Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T"

Transkript

1 Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

2 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy. Vejlerne er et naturreservat på ca ha, og består af vidtstrakte engarealer og rørskove samt lavvandede, brakke søer. En nærmere beskrivelse af Vejlerne er blandt andet lavet af Kjeldsen (1999). Lokalitetsnavne nævnt i teksten fremgår af kortet på Vejlernes hjemmeside ( Ynglefugle Driftsforhold og vandstand Nogle af de vigtigste forhold for ynglefuglene i Vejlerne er vandstand, kreaturafgræsning, høslæt, rørskær samt arealudnyttelse i randområderne. Vandstanden var i både de Vestlige og de Østlige Vejler over gennemsnittet gennem første del af ynglesæsonen i Det skyldtes primært en temmelig våd april måned, hvor Nordjylland kunne noteres for en nedbørsmængde på 90 mm mod normalt 41 mm. Maj blev derimod varm og solrig, og der var en omfattende fordampning på engene. På Bygholmengen faldt vandstanden således med 17 cm i løbet af måneden. Juni var en modsætning til maj, både kølig og våd. Nordjylland fik 90 mm regn mod normalt 55 mm. Især på grund af den høje vandstand i første del af ynglesæsonen var forudsætningerne for etablering af territorier gode for ynglefuglene. På engarealerne kunne vi notere de hidtil største bestande af skeand, klyde, vibe og stor kobbersneppe. I de store rørskovsområder i Bygholm Nord, Tømmerby Fjord og Selbjerg Vejle opretholdtes også en høj vandstand og vi kunne konstatere et stort antal ynglende rørdrum, grågås, rørhøg, vandrikse og sortterne. Glombak og Selbjerg Vejle undgik drastiske vandstandssænkninger som det skete i 2000 (Rasmussen 2001), hvilket tilsyneladende bevirkede at antallet af paukende rørdrummer i disse områder var stabilt gennem hele ynglesæsonen. I området nord for Krapdiget var der en ret omfattende tilgroning af tagrør. Dette har betydning for det store antal af hættemåge i dette område. Antallet faldt således med 50% i forhold til Området blev græsset af kreaturer i perioder, men effekten er ikke tilstrækkelig. Derfor burde området også slås i august/september for at opretholde den åbne rørsump. En åben rørskov vil også gavne arter som sorthalset lappedykker og gråstrubet lappedykker. Kreaturafgræsning er vigtig for at holde engenes vegetation i passende højde. På Bygholmengen blev der i alt sat 470 kreaturer ud i begyndelsen af juni. Desværre er der i Vejlernes randområder sket et fald i antallet af græssende kreaturer og en tilsvarende stigning i antallet af marker i omdrift. Arealudnyttelsen og antallet af kreaturer i Vejlernes randområder kortlægges på den anden optælling af engenes ynglefugle. Flere områder med rørskov på tør bund i Vejlerne er i de senere år blevet omlagt til kreaturafgræssede enge, hvilket hurtigt har bevirket en forøgelse af de ynglende plettede 2

3 3 rørvagtler, viber, rødben og dobbeltbekkasiner. Flere af områderne tjente også som fourageringsområder for blandt andet rørdrum. Høst af tagrør til tækning af tage har i Vejlerne været drevet kommercielt, men er også en del af naturforvaltningen. Det anses for gavnligt for rørskoven, at den forynges med mellemrum ved slåning. For mange fuglearter i rørskoven er det imidlertid vigtigt, at store arealer forbliver uhøstet i en årrække. I de senere år har omfanget af rørskær i reservatet været faldende. I 2001 blev der ikke foretaget rørskær. Kommentarer til årets fugletællinger For en række udvalgte arter er årets antal ynglefugle vist i Tabel 1, som viser antallene for henholdsvis de Vestlige og de Østlige Vejler. Tabellen omfatter kun selve Vejlerne med randarealer, og ikke Lønnerup Fjord og Limfjordslokaliteterne Hovsør Røn, Arup Holm, Holmkær og Fjordholmene. De skyldes at disse områder fra og med 1998 udgik af arbejdsprogrammet. Tællingerne og bearbejdningen af ynglefuglematerialet blev i 2001 udført efter samme metode som i tidligere år. Lappedykkere, skarv og rørdrum Antallet af toppet lappedykker var på samme niveau som i 2000 (Tabel 1). De vigtigste lokaliteter var i 2001 Selbjerg Vejle med 33 par og Tømmerby Fjord med 31 par. Den lille Han Vejle med 14 par er dog også værd at nævne. Der skete en nedgang for gråstrubede lappedykkere til 113 par. Ynglesuccesen var ringe med blot 6 registrerede ungekuld. Der blev registreret et lille fald til 16 par sorthalsede lappedykkere, de fleste ynglene i tilknytning til hættemågekolonien nord for Krapdiget. De ynglende skarver viste fortsatte en nedgang til par (Fig. 1) fordelt med 627 reder på Melsig i Arup Vejle (1.341 reder i 2000) og 760 reder på den tagrørsbevoksede ø i Vesløs Vejle der blev etableret i 2000 (350 reder i 2000). Melsig var ligesom i 2000 ramt af høj vandstand, hvilket umuliggjorde etablering af redepladser i starten af ynglesæsonen. Derfor skete der en stor tilflytning til øen i Vesløs Vejle, hvor der ikke var oversvømmelse. 3

4 4 Skarv Skarv, Melsig Skarv, Vesløs Vejle Ynglepar År Fig. 1. Antal ynglepar af skarv i Vejlerne, Antallet af kortlagte paukende rørdrummer var igen stort (Tabel 1, Fig. 2). De vigtigste lokaliteter var som tidligere år den nordlige del af Bygholm Vejle, Selbjerg Vejle og Tømmerby Fjord med henholdsvis 48, 41 og 27 paukende individer. En amerikansk rørdrum opretholdt et territorium i perioden 18. maj - 9. juni i Bygholm Vejle, hvilket er første fund af en paukende fugl på denne side af Atlanten. Andefugle Antallet af ynglende knopsvaner blev optalt fra fly den 22. maj og lå på samme stabile niveau med 90 par, som er blevet registreret siden 1997 (Tabel 1). Antalet af grågæs blev optalt på en flyvetælling den 8. maj, hvor der taltes reder (Tabel 1). Antallet er igen rekord for Vejlerne og repræsenterede tillige det største antal i Danmark på en lokalitet. De vigtigste yngleområder var rørskovene i den nordlige del af Bygholm Vejle, Selbjerg Vejle og Tømmerby Fjord med henholdsvis 584, 171 og 334 optalte reder. De indsamlede data for antal kuld af grågås viste ved en foreløbig bearbejdning at ynglesuccesen i de Østlige Vejler havde været dårlig, da der maksimalt blev noteret 234 kuld på én dag (16. maj), hvilket er betydeligt lavere end i 2000, hvor 461 kuld blev noteret (8. maj). Til gengæld var antallet af kuld i de Vestlige Vejler højere, nemlig 145 (ligeledes optalt den 16. maj) mod 120 året før. For de fleste arter af svømmeænder var der tale om en god ynglesæson, hvilket sikkert først og fremmest må tilskrives en relativ høj vandstand i Vejlerne og i randområderne gennem det meste af ynglesæsonen. Kun antallene af gråand og 4

5 5 Rørdrum Antal paukende År Fig. 2. Antal paukende rørdrummer i Vejlerne atlingand viste tydelige fald (Tabel 1), mens skeand ynglende med samme antal som i 2000, knarand var på det samme høje niveau som i 1999 og 2000 og spidsand kunne fremvise det næsthøjeste antal der er registreret i Vejlerne (Tabel 1). Ligesom i 2000 sås ingen ungekuld af pibeand. Antallet af Taffeland faldt igen til niveauet fra sidste trediedel af 1990erne (Tabel 1). De fleste par fandtes i det åbne rørskovsområde nord for Krapdiget samt i Kogleakssøen. Bestanden af troldænder var på samme niveau som de seneste år (Tabel 1), og som tidligere år blev de fleste par registreret i de Vestlige Vejler med Arup Vejle, Læsvig og Østerild Fjord som de vigtigste lokaliteter. I de Østlige Vejler fandtes de fleste par i søerne ved Bygholmdæmningen. Rovfugle Rørhøg er den eneste rovfugleart som yngler i Vejlerne. I 2001 blev bestanden opgjort til 49 par, hvilket er det højeste antal der er registreret i Feltstationens historie (Tabel 1). De vigtigste lokaliteter var den nordlige del af Bygholm Vejle med 22 par, Selbjerg Vejle med 8 par og Tømmerby Fjord med 11 par. Vandhøns Bestanden af vandrikser opgøres som et indeks, da det ikke er muligt at optælle hele bestanden i alle dele af Vejlerne. Det reelle antal ynglepar er formentlig adskillige gange større. Årets kortlægning af 535 territoriehævdende individer var det højeste antal der er registreret i Feltstationens historie (Tabel 1, Fig. 3). De vigtigste lokaliteter var Selbjerg Vejle, den nordlige del af Bygholm Vejle og Tømmerby Fjord med henholdsvis 154, 187 og 98 territoriehævdende individer. 5

6 6 Vandrikse og Plettet Rørvagtel Vandrikse Plettet Rørvagtel 400 Territorier År Fig. 3. Antal territorier af vandrikse og plette rørvagtel i Vejlerne Der blev kortlagt 56 territoriehævdende plettede rørvagtler fordelt med 9 i de Vestlige Vejler og 47 i de Østlige Vejler. De vigtigste lokaliteter var Selbjerg Vejle (20), Glombak (10), Vesløs Vejle (7) og området på østsiden af Øster Landkanal (8). Antallet var det næsthøjeste inden for de seneste 10 år (Tabel 1, Fig. 3). Vadefugle Vejlerne er et af de vigtigste yngleområder herhjemme for flere vadefuglearter, og området huser en betydelig andel af den samlede danske bestand af klyde, stor kobbersneppe, almindelig ryle og brushane. For de fleste af arterne var antallene 2001 betydeligt over middel (Tabel 1), og der blev registreret markante fremgange for Klyde (Fig. 3) og Vibe. De tydeligste stigninger blev registreret på Bygholmengen, hvor forholdene i både ruge- og ungeperioden tilsyneladende var optimale for de ynglende vadefugle. Stor kobbersneppe, brushane og rødben holdt sig stabilt på samme høje niveau som De to førstnævnte er næsten udelukkende tilknyttet Bygholmengen, mens rødben også har store antal omkring Vesløs-Arup Vejle og Østerild Fjord med henholdsvis 65 og 34 territorier. Imidlertid er der påfaldende små antal omkring Tømmerby Fjord (0), Selbjerg Vejle (10), Glombak(1) og Lund Fjord (7), hvor hovedparten af randarealerne er drænede med marker i omdrift og med begrænset græsning af kreaturer. Antallet af almindelig ryle var også stabilt (Tabel 1). Arten yngler nu kun på Bygholmengen og ved Vesløs-Arup Vejle. Antallet af dobbeltbekkasin nåede det hidtil laveste niveau i feltstationens historie. Især var forekomsten i de Vestlige Vejler påfaldende lav med blot 39 par omkring Vesløs-Arup Vejle (56 i 2000) og 1 i Læsvig (9 i 2000). 6

7 7 Måger Antallet af hættemåge blev reduceret med 800 par i forhold til 2000 (Tabel 1). Reduktionen fandt især sted i området nord for Krapdiget, der gennem slutningen af 1990erne havde karakter af åben rørsump, men som er under tilgroning, på grund af utilstrækkelig græsning og manglende sommerslåning. Faktisk gik antallet ned med 50% til par i dette område. Til gengæld betød den gunstige vandstand på Bygholmengen at antallet hér steg en smule. Især var det påfaldende hvordan større og mindre kolonier var fordelt over det meste af den sydlige halvdel af området. I Kogleakssøen etableredes en koloni på 267 par. Her har hættemåge ellers ikke ynglet siden Det eneste sted der ynglede hættemåge i de Vestlige Vejler var Klaringerne i Tømmerby Fjord med 23 par. Antallet af sølvmåge på Melsig i Arup Vejle var på samme høje niveau som sidste år (Tabel 1). Desuden fandtes to par på den vestlige del af Bygholmengen. På Melsig gik antallet af sildemåge markant frem til 15 par og ligesom i 2000 ynglede 2 par svartbage. Desuden fandtes 69 par stormmåger på Bygholmengen. Dværgmågerne startede ynglesæsonen lovende, da 3 par etablerede sig på den vestlige del af Bygholmengen. Desværre opgav de efter kort tid, hvorefter et par flyttede til Kogleakssøen. Dette par havde tydeligvis en rede, men som så mange gange før opgav de efter en periode. Terner Der optaltes 39 par fjordterner ved Vestsøen på Bygholmengen og 1 par sås på Melsig i Arup Vejle i begyndelsen af juni. Antallet af havterner blev opgjort til 79 par, hvilket er på niveau med 2000 (Tabel 1). Arten var tydeligvis begunstiget af den høje vandstand og yngleparrene var spredt ud over det meste af engen. Der var således kun en enkelt koloni på 18 par ved Midtsøen. Bestanden af sortterne gik bemærkelsesværdigt frem til 40 par. Alle parrene fandtes i Kogleakssøen i den nordlige del af Bygholm Vejle. Stigningen i antallet af ynglepar giver håbet for artens overlevelse i Vejlerne og i landet som helhed. Arten har igennem de sidste 20 år vist et næsten konstant fald (Tabel 1, Fig. 4). Fremgangen skyldes en målrettet indsats for at hæve vandstanden. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på at området, hvori kolonien ligger, er under tilgroning, da området hverken sommerhøstes eller græsses af kreaturer. Dette vil på længere sigt være til skade for arten. En afgræsning med kreaturer efter ynglesæsonen f.eks. 1. august vil bevirke at lokaliteten fortsat vil være egnet for arten. I år blev der registreret minimum 28 udfløjne unger af sortterne. Et pænt antal, på trods af at hættemågerne, samme sted, opgav deres yngel og dermed gav rørhøgene bedre muligheder for at prædere ungerne i kolonien af sortterner. Spurvefugle Alle Vejlernes gule vipstjerter er forsvundet fra områdets ferske strandenge. Til gengæld var de i kulturlandskabet i randområderne, hvor alle territorier blev konstateret i korn- og rapsmarker i tilknytning til reservatet. I år blev der kortlagt 18 territorier, hvoraf knap halvdelen var omkring Østerild Fjord. 7

8 Sortterne Sortterne Sortterne, udfløjne unger Antal År Fig. 4. Antal ynglepar udfløjne unger af sortterne i Vejlerne Bynkefugl fortsatte tilbagegangen og der blev i 2001 kun registreret 13 par. 3 syngende savisangere holdt territorium (Tabel 1, Fig. 5), hvoraf de 2 sang fra rørskoven i den sydlige del af Selbjerg Vejle, det er en tilbagevendende lokalitet for savisanger i Vejlerne. Også langs Selbjergdiget i den nordøstlige del af Selbjerg Vejle holdt en syngende fugl territorium. Her sås den 23. juli endda 2 fugle begge med løftede haler i pilebuskene nær sangposten. Den ene hoppede derpå ned i rørskoven med føde og samlet må observationen betegnes som et yngleindicium. Der blev, ligesom i 2000, registreret 1 syngende drosselrørsangre (Tabel1, Fig.5). Denne holdt til i Kogleakssøen i den nordlige del af Bygholm Vejle, fem dage i starten af juni. Savisanger og Drosselrørsanger Savisanger Drosselrørsanger Antal syngende År Fig. 5. Antal territoriehævdende savisanger og drosselrørsanger i Vejlerne

9 9 Tabel 1: Antal ynglefugle i Vejlerne *: Arten er på Rødlisten Toppet Lappedykker Øst Gråstrubet Lappedykker Sorthalset Lappedykker Vest I alt Øst Vest I alt Øst Vest I alt Skarv Vest I alt Rørdrum* Øst Vest I alt Knopsvane Øst Vest I alt Grågås (kortlagte par) Øst Vest I alt Grågås (optalte reder) Øst Pibeand* (sikre ynglefund) Vest I alt Vest I alt Knarand Øst Vest I alt Gråand (index) Øst Vest I alt Spidsand* Øst Vest I alt Atlingand* Øst Vest I alt Skeand Øst Vest I alt Taffeland Øst Vest I alt Troldand Øst Vest I alt Rørhøg Øst Vest I alt

10 10 Vandrikse (index) Øst Vest I alt Plettet Rørvagtel* Øst Vest I alt Strandskade Øst Vest I alt Klyde Øst Vest I alt Vibe Øst Vest I alt Almindelig Ryle Øst Vest I alt Brushøne Øst Vest I alt Dobbeltbekkasin Øst Vest I alt Stor Kobbersneppe Øst Vest I alt Rødben Øst Vest I alt Hættemåge Øst ? Vest ? I alt ? Sølvmåge Øst Vest? I alt? Fjordterne Øst Vest I alt Havterne Øst Vest I alt Sortterne* Øst Vest I alt Gul Vipstjert Øst Vest I alt Savisanger* Øst Vest I alt Drosselrørsanger* Øst Vest I alt Skægmejse (max.)

11 11 Litteratur: Kjeldsen, J.P. 1999: Vejlernes feltstation. - I: Laursen, K. (red.); Overvågning af fugle Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 267: Rasmussen, P.A.F. 2001: Overvågnin af fugle i Vejlerne. Nyhedsbrev fra DMU. DMU hjemmeside, internetversion http: //nyhedsbrev.dmu.dk Rastende fugle Lappedykkere, hejrer og storkefugle Østerild Fjord har de seneste forår været rasteplads for et mindre antal nordiske lappedykkere. I år sås op til 3 fugle i april, og desuden sås en enkelt fugl om efteråret. Antallet af fiskehejrer var både forår og efterår lidt under middel (Tabel 2). De største antal sås som i de øvrige år umiddelbart efter ynglesæsonen i forbindelse med ungfuglenes spredning fra kolonierne. To juvenile sorte storke sås en enkelt dag sidst i juli på Bygholmengen. Skestork optrådte igen regelmæssigt i reservatet fra april til september. En fugl sås dog allerede den 12. marts, hvilket er den tidligste forekomst herhjemme. Det største antal noteredes i starten af august, hvor 28 fugle taltes på Bygholmengen, heraf var de 13 juvenile fugle. Størstedelen af fuglene forsvandt fra området i løbet af august, og de sidste 4 individer sås den 4.september. Svaner I både første og andet halvår var antallet af pibesvaner i sammenligning med de seneste år lavt (Tabel 2), og området er af ukendte årsager tilsyneladende ved at miste sin betydning som en vigtig rasteplads for arten. Tidligere år er der registreret op til 800 individer i området både om foråret og efteråret. I første halvår var forekomsten af sangsvane derimod betydeligt over niveauet i de foregående år, mens niveauet til gengæld i andet halvår var betydeligt under gennemsnittet for de seneste år (Tabel 2). Det skal dog bemærkes at der ingen tællinger var i december, hvor maksimum ellers oftest registreres. 11

12 12 Gæs Forekomsten af sædgæs var på et meget lavt niveau i både første og andet halvår, som det nu har været tilfældet i de sidste 5 år (Tabel X). Tidligere blev der i vintermånederne regelmæssigt registreret antal på op til 1000 individer. Antallet af kortnæbbede gæs var igen betydeligt fra januar til april, hvor der næsten konstant optrådte over individer i området. Et maksimum på lidt over gæs blev registreret i midten af marts. I andet halvår blev der noteret et maksimum på lidt over individer i december (Tabel 2). I både første og andet halvår optrådte der igen rekordstore antal af grågæs i området med maksima på henholdsvis individer i slutningen af marts og individer i slutningen af august (Tabel 2). En dværggås sås i området ved et par lejligheder mellem midten af marts og begyndelsen af april sammen med kortnæbbede gæs og bramgæs. Fuglen bar farveringe på benene, og stammede fra et svensk udsætningsprojekt. Endvidere sås en rødhalset gås sammen med bramgæs en dag i begyndelsen af april. Ænder På grund af en meget høj vandstand i både de østlige og vestlige Vejler optrådte de fleste arter af svømmeænder med meget høje antal i foråret (Tabel 2). Som tidligere år var de vigtigste lokaliteter for disse arter Bygholm Vejle og Vesløs-Arup Vejler i både første og andet halvår. Forekomsten af krikænder med et maksimum på individer i midten af april var således forårsrekord for området. Derimod var antallet af pibeænder langt under niveauet i de foregående år (Tabel 2). I efteråret var antallene for de fleste arters vedkommende til gengæld noget under niveauet i de foregående år (Tabel 2), hvilket givetvis skyldtes en forholdsvis lav vandstand på især Bygholmengen i september og oktober. Antallet af krikænder med et maksimum på i oktober var dog det næsthøjeste der er registreret i området indenfor de seneste år. Amerikansk krikand blev i år registreret i tre tilfælde, henholdsvis i begyndelsen og slutningen af april samt i midten af juni. I alle tre tilfælde drejede det sig om hanner i pragtdragt. For de dykænder som er tilknyttet ferskvand har Vejlerne kun større betydning som rasteplads for taffeland. Arten optrådte i år med et masimum på individer i oktober, hvilket er et af de højeste antal der er registreret i området (Tabel 2). De vigtigste lokaliteter for arten var som tidligere år Tømmerby Fjord og Arup Vejle. Rovfugle Der blev foretaget 206 observationer af vandrefalk, hvilket er rekord for området. Observationerne var fordelt med 66 i første og 140 i andet halvår. De største enkeltregistreringer i henholdsvis første og andet halvår var 4 individer den 23.april og 7 individer den 26. september. I løbet af året sås to forskellige unge havørne i området, ét individ i første halvdel af marts og det andet individ ankom til området i midten af november og blev der året ud. Sidstnævnte fugl bar farveringe med en bogstavskode. Koden blev aflæst men det er endnu ikke lykkedes at få sporet hvorfra fuglen stammede. 12

13 13 Blishøne og trane I foråret var antallet af blishøns på samme høje niveau som de seneste to år, mens forekomsten i efteråret var betydeligt under gennemsnittet for de seneste år (Tabel 2). Fra sidst i marts til begyndelsen af december optrådte der regelmæssigt traner i området. Tre individer sås dog allerede den 26. februar, hvilket er den tidligste forekomst i Vejlerne. Det er desuden kun den tredje kendte februarforekomst i Nordjylland. I foråret var det største antal 15 individer den 22. juni. I efteråret nåede antallet et maksimum på 84 individer den 26. september, hvilket er rekord for Vejlerne. Så sent som i midten af november sås endnu 72 individer i området, og de sidste 4 traner sås den 10. december. Vadefugle De fleste vadefuglearter optrådte i normale antal i både foråret og efteråret (Tabel 2). I foråret var antallet af rastende brushøns dog betydeligt under gennemsnittet for de seneste år, mens forekomsten i efteråret derimod var rekordstor (Tabel 2). Desuden var forekomsten af stor regnspove i både foråret og efteråret over niveauet for de seneste år (Tabel 2). Af andre mere fremtrædende forekomster i løbet af året kan nævnes maksima på 150 temmincksryler i maj, 173 tinksmede i maj og 118 i august samt 262 store præstekraver i august. Af sjældne vadefuglearter sås stribet ryle i begyndelsen og slutningen af august, lille gulbenet klire i begyndelsen af juni, terekklire i midten af september og thorshane i midten af november. Måger og terner Fra slutningen af april til midten af september optrådte der regelmæssigt dværgmåger i reservatet (Tabel 2), og et antal på ikke udfarvede individer oversomrede som de foregående tre år i de østlige Vejler. En hvidvinget terne sås én dag i slutningen af maj og mens et andet individ sås fra slutningen af juni til begyndelsen af juli. Én rovterne sås desuden i midten af juli. Øvrige arter I løbet af året blev der registreret flere usædvanlige arter i området, hvoraf kun følgende skal nævnes. En territoriehævende stor hornugle blev hørt et par gange i slutningen af april i ved Skårup Odde i de østlige Vejler, en hærfugl sås én dag i begyndelsen af oktober på Bygholmdæmningen, og i nogle få dage i begyndelsen af marts sås en gulddrossel i en have i Skårup by ved Selbjerg Vejle. Tabel 2: Antal rastende fugle i Vejlerne for- og efterår Forår Efterår Fiskehejre Knopsvane Pibesvane

14 14 Sangsvane Sædgås Blisgås Kortnæbbet Gås Grågås Kanadagås Gravand Pibeand Knarand Krikand Gråand Spidsand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Hvinand Toppet Skallesluger Stor Skallesluger Blå Kærhøg Blishøne Trane Stor Præstekrave Hjejle Vibe Dværgryle Temmincksryle Almindelig Ryle Brushane Dobbeltbekkasin Stor Regnspove Sortklire Hvidklire Svaleklire Tinksmed Dværgmåge Hættemåge Stormmåge Sølvmåge Svartbag Fjordterne Bjerglærke Digesvale Landsvale Skærpiber Bjergpiber Stær Bjergirisk Snespurv

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,

Læs mere

Tange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96

Tange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96 Tange Sø Kommune: Bjerringbro Lokalitetsnr: 761072 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V1 Dækning: Y2, R2 UTM E: 536160 UTM N: 6243670 Kunstig sø, dannet ved opstemning til vandkraftværk. Søen er omgivet

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet

TEMA-rapport fra DMU. Fugle i Tøndermarsken bestandsudvikling og landbrug 35/2000. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljø- og Energiministeriet 69172 omslag 12/01/01 9:09 Side 1 I 1988 blev 2.570 ha i Tøndermarsken fredet for at sikre Danmarks største marskareal som et samlet naturområde af national og international betydning. Områdets fugleliv

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

SMØR - OG FEDTMOSEN. Det samlede areal udgør 146,5 ha., hvoraf mosen udgør omtrent halvdelen.

SMØR - OG FEDTMOSEN. Det samlede areal udgør 146,5 ha., hvoraf mosen udgør omtrent halvdelen. SMØR - OG FEDTMOSEN Fugle - og planteliv En status Smør - og Fedtmosen som er beliggende i Herlev/Gladsaxe nord for København, er stærkt tilgroede moser med flere små tørvegrave, samt et tilstødende eng

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2013

Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2013 Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2013 Tekst og fotos: Preben Berg I år blev forårssæsonen startet blødt op den 27/2, som er den hidtil tidligste opstartsdato. Det var dog først fra den 1/3 med plus

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Gyldensteen Strand 2012-15

Gyldensteen Strand 2012-15 Gyldensteen Strand 2012-15 -en undersøgelse af fuglelivet Kurt Due Johansen Gyldensteen Strand 2012-2015 - En undersøgelse af fuglelivet Kurt Due Johansen 2 Kolofon: Udarbejdet af Kurt Due Johansen, som

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017 Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 3 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 3 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter , med resultater fra feltstationerne. Faglig rapport fra DMU, nr. 304

Overvågning af fugle, sæler og planter , med resultater fra feltstationerne. Faglig rapport fra DMU, nr. 304 Overvågning af fugle, sæler og planter 1998-99, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU, nr. 34 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016

Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 1 Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 Til stede: Arne, Benny, Dines, Helle, Elon, Freddie, Birthe, Hans, Kirsten, Ingelise, Jan, Karin A., Karin B., Lars,

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2018

Ynglefuglene på Tipperne 2018 Ynglefuglene på Tipperne 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. november 2018 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2017

Ynglefuglene på Tipperne 2017 Ynglefuglene på Tipperne 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2017 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 2005 Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 25 Af Ole Amstrup (trækfugle) og Ole Thorup (ynglefugle) Arbejdsprogrammet for Tipperne 25 Fra slutningen af april til og med november blev der udført

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG

Læs mere

Ynglefuglene på Sprogø i 2018

Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle

Læs mere

FUGLE og DYR i Nordjylland

FUGLE og DYR i Nordjylland FUGLE og DYR i Nordjylland 2005 FUGLE og DYR i Nordjylland 2005 ISSN 0903-1731 Rapport nr. 42 fra Nordjysk Ornitologisk Kartotek 2006 Nordjysk Ornitologisk Kartotek Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Overvågning af fugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord 24 Af Ole Thorup (ynglefugle Tipperne), Ole Amstrup (ynglefugle Ringkøbing Fjord,

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne

Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Kim Aaen 1 Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne Disposition 2 Indledning/proces Fremgangsmåde ifm. konsekvensvurderinger Fuglearter (eksempler) Data, hvor?

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Rekvirent Rådgiver Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner v/troels Karlog, Morten Vincents & Søren

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle

Læs mere

Foto: Søren Rask Jessen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Søren Rask Jessen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult

Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult Ynglefuglerapport Nyord Enge 2018 Resultater af overvågningen foretaget for Fugleværnsfonden. Henrik Haaning Nielsen, Avifauna Consult Indledning Fugleværnsfonden indgik i foråret 2018 en aftale med konsulentfirmaet

Læs mere

Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi

Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi Nørholm Enge Etablering af naturlig hydrologi Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Aalborg Kommune Nørholm Enge etablering

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 51 august 2014

Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Mandag d. 14. august 2014 Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Vildmarkstur i Lille Vildmose. Lørdag d. 16. august kl. 10.00-14.00 afholder Vildmoseforeningen sin årlige vildmarkstur i Lille Vildmose. Vi mødes

Læs mere

Ølund Reservatet ved Odense Fjord. ARTSGENNEMGANG og VISIONER

Ølund Reservatet ved Odense Fjord. ARTSGENNEMGANG og VISIONER Ølund Reservatet ved Odense Fjord ARTSGENNEMGANG 2-216 og VISIONER Kurt Due Johansen, december 217 Kolofon Fotografier: Jan Skriver, Keld Skytte Petersen, Erhardt Ecklon, Viggo Lind og Kurt Due Johansen,

Læs mere

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Rapport til Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav af Rasmus Bisschop-Larsen Datablad: Titel: Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009 Forfatter Billeder Udarbejdet

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 1 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 1 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere