TALEPAPIR svar pa spørgsma l fra Bjarne Overmark

Transkript

1 TALEPAPIR svar pa spørgsma l fra Bjarne Overmark Der er stillet en række spørgsmål fra Bjarne Overmark i forbindelse med forslaget om ny skolestruktur. Indledningsvis vil jeg gerne sige, at det er min vurdering, at mange af spørgsmålene ikke kan svares eksakt på, da de omhandler en fremtid, vi endnu ikke kender. Høringssvarene til det udsendte forslag til ny skolestruktur er just indløbet og vi skylder at læse dem grundigt igennem, tænke os godt og forsvarligt om, for derefter at undersøge, hvilke muligheder de indkomne høringssvar giver os for at udbygge eller forandre det forslag, som forvaltningen har udarbejdet. Jeg vil i det følgende besvare spørgsmålene samlet. Bjarne Overmark har spurgt mig, hvorvidt 3 navngivne skoler, Havndal, Fårup og Asferg, forventes at lukke i 2018 som følge af elevtallets størrelse. Til det er der blot at svare, at det udsendte forslag til ny skolestruktur ikke indebærer nedlæggelse af de nævnte skoler. Evt. fremtidige skolenedlæggelser er ikke en del af forslaget, og sådanne kan alene komme på tale, såfremt det efter en politisk behandling besluttes på et byrådsmøde på helt samme måde, som den høringsproces, der aktuelt gennemføres. I samme ombæring nævner Bjarne Overmark ligeledes elevtallet på Hadsundvejens skole som eneste parameter for at skabe bæredygtighed for et samlet skolevæsen. Jeg vil endnu engang understrege, at forslaget til ny skolestruktur er et samlet forslag og altså ikke kun omhandler en specifik skoles elevtalsmæssige størrelse. Forslaget er derimod et samlet forslag, 1

2 hvor der netop er indarbejdet flere parametre end blot elevtallet, og samlet set medvirker til at afspejle det skolevæsen, jeg mener, kan medvirke til at honorere de krav og forventninger, der bliver stillet til alle folkeskolers ydelser, når eleverne skal blive så dygtige, de kan. Og når Bjarne Overmark anfører, at der med forslaget til ny skolestruktur ikke længere findes et folkeskoletilbud i Randers Midtby, må denne distriktsafgrænsning af Randers Midtby til at være lig med Hadsundvejens skole, stå for Bjarne Overmark egen regning. I det udsendte forslag fastholdes såvel Østervangsskolen, Hobrovejens skole som Nørrevangsskolen som folkeskoler i umiddelbar nærhed af Hadsundvejens skole. Min vurdering er, at de skoler er beliggende i bykernen, så elevernes folkeskoletilbud befinder sig indenfor en rimelig afstand. På spørgsmålene om trafiksikkerhed glæder det mig at kunne svare, at vi via budgetforliget, Budget , ekstraordinært afsatte 2 mio. kr. i både 2015 og 2016 til mere sikre skoleveje. Med andre ord har vi øget budgetrammen på dette område med yderligere 2 mio. kr., så politiet og vejmyndighederne kan vurdere en række vejstrækninger i forhold til, om der er tale om trafikfarlig skolevej, og hvis dette er tilfældet, for hvilke klassetrin vejstrækningen er trafikfarlig. Uden at påbegynde en sagsbehandling i dette temamøde er det forudsat, at der især skal være fokus på skolevejene omkring de skoler, fx. Vestervangsskolen, der får en stor stigning i elevtallet, da målet er, at flest mulige børn og unge sikkert og på egen hånd kan transportere sig selv til og fra skole. Spørgsmålet om Vestervangsskolens kapacitet, som Bjarne Overmark ligeledes fremfører, fører det for vidt at gennemgå i detaljer i dette temamøde. Udviklingsplanen for Vestervangsskolen er nærmere beskrevet i det udsendte høringsmateriale, Forslag til skoleudviklingsplan og ny skolestruktur 2015, 2

3 hvor svaret på dette spørgsmål kan findes på siderne I skoleudviklingsplan fremgår det, at Vestervangskolen har kapaciteten til at modtage den forøgede elevmasse. Hvorvidt der bliver behov for lån af faglokaler eller lignende på Randers HF/VUC, er jo afhængigt af den politiske beslutning, vi i byrådet skal træffe den 12. januar 2015 om indretningen af skolestrukturen. Randers HF/VUC har i tilkendegivet, at der er generel interesse for fastholdelse og evt. udbygning af samarbejdsrelationerne mellem HF/VUC og Vestervangsskolen, herunder også i en afstemt grad omkring udlån af lokaler under hensyntagen til HF/VUC egne behov for lokaler. Og jeg kan denne forbindelse kun gentage, at behovet for lån af lokaler afhænger af den politiske beslutning, der skal tages den 12. januar 2015, før der fastlægges endelig plan for omfanget af et eventuelt udlån af lokaler til aktiviteter, fx i form af valgfagslinier, lån af gymnastiksal eller lignende. Det betyder selvfølgelig en lettelse i selve ombygningsprocessen, at det også vil være muligt i afstemt grad med Randers HF/VUC at samarbejde med dem om lån af lokaler, som jeg lige har sagt. Bjarne Overmark har stillet en række spørgsmål af økonomisk mere konkret økonomisk karakter. Et af spørgsmålene omhandler håndteringen af Havndals skoles oparbejdede merforbrug, hvis det udsendte skolestrukturforslag gennemføres som foreslået. Desuden spørger Bjarne Overmark, hvorledes et budgetoverløb, som følge af gennemførelse af skolestrukturforlaget, skulle vise sig på forskellige områder, skal finansieres. Endelig spørger Bjarne Overmark, om byrådsflertallet har til hensigt at ændre ressourcetildelingsmodellen til skolerne som afledt virkning af skolestrukturforslaget. Det sidste spørgsmål først. 3

4 Nej, der er i forslaget ikke indarbejdet en ændring af den nugældende ressourcetildelingsmodel til skolerne. Det fremgår også i det udsendte forslag. Skulle dette på et eller andet tidspunkt blive et tema, vil det, i lighed med spørgsmålet om såvel budgetoverløb i skolebudgettet som finansieringen af et merforbrug for Havndal skoles vedkommende, være et fremtidigt anliggende for det samlede byråd. Og endeligt stiller Bjarne Overmark et detaljeret spørgsmål om elevers transporttid i forbindelse med befordring til og fra skolerne. Generelt kan jeg svare, at der selvfølgelig vil være udsving, hvor nogle elever vil få længere transporttid og nogle elever vil få kortere transporttid pr. tur alt afhængigt af skolernes geografiske placering samt ruternes længde og karakter, men det vurderes, at ca. 80 % af de befordringsberettigede elever gennemsnitligt maksimalt opholder sig 30 min. i busserne pr. tur. Dette indgår i forudsætningerne i forslaget til ny skolestruktur og beror blandt andet på forvaltningsmæssige erfaringer og robusthedsberegninger om transporttider, som forvaltningen ligeledes har redegjort for på borgermøderne. Som borgmester kan jeg sige, at minimering af transporttiden for vore elever i skolerne, er et tema, der ligger mig meget på sinde. Derfor skal vi have et meget minutiøst fokus på netop minimering af transporttiderne i forbindelse med den politiske behandling af forslaget til ny skolestruktur. Og i budgettet er der forlods afsat ca. 3 mio. kr. til dækning af den elevbefordringsmæssige merudgift, der følger af gennemførelse af forslaget til ny skolestruktur. Inklusionsopgaven spørger Bjarne Overmark ind til. Generelt vil jeg påpege, at det er min overbevisning, at vi på skolerne har dygtige medarbejdere, der er i stand til at håndtere denne opgave på fornem kvalitativ vis. Derudover er 4

5 det min vurdering, at netop de faglige støttefunktioner omkring skolerne, som fx PPR, er kompetente til at vurdere det enkelte barns behov, når disse elever skal bevare eller ændre deres tilhørsforhold til en skole. Jeg har stor tillid til vore ansattes faglige og menneskelige kompetencer og kvaliteter og det vil jeg fortsat have, såfremt der sker ændringer i skolestrukturen. Og i den anledning er det jo vigtigt at huske på, at inklusionskvaliteten bæres netop af stærke medarbejdere og ledelser, der kan deres fag. Blandt den mængde af spørgsmål, Bjarne Overmark har fremsendt, spørges der også ind til antallet af lærerårsværk pr. elev opgjort i 5 tidligere skoleår og 3 fremtidige. Svaret hertil er, at sådanne registreringer ikke gøres op centralt. Primært på baggrund af antallet af elever samt sekundært andre forhold tildeles skolerne en lønsum, der gør det muligt, at skolerne ansætter det fornødne antal medarbejdere i overensstemmelse med. Dette varierer over et helt skoleår og er forskelligt fra skole til skole. Det er således ikke muligt at svare nøjagtigt på, hvorledes antallet af fremtidige lærerårsværk pr. elev vil være. Det afhænger jo af mange parametre, som nogen måske kan gætte mere eller mindre kvalificeret på. Det vil jeg dog afholde mig fra. Det var besvarelse af de fremsendte spørgsmål og jeg vil nu fortsætte med dagens program. 5