Arbejdsgivernes mål i arbejdsmarkedsrådene

Transkript

1 Arbejdsgivernes mål i arbejdsmarkedsrådene December 2003

2 Forord Den regionale beskæftigelsesindsats står overfor en betydelig udfordring i de kommende år. En aldrende befolkning kombineret med tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet sætter i de kommende år arbejdsmarkedet under et betydeligt pres. Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde sættes der en ny politisk dagsorden i beskæftigelsesindsatsen, med langt mindre fokus på den traditionelle aktivering, mod tilsvarende mere fokus på lediges eget ansvar for igen at opnå beskæftigelse. Det er beskæftigelsesindsatsen hovedformål at bidrage til, at ledige i arbejdsstyrken kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt. Beskæftigelsesindsatsen kan opfattes som et smøremiddel, der skal få matchet mellem en virksomheds behov for arbejdskraft og en arbejdstagers behov for et job til at foregå smidigere og hurtigere. Formålet med denne pjece er at give et overblik over og nogle bud på, hvad der er vigtigt, at arbejdsgiverne opnår ved brug af beskæftigelsesindsatsens forskellige redskaber. Vi håber, at pjecen kan blive et nyttigt redskab og pejlemærke for arbejdsgiverrepræsentanterne i arbejdsmarkedsrådene. God arbejdslyst Tina Voldby Arbejdskraftchef, Dansk Arbejdsgiverforening

3

4 Indhold Forord Arbejdsgivernes interesser Flere i arbejde nye opgaver og udfordringer Rådets opgave i beskæftigelsesindsatsen Prioritering af beskæftigelsesindsatsen Kontaktpersoner centralt Kontaktpersoner - lokalt / 3

5

6 Arbejdsgivernes interesser Mangel på arbejdskraft koster penge og kan koste arbejdspladser. Der er derfor brug for et arbejdsudbud af en tilstrækkelig størrelse og med de kvalifikationer, som virksomhederne har brug for. Et tilstrækkeligt arbejdsudbud med de rette kvalifikationer kan forhindre et unødvendigt lønpres, der kan forringe konkurrenceevnen. Figur 1 Befolkning og arbejdsstyrke personer, alle aldre I arbejdsstyrken Udenfor arbejdsstyrken KILDE: DA Med den nuværende erhvervsdeltagelse må der forventes et fald i arbejdsstyrken i nærheden af personer frem mod Samtidig stiger befolkningen uden for arbejdsstyrken betragteligt. Pres på de erhvervsaktive Med færre erhvervsaktive til at finansiere en større gruppe uden for arbejdsmarkedet lægges der et betydeligt skattetryk på den erhvervsaktive del af befolkningen. / 5

7 Bedre og hurtigere match Ledige med i arbejdsstyrken Et større arbejdsudbud kan nåes, hvis flere af de der befinder sig uden for arbejdsmarkedet kommer i arbejde, hvis den enkelte arbejder mere eller trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet kan blive mere effektivt, hvis matchet mellem en virksomheds behov for arbejdskraft og en ledig arbejdstager kan ske hurtigere. Som ledig hører man til arbejdsstyrken, og er dermed en del af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsindsatsen er dermed en væsentlig brik i bestræbelserne på at øge beskæftigelsen. Set med arbejdsgivernes øjne skal beskæftigelsesindsatsen bedømmes på, om den er direkte til gavn for virksomhederne i deres rekruttering af arbejdskraft. Får virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for og i rette tid? Ansvarlig prioritering af ressourcer Arbejdsgiverne bør medvirke til, at beskæftigelsesindsatsen gennemføres på en effektiv og omkostningsbevidst måde. Det gælder bl.a. i forhold til de budgetter, som er til rådighed for indsatsen, hvor det ikke er et mål for arbejdsgiverne, at alle pengene bruges. Det er ligeledes en vigtig opgave at sikre, at pengene bruges rigtigt, så at beskæftigelsesindsatsen bidrager til at få ledige hurtigere i arbejde frem for at blive fastholdt i aktivering uden et tilstrækkeligt jobperspektiv. Hvordan ser arbejdsmarkedet ud Hvert år bliver mange nye medarbejdere ansat på arbejdspladser i Danmark samtidig med, at andre medarbejdere forlader disse. Der forekommer et langt større antal ansættelser og ophør på arbejdspladserne, end udviklingen i den samlede beskæftigelse umiddelbart viser. / 6

8 Høj mobilitet uafhængig af konjunkturer Omkring 30 pct. af de i alt 2,3 mio. beskæftigede lønmodtagere ansættes hvert år på en ny arbejdsplads. Det svarer til over ansættelser årligt. De mange ansættelser finder sted, uanset om den enkelte arbejdsplads har faldende, uændret eller stigende beskæftigelse og påvirkes også kun lidt af konjunktursituationen. Figur 2 Mobilitet og beskæftigelsesudvikling 1998, pct Ansættelser Ophør Stigende Uændret Faldende I alt 0 Beskæftigelsesudvikling på arbejdspladsen ANM.: Bevarede arbejdspladser. Hvis beskæftigelsen er ændret med mindre end +/- 5 pct. fra primo 1998 til primo 1999, defineres beskæftigelsen på arbejdspladsen som uændret. I alt er inklusiv nye og nedlagte arbejdspladser, jf. endvidere boks 2.1. KILDE: Danmarks Statistik (IDA-databasen) og egne beregninger. Samspil med et mobilt arbejdsmarked Mange jobåbninger for ledige Et dynamisk arbejdsmarked med mange jobskift mellem forskellige job og bevægelser ind og ud af arbejdsmarkedet er udgangspunkt for arbejdsgivernes strategier i beskæftigelsesindsatsen. De mange ansættelser eller jobåbninger på arbejdsmarkedet øger nemlig den enkelte lediges mulighed for at finde arbejde. / 7

9 Arbejdsgivernes mål for indsatsen For arbejdsgiverne er de overordnede målsætninger, at beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til et stort, kvalificeret, synligt og effektivt arbejdsudbud. Beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Virksomhedernes logik i fokus For arbejdsgiverne i RAR er det vigtigt at sætte virksomhedernes behov for arbejdskraft i centrum ved diskussioner om beskæftigelsesindsatsen. Tankerne bør være præget af markedets og virksomhedernes logik. Pejlemærker Det overordnede fokus bør være rettet mod følgende pejlemærker: At arbejdsudbuddet matcher de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger At arbejdsudbuddet er synligt og til at få fat i for virksomhederne At virksomhederne kan få arbejdskraften i rette tid At ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet At jobsøgning og hjælp til jobsøgning skal være det første, som møder en ledig At opkvalificering og jobtræning skal ske målrettet mod konkrete job og jobåbninger i virksomhederne / 8

10 Flere i arbejde nye opgaver og udfordringer Ny beskæftigelsesreform Arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde, som i sin helhed trådte i kraft 1. juli 2003, giver nye muligheder, når de beskæftigelsespolitiske udfordringer skal tackles i kommuner og hos AF. Ansvar for egen situation De nye tanker og opgaver i Flere i arbejde adskiller sig fra den hidtidige beskæftigelsesindsats ved at være rettet mod alle ledige og ved at basere sig på, at den enkelte har et ansvar for egen situation. Mere information Du finder mere information om, hvordan reformens mål kan fremmes af de regionale arbejdsmarkedsråd i LO-DA-aftalen Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i RAR fra maj Aftalen findes på eller kan rekvireres på telefon På vej mod en enstrenget beskæftigelsesindsats Hurtigere i arbejde Målet med arbejdsmarkedsreformen er, at flere skal i arbejde hurtigere og færre modtage offentlig forsørgelse. Én indgang for ledige og virksomheder En af vejene til øget beskæftigelse er, at alle ledige nu bliver omfattet af en beskæftigelsesindsats, der har samme udgangspunkt og regler, uanset om personen modtager kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Dermed er det første skridt taget mod et enstrenget arbejdsmarkedssystem. Visionen er en beskæftigelsesindsats med kun én indgang for virksomheder og ledige. Samarbejde mellem AF og kommuner For at styrke beskæftigelsesindsatsen afprøves der som led i Flere i arbejde forskellige samarbejdsmodeller mellem AF og kommunerne. / 9

11 Ved at tage initiativ til samarbejdsprojekter kan arbejdsgiverne fremme målet om en enstrenget beskæftigelsesindsats via de regionale arbejdsmarkedsråd. Der kan f.eks. etableres samarbejde om etablering af en koordineret virksomhedskontakt, én fælles indgang for ledige, myndighedernes kontakt med ledige og ens visitation. Større arbejdskraftoplande Det er vigtigt at tænke samarbejdet i så store arbejdsmarkeder som muligt, så de omfatter AF og flere kommuner. Det er ligeledes vigtigt, at AF som minimum trækker hele det regionale arbejdsmarked med ind i samarbejdsprojekterne, f.eks. ved formidling og støtte til mere effektiv jobsøgning. Udbud af opgaver til andre aktører Med Flere i arbejde tages der yderligere skridt til, at flere opgaver i beskæftigelsesindsatsen skal varetages af andre aktører end AF selv. Driftsopgaver i AF nu i spil Øget effekt og kvalitet via andre aktører Det er en vigtig opgave for arbejdsgiverne i RAR hele tiden at have brugen af andre aktører på dagsordenen. Det gælder især de nye områder, hvor der også er mulighed for, at AF s driftsopgaver med formidling og kontakt til ledige kan varetages af andre aktører, f.eks. vikarbureauer og konsulentfirmaer m.v. Det er en vigtig balance for arbejdsgiverne på den ene side at presse på for inddragelse af andre aktører og på den anden side undgå, at brugen af andre aktører bliver et selvstændigt mål. Målet med at inddrage andre aktører bør altid være at opnå en bedre effekt af beskæftigelsesindsatsen. / 10 Fokus på effekt betyder også, at brugen af andre aktører ikke må blive en ren spareøvelse. Besparelsen skal opnås ved, at ledige kommer i arbejde hurtigere end ellers.

12 RAR involveres på det strategiske plan For arbejdsgiverne bør det være rådets opgave at forholde sig strategisk til, hvilke opgaver, der skal løses og for hvilke ledige samt hvilke beskæftigelsespolitiske resultater, der skal opnås ved at inddrage andre aktører. Rådet fastsætter på det grundlag mere operationelle kriterier for et udbud, herunder hvilke kriterier (kvalitet, effekt og pris) en leverandør vil blive bedømt på. RAR skal ikke sagsbehandle Flere interesser i rådet Det er herefter op til administrationen at gennemføre udbudsforretningen og vælge den eller de aktører, som opfylder rådets kriterier. Rådet skal ikke involveres i sagsbehandlingen. Arbejdsdelingen mellem administrationen og rådet kan i praksis være vanskelig at fastsætte på forhånd. Rådets medlemmer kan have forskellige interesser. Lønmodtagersiden kan have et ønske om at være direkte involveret i at beslutte, hvem der skal vælges som aktør for at sikre a-kasser eller fagforeninger en central rolle. Rådet skal være opmærksom på habilitetsproblemer i denne sammenhæng. Pejlemærker De væsentligste fokuspunkter og pejlemærker i forbindelse med udmøntningen af Flere i arbejde, er præsenteret nedenfor: Tag initiativ til samarbejdsprojekter mellem AF og kommuner, som understøtter et enstrenget system for alle arbejdsmarkedsparate Få fastlagt en strategi for mål, indhold og effekt af samarbejdsforsøgene Det beskæftigelsespolitiske perspektiv i samarbejdsprojekterne bør forankres i store arbejdsmarkeder med mange jobåbninger Få skabt en politisk styring af samarbejdsprojekterne / 11

13 / 12 Fastlæg ambitiøse måltal for inddragelse af andre aktører Fastlæg en klar strategi for inddragelsen af andre aktører, herunder hvilken øget beskæftigelseseffekt, der forventes

14 Rådets opgave i beskæftigelsesindsatsen To overordnede værktøjer To strategiske værktøjer Arbejdsgiverne har i rådsarbejdet overordnet to strategiske værktøjer. Det ene er, at Rådet overvåger og følger udviklingen på arbejdsmarkedet, således at der kan sættes effektivt ind med aktiviteter, der bl.a. kan forebygge eller understøtte kravet om rådighed. Det andet strategiske værkstøj er Rådets kompetence til at planlægge og dimensionere den beskæftigelsespolitiske indsats. Rådet fastsætter overordnede principper for AF s måde at arbejde på, samt konkrete mål, der kan følges op gennem løbende afrapporteringer til Rådet. Rådets rolle og forhold til regionschefen Der bør etableres en klar og tydelig arbejdsdeling mellem råd og administration baseret på, at Rådet forholder sig til de overordnede mål og principper for indsatsen, mens administrationen står for det praktiske, og har det juridiske og økonomiske ansvar. Resultatkontrakter som målstyring For at skabe klarhed om, hvilke resultater, der skal opnås i beskæftigelsesindsatsen indgår Arbejdsmarkedsrådet og AF s regionschef hvert år en resultatkontrakt med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultatkontrakterne indeholder de strategier Rådet vil følge for at imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i regionen samt strategier for at nå de landspolitiske mål, som beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. / 13

15 Dialogværktøj i beskæftigelsespolitikken Resultatkontrakterne bør ses som et dialogværktøj, hvor Rådet får lejlighed til at lægge en samlet strategi frem, og samtidig blive udfordret på strategien og ambitionsniveauet for resultaterne ved en forhandling. Arbejdsgiverne i Beskæftigelsesrådet (BER) er med til at fastlægge Arbejdsmarkedsstyrelsens forhandlingsmandat forud for kontraktforhandlingerne, således at arbejdsgiverne også på den måde kan understøtte de fælles mål. God forberedelse giver indflydelse Det er vigtigt for arbejdsgiverne i god tid at forberede den årlige kontraktproces, der typisk indledes med en strategikonference i Rådet. Arbejdsgiverne bør spille ud med konkrete ønsker til AF og få fastsat så konkrete mål, at det efterfølgende kan konstateres, om målene er nået. Overvågning af arbejdsmarkedet Ved at følge udviklingen på arbejdsmarkedet opnår Rådet på et tidligt tidspunkt en viden om situationen på arbejdsmarkedet, således at der kan sættes ind med initiativer, så virksomheder både nu og i fremtiden kan få de medarbejdere, de har brug for. For arbejdsgiverne er det vigtigt at sikre en fortsat forbedring og udbygning af overvågningsindsatsen og dermed et grundlag for den regionale beskæftigelsesindsats. Det kræver et tæt samarbejde med regionens virksomheder. Arbejdsmarkedsredegørelse Et konkret eksempel på en overvågningsaktivitet er rådets kvartalsvise Arbejdsmarkedsredegørelse, der indeholder en prognose for udviklingen i ledighed og beskæftigelse et kvartal frem og et år frem, samt en vurdering af flaskehalssituationen i regionen. / 14 Arbejdsgiverne kan bruge overvågningen til f.eks. at følge op på, hvilke initiativer AF tager over for ledige,

16 der kan påtage sig arbejde inden for områder med flaskehalse. Deltidsjob og ledige med deltidsbeskæftigelse En særlig fokus bør rettes mod formidling til deltidsjob og på, at ledige, der samtidig har deltidsbeskæftigelse, formidles til fuldtidsjob. Dialog med virksomhederne Rekruttering via jobordre Virksomheder kan henvende sig direkte til AF med et ønske om, at AF henviser et antal kvalificerede ledige til et bestemt job. I AF skelnes der mellem kortvarige ansættelser under 5 dage og længerevarende ansættelser. En anden måde virksomheder er i kontakt med AF på er, når en virksomhed ønsker, at AF skal udbrede kendskabet til virksomhedens behov for arbejdskraft. Denne type henvendelser fra virksomheder indgår i AF s jobbank på internettet eller slås op på steder, hvor ledige og andre arbejdssøgende færdes. Ledige afgør selv Direkte dialog Til forskel fra henvisning betyder rekruttering ved annoncering i første omgang, at det er den ledige selv, der afgør, om vedkommende ønsker at søge det ledige job. AF kan pålægge ledige at søge bestemte job. AF har en direkte dialog med virksomhederne gennem opsøgende kontakt. AF aflægger hvert år mere end besøg på virksomhederne. To formål med virksomhedsbesøg Besøg på virksomheder tjener to formål. Dels at orientere virksomhederne om de tilbud, som AF har til virksomheder om rekruttering af arbejdskraft, dels at indhente oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet til brug for tilrettelæggelsen af den beskæftigelsespolitiske indsats. / 15

17 Indirekte dialog Viden uden opsøgende kontakt Gennem virksomhedernes brug af AF s forskellige servicetilbud er der en indirekte dialog med virksomhederne. Det gælder virksomhedernes brug af AF s jobnet eller brug af andre rekrutteringskanaler. Et vigtigt led i overvågningen af arbejdsmarkedet er systematisk at opsamle viden om de behov, som virksomhederne faktisk har for medarbejdere i forbindelse med henvendelser til AF, eller som virksomhederne på anden måde tilkendegiver. Rådighed betingelse for dagpenge Hvad betyder det at stå til rådighed Det er en betingelse for at modtage dagpenge, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. I praksis betyder rådighed, at: Ledige skal være tilmeldt og have kontakt med AF Ledige selv skal være aktivt jobsøgende også under aktivering Ledige med dags varsel skal kunne påtage sig arbejde formidlet af AF, a-kassen eller anden aktør At ledige skal deltage i aktiveringstilbud eller i andre aktiviteter som den ledige indkaldes til af AF Hvad vil det sige at stå til rådighed I forlængelse af de overordnede principper er der fastsat en række konkrete krav om, hvad det nærmere vil sige at stå til rådighed for arbejdsmarkedet: / 16 En ledig skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal ledige kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler I særlige situationer, f.eks. på flaskehalsområder skal ledige kunne overtage arbejde med en samlet

18 daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler En ledig, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft Ledige skal søge og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde Ledige skal senest efter 1 måned efter tilmeldingen til AF udarbejde et CV og lægge det i Job- og CV-banken. CV et skal løbende vedligeholdes med nye kvalifikationer m.v. Krav om aktiv jobsøgning skal håndhæves For arbejdsgiverne er det afgørende, at der som led i beskæftigelsesindsatsen igangsættes aktiviteter, der understøtter den aktive jobsøgning og formidlingen, således at kravet om at stå til rådighed håndhæves. Pejlemærker Eksempler på pejlemærker for rådets virke og for hvordan der kan sættes fokus på lediges rådighed: Resultatet af rådets overvågning bør lægges åbent frem som grundlag for beskæftigelsesindsatsen, uanset om den foregår hos AF, kommuner eller andre aktører I de årlige resultatkontrakter og i strategierne bagved, bør arbejdsgiverne stille krav til, hvilke resultater AF skal opnå Arbejdsgivernes strategier i RAR for AF s virke bør understøtte den samlede strategi, som arbejdsgiverne iøvrigt lægger sig fast på i DA s Regionsbestyrelser Jobsøgning og formidling bør afprøves, før der lægges op til en aktiveringsindsats Sæt fokus på, at ledige understøttes i en seriøs og effektiv jobsøgning gennem brug af job i jobbanken Få oplyst, hvor mange ledige, der er tilmeldt AF på områder, der udpeges som flaskehalsområder m.v. / 17

19 / 18 og sær fokus på om rådighedsforpligtigelsen overholdes Spørg til AF s formidlingsindsats eller dialog med virksomhederne, når der udpeges flaskehalse Søg oplyst, om der er etableret tværregionale rekrutterings- og formidlingssamarbejder med andre AF-regioner

20 Prioritering af beskæftigelsesindsatsen En tæt kontakt mellem AF og ledige øger lediges mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Pligten til at møde hos AF, eller hos en anden aktør, til bestemte aktiviteter kan i sig selv være et incitament og skub til mere aktivt at søge job. Jobsøgning frem for aktivering For arbejdsgiverne er det vigtigt, at alle muligheder for jobsøgning m.v. er afprøvet, før der sættes ind med aktivering. Kontaktforløbet Kontakt gennem hele ledigheden I loven er det fastsat, at ledige gennem hele den 4-årige ledighedsperiode skal have kontakt med AF, eller en anden aktør, hver gang den ledige har modtaget ydelse i 3 måneder. Arbejdsmarkedsrådet skal fastsætte de principper, der skal gælde for et kontaktforløb for den enkelte ledige. Rådet skal bl.a. tage stilling til, i hvilket omfang kontaktforløbet skal i udbud, eller om AF skal stå for opgaveløsningen. Rådet skal endvidere fastlægge, hvor stor en del af budgettet, der skal anvendes til køb af kontaktforløb, samt om der er grupper, der skal have en hyppigere kontakt end andre ledige. Nye metoder og bedre effekter Effektive forløb Arbejdsgiverne bør sikre, at andre aktører indrages i kontakten med ledige for at afprøve, om der kan skabes bedre resultater. Andre aktører kan bidrage med nye arbejdsmetoder til beskæftigelsesindsatsen. For arbejdsgiverne skal kontaktforløbet vurderes på, hvor hurtigt ledige kommer i beskæftigelse. / 19

21 Ideen bag beskæftigelsesindsatsen Den grundlæggende ide bag beskæftigelsesindsatsen er at presse på, så ledige så hurtigt som muligt får beskæftigelse. Målgrupper Mange ledige har de forudsætninger, der skal til for hurtigt at vende tilbage til beskæftigelse. Denne gruppe kan klare sin egen jobsøgning eller skal hjælpes til bedre jobsøgning. For andre grupper af ledige er der tale om et noget svagere udgangspunkt, der betyder, at der kan være brug for en bredere vifte af aktiviteter. Arbejdsgivernes holdning til indsatsen kan illustreres som en trappe på vejen til ordinær beskæftigelse. Figur 3 Trappen til arbejdsmarkedet Aktiv start Tid Arbejdspladsoplæring/opkvalificering Virksomhedsintroduktion Fase 1 - Virksomhedspraktik Fase 0 - Vejledning og opkvalificering Der kan ligeledes være forskel på, hvor hurtigt den enkelte ledige vil bevæge sig op ad trappen. Det afgøren- Ordinært arbejde Fase 3 Fase 2 - Løntilskud - Særlig løn og ansættelsesvilkår Hurtig opstigen Alt efter den lediges udgangspunkt kan det være nødvendigt at betræde alle trin på trappen, mens andre ledige kan springe nogle trin over eller starte på et af de øverste trin. / 20

22 de er, at indsatsen tilrettelægges ud fra den enkelte lediges forudsætninger og med et mål om hurtig tilbagevenden til ordinær beskæftigelse. Beskæftigelsesindsatsens tilbud til ledige Mere enkel redskabsvifte De redskaber, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, er opdelt på 3 hovedredskaber: Opkvalificering/vejledning, virksomhedspraktik og løntilskud. Inden for de 3 typer redskaber er der forskellige varianter alt efter, hvilken målgruppe den ledige tilhører. Vejledning og opkvalificering Vejledning/opkvalificering har til formål at sikre opkvalificering til arbejdsmarkedet og udvikling af faglige, sproglige og sociale kompetencer. Jobsøgningskurser Jobsøgningskurser, vejledningsforløb, korte jobrettede uddannelsesforløb, kompetenceafklaring og danskundervisning er nogle af de aktiviteter, som indgår i redskabet. Redskabet vil typisk finde anvendelse før eller i kombination med virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. trappen i figur 3. Kort målrettet opkvalificering For arbejdsgiverne bør fokus være på at prioritere anvendelsen af korte opkvalificeringsforløb, der er målrettet konkrete job. De korte forløb bør også være grundstenen i opkvalificeringsindsatsen efter det første ledighedsår. Det er vigtigt for arbejdsgiverne, ikke at give medløb på lønmodtagersidens ønsker om at anvende uddannelse massivt og igangsætte meget lange uddannelsesforløb. I langt de fleste tilfælde er 6 ugers målrettet opkvalificering tilstrækkelig til et nyt job. Herudover har ledi- / 21

23 ge en særlig ret til 6 ugers såkaldt selvvalgt uddannelse i det første ledighedsår. Beskæftigelsesindsatsen skal ikke ses som en omvej til et længere uddannelsesforløb, der alternativt kunne tages på de vilkår, som gælder for andre uddannelsessøgende. Figur 4 Gennemsnitlig effekt af aktiveringsredskaber 50 Dagpengemodtagere, 1. halvår 2000, pct I alt Uddannelse Øvrig aktivitet Puljejob Offentlig jobtræning Privat jobtræning KILDE: Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen Uddannelsesredskabet, der med Flere i arbejde nu hedder opkvalificering, er det redskab, der bidrager mindst til at få ledige direkte i beskæftigelse. Flaskehalsindsats Det er for arbejdsgiverne væsentligt at sætte fokus på, at der er afsat midler, der gør det muligt med kort varsel at sætte ind med bekæmpelse af opståede flaskehalse på arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik Formålet med virksomhedspraktik er at afklare den lediges beskæftigelsesmål og dermed den hurtigste vej til job. / 22

24 Gennem et forløb med virksomhedspraktik kan ledige introduceres til arbejdspladsen. Varigheden af et forløb med virksomhedspraktik er for forsikrede ledige højst 4 uger. Ledige i virksomhedspraktik er ikke ansat God introduktion til virksomheden I virksomhedspraktik er den enkelte ikke ansat på virksomheden, men modtager aktiveringsydelse, der svarer til den lediges dagpenge. Den enkelte må udføre alle former for arbejde under virksomhedspraktik. Arbejdsgiverne ser virksomhedspraktik som et godt redskab til at afprøve, om virksomhed og den ledige passer sammen. Virksomhedspraktikken er anvendelig til at afdække og afhjælpe eventuelle behov om opkvalificering, inden en ordinær ansættelse finder sted, eller den ledige ansættes med løntilskud. Løntilskud Ledige kan i en periode ansættes i en virksomhed med løntilskud, for primært at få faglig oplæring. Hos private arbejdsgivere ansættes personen på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og virksomheden skal udstede et ansættelsesbevis. Formålet er hurtigst mulig opkvalificering til at yde den samme indsats som øvrige ansatte. Løntilskud kan gives i op til 1 år. Mentorfunktion Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads kan der, hvis det er afgørende for løntilskudsansættelsen, ydes støtte til en mentorfunktion. Mentorordningen giver mulighed for, at en medarbejder i virksomheden kan frikøbes til at introducere, vejlede og oplære den ledige. Kombination af redskaber i beskæftigelsesindsatsen jobrotation Jobrotation I forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær fra en arbejdsplads kan der ansættes ledige med løntil- / 23

25 skud. Ledige kan forud for ansættelsen med løntilskud blive opkvalificeret til den konkrete arbejdsfunktion. Der er tale om jobrotation, hvis efteruddannelse og tilvejebringelse af erstatningsarbejdskraft sker i en og samme proces. Jobrotation er derfor i høj grad en tankegang, hvor to hensyn søges løst på en gang. Jobrotation gør det muligt for virksomhederne at rekruttere erstatningsarbejdskraft og er et godt tilbud til ledige om en målrettet indsats. Opkvalificering ved ansættelse I forbindelse med ansættelse af en person med en længerevarende ledighed bag sig uden løntilskud kan der ydes støtte til køb af uddannelse. Arbejdsgiverne ser en fordel i, at den ledige starter på arbejdspladsen, og at der efterfølgende bygges de nødvendige elementer af opkvalificering ind i forløbet. Hermed sikres den mest jobrettede opkvalificeringsindsats. Pejlemærker Væsentligste pejlemærker i forhold til brugen af den nye redskabsvifte: Perspektivet om en direkte og hurtig vej tilbage til beskæftigelse vil styrkes ved øget brug af virksomhedspraktik og løntilskud hos såvel private som offentlige arbejdsgivere Brug af uddannelse/opkvalificering bør ske med et klart jobsigte for øje Opkvalificering som led i beskæftigelsesindsatsen bør ikke kompensere for mangler i det ordinære uddannelsessystem, men være et redskab til at opnå selvforsørgelse Brug af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen skal justere lediges kvalifikationer, så udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområder øges / 24

26 Kontaktpersoner centralt Afdelingen for arbejdskraft Arbejdskraftchef Tina Voldby, Chef for Arbejdskraftafdelingen Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, Aktiv beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedsrådene, Beskæftigelsesrådet og Arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedskonsulent Jens Henrik Højlund, Aktiv beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedsrådene og Arbejdsformidlingen Chefkonsulent Erik Simonsen, Arbejdsløshedsforsikring, aktiv beskæftigelsespolitik og seniorer Chefkonsulent Henning Gade, Virksomhedernes sociale engagement og EU Arbejdsmarkedskonsulent Berit Kjær Petersen, Integration af flygtninge og indvandrere, arbejds- og familieliv og koordinationsudvalg Arbejdsmarkedskonsulent Stine Pilegaard Jespersen Kommunernes beskæftigelsesindsats, virksomhedernes sociale engagement og koordinationsudvalg Arbejdsmarkedskonsulent Benjamin Holst, Integration af flygtninge og indvandrere, jobkortordning og seniorer / 25

27 Kontaktpersoner - lokalt DA-Regioner og regionskonsulenter DA s regionale kontorer fungerer som sekretariater for DA-Regionsbestyrelserne og servicerer desuden arbejdsgiverrepræsentanter i råd, nævn og udvalg. DA-Regionalchef Per Hersby Chef for afdelingen for DA-Regionerne DA-Region Bornholm DA-Regionskontor Københav, Vester Voldgade 113, 1790 København V Telefon DA-Regionalchef Per Hersby, pdh@da.dk Chefsekretær Vinnie Røslau DA-Region Hovedstadsområdet DA-Regionskontor København, Vester Voldgade 113, 1790 København V Telefon DA-Regionskonsulent Helle C. Christensen, hcc@da.dk Chefsekretær Vinnie Røslau DA-Region Frederiksborg DA-Regionskontor København, Vester Voldgade 113, 1790 København V Telefon DA-Regionskonsulent Jesper Bengtson, jbe@da.dk Chefsekretær Vinnie Røslau DA-Region Roskilde og Vestsjælland DA-Regionskontor København, Vester Voldgade 113, 1790 København V Telefon DA-Regionskonsulent Arne T. Hansen, ath@da.dk DA-Regionssekretær Hanne B. Hansen DA-Region Storstrøm Syd og Nord DA-Regionskontor København, Vester Voldgade 113, 1790 København V Telefon DA-Regionskonsulent Sven-Peter Nygaard, spn@da.dk DA-Regionssekretær Hanne B. Hansen DA-Region Fyn DA-Regionskontor Fyn, Helgavej 26, 5230 Odense M, Telefon DA-Regionskonsulent Jytte Reinholdt, jre@da.dk DA-Regionssekretær Inge Lise Sørensen / 26

28 DA-Region Sønderjylland, Ribe og Vejle DA-Regionskontor Vejle, Søndergade 26, 7100 Vejle, Telefon DA-Regionskonsulent Agnete Taaning, DA-Region Vejle DA-Regionskonsulent Morten Karlsbjerg, DA-Region Sønderjylland og Ribe DA-Regionssekretær Anni Hoffmann DA-Regionssekretær Grete Dybvad Hansen DA-Region Århus og Viborg DA-Regionskontor Århus, Agerbæksvej 17, 8240 Risskov, Telefon DA-Regionskonsulent Steen Høygaard, DA-Region Århus DA-Regionskonsulent Jens Albertsen DA-Region Viborg DA-Regionssekretær Karin Hedegaard Larsen DA-Region Ringkøbing DA-Regionskontor Herning, Birk Centerpark 38, 7400 Herning Telefon DA-Regionskonsulent Ane Marie Clausen, DA-Regionssekretær Berit Rokkjær DA-Region Nordjylland DA-Regionskontor Aalborg, Fjordgade 21, 9000 Aalborg, Telefon DA-Regionskonsulent Michael K. Engelsbæk, DA-Regionssekretær Charlotte Volmers / 27