Oversigt over faktaark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over faktaark"

Transkript

1 Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens forslag 4. Reformens betydning for efterløns- og folkepensionsalderen 5. Konsekvenser af hurtigere indfasning af Velfærdsaftalen for folkepensionsalderen for personer mellem 5½ og 56 år 6. Seniorførtidspension 7. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag 8. Muligheder for udbetalinger fra pensionsordninger før folkepensionsalderen 9. Øget arbejdsudbud giver øget beskæftigelse 1. Levetid i Danmark 11. Antal efterlønsmodtagere 12. Hvem modtager efterløn? 13. Hvor mange betaler til efterlønsordningen? 14. Hvilke uddannelsesgrupper betaler til efterlønsordningen? 15. Tilbagetrækningsalderen i Danmark 16. Udvikling i tilbagetrækningsalderen sammenlignet med andre lande 17. Beskæftigelsen for de -64-årige i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge 18. Seniorers muligheder for at trække sig gradvist tilbage

2 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 1. Fremrykning af dele af velfærdsaftalen Regeringen foreslår at fremrykke dele af Velfærdsaftalen med fem år, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 214, og folkepensionsalderen gradvist sættes op fra 219. Det er nødvendigt for at sikre mere arbejdskraft og plads til udvikling af velfærden frem mod 22. Alternativet er en årrække med stærkt begrænsede muligheder for at øge den offentlige service. Når Velfærdsaftalen fremrykkes, bliver fordelingen af år med folkepension på tværs af generationer mere lige. Fra 227 vil folkepensionsalderen være den samme som aftalt mellem partierne bag Velfærdsaftalen. 2. Efterlønnen afvikles gradvist I år bruger vi 16 mia. kr. på en efterlønsordning, der betaler sunde og raske mennesker for at forlade arbejdsmarkedet. Det sker, selv om der er brug for deres indsats til at skabe vækst i virksomhederne, undervise vores børn og pleje vores syge. Det, mener regeringen, er en forkert prioritering. Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 21 er under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover, og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget. 3. Seniorførtidspension Der er mennesker, som er nedslidte efter et langt arbejdsliv og har mistet evnen til at arbejde. Fleksjob og førtidspension er skræddersyet deres behov. Forud for tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal man gennemføre et forløb med blandt andet arbejdsprøvning og udviklingsprojekter, hvor mulighederne for at arbejde vurderes. Tæt på folkepensionsalderen er der mindre behov for arbejdsprøvning. Regeringen foreslår derfor en seniorførtidspension, der sikrer en hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov og er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Og alle skal have svar inden for senest seks måneder. Den hurtigere og enklere adgang gælder, uanset om man betaler til efterlønsordningen eller ej.

3 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? Frem mod 22 mangler der omkring 45-5 mia. kr. for at sikre balance på det offentlige budget hvis man måler udfordringen før Genopretningsaftalen. Udfordringen afspejler finanskrisen, og at Danmark frem mod 22 får flere ældre, færre personer i arbejdsstyrken og lavere indtægter fra Nordsøen. Regeringen har fremlagt en række konkrete initiativer for at genoprette den offentlige økonomi: Med Genopretningsaftalen bliver de offentlige finanser styrket med ca. 24 mia. kr. Det betyder, at de store lempelser, som blev gennemført for at modvirke krisen, trækkes tilbage igen, og at henstillingen fra EU indfries. Regeringens udspil til en SU-reform og reform af førtidspension og fleksjob, der blev fremlagt i slutningen af 21, skønnes tilsammen at styrke de offentlige finanser med 3-4 mia. kr. i 22. Udspillet til en tilbagetrækningsreform styrker de offentlige finanser med yderligere 18 mia. kr. i 22. Samlet set vil Genopretningsaftalen, SU-reformen, førtidspensionsreformen og tilbagetrækningsreformen indebære, at de offentlige finanser styrkes med ca. 45 mia. kr. i 22, jf. figuren. Tilbagetrækningsreformen medfører en stigning i beskæftigelsen på omkring 7. personer i 22. Tilsammen øger Genopretningsaftalen, SU-reformen, førtidspensionsreformen og tilbagetrækningsreformen beskæftigelsen i 22 med personer. Finanspolitiske udfordringer og tiltag frem mod 22 Mia. kr. Mia. kr mia. kr. 45 mia. kr. Mangler (-5 mia. kr.) Tilbagetrækningsreform (18 mia. kr.) FØP og SU (3-4 mia.kr.) Genopretningsaftale (24 mia. kr.) 1 Udfordring Regeringens svar Kilde: Danmarks Konvergensprogram 29, Økonomisk redegørelse december 21 og egne beregninger.

4 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens forslag De nuværende regler for tilbagetrækning (Velfærdsaftalen fra 26) Et bredt flertal i Folketinget (Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre) besluttede med Velfærdsaftalen fra 26, at efterlønsalderen skal hæves med to år fra 219 til 222, og at folkepensionsalderen skal hæves med to år fra 224 til 227. Dermed stiger efterlønsalderen fra til 62 år, og folkepensionsalderen fra 65 til 67 år som følge af Velfærdsaftalen. Med en folkepensionsalder på 67 år kan danskerne gå på folkepension på samme tidspunkt, som de kunne frem til 24. Med Velfærdsaftalen blev det også besluttet, at efterløns- og folkepensionsalderen skal følge levetiden - den såkaldte levetidsindeksering. I dag lever danskerne længere end tidligere generationer, og vi kan forvente at leve endnu længere i fremtiden. Samtidig er der tale om flere leveår med godt helbred. Antallet af år på arbejdsmarkedet er imidlertid ikke fulgt med udviklingen i levetiden. For i fremtiden at få en bedre balance mellem dem, der arbejder, og dem, der ikke gør, skal flere raske år veksles til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Levetiden for -årige er steget, siden Velfærdsaftalen blev indgået i 26. Det indebærer, at efterlønsog folkepensionsalderen skal hæves som følge af den aftalte levetidsindeksering, med mindre levetiden skulle falde igen. Efterlønsalderen skal konkret hæves til 63 år i 225, og folkepensionsalderen skal hæves til 68 år i 23. Det betyder, at en 47-årig (opgjort ultimo 21) vil kunne gå på folkepension som 68-årig. Hvis levetiden fortsætter med at stige, skal efterløns- og pensionsalderen sættes yderligere op for yngre personer. Det følger af Velfærdsaftalen. Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform Regeringens forslag består af tre hovedelementer. For det første fremrykkes dele af Velfærdsaftalen med fem år, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 214, og folkepensionsalderen gradvist sættes op fra 219. For det andet afskaffes efterlønsordningen gradvist. Og for det tredje foreslår regeringen en seniorførtidspension. Forslaget betyder, at efterlønsalderen hæves med ½ år om året i perioden fra dvs. fra til 62 år og derefter hæves gradvist, indtil efterlønnen er helt udfaset i 234. Forslaget betyder også, at folkepensionsalderen forhøjes fem år tidligere end med Velfærdsaftalen, dvs. folkepensionsalderen hæves med ½ år om året fra 219 til 222. Folkepensionsalderen vil dermed være 67 år i 222, hvor den med Velfærdsaftalen bliver 67 år i 227. Fra 1. januar 227 er folkepensionsalderen dermed præcis den samme, som det blev aftalt i Velfærdsaftalen. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen fra 23 ændres således ikke i forhold til det, der blev besluttet i Velfærdsaftalen.

5 Tabel 1. Regeringens forslag til efterløns- og folkepensionsalder Velfærdsaftalen Regeringens forslag Årgang Halvår Efterløn Folkepension Efterløn Folkepension halvår 65 ½ 65½ 2. halvår halvår 65 61½ 66½ 2. halvår halvår 65 62½ halvår halvår 65 63½ halvår halvår halvår halvår ½ 65½ halvår halvår 61½ 66½ 64½ halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår ½ halvår halvår halvår efter Anm.: Efterløns- og pensionsalderen følger udviklingen i levetiden (levetidsindeksering) for årgange født efter Ingen ændring i forhold til Velfærdsaftalen. Højere folkepensionsalder sammenlignet med Velfærdsaftalen. Efterlønnen udfases gradvist. Folkepensionsalder som i Velfærdsaftalen. Efterlønnen udfases gradvist. Folkepensionsalder som i Velfærdsaftalen. Efterlønnen er udfaset.

6 4. Reformens betydning for efterløns- og folkepensionsalderen Eksempel 1: En person født i november 1955 (dvs. som er 55 år ved udgangen af 21), som betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen år og folkepensionsalderen 65 år. Med regeringens forslag er antallet af år med efterløn fortsat fem år, men efterlønsalderen vil være 62 år og folkepensionsalderen 67 år. Eksempel 2: En person født i november 1959 (dvs. som er 51 år ved udgangen af 21), som betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med regeringens forslag bliver efterlønsalderen 64 år, og antallet af år med efterløn bliver tre år, så personen kan få folkepension som 67-årig. Eksempel 3: En person født i oktober 1964 (dvs. som er 46 år ved udgangen af 21), som betaler til efterlønsordningen. Med de gældende regler ifølge Velfærdsaftalen forventes efterlønsalderen at blive 63 år og folkepensionsalderen 68 år. Med regeringens forslag bliver efterlønsalderen 67 år, og antallet af år med efterløn bliver ét år, så personen kan få folkepension som 68-årig. Stigningen i folkepensionsalderen fra 67 til 68 år skyldes, at folkepensionsalderen ifølge Velfærdsaftalen øges i takt med stigningen i levetiden for -årige. Eksempel 4: En person født i 1957 (dvs. som er 53 år ved udgangen af 21), som ikke betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler kan personen få folkepension som 65-årig. Med regeringens forslag kan personen få folkepension som 67-årig. Eksempel 5: En person født i 1961 (dvs. som er 49 år ved udgangen af 21), som ikke betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler vil personen kunne få folkepension som 67-årig. Med regeringens forslag ændres der ikke på dette.

7 Tabel 1 Regeringens forslag til efterløns- og folkepensionsalder Årgang Alder (ultimo 21) Efterlønsaldeperiode Efterløns- Halvår halvår 56 ½ 5 65½ ½ Folkepensionsalder Folkepensionsalder i forhold til Velfærdsaftalen halvår halvår 55 61½ 5 66½ 1½ 2. halvår halvår 54 62½ 4½ halvår halvår 53 63½ 3½ halvår halvår halvår halvår ½ 2. halvår halvår 5 64½ 2½ 67 ½ halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 46 66½ 1½ halvår halvår halvår efter 1965 Under Anm.: Givet den nuværende prognose for udviklingen i levetiden for -årige får levetidsindekseringen betydning for folkepensionsalderen for personer på 47 år og derunder. Det har også betydning for efterlønsalderen, som er givet ved folkepensionsalderen minus efterlønsperioden. Ingen ændring i forhold til Velfærdsaftalen. Højere folkepensionsalder sammenlignet med Velfærdsaftalen. Efterlønnen udfases gradvist. Folkepensionsalder som i Velfærdsaftalen. Efterlønnen udfases gradvist. Folkepensionsalder som i Velfærdsaftalen. Efterlønnen er udfaset.

8 5. Konsekvenserne af hurtigere indfasning af Velfærdsaftalen for folkepensionsalderen for personer mellem 5½ og 56 år Med Velfærdsaftalen har de generationer, der går på folkepension frem mod 223, udsigt til flere år med folkepension end både tidligere og senere generationer. Når Velfærdsaftalen fremrykkes, vil forskellen i antallet af år med folkepension mellem yngre og ældre generationer blive reduceret. Fremrykningen får størst betydning for de årgange, der ellers havde udsigt til flest år på folkepension med de gældende regler. Fremrykningen skaber dermed en mere ligelig fordeling af år med folkepension mellem generationer. Stigningen i folkepensionsalderen fra 65 til 67 år sker fem år tidligere end i Velfærdsaftalen. Det betyder, at personer på mellem 5½ og 56 år får et lavere antal år med folkepension end tilfældet er med reglerne i Velfærdsaftalen, jf. figuren: En person, der er 52 år (ved udgangen af 21), vil eksempelvis få folkepension som 65-årig efter de gældende regler. Vedkommende kan forvente godt 19½ år som folkepensionist (målt ved den gennemsnitlige levetid ved folkepensionsalderen). Det er mere end alle andre årgange. Med fremrykningen af Velfærdsaftalen har en 52-årig i stedet udsigt til omtrent 18 år med folkepension. En person, der er 54-år kan forvente 19½ år som folkepensionist. Med regeringens forslag har en 54-årig udsigt til 18 år med folkepension. En person, der er 56 år, har med de nuværende regler udsigt til godt 19 år med folkepension. Med fremrykningen af Velfærdsaftalen har en 56-årig i stedet udsigt til ca. 18½ år med folkepension. Levetid og folkepensionsalder År år på folkepension Gns. levetid ved folkepensionsalder 17½ år på folkepension Folkepensionsalder Velfærdsaftale 18 år på folkepension 17 år på folkepension Folkepensionsalder Reform År Kilde: DREAM og egne beregninger

9 6. Seniorførtidspension Regeringen vil med en seniorførtidspension sikre en hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension for dem, der har behov. Seniorførtidspensionen skal gælde for alle med mindre end fem år til folkepensionsalderen. Og det skal gælde, uanset om man har betalt til efterlønsordningen eller ej. For den fremtidige adgang til fleksjob eller førtidspension tæt på folkepensionsalderen skal ikke være afhængig af, om vedkommende har tilmeldt sig efterlønsordningen som 3-årig. Det er fortsat kommunen, der på baggrund af en socialfaglig vurdering træffer afgørelse i den enkelte sag. Men for ældre som er tæt på pensionsalderen og derfor blot har få år tilbage på arbejdsmarkedet skal der lægges større vægt på tilgængelige oplysninger fra egen læge, speciallæger mv. frem for på gentagne arbejdsprøvninger og udviklingsprojekter. Derved skal det også sikres, at alle får svar inden for seks måneder, så alle får en hurtig afklaring. Indhold i en seniorførtidspension Målgruppen er personer med mindre end fem år til folkepensionsalderen. Hurtigere og enklere adgang for alle, uanset om man har betalt til efterlønsordningen eller ej. Mindre behov for arbejdsprøvning. Større vægt på tilgængelige oplysninger. Alle får svar inden for seks måneder.

10 7. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Eksempel 1: En person født i november 1964 (dvs. er 46 år ved udgangen af 21), som har betalt efterlønsbidrag i 11½ år. Med regeringens forslag kan personen få efterløn i et år og skal derfor kun betale efterlønsbidrag i seks år. Det betyder, at vedkommende skal have efterlønsbidrag for 5½ år tilbage. Beløbet udgør kr. (211-niveau). Personen kan vælge at få beløbet tilbage som en kontant udbetaling på kr. (efter afgift på 33½ pct. svarende til det gennemsnitlige skattefradrag, når man indbetaler til ordningen). Personen kan også vælge at få pengene overført til en pensionsordning. Vedkommende får da et særligt tillæg, der sikrer mindst samme værdi efter skat som ved kontant udbetaling. Hvis pengene overføres til en pensionsordning med løbende udbetalinger, udgør det overførte beløb kr. (inkl. et særligt tillæg på 39 pct.). Hvis pengene overføres til en kapitalpension, udgør det overførte beløb kr. (inkl. et særligt tillæg på 11 pct.). Beløbene er højere end ved kontant udbetaling, fordi der først skal betales skat af pengene, når de udbetales fra en pensionsordning. Forskellen i tillæggenes størrelse afspejler forskelle i skatteregler for de to typer pensionsordninger. Reglerne om beskatning ved udbetaling fra pensionsordningerne betyder, at det udbetalte beløb er det samme uanset, hvad der vælges. Personen kan også vælge at framelde sig efterlønsordningen og få det fulde efterlønsbidrag tilbagebetalt efter samme regler som beskrevet ovenfor. Eksempel 2: En person født i marts 19 (dvs. er 5 år ved udgangen af 21), som har betalt efterlønsbidrag i 11½ år. Med regeringens forslag kan vedkommende få efterløn i 2½ år og skal derfor betale efterlønsbidrag i 15 år. Personen får ikke tilbagebetalt efterlønsbidrag og skal betale efterlønsbidrag i yderligere 3½ år, hvis vedkommende skal have ret til at gå på efterløn. Personen kan også vælge at framelde sig efterlønsordningen og få det fulde efterlønsbidrag tilbagebetalt efter samme regler som beskrevet ovenfor. Eksempel 3: En person født i 1972 (dvs. er 38 år ved udgangen af 21), som har betalt efterlønsbidrag i otte år. Med regeringens forslag kan vedkommende ikke gå på efterløn og får derfor hele sit efterlønsbidrag tilbagebetalt. Beløbet udgør bidragene kr. (211-niveau) og kr. ved kontant udbetaling, når afgiften er betalt. Bliver bidragene overført til en pensionsordning med løbende udbetalinger, udgør det overførte beløb kr. (inkl. det særlige tillæg på 39 pct.). Bliver bidragene overført til en kapitalpension, udgør det overførte beløb kr. (inkl. det særlige tillæg på 11 pct.). Beløbene er højere end ved kontant udbetaling, fordi der først skal betales skat af pengene, når de udbetales fra en pensionsordning. Reglerne om beskatning ved udbetaling fra pensionsordningerne betyder, at det udbetalte beløb er det samme uanset, hvad der vælges.

11 Periode for betaling af efterlønsbidrag og eventuel tilbagebetaling heraf Årgang Halvår Alder (ult. 21) Antal år Alder Efterlønsperiode Betaling Tilbagebetaling Sidste bidrag halvår ¾ - 2. halvår ¼ halvår ¾ - 2. halvår ¼ halvår 54 4½ 16¾ - 2. halvår ¼ halvår 53 3½ 17¾ - 2. halvår ¾ halvår ¼ 2. halvår ¾ halvår ½ 2. halvår halvår 5 2½ 15-54½ 2. halvår halvår ½ 2. halvår halvår ½ 2. halvår halvår ½ 2. halvår halvår 46 1½ 9 2½ - 2. halvår ½ halvår ½ - 2. halvår ½ - efter 1965 Under 45 - Anm.: Antal års betaling gælder for personer født primo halvåret. Perioden for tilbagebetaling forudsætter, at personer, der er født før 1959, har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999, og at personer, der er født i 1959 eller senere, har betalt til efterlønsordningen uafbrudt siden 1. juli Alder ved sidste års bidragsperiode gælder for personer født primo halvåret.

12 8. Muligheder for udbetalinger fra pensionsordninger før folkepensionsalderen Arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger Størstedelen af alle arbejdsmarkedspensioner kan i dag blive udbetalt fra -årsalderen, uanset om man går på efterløn eller ej. Mange private pensionsordninger kan blive udbetalt tidligere. Vælger man at få udbetalt sin pension, før man fylder år, bliver udbetalingen beskattet med en afgift på pct. For pensionsordninger tegnet efter Velfærdsaftalen fra 26 svarer aldersgrænsen på år til efterlønsalderen. Aldersgrænsen bliver dermed flyttet op i takt med, at efterlønsalderen stiger. Når aldersgrænserne for udbetalinger fra pensionsordninger er opfyldt, er beskatningen af udbetalingen lavere end pct. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, fx livrente- og ratepensionsordninger, beskattes som personlig indkomst, mens udbetalinger fra kapitalpensioner beskattes med en afgift på 4 pct. Selvom efterlønnen afskaffes, skal der stadig være mulighed for at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger fem år før, man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på pct. Regeringen foreslår derfor, at de ordninger, der oprettes fremover, skal kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år før pensionsalderen. Desuden foreslås, at alle pensionsordninger, der er tegnet efter 26, ikke stilles ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner og privattegnede pensionsordninger. Hvis pensionsordninger hæves tidligere og derfor ikke opfylder aldersgrænserne for udbetaling, vil udbetalingerne fortsat blive beskattet med en afgift på pct. Tjenestemandspensioner Tjenestemænd, som blev ansat til og med 26 eller var fyldt 48 år ved udgangen af 26, kan som bestemt i Velfærdsaftalen få udbetalt tjenestemandspensionen fra -årsalderen også når efterlønsalderen forhøjes, og hvis efterlønnen afskaffes. Det skal der ikke ændres på. Andre tjenestemænd skal fortsat kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med tjenestemandspension fem år før folkepensionsalderen efter de principper som gælder for andre lønmodtagere. I velfærdsaftalen var det forudsat, at regeringen ville forhandle med de berørte tjenestemandsorganisationer om at løfte de pligtige afgangsaldre, der gælder for tjenestemænd i politiet, forsvaret og kriminalforsorgen. Endvidere var det forudsat, at det fradrag, der sker i tjenestemandspensioner ved alderspensionering før folkepensionsalderen, skal skærpes, så det bliver mere aktuarmæssigt dvs. så fradraget i højere grad afspejler, at der ved førtidig pensionering skal udbetales tjenestemandspension i flere år. Forhandlinger herom indgår i de igangværende overenskomstforhandlinger i staten.

13 9. Øget arbejdsudbud giver øget beskæftigelse Det er veldokumenteret, at når arbejdsstyrken stiger, så vil det på sigt også medføre en større beskæftigelse. Det gælder, både når man betragter den historiske udvikling i enkelte lande, og når man ser på tværs af lande. De OECD-lande, der i de sidste ti år har haft den største stigning i arbejdsstyrken, er også de lande, der har haft den største stigning i beskæftigelsen. Det gælder også for de -64-årige, jf. figuren. Og for OECD-landene gælder i gennemsnit, at hvis et land har en høj erhvervsfrekvens, så har det en tilsvarende høj beskæftigelsesfrekvens. Ændring i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens i OECD-lande for -64-årige fra 1997 til 27 Kilde: OECD.stat. Ændring i beskæftigelsesfrekvens -64 årige, pct.-point New Zealand 2 2 Sverige Holland 1 Danmark 1 5 Tyskland Ændring erhvervsfrekvens -64 årige, pct.-point Det underbygges blandt andet af erfaringerne med overgangsydelsen i Danmark. Overgangsydelsen var en ordning, der - i lighed med efterlønsordningen - gav mulighed for, at man frivilligt kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ordningen blev indført i begyndelsen af 199 erne, og den gav mulighed for, at langvarigt ledige mellem 5 og 59 år kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Siden muligheden for at trække sig tilbage på overgangsydelse blev lukket i 1996, er erhvervsfrekvensen for de 5-59-årige vokset markant, og mere end for andre aldersgrupper. Når efterlønnen trækker folk ud af arbejdsstyrken, har det således ikke reduceret ledighedsprocenten men alene reduceret den andel af befolkningen, der er i beskæftigelse. Efterlønsordningen har derfor aldrig levet op til sit oprindelige formål om at omfordele arbejdet fra de ældre til de yngre. Efterlønnen har tværtimod primært haft den effekt, at den samlede beskæftigelse er blevet reduceret.

14 1. Levetid i Danmark Danskerne lever længere I 198 året efter, at efterlønnen blev indført - var den forventede levetid for en -årig dansker 79,2 år. Dvs. at en gennemsnitlig -årig dansker på det tidspunkt kunne forvente at leve i yderligere godt 19 år. I 21 er den forventede levetid for en -årig steget til 82,2 år. Det er 3 år mere end i 198. Levetiden forventes at stige yderligere de næste mange år, jf. figuren. Levetiden for en -årig dansker er steget og forventes at stige mere Alder : 86,8 år Velfærdsaftale 22: 83,5 år 2: 8,6 år 21: 82,2 år Kilde: DREAM og egne beregninger. Alder Danskere lever sundere, og dødeligheden er faldet Danskernes sundhedstilstand er forbedret de seneste 1 år. Den positive udvikling kan blandt andet tilskrives, at danskerne ryger mindre, spiser sundere og motionerer mere end tidligere. Dødeligheden for den samlede danske befolkning er faldet over en årrække. Fra 2 til 29 faldt dødeligheden med ca. 18 pct. En af grundene er, at stadig flere overlever livstruende kræft- og hjertesygdomme. De -årige kan i fremtiden forvente at have et endnu bedre helbred og leve længere end nutidens -årige.

15 11. Antal efterlønsmodtagere I slutningen af september 21 modtog godt personer efterløn. Antallet af efterlønsmodtagere i alderen -64 år steg frem til 27 og er herefter faldet lidt, jf. figur 1. Udviklingen de seneste år skal ses i lyset af, at antallet af personer i alderen -64 år er faldet. Figur 1. Antal efterlønsmodtagere, personer 1. personer År -64-årige årige -66-årige Anm.: Det har ikke været muligt at fordele antal efterlønsmodtagere ultimo 1979 og ultimo 198 på alder. 1) For 21 er antallet ultimo september. Kilde: RAM og CRAM. I 24 og 25 faldt antallet af -67-årige efterlønsmodtagere, fordi folkepensionsalderen blev sat ned fra 67 til 65 år. Det indebærer, at færre årgange modtager efterløn. Antal efterlønsberettigede personer Antallet af efterlønsberettigede personer består af de personer, der modtager efterløn, og de personer, som ikke modtager efterløn, men har et efterlønsbevis, der giver dem ret til at gå på efterløn, når de ønsker det. I slutningen af september 21 var i alt godt 238. personer berettiget til efterløn. Heraf var knap 14. personer ikke gået på efterløn, jf. tabel 1. Udnyttelsesgraden er dermed 56,4 pct. Målt i forhold til hele befolkningen i alderen til 64 år er udnyttelsesgraden 36,7 pct. Det vil sige, at mindre end fire ud af ti -64-årige modtager efterløn. Tabel 1. Antal efterlønsmodtagere og personer med efterlønsbevis, som er berettiget til at gå på efterløn, Efterlønsmodtagere 2. Personer med efterlønsbevis, som ikke modtager efterløn 3. I alt 4. Udnyttelsesgrad (1 delt med 3) 5. Befolkningen i alderen -64 år 6. Udnyttelsesgrad (1 delt med 5) , ,7 Anm.: Antallene er pr. 3. september 21. Kilde: RAM og Danmarks Statistik.

16 12. Hvem modtager efterløn? Blandt efterlønsmodtagerne i 29 er 45 pct. faglærte, mens knap 37 pct. er ufaglærte, jf. tabel 1. Dvs. i alt 82 pct. af efterlønsmodtagerne er enten faglærte eller ufaglærte. Blandt alle -64-årige i befolkningen er i alt 75 pct. enten faglærte eller ufaglærte. Dvs. at ufaglærte og faglærte er svagt overrepræsenterede i gruppen af efterlønsmodtagere i 29, svarende til et indeks over 1, jf. tabel 1. Modsat er personer med videregående uddannelse og især personer med en lang videregående uddannelse underrepræsenterede blandt efterlønsmodtagerne i 29. Tabel 1. Befolkningen fordelt på uddannelse, pct., 29 Efterlønnere -64-årige Indeks Ufaglært 36,5 34,1 17 Faglært 45,1 41,3 19 Kort videregående uddannelse 3,6 4,3 84 Mellemlang videregående uddannelse 12,5 14,6 86 Lang videregående uddannelse 2,2 5,7 39 I alt 1, 1, 1 Anm.: Indekset er beregnet som: (andelen af efterlønsmodtagerne/andel af befolkningen) gange 1. Et indeks over 1 betyder, at den enkelte uddannelsesgruppe er overrepræsenteret blandt efterlønsmodtagerne. Modsat indikerer et indeks under 1, at gruppen er underrepræsenteret blandt efterlønsmodtagerne. Kilde: Danmarks Statistik. Fordelingen af efterlønsmodtagerne på uddannelse vil (med uændrede regler) blive anderledes i fremtiden. Uddannelsesfordelingen blandt de yngre generationer, der betaler til efterlønsordningen, peger på, at pct. af de efterlønsberettigede i fremtiden kan være enten faglærte eller ufaglærte, mens 4 pct. vil have en videregående uddannelse. En større andel kvinder end mænd modtager efterløn. Kvinder udgør godt 56 pct. af efterlønsmodtagerne, jf. tabel 2. I slutningen af september 21 var knap pct. af efterlønsmodtagere medlem af en LO a-kasse, 15 pct. medlem af en a-kasse under FTF, mens ca. 4 pct. var medlem af en a- kasse under AC. Tabel 2. Efterlønsmodtagere fordelt på køn og faglig organisation, 21 Køn Organisation I alt Kvinder Mænd LO FTF AC Andre Antal Andel, pct. 56,1 43,9 59,8 15,3 4,1 2,8 1, Anm.: Opgjort pr. 3. september 21. Kilde: RAM.

17 13. Hvor mange betaler til efterlønsordningen? Det er en betingelse for at få ret til efterløn, at man betaler efterlønsbidrag. I alt 63 pct. af alle årige i arbejdsstyrken indbetalte efterlønsbidrag i 28, jf. tabel 1. Færre unge end ældre indbetaler til efterlønsordningen. Blandt de 3-34-årige betaler halvdelen til ordningen. Af de årige betaler knap fire ud af fem. Tabel årige, som indbetaler til efterlønsordningen, år år 4-44 år år 5-54 år år I alt Andel af arbejdsstyrken 5,2 51,4,7 67,3 73,8 79, 63,2 Anm.: Andelen er opgjort som antal bidragsbetalere i løbet af 28 i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i 28. Kilde: Beregninger på basis af 33,3 pct. stikprøve af befolkningen Andelen af unge, der er tilmeldt efterlønsordningen, er lidt højere end andelen, som indbetaler efterlønsbidrag. Det hænger sammen med, at nogle årgange kan vælge i en periode ikke at indbetale til efterlønsordningen. Det vil i de fleste tilfælde være helt op til den enkelte, om man ønsker at betale til efterlønnen i en lang sammenhængende periode eller vælger at starte med at betale til ordningen som ung og dermed på et senere tidspunkt kan have en periode, hvor man ikke indbetaler. Nogle af de, der aktuelt er tilmeldt efterlønsordningen, vil dog på et senere tidspunkt udtræde af efterlønsordningen (og få tilbagebetalt deres efterlønsbidrag), hvilket reducerer andelen, der optjener ret til efterløn.

18 14. Hvilke uddannelsesgrupper betaler til efterlønsordningen? Regeringens forslag til ændring af efterlønnen berører dem, der er yngre end 57 år (ved udgangen af 21). Det er dog ikke alle i denne gruppe, der bliver berørt af ændringerne. Således er det 62 pct. af arbejdsstyrken i alderen 3-56 år, der betaler til efterlønsordningen, mens 38 pct. ikke gør. Yngre generationer betaler i mindre omfang til efterlønsordningen end ældre. Det er fx halvdelen af de 3-39-årige i arbejdsstyrken, der indbetaler til efterlønsordningen, mens den anden halvdel ikke indbetaler efterlønsbidrag. I de yngre generationer er ufaglærte den gruppe i arbejdsstyrken, hvor den mindste andel betaler til efterlønsordningen. Blandt ufaglærte 3-39-årige betaler 38 pct. af arbejdsstyrken til efterlønsordningen, jf. figuren. Omvendt er personer med en mellemlang videregående uddannelse som fx skolelærere, pædagoger og sygeplejersker den gruppe blandt de yngre generationer, hvor flest betaler til efterlønsordningen. Blandt 3-39-årige betaler 62 pct. af personerne med en mellemlang videregående uddannelse til efterlønsordningen. Andelen af 3-39-årige i arbejdsstyrken, der betaler til efterlønsordningen, 28 Pct. af arbejdsstyrke pct pct Ufaglært Faglært 49 pct. 62 pct. Pct. af arbejdsstyrke 8 41 pct. Kort Mellemlang Lang Videregående uddannelse Kilde: Lovmodellen.

19 15. Tilbagetrækningsalderen i Danmark Set over hele perioden fra 199 til 28 har den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark været stort set uændret, jf. figuren. I den samme periode er den gennemsnitlige forventede restlevetid for en -årig steget med mere end to år. Dvs. øget levetid har ikke ført til øget tilbagetrækningsalder. Hvornår danskerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er i høj grad påvirket af reglerne i tilbagetrækningsordningerne. Ændringer i mulighederne for at trække sig tilbage kan derfor have store konsekvenser for både tilbagetrækningsalderen og beskæftigelsen. Det illustreres blandt andet af erfaringerne med overgangsydelsen. I midten af 199 erne faldt tilbagetrækningsalderen kraftigt, fordi mange danskere benyttede sig af overgangsydelsen, som var en ny mulighed for at trække sig tidligt tilbage for de 5-59-årige. Ordningen var målrettet ledige. Ikke desto mindre trak overgangsydelsen i vidt omfang folk væk fra arbejdsmarkedet. Således faldt andelen af beskæftigede 5-59-årige i , selv om økonomien var på vej frem igen, og andelen af beskæftigede blandt de årige steg. Overgangsydelsen blev udfaset fra 1996 og frem, og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steg igen til niveauet, inden overgangsydelsen blev indført. Samtidig steg beskæftigelsen for de 5-59-årige sammenlignet med andre aldersgrupper. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, Alder Databrud Alder Anm.: Kilde: Opgørelsen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er ikke sammenlignelig med opgørelsen i faktaark 16, som for at kunne sammenligne med andre lande er baseret på tal fra Eurostat. Tallet for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 28 er ikke fuldt sammenligneligt med tidligere år på grund af en omlægning af RAS-databasen. Danmarks Statistik og egne beregninger.

20 16. Tilbagetrækning i Danmark sammenlignet med andre lande Danskerne trækker sig lidt senere tilbage fra arbejdsmarkedet end i EU samlet set, men noget tidligere end i en række af de lande, Danmark normalt sammenlignes med, jf. figur 1. EU-gennemsnittet trækkes blandt andet ned af, at befolkningen i flertallet af de nye EU-medlemslande samt Frankrig og Italien trækker sig tidligt tilbage. Figur 1. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet i EU mv. (29) Alder Alder Figur 2. Ændring i gennemsnitlig tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet i EU mv. Antal år 3 2 Antal år Gns. EU SVK HUN FRA ITA MLT CZE GRC FIN DEU DK ESP EST CYP GBR NOR NLD SWE 58-1 NOR ITA FIN CYP DK GBR EU27 EST CZE DEU HUN FRA ESP SWE NLD MLT -1 Anm.: Eurostats definition af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er ikke identisk med den danske opgørelse baseret på RASstatistikken (som går længere tilbage i tid), men resultatet er nogenlunde det samme. Eurostats definition for Danmark er anvendt for at kunne sammenligne med andre lande. Der er kun medtaget lande, hvor der findes tal for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 21 og 29. Kilde: Eurostat (offentliggjort januar 211). Det varierer meget fra land til land, hvornår folk i gennemsnit trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Fra fx 64¼ år i Sverige til ca. 58¾ år i Slovakiet. Den store forskel skyldes store forskelle i blandt andet reglerne for alderspension. Fx har franskmænd, som har en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder på år, kunnet gå på en offentlig alderspension som -årige (forudsat at de har betalt pensionsbidrag i 4½ år). Aldersgrænserne i det franske alderspensionssystem er sat op i forbindelse med vedtagelsen af en reform sidste år. Finland har ligesom Danmark en lavere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder end resten af de nordiske lande. Det afspejler, at Finland har haft en efterlønslignende ordning, hvor ældre havde ret til ubegrænset arbejdsløshedsunderstøttelse uden at skulle stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Ordningen er ved at blive udfaset, da den kun kan benyttes af folk, som er født før 195. Tilbagetrækningsalderen i Norge er 63¼ år og i Sverige 64¼ år. Danmark er det eneste land i Norden, der i dag har en efterlønsordning. I Danmark er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ifølge Eurostats opgørelse steget med ¾ år siden 21, jf. figur 2. I samme periode er den gennemsnitlige levetid for -årige steget med godt 1¼ år. For gennemsnittet af EU-landene er der tale om en stigning i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder på ca. 1½ år fra år i 21 til 61½ år i 29.

21 17. Beskæftigelsen for de -64-årige i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen (dvs. andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen) for aldersgruppen 4-59 år på samme niveau som i Sverige og Norge, jf. figur 1. I alle tre lande er ca. 84 pct. af de 4-59-årige i beskæftigelse. Men for de -64-årige er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark imidlertid markant lavere end i Sverige og Norge, jf. figur 2. I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen for de -64-årige kun ca. 37 pct., mens den er omkring pct. i Sverige og Norge. Den særlige danske efterlønsordning, som ikke findes i Sverige eller Norge, er den primære årsag til, at beskæftigelsesfrekvensen er så lav i Danmark blandt de -64-årige. Hvis en lige så stor andel af de -64-årige i Danmark var i beskæftigelse som i Sverige og Norge, ville den samlede beskæftigelse i Danmark alt andet lige være ca personer højere end i dag. Figur 1. Beskæftigelsesfrekvenser 4-59 år, 29 Figur 2. Beskæftigelsesfrekvenser -64 år, 29 Pct ,6 84,3 84,1 SWE NOR DK Pct Pct ,5 59,1 36,6 SWE NOR DK Pct Kilde: Eurostat. Både Sverige og Norge har gennemført reformer af alderspensionen, som blandt andet sigter efter at fremme en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I Norge trådte reformen i kraft ved årsskiftet og har derfor endnu ikke kunnet nå at påvirke tilbagetrækningsalderen. I Sverige var reformen fuldt implementeret i 23.

22 18. Seniorers muligheder for at trække sig gradvist tilbage Seniorer har efter gældende regler en række muligheder og særlige betingelser ud over efterløn som gør det muligt for dem at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Ingen barrierer for at aftale deltid Regeringen har med deltidsloven sikret, at en arbejdsgiver og en lønmodtager frit kan aftale, at lønmodtageren arbejder på nedsat tid. Loven beskytter imod, at der ved overenskomst eller lignende opstilles hindringer for at aftale deltid. Dermed er det sikret, at enhver har ret til at trække sig delvist tilbage, hvis arbejdsgiveren er indforstået med, at seniormedarbejderen arbejder på deltid. Seniorordninger som del af overenskomstaftaler På både det private og offentlige arbejdsmarked er der en række overenskomstaftaler og lokale aftaler, der i større eller mindre grad tager hensyn til seniorernes særlige behov. Det mest udviklede koncept findes på det offentlige arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedets parter har indgået en rammeaftale om seniorpolitik i juni 28. Aftalen giver seniorerne følgende muligheder: Seniorordninger. Seniorordninger er beregnet på den situation, hvor arbejdsgivere ønsker at fastholde en medarbejder på arbejdspladsen i en mindre belastende stilling, indtil medarbejderen træder tilbage fra arbejdsmarkedet. Nedsat tid. Hvis en aftale om en seniorordning indebærer, at medarbejderen går ned i tid, bevarer medarbejderen sin ret til pension beregnet på grundlag af lønnen og beskæftigelsesgraden i den gamle stilling. Ændret jobindhold. En aftale om en seniorstilling behøver ikke at indebære, at arbejdstiden bliver sat ned. Aftalen kan også indeholde, at medarbejderen skal varetage nogle andre og mindre belastende arbejdsfunktioner. Seniorfridage. Medarbejderen har mulighed for at få et antal seniorfridage efter aftale med arbejdsgiveren. På det private arbejdsmarked indeholder overenskomsterne muligheder for at indføre seniorpolitik og seniorpolitiske tiltag på den enkelte virksomhed, men den konkrete udformning og anvendelse er på DA/LO-området udelukkende lokalt forankret på den enkelte virksomhed. I overenskomsterne på finanssektorens område er der deltaljerede bestemmelser om ret til deltid, ekstra feriedage mv. for seniorer (58-62-årige). Derudover er der mulighed for at lave lokale seniorordninger.

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

24. februar Konvergensprogram 2009

24. februar Konvergensprogram 2009 4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Efterlønsordningen i dag

Efterlønsordningen i dag Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2016. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Privatøkonomi Pension 15. november 2013 Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere