s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

Transkript

1 s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Ofte er denne opfordring blevet udlagt sådan, at du og jeg skal forlige os med vores bror, før vi går i kirke og beder om Guds nåde og tilgivelse. Næsten som: først må du yde, siden kan du nyde eller noget for noget. Spørgsmålet er imidlertid: Er du og jeg over hovedet i stand til at modtage Guds nåde og tilgivelse, hvis vi har et uopgjort mellemværende, der plager os dag og nat. Adam og Eva gemte sig for Gud i Edens have, da de havde spist af Kundskabens træ, og Kain gik med sænket hoved, da han i jalousi havde slået sin bror Abel ihjel dette barnlige forsøg på at gemme sig for Gud og dette sænkede hoved, der ikke tør løfte blikket og se hverken sine forældre eller Gud i øjnene illustrerer det ikke, hvor svært det er at nærme sig Gud, når samvittigheden er plaget og forpint.

2 Lader det sig over hovedet gøre at tro på Guds kærlighed og tilgivelse, hvis gammel usonet skyld ikke vil lade mig i fred, men hele tiden ligger og rumler i baghovedet. Det mærkelige med Guds kærlighed og nåde er jo, at vi tænker ikke over den, før vi savner den. Som barn skænkede jeg aldrig en tanke, at min mor elskede mig, men når jeg kunne se på rynkerne i hendes pande, at hun var vred og hun skældte mig ud, så savnede jeg med et hendes kærlighed og det hjalp først, når hun var blevet god igen. Kort tid efter skænkede jeg igen ikke hendes kærlighed en tanke. Jeg har senere i livet tit erfaret det samme at kærligheden lagde jeg først mærke til i det øjeblik, at den udeblev. På samme måde med velsignelsen ja, man kunne spørge, er det mon sådan, at velsignelsen ser vi kun, når vi føler, den er væk, også selv om vi godt ved, vi har fået den. Lad mig prøve at belyse spørgsmålet ved hjælp af to historier; den ene er fra bibelen; historien om tvillingebrødrene Esau og Jakob den anden fra en fantastisk bog af den afghanske forfatter Khaled Hosseini: Drageløberen.

3 Husker I mon Jakob, Jakob, der havde snydt sin storebror Esau for velsignelsen bedraget sin gamle blinde far for førstefødselsretten, ved at binde skind på sine arme, så de blev lige så behåret som Esaus. Jakob, der flygtede fra sin tvillingebror Esaus hævn, flygtede til sin morbror Laban og arbejdede syv år for Rakel, men blev selv snydt af Laban, der gav ham Lea i stedet, og derfor måtte Jakob arbejde syv år mere for at få sin elskede Rakel. Jakob, der allerede på flugten til Laban havde drømt, at himlen åbnede sig over ham og Guds engle steg op og ned over ham, og med et stod Herren foran ham og sagde: Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger på, vil jeg give dig og dine efterkommere. Dine efterkommere skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd. I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig. Svindleren og bedrageren Jakob; Velsignet af sin far velsignet af Gud velsignet med to koner og to trælkvinder; velsignet med 11 sønner, en overflod af får og geder; en rigdom af kameler og kvæg og alligevel en plaget, søvnløs mand fuld af tvivl og frygt.

4 Så da han efter alle disse år rejser tilbage til sit land og hører, at Esau er på vej imod ham med 400 mand, sender Jakob sine tjenere foran, med en gave af alt det han ejer til Esau, i håb om at han kan formilde ham. Også konerne, trælkvinderne og de 11 børn sender han i forvejen sammen med alt, hvad han ejer. Ene mand bliver han tilbage og der om natten kommer der nu en mand og giver sig i kamp med Jakob. De kæmper lige til det bliver lyst, slip mig, siger manden, men Jakob svarer: jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Og så velsignede manden Jakob Jakob giver stedet navnet Penuel, for jeg har set Gud ansigt til ansigt, og jeg har reddet livet. Først den morgen efter kampen tør Jakob tro, at det er sandt, at han snyderen, bedrageren og svindleren at han virkelig er velsignet elsket, omsluttet af Guds kærlighed og tilgivelse. Og Jakob går Esau i møde med sine to koner, to trælkvinder og 11 sønner. Og Esau løber ham i møde, omfavner ham, falder ham om halsen og kysser ham, og de græder. Endelig forliget, endelig forenet med sin tvillingebror Endelig fri for skylden jovist stadig en svindler, men en tilgivet svindler, en elsket svindler, en velsignet svindler.

5 Jeg spørger igen, er det mon sådan, at vi først lægger mærke til kærligheden og velsignelsen, når vi savner den. Når den ikke længere tages som en selvfølge, når vi godt ved, at vi egentlig ikke har fortjent den. For Jakob har jo alt, undtagen det hans hjerte længes mest efter sin brors tilgivelse. Og så til Drageløberen en historie om to drenge Amir og Hassan, der begge har mistet deres mødre, den ene døde i barselsseng, den anden stak af med en anden mand. Amir vokser op i Kabul i et overklassemiljø. Hassan er hans fars tjeners søn, og de to drenge tilbringer meget tid sammen. Amir kæmper hele tiden for at opnå sin fars kærlighed, men det er som om faren har et meget bedre blik for tjenestedrengen Hassans kvaliteter. Ved den årlige dragekonkurrence vil Amir gøre alt for at blive nr. 1 for på den måde at få sin fars opmærksomhed, og det skal Hassan hjælpe ham med. Det lykkes for Amir, men Hassan oplever noget grusomt. Amir kunne have forhindret det, men Amir står gemt og ser passivt sin bedste ven blive mishandlet. Da det virkelig gælder, og venskabet skal stå sin prøve, så svigter Amir.

6 Da russerne besætter Afghanistan, flygter Amir med sin far til USA men det er som om Amir ikke kan glemme sin barndomsven Hassan, hans dårlige samvittighed bliver ved med at forfølge ham, han er flere gange ved at fortælle om sit forfærdelige svigt, men kan ikke få hemmeligheden over sine læber. Amir bliver gift, hans far dør kort efter brylluppet og når ikke at opleve, at Amir får succes som forfatter men da hans fars bedste ven, som er den eneste, der kender Amirs gamle svigt, ringer fra Kabul og beder ham komme til Afghanistan for at gøre uret god igen, så rejser han afsted. I Kabul fortæller vennen, at Hassan og hans kone, der har boet og passet Amirs families ejendom er blevet dræbt af taleban, men at deres søn er på et børnehjem i Kabul. Vennen beder Amir hente drengen, Amir afslår, hvorfor skulle han sætte livet på spil for denne dreng. Vennen afslører da, at Hassan er Amirs halvbror, når Amir hele sin barndom følte, at han måtte dele sin fars opmærksomhed med Hassan, så var det, fordi faren elskede begge sine sønner. Mod al sund fornuft rejser Amir afsted på denne dødsensfarlige mission, han bliver taget til fange af sin barndoms værste plageånd, ham der mishandlede Hassan, mens Amir passivt så til - men efter en uhyggelig kamp slipper Amir afsted med

7 Hassans søn, og det lykkes at få ham med til USA, hvor Amir og hans kone, der er barnløse, adopterer drengen. Jeg skal ikke afsløre den smukke slutning har afsløret mere end rigeligt af denne grumme og stærke historie men når jeg bragte den med på prædikestolen, så er det ikke blot fordi Drageløberen gennemspiller både Kain og Abel og Esau og Jakob historien. Men det er også, fordi Drageløberen for mig blev en stærk illustration af alvoren i Jesu ord: Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. For en sådan skyld, som den Amir bærer på, kan et menneske ikke flygte fra den indhenter os altid, om ikke andet så i nattens søvnløse mørke når selvbebrejdelserne kører i ring skaden kan Amir ikke gøre god igen, Hassan er død, men med forsøget på at redde Hassans søn, Amirs egen nevø, får Amir mulighed for at gøre uret god igen. Og først da bliver Amir i stand til at modtage al den kærlighed og velsignelse, hans elskede og livet i det hele taget skænker ham.

8 Jeg spørger igen, er det mon sådan, at vi først lægger mærke til kærligheden og velsignelsen, når vi savner den. Når den ikke længere tages som en selvfølge, når vi godt ved, at vi egentlig ikke har fortjent den. Er det sådan, at når vi har mest brug for kærligheden og tilgivelsen, så er det sværest at tro på den. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Sådan lyder den lille bibel. Hør det lige igen: For således elskede Gud verden! Måske må du og jeg vejen omkring den bror, som vi aldrig har fået forliget os med, før vi er i stand til at høre dybden og styrken i de ord. Måske må vi ligesom Jakob og Amir kæmpe os til troen på kærligheden og velsignelsen. Måske er det først der, at vi kan holde op med at gemme os og løfte hovedet og blive istand til at tro, at det virkelig er sandt, at du og jeg er Guds elskede at du og jeg er velsignet til at være til velsignelse for alle dem, der venter på at mærke din og min kærlighed; din mor, dit barn, din ægtefælle, din ven, din nabo, din søster, også selv om han eller hun måske ikke har fortjent det.

9 For er det ikke altid den kærlighed, vi ikke har fortjent, vi lever af? Amen