Pak Papir LEDER. Nr april branchebladet for emballage og papir

Transkript

1 Pak Papir Nr april 2014 LEDER FORÅR PÅ VEJ - OGSÅ I EMBALLAGEBRANCHEN? Forbruget spirer svagt, og fra tillidsrepræsentanter på flere af de danske grafiske arbejds pladser berettes der også om begyndende vækst i beskæftigelsen efter en lang årrække med afskedigelser på grund af manglende arbejde. Flere virksomheder ansætter nye medarbejdere, og vi besøger i bladet Amcor Flexibles i Horsens, hvor TR Arne Hoppe kan glæde sig over at have indgået en fornuftig lokalaftale, og samtidig kan han byde velkommen til flere nye medarbejdere. Hos Peterson Packaging i Næstved glæder TR Bjarne Larsen sig over, at uventet mange af de afskedigede kolleger har fået nyt job i lokalområdet. Og på Ehrno Flexible i Herning arbejder en flok erfarne kolleger med spændende opgaver inden for flexotryk med videre. Og så er der jo den årlige branchekonference inden for Papir og Emballage. branchebladet for emballage og papir

2 Det var i Vestre Landsret, dommen i sagen Det Faglige Hus mod DI blev afsagt. 3F eres særrettigheder fastslået ved dom Det er ikke ulovligt at give 3F ere særlige rettigheder på jobbet, som uorganiserede eller medlemmer af gule foreninger ikke har mulighed for at få. Det fastslår dom fra Vestre Landsret. En række gule foreninger med Det Faglige Hus i spidsen led et markant nederlag, da Vestre Landsret i Viborg i en dom slog fast, at medlemmer af 3F har en særlig ret til at få fuld løn, når de er sygemeldt. Det Faglige Hus gjorde krav på de samme rettigheder, men dommen slår fast, at selvom man har samme arbejdsgiver og job, kan man ikke pr. automatik forvente samme rettigheder. Forhandlingssekretær i 3F s industrigruppe og formand for branchebestyrelsen for papir og emballage i 3F Peter Andersen er forståeligt nok tilfreds med den klare melding fra landsretten. - Det er ikke overraskende for os, at emballageoverenskomsten ikke er i strid med foreningsfrihedsloven, heller ikke i forhold til sygelønsbestemmelserne, siger Peter Andersen. Det var Det Faglige Hus, der på vegne af to medlemmer, der arbejdede på en vejlensisk emballagevirksomhed, havde anlagt sag mod Dansk Industri, som virksomheden er medlem af. Det Faglige Hus mente, at de to tidligere ansatte var dækket af områdeoverenskomsten, som sikrer ensartede rettigheder for alle timelønnede i emballagebranchen, uanset hvilken faglig forening, de er medlem af. Huset pegede på, at netop den eksklusive ret til fuld løn under sygdom ville knytte de ansatte tættere til fagforeningerne 3F og HK/Privat, der begge Forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F s industrigruppe: - Ikke overraskende for os, at emballageoverenskomsten ikke er i strid med foreningsfrihedsloven. har de samme rettigheder. Anklagen lød på, at en sådan binding ville være i strid med Foreningsfrihedsloven. Men Vestre Landsret konkluderer i dommen, at de to ansatte ikke var berettiget til at nyde godt af de samme goder, som 3F erne og HK/ Privats medlemmer har. Det blev samtidig fastslået, at overenskomsten ikke strider mod lovgivningen. Den vejlensiske virksomhed havde krævet, at de tidligere medarbejdere tilbagebetalte det beløb, de havde fået udbetalt for meget under sygemeldingen, men det krav accepterede Vestre Landsret dog ikke. Skal også betale sagsomkostninger Oven i nederlaget ved landsretten skal Det Faglige Hus også betale ca kr. i sagsomkostninger, da de ikke fik medhold i den principielle påstand. 3F gik ind i sagen på Dansk Industris side, og forhandlingssekretær Peter Andersen afgav vidneforklaring i landsretten i Viborg. Det Faglige Hus har frist indtil midten af maj med hensyn til at anke dommen. Forud for dommen i Vestre Landsret faldt en dom i en lignende sag, hvor 3F også fik medhold. Denne sag drejede sig om tilskud til kurser og fuld løn under barsel, og her fik 3F også rettens afgørelse for, at det er goder, der eksklusivt er forbeholdt 3F erne. Forhandlingssekretær Peter Andersen fortæller, at afgørelsen i Vestre Landsret har stor principiel betydning for fagbevægelsen. Der har ligeledes været stor interesse for afgørelsen i sagen. Meddelelsen om udfaldet lå i en periode som den mest læste på Fagbladet 3F s hjemmeside. P P 2 Pak & Papir 2 / april 2014

3 Klart ja til Industriens OK-forlig Både stigning i stemmeprocent og ja-procent ved afstemningen om overenskomstresultat på industriens område for perioden Jeg er meget tilfreds med medlemmernes opbakning til forliget, kommenterer Industrigruppens formand, Mads Andersen. Med en fremgang i stemmeprocenten fra 31 procent i 2012 til 39,9 i 2014 og et stemmetal på 72 procent ja-stemmer og 28 procent nejstemmer har formanden for 3F Industrigruppen, Mads Andersen, al mulig grund til at være tilfreds med medlemmernes opbakning til det resultat, han og CO-Industris formand Claus Jensen opnåede under forhandlingerne med DI. - Jeg er meget tilfreds med opbakningen fra medlemmerne. Det er også bemærkelsesværdigt, at vi ved denne afstemning oplever en markant stigning i stemmeprocenten. I en årrække har interessen for at stemme ved overenskomstforhandlingerne været faldende eller stagnerende, men med en fremgang på 8,9 procent beviser systemet alligevel sin værdi, siger Mads Andersen. Han bemærker, at medlemmerne med deres opbakning også har vist, at de ikke har været interesserede i at gå i konflikt for at opnå et bedre resultat end det, der blev forhandlet i hus af parterne. Ved redaktionens slutning var det endnu ikke muligt at få en opsplitning i tallene fra Industrigruppens mange brancher, så tallene fra de enkelte brancher kunne ikke udledes. Forhandlingerne omkring emballageoverenskomsten og den grafiske overenskomst mellem HK/Privat, 3F Industri og DI/Grafisk Arbejdsgiverforening foregik i flere omgange og var afbrudt i et antal dage, før de på ny blev genoptaget, og de endte med et forlig mellem parterne i slutningen af februar. Resultatet var stærkt inspireret af forliget på Industriens område. Forbedringerne på de to overenskomster, emballagen og den grafiske, er på flere områder identiske. TR erne og vikarerne Det gælder for eksempel omkring brugen af vikarer på virksomhederne. Her har begge overenskomster den tilføjelse, at TR en på den virksomhed, som engagerer vikarer nu har krav på at få at vide, hvilke lokalaftaler og kutymer, der er blevet oplyst til vikarbureauet for at kunne kontrollere, om de overholdes. - Anvendelse af vikarer er mere udbredt på nogle virksomheder end andre, siger forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F Industrigruppen. Og jeg forstår det egentlig ikke, for hvis firmaet følger reglerne, er det dyrere at have vikarer end at fastansætte medarbejdere. Vikarbureauet skal jo også tjene på sin assistance, og det kommer firmaet til at betale. På den grafiske overenskomst er fritidsulykkesforsikringen blevet tilføjet pæne forhøjelser i samme omfang, som Emballageoverenskomsten blev det i Forbedringen gælder kun for medlemmer af 3F. I forbindelse med udsendelse af stemmematerialet modtog medlemmerne også en gennemgang af de nye overenskomster. P P Fra underskrivelsen af overenskomsterne ses til højre forhandlingssekretærerne Pia Maul Andersen og Peter Andersen, 3F Industrigruppen og HK/Privats faglige sekretærer Kim Jung Olsen og Anita Reinhardt. 3 Pak & Papir 2 / april 2014

4 Tre-årig lønaftale med mere tryghed i ansættelsen De 120 3F ere på Amcor Flexibles i Horsens oplever fremgang i medarbejderantallet, virksomheden investerer i både maskiner og produkter, og der er øget fokus på sundhed, trivsel og natarbejde. Og så har en ny lokalaftale sikret mere tryghed i ansættelsen. Det hele startede dramatisk, da ledelsen besluttede at flytte maskiner og 20 medarbejdere fra afdelingen på Plutovej til Hattingvej i Horsens. Medarbejderne, der skulle flyttes, ville komme til at arbejde under andre lønforhold. Men når regnestykket i dag gøres op, er kollegerne og tillidsrepræsentant Arne Hoppe godt tilfredse med det senere års udvikling på Amcor Flexibles i Horsens. - Der er kommet flere nye maskiner i sving, men det har også været en omvæltning for de kolleger, der blev flyttet fra en afdeling med 30 medarbejdere til en fabrik med over 300 kolleger med et andet skifteholdsmønster. Til gengæld er de nu også i henhold til den nye lokalaftale omfattet af forbedrede opsigelsesregler, således at de med ni års anciennitet har seks måneders opsigelse. - Ligeledes sikrer aftalen, at man i kortvarige perioder med arbejdsnedgang ikke kan afskedige medarbejdere. Problemerne skal klares med afspadsering, uddannelsestilbud eller fordeling. Reelt har de fleste kolleger otte måneders opsigelse, og det er ganske flot, siger TR Arne Hoppe: - Det er tryghed, der batter noget, og jeg er faktisk stolt af, at vi fik det gennemført. Lokalaftalen afspejler, at det er kompliceret maskinel, vi arbejder med i produktionen, og når først medarbejderne er oplært, er man ikke interesseret i for omfattende gennemtræk, så man hele tiden skal oplære nye medarbejdere. Det er alt for kostbart, siger Arne Hoppe. Han erkender, at prisen for at få aftalen igennem ikke har været populær hos alle kolleger: Alt overarbejde skal nemlig i fremtiden afspadseres, når der ikke er nok at lave, og det var ikke populært hos de, der hellere ville have overarbejdet udbetalt. Ikke populært hos alle - Indrømmet det var ikke populært hos alle, og der var da også dem, der krævede min afgang, men jeg må så bare erkende, at jeg ikke har formidlet budskabet godt nok. I overenskomsten står der intet om, at overarbejdet kan udbetales, men det var blevet almindelig praksis over en årrække. At det nu konverteres til afspadsering er en mindre pris for de mange goder, der er indeholdt i lokalaftalen og i overensstemmelse med Emballageoverenskomsten, finder Arne Hoppe. På Hattingvej i Horsens har medarbejderstaben i overvejende grad været mandsdomineret, men i forbindelse med overflytningen fra Plutovej er der kommet flere kvindelige medarbejdere, og her ved udvidelsen af medarbejderstaben kommer der også flere kvindelige kolleger. Det skaber et endnu bedre arbejdsklima, at der kommer mere balance i kønssammensætningen. - Det er bedst for klimaet, at der tilstræbes en ligelig fordeling af mænd og kvinder i staben. Vi har lang vej endnu, før den situation opstår, men det er godt med flere kvinder i produktionen, for det er med til at holde mandekulturen lidt nede. Det har givet et kulturskifte, som alt i alt giver et bedre klima, fastslår Arne Hoppe. På virksomheden er der også blevet investeret betydeligt i ny teknologi. Maskiner, der styres af computere, og robotter, der letter det hårde fysiske arbejde. - Der er blevet lavet analyser over, hvor hård den manuelle arbejdsbelastning har været, og på den baggrund har man indkøbt en robot, som er blevet budt velkommen, fordi den har fjernet en stor del af det fysisk belastende arbejde, der er i den pågældende afdeling. Det muliggør også, at der lettere kan være kvinder i produktionen. - Tidligere havde vi flest mekaniske maskiner i produktionen, nu er de fleste computerstyrede, og det giver nye udfordringer. Man skal være rimeligt god til at læse og skrive, for de varer, vi producerer, er ofte til fødevareindustrien, og herfra kræves der dokumentation for de produkter, vi laver. De udfordringer, der ligger i den ny teknologi, har kollegerne klaret forbilledligt. De nye maskiner kræver næsten fire-seks års ansættelse, før du er helt fortrolig med dem. Men i løbet af tre år har vi alligevel kunnet overføre en stor del af produktionen til nyt maskinel - takket være kollegernes hurtige lærevillighed. Ros motiverer mere end ris På virksomheden har man diskuteret de nye krav, og ledelsen har fokus på at tilbyde uddannelsesmuligheder på længere sigt, så man vil gerne have et overblik over, hvordan uddannelsestilstanden er. Arne Hoppe ser gerne, at firmaet vil benytte sig af Netværkslokomotivets screeninger af medarbejdernes læse-/ staveegenskaber, så det kan klarlægges, hvor 4 Pak & Papir 2 / april 2014

5 TR Arne Hoppe med den nye lokalaftale, som bl.a. indeholder elementer, der sikrer mere tryghed i ansættelsen. Da Jan Aagaard Pedersen, 38, blev færdig med vikariatet som produktionsmedarbejder hos Lego i Billund, kikkede han sig om efter et andet job. Hans CV har ikke været præget af ledighedsperioder, og det kom det heller ikke til at blive i denne omgang. Han fandt sig i god tid, inden Lego-vikariatet sluttede, et job hos Amcor Flexibles i Horsens, og det er lutter lovord, han har at sige om virksomheden: -Jeg havde hørt, at det er en god arbejdsplads, så jeg tog derud og søgte et job. Som så mange steder udfyldte jeg bare en ansøghabile de er til at indgå i eventuelle uddannelsesforløb. Medlemmer af bestyrelserne i de faglige klubber på Amcor Flexibles er en gang om året til en intern konference sammen med ledelsesrepræsentanter og HR-afdelingen. - Her drøfter vi en lang række emner, der interesserer begge parter. I denne omgang har vi sat fokus på anerkendende ledelse, og det arbejder hele ledelsesstaben i alle led nu på at realisere. Man kommer længere med ros end med ris. Arne Hoppe fortæller videre, at man også i produktionen har indført selvstyrende produktionsgrupper og i øvrigt afholder samarbejdskurser for gruppernes medlemmer. - Alle kolleger har været på et otte timer langt samarbejdskursus, og nogle har været på flere kurser af samme længde. Det er et kanongodt initiativ, som har sin oprindelse i kartonnageområdet. Der er stadig elementer, der halter, men udviklingen går i den rigtige retning. Ingen tror på fuldstændigt selv - styrende grupper. Der skal stadig være en ledelse, der agerer som ledelse, slår Arne Hoppe fast. P P Jan er glad for sit nye job Flere har fået job på Amcor Flexibles i Horsens. Jan Aagaard Pedersen er én af de nye, og han trives på den nye arbejdsplads. ning og regnede egentlig ikke med at høre mere. Men det kom jeg til. Efter en samtale blev jeg tilbudt arbejde og startede i slutningen af november 2013, fortæller Jan. Han er med sidemandsoplæring kommet i gang med et job i udskæringsafdelingen, hvor der arbejdes på treholdsskift. - Det er en god afdeling med gode kolleger. Der er en god tone, og jeg glæder mig faktisk til at komme på arbejde hver dag. Det er alligevel en del år siden, jeg har kunnet sige det, siger Jan. Der er meget nyt, man skal lære i et nyt job, men jeg synes, der har været den fornødne tålmodighed både hos ledere og kolleger. - Jeg synes også, tillidsrepræsentanten har været med til at give en god introduktion til de faglige dele af jobbet. Han har stået for rundvisning og en grundig information om alt lige fra lokalaftale til de regler, der gælder Jan Aagaard Pedersen - er glad for sin nye arbejdsplads. for medarbejderne på virksomheden. Det har han gjort meget grundigt, og hans entusiasme omkring arbejdspladsen smitter også af på hele stemningen, siger Jan Aagaard Pedersen. 5 Pak & Papir 2 / april 2014

6 TR Henrik Christensen og Svend Erik Hansen er glade for det tætte sammenhold, der er på virksomheden. Medarbejdere og produkter er fleksible Hos Ehrno Flexible A/S i Herning produceres blandt andet emballage, der er meget tæt på en lang række fødevareprodukter. Det stiller store krav til hygiejne, men virksomheden er godt udstyret med moderne maskinel og erfarne og loyale medarbejdere, heriblandt et team på en halv snes 3F ere. - Hvor længe har du så været her? Henrik Christensen, tillidsrepræsentant for produktionsmedarbejdere, er næsten hel forlegen ved at svare: - Ja, jeg har kun været her i cirka syv år, lyder det fra ham. For på emballagefabrikken Ehrno Flexible A/S i Herning bliver medarbejderne længe. Udskiftningen i staben er stort set umålelig. Der er tilfredshed med arbejdsklimaet og skifteholdet. Man flytter ikke frivilligt, og de fleste af medarbejderne har kunnet holde jubilæer i den høje ende af skalaen. Udover truckfunktionen, som transporterer de færdige produkter rundt fra produktion til lager og videre ud til de logistiske løsninger, der bringer varerne ud til kunderne, er en stor del af arbejdet betjening af maskiner og com- putere. En decideret uddannelse af medarbejderne findes ikke, men de bliver sidemandsoplært af erfarne kolleger. Men én ting er gennemgående på virksomheder, som leverer til en række af de store danske fødevareproducenter hygiejnen prioriteres meget højt. Store krav til hygiejne Da brancheudvalget for 3F s Papir og Emballageområde besøgte virksomheden, blev deltagerne fra start klædt i lægeuniformen med hvid kittel og hue. - Vore kunder, ikke mindst i fødevarebranchen, stiller store krav til hygiejne, og vi er derfor hygiejnecertificeret efter den krævende engelske BRC/ICP Global Standard 208, og i øvrigt var vi også den første danske virksomhed inden for fleksible emballager, der blev miljø- Medarbejderne på Ehrno Flexible har deres faste arbejdsopgaver. Svend Erik Hansen står således for en del af logistikken. certificeret efter ISO 14001, forklarer Ole Østergaard, der driver firmaet og varetager den daglige ledelse af Ehrno Flexible. Ole Østergaard er søn af stifteren, som oprindeligt startede med produktion af plastposer, men hurtigt udviklede virksomhedens produktion til at omfatte fleksible emballageløsninger især rettet mod fødevarebranchen. I dag er en stor del af produktionen rettet mod indpakning af ost, smør og margarine. For ostens vedkommende er det især indpakningen af skimmelost, der vægter i produktionen til mejeribruget. Specielt her er, at skimmelosten skal kunne fortsætte modningen i laminatet. Firmaet leverer også løsninger til skimmeloste med forskelligt vandindhold og dermed til forskellige krav om håndtering af vand og ilt. Herning-firmaet er leverandør til en række store producenter af skimmeloste, og 6 Pak & Papir 2 / april 2014

7 man arbejder løbende på forbedring af eksisterende laminater og udvikling af nye. Det foregår ikke i egen udviklingsafdeling, men i et tæt og praktisk samarbejde med osteproducenten. Det samme gør sig også gældende ved udvikling af emballeringen af smør og margarine. - Smør og margarine har et højt fedtindhold og kræver derfor specielle egenskaber, som kan sikre, at produktet uanset forskellige påvirkninger har den ønskede kvalitet. Ofte bliver produkterne nedfrosset og varmet op i flere omgange, inden de gennemgår den endelige konsumering, og denne påvirkning skal laminatet kunne klare, siger direktør Ole Østergaard. Medarbejderne kender de enkelte produkter og såmænd også en del af kunderne, som har været knyttet til firmaet i mange år. Direktør Ole Østergaard forklarer en del af medlemmerne i brancheudvalget om en detalje i produktionen. Medlemmer af brancheudvalget for Papir og Emballage, Jan Mikkelsen og Jan Guldmann, kigger nærmere på et af de folieprodukter, Ehrno Flexible laver. Udvalgsmedlem Jan Mikkelsen får orientering af René Gregersen om arbejdet med de fleksible emballageløsninger. Hver passer sit eget arbejdsområde - Vi trykker både på papir, plastik og aluminium og er lige fortrolige med det hele, siger TR Henrik Christensen. - Vi kan alle udføre forskellige arbejdsopgaver, men det er mest almindeligt, at hver medarbejder passer sit eget arbejdsområde og sin egen maskine. Sådan har det altid været, og det trives alle godt med. Et af arbejdsområderne hos Ehrno Flexible er produktionen af folie til at pakke de to ugebladhuses produkter ind i. I stadigt stigende omfang bliver de pakket ind i folie, fordi der er tale om reklameindlæg eller tillæg. - Det er udelukkende folien, vi trykker, mens selve pakningen foregår i ugebladenes trykkerier. Men det er en god og spændende ordre, som vi har specialiseret os i, siger Henrik Christensen. Ehrno Flexibles styrke er blandt andet at kunne udføre opgaver fleksibelt. Når der kommer en pludselig begivenhed, der får ugebladene til at udsende tillæg, er man klar til at producere folie til indpakning, og hvis sommeren bliver solrig og varm, styrkes produktionen af indpakning af is automatisk, for så laver den eneste større danske isfabrik flere varer til kunderne, der efterspørger kølige produkter. Planlægger personaletur til Formel 1-løb I kraft af det gode sammenhold mellem kollegerne på virksomheden er der også behov for aktiviteter uden for arbejdstiden. Til august planlægges en tur til det belgiske Formel 1-løb på Spa-banen, og her har danske Kevin Magnussens succes gjort arrangementet yderligere aktuelt. - Vi holder selvfølgelig de sammenkomster, der er afhængige af årstiden, men aktiviteterne er nok præget af - som Formel 1-løbet - at vi er flest mandlige medarbejdere, siger Henrik Christensen, der også holder et vågent øje med arbejdsmiljøet: - Vi bruger ikke vandbaserede farver, men arbejder med solvente farver, der indeholder fortynder. Vi skal bruge masker og anden beskyttelse, og det er vi agtpågivende omkring, siger Henrik Christensen. Han har været tillidsrepræsentant i to år og har gennemgået grunduddannelserne. - Når man så møder kolleger fra hele landet, finder man ud af, at jeg ikke har de samme udfordringer, som mange kolleger har. Vi har faktisk ingen problemer, der kommer på TRniveau, og det skyldes selvfølgelig, at vi alle kender hinanden godt. En gang årligt forhandler tillidsrepræsentanten lokal løn, men lønstigningerne er ikke iøjnefaldende, for virksomheden har trods pæn ordretilgang også mærket følgerne af krisen. - På alle emballageområder har man mærket tilbagegang, fordi forbrugerne har købt færre varer, og det smitter også af på vore produkter. Men nu er der da ved at komme en anelse mere gang i købelysten, og det giver os mere at lave. Alting hænger jo sammen, påpeger Henrik Christensen. P P 7 Pak & Papir 2 / april 2014

8 25 ud af 63 afskedigede har fået nyt job Det går bedre end ventet med at skaffe arbejde til de 3F ere, der bliver ledige, når Peterson Packaging lukker produktionen i Næstved og samler alt i Randers. Det vil være forkert at påstå, at tillidsrepræsentant Bjarne Larsen var optimist med hensyn til at finde jobs til de 63 kolleger, der blev ledige ved Peterson Packagings lukning af produktionsanlægget i Næstved. Men i dag ser han alligevel lidt lysere på fremtiden for sine kolleger. Baggrunden er, at hele 25 af 63 opsagte har fået andet job, og de har fået det så hurtigt, at ledelsen på Peterson har været nødsaget til at ansætte fem medarbejdere i en periode for at kunne levere de aftalte ordrer til kunderne. - Det er kun to kolleger, der har valgt at flytte med til Randers, og det er formentlig kun i en kortere periode, de vælger at arbejde og leve på den måde, hvor de kun er hjemme hos familien i weekenden, fortæller TR Bjarne Larsen, der sammen med to andre kolleger, en TR og en arbejdsmiljørepræsentant, først forlader virksomheden den 17. oktober. Ingen af de tre har fået arbejde, og for sit eget vedkommende er Bjarne Larsen ikke optimist: 17. oktober forlader den sidste medarbejder Peterson i Næstved. Tillidsrepræsentant Bjarne Larsen glæder sig - trods alt - over, at flere end ventet af kollegerne har fået andet arbejde. - Jeg er 59 år og til den tid ekstillidsrepræsentant. Det er ikke det bedste udgangspunkt for at få et nyt job. Det må jeg desværre nok indrømme. Til gengæld glæder han sig over, at så mange kolleger på trods af krise og stor ledighed i lokalområdet har fået et job. - Men jeg kan også love for, at de nye arbejdspladser får en flok dygtige kolleger som arbejdskraft. Det samme gælder de steder, der i de kommende måneder forhåbentligt ansætter de resterende, der bliver ledige, siger Bjarne Larsen. Det er ikke Jobcentret i Næstved, der får Intromøde for de nye I Grafisk Gruppe i 3F Randers holder man et introduktionsmøde for de nye medarbejdere på Peterson Packaging i byen. Gruppeformand Jan Guldmann inviterer de nye, der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med 3F Grafisk, til et møde, hvor man blandt andet fortæller om den faglige bistand, medlemmerne kan forvente at få gennem et 3F-medlemskab. Medlemmerne vil også blive orienteret om de rettigheder, deres ny overenskomst giver dem. - I alt forventes der at blive ansat cirka 55 nye medarbejdere, så det nye medarbejderantal på det grafiske område bliver , fortæller gruppeformand Jan Guldmann. Det er vigtigt, at de nye medlemmer hurtigt bliver informeret om, hvad deres fagforening står for og kan gøre for dem. - Vi glæder os naturligvis til at tage imod de nye medlemmer, men beklager i samme moment, at kollegerne i Næstved mister arbejdspladserne. æren af at have fundet beskæftigelse til de 25 3F ere. Det er derimod mere netværkstanken, der har fået skabt overblik over de ledige stillinger. Det lokale glasværk har ansat en række af Peterson-medarbejderne, og på Smurfit Kappa i Herfølge er der også ansat kolleger fra Peterson. - Det er glædeligt, at andre dele af branchen har kunnet bruge kollegerne, men desværre må vi nok konstatere, at det bliver svært at finde jobs inden for emballagebranchen, hvis man udelukkende vil blive i lokalområdet, siger Bjarne Larsen. De første maskiner fra Næstved-produktionen blev flyttet allerede tre uger efter meldingen om lukningen, og de sidste maskiner ventes at blive installeret i Randers i begyndelsen af maj. Rimelig aftrædelsesordning TR Bjarne Larsen kalder aftrædelsesordningen, der blev aftalt i forbindelse med opsigelserne på Peterson Packaging, for rimelig. - Der bliver udbetalt et vist beløb pr. år, hver enkelt har været ansat, og udbetalingen finder også sted, selvom de pågældende finder et andet arbejde, inden opsigelsesfristen udløber. Det er ikke nogen kæmpesum, men dog et anstændigt beløb, siger Bjarne Larsen: - Selvom mange kolleger lykkeligvis har fået andet arbejde, er der stadig et stort antal, som ikke har. Der er derfor ikke grund til at være overmodige. Med en høj ledighed har vi ikke det bedste udgangspunkt, og at kalde udsigterne for lyse vil være alt for optimistisk. Der skal fortsat kæmpes for at få alle i arbejde. P P 8 Pak & Papir 2 / april 2014

9 Retter fokus på hviletid og fridøgn 3F Industri udgiver hæfte med en kommenteret gennemgang af love og regler sammenholdt med overenskomst og afgørelser på områderne hviletid og fridøgn. Kontrollér selv, om du bliver afregnet korrekt for hvile- og fridøgnsbestemmelserne. Det tilbud følger med i det hæfte, som 3F s Industrigruppe har udgivet om hviletid og fridøgn med arbejdsmiljøkonsulent John Villadsen som redaktør. Udover at få en lang række konkrete spørgsmål belyst i det 20 sider store hæfte, som kan downloades på 3F-Intranet og fra www. tillid.dk, følger også muligheden for at downloade skemaer til kontrol af hviletid og fridøgn. Det er blandt andet de skemaer, som John Villadsen bruger, når han holder sine indlæg ved kurser og konferencer for 3F ere i hele landet. - Det er et emne, mange har stillet spørgsmål til. Det er mit indtryk, at der er stort behov for informationer om emnet, og det er selvfølgelig også derfor, vi har valgt at udgive et hæfte, hvor man kan få svar på en lang række af de spørgsmål, medlemmerne stiller, siger John Villadsen. Han tager udgangspunkt i gældende love på området og sammenholder dem med de mest gængse overenskomster på 3F Industris område. En række principielle spørgsmål er ligeledes afklaret med Arbejdstilsynet, og der er også Arbejdsmiljøkonsulent John Villadsen, 3F Industrigruppen, har redigeret hæftet om hviletid og fridøgn. taget en del erfaringer med fra faglige forhandlinger, som Industrigruppens forhandlingssekretærer har deltaget i. Eksemplerne i hæftet er hentet fra uddrag af reglerne og valgt ud fra de henvendelser, som 3F Industrigruppen har fået til fortolkning af reglerne. Arbejdsmiljøkonsulent John Villadsen giver i hæftet nogle gode råd til alle, der gerne vil tjekke, om de bliver regulært behandlet på hviletids- og fridøgnsområdet. - Vigtigt er det at undersøge, om der er givet dispensation til virksomheden fra Arbejdstilsynet. De vil normalt sikre sig, at tillidsrepræsentanten og den pågældende organisation er indforstået, inden der gives dispensation, nævner John Villadsen. Lokale parter løser problemerne - Det er også en idé at undersøge, hvem der står for planlægning af arbejdstiden på virksomheden. Det er både virksomheden og den enkelte medarbejder, der har ansvaret for, at hviletidsreglerne overholdes. Opstår der alligevel uoverensstemmelser, anbefales det, at de lokale parter forsøger at løse problemerne, så reglerne kan følges i fremtiden, påpeger John Villadsen. Hæftet fra 3F s Industrigruppe vil løbende blive opdateret, idet det bemærkes, at de overordnede regler for hviletid og fridøgn reguleres ved lov. P P Ledige feriehuse på Samsø - hvis du er hurtig Bestyrelsen for de 24 grafiske feriehuse på Samsø har i starten af marts måned udsendt brev til de 259 medlemmer, som har søgt og været heldige, at blive tilbudt leje af sommerhus i den ønskede periode. Samtidig er der sendt bekræftelse til et antal ansøgere til feriebyens fine campingplads. Jan Guldmann, der er formand for ferie- byen, noterer sig med tilfredshed, at der igen i år er samme interesse for at leje sommerhus eller campingplads som de tidligere år, og forventer, at man her i 2014 får en rigtig god sæson. Vores erfaring viser, at vi i løbet af foråret og forsommeren får rigtig mange ekstra udlejninger, så hvis man går med tanker om en god og billig ferie på Samsø, er det nu, man skal slå til. Vi kan lige nu fortsat tilbyde campingplads i samtlige uger, og har også mulighed for at kunne tilbyde et ledigt sommerhus i så godt som alle uger. Vi har modtaget nogle afbud, hvorfor dette er blevet muligt. Kun i ugerne 29 og 30 er alt udlejet, men også ugerne 27, 28 og 31 er næsten fyldt op så her skal man være rigtig hurtig, siger formanden. Har du lyst til en ferie på Samsø skal du blot ringe til feriebyens kasserer, Kjeld Pedersen. Han træffes dagligt mellem kl på telefon Du kan på hjemmesiden hele tiden se, hvad der er af ledige huse. Prisen for et hus er kun kr kr alt efter hvilken type hus man lejer. I foråret/efteråret er det også muligt at leje husene i enkeltdage på kun kr. 300 kr. 450 pr. overnatning. P P 9 Pak & Papir 2 / april 2014

10 Emballage er selvfølgelig også genstand for forskning. I en tid, hvor madspildet er stigende, arbejdes der på at lave indpakning, hvor madrester kan holde sig. Selv om vareproduktionen stiger i EU, stiger mængden af emballage ikke. Ny trend: emballage imod madspild Smart emballage, der hindrer madspild. Det er et af de produkter, vi kan forvente vil blive sat i produktion, hvis ellers der er købere af ideen. Foreløbig er det en af de ideer, der arbejdes på at realisere i de innovationsværksteder, emballageindustrien har etableret over hele Europa. Det er politisk korrekt at forhindre madspild, som alene i Danmark når op på mange hundrede millioner kroner i løbet af et år. Der peges på, at mange millioner mennesker sulter over hele kloden. Det nævnes også i FN-rapporten, at vi ikke på længere sigt kan være sikre på, at der er fødevarer nok til en verdensbefolkning, der vokser. Både for enlige og familier er madspild et problem, som flertallet gerne vil være med til at løse. Emballageindustrien ser derfor et kæmpe marked i at udvikle indpakning, der minimerer spildet. I Landbrug og Fødevarer tager man problematikken alvorligt, og er med til at understøtte initiativer, der arbejder på at nedbringe spildet. Emballage til én person Forbrugerøkonom i Landbrug & Tilsyn, Marianne Gregersen, følger udviklingen på området nøje. - Flere fødevareproducenter har allerede taget egne initiativer og lavet emballager, der indeholder mad til én portion, og dermed imødekommer man behovet hos de mange singlehusstande, der efterhånden udgør en stadigt større del af forbrugerskaren, siger Marianne Gregersen til Food Culture. De nye produkter kræver også særlige emballager, og i emballagemagasinet Pack Markedet bekræftes det indtryk, at madspild i stigende grad optager danskerne. - I mange år har emballageindustrien været udskældt for at skabe affald, men nu kan de være med til at løse et samfundsproblem ved at skabe emballage, der både passer til den enkelte vare, og samtidig løser problemer med opbevaring og transport, siger chefredaktør Jacob Kestner, Pack Markedet. Han peger på, at Teknologisk Institut har gang i et nyt udviklingsprojekt i samarbejde med Coop, tre danske fødevarevirksomheder og et gartneri. Hensigten er, at man vil lave emballageløsninger til snackgulerødder, pølser og salat. Planen er, at emballagen kommer på markedet i løbet af Forbrugerne efterspørger andre størrelser på indpakning og vil gerne betale for dem. Vi vil udvikle både sampak-løsninger, som giver forbrugerne bedre mulighed for at tage f.eks. fire gulerødder med sig i stedet for en hel pose, og genluk-løsninger, så man bedre kan spise salaten, inden den bliver for gammel, lyder det fra afdelingen for Emballage og Transport på Teknologisk Institut. Mindre spild sparer penge Undersøgelser viser, at kunderne gerne vil købe en portion salat med genluk, som forlænger holdbarheden og mange vil også gerne betale for en sådan løsning. Chefredaktør Jacob Kestner peger på, at det ikke alene er sund fornuft, der præger udviklingen af emballagerne. - Forbrugerne efterspørger også mere smart emballage, som f.eks. indersidebehandlinger af mejeriemballager, så yoghurten glider nemmere ud af kartonen, siger Kestner. Stifteren af Stop Spild af Mad, Selina Juul, fremhæver også værdien af emballagens udformning, når man vil bekæmpe madspild: - Danske virksomheder har fået langt større fokus på emballageløsninger, der mindsker madspil, fordi der er penge at spare. En emballage, der sikrer, at man spilder mindre mad og dermed sparer penge, vil blive efterspurgt. Det har fødevarevirksomhederne registreret, og de er på vej til at efterkomme forbrugernes ønsker, mener Selina Juul. P P 10 Pak & Papir 2 / april 2014

11 Branchekonference 2014 Papir og Emballage maj 2014 på 3F s kursuscenter Smålandshavet i Karrebæksminde ved Næstved. Årets branchekonference for Papir- og Emballagebranchen sætter blandt andet fokus på det opnåede overenskomstresultat, og gruppeformand Mads Andersen fra 3F s Industrigruppe vil give en aktuel orientering om forholdene på det danske arbejdsmarked. Udover gruppeformand Mads Andersens orientering afvikles også konferencens faste punkter: redegørelse om branchen, økonomi, vedtægter og separate møder for Emballageog Papir-repræsentanterne. På Emballagemødet vil der blive afsat tid til en debat om brancheudvalgets fremtidige sammensætning på området. Alle branchens medlemmer opfordres til at sikre, at deres virksomhed er repræsenteret på branchekonferencen med eller flere faglige tillids-/talsfolk. Deltagelse kan ske ud fra vedtægternes 6. Delegerede til branchekonferencen er de valgte tillidsrepræsentanter eller deres stedfortrædere for Papir- og Emballage samt eventuelle afdelingsrepræsentanter. For papirområdet kan alle tillidsrepræsentanter og talsmænd jævnfør CO Industrioverenskomsten deltage. For Emballageområdet kan alle tillidsrepræsentanter deltage. I store virksomheder kan der inklusiv tillidsrepræsentanter deltage: Mellem 100 og 150 medlemmer, maksimalt tre delegerede. 151 medlemmer og derover, maksimalt fire delegerede. I virksomheder uden tillidsrepræsentant kan der deltage en kontaktperson. Fra hver afdeling kan der maksimalt deltage én repræsentant. Økonomien i forbindelse med konferencen er som ved andre brancheklubårsmøder. Afdelingen står for transport, arbejdstab samt eventuelt diæter. Ophold og fortæring står forbundet for. Sidste tilmelding til branchekonferencen skal finde sted til afdelingen 24. april Pak & Papir 2 / april 2014

12 70-årige Allan Fisker, tidligere medarbejder på Stans-Vest i Skanderborg, bruger al sin tid på at indsamle tøj og sko. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad han finder og forsøger at sende til lande som Ukraine, Letland og Tanzania, hvor befolkningerne har brug for al den hjælp, de kan få. Nødhjælpsarbejdet er blevet hans liv. Allan klunser for at hjælpe andre Love is giving står der på klistermærket, der sidder fast på kælderdøren. - Ja, og så er der rod, siger Allan Fisker og byder indenfor i kælderen, der ikke ser ud til at have en endemur. Blandt papkasser, små cykler og legetøj går folkepensionist Allan Fisker fra Aarhus rundt iklædt sit blå Kansas arbejdstøj. - Jeg ved ikke, hvor mange kasser, jeg har hernede, men det er her, jeg står og sorterer og pakker alle tingene, som skal sendes afsted, fortæller han. Siden midten af august sidste år har Allan Fisker på 70 år flyttet alle de ting, han har samlet sammen, fra sin gamle kælder til sin nye kælder på 300 kvadratmeter her i Gellerupparken. Og det kan blive til mange ting, for som han siger, så er der ingen grænser for, hvad han og andre i eksempelvis Ukraine, Letland og Afrika kan bruge, som folk herhjemme ikke finder nogen værdi i og vælger at smide ud som skrald. Selvom Allan Fisker er udlært smed og rørlægger, arbejdede han også i flere år på emballagefabrikken Stans-Vest i Skanderborg, hvor han reparerede værktøj. I dag er han folkepensionist og har viet sit liv til at sende brugbart tøj, sko, legetøj, cykler, køkkengrej og ja, næsten alt til fattige lande, hvor de har brug for tingene. Men faktisk har han samlet ind til andre mennesker siden 1996, hvor han begyndte at samle symaskiner. Dem klunsede han, fordi de var med til at forsørge enlige kvinder i Afrika. Der er også bygget et børnehjem til 65 børn i nærheden af Riga i Letland for en fyrrefodscontainer, som Allan Fisker fik sendt af sted tilbage i De varer blev solgt for cirka kroner, og så blev der købt en grund, hvor man byggede børnehjemmet. Det betalte også for fem medarbejdere i et år. Børnehjemmet er der stadig i dag, og Allan Fisker besøgte selv børnehjemmet. Som en kartoffelsæk Det med at sætte pris på gamle og brugte, men stadig brugbare ting mener Allan Fisker selv, stammer helt tilbage fra hans barndom. Han voksede op meget fattigt på Grindstedværket, til han var omkring 14 år. - Der var tidspunkter, hvor vi havde rugbrød, men ikke margarine eller pålæg. Tøjet var rationeret, så de gamle klude, vi havde, blev revet op på klædefabrikken, og så var der rationeringskort, så kunne man købe tøj for dem, fortæller Allan Fisker, der især husker, at han fik et par bukser. - Det var som at putte benene ned i en kartoffelsæk. Det kan man slet ikke forestille sig nu, at folk smider tøj ud. Alene i går samlede jeg halvanden sæk med fint tøj ved containere i området. Jeg kunne have samlet mere, men jeg kunne ikke bære det, siger han. - Jeg tror, at min opvækst har betydet, at jeg sætter pris på de ting, jeg har. Derfor betyder børnehjemmet i Letland meget for ham. Han besøgte børnehjemmet, da det var næsten færdigbygget, og en ven, der var med ham, spurgte ham, hvad han sagde til det, da han havde set børnehjemmet: - Jeg havde næsten glasskår i halsen, fordi det havde jeg ikke drømt om. Jeg var handicappet som barn med mine akillessener, som var for korte, og selv min mor sagde, at jeg ikke blev til noget. 70-årige Allan Fisker fra Aarhus bruger sin cykel, som han også har fundet, til at fragte sække og papkasser rundt. Sådan har han altid gjort, og det regner han med at blive ved med. Han har selv lavet cykeltraileren. Alt kan repareres Mange af de ting, som Allan Fisker samler ind, finder han i containere. For selvom tingene er 12 Pak & Papir 2 / april 2014

13 I Gellerupparken i Aarhus har Allan Fisker fået en stor kælder, hvor han kan sortere og pakke de mange banankasser, som han, når der er råd til containerfragten, sender til lande som Letland, Ukraine og Tanzania. brugt af andre, kan det meste, som måske er ødelagt, repareres. Barnevogne og klapvogne bliver sat i stand og sendt til Ukraine. Og den cykel, som Allan Fisker selv cykler rundt på for at hente ting og sager, har han bygget og udstyret med punktérfri hjul. - Jeg samler selv det hele ind. Der er nogen, der kommer og sætter ting, men alt sorterer og pakker jeg selv, siger Allan Fisker og fortæller, at han lige har købt en el-cykel, da det er hårdt at cykle de mange ture. Ellers har han kun brugt 540 kr. til tøj og sko i 16 år og lever af sin efterløn. Resten har han fundet. Bl.a. de sko, han har på i dag, fandt han i en container: - Det er håndsyede, engelske sko. Det opdagede jeg først efter to dage, hvor jeg havde haft dem på, men de er så dejlige at gå i. Årets Østjyde Det koster omkring kroner at sende en container fyldt med legetøj, sko og tøj afsted. For at samle penge ind til at kunne sende tingene samler Allan Fisker også skrotmetal, som han kan sælge. Sidste år solgte han for cirka kr. Derudover er der en støtteforening for Allan Fisker med cirka 25 medlemmer. De hjælper med diverse papirer, som skal udfyldes på engelsk. For sit store nødhjælpsarbejde har Allan Fisker modtaget 3F s holdningspris, som han var meget rørt over at modtage, og i 2001 blev han Årets Østjyde. De diplomer hænger i den 300 kvadratmeter store kælder, som egentlig blev brugt som cykelkælder, men efter Allan Fisker gjorde den i stand ved at affugte og male, fungerer den nu som hans værksted og pakkecentral. - Det er mit livsværk. Jeg brænder for at hjælpe andre mennesker, siger Allan Fisker om sit arbejde for andre. - Jeg bliver ved, for det holder mig i gang. Jeg har et fantastisk liv. Og selvom jeg er træt nogle dage, så kan jeg sove. Tænk, hvor mange mennesker, der ikke kan falde i søvn. P P I mange år arbejdede Allan Fisker på Stans- Vest i Skanderborg, hvor han reparerede værktøj. Han har modtaget 3F s holdningspris, og i 2001 blev han Årets Østjyde for sit store nødhjælpsarbejde. Det indsamler Allan Fisker Tøj, sko, legetøj, cykler, støvsugere, symaskiner, porcelæn, tasker, bælter, gryder, pander, bestik, hospitalsartikler, kontorstole, koste, børnestole, musikafspillere, lyspærer, briller, barnevogne, klapvogne, lamper, skrotmetal, flasker, dåser, skøjter, rulleskøjter, reflekser, lygter, kaffestel, cykeldæk, kroge, porcelæn, hængsler, klipse, søm, skruer, badges, ringe, receptkuverter, garn, garnnøgler, cykeltasker, bøger, ordbøger, stiger og skidragter. 13 Pak & Papir 2 / april 2014

14 Socialt og fagligt samvær med ledsager Når det faglige kombineres med det sociale, så dukker medlemmerne op. Den erfaring har Grafisk Gruppe i 3F Randers gjort. I forbindelse med forårets generalforsamling i gruppen havde man valgt at lade alle deltagere invitere deres ledsager med til efterfølgende socialt samvær med god musik, dejlig mad og kolde øl m.v. Jan Guldmann, der er gruppeformand i Randers, er glad for, at man på denne måde kan kombinere en aktiv deltagelse i generalforsamlingen med et socialt samvær, som er med til at ryste medlemmerne sammen på en god måde. Engagement, fest og god stemning til Grafisk Gruppes generalforsamling i 3F Randers. - Vi vil gerne være en fagforening, hvor vi kender hinanden, og igennem et initiativ som dette kan vi være med til at styrke sammenholdet blandt vore medlemmer samtidig med, at man som medlem føler sig tæt på sin fagforening, siger Jan Guldmann: - Skulle der være et medlem, som deltager i generalforsamlingen på ordre fra ægtefællen, så denne selv kan deltage i det efterfølgende sociale samvær, så er det da bare fint, for vi har altid lagt stor vægt på, at et grafisk medlemskab er mere end blot et medlemskab. Det har noget at gøre med stolthed og den indstilling må også gerne være familiens holdning. Jan Guldmann er tilfreds med såvel fremmødet på generalforsamlingen som det efterfølgende sociale samvær. Han hæfter sig ved, at Grafisk Gruppe altid har tradition for at samle mange deltagere til sine generalforsamlinger. - Når Grafisk Gruppe med ca. 600 medlemmer kan samle flere deltagere til vores generalforsamling end andre af afdelingens grupper med over 2000 medlemmer, så taler det vist for sig selv, siger Jan Guldmann med tilfredshed i stemmen. Jens Hammer hædret med mindelegat Det er de færreste forundt at blive hyldet af kollegerne med stående klapsalver. Men den oplevelse fik den mangeårige til- lidsrepræsentant Jens Hammer, da han ved 3F Randers Grafiske Gruppes generalforsamling blev tildelt Ancher Olsens Mindelegat, som Grafisk gruppeformand Jan Guldmann hædrede i ord og legatgaver den mangeårige tillidsrepræsentant Jens Hammer. Grafisk Gruppe uddeler til medlemmer, der har ydet en ekstraordinær indsats til gavn for gruppens medlemmer eller andre. Mindelegatet blev indstiftet i 2008 som et minde om Ancher Olsen, der døde i 2007 efter at have viet hele sit liv til fagbevægelsen. Legatet er indtil nu kun tildelt i alt fire personer. Efter et virke på 25 år som tillidsrepræsentant på Peterson Packaging i Randers gik Jens Hammer i efteråret på efterløn. Han har i samme antal år været fast medlem i de grafiske afdelingsbestyrelser og været aktiv deltager på kongresser og i branchens mange møder. Han er derfor kendt af alle aktive i branchen. Grafisk gruppeformand i Randers Jan Guldmann kunne i sin hyldest til Jens Hammer berette om en person, der altid har arbejdet loyalt for retfærdige og solidariske beslutninger og aftaler, og det var en tydeligt rørt Jens Hammer, som lyttede til de smukke ord, der blev efterfulgt af forsamlingens varme klapsalver. 14 Pak & Papir 2 / april 2014

15 Grafiske arbejdere i demo mod social dumping Pak&Papir nummer 2/2014 Grafiske arbejdere i 3F var også med, da demonstranter fra 21 forskellige lande deltog i en stor demonstration i Bruxelles i Belgien mod social dumping. Fra 3F Horsens deltog i alt seks kolleger fra forskellige virksomheder, og fra Amcor Flexibles var deltagerne Arne Hoppe og Flemming Beenfeldt (foto). -Vi har i Danmark set timelønninger på 13,43 kr., og i dagspressen har vi set, at sådanne lønninger kan give ret til både børnepenge og dagpenge. Det er derfor ikke forkert at fastslå, at både de danske lønninger og det danske velfærdssystem er kommet under pres, siger TR Arne Hoppe. Han og deltagerne i demonstrationen anbefaler at investere i ordentlige arbejdspladser frem for i internationale bankpakker. Det var derfor vigtigt at manifestere bl.a. dette synspunkt i det rette forum. - Om det hjælper at demonstrere ved man jo aldrig, men det er sikkert, at vi ikke ændrer noget ved ikke at gøre noget, siger Arne Hoppe. Grafiske arbejdere er stolte af deres solidariske medlemsrettigheder Som grafiske arbejdere har vi altid haft bestemmelser i vores overenskomster, som kun var gældende for medlemmer af vores grafiske fagforening. Det har vi altid fundet naturligt, og arbejdsgiverne, som vi jo forhandler overenskomsten med, må derfor være enige i dette synspunkt. På de grafiske arbejdspladser har vi gennem tiden aldrig haft de store problemer med at sikre, at alle ansatte som en ganske naturlig ting var medlem af vores fagforening, og dette også i tiden før vi fik vores særrettigheder. Et stærkt sammenhold på arbejdspladsen har til gengæld sikret os styrken, og det er denne styrke, som har betydet, at vi har kunnet udvikle og fastholde mange af de aftaler, som ikke findes i andre overenskomster. Vi forstår til fulde andre faggruppers ønske om at få tilsvarende aftaler om medlemsrettigheder i deres overenskomst og dermed sikre, at ikke-medlemmer ikke kan nyde godt af de tilkæmpede goder. De må betale for goderne som alle andre og kan ikke blot snylte på andres arbejde. Derfor har vi også åbent fortalt om vores egne medlemsrettigheder. Hver gang har ledelsen i forskellige forbund meddelt deres medlemsgrupper, at det kan de ikke få, for arbejdsgiverne vil ikke være med hertil. Samtidig har man tilladt sig at stille spørgsmålstegn ved, om domstolene overhovedet ville anerkende sådanne rettigheder. Nu har vi indenfor 1 år fået medhold i det lovlige ved vores aftaler. Først ved en faglig voldgift, afsagt af en højesteretsdommer, og nu ved en dom i landsretten, hvor 3 dommere var enige i lovligheden af, at man i en overenskomst selvfølgelig kan have særrettigheder for egne medlemmer. Ved OK 2012 udvidede vi i forhandlingerne med Dansk Industri vores medlemsrettigheder, og ved OK 2014 har vi gjort det samme med Grafisk Arbejdsgiverforening. Disse afgørelser og opnåede forhandlingsresultater taler for sig selv. Når grafiske arbejdere kan bevare og udvikle deres overenskomstmæssige medlemsrettigheder, bør andre medlemmer også kunne få det i deres overenskomster. De grafiske arbejdere vil med denne udtalelse vise solidaritet med vore kammeraters krav, ligesom vi også fremover vil arbejde for at udvikle vores egne rettigheder. Det tror vi også, vores arbejdsgivere mener, er den rigtige model. Det er nemlig helt i tråd med intentionen i Den Danske Model. Således enstemmigt vedtaget Grafisk gruppegeneralforsamling Randers den 29. marts 2014 ISSN Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Ansvarshavende redaktør: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks København V Telefon Telefax pak1papir@gmail.com Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Scanprint, 8260 Viby J. Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag: 23. april Nummer 3 udkommer 20. juni Deadline nummer 3: 28. maj Pak Papir 15 Pak & Papir 2 / april 2014

16 Pak&Papir Kampmannsgade København V Magasin Post MMP PP DANMARK - lige et øjeblik Status over tre års ESU-arbejde Da jeg første gang mødte repræsentanter fra de øvrige virksomheder, som ejes af ITW, Illinois Tool Works, en stor international virksomhed med tusindvis af medarbejdere, var jeg ikke i tvivl: Der skulle et overordnet samarbejdsorgan til, der kunne samle de mange tusinder af kolleger på en lang række produktionsvirksomheder, hvis vi skulle have nogen indflydelse på vores arbejdspladser, som kunne gavne på tværs af den store koncern. Gennem fagforeningen var jeg blevet inspireret til at blive en af dem, der ønskede at få etableret et ESU, Europæisk Samarbejds Udvalg. Jeg vil ikke påstå, at det var nogen nem opgave at få et ESU, men med stærke, internationale faglige kræfter i ryggen, indvilgede virksomheden. I den forbindelse betød det også en del, at vi havde EUdirektivet om oprettelse af ESU er bag os i vor argumentation. Noget godt har EU lavet til gavn for arbejderne. Det var i 2011, at jeg kom til Bruxelles, hvor møderne er blevet holdt siden, som repræsentant for virksomhederne i Danmark og mine 40 kolleger fra Bates Cargo Pak, hvor vi laver luftpuder til sikring af gods og eksporterer cirka 95 procent af vores produktion. Vi repræsenterede alle sammen 22 lande, og selvom firmaet valgte hovedkvarter i England, mødtes vi i Bruxelles. I det store forum én gang om året og i det snævre udvalg med medlemmer fra Frankrig, England, Luxembourg, Tyskland og Danmark blev det til cirka tre møder omkring forhandlingen af aftalen. Jeg er valgt ind i udvalget, der skulle forhandle med ledelsen kaldet det snævre udvalg. Vi har arbejdet meget med en ny samarbejdsaftale med ledelsen, som jeg nok desværre ikke får lejlighed til at se det endelige resultat af, fordi min arbejdsplads med overtagelse omkring 1. juli er blevet solgt til den amerikanske investeringsfond Carlyle Group, og som en amerikansk virksomhed har de ikke tradition for ESU er. Det sidste udkast til en aftale med ledelsen var desværre ikke på højde med standardaftalen fra EU, og der var ingen mulighed for forhandling. Det betød, at vi i det snævre udvalg valgte at forkaste udkastet og få standardaftalen. Den var trods alt bedre. Det vil formentlig komme til at betyde sager omkring fortolkning af paragrafferne i fremtiden, men det oplever jeg næppe. Ledelsen ønsker, at der skal stemmes af det samlede europæiske udvalg om deres aftale i håb om, at den bliver valgt af de, der ikke helt forstår meningen med ESU-mulighederne. Fra det snævre udvalg informerer vi nu om vores grunde til, at vi sagde nej tak. Blandt andet er vi mødt med en fortrolighedsaftale, og hvis ikke man kan referere fra møder til kollegerne, hvad skal arbejdet så bruges til? Jeg synes, at jeg har været med til at sætte mit præg på hele processen omkring forhandlingen af aftalen, men ville gerne have fulgt den endeligt til dørs. Det har været spændende at møde kolleger fra de andre virksomheder i Europa og høre om deres hverdag på arbejdspladsen, og tro mig vi er langt fra hinanden, hvad angår arbejdsmiljøkultur og ikke mindst rettigheder. Da jeg og min ESU-kollega hørte om salget af arbejdspladsen til Carlyle, var vi enige om at kontakte CO-Industris ESU-afdeling, og de har ikke kunnet finde tegn på, at den nye ejer er ESU-orienteret. Det er en investeringsfond, der satser på at skabe værdi for investorerne, men ingen kan spå om fremtiden, så det er bare at se tiden an. Skal jeg gøre tre års ESU-arbejde op, synes jeg, vi har nået meget, selvom tingene går langsomt i en stor organisation. Jeg er meget vemodig over at skulle stoppe som ESU-medlem på grund af salget, men jeg har fået et stort netværk, som jeg vil kunne bruge i mit fortsatte faglige arbejde som TR, og som person har jeg lært meget, jeg kan have gavn af i det faglige arbejde, og jeg vil gerne tage en ny omgang. P P Af Marianne Andreasen, TR Bates Cargo Pak, medlem af ESU i ITW, medlem af gruppebestyrelsen i 3F Aalborg og brancheudvalget for Papir og Emballage.