BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE"

Transkript

1 BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning Indikatorer på de kommunale sundhedsområder Forebyggelse og Sundhedsfremme Genoptræning efter udskrivning Hjemmesygepleje Alkoholmisbrug Stofmisbrug Børnesundhed Konklusion... 2 Bilag

3 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsområdet står over for en række udfordringer i de kommende år. Servicen skal udvikles, samtidig med at der er begrænsede rammer for væksten i de offentlige udgifter. Derfor er det centralt, at der sker en udbredelse af viden og bedste praksis til gavn for den samlede ressourceanvendelse. Det kan en forbedret dokumentation bidrage til. I dag har kommunerne på sundhedsområdet ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme, genoptræning efter udskrivning fra sygehus, hjemmesygepleje, tandpleje, misbrugsbehandling og børnesundhed. ne har således i dag en række opgaver, som grænser op til sygehusvæsenet og praksissektoren, og som for mange patienters vedkommende er en del af behandlingsforløbet. nes indsats i forhold til forebyggelse, genoptræning og på plejeområdet har således sammenhæng med patientens behov for praktiserende læger og sygehusbehandling. Ligeledes har kommunerne ansvaret for langt de fleste borgernære velfærdsområder, som har sammenhæng med sundhedsvæsenet. ne medfinansierer sundhedsvæsenet. Medfinansieringen giver kommunerne en tilskyndelse til at holde borgerne raske og ude af specialiserede sygehustilbud i de tilfælde, hvor opgaven kan løses på et lavere niveau. Det er med regeringsprogrammet tilkendegivet, at regeringen vil øge den kommunale aktivitetsfinansiering af sundhedsvæsenet. Samtidig afskaffes det kommunale grundbidrag. Af aftalen om kommunernes økonomi for 211 fremgår, at regeringen og KL er enige om at drøfte justeringer af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet i efteråret 211. nes styrkede rolle på sundhedsområdet giver behov for et mere præcist informationsmæssigt grundlag for at kunne tilrettelægge deres indsats. Siden kommunalreformen har de centrale sundhedsmyndigheder formidlet oplysninger om betalingsstrømmene i forbindelse med den kommunale medfinansiering samt den aktivitet, der ligger til grund for de kommunale betalinger. Denne formidling af samspillet mellem kommuner, regioner og praksissektor foregår via Indenrigs- og Sundhedsministeriets informationssystem (esundhed). Endvidere arbejdes der på at udvikle resultatmål for effektive patientforløb. Det sker som led i en ændret styringsdagsorden, hvor fokus i højere grad skal være på de resultater, der giver mere sundhed for pengene. Af aftalen om regionernes økonomi for 211 fremgår det, at regeringen og Danske Regioner er enige om at sætte fokus på udviklingen af tre indikatorer, således at der sker en øget anvendelse af ambulant behandling, kortere indlæggelsestider og færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Der er enighed om, at der årligt vil blive gjort status for udviklingen i de tre indikatorer samt for de indbyrdes forskelle på regions- og sygehus- og kommunalt niveau. I forhold til de kommunale sundhedsopgaver er regeringen i samarbejde med KL og Danske Regioner blevet enige om at udvikle et nationalt sæt af indikatorer, som skal skabe et enkelt og overskueligt overblik over den kommunale sundhedsindsats. Indikatorerne skal bidrage til en national monitorering af den kommunale sundhedssektors opgavevaretagelse, herunder effekten af en mere sammenhængende struktur på sundhedsområdet, som er skabt med kommunalreformen. Dermed skabes et mere kvalificeret grundlag for den politiske dialog mellem den kommunale sektor, regionerne og regeringen, samtidig med at kommunerne får et bedre grundlag for at vurdere deres sundhedsindsats, herunder planlægning og prioritering. 3

4 Regeringen, KL og Danske Regioner har i alt udvalgt 27 nationale indikatorer, som tilsammen udgør dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde. De valgte indikatorer afdækker udgifter, aktiviteter og resultater på seks kommunale sundhedsområder. Indikatorerne baserer sig primært på eksisterende data fra registre og data fra sideløbende projekter. Ud af de 27 indikatorer er 19 offentliggjort den 18. juni Samtlige indikatorer forventes offentliggjort sommeren 211. Indikatorerne opdateres som udgangspunkt én gang årligt (primo maj) 2. Bilag 1 indeholder en oversigt over de 27 indikatorer og året for deres første offentliggørelse. Regeringen, Danske Regioner og KL er således godt på vej til at etablere dokumentation, der kan understøtte en sammenhængende og målrettet forebyggelsesindsats i kommuner og på tværs af sektorer, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1. Nationale sundhedsoplysninger om kommuner Udgifter Aktivitet Resultater Kommunale sundhedsopgaver Samspil med sygehussektor Samspil med praksissektor Udgifter fordelt på: Forebyggelse og sundhedsfremme Genoptræning og vedligeholdelsestræning Hjemmesygepleje Alkoholbehandling Stofmisbrugsbehandling Sundhedstjeneste for børn og unge Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelsestilbud Genoptræningsplaner Besøg, ambulant genoptræning Modtagere af hjemmesygepleje Besøg af hjemmesygepleje Personer i behandling for alkoholmisbrug Personer i behandling for stofmisbrug Kontakter, sundhedstjeneste Somatiske og psykiatriske behandlinger fordelt på: Indlæggelser Ambulante besøg Besøg hos praktiserende læge Andel rygere Andel, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser Andel voksne, der er fysisk aktive Andel borgere, som spiser 6 gram frugt og grønt om dagen Andel sygehuskontakter på grund af kroniske sygdomme Antal kronikere Andel overvægtige børn Ventetid på genoptræning Andel forebyggelige indlæggelser hos hjemmesygeplejemodtagere Andel forebyggelige indlæggelser i plejeboliger Andel spædbørn, der ammes mere end 4 mdr. Omfang af akutte genindlæggelser Kommunal hjemtagning af færdigbehandlede patienter Denne pjece præsenterer de første 19 nationale indikatorer i dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde. Det er første gang indikatorerne opgøres. Derfor bør de læses med forbehold. Dokumentationen vil blive forbedret, blandt andet som følge af at kommunerne får mere erfaring med registreringsopgaven, og som følge af at indikatorerne nu offentliggøres. Endvidere skal der ved direkte sammenligninger på tværs af kommunerne tages forbehold for forskelle i både demografiske og socioøkonomiske forhold. Gennemgangen viser, at der på tværs af kommunerne er betydelig variation på de seks kommunale sundhedsområder. Variationerne kan dække over forskelle i registreringspraksis mv., men kan samtidig indikere, at der ikke umiddelbart er en klar sammenhæng mellem udgiftsniveau og resultater. 1 For to indikatorer vedrørende kronikere offentliggøres i juni 21 alene tal for diabetes. 2 Der er adgang til data via og 4

5 2. Indikatorer på de kommunale sundhedsområder I det følgende fokuseres på de seks kommunale sundhedsområder, som indgår i dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde. For hvert af de seks områder præsenteres kommunernes opgaver efterfulgt af en introduktion til dokumentationsmodellens nationale indikatorer. I forlængelse heraf vises udvalgte indikatorer opgjort for kommunerne Forebyggelse og Sundhedsfremme nes ansvar for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ligger i naturlig forlængelse af og spiller sammen med de øvrige opgaver, som kommunerne varetager. ne er tæt på borgerne og danner rammen om en stor del af borgernes dagligdag, blandt andet på børneinstitutioner, skoler, kommunale arbejdspladser og i ældreplejen. Det giver kommunerne et afsæt for at løfte de nye opgaver på sundhedsområdet og tænke den forebyggende indsats ind i de institutionelle rammer, som kommunerne har ansvaret for. Dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde indeholder ni indikatorer, der fokuserer på kommunernes indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, jf. boks 2.1. Én indikator omhandler, hvor mange økonomiske ressourcer kommunerne bruger på forebyggelse og sundhedsfremme. Én indikator vedrører kommunens aktiviteter på området. Endelig fokuserer i alt syv indikatorer på resultaterne af de iværksatte indsatser vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. Det drejer sig fx om andelen af borgere i kommunerne, der ryger dagligt, og andelen af borgere som har været i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af udvalgte kroniske sygdomme. Boks 2.1. Dokumentationsmodellens indikatorer vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme Udgifter Aktiviteter Resultater Nettodriftsudgifter Hvilke målgrupper har Andel af borgere, der ryger dagligt til sundhedsfremme og forebyggelse kommunen valgt at indføre konkrete tilbud og aktiviteter Andel af borgere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser pr. ind- bygger for inden for de forskel- lige indsatsområder? Andel af den voksne befolkning, der angiver, at de er fysisk aktive Andel af borgere, som spiser 6 gram frugt og grønt om dagen Personer, der har haft kontakt til sundhedsvæsenet på grund af udvalgte kroniske sygdomme (procent) Antal kronikere i kommunen pr. 1. indbyggere Overvægtige børn i alderen 6-16 år (procent) Langt de fleste indikatorer vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme offentliggøres i 211. Nedenfor præsenteres derfor alene indikatoren med fokus på kommunernes udgifter på området. nes nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse var i 28 på knap 335 mio. kr. Det svarer til ca. 6 kr. pr. indbygger. Figur 2.1. viser variationen i kommunernes nettodriftsudgifter. 5

6 Det bemærkes, at kommunernes kontering af udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse varierer. Det skyldes blandt andet, at opgaverne er tværgående og tilrettelægges på forskellig vis. Samtidig vil sundhedsfremme og forebyggelse ofte være en integreret del af de kommunale kerneopgaver på fx børne- og ældreområdet. Således kan de opgjorte udgifter ikke tages som udtryk for, hvor mange ressourcer kommunerne anvender på sundhedsfremme og forebyggelse. Figur 2.1. Nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse Kilde: Danmarks Statistik Anm: Tal fra 28. Både konteringen, organiseringen og afgrænsningen af forebyggelse og sundhedsfremme kan variere fra kommune til kommune. Det giver en vis usikkerhed i tallene Genoptræning efter udskrivning ne har det samlede ansvar for al genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse. Regionerne har driftsansvaret for den specialiserede ambulante genoptræning. Formålet er at levere sammenhængende og effektive træningstilbud af faglig høj kvalitet tæt på borgerens bopæl. ne er sammen med regionerne ansvarlige for at tilbyde borgerne sammenhængende og effektive genoptræningstilbud på tværs af sektorer. ne er også ansvarlige for at tilbyde borgerne sammenhængende træningsforløb. Det betyder blandt andet, at kommunernes tilbud til borgere med behov for både genoptræning og fx vedligeholdelsestræning efter den sociale lovgivning skal tilrettelægges, så borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet i indsatsen. Dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde indeholder fem indikatorer vedrørende kommunernes indsats på genoptræningsområdet, jf. boks

7 Boks 2.2. Dokumentationsmodellens indikatorer vedrørende genoptræning efter udskrivning Udgifter Aktiviteter Resultater Nettodriftsudgifter til genoptræning og vedligeholdende træning pr. indbygger Antal genoptræningsplaner pr. 1. indbyggere Almindelige genoptræningsplaner i forhold til det samlede antal genoptræningsplaner (procent) Antal besøg vedrørende ambulant genoptræning pr. 1. indbyggere Ventetid på genoptræning (antal dage) Samtlige indikatorer er offentliggjort den 18. juni 21. Fire af indikatorerne præsenteres i det nedenstående med fokus på Roskilde Kommune, Frederikssund Kommune og Thisted Kommune. Det bemærkes, at der ikke tages højde for eventuelle forskelle i kommunernes demografiske forhold. nes nettodriftsudgifter til genoptræning og vedligeholdende træning var i 28 på godt 1,1 mia. kr. Det svarer til ca. 2 kr. pr. indbygger. Der er en vis variation mellem kommunerne, jf. figur 2.2. Nettodriftsudgifterne i Roskilde Kommune lå i 28 på omkring 35 kr. pr. indbygger. I Frederikssund Kommune var nettodriftsudgifterne knap 2 kr. pr. indbygger og i Thisted Kommune ca. 1 kr. pr. indbygger. Figur 2.2. Nettodriftsudgifter til genoptræning og vedligeholdende træning kr. pr. indbygger Roskilde Frederikssund Thisted Kilde: Danmarks Statistik Anm: Tal fra 28. Det er ikke muligt i den kommunale kontoplan at skelne mellem udgifter til genoptræning og vedligeholdende træning. Når en borger bliver udskrevet fra et sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, har sygehuset pligt til at udarbejde en genoptræningsplan. Antallet af genoptræningsplaner kan derfor ses som en indikator på behovet for genoptræning i kommunerne. ne kan kun indirekte påvirke dette. 7

8 Antallet af genoptræningsplaner svinger mellem kommunerne. Således var det laveste niveau i 28 ca. fem planer pr. 1. indbyggere, mens det højeste niveau var 2-3 planer pr. 1. indbyggere. Behovet for genoptræning var således 4-5 gange højere i nogle kommuner end andre målt på denne indikator. Der knytter sig dog en vis registreringsusikkerhed til antallet af genoptræningsplaner. Thisted Kommune har i 28 modtaget ca. 2 genoptræningsplaner pr. 1. indbyggere. Det tilsvarende tal for Frederikssund Kommune og Roskilde Kommune er henholdsvis 16 og 11. Figur 2.3. Antal genoptræningsplaner pr. 1. indbyggere. Antal pr. 1 indbyggere Thisted Frederikssund Roskilde Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm: Tal fra 28. Når en borger bliver udskrevet fra et sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, har sygehuset pligt til at udarbejde en genoptræningsplan. Genoptræningen kan efter udskrivelse fra sygehuset, enten foregå på sygehuset (specialiseret genoptræning) eller i kommunalt regi (almindelig genoptræning). ne har derfor kun indirekte muligheder for at påvirke antallet af genoptræningsplaner. Der er en vis registreringsusikkerhed i antallet af genoptræningsplaner blandt andet grundet forskellig registreringspraksis på sygehusene. Ligeledes varierer omfanget af ambulant genoptræning kommunerne imellem. ne, der i 28 gennemførte mest ambulant genoptræning, havde 3-4 besøg vedrørende ambulant genoptræning pr. 1. indbyggere, jf. figur 2.4. Heroverfor gennemførte kommunerne med det mindste genoptræningsomfang under 1 besøg pr. 1. indbyggere. Både Thisted Kommune og Roskilde Kommune gennemførte ca. 22 besøg pr. 1. indbyggere i forbindelse med ambulant genoptræning. I Frederikssund Kommune lå antallet af besøg på knap 2 pr. 1. indbyggere. 8

9 Figur 2.4. Antal besøg vedrørende ambulant genoptræning. Antal pr. 1 indbyggere Thisted Roskilde Frederikssund Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm: Tal fra 28. Antallet af besøg er opgjort for al genoptræning i kommunalt regi samt den genoptræning, der på sygehusene gennemføres af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Endelig tyder opgørelserne på, at der er forholdsvis stor forskel på, hvor mange dage borgerne i gennemsnit må vente på at komme i gang med almindelig genoptræning, jf. figur 2.5. På tværs af kommunerne ventede borgerne i 28 gennemsnitligt 28 dage på at komme i gang med et almindeligt genoptræningsforløb. Medianventetiden på tværs af kommunerne er 18 dage. Forskellen på gennemsnittet og medianen indikerer, at forholdsvis få meget lange ventetider medvirker til at trække gennemsnittet op. I kommunen med den længste gennemsnitlige ventetid i 28 var ventetiden ca. 5 dage. Ventetiden var kortest i Roskilde Kommune, hvor borgerne i gennemsnit ventede 15 dage på at komme i gang med et almindeligt genoptræningsforløb. Også i Thisted Kommune og i Frederikssund Kommune var den gennemsnitlige ventetid under 2 dage. Det skal bemærkes, at opgørelsen af ventetid på genoptræning er behæftet med visse usikkerheder, blandt andet som følge af at registreringerne er i en indkøringsfase. Hertil kommer, at de opgjorte ventetider også inkluderer fagligt begrundet ventetid samt ventetid i de tilfælde, hvor borgeren ønsker at udskyde genoptræningen. 9

10 Figur 2.5. Gennemsnitligt antal dages ventetid på almindelig genoptræning. Gns. antal dage Frederikssund Thisted Roskilde Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm: Tal fra 28. Registreringerne og opgørelsesmetoden indebærer, at opgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed. Gennemsnitsberegningen påvirkes i nogle tilfælde af -dages ventetider og meget lange ventetider, som skyldes registreringsfejl. Registreringspraksis forventes at blive forbedret i de kommende år. Herved bliver tallene mere retvisende. Figur giver et indtryk af forskellene i kommunernes indsats på genoptræningsområdet. Samtidig illustreres sammenhængen mellem udgifter og aktivitet for Frederikssund Kommune, Thisted Kommune og Roskilde Kommune. De tre kommuner adskiller sig fra de øvrige kommuner ved en relativ kort gennemsnitlig ventetid på almindelig genoptræning. Samtidig varierer de tre kommuner med hensyn til både nettodriftsudgifter, behov for genoptræning og aktivitet på genoptræningstræningsområdet Hjemmesygepleje Formålet med den kommunale hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. Man har som borger ret til vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning. Hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Målet er at skabe mulighed for, at patienten kan blive i eget hjem, herunder plejebolig mv., hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kronisk art, forskellige handicap eller situationer, hvor døden er nært forestående, når det ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes forsvarligt. Dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde indeholder fire indikatorer vedrørende kommunernes indsats på hjemmesygeplejeområdet, jf. boks

11 Boks 2.3. Dokumentationsmodellens indikatorer vedrørende hjemmesygepleje Udgifter Aktiviteter Resultater Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje pr. indbygger Antal modtagere af hjemmesygepleje opdelt på aldersgrupper pr. 1. indbyggere Antal besøg af hjemmesygeplejen pr. måned pr. modtager, opdelt på ydelseskatalog Andel forebyggelige indlæggelser af borgere, som modtager hjemmesygepleje Resultatindikatoren fokuserer på andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere i kommunen, som modtager hjemmesygepleje. Indikatoren understøtter kommunernes sundhedsfaglige indsats for at undgå, at modtagere af hjemmesygepleje må indlægges og genindlægges på grund af diagnoser, som i vid udstrækning bør kunne forebygges gennem de kommunale hjemmesygeplejeydelser. Det drejer sig fx om indlæggelser på grund af liggesår, dehydrering og fejlernæring. Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser er til gavn for borgeren, der bevarer et godt helbred. Det er imidlertid også en fordel for kommunen, som undgår at skulle medfinansiere en uhensigtsmæssig sygehusindlæggelse. Der er alene offentliggjort tal for indikatoren vedrørende kommunernes udgifter på området den 18. juni 21. Det bemærkes, at der ikke tages højde for eventuelle forskelle i kommunernes demografiske forhold. nes nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje var i 28 godt 2,4 mia. kr. Det svarer til knap 44 kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet varierede fra ca. 3 kr. pr. indbygger til godt 1. kr. pr. indbygger, jf. figur 2.6. Figur 2.6. Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje Kilde: Danmarks Statistik Anm: Tal fra 28. Sondringen mellem hjemmesygepleje og hjemmepleje kan i kommunernes praksis være uklar, hvilket kan påvirke konteringen af udgifter. 11

12 2.4. Alkoholmisbrug Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at tilbyde vederlagsfri, anonym alkoholbehandling til kommunens borgere. Alkoholbehandling foregår i ambulant regi eller som døgntilbud for alkoholmisbrugere. Dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde indeholder tre indikatorer vedrørende kommunernes tilbud om behandling for alkoholmisbrug, jf. boks 2.4. Boks 2.4. Dokumentationsmodellens indikatorer vedrørende alkoholmisbrug Økonomi Aktiviteter Resultater Nettodriftsudgifter pr. person i alkoholbehandling Personer i behandling for alkoholmisbrug fordelt på ambulant/ Årsager til afslutning af behandling for alkoholmisbrug fordelt på andel fordelt på ambulant/ døgnbehandling (antal personer i o Færdigbehandlede døgnbehandling behandling pr. 1. indbyggere) o Afsluttet efter eget ønske o Udeblevet fra behandling o Død o Fraflyttet o Udskrevet til andet tilbud o Øvrige årsager Alle indikatorerne er offentliggjort den 18. juni 21. Dog opgøres indikatorerne ikke opdelt på behandlingstype. I det nedenstående præsenteres indikatorerne med fokus på Roskilde Kommune, Stevns Kommune og Greve Kommune. Det bemærkes, at der ikke tages højde for eventuelle forskelle i kommunernes socioøkonomiske forhold. nes nettodriftsudgifter til behandling af alkoholmisbrug var i 28 godt 225 mio. kr. Gennemsnittet på tværs af kommunerne var ca kr. pr. person i alkoholbehandling. Der er tegner sig et billede, hvor størstedelen af kommunerne i 28 havde et udgiftsniveau på under 1. kr. pr. person i behandling for alkoholmisbrug, jf. figur 2.7. Samtidig havde en forholdsvis lille gruppe af kommuner større udgifter pr. person i behandling. I både Greve Kommune, Stevns Kommune og Roskilde Kommune lå nettodriftsudgifterne til alkoholbehandling under 5. kr. pr. person i behandling. 12

13 Figur 2.7. Nettodriftsudgifter til alkoholbehandling pr. person i behandling. kr. pr. person i behandling Stevns Greve Roskilde Kilde: Danmarks Statistik Anm.: I tallene fra 28 sondres ikke mellem ambulant og døgnbehandling. Der er også forskel på hvor mange borgere, der er i behandling for alkoholmisbrug i kommunerne, jf. figur 2.8. ne med størst alkoholbehandlingsaktivitet havde i 28 fem personer i behandling for alkoholmisbrug pr. 1. indbyggere. Andre kommuner havde nærmeste ingen eller meget få personer i alkoholbehandling. Roskilde Kommune havde ca. fire personer i behandling mod alkoholmisbrug pr. 1. indbyggere. Det tilsvarende tal for Greve Kommune og Stevns Kommune var henholdsvis ca. 4 og 1,5. Figur 2.8. Antal borgere i behandling for alkoholmisbrug pr. 1. indbyggere. Antal personer i behandling pr. 1 indbyggere Roskilde Greve Stevns Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm.: I tallene fra 28 sondres ikke mellem ambulant og døgnbehandling. 13

14 Figur 2.9. illustrerer andelen af alkoholbehandlingsforløb, der i 28 blev afsluttet, fordi personen var færdigbehandlet. Andelen var størst i Stevns Kommune, Greve Kommune og Roskilde Kommune, hvor mere end halvdelen af personerne i alkoholbehandling blev færdigbehandlet. Heroverfor var andelen under 1 i kommunerne med den laveste færdigbehandlingsrate. Figur 2.9. Pct. alkoholbehandlingsforløb, der er afsluttet på grund af færdigbehandling. Pct. færdigbehandlede Stevns Greve Roskilde Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm.: Tal fra 28. Der sondres ikke mellem ambulant og døgnbehandling. I forhold til behandling af alkoholmisbrug giver figur et indtryk af forskellene i kommunernes indsats. For Roskilde Kommune, Greve Kommune og Stevns Kommune illustreres samtidig sammenhængen mellem udgifter, aktivitet og resultater vedrørende behandling af alkoholmisbrug. De tre kommuner adskiller sig fra de øvrige kommuner ved, at en relativt høj andel af de behandlede alkoholmisbrugere færdigbehandles. nes nettodriftsudgifter pr. person i behandling for alkoholmisbrug ligger under gennemsnittet, mens der mellem de tre kommuner er en relativt stor spredning i antallet af personer i behandling pr. 1. indbyggere. En del af variationen mellem kommunerne kan skyldes forskelle i de socioøkonomiske forhold Stofmisbrug ne har ansvaret for den konkrete forebyggelses- og lægelige behandlingsindsats på stofmisbrugsområdet. Den lægelige behandling af stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget. ne tilvejebringer tilbud om lægelig behandling af stofmisbrug ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommuner, regioner eller private institutioner. 14

15 Dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde indeholder tre indikatorer vedrørende kommunernes tilbud om stofmisbrugsbehandling, jf. boks 2.5. Boks 2.5. Dokumentationsmodellens indikatorer vedrørende stofmisbrug Økonomi Aktiviteter Resultater Nettodriftsudgifter pr. person fordelt på ambulant/ Personer i behandling for stofmisbrug fordelt på ambu- Årsager til afslutning af behandling for stofmisbrug fordelt på andel døgn behandling lant/ døgn behandling (antal o Færdigbehandlede personer i behandling pr. o Afsluttet efter eget ønske 1. indbyggere) o Udeblevet fra behandling o Død o Fraflyttet o Udskrevet til andet tilbud o Øvrige årsager Alle indikatorerne er offentliggjort den 18. juni 21. I det nedenstående præsenteres indikatorerne med fokus på Rødovre Kommune, Allerød Kommune og Ringsted Kommune. Det bemærkes, at der ikke tages højde for eventuelle forskelle i kommunernes socioøkonomiske forhold. nes samlede nettodriftsudgifter til ambulant stofmisbrugsbehandling var i 28 godt 516 mio. kr. Gennemsnitligt blev der på tværs af kommunerne brugt ca. 4. kr. pr. person i ambulant behandling. Der var forskel på, hvor mange økonomiske ressourcer kommunerne brugte på opgaven, jf. figur 2.1a. ne med det højeste udgiftsniveau til ambulant stofmisbrugsbehandling brugte over 14. kr. pr. person i behandling, mens nettodriftsudgifterne i andre kommuner var mindre end 2. kr. pr. person. Rødovre Kommune brugte godt 6. kr. pr. person i ambulant behandling mod stofmisbrug. I Allerød Kommune var udgifterne til ambulant behandling godt 4. kr. pr. person i behandling. Det tilsvarende beløb var mindre end 2. kr. i Ringsted Kommune. Med hensyn til nettodriftsudgifter til døgnbehandling af stofmisbrugere brugte kommunerne i alt godt 227 mio. kr. På tværs af kommunerne var nettodriftsudgifterne til døgnbehandling ca. 17. kr. pr. person i behandling. Variationen mellem kommunerne fremgår af figur 2.1b. Det ses, at kommunerne med de højeste udgifter brugte ca. 5. kr. pr. person i døgnbehandling, mens niveauet var under 1. kr. for kommunerne med det laveste udgiftsniveau. Udgifterne til døgnbehandling var i både Rødovre Kommune og Ringsted Kommune mindre end 2. kr. pr. person i stofmisbrugsbehandling. Allerød Kommune havde ingen stofmisbrugere i døgnbehandling og derfor ikke udgifter til døgnbehandling. 15

16 Figur 2.1a. Nettodriftsudgifter pr. person i stofmisbrugsbehandling, ambulant. kr. pr. person i behandling Rødovre Allerød Ringsted Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Tal fra 28. Figur 2.1b. Nettodriftsudgifter pr. bruger til behandling af stofmisbrug, døgnbehandling. kr. pr. person i behandling Rødovre Ringsted Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Tal fra 28. Der er forskel på hvor mange personer, der er i henholdsvis ambulant og døgnbehandling for stofmisbrug i kommunerne. I 28 havde kommunerne med størst ambulant stofmisbrugsbehandlingsaktivitet 4-5 personer i behandling mod stofmisbrug pr. 1. indbyggere, mens kommunerne med mindst aktivitet havde ca.,5 personer i stofmisbrugsbehandling pr. 1. indbyggere. Både Ringsted Kommune og Rødovre Kommune havde ca. 2,5 personer i ambulant stofmisbrugsbehandling pr. 1. indbyggere. I Allerød Kommune lå antallet af personer i ambulant stofmisbrugsbehandling under,5 pr. 1. indbyggere. 16

17 I forhold til antallet af borgere i døgnbehandling for stofmisbrug havde kommunerne med højest aktivitet mere end seks personer i døgnbehandling pr. 1. indbyggere, mens kommunerne med den laveste aktivitet havde mindre end,5 personer i døgnbehandling pr. 1. indbyggere. I Ringsted Kommune var ca.,8 personer i døgnbehandling på grund af stofmisbrug pr. 1. indbyggere, mens ca.,2 personer modtog døgnbehandling pr. 1. indbyggere i Rødovre Kommune. Allerød Kommune havde ingen borgere i døgnbehandling for stofmisbrug. Figur 2.11a. Personer i ambulant behandling for stofmisbrug pr. 1. indbyggere. Antal personer i stofmisbrugsbehandling 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Ringsted Rødovre Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm.: Tal fra 28. Tallene kan være påvirket af overgangen til et nyt indberetningssystem. Figur 2.11b. Personer i behandling for stofmisbrug pr. 1. indbyggere. Antal personer i stofmisbrugsbehandling Ringste Rødovre d Allerød Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm.: Tal fra 28. Tallene kan være påvirket af overgangen til et nyt indberetningssystem. 17

18 Resultaterne af indsatsen på stofmisbrugsområdet er her målt som andelen af personer, der er blevet færdigbehandlet og således ikke er afsluttet på grund af eksempelvis udeblivelse fra behandling. Jf. figur 2.12 var andelen i 28 størst i Allerød Kommune, hvor alle personer blev færdigbehandlet. Heroverfor blev mindre end 1 pct. af personerne i stofmisbrugsbehandling færdigbehandlet i kommunerne med den laveste færdigbehandlingsrate. I både Rødovre Kommune og Ringsted Kommune blev omkring 3 pct. af de misbrugere, der modtog behandling, færdigbehandlet. Figur Pct. behandlinger for stofmisbrug, der afsluttes på grund af færdigbehandling. Pct. færdigbehandlede Allerød Rødovre Ringsted Kilde: Sundhedsstyrelsen Anm.: Tal fra 28. Tallene kan være påvirket af overgangen til et nyt indberetningssystem. Der sondres ikke mellem ambulant og døgnbehandling. Samlet set giver figur et indtryk af forskelle i kommunernes udgifter, aktiviteter og resultater vedrørende behandling af stofmisbrug. Samtidig illustreres sammenhængen mellem udgifter, aktivitet og resultater for Rødovre Kommune, Allerød Kommune og Ringsted Kommune. De tre kommuner adskiller sig fra de øvrige kommuner ved, at en relativt høj andel af de behandlede stofmisbrugere færdigbehandles. De tre kommuner varierer med hensyn til nettodriftsudgifter til henholdsvis ambulant og døgnbehandling samt antallet af personer i henholdsvis ambulant og døgnbehandling. En del af variationen mellem kommunerne kan skyldes forskelle i de socioøkonomiske forhold Børnesundhed De kommunale opgaver vedrørende børnesundhed omfatter frem til undervisningspligtens ophør gratis forebyggende børneundersøgelser og sundhedsvejledning hos den kommunale sundhedstjeneste, som blandt andet består af sundhedsplejersker og kommunallæge. Sundhedsplejersken tilser primært børn i hjemmet i barnets første leveår. I den mellemliggende periode frem til skolestart er kontakten med sundhedsplejersken behovsbestemt. 18

19 Børn og unge i den undervisningspligtige alder skal tilbydes såvel undersøgelser som sundhedssamtaler ved en læge eller sundhedsplejerske i forbindelse med ind- og udskoling. I den mellemliggende periode tilbydes regelmæssige undersøgelser (fx syn, hørelse, højde og vægt) og sundhedssamtaler ved sundhedsplejerske om almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og supplerende undersøgelser af og vejledning til børn og unge med særlige behov ved sundhedsplejerske og/eller læge. Fire af indikatorerne i dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde vedrører kommunernes indsats på børnesundhedsområdet, jf. boks 2.6. Boks 3.6. Dokumentationsmodellens indikatorer vedrørende børnesundhed. Udgifter Aktiviteter Resultater Gennemsnitlige nettodriftsudgifter til kommunal sundhedstjeneste for børn og unge i alderen -16 år pr. -16-årige Kontakter med sundhedstjenesten for - årige. Spædbørn, der ammes i mere end fire måneder efter fødslen (i procent) Overvægtige børn i alderen 6-16 år (procent) De fire indikatorer er offentliggjort den 18. juni 21. Det har dog kun været muligt at opgøre indikatorerne for henholdsvis aktiviteter og resultater for et begrænset antal kommuner. Derfor præsenteres alene indikatoren for økonomi i det nedenstående. nes nettodriftsudgifter til den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge i alderen -16 år var i 28 knap 771 mio. kr. Gennemsnitligt blev der på tværs af kommunerne omkring brugt ca. 67 kr. til kommunal sundhedstjeneste pr. -16-årig. ne med de højeste udgifter brugte op imod 1. kr. pr. -16-årig, mens kommunerne med de laveste udgifter brugte ca. 4 kr. pr. -16-årig jf. figur Figur Nettodriftsudgifter til kommunal sundhedstjeneste for børn og unge i alderen -16 år pr. -16-årige. kr. pr. 16 årig Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Tal fra

20 3. Konklusion Udbredelse af bedste praksis handler i høj grad om at gøre brug af den eksisterende viden om, hvordan de gode resultater kan skabes via ændrede metoder, arbejdsgange, forløb og lignende. Fokus på bedste praksis er dermed et vigtigt redskab til at forbedre indsatsen og anvende de samlede ressourcer mere effektivt. nes styrkede rolle på sundhedsområdet betyder, at behovet for national dokumentation af de gode resultater på sundhedsområdet i høj grad også gælder den kommunale indsats. Opgørelse af indikatorerne i den kommunale dokumentationsmodel på sundhedsområdet kan bidrage til udbredelsen af bedste praksis. Ved at gøre data tilgængelig i et samlet overblik får kommunerne et bedre grundlag for at sætte fokus på udvalgte områder og vurdere deres egen sundhedsindsats, prioritering og planlægning i forhold til sammenlignelige kommuner. De ansatte på de forskellige kommunale sundhedsområder får således grundlag for at stille spørgsmål, fremsætte ideer til at blive bedre og lære af andres gode erfaringer. I år opgøres og offentliggøres 19 ud af i alt 27 indikatorer for første gang. Eftersom det er første gang tallene opgøres, bør de læses med forbehold. Data baserer sig hovedsageligt på kommunernes egne registreringer, og det er forventningen, at registreringskvaliteten forbedres i takt med at tallene offentliggøres og dermed finder bredere anvendelse. Endvidere skal der ved direkte sammenligninger på tværs af kommunerne tages forbehold for forskelle i både demografiske og socioøkonomiske forhold. Indikatorerne i den kommunale dokumentationsmodel på sundhedsområdet skal ses i sammenhæng med de tværsektorielle oplysninger, som udspringer både af den kommunale medfinansiering og udviklingen af mål for effektive patientforløb. Regeringen, Danske Regioner og KL er således godt på vej til at etablere dokumentation, der kan understøtte en sammenhængende og målrettet forebyggelsesindsats i kommunerne og på tværs af sektorer. Det kan bidrage til en ændret styringsdagsorden, hvor fokus i højere grad er på de resultater, der giver mere sundhed for pengene. Næste sommer forventes alle indikatorerne i den kommunale dokumentationsmodel på sundhedsområdet at være offentliggjort. Til den tid vil det være muligt at følge kommunerne på tværs af økonomi, aktivitet og resultater indenfor seks hovedområder i den kommunale sundhedsindsats. 2

21 Bilag Bilag 1. Oversigt over dokumentationsmodellen på det kommunale sundhedsområde Indsatsområde Input Output Effekt Forebyggelse og sundhedsfremme Genoptræning efter udskrivning Hjemmesygepleje Alkoholmisbrug Stofmisbrug Børnesundhed 1.1 Nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse pr. indbygger 2.1 Nettodriftsudgifter til genoptræning og vedligeholdende træning pr. indbygger 3.1 Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje pr. indbygger 4.1 Gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. person i behandling fordelt på alkoholbehandlingstyper 5.1 Gennemsnitlige nettoudgifter pr. person i behandling fordelt på stofbehandlingstyper 6.1 Nettodriftsudgifter til kommunal sundhedstjeneste for børn og unge i alderen -16 år pr. -16årige 1.2 Hvilke målgrupper har kommunen valgt at indføre konkrete tilbud og aktiviteter for, inden for de forskellige indsatsområder? Anm.: De kursiverede indikatorer offentliggøres først i sommeren Antal genoptræningsplaner pr. 1. indbyggere 2.3 Fordeling af genoptræningsplaner i procent (almindelig/specialiseret) 2.4 Antal fysiske kontakter pr. 1. indbyggere (vedrørende ambulant genoptræning) 3.2 Antal modtagere af hjemmesygepleje pr. 1. indbyggere 3.3 Antal besøg af hjemmesygeplejen pr. måned pr. modtager, opdelt på ydelseskatalog 4.2 Antal personer i behandling for alkoholmisbrug pr. 1. indbyggere fordelt på behandlingstyper 5.2 Antal personer i behandling for stofmisbrug pr. 1. indbyggere fordelt på behandlingstype 6.2 Gennemsnitlige antal kontakter med sundhedstjenesten til børn i alderen -1 år. 1.3 Andel af borgere, der ryger dagligt 1.4 Andel af borgere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser 1.5 Andel af den voksne befolkning, der angiver, at de er fysisk aktive 1.6 Andel af borgere, som spiser 6 gram frugt og grønt om dagen 1.7 Andel af borgere i kommunen, der har haft kontakt med sygehusvæsenet på grund af udvalgte kroniske sygdomme (i 21 alene diabetes) 1.8 Antal kronikere i kommunen pr. 1. indbyggere (i 21 alene diabetikere) 1.9 Overvægtige børn i alderen 6-16 år 2.5 Antal dages ventetid på at komme i gang med genoptræningsforløb 3.4 Andel forebyggelige indlæggelser af borgere som modtager hjemmesygepleje 4.3 Andel af årsager til afslutning af behandling for alkoholmisbrug 5.3 Andel af årsager til afslutning af behandling for stofmisbrug 6.3 Andel af spædbørn der ammes i mere end fire måneder efter fødslen 21

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Gå-hjem-møde for brugerudvalgene for Arbejdsmarkeds, Befolknings- og Velfærdsstatistik 23. juni 2011 Kamilla Heurlén Sundhedsindikatorer - Indhold

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Orientering om 6-by Nøgletal 2007

Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 7. juni 2007 Sagsnr.: 2007-40185 Dok.nr.: 2007-175027 Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Formålet med dette notat er at beskrive de væsentligste økonomi-

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge)

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge) Politikområde Sundhed - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet Sundhed består af følgende delområder: Tandpleje Genoptræning Sundhedsfremme & forebyggelse Alkoholrådgivning Madservice Kommunikationsområdet

Læs mere

Varedeklaration for Sundhedsområdet - Kommunale indikatorer

Varedeklaration for Sundhedsområdet - Kommunale indikatorer Danmarks Statistik 4. maj 2015 Varedeklaration for Sundhedsområdet - Kommunale indikatorer 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Sundhedsområdet - Kommunale indikatorer 0.2 Emnegruppe

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Effektiv kommunal forebyggelse

Effektiv kommunal forebyggelse Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser April 213 KL Danske Regioner Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket

Læs mere

MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET

MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 395 Offentligt MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET KL Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2008 Kolofon Monitorering

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats

Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats MAJ 215 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Hjælpemidler og behandlingsredskaber

Hjælpemidler og behandlingsredskaber Hjælpemidler og behandlingsredskaber Afgrænsningscirkulæret Formål at definere hvor udgifter og forsyningspligt skal placeres at definere hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet

Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet N O T A T Bilag 1. Delaftale om finansloven (sundhed) og satspuljeaftalen 2012-2015 på sundhedsområdet Regeringen og Enhedslisten har den 15. november indgået delaftale til finansloven om sundhedsområdet.

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg.

Nærværende er en kort status for projektet og udkast til oplæg til de elementer det kan være relevant at lade indgå i et sådant forsøg. NOTAT Statusnotat/udkast til projektoplæg: Integreret psykiatri i Region Sjælland (Trieste-projekt) Region Sjælland har i Budget 2014 afsat 2 mio.kr. til forberedelse af et forsøg med etablering af integreret

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011 Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENET I NATIONALT PERSPEKTIV

SUNDHEDSVÆSENET I NATIONALT PERSPEKTIV SUNDHEDSVÆSENET I NATIONALT PERSPEKTIV JUNI 2010 Kolofon: Sundhedsvæsenet i nationalt perspektiv, maj 2010 Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Læs mere