Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Transkript

1 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

2 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. I alt har personer i alderen år svaret på undersøgelsen, fordelt på personer i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt i Skåne. Undersøgelsen følger op på en tidligere gennemført undersøgelse fra maj Undersøgelsen i 2012 blev gennemført i aldersgruppen år. Af hensyn til sammenligneligheden med sidste år, bliver dette års resultater præsenteret for aldersgruppen år i dette notat. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i hele Øresundsregionen, men i dette notat benævnes den danske del af Øresundsregionen for enkelthedens skyld for Sjælland. Figurerne i dette notat er så vidt muligt farvekodet, således at de røde nuancer er Sjællænd og de blå Skåne. Samtidig er der i de figurer, hvor der er tal både for 2012 og 2013 anvendt en lysere nuance for år 2012, det vil sige lyserød for Sjælland og lyseblå for Skåne. 1

3 37 % af sjællænderne og 57 % af skåningene har besøgt den anden side af sundet 37 % af sjællænderne og 57 % af skåningene har besøgt den anden side af sundet i løbet af det seneste år. For sjællændernes vedkommende er det lidt færre end sidste år, mens der er sket en lille stigning i antallet af skåninge, der har besøgt den danske side. Skåningene er også langt flinkere til at genbesøge den danske side. Som det ses af figur 1, besøger 20 % eller hver femte skåning Danmark 3-10 gange om året (den blå stabel). Det er lidt flere end i 2012 (den lyseblå stabel). Tilsvarende er det, som det ses af den røde søjle for 3-10 gange, kun 8 % af sjællænderne, der aflægger så mange besøg i Skåne. Til gengæld er der nogenlunde lige mange sjællændere og skåninge, der besøger den anden side af sundet 1-2 gange om året. Figur 1- Hvor mange gange har du besøgt Sjælland/Skåne indenfor de seneste 12 måneder? Sjælland 2012 Sjælland 2013 Skåne 2012 Skåne gange 1-2 gange 3-10 gange gange Mere end 100 gange Ved ikke På begge sider af sundet rejser mændene mest, og det er tilsvarende især kvinder, der svarer, at de slet ikke har krydset sundet. Derfor rejser vi En shoppingtur er det flest i regionen bruger tid på, når de besøger den anden side af sundet. 44 % af skåningene og 38 % af sjællændere, der har besøgt den anden side af sundet indenfor det seneste år, har været på en shoppingtur. 2

4 Ture med et kulturelt formål er den næst hyppigste rejseårsag blandt skåningene. Det er et stort fremskridt i forhold til 2012-målingen, hvor det blot var den fjerdehyppigste årsag. En del af forklaringen kan være, at svarkategorien er blevet omformuleret i dette års undersøgelse til kultur og oplevelser, hvor svarkategorien sidste år blot hed kultur. For sjællændernes vedkommende er Skåne primært et sted man ud over at shoppe, ferierer i eller blot rejser igennem for at komme videre op i Sverige eller til Norge. Gennemrejse og ferie er de næsthyppigste rejseformål for sjællænderne. 28 % og 18 % har henholdsvis holdt ferie i Skåne eller været på gennemrejse i Skåne indenfor det seneste år. At besøge familie og venner på den anden side af sundet er til gengæld noget som sjællænderne ofte bruger tid på end skåningene. Det skyldes bl.a. de mange danskere, der siden broens tilkomst har bosat sig i Skåne. Hvor skåningene i stigende omfang bruger den anden side af sundet som sit lokale opland, hvor man både kan arbejde og anvende kulturtilbuddene, ligner sjællændernes brug af Øresundsbron og HHfærgerne mere deres brug af Storebæltsforbindelsen til ferier og familiebesøg. Figur 2a - Hvad er de vigtigste årsager til, at du har besøgt Skåne/Sjælland indenfor de seneste 12 måneder? Shopping Kultur Gennemrejse Ferie Arbejde Forretningsrejse Besøgt venner/familie Fritidsaktivitet/sport Pendling mellem bopæl og arbejde Skåninge 2012 Skåninge 2013 Sjællændere 2012 Sjællændere 2013 Studie/forskning Andet Ved ikke/husker ikke

5 Mænd shopper lige så meget som kvinderne - i hvert fald i Skåne, hvor 44 % af mændene og 44 % af kvinderne har besøgt den anden side af sundet for at shoppe. På Sjælland følger mændene også godt med, men her har kvinderne dog en lidt større shoppinglyst. 36 % af mændene og 42 % af kvinderne på Sjælland har indenfor de seneste 12 måneder været en tur over sundet for at shoppe. Figur 2b Shopping som rejseformål indenfor de seneste 12 måneder fordelt på køn Når vi dykker lidt længere ned i, hvad der besøges, når der står kultur henover besøget på den anden side af sundet, er der væsentlige forskelle mellem sjællændere og skåninge. Skåningene besøger især forlystelsesparker, oplevelsescentre og lignende. Med så stærke brands som Tivoli, Bakken og Experimentarium er det ikke så overraskende, at fire ud af ti skåninge, der har besøgt den danske side, har besøgt en forlystelsespark eller oplevelsescenter. For sjællændernes vedkommende er det besøg på historiske steder og historiske bygninger, der topper listen over kulturbesøgsmål. For hver fjerde sjællænder, der har besøgt den svenske side af sundet, har der været indlagt besøg på et historisk sted eller i en historisk bygning i besøgsprogrammet. Det kan måske undre, at arbejde fylder så lidt i figur 2, når vi fra andre kilder ved, at ca. 40 pct. af trafikken over Øresund skyldes arbejdspendling. Forklaringen på dette er, at der kun er få personer (ca personer, dvs. ca. en halv procent af den samlede Øresunds-befolkning), der pendler til gengæld gør de det næsten hver dag modsat andre, der krydser sundet. 4

6 Figur 3 - Hvor mange gange har du indenfor det seneste år besøgt Sjælland/Skåne for at opleve Sjælland 1-2 gange Sjælland 3 gange eller flere Skåne 1-2 gange Skåne 3 gange eller flere Hvor meget betyder tog- og bropriser for hvor ofte vi rejser? Skåningene er mere prisfølsomme end sjællænderne, når det gælder prisen for at krydse sundet i tog eller bil. Godt 30 % ville rejse væsentligt flere gange, hvis priserne blev halveret, mens lidt flere, 34 %, ville rejse lidt flere gange. For sjællænderne vil en halvering af priserne have en mindre effekt. 16 % ville rejse væsentligt flere gange, mens godt 40 % ville rejse lidt flere gange. 23 % af skåningene og 31 % af sjællænderne er helt ufølsomme overfor prisændringer. En reduktion af priserne vil med andre ord give en del flere rejsende til gavn for integrationen. Figur 4 - Hvor mange gange på et år ville du besøge Skåne/Sjælland mere end hidtil, hvis bro- og togpriserne blev halveret i forhold til nu? 5

7 45% 4 35% 3 25% 2 15% Sjælland 2012 Sjælland 2013 Skåne 2012 Skåne % Uændret Lidt flere besøg Væsentligt flere besøg Ved ikke Nabolands-tv Skåningene ser mere dansk tv, end sjællænderne ser svensk tv. Store danske tv-serier, som eksempelvis Borgen, der bliver vist tidligere på dansk tv end på svensk, kan være medvirkende til at skåningene ser mere tv fra de danske tv-kanaler end omvendt. Men det er formentlig kun en mindre del af forklaringen. Den væsentligste årsag skal nok søges i det faktum, der afspejles igennem hele undersøgelsen, at skåningene er mere rettet mod Danmark end sjællænderne er mod det svenske. Bemærk at på grund af en uhensigtsmæssighed i svarkategorierne i sidste års svenske delundersøgelse, er tallene for Skåne ikke sammenlignelige for 2012 og For sjællændernes vedkommende kan konstateres en stigning i antallet af personer, der aldrig ser svenske tv-kanaler. 53 % ser aldrig svenske tvkanaler, mens det i 2012 var 48 %. Figur 5 - Hvor ofte ser du svenske/danske tv-kanaler? 6

8 Sjælland 2012 Sjælland 2013 Skåne 2012 Skåne 2013 Både på Sjælland og i Skåne er det de unge (18-34 år), der ser mindst nabolandstv. Men der er en væsentlig forskel. De unge i Skåne har de danske tv-kanaler med i det brede udbud af kanaler de ser og kun 11 % ser aldrig tv fra de danske kanaler. Det er færre end de årige og de årige, hvor henholdsvis 2 og 19 % aldrig ser danske tv-kanaler. På Sjælland har de unge lukket helt af for de svenske kanaler. Her er der hele 71 %, der aldrig ser tv fra de svenske kanaler, hvilket er væsentligt højere end for de årige og årige, hvor henholdsvis 46 % og 43 % aldrig ser tv fra de svenske kanaler. Hvor godt forstår vi hinanden? Allermest afgørende for integrationen og samarbejdsmulighederne er måske sprogforståelsen. Også her er skåningene lidt foran sjællænderne. 51 % af skåningene forstår dansk i høj eller meget høj grad, mens det tilsvarende tal for sjællænderne er 40 %. 23 % af sjællænderne og 18 % af skåningene befinder sig på det man må kalde et kritisk niveau, hvor de kun i mindre grad eller slet ikke forstår svensk/dansk. Figur 6 - I hvilken grad forstår du svensk/dansk? 7

9 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Slet ikke (1) I mindre grad (2) I nogen grad (3) I høj grad (4) I meget Ved ikke høj grad (5) Sjælland 2012 Sjælland 2013 Skåne 2012 Skåne 2013 Når det gælder sprogforståelse skiller vandene knap så meget ned gennem Øresund som ned gennem ægtesengen. Mænd er ifølge dem selv bedre til at forstå nabolandets sprog. I hvert fald de skånske mænd har da også noget at have det i, da der er en overvægt af mænd blandt pendlerne fra Skåne til Danmark. Figur 7 - I hvilken grad forstår du svensk/dansk fordelt på køn 8

10 Ved ikke Slet ikke eller i mindre grad I nogen grad I høj eller meget høj grad På begge sider af sundet er der en klar sammenhæng mellem alder og sprogforståelse dog med undtagelse af sjællænderne over 65 år. Personer under 35 har et klart mindre kendskab til nabosproget end de øvrige aldersgrupper. Forskellen mellem aldersgrupperne er formentlig så store, at de næppe vil udviskes med tiden. Der er interessante forskelle mellem den skånske og sjællandske gruppe af personer i alderen år. Hvor de skånske årige er dem, der bedst forstår dansk, så er de sjællandske årige mere opgivende over for det svenske og er dårligere til det svenske end de årige og de årige. 9

11 Figur 8 - I hvilken grad forstår du svensk/dansk fordelt på alder Ved ikke Slet ikke eller i mindre grad I nogen grad I høj grad eller meget høj grad Skåne Sjælland Hvor godt man forstår nabolandets sprog varierer alt efter hvilken jobfunktion man har. De studerende, elever og lærlinge er dem, der er dårligst til at forstå nabolandets sprog her er der jo et sammenfald med at det er unge mennesker. De faglærte er betydeligt dårligere til at forstå nabolandets sprog, mens omkring halvdelen af funktionærerne svarer, at de i høj eller meget høj grad forstår nabolandets sprog. Figur 9 - I hvilken grad forstår du svensk/dansk fordelt på jobfunktion 10

12 Studerende/lærling/elev Funktionær Faglært/ufaglært (ikke funktionær) Studerende/lærling/elev Funktionær Faglært/ufaglært (ikke funktionær) Slet ikke eller i mindre grad I nogen grad I høj eller meget høj grad Sjælland Skåne Interessen for at søge job på den anden side af sundet Omkring halvdelen, 48 % på Sjælland og 53 % i Skåne, ville søge job på den anden side af sundet, hvis de blev jobsøgende. Det er en overraskende fin balance taget i betragtning at pendlerstrømmen i dag er meget ulige fordelt med 96 % af pendlerne, der bor i Skåne. Lavkonjunkturen i dansk økonomi har formentlig en stor betydning her. I krisetider er det område, hvor man søger job, normalt større end i opgangstider. Sjællænderne er blevet svagt mere positive overfor at pendle til den anden side af sundet fra 2012 til 2013, mens omvendt skåningene er blevet svagt mere negative. Den stærkere svenske krone spiller naturligvis også en rolle her. Hvor der for år tilbage både var mange ledige jobs og en god løn at hente i Danmark, så er konkurrencen på jobmarkedet noget hårdere nu og valutakursudviklingen har fjernet en stor del af den økonomiske gevinst ved at arbejde i Danmark. Figur 10 - Ville du søge arbejde i Skåne/på Sjælland, hvis du var jobsøgende? 11

13 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Sjælland 2012 Sjælland 2013 Skåne 2012 Skåne 2013 Der er en sammenhæng mellem villigheden til at søge job på den anden side af sundet og uddannelsesniveauet. Jo højere uddannelse, jo flere vil søge job på den anden side af sundet. Det er helt sammenfaldende med det mere generelle billede, at højtuddannede er villige til at pendle end lavere uddannede og i gennemsnit også pendler længere. Figur 11 - Ville du søge arbejde i Skåne/på Sjælland, hvis du var jobsøgende? fordelt på uddannelse 12

14 Grund-/folkeskole Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Grund-/folkeskole Almengymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Nej Ved ikke Ja Skåne Sjælland Hvor integrerede er vi? Hvorvidt man opfatter det at arbejde, flytte til eller studere i nabolandet som noget helt almindelig har formentlig en stor sammenhæng med hvorvidt man kender nogen, der har gjort det samme. Betragtet på den måde kan det faktum, at man kender nogen være et mål på hverdags-integrationen. 46 % af sjællænderne og 35 % af skåningene kender nogen, der bor på den anden side. Den store flyttestrøm af danskere til Skåne og den store tilstrømning af skåninge til de danske arbejdspladser igennem 0 erne er forklaringen på, at der er flere sjællændere end skåninge, der kender nogen, der bor på den anden side af sundet. Til gengæld er det lige omvendt, når det drejer sig om, hvorvidt man kender nogen, der arbejder på den anden side af sundet. Her kender halvdelen af skåningene en, der arbejder i Danmark, mens det kun er 19 % af sjællænderne, der kender nogen, der arbejder i Skåne. Også når det gælder studier er der flere skåninge, der kender nogen, der studerer på den danske side af sundet end omvendt. 18 % af skåningene kender nogen, der studerer på den anden side af sundet, men det kun er 8 % af sjællænderne. For alle tre kategorier ses et svagt fald i antallet, der kender nogen, der bor, arbejder eller studerer på den anden side af sundet, fra 2012 til Figur 12 Kender du nogen, der 13

15 Bor i Skåne Arbejder i Skåne Studerer i Skåne Bor i Skåne Arbejder i Skåne Studerer i Skåne Bor på Sjælland Arbejder på Sjælland Studerer på Sjælland Bor på Sjælland Arbejder på Sjælland Studerer på Sjælland Ved ikke Nej Ja Sjælland Sjælland Skåne Skåne Lysten til at studere i nabolandet blandt de unge De årige er blevet spurgt om deres interesse i at studere på den anden side af sundet. Hver tredje unge skåning og hver femte sjællændere svarer ja, mens 64 % af sjællændere og 43 % af skåningene ikke kan forestille sig at studere på den anden side af sundet. Usikkerheden er størst i Skåne, hvor hver femte svarer ved ikke, mens det tilsvarende er 15 % på Sjælland, der svarer ved ikke. Usikkerheden er størst blandt de unge kvinder, hvor hver fjerde ikke ved om de kan forestille sig at studere på den anden side af sundet, men de unge mænd er mere sikre i sin sag og kun 13 % ikke ved om de kan forestille sig at studere i Danmark. Lysten til at studere på den anden side af sundet er steget i Skåne fra 2012 til 2013, mens den er faldet på Sjælland. Figur 13 - Kunne du forestille dig at studere på Sjælland/i Skåne? 14

16 Ja Nej Studerer allerede i Skåne/på sjælland/har studeret i Skåne/på sjælland Ved ikke Sjælland 2012 Sjælland 2013 Skåne 2012 Skåne 2013 Sandsynligheden for at man flytter til den anden side af sundet Kun meget få anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at de flytter til den anden side af sundet 5 % af sjællænderne og 6 % af skåningene. I Skåne er der en noget større gruppe af personer, der hverken ser det som sandsynligt eller usandsynligt at de flytter over sundet, end der er på Sjælland. Hver fjerde i Skåne har svaret hverken eller, mens det tilsvarende er 18 % på Sjælland. Typisk vil et hverken eller svar være udtryk for at man ikke rigtig har taget stilling, men som regel er de til at påvirke i positiv retning. Figur 14 - Hvor sandsynligt eller usandsynligt ville det være, at du flyttede til Sjælland/Skåne? 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Sjælland 2012 Sjælland 2013 Skåne 2012 Skåne

17 Ligesom med sprogforståelsen er forskellen mellem mænd og kvinder større end mellem Skåne og Sjælland. Kvinderne har generelt oftere taget stilling til, hvorvidt de anser det for sandsynligt, at de flytter til den anden side af sundet end mændene har, og de er generelt mere negativt indstillet. At der er flere mænd end kvinder, der ikke har taget stilling, handler måske om at det er en af de beslutninger i parforholdet som kvinderne har sat sig på både i Skåne og på Sjælland. Figur 15 - Hvor sandsynligt ville det være, at du flyttede til Sjælland/Skåne? fordelt på køn 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Sjælland Kvinde Skåne Kvinde Sjælland Mand Skåne Mand Hvorfor flytte? De personer, der har svaret, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil flytte til den anden side af sundet, har fået spørgsmålet, om hvad der vil være de vigtigste argumenter for flytningen. De har haft mulighed for at vælge op til tre årsager. Det er først og fremmest de økonomiske årsager, der vil ligge til grund for en eventuel flytning til den anden side af sundet. Dette er mest udtalt for sjællænderne. For skåningene er det omtrent i lige så høj grad storbyen med et stort og varieret arbejdsmarked, mange kulturelle tilbud samt stort udbud af sociale mødesteder, som restauranter, caféer og lignende, der vil være årsag til en eventuel flytning. 16

18 Figur 16 - Hvilke af følgende ville være de vigtigste argumenter for at flytte til Sjælland/Skåne? Lave boligpriser Lavere leveomkostninger Lavere skat Gode muligheder for at finde arbejde Attraktive grønne områder/naturområder Stort udvalg af boliger God offentlig transport Gode skoler og dagsinstitutioner for børn For at flytte sammen med kæreste/komme tættere på familie Mange kulturelle tilbud (biograf, koncerter, museer etc.) God integration af borgere med anden etnisk baggrund end Lav kriminalitet/sikkert og trygt at færdes Gode muligheder for opstart af virksomhed Stort udvalg af restauranter, caféer og andre spisemuligheder Mindsket trafik Andet argument Ved ikke Skåne 2012 Skåne 2013 Sjælland 2012 Sjælland