Referat af ekstraordinært Afdelingsmøde tirsdag den 21. januar 2014

Transkript

1 Referat af ekstraordinært Afdelingsmøde tirsdag den 21. januar 2014 BROKÆR 27. januar 2014 Afholdt på Kulturhuset Kilden Fremmødte lejemål = 84 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Sikkerhedsdøre 4. Budgetomlægning 5. LED-belysning 6. Eventuelt Formand Jørn Nysum Schoop bød velkommen til de fremmødte beboere, hvor det primære mål for aftenens møde er resultatet af den opgave, afdelingsbestyrelsen fik omkring sikkerhedsdøre, priser og huslejekonsekvens. Og når vi nu er samlet, har vi så valgt at tage nogle ekstra ting med på dagsordenen. Ad 1: Valg af dirigent. Inden vi går i gang med det egentlige møde, skal der vælges en dirigent, og bestyrelsen pegede på Aksel Borresen, som blev enstemmigt valgt. Aksel kunne konstatere at mødet var lovligt indvarslet, da der til ekstraordinære afdelingsmøder, ifølge vore vedtægter er en varslingsfrist på 2 uger, og indkaldelsen er udsendt 3 uger før mødet. Ad 2: Valg af stemmeudvalg Som stemmeudvalg blev valgt: Nina Bentved, Allan Løfgren og Simon Justesen. Ad 3: Sikkerhedsdøre Formanden Jørn Nysum Schoop får igen ordet, og fortæller at der er indhentet tilbud fra 4 forskellige firmaer, Bolind, Dalock, Nordisk Indbrudssikring og Skovgruppen. Det er billigste tilbud er fra firmaet Bolind, og vi har derfor koncentreret os om dem, men at der er selvfølgelig ikke er indgået nogen kontrakt, fordi det kun er på Afdelingsmødet, der kan tages beslutning, om vi overhovedet skal have sikkerhedsdøre. Der er flere lejemål i højhusene, der har to døre, en glasdør og en hoveddør, hvilket projektet tager højde for. Det betyder, at en model med individuel udskiftning, hverken er anbefalelsesværdig eller lovlig ifølge Lejerbo, fordi man i så fald lægger uforholdsmæssig høje udgifter til dem der har to døre, i modsætning til dem der kun har én. Derfor har vi udelukkende kikket på et samlet projekt med en totaludskiftning af døre og der kommer også en ekstra dør, der hvor der i dag er en glasdør.

2 Det der er interessant er prisen, en dør koster ca. kr ,- pr. dør, og samlede projektomkostninger er skønsmæssigt vurderet til kr. 7,8 million inklusive omkostninger til lån og uforudsete udgifter osv. Det er muligt at trække kr. 4,8 millioner fra Landsbyggefonden. Det betyder, at vi skal ud og låne 3 millioner og med et 30 årigt lån, vil den maksimale huslejestigning ligge mellem kr. 25,- og kr. 41,- pr. måned, afhængig af lejemålets størrelse. Fordelen ved en sådan døren er at den sikrer mod støj, lugte, og så er den ikke lige til at bryde op. Der er en slags sikkerhedskæde indbygget, som man kan slå til og fra, ligesom der naturligvis er en ny lås og dørspion indbygget i døren. Debat Carsten nr. 61: Hvad nu hvis det ikke går igennem med Landsbyggefonden, så er der jo 4,8 millioner vi skal lægge oveni, hvad bliver så prisen? Hvor mange indbrud har der været i Brokær? jeg har boet her i 15 år, og har ikke hørt om nogen endnu. de penge der er i Landsbyggefonden er vores egne penge, og dem har vi lov at trække på. Erik Schindelwig nr. 6: De små lejligheder der vender ud mod svalegangen, har nu en malet dør, men hvis den skal skiftes kan den trædør holde til vind og vejr? Henrik Christensen, administrationen svarer: ja, det kan den for det er en ståldør der har mahogni-belægning, for at den skal ligne de oprindelige døre. Jørgen Jensen nr. 8: Sikkerhedsdøre som er i stål, hvad med Brandvæsenet kan de komme ind? Der er heller ikke brevindkast, hvad med de ældre mennesker, der i dag får post leveret? Brandvæsnet kan altid komme ind af de døre, de har metoder til at komme ind. En brevkasse er det der kaldes en tillægsydelse, og vi har priser på hvad det koster, hvis der skal brevkasse i, men det skal i så fald i alle døre. Dorthe nr. 15: En fredag formiddag kl var der indbrud i vores opgang, hvor de sparkede døren ind. Ingen af os turde stoppe dem, og derfor er døren en god ide, men vi skal huske ikke at lukke nogen vi ikke kender ind i opgangen. Vi skal huske at brevkassen minimere sikkerheden. Annie Petersen: Dørspion i anden udgave med kamera, er det ikke en mulighed?

3 Carsten nr. 61: Brandvæsnet kan altid komme ind, gælder det også Ambulancer. Carsten konstaterer at der er en del ældre, og hvad hvis en enlig ældre falder om og ikke selv kan lukke op? Er der undersøgt hvad det koster med kameraovervågning? Så man kan se hvem der ringer på, for alt for mange lukker op uden at vide hvem det er der ringer på. Nielsen nr. 65: Døren gør ingen gavn hos os, når vi har vinduer ud til svalegangen. Hanne nr. 65: Man kan ikke høre, hvem det er der ringer på, og derfor har Hanne også tidligere forslået tvovervågning på dørtelefonen. Jørn samler op og svarer: Hvis vi ser på det med brevkassen, det forringer sikkerheden væsentlig, så det skal vi nok tænke lidt på. Det er muligt at lave en lille opsamler til breve og aviser og den slags ved siden af døren. Omkring ambulance og Falck, har vi hos alle fire firmaer, fået garanti for at de altid kan komme ind, og det må vi så stole på, og hvis det bliver besluttet vil vi gerne tage direkte kontakt til Falck og Brandmyndighederne, for at være sikker på det forholder sig sådan. Omkring kamera og tv til dørtelefonen, har vi efter ønsker undersøgt hvad det vil koste. Vi har også talt med nogen som har sådanne kameraer og der er meget delte meninger om, hvad folk synes om det. Udgiften vil ligge på 2-2,5 million alt efter om vi skal have skiftet ledningsnettet eller ej, men det kan vi godt regne med skal skiftes i vores tilfælde. Hvis der er ønske om dette, vil vi selvfølgelig undersøge det mere præcist og have det med til vores ordinære Afdelingsmøde i april måned. Dørspionen med kamera som i øvrigt kan købes hos varmemesteren må være et individuelt valg. Aastrøm nr. 11: Konstaterer at der kun er to ting der er sikker her i livet, nemlig at det slutter en dag, og at huslejen stiger. Hvis man går tilbage, så vil man se at mennesket er tryghedsnarkoman. Utryghed har noget med følelser at gøre, ikke rent fakta, fordi hvis vi går ind og ser på hvor mange indbrud der har været, her taler ikke om tricktyverier, men indbrud inden for de sidste 10 år, så er jeg sikker på, at det dækker langt de 7,8 millioner vi ser det koster at få skiftet de der døre, men det vil give os en tryghed, og jeg kalder det en falsk tryghed, fordi der findes ikke den bankboks man ikke kan komme igennem. Hvad hvis der er en der behøver hjælp, inden på den anden side. Så kan det ikke nytte at ringe til brandvæsnet, det skal gå meget hurtigere. Vi skulle nok have tænkt os om dengang vi fik lagt net ind, der skulle have været tænkt dørtelefoner med videoovervågning. Postkasserne nede i opgangen der skulle det have været postindkast

4 udefra og tømning indefra, der er jo plads til det. Det er uheldigt og jeg vil også sige at jeg kan da også godt leve med den dør, men jeg siger pænt nej tak. Andersen nr. 67 har skrevet et brev, som Jørn refererer fra: Er der garanti for at arbejde bliver lavet færdig samme dag? Og hvad hvis der opstår uventede problemer? Brandvæsnet har udtalt, at det vil tage længere tid at forcere sikkerhedsdøre end en almindelig dør, hvilket jo kan blive kritisk, da det kan dreje sig om minutter? Jørn svarer: Firmaerne der udbyder sikkerhedsdøre garanterer, at de bliver færdige samme dag, for man kan jo ikke lade beboerne sove for åben dør. Og hvis der opstår uventede problemer, skal de stadig lave det færdigt samme dag. De kan selvfølgelig ikke gå fra en lejlighed, hvor der ikke er nogen dør. Ditlevsen nr. 61: Nu har vi haft en taler imod så nu vil jeg stille mig op og tale for denne her dør. Jeg vil godt gøre opmærksom på at efter vi har åbnet vores grænser mod øst er indbrudsantallet steget med 300 % og det er gjort de sidste 4-5 år. Indbrudstyvene er ligeglade med om folk er hjemme eller ej. Mine forældre fik indbrud med vold til følge kl. 3 om natten. Min nabo havde en dør der var skubbet ind i nr sal lige efter nytår, det er meget let at sætte en skulder på de døre vi har nu og det er meget voldelige indbrudstyve det er en anden verden vi lever i nu. Det hjælper heller ikke med dørtelefoner for neden, masser gang jeg trykker ind, kan der komme nogen ind lige bag efter. Dørene er meget længe om at gå i så det skaber ikke nogen sikkerhed. Skal man have nogen form for sikkerhed, skal man have en dør som denne her. Den er også en sikkerhed mod hærværk og den slags ved at der ikke er en brevsprække der kan smides noget ind. Og hvis der er en brand i opgangen eller ved siden af, så er man selv sikret i hvert tilfælde og falder man alene om i sin lejlighed med hjerteanfald så er der nok ikke nogen der ved man er faldet om, og hvis man er mere end en så er det jo bare at åbne døren. Så jeg er i hvert tilfælde for. Knud Erik nr. 17: Der er mange fordele ved sådan en dør: Er der nogen der har prøvet at komme hjem, og ens dør er sparket op, og der har været noget inde og rode i ens ting det er rigtig modbydeligt og så er der også en anden ting man skal tænke på og det er rent økonomiske - det er en mulighed at ens forsikringsselskab vil sætte præmien ned. Flere fordele end ulemper ved en dør man ikke bare kan sparke ind. En beboer i nr. 6 st: Har man tænkt sig at udskifte indgangsdøren også? Andersen nr. 67: Tryg giver ingen præmie-nedsættelse ved udskiftning til sikkerhedsdøre kun ved en effektiv godkendt alarmsystem, der nok også skal holde tyvene væk. Carsten nr. 61: hvis vi har besøg af tyve eller brandvæsen, kan vi så få en ny dør i løbet af nogle timer? Henrik svarer:

5 døren er en standard dør, hvilket betyder vi hurtigt kan få en ny, og lover at gå ind i problematikken omkring vinduer på svalegangen og give bestyrelsen den orientering. Jørn følger op før afstemningen: med hensyn til de vinduer på svalegangen, har vi fra bestyrelsen ikke noget svar på, da vi har fokuseret på dørene, men vi har lyttet til problemstillingen. Det er derfor aftalt med administrationen, at de undersøger den udfordring. Selve indgangsdøren har vi ingen planer om at skifte, men de bliver justeret løbende og vi skal måske være opmærksomme på, at de skal kunne lukke lidt hurtigere. Der kan man altid komme ind og derfor er det også vores formodning at vi står os bedre rustet med en sikkerhedsdør ind til lejligheden end nede i opgangen, hvor der altid kan komme nogen ind, også selvom der er kamera ved telefonen. Vi går så over til afstemning ved håndsoprækning. Forslaget om sikkerhedsdøre blev godkendt med 136 stemmer for og 32 imod. 4: Budgetomlægning Der er afsat 2 millioner til tagbelægning på højhusene og 4-10 i år Dette arbejde kan ifølge fagfolk, vente til år Vi vil derfor gerne flytte disse midler fra tagene, til 2 & 3 etape af varmecentralerne i 2014 og restbeløbet ca. kr ,- vil vi tage fra henlæggelserne. Samtidig vil der blive henlagt midler til tag renoveringen, fra år 2015 og til 2018 i vedligeholdelsesplanen. Jan nr. 67: efter stormen i efteråret er der vand på loftet, så hvordan kan man så sige at taget er i orden Jørn svarer: Der kan jo altid ske nogle skader. Et er løbende renovering, et andet er pludselige stormskader o.l. Eksperter har været oppe på tagene 2 gange, og deres vurdering er, at tagene nemt kan klare fem år til. Og hvorfor skulle vi ikke stole på eksperterne? Derefter blev budgetomlægningen enstemmigt vedtaget. 5: LED-belysning Jørn får ordet, og fortæller, at man i hele Brøndby Boligselskab, er i gang med se på energiudgifterne, og at EL er en stor post, der bliver ikke billigere og i alle de andre afdelinger har man lavet en analyse af udskiftning af lys og opsætning af billigere energikilder, det har man selvfølgelig også i Brokær Resultatet af undersøgelserne i Brokær viser, at vi med stor fordel kan udskifte lyset i kældergangene, og med mindre fordele kan udskifte lyset i opgangene.

6 Vi har fået lavet en prøveopsætning på lyset i nr. 13, og dem der bor der er meget glade for det. Det er sådan at det tænder og slukker ved aktivering om natten og når man åbner sin dør tænder lyset. Det dæmper ned hvis der ikke er nogen bevægelse og tænder lige så snart man kommer hen til indgangsdøren. Den samlede udgift er højt skønnet vurderet til ca. kr ,- hvilket fører til huslejestigninger på kr ,- pr. måned, men vi tror på det kan gøres billigere. Besparelsen vil være tjent hjem igen i løbet af en tilbagebetalingsperiode på 5 år for kælderen og for opgangene år. Birgit nr. 63: Hvornår går de her ting i gang? Erik nr. 6: Hvornår falder vi så i husleje? John Enevoldsen: Er det en bestemt slags pære? Ellers vil den jo kunne bruges i lejligheden. En beboer spørger: Hvorfor er der forskel på prisen om man bor i en 1 værelses eller en 3 værelses lejlighed Aksel og Jørn svarer: Når tingene har været til afstemning, og er blevet besluttet, kontakter vi administrationen, som så straks får sat tingene i gang. Med hensyn til prisforskellen er det sådan at alt der skal laves, udregnes efter den størrelse lejlighed man har, og det er pr. m2. Lovgivningen kræver at sådan skal betalingen foregå. Derefter blev forslaget om LED belysning enstemmigt vedtaget. 6: Eventuelt Nielsen nr. 65: Hvornår får vi lys på vores opgang? Kan vi ikke også få en sikkerhedsdør op til den svalegang der er på 3. sal? Når det er regnvejr er der vådt på brandtrappen, vi har for flere år siden sagt det til Administrationen. Den person der så på det, sagde det var brandhanerne der var utætte, men når det er tørvejr, er de ikke utætte. Allan er her i aften og hører spørgsmålet, så det vil han tage hånd om straks i morgen tidlig. Med hensyn til sikkerhedsdøre og vinduer på svalegangene, besluttede vi tidligere på mødet, at administrationen skulle se nærmere på det. Vammen nr. 63: Kan cylinderen i indgangsdørene ikke blive skiftet, da det er utrolig svært at få nøglen i og få døren til at gå op?

7 varmemesteren har hørt problemet, og vil give alle dørene en overhaling. Andet Jørn nævner, at vi måske har bemærket at vores glas og aviscontainere, er fyldte og det er noget Brøndby kommune tager aktion på med det samme. Som i jo også kan se skal vi have et apotek, ovre ved Kvickly det er ikke noget vi er glade for, men trods vores kæmpen imod, har kommunen ønsket der skulle være et apotek der. Det vi kan gøre nu er at prøve at finde en ny lejer til det lejemål apoteket har på nuværende tidspunkt. Problemet er at vi ikke kan annoncere at vi har et ledigt lejemål før vi har modtaget opsigelse fra Apoteket. Vi fik også alle en rykker for kort tid siden, hvilket vi ikke var glade for, men det er en fejl hos Lejerbo, men vores lokalkontor var hurtigt ude med en beklagelse. Dorthe nr. 15: sidste år fik vi lovning på at få varmepengene tilbage på næste opkrævning, hvilket først kom måneden efter, så måske lidt rettidig omhu ville vi godt kunne tænke os. En beboer fortæller: den 2. januar blev der gjort opmærksom på, der var en fejl, men at det ikke blev taget alvorligt, og sidste år var det præcis det samme. Lejerbo har fået et ny og komplekst it-system, og det er årsagen til startvanskelighederne. Åstrøm 11: takker bestyrelse for det store arbejde, de har lavet. Derefter kunne mødet afsluttes, og vi takkede for mødedeltagelse, og de der ønskede det, blev tilbudt en øl eller vand. Dirigent Formand Aksel Borresen Jørn Nysum Schoop