Undervisning 2009 Syddanmark

Transkript

1 Undervisning 29 Syddanmark 2 Indtast oplysninger om kontaktperson og kommunenummer Kontaktperson (navn og direkte telefonnummer) til evt afklarende spørgsmål: Christine Høstbo, Kommunenummer: 3 Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: beskriv og vurdér kommunens forpligtende samarbejder efter lov om forpligtende samarbejder VEJLEDNING HER Svendborg Kommune har forpligtende samarbejde med Ærø og Langeland, der fungerer godt 4 Hvordan fungerede samarbejdet med Regionsrådet og de andre kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftale for 21 Rigtig godt 1 1% Godt % Mindre godt % Dårligt % 5 Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftalen for 21 VEJLEDNING HER Samarbejdet har været velforberedt og gennemført professionelt og effektivt 6 Beskriv og vurdér kommunens øvrige samarbejde med Regionen VEJLEDNING HER 7 Kort beskrivelse af mellemkommunale samarbejdsfora på følgende 3 områder (Tekst skrives i een lang line for hvert område) Vidtgående specialundervisning Ikke væsentlige ændringer siden 28 Samarbejdet med andre kommuner vedrørende den vidsgående specialundervisning på specialskoler og centerafdelinger har været godt og velfungerende Specialundervisning af voksne CSV SydØstfyn er entreprenør for Voksenspecialundervisningen Samarbejdet med kommuner, der er med i entreprenørordningen har været smidigt og velfungerende, men der er en bekymring for om kommuner pga økonomi vælger at hjemtage VSU delen således at der sker en afspecialisering af området Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov CSV SydØstfyn, der er entreprenør for den 3 årige ungdomsuddannelse har haft en eksplosiv tilgang siden 27 på 15 % ved udgangen af 29 Samarbejdet med øvrige kommuner og UU Centret har været velfungerende, men tilgangen til uddannelsen kan være en udfordring for kommunerne

2 8 Hvorledes har udviklingen i 29 været for kommunens anvendelse af lands- og landsdelsdækkende tilbud Kommunen anvender kun minimalt de landsdelsdækkende skoletilbud På eksempelvis Fredericiaskolen og Ejby skolen har der ikke været nytilgang inden for til de sidste par år, da eleverne fortrinsvis integreres i almindelig folkeskole med særlig støtte Svendborg Kommune anvender Center for Høretab i konsultative funktioner ift småbørn med svære høretab, der er placeret i kommunens egne dagtilbud Svendborg Kommune har en egen centerafdelingen tilknyttet en alm folkeskole for elever med tale,- sprog - og kommunikationsvanskeligheder 9 Har kommunen i 29 opsagt aftaler/kontrakter (på specialundervisningsområdet) med lokale eller regionale specialrådgivningscentre mm VEJLEDNING HER Ja % Nej 1 1% 1 Hvordan forventer kommunen at løse dette behov for specialrådgivning fremover VEJLEDNING HER Egen forvaltning % Vi vil bruge VISO i yderligere omfang % Via private leverandører % Via fælleskommunale rådgivningscentre % Andet (beskriv hvad): % Basis 1 Hvordan forventer kommunen at løse dette behov for specialrådgivning fremover VEJLEDNING HER 11 Beskriv konkret på hvilke områder der er opsagt aftaler, samt hvad kommunens bevæggrunde har været for opsigelsen 12 Er der i forbindelse med strukturreformen lokale forhold, som udgør særlige udfordringer på specialundervisningsområdet for kommunen VEJLEDNING HER Ja 1 1% Nej %

3 13 Beskriv disse lokale forhold og redegør for, hvori udfordringerne består Det er en fortsat udfordring at opkvalifere opgaveløsningen i kommunen fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk i forhold til at varetage de specialiserede opgaver for børn og unge med særlige behov 14 I de tilfælde, hvor kommunen har henvendt sig til VISO, hvor ofte har kommunen da efterfølgende anvendt VISO s ydelser ved sagsbehandling en Rådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandlere n, kortere- eller længerevarend e rådgivningsforl øb med sagsbehandler, borgeren og/eller en hel personalegrupp e Udredning er en grundig afdækning og beskrivelse af borgerens problemstilling: Kommunen har anvendt VISO s ydelse Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Meget sjældent Ved ikke Ubs Basi s VISO Rådgivning % 1 1 % VISO Udredning % 1 % 1 1 % % 1 15 Vurder kvaliteten Rigtig god God Mindre god Dårlig Ved ikke Ubs

4 af VISOs rådgivning og udredning til kommunen Rådgivning kan bestå af sparring til sagsbehandleren, kortere- eller længerevarende rådgivningsforløb med sagsbehandler, borgeren og/eller en hel personalegruppe Udredning er en grundig afdækning og beskrivelse af borgerens problemstilling: Vurdering af kvaliteten Basis VISO rådgivning % 1 1% 1 VISO udredning % 1 1% 1 16 Eventuelle øvrige bemærkninger til kommunens brug af VISO I enkelte komplekse tilfælde har kvaliteten været svingende 17 Spørg smål vedrøren de vidtgåen de specialu ndervisn ing Til hvilke målgrup per, anvende r kommun en følgende tilbud om vidtgåen de specialu ndervisn ing I skemaet forstås vidtgåen de specialu ndervisn ing som specialu ndervisn ing i den overveje nde del af Generel le indlæri ngs vanskel igheder s Udvikl ings forsty rrelser A bs Sociale og miljøbe tingede vanskel igheder s Læseog skrive vanskel igheder s Høre vanskel igheder s s Syns vanskel igheder Bevæg elses vanskel igheder s Psykisk e vanskel igheder s Andr e A bs P ct Ubs A bs Pc t Ba sis

5 Enkeltinte grerede ordninger Specialkla sserække (r) Specialsk ole(r) Andre kommune rs specialkla sser Andre kommune rs specialsko ler Landsdels dækkend e tilbud % 1 1 % % 1 1 % 1 1 % % % 1 % Andre % 1 % 1 1 % 1 % 1 1 % 1 % 1 1 % 1 1 % % 1 17 Spørgsmål vedrørende vidtgående specialundervisning Til hvilke målgrupper, anvender kommunen følgende tilbud om vidtgående specialundervisning I skemaet forstås vidtgående specialundervisning som specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden Beskriv andet: Svendborg Kommune har derudover to centerafdelinger for børn og unge med hhv autisme spektrum forstyrrelse og tale, - sprog- og kommunikationsvanskeligheder Disse afdelinger er tilknyttet en almindelig folkeskoler Centerafdelingen for elever med asperger og autisme rummer 9 klasser og fungerer som en almindelig skole 1 18 Hvilke bevæggrun de ligger der til grund, når kommunen visiterer til følgende tilbud: Grunde til valg af tilbud Forældr es ønske s s Barne ts ønske Pc t Nærheds princip Det er det mest specialis erede tilbud s Økono miske grunde Barnet passer godt i målgru ppen Der er ikke andre releva nte tilbud s Pc t Andet s Pc t s Ubs Ba sis Enkeltintegre rede ordninger Specialklasse række(r) 1 1 % 1 1 % % 1 1 % 1

6 Specialskole( r) Andre kommuners specialklasse r Andre kommuners specialskoler Landsdelsdæ kkende tilbud 1 1 % 1 1 % % 1 1 % 1 % 1 1 % % 1 1 % 1 Andre % 1 1 % 1 18 Hvilke bevæggrunde ligger der til grund, når kommunen visiterer til følgende tilbud Beskriv andre: 19 Har kommunen hjemtaget elever, der var optaget på andre kommuners specialskoler/specialklasser Ja % Nej 1 1% 2 Hvilke bevæggrunde har lagt til grund, ved kommunens beslutning om hjemtagelse fra: Grunde til hjemtagelse Forældr es ønske Barnets ønske Nærhedspri ncip Vi har selv det mest specialiser ede tilbud Økonomis ke grunde Barnet passer godt i målgrupp en i eget tilbud Ubs Basi s Enkeltintegrere de ordninger i andre kommuner Andre kommuners specialklasser Andre kommuners specialskoler Landsdelsdækk ende tilbud % % % % % % % %

7 Andet % % 21 Har kommunen i 29 gennemført ændringer i visitationen til vidtgående specialundervisning Ja, vi har besluttede ændringer % Ja, ydre forhold har ændret visitationen % Nej 1 1% 22 Beskriv de gennemførte ændringer 23 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringer(ne) Spørgsmålet skal ikke besvares, hvis det er ydre forhold, som har ført til visitationsændringerne VEJLEDNING HER At højne kvaliteten i tilbuddet % At udvide målgruppen % At øge kapaciteten % At ændre omfanget af tilbudene % At nedsætte kapaciteten % At opnå besparelser % Andet (beskriv kort): % Basis 23 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringer(ne) Spørgsmålet skal ikke besvares, hvis det er ydre forhold, som har ført til visitationsændringerne VEJLEDNING HER 24 Har der i 29 været ventetider på at modtage et tilbud om vidtgående specialundervisning NB Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs fra afgørelsen er truffet) og indtil borgeren starter i tilbudet Opgørelsen omfatter derfor alle afsluttede sager Borgere visiteret før 1 januar 29 men som starter i tilbud i 29 skal således medregnes Borgere, der pr 31 december 29 fortsat står på venteliste, skal således ikke medregnes Ja %

8 Nej 1 1% 25 Beskriv, hvor lange ventetider der har været på de enkelte målgrupper i 29 VEJLEDNING HER Ventetid i uger Ubs Basis Total Generelle indlæringsvanskeligheder Udviklingsforstyrrelser Sociale og miljøbetingede vanskeligheder Læse- og skrivevanskeligheder Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykiske vanskeligheder Andet 25 Beskriv, hvor lange ventetider der har været på de enkelte målgrupper i 29 VEJLEDNING HER Beskriv andet: 26 Kommunens bemærkninger til ventetider for vidtgående specialundervisning 27 Eventuelle øvrige bemærkninger omkring vidtgående specialundervisning Der har i 29 været en fortsat stigning i antallet af elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme/asperger), der visiteres til Centerafdelingen Sundhøj både fra egen kommune og andre kommuner 28 Lov om Specialundervisning for Voksne Angiv i skemaet antallet af deltagere ved indgangen til skoleåret 29/21, i de forskellige tilbudstyper Antal elever der modtager specialundervisning for voksne Ubs Basis Total Læse- og stavevanskeligheder % 1 Bevægelsesvanskeligheder % 1 Synsvanskeligheder % 1 Hørevanskeligheder % 1 Tale-, stemme- og sprogvanskeligheder % 1 Sindslidende 17 1% 1 17

9 Generelle vanskeligheder 27 1% 1 27 Sent erhvervet hjerneskade 31 1% 1 31 Udviklingsforstyrrelser % 1 Andet % 1 28 Lov om Specialundervisning for Voksne Angiv i skemaet antallet af deltagere ved indgangen til skoleåret 29/21, i de forskellige tilbudstyper Hvis du har angivet tal i "Andet", så beskriv kort, hvilke område dette dækker: 29 Hvor tilbyder kommunen denne specialundervisning Udelukkende i egen kommune 1 1% I egen kommune sammen med tilbud i andre kommuner % udelukkende i andre kommuner % Andet (beskriv kort): % 29 Hvor tilbyder kommunen denne specialundervisning 3 Har kommunen i 29 gennemført ændringer af specialundervisning for voksne Ja % Nej 1 1% 31 Beskriv de gennemførte ændringer 32 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringerne Højne kvaliteten i tilbuddet % En udvidelse af målgruppen % Øge kapaciteten % Opnå besparelser % Andet, beskrives kort: %

10 Basis 32 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringerne 33 Har der i 29 været ventetider på at modtage et tilbud om specialundervisning for voksne NB Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs fra afgørelsen er truffet) og indtil borgeren starter i tilbudet Opgørelsen omfatter derfor alle afsluttede sager Borgere visiteret før 1 januar 29 men som starter i tilbud i 29 skal således medregnes Borgere, der pr 31 december 29 fortsat står på venteliste, skal således ikke medregnes Ja % Nej 1 1% 34 Beskriv hvilke målgrupper for specialundervisning for voksne, der har oplevet ventetid i 29, og hvorfor der har været ventetid 35 Kommunens bemærkninger til ventetider for specialundervisning for voksne 36 Eventuelle øvrige bemærkninger til kommunens tilbud om specialundervisning for voksne Antallet af kursister har været stabilt de seneste år 37 Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov Beskriv og vurdér udviklingen i 29 for kommunens tilbud om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Antallet af elever er stigende Målgruppen er ikke længere så entydig som tidligere, idet flere og flere elever har sammensatte og komplekse diagnoser/problemstillinger 38 Hvor mange elever var ved indgangen til skoleåret 29/21, visiteret til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I egen kommune 33 6 Visiteret til tilbud i anden Kommune 39 Hvor mange unge har for skoleåret 29/21 søgt optagelse på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov

11 39 4 Hvilke målgrupper tilhører de visiterede Skriv antal unge i hver målgruppe Generelle indlæring s vanskelig heder 29 1 Udvikli ngs forstyrr elser Sociale og miljøbeti ngede vanskelig heder Læse- og skrive vanskelig heder Høre vanskelig heder Syns vanskelig heder Bevægel ses vanskelig heder Psykiske vanskelig heder Andet (skriv antal og kort beskrivelse) 8 har ud over generelle indlæringsvans keligheder en psykisk/psykria trisk overbygning 41 Hvornår vælges at visitere til et ungdomsuddannelses-tilbud i andre kommuner Vi har ikke selv kapacitet % Vi har ikke selv det rette tilbud 1 1% Økonomiske overvejelser % Det er efter forældre/den unges ønske % De har et mere specialiseret tilbud % Vi har ikke selv fået oprettet Ungdomsuddannelsen % Andet (beskriv kort): % 41 Hvornår vælges at visitere til et ungdomsuddannelses-tilbud i andre kommuner 42 Hvilke praktikophold anvender kommunen i ungdomsuddannelsen Fortrinsvis i beskæftigelses- og dagtilbud for voksne 1 1% Fortrinsvis i revalideringsinstitutioner og beskyttet beskæftigelse 1 1% Fortrinsvis i offentlige institutioner mm 1 1% Fortrinsvis i private virksomheder 1 1% Andet (beskriv kort): 1 1%

12 42 Hvilke praktikophold anvender kommunen i ungdomsuddannelsen Alle kategorier benyttes afhængig af de unges forudsætninger og ønsker 43 Hvor mange af de unge fra kommunen, som er elever på ungdomsuddannelsen, er samtidigt indskrevet i døgntilbud Døgntilbud i egen kommune 4 2 Døgntilbud i anden kommune 44 Hvilket forsørgelsesgundlag har de optagne på Ungsdomsuddannelsen for unge med særlige behov (skriv antal) Kontanthjælp Forrevalidering Revalidering Førtidspension Forsørget af forældre Andet 44 Hvilket forsørgelsesgundlag har de optagne på Ungsdomsuddannelsen for unge med særlige behov (skriv antal) Andet (antal og forklaring): 45 Har kommunen i 29 gennemført ændringer af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Ja % Nej 1 1% 46 Beskriv de gennemførte ændringer 47 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringerne Højne kvaliteten i tilbuddet % Udvidelse af målgruppen % Øge kapaciteten % Opnå besparelser % Andet, beskrives kort: % Basis 47 Hvad ønsker kommunen at opnå ved ændringerne

13 48 Hvor langt afklaringsforløb (gennemsnitligt antal uger) indledes uddannelsen med Har der i 29 været ventetider på at modtage et tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov NB Ventetid defineres som tiden fra borgeren er visiteret til et tilbud (dvs fra afgørelsen er truffet) og indtil borgeren starter i tilbudet Opgørelsen omfatter derfor alle afsluttede sager Borgere visiteret før 1 januar 29 men som starter i tilbud i 29 skal således medregnes Borgere, der pr 31 december 29 fortsat står på venteliste, skal således ikke medregnes Ja % Nej 1 1% 5 Beskriv, hvor lange ventetider der har været på de enkelte målgrupper VEJLEDNING HER Ventetid i uger Ubs Basis Total Generelle indlæringsvanskeligheder Udviklingsforstyrrelser Sociale og miljøbetingede vanskeligheder Læse- og skrivevanskeligheder Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykiske vanskeligheder Andre 5 Beskriv, hvor lange ventetider der har været på de enkelte målgrupper VEJLEDNING HER Beskriv andre: 51 Kommunens bemærkninger til ventetider for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov 52 Kommunens vurdering af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov

14 53 Eventuelle øvrige kommentarer til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Antallet af elever på ungdomsuddannelsen er steget markant siden 27 Elevtilgangen har siden 26 været på 15 pct Der kan være behov for at revudere visitationen af de unge til CSV SydØstfyn, der gennemfører uddannelsen Målgruppen har ændret sig, så der nu er væsentlig flere unge, der ud over generelle indlæringsvanskeligheder, har en psykisk/psykriatrisk overbygning ADHD er volsomt stigende, selvskadende og unge med tilknytningsforstyrrelser mm opleves i stigende antal 54 Eventuelle øvrige forhold på hele specialundervisningsområdet, kommunens ønsker at bemærke 55 felt til besvarelse af særligt tema udmeldt af Undervisningsministeren: Svendborg Kommune har følgende bemærkninger til Undervisningsministerens særlige tema for 29 om afspecialisering eller fastholdelse og udvikling af specialviden og kompetencer, herunder eventuelle konkrete initiativer for indslusning og tilbud til ordblinde/læsesvage elever: 1 Svendborg Kommune er entreprenør kommune for Voksenspecialundervisning og Ungdomsuddannelse for Unge: Som entreprenør kommune, er der en bekymret frygt for, at de kommuner der er tilknyttet ordningen, på grund af økonomi, vælger at hjemtage voksen specialundervisningen til egen kommune Således kan der være risiko for, at der vil ske en gradvis afspecialisering af området, og at den viden og de kompetencer, der er oparbejdet gennem årene forsvinder Der er opmærksomhed på at fastholde volumen i specialundervisningen, så kommunen fortsat kan udbyde specialiseret og høj faglig undervisning på området 2 PPR i Svendborg har et godt og velfungerende samarbejde med OUH børnepsykiatrisk afdeling 3 Der er ikke i 29 konkrete indslusningsinitiativer, men kommunen har igennem nogle år gennemført et større rummelighedsprojekt 4 Svendborg Kommune har siden 1998 haft en en specialklasse for ordblinde elever fra 7-9 klasse på almindelig folkeskole Ordningen er udbygget således, at den i dag rummer 23 elever Ordningen matcher behovet i nævnte klasser, men kunne eventuelt udbygges for elever fra 3-6 klasser Eleverne fortsætter herefter typisk i ungdomsuddannelse eller på efterskole for ordblinde Ordningen har været velfungerende Fra 3 klasse tilbydes ordblinde elever en IT rygsæk Derudover har Svendborg en Centerafdeling på almindelig folkeskole for elever med tale,- læse, - sprog- og kommunikationsvanskeligheder Begge tilbud har en gunstig normering og tilknyttet fagligt specialiserede lærere 56 Kommunalreformen trådte i kraft den 1 januar 27 Beskriv og vurdér generelt de erfaringer kommunen har gjort sig på specialundervisningsområdet siden reformens ikrafttræden Nævn i den forbindelse tre forhold, hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse har haft en positiv konsekvens for den enkelte borger Nævn dernæst tre forhold, hvor kommunalreformen efter kommunens opfattelse har givet (og fortsat giver) kommunen særlige udfordringer og eventuelt en negativ konsekvens for den enkelte borger Kommunalreformen med en sammenlægning af Svendborg, Gudme og Egebjerg kommuner, har efter kommunens egen vurdering haft positiv konsekvens for borgeren på følgende områder: 1 der er skabt betingelser for et tættere samarbejde og vidensdelling mellem specialområdet og normalområdet Specialskolerne får i dag mulighed for i Svendborg Kommune at optræde som videnscentre på specialiserede områder for de kommunale folkeskoler, hvilket har en positiv konsekvens for de børn og unge, der er indplaceret i hhv de specialiserede tilbud og i en almindelig folkeskole med støtte 2 der er et bedre samarbejde mellem UU - centrene og de, der løser specialundervisningsopgaver Dette sikrer, at de unge får det rigtige tilbud Af særlige udfordringer efter kommunalreformen, der kan have haft en negativ konsekvens for borgeren, kan nævnes: 1 at det fortsat er en udfordring for kommunen at opkvalifere opgaveløsningen i kommunen fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk i forhold til at varetage de specialiserede opgaver for børn og unge med særlige behov

15 57 Hvilke brugerorganisationer sender kommunen denne redegørelse i høring hos VEJLEDNING HER Handicaprådet høres sideløbende med den politiske behandling i Udvalget for Børn og Unge 59 [Baggrund] mail christinehostbo@svendborgdk 6 [Baggrund] Navn Svendborg Kommune v Christine Høstbo Filter: [13] Udført af: Syddanmark (imsyddanmark) Firmanavn: Antal besvarelser: 1 Antal inviterede respondenter (pr ): 22 Besvarelsesprocent: 4,5% Udførelsestidspunkt: :35:23 Info: Dataindsamlingen ikke afsluttet