Bruttokatalog: Ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet

Transkript

1 Bruttokatalog: Ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet Dette bruttokatalog har til formål at opliste en ikke udtømmende liste af muligheder for ansøgninger til puljen til løft af ældreområdet. Der er, udover puljens loft på 13,5 mio. kr. til Hjørring Kommune, ingen begrænsninger i kombinationsmulighederne mellem forslagene. For hvert forslag er angivet forvaltningens forslag til opnormering eller investering, men i alle tilfælde kan dette øges eller mindskes. Det økonomiske overblik kan evt. ses i tabellen sidst i kataloget. Forslagene er sorteret i de tre kategorier som der kan ansøges indenfor, og som er beskrevet i vedlagte vejledning: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre, fx på plejehjem Da Hjørring Kommune først får svar på ansøgningen 5. marts 2014, er det tvivlsomt at der kan bruges af midlerne før 1. april 2014, da der først skal ansættes medarbejdere. Derfor er der hvor det er relevant både angivet en helårsudgift, samt en udgift fra 1. april 31. december Midlerne der ansøges om til 2014, skal ifølge vejledningen bruges i Forslag 1 kræver yderligere planlægningen, og foreslås derfor først påbegyndt 1. juli Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 1. Øget selvstændighed og livskvalitet til borgere i eget hjem gennem styrket rehabiliteringsindsats i hjemmeplejen Hjørring Kommune har siden februar 2012 tilbudt borgerne tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, kaldet hjemmetræning, i stedet for eller forud for egentlig hjemmepleje. Hjemmetræningsindsatsen har været udført at særlige, tværfaglige hjemmetræningsteams, som i samarbejde med borgerne har haft fokus på, at sikre borgerne høj grad af selvstændighed og funktionsevne længst muligt. Det er kommunens hensigt, at udvide denne omlægning af hjemmeplejen til at omfatte størsteparten af hjemmeplejens personale og alle de borgere, der kan profitere af rehabilitering. Formålet med rehabiliteringsindsatsen er, at fremme fokus på borgernes egne ressourcer og give hjælp til selvhjælp med henblik på, at borgeren kan genvinde funktionsevnen og leve et selvstændigt og uafhængigt liv længst muligt. Det rehabiliterende sigte tænkes gennemført ved at flytte fokus fra passiv hjælp til aktiv støtte til at kunne klare sig selv ud over de 12 ugers hjemmetræning, som borgerne hidtil har kunnet bevilges. Samtidig ønskes en mere fleksibel indsats, med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, hvilket forudsætter tværfaglig afklaring af borgernes ønsker og behov, samt konkrete fælles mål, med evaluering og løbende justering heraf. Den ønskede omlægning af hjemmeplejen, inklusiv fleksibilitet, forudsætter kompetenceudviklingstiltag for alle medarbejdere i hjemmeplejen og ressourcer til tværfagligt samarbejde og sparring, så der kan udarbejdes individuelle mål og handleplaner med hver enkelt borger. Side 1 af 12

2 Udover formaliserede undervisningstiltag vil den bedste og mest resultatsikre måde at gennemføre den ønskede ændring på være sparring med kompetente kolleger og samarbejdspartnere samt sidemandsoplæring. Forudsætningen herfor er, at de nødvendige og kompetente personaleressourcer er tilgængelige, hvorfor det foreslås at investere i en tværfaglig flexpulje, som kan anvendes til målrettet indsats i forhold til konkrete borgere med særligt komplekse behov eller konkrete indsatsområder. Midlerne skal bruges til frikøb af medarbejdere fra kommunens øvrige serviceområder. Endvidere foreslås tilført ressourcer, svarende til 4 terapeuter og 4 sygeplejersker, som skal fungere som konsulenter i hjemmeplejeteamene og hos borgerne, for på den måde at sikre tværfaglig tilgang og rehabiliteringsfaglig sparring på højt niveau. Med henblik på at udbrede de metodiske erfaringer med omstilling af den plejemæssige tilgang til borgerne foreslås afsat 1 mio. kr. som en engangsinvestering til styrkelse af medarbejdernes kompetencer indenfor rehabilitering. Tværfaglig flexpulje: 1,0 mio. kr. Med virkning fra 1. juli 2014 vil investeringen være 0,5 mio. kr. 4 sygeplejerskestillinger = 1,7 mio.kr. Med virkning fra 1. juli 2014 vil investeringen være 0,9 mio. kr. 4 terapeutstillinger = 1,7 mio. kr. Med virkning fra 1. juli 2014 vil investeringen være 0,9 mio. kr. 2. Investering i nedbringelse af ventetiden på genoptræning Jo hurtigere borgerne kommer i gang med genoptræning efter sygdom og/eller funktionstab, jo større er deres mulighed for at fastholde/forbedre deres funktionsniveau og fremover, i videst muligt omfang, være selvhjulpne og uafhængige af andres hjælp. Hurtigt indsættende genoptræning medvirker til bedre livskvalitet og færrest mulige spildte dage, på ikke at kunne klare sig selv. I den seneste tid har det vist sig svært at håndtere efterspørgslen indenfor de politiske ventelistemål (Hjørring Kommune er kategori 1 og 2 jf. sundhedsaftalen). Denne udviklingstakt må forventes at fortsætte idet der stadig tilkommer nye diagnosegrupper, som udløser genoptræningsplaner. Der er derfor behov for en øget indsats for at nedbringe ventelisten og imødekomme den øgede efterspørgelsel. Derved sikres borgeren en hurtig adgang til genoptræning, og risikoen for følgevirkninger af funktionstabet mindskes. Det foreslås at der pr. 1. april 2014 ansættes 3 terapeuter yderligere ved Træningsenheden til formålet. For at kunne tilbyde borgerne genoptræning til rette tid og på rette måde, kræves der egnede fysiske rammer. I Hjørring Kommunes Sundhedscenter er pladsen udnyttet til det maksimale og det er ikke muligt at finde plads til flere hold eller individuelle træningsseancer i de nuværende Side 2 af 12

3 rammer. Mere plads i form af leje af endnu en etage i tilknytning til Sundhedscentret vil give mulighed for bedre logistik, flere træningsforløb og bedre forhold for borgerne. For at kunne følge med på efterspørgslen på genoptræning efter sygehusbehandling og samarbejde i forhold til kommunens rehabiliteringstiltag foreslås tilførsel af 3 terapeutstillinger svarende til en udgift på 1,3 mio. kr. Med virkning fra 1. april 2014 er udgiften 1 mio. kr. 3. Hjerneskaderehabilitering En erhvervet hjerneskade har konsekvenser for hvem vi er, og for den måde vi tænker, handler og føler på. Afhængig af hvilket sted i hjernen skaden sker og i hvilket omfang skaden er, kan de efterfølgende symptomer være forskellige. Der kan være kognitive, fysisk, adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer eller en kombination på alle fire områder. Når man har fået en hjerneskade har man brug for forskellige former for hjælp i rehabiliteringsfasen, herunder genoptræning og vejledning. Det skønnes endvidere væsentligt, at den hjerneskadede i nogle tilfælde har behov for individuelle støttende samtaler med henblik på følelsesmæssigt at kunne mestre med de livsændringer en hjerneskade medfører. Samtaler, der kan være med til at optimere den samlede rehabiliteringsindsats for den enkelte borger. Ud fra ovenstående skønnes det væsentligt, at der, i forbindelse med hjerneskaderehabilitering, ydes et sundhedspsykologisk tilbud. Mål Styrke rehabilitering overfor borgere med erhvervet hjerneskade, således at den enkeltes og familiens ressourcer bidrager til størst mulige grad af selvhjulpenhed. Formålet Formålet med indsatsen er at sætte et dybere fokus på de psykiske belastninger, der er forbundet med at have erhvervet en hjerneskade samt at være pårørende til en person med erhvervet hjerneskade. Tilbuddet skal være med til at skabe et rum, hvor der er plads til at have fokus på de tanker og følelser, der er forbundet med at have en hjerneskade eller at være pårørende. Det vurderes, at indsatsen kan være med til at minimere de psykiske barrierer, der kan være hindrende for bl.a. genoptræningen i hjerneskaderehabilitering. Målgruppe Borger med erhvervet hjerneskade og deres pårørende, som er visiteret til rehabiliteringstilbud ved Træningsenheden, Hjørring Sundhedscenter. Indsatsen kan være til borgere i eget hjem og evt. til borgere på midlertidige pladser. Indsats Støttende samtaleforløb. Der tilbydes støttende samtaleforløb for borgerne med erhvervet hjerneskade. Side 3 af 12

4 Det tilknyttede personale i Træningsenheden har mulighed for, at henvise borgere til samtale hos psykolog. Psykologen tilbyder i første omgang en screeningssamtale, hvor borgerens psykiske tilstand bliver udredt. Ved screeningssamtalen vil psykologen også komme med anbefalinger af muligheder mhp. bedring af den givne tilstand. Såfremt psykologen vurderer, at den givne borger vil kunne profitere af et kortere samtaleforløb, har psykologen mulighed for at tilbyde 3-4 støttende samtaler. Der er estimeret samtaleforløb med 20 borgere om året. Pårørendegrupper Der opstartes en gruppe for pårørende til borger, der er tilknyttet til hjerneskaderehabilitering. Gruppen er en samtalegruppe, hvor der er mulighed for at udveksle erfaring, bekymringer m.m., samt at opnå inspiration til nye måder at tackle den givne situation på. Det påtænkes, at indholdet i gruppemøderne vil afhænge af, hvilke udfordringer de enkelte deltagere oplever i relation til at være pårørende til en hjerneskadet. Supervisionsforløb. Der bliver etableret supervisionsgrupper for medarbejdere ved træningsenheden, der er beskæftiget med hjerneskaderehabilitering. Der bliver lavet to grupper. Omfanget vil være 4 gange årligt af to timer. Koordinering I særlig komplicerede forløb, forventes at der skal afsættes tid til koordinering af de forskellige faglige indsatser for at sikre sammenhæng for borgeren. Det forventes af indsatsen vil koste 0,1 mio. kr. pr. år i Borgersundhed. 4. Bedre fysisk funktionsniveau og selvstændighed for borgerne gennem træning for mellemgruppeborgere. Målgruppe Der ønskes ressourcer til etablering og afholdelse af et træningstilbud, for den målgruppe af ældre borgere, der har et funktionsniveau, der er for dårligt til selvtræning og for godt til 86 træning. Rekruttering De forebyggende medarbejdere har implementeret en Rejse-sætte sig-øvelse i Forebyggende Hjemmebesøg, men øvelsen kan af faglige og etiske grunde ikke anvendes i alle relevante besøg. Der er en gruppe borgere, der ikke tilbydes øvelsen, da øvelsen ville medføre afdækning af et behov for et træningstilbud, som i dag ikke eksistere. Det er uhensigtsmæssigt, da denne målgruppe har et betydeligt funktionstab, som fagligt set ville kunne standses eller bedres ved træning. Deltagerne skal derfor rekrutteres via forebyggende hjemmebesøg Tilbud Der søges om ressourcer til at etablere et træningstilbud to steder i kommunen (gerne i relation til de visiterede aktivitetssteder, for at undgå lokaleleje) for ovenstående målgruppe. Indsatsen skal varetages i et samarbejde mellem Træningsenheden og Forebyggende Medarbejdere i Borgersundhed. Tilbuddet er træning en gang om ugen i 1 time for to hold, med løbende optag og afgang. Træningsforløbet for den enkelte forventes at være ca. 3 måneder. Der kan ikke bevilliges kørsel til tilbuddet, så borgerne foreslås at benytte flextaxa. Monitorering Side 4 af 12

5 Deltagerne fysiske udvikling monitoreres ved opstart og afslutning af træningsforløb ved fx Rejsesætte sig-øvelse, som også kan overføres til egen-monitorering for borgeren i hverdagen. Der søges om 0,1 mio. kr. til hver afdeling, i alt 0,2 mio. kr. årligt. 5. Skylle-tørre toiletter Beskrivelse For borgere med behov for hjælp til toiletbesøg kan et skylle-tørretoilet været et vigtigt redskab til øget selvhjulpenhed og værdighed og dermed en bedre livskvalitet for borgeren. Samtidig reduceres behovet for personlig hjælp og kan dermed frigøre tid til andre opgaver. Skylletørretoiletter understøtter samtidig et bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne i hjemmeplejen får færre opgaver i slidsomme stillinger. En pulje til indkøb af skylle-tørretoiletter til beboere på plejecentre og borgere i hjemmeplejen vil således understøtte borgernes selvhjulpenhed og livskvalitet, frigivelse af tid samt et bedre arbejdsmiljø. Udbredelse af skylle-tørre toiletter er med i Regeringen, KL og Danske Regioners Fælles offentlig strategi for digital velfærd og indgår som en af fire løsninger, der skal frigøre 500 mio. kr. årligt i kommunerne frem mod Udgiften til indkøb af 50 skylle-tørre toiletter beløber sig til ca. 0,5 mio. kr. og vil som udgangspunkt være en engangsinvestering i Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 6. Færre forebyggelige indlæggelser blandt ældre borgere og større tryghed for syge og svækkede ældre Hjørring Kommune er nede på en aktuel 72. plads blandt landets 98 kommuner i forhold til antallet af forebyggelige indlæggelser blandt +65 årige borgere. Det vil sige, at for hver gange borgere over 65 år indlægges, vurderes det, at de 71 indlæggelser kunne være undgået (Kilde: Kommunaløkonomisk forum 2014). Nedbringelse af antallet af forebyggelige indlæggelser forudsætter, at hjemmeplejen, primærsygeplejen og Borgersundhed er rustet til at opspore tidlige tegn på sygdom og funktionssvigt, og at de har mulighed for relevant og målrettet indsats i forhold hertil. Der er en fælles forståelse mellem kommunens praktiserende læger og sygeplejen om, at indlæggelser af ældre i visse tilfælde kan undgås, hvis der er mulighed for tilkald af og hyppigere tilsyn fra en kommunal sygeplejerske hos syge og svækkede ældre. Det samme gælder, hvis der Side 5 af 12

6 arbejdes målrettet med tidlig opsporing af sygdomstegn og forværring i borgernes tilstand og med koordinering og sammenhæng af borgernes forløb mellem sygehus og hjem. I sammenhæng hermed er således igangsat systematisk efteruddannelse af kommunens sygeplejersker i akutsygepleje og pleje af borgere med komplekse behov. Med henblik på yderligere at understøtte forebyggelse t af uhensigtsmæssige og forbyggelige indlæggelser, herunder systematisering af tidlig opsporing og forløbskoordinering, foreslås opnormering af sygeplejen til akut tilkald og tilsyn, samt til vejledning og sparring af medarbejderne i hjemmeplejen. Desuden foreslås en opnormering af rehabiliteringstilbuddet i Borgersundhed, til at opruste de sundhedsfaglige eksperter indenfor diabetes, KOL og hjertesygdomme. Derved kan disse indgå i særligt komplicerede borgerforløb med henblik på vejledning og sparring til borgerne og medarbejderne i hjemmeplejen og i forhold til udarbejdelse af plan for borgerne med henblik på at forebygge indlæggelser gennem borgernes egen mestringsevne og tidlig opsporing i hjemmeplejen : Udgiften til 4 sygeplejestillinger er 1,7 mio. kr. Med start 1. april 2014 er udgiften 1,3 mio. kr. Udgiften til opnormering af Borgersundhed foreslås til 1 mio. kr. Med start 1. april 2014 er udgiften 0,8 mio. kr. 7. Fokus på optimal udredning og indsats hos borgere med kognitive udfordringer i form af demenssygdomme, psykisk sygdom, misbrug mv. Antallet af borgere med symptomgivende demenssygdomme og psykisk sygdom samt følger efter misbrug er hastigt stigende. For at sikre disse borgere den rette indsats er der behov for øget fokus på udredning, vejledning og forløbskoordination. Der foreslås udvidelse af kommunens nuværende demensvejlederstab samt udvidelse af demensvejledernes arbejdsområde til også at omfatte borgere med andre kognitive udfordringer, end demenssygdomme. Disse borgere er en voksende udfordring for medarbejderne på SÆH-området, dels fordi de bliver flere og flere,dels fordi deres adfærd og behov ikke altid kan imødegås inden for medarbejdernes nuværende kompetencer og muligheder. : 0,4 mio. kr. til yderligere 37 timers demensvejledning. Med virkning fra 1. april 2014 vil udgiften være 0,3 mio. kr. 8. Styrkelse af indsatsen mod ensomhed og isolation hos borgere, som kommer i kommunens visiterede aktivitetscentre Beskrivelse Side 6 af 12

7 På Hjørring Kommunes 6 visiterede Aktivitetscentre tilbydes aktiviteter til pensionister og efterlønsmodtagere med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Formålet med Aktivitetscentrenes tilbud er at forebygge ensomhed og isolation blandt svage ældre. Ca. 35 % af brugerne er ikke i stand til at transportere sig selv til aktivitetscentrene og afhentes derfor i bus, bemandet med personale fra aktivitetscentrene. På Aktivitetscentrene opleves i stigende grad brugere med bl.a. udbredt grad af demens, der udfordrer personalets såvel faglighed som normering og som udfordrer samspillet brugerne imellem på aktivitetscentrene. Som i al den øvrige indsats inden for Sundheds- og Ældreområdet er der også på aktivitetscentrene behov for øget og målrettet fokus på fysisk aktivitet og rehabilitering, så borgene i det omfang det overhovedet er muligt støttes til et selvstændigt og værdifuldt liv. Med henblik på at fastholde aktivitetstilbud med høj faglig kvalitet, foreslås afsat midler til dels at løfte medarbejdernes kompetencer gennem sparring, dels at sikre, at der fortsat er personale nok til opgaveløsningen. Førstnævnte kan ske ved tilknytning af terapeuter og omfanget heraf foreslås til ca. 6 timer pr. uge pr. center. For at sikre tilstrækkeligt personale til den fremtidige opgaveløsning, foreslås en opnormering af det faste personale på 20 %. Opnormering: En opnormering på 20 %, svarende til 7 normeringer, kræver en merinvestering på 2,5 mio. kr. Med virkning fra 1. april 2014 vil merinvesteringen være 1,9 mio. kr. Tilknytning af terapeuter: Der kan tilknyttes terapeutressourcer til de visiterede aktivitetscentre i et omfang af ca. 6 timer pr. uge. pr. center, for en investering på 0,5 mio. kr. Med virkning fra 1. april 0,4 mio. kr. Øgede kørselsudgifter til aktivitetscentrene: 0,3 mio. kr. 9. Investering i alarm og pejlesystemer til borgere med demenssygdom i hjemmeplejen Antallet af borgere med en demenssygdom er stigende. På baggrund af beregninger forventes antallet af ældre med demens på landsplan at være øget med ca. 50 pct. i I Hjørring Kommune anslås antallet af borgere med demens at være på i 2011, i 2015 og i Tendensen er samtidig, at en stadig større andel af disse borgere forbliver længere i eget hjem med hjælp fra hjemmepleje og pårørende. Førhen flyttede flere på Ældrecenter tidligere i demensforløbet. Udviklingen medfører et øget behov for tryghedsskabende og forebyggende løsninger i eget hjem. Alarm- og pejlesystemer i eget hjem understøtter dette og er dermed i overensstemmelse med SÆH-udvalgets målsætning om hjælp til selvhjælp og øget selvhjulpenhed blandt borgerne. Side 7 af 12

8 Serviceloven (Kapitel og125) giver mulighed for at benytte alarm- og pejlesystemer til borgere med demens i en afgrænset periode. I Hjørring Kommune anvendes de nævnte løsninger allerede på Ældrecentrene. Idet alle Ældrecentrene har samme nødkaldssystemer, muliggøres enfælles og dermed mindre beholdning af alarm- og pejleudstyr. Omkostninger til nyanskaffelser og vedligehold af alarm- og pejleudstyr på Ældrecentrene var i 2012 på kr ,00. Forventningen er, at denne udgift vil være konstant i de kommende år. Ved udgangen af maj 2013 blev det muligt at anvende de samme løsninger i hjemmeplejen efter implementering af samme nødkaldssystemer som på ældrecentrene. Det vil nødvendiggøre en engangsinvestering og løbende udgifter til nyanskaffelser og vedligehold i de kommende år. Engangsinvesteringen vil indeholde en GPS-løsning med software til vagtcentralen, som håndterer hjemmeplejen, undervisning af personale, projektledelse og anskaffelse af diverse alarm- og pejleudstyr så som døralarmer og GPS-/pejleenheder. En succesfuld implementering af alarm- og pejlesystemer forudsætter, at personalet har kendskab til og er oplært i brugen af de anvendte hjælpemidler. Erfaringen viser, at eftersom de enkelte hjælpemidler er individuelt tilpasset og indgår som en del af en samlet hjælpeforanstaltning for borgeren, vil det have positiv indflydelse på antallet af tryghedsskabende besøg/tilsyn hos borgeren - specielt i nattetimerne. GPS-løsning med software til vagtcentralen, undervisning og projektledelse (engangsudgift 2014): 0,2 mio. kr. Alarm og pejleudstyr (engangsudgift 2014): 0,2 mio. kr. Nyanskaffelser og vedligehold af materiel samt personalekompetencer (2015): 0,3 mio. kr. 3. Bedre forhold for de svageste ældre, fx på plejehjem 10. Målrettet styrkelse af beboernes funktionsniveau, selvstændighed, tryghed og livskvalitet gennem øget bemanding på ældrecentrene På Hjørring Kommunes ældrecentre har udviklingen over de senere år vist, at kommunens borgere er blevet væsentligt dårligere, når de vælger at flytte i plejebolig. Langt størsteparten har middel til svære kognitive funktionstab, for eksempel demenssygdomme, som umuliggør, at de kan forblive i deres hidtidige bolig. Desuden tilhører beboerne på ældrecentrene generelt den befolkningsgruppe, der samlet omtales som den ældre medicinske patient, kendetegnet ved høj alder samt en eller flere af flg. faktorer: Svær sygdom Flere samtidige sygdomme ofte kronisk sygdom Nedsat funktionsniveau fysisk og/eller kognitivt Begrænset egenomsorgskapacitet Side 8 af 12

9 Multimedicinering = er i behandling med en del forskelligt medicin Højt fagligt kompetenceniveau blandt medarbejderne og koordinering af indsatsen er en forudsætning for, at disse beboere sikres kompetent og målrettet pleje. Herunder at fastholdeborgernes funktionsniveau og selvstændighed længst muligt, samt muliggøre tidlig opsporing af sygdom og faldende funktionsniveau, så beboerne i videst muligt omfang undgår at skulle forlade de vante rammer, for at blive indlagt på sygehus. For at imødekomme beboernes aktuelle behov og samtidig investere i nedbringelse af kommunens udgifter til medfinansiering på sygehusområdet foreslås: Tilført sygeplejerskeressourcer til ældrecentrene med ½ time pr. beboer pr. uge, svarende til en 30 % forøgelse i forhold til i dag (højne medicinske kompetencer og mulighed for tidlig opsporing). Tilført terapeutressourcer med 30 min pr. beboer pr. måned samt 3 timer pr. ældrecenter pr. uge (vejledning og inspiration til medarbejderne på ældrecentrene i forhold til generel rehabilitering og genoptræning for beboerne samt individuel vejledning og udarbejdelse af handleplaner i forhold til konkrete beboere). Ansættelse af kostfaglig vejleder, til vejledning af medarbejderne på ældrecentrene i forhold til hensigtsmæssig ernæring og kostens betydning for beboernes livskvalitet og helbred, ernæringsplan for beboere i særlig risikogruppe samt bestilling af mad. Opnormering af sygeplejen i omfanget ½ time pr. beboer pr. uge kræver en merinvestering på 3,4 mio. kr. Med start 1. april 2014 er udgiften 2,6 mio. kr. Tilførsel af terapeutressourcer til rehabilitering og genoptræning af borgere ½ time pr. borger pr. måned koster 0,8 mio. kr. Med start 1. april er udgiften 0,6 mio. kr. 3 timers vejledning og sparring ugentligt fra terapeut til hvert ældrecenter koster 0,5 mio. kr. pr. år og 0,4 mio. kr. i 2014 med start 1. april. Ansættelse af kostfaglig vejleder kræver en merinvestering på ca. 0,4 mio. kr. Med start 1. april 2014 er udgiften 0,3 mio. kr. 11. Serviceudvidelse i form af flere hænder til gavn for beboerne på Ældrecentrenes somatiske pladser Antallet af borgere med demenssygdomme er stigende og forventes at være det over de kommende år. og denne udvikling opleves også på Hjørring Kommunes 14 Ældrecentre. Beboere med demenssygdomme har særlige behov i relation til deres sygdom og dermed særlige behov i forhold til det personale, som skal støtte dem i deres liv på Ældrecentret. Denne udfordring mærkes især på Ældrecentrenes somatiske afsnit, hvor man har en lavere normering end på de skærmede afsnit, og hvor medarbejderne ikke i samme omfang har de fornødne kompetencer og den fornødne tid i forhold til at hjælpe borgere med demenssygdom. Side 9 af 12

10 Med henblik på at sikre en bedre hverdag og målrettet pleje og omsorg med udgangspunkt i disse beboeres særlige behov, foreslås Ældrecentrenes 425 somatiske pladser opnormeret fra de nuværende 0,67 normeret medarbejder pr. beboer til 0,68. Opnormeringen foreslås udmøntet jf. Hjørring Kommunes gældende normerings- og bemandingsmodel. Ved at ansætte social- og sundhedsassistenter i de nye stillinger, forøges kompetenceniveauet blandt personalet. Opnormeringen kan ske på flere niveauer: 1) Opnormering til 0,68 svarer til 22 minutter mere medarbejdertid pr. plads pr. uge og koster 1,7 mio. kr. Med start 1. april 2014 er udgiften 1,3 mio. kr. 2) Opnormering til 0,72 svarer til 1 time og 51 min. mere medarbejdertid pr. plads pr. uge og koster 8,5 mio. kr. Med start 1. april 2014 er udgiften 6,4 mio. kr. 3) Opnormering til 0,77 (svarende til nuværende normering på skærmede afsnit) svarer til 3 timer og 42 min. mere medarbejdertid pr. plads pr. uge og koster 16,9 mio. kr. Med start 1. april 2014 er udgiften 12,7 mio. kr. 4) Hvis det ønskes, at alle 13,5 mio. kr. bruges hertil, vil det kunne løfte normeringen til 0,75, svarende til 3 timers ekstra medarbejdertid pr. beboer pr. uge. Med virkning fra 1. april 2014, vil det betyde, at der vil være 3,4 mio. kr. i puljen, som kan bruges til andre formål. 12. Målrettet og bedre hjælp til borgere med særlige behov på midlertidige pladser på ældrecentrene Beskrivelse På Hjørring Kommunes midlertidige pladser opleves i stigende grad plejefaglige udfordringer i forhold til at kunne yde relevant og tilstrækkelig pleje og omsorg til beboere ere med svære kognitive forstyrrelser som følge af demens og/eller misbrug, samt andre erhvervede og medfødte lidelser. En del af disse beboere stiller store krav til såvel omgivelser som medarbejdere og medbeboere på grund af deres udadreagerende og aggressiv adfærd. De særlige adfærdsproblemer resulterer i, at kommunen i stigende grad oplever behov for at iværksætte dyre enkeltmandsløsninger for at varetage pleje- og omsorgsopgaven. Med henblik på at styrke den plejefaglige indsats overfor udadreagerende og aggressive borgere foreslås afsat midler til særlig skærmnings- og vejledningsindsats i form af et udgående støtteteam fra Mosbjerghus (Mosbjerghus er et tilbud til plejekrævende ældre, der har psykiatriske lidelser) Teamet skal kunne tilkaldes behovsbestemt i forhold til borgere på midlertidige pladser, med henblik på at vurdere beboerens behov, samt vejlede medarbejdere og pårørende i hensigtsmæssig støtte og hjælp til beboeren og hinanden, herunder udarbejdelse af handlingsvejledende plan, som sikrer borgeren relevant og hensigtsmæssig omsorg og pleje. Det vurderes, at Mosbjerghus vil skulle kompenseres med midler svarende til 0,5 mio. kr. for den indsats, som støtteteamet vil levere på Ældreområdet. Med start 1. april 2014 er udgiften 0,4 mio. kr. Side 10 af 12

11 Oversigt 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Alle beløb er mio. kr Rehabiliteringsindsats i hjemmeplejen 3,3 4,4 Kompetenceudvikling - engangsinvestering 1,0 Tværfaglig flexpulje 0,5 1,0 4 sygeplejersker 0,9 1,7 4 terapeuter 0,9 1,7 2. Nedbringelse af ventetid genoptræning 1,0 1,3 3 terapeutstillinger fast 1,0 1,3 3. Hjerneskaderehabilitering 0,1 0,1 Borgersundhed 0,1 0,1 4. Træning af borgere i "mellemgruppen". 0,2 0,2 Samlet udgift træningsenheden og Borgersundhed 0,2 0,2 5. Skylle/tørre toiletter 0,5 Indkøb af 50 stk. - engangsinvestering 0,5 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Alle beløb er mio. kr Forebyggelige indlæggelser 2,1 2,7 4 sygeplejersker 1,3 1,7 Rehabiliteringsindsats Borgersundhed 0,8 1,0 7. Demensvejledning 0,3 0,4 37 timers stilling 0,3 0,4 8. Aktivitetscentre 2,6 3,3 Opnormering 20 % 1,9 2,5 6 timers terapeut pr. center 0,4 0,5 Øgede kørselsudgifter 0,3 0,3 9. Alarm og pejlesystemer 0,4 0,3 Indkøb af gps system - engangsinvestering 0,2 Udstyr - engangsinvestering 0,2 Vedligeholdelse og reanskaffelser 0,3 3. Bedre forhold for de svageste ældre, fx på plejehjem Alle beløb er mio. kr Tværfaglighed på plejecentre 3,9 5,1 ½ times sygepleje pr uge pr. beboer 2,6 3,4 ½ time terapeut pr borger pr måned 0,6 0,8 3 timer terapeut pr center pr. uge 0,4 0,5 Side 11 af 12

12 Kostfaglig vejleder 0,3 0,4 11. Opnormering plejecentre 1,3 1,7 pr 0,01 normering 1,3 1,7 12. Støtteteam til midlertidige pladser 0,4 0,5 fra Mosbjerghus 0,4 0,5 Side 12 af 12