Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag
|
|
- Birgitte Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og Læring har igangsat indsatser i folkeskoler og dagtilbud for at nå de fælles mål: Børn, der starter i 0.klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Karaktergennemsnittet efter 9.klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i 2017 Andelen af børn, der fravælger Folkeskolens afgangsprøve mindskes med 10 % om året frem til 2017 Andelen af indbyggere med en mellemlang eller videregående uddannelse stiger årligt frem til Der er i efteråret 2014 identificeret en særlig udfordring omkring folkeskoleelevernes præstationer i faget matematik. Resultatet fra afgangsprøverne i 2013/14 viser et kommunalt karaktergennemsnit på 5,3, hvor landsgennemsnittet er 6,5. Det kommunale resultat har været dalende over de sidste tre år. På den baggrund er der vurderet et behov for at sætte ind med en målrettet og fagligt fokuseret indsats i faget matematik, både på kort sigt og med fokus på at løfte hele vejen. Der fremlægges fem forslag der dels fokuserer på en opprioritering af faget matematik ved at ansætte matematikvejledere, på samme måde, som der i dag er ansat læsevejledere på alle matrikler, dels fokuserer på et kompetenceløft af matematiklærerne i hele kommunen, dels fokuserer på muligheden for at arbejde med talenthold på mellemtrin og udskoling og dels fokuserer på adgangen til moderne materialer og muligheden for holddeling. Derudover er der i U 2.2 fremlagt et forslag om en langsigtet 1-1 IT løsning i folkeskolen. Moderne matematikundervisning baserer sig på digitale læringsmidler og adgang til matematikprogrammer, og i den forbindelse er det problematisk, at eleverne kun har 1 computer pr. 3 elever. En langsigtet IT løsning, vil naturligvis ikke kun komme matematikundervisningen til gode. Flere af forslagene kan med fordel sammentænkes. Det bliver også refereret til dette i nogle af forslagene. Eks. kan talenthold i udskolingen sammentænkes med oprettelsen af et fablab (et matematisk laboratorium med robotter, 3D printere, programmering mm.). Indkøb af matematikmaterialer kan sammentænkes med den vejledende funktion som matematikambassadørerne kan have. Kompetenceudviklingen i matematik kan tænkes sammen med den videndelig og den kompetenceudvikling som matematikambassadørerne kan være en elementær del af. 1
2 Udvidelsesforslag NR: U 2.3 Styrkelse af matematik Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet i kr. Budgetpost / År matematikambassadører (høj prioritet) Finansiering fra puljen til Faglighed og Uddannelse Kompetenceudvikling af alle matematiklærere Talenthold i udskolingen (høj prioritet) Poweruger i 9. klasse Holddeling på mellemtrinnet 30 timer pr. klasse til talentudvikling og støtte til ressourcesvage (høj prioritet) Etablering af fablab Drift af fablab Pulje til matematikmaterialer på skolerne Budgetudvidelse i alt I ovenstående tabel er alle forslag til styrkelse af matematik samlet. Det er muligt at udvælge enkelte forslag. 3 forslag (matematikambassadører, talenthold i udskolingen og holddeling på mellemtrinnet) er højest prioriteret. For de 3 forslag kører parallel proces med henblik på afsættelse af midler hertil allerede i 2015 (5 måneder). Dette være ensbetydende med, at de 3 forslag har helårseffekt i Herunder er de enkelte forslag beskrevet hver for sig. Matematikambassadører På læseområdet har der i en årrække været etableret en organisation omkring videndeling på læseområdet, gennemførsel og opfølgning på læsetest mm. 2
3 På tilsvarende vis har der for det andet store fag i folkeskolen matematik ikke været en tilsvarende organisation. Resultaterne i matematik har de seneste år været markant lavere end landsgennemsnittet, som ellers er målsætningen ved afgangsprøverne i Udpegning og afsættelse af ressource til matematikambassadører på skolerne. Det svarer til en årlig lønsumsudgift på kr. med effekt fra skoleåret 2015/16. Beregningen tager udgangspunkt i afsættelse af ca. 200 timer pr. matematikambassadør. I budget kan der afsættes midler fra januar Sideløbende køres en proces med ansøgning om midler til selvsamme forslag i de sidste 5/12 af 2015 (det vil dreje sig om kr. i 2015). Forslaget foreslås finansieret af puljen til faglighed og uddannelse på skoleområdet, hvor der er afsat 3 mio. kroner årligt. I 2015 er puljen besluttet reduceret, således at alle midlerne er disponeret. I 2016 og frem er der disponeret over kroner til læringsvejledere på skolerne som en del af den evidensbaserede indsats. Derved resterer der kroner årligt. Ved effektuering af forslaget om matematikambassadører vil der således restere kroner årligt til yderligere indsatser. Der vil være tale om 7 matematikambassadører en på hver skoleafdeling. Det vil typisk være særligt engagerede matematiklærere med særlige kompetencer i styrkelse af faget, som skal fungere som ressourceperson på skolen for kollegerne og have en koordinerende og udviklende rolle ift. matematik på skolen. Matematikambassadøren skal indgå som en ressourceperson i PLC (pædagogisk læringscenter). Matematikambassadørerne vil derudover indgå som et fælles ressourcegruppe på tværs af skolerne som i overensstemmelse med den nye læringsmålsstyring kan udvikle læringsmål på det enkelte klassetrin i matematik. På den måde kan gruppen skabe et styrket læringsgrundlag for alle matematiklærere i Halsnæs Kommune. Matematikambassadørerne skal derudover generelt styrke videndelingen om matematik (både nye metoder, forskningsresultater og konkrete praksiserfaringer) på tværs af skolerne samt indgå i matematikprojekter på den enkelte skole såvel som på tværs af skolerne. Matematikambassadørerne tænkes opstartet som et pilotprojekt med tanke på at udvikle det til et matematikvejlederkorps på sigt, hvor alle skal gennemføre en matematikvejlederuddannelse. Forslaget skal styrke matematikfagligheden på skolerne, således at elevernes læring og præstationer i matematik kan forbedres de kommende år. Forslaget indebærer ændringer i ansættelsen for 7 lærere i kommunen som vil skulle have reduceret antallet af undervisningslektioner eller andre opgaver, således at de kan varetage matematikambassadørrollen. Samtidig vil der skulle ansættes tilsammen en lærer mere i kommunen til varetagelse af undervisningstimer som matematikambassadørerne bliver frikøbt fra. Matematik kompetenceudvikling I Halsnæs Kommune er der ca. 90 matematiklærere. De ca. 75 har en linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende dertil. I skoleåret 2015/16 er der 16 lærere tilmeldt linjefagsuddannelse i matematik. Gennemførslen af linjefagsuddannelse i matematik har for hovedparten af matematiklæreren foregået under andre læringssyn, metoder mm. Der ses derfor et behov for en generel kompetenceudvikling af lærerne til det fornyede læringsbegreb og arbejdet med læringsmål. 3
4 Forslaget indebærer et frikøb af alle matematiklærere til kompetenceudvikling i skoleåret 2016/17. Den afsatte ressource i forslaget tager udgangspunkt i udgiften til, at alle matematiklærere har 4 hele uddannelsesdage i læringsmålstyring, metode, matematisk IT-didaktik og generelle ITkompetencer. Ved afsættelsen af ressourcen forudsættes, at udgiften til kursusafholdelsen holdes inden for den afsatte ramme til kompetenceudvikling på skoleområdet. Forslaget vil betyde et generelt kompetenceløft af alle matematiklærere i Halsnæs Kommune og dermed en forbedret undervisning i faget, der kan styrke elevernes læring og præstationer i matematik. Forslaget indebærer en meransættelse af lærere svarende til 1,6 lærerstilling i skoleåret 2016/17. Matematik samarbejde med andre aktører Der har i en årrække været et samarbejde mellem folkeskolerne i Halsnæs Kommune og Frederiksværk Gymnasium og HF omkring talenthold for udskolingselever både i humanistiske fag og naturfag. I Unge- og kulturcenteret er der kommende år etableret valghold på tværs af skolerne (iværksætteri, kinesisk og junioridrætslederuddannelsen). Derudover afholder Unge- og kulturcenteret flere ungdomsskolehold bl.a. i spansk og engelsk. Efter implementering af folkeskolereformen med den forlængede skoledag har det ikke været muligt at opretholde talenthold på gymnasiet. Forslaget indebærer afsættelse af midler til talenthold i matematik i udskolingen som kan varetages i et samarbejde mellem folkeskoler, Unge- og kulturcenteret og gymnasiet, som et valgfag. Forslaget har effekt fra skoleåret 2016/17 og tager udgangspunkt i oprettelsen af 2 hold. Beregningen tager udgangspunkt i den aktuelle omkostning, der er beregnet til oprettelsen af valgfag i Unge- og kulturcenteret. Derudover indeholder forslaget afsættelse af midler til en poweruge, hvor elever i 9. klasse i en uge kan modtage 2 timers ekstra matematik dagligt i en uge efter almindelig skoletid. Der er klasser i kommunen. Det giver en årlig merudgift på kroner. Med folkeskolereformen er der åbnet op for godkendelse af nye valgfag. Forslaget indebærer udarbejdelse af en beskrivelse og læringsmål for et talenthold i matematik. Valgfaget har den klare fordel at være tænkt ind som en del af skoleugen på linie med de andre valgfag i Unge- og kulturcenteret. Organiseringen af holdet skal aftales nærmere mellem de involverede aktører, men kunne oplagt være organiseret i Unge- og Kulturcentret på linie med de øvrige valgfag. Faget kan evt. varetages af matematiklærere på gymnasiet eller i et samarbejde mellem flere lærere. Oprettelsen af talenthold kan tænkes sammen med forslaget om etablering af fablab som beskrevet i budgetforslaget herom. Talentholdsundervisningen kunne tænkes helt delvist varetaget i dette matematiske laboratorium. 4
5 Resultater af test og prøver i matematik viser, at der er få elever der præsterer højt i faget. Derfor er der et behov for at arbejde med netop denne målgruppe, således at også de elever med særlige evner bliver så dygtige som de kan. Udover talenthold skal der satset på et udvidet samarbejdet mellem flere aktører for at højne elevernes faglige præstationer i matematik. Herunder indebærer forslaget en igangsættelse af poweruger som supplerende tilbud op til prøveperioder efter skoletid i alle 9. klasser. Det kunne være i et samarbejde med gymnasiet herunder med gymnasieelever, der kan assistere matematiklæreren i et intensivt forløb. Der tænkes i intensive træningsforløb op til 9. klasseprøverne, der vurderes at have effekt på præstationerne. Derudover skal mulighederne for at få civilsamfundet og de frivillige i spil med henblik på at støtte styrkelsen af matematik. Det kan være i form af lektiehjælp mm. fx i et samarbejde mellem idrætsforeningerne/skolerne undersøges nærmere. Talenthold i udskolingen forventes at kunne styrke præstationer i matematik for de dygtigste matematikelever og dermed være med til at hæve det samlede niveau. Poweruger i 9. klasse forventes at kunne styrke de faglige præstationer for alle elever i 9. klasse. Oprettelse af talenthold og poweruger vil indebære en mindre meransættelse af matematiklærere. Holddeling til talentudvikling og ressourcesvage elever på mellemtrinnet Aktuelt tildeles der en ressource på 30 timer årligt til holddeling pr. klasse. Det er en ressource der typisk anvendes i fag, hvor der anvendes særlige faglokaler eks. håndværk og design, hvor der ikke er fysisk plads til en hel klasse (og ikke heller ikke ville være læringsmæssigt optimalt) og ved eks. andet fremmedsprog tysk/fransk, hvor eleverne fra 5. klassetrin kan vælge sprog og derfor bliver opdelt i flere hold. Holddelingsressourcer kan med fordel anvendes differentiering af undervisningen. Det giver således mulighed for at tilpasse undervisningen til elever med særlige evner såvel som til elever med særlige behov. Forslaget indebærer en afsættelse af ressource til holddeling i matematik til alle klasser på mellemtrinnet (4.-6. klasse) på 30 timer årligt. Forslaget har effekt fra skoleåret 2016/17 Resultaterne af de nationale test i matematik viser, at vi i Halsnæs Kommune allerede i indskolingen og mellemtrin ikke har mange elever der præsterer højt. Dette forslag ses derfor at kunne styrke talentudviklingen og de særlige evner i matematik i en tidligere alder, således at interesse, motivation og kompetencer styrkes tidligere. Holddelingsressourcen giver samtidig mulighed for kontinuerligt at arbejde med den svagest præsterende del af elevgruppen i matematik, således at der mere målrettet kan sættes ind mod de specifikke indlæringsvanskeligheder der kan være i forhold til matematikfaget herunder tilfælde af dyskalkuli (talblindhed). Prioriteringen af mellemtrinnet i dette forslag tager afsæt i et generelt højt niveau i de faglige præstationer i indskolingen samt at der ønskes etableret andre talentudviklingstiltag i udskolingen (jf. andet forslag herom). 5
6 Mellemtrinnet på skolerne er ofte et sted i skolelivet, hvor der har kunnet konstateres et fald i de faglige præstationer. Det er også i disse år, at der er en tendens til faldende forældreengagement i skolelivet. Forslaget vil skabe styrkede rammer for matematik læring i folkeskolen for alle elever på mellemtrinnet og differentieret til forskellige målgrupper. Forslaget vil indebære en meransættelse af lærere svarende til ca. 1,6 fuldtids lærerstillinger. Matematiske aktiviteter og redskaber Til indkøb af undervisningsmaterialer på skolerne er der begrænsede midler. Der fordeles et rådighedsbeløb pr. elev som skal deles mellem alle fagene. Den nuværende ramme giver typisk blot mulighed for indkøb af lærebogssystemerne. Derfor er andre typer af materialer, der kan bringe matematikfaget mere i praktisk anvendelse ikke særlig højt prioriteret/ikke muligt at prioritere. Forslaget indebærer afsættelse af kroner til etablering af et fablab beregnet til en klasse med en række redskaber herunder robotter og 3D printere, som skal kunne tilgås på tværs af hele skolevæsenet. Derudover indeholder forslaget en afsættelse af en pulje på kroner pr. skoleafdeling (i alt kroner). Puljen skal være øremærket spil, materialer og redskaber, der giver lærerne større mulighed for at bringe den praktisk anvendelige dimension ind i faget. Forskning på området konkluderer at matematikundervisning har større effekt ved anvendelse af modellering for matematikteorien kommer i anvendelse. Det kan være i spil, i observationer, målinger, programmering mm. Udvælgelsen af matematikmaterialer på skolerne skal ske efter en koordineret inspiration og vurdering på tværs af skolevæsenet. Her vil matematiklærere (evt. matematikambassadører), læringsvejledere og administration kunne varetage den koordinerende og inspirerende rolle. Fablab vil kunne placeres på en skole eller i Unge- og kulturcenteret. Det vil kunne anvendes til hele klasser såvel som talenthold, der skal have andre udfordringer i faget. Endelig kan fablab anvendes tværfagligt - oplagt i forbindelse med de øvrige naturvidenskabelige fag. Fablab kan udvikles løbende og kan virke til inspiration for indkøb af lokale materialer på de enkelte matrikler. Udgifterne til fablab indeholder indkøb af robotter, 3D-printere, programmering og animation (herunder LEGO el. lign). Derudover indeholder forslaget udgifter til indretning af lokalet i form af møbler, elektriker, kontorartikler og materialer. Herudover indeholder forslaget afsættelse af en ½ lærerstilling, som skal varetage kompetenceudviklingen af de klasser (elever og lærere) der anvender fablab. Derudover skal læreren med ansvaret for fablab sørge for driften af lokalet samt løbende udvikling af det. Forslaget kan give matematikundervisningen en styrket kvalitet ved en praktisk anvendelse af faget med forståelsesmæssige fordele ved at gøre det praksisnært samt motiverende ved en øget variation i undervisningen. 6
Udskoling og ungdomsuddannelse
Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereHandleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereBudget 2016-2019 - Hovedoversigt - Ændringsforslag til budgettets 2. behandling Forslagsstiller:
Budget 2016-2019 - Hovedoversigt - Ændringsforslag til budgettets 2. behandling Forslagsstiller: Ø 1.000 kr Forslag 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Overslag 2019 Indtægter i alt 2.075.695 2.092.351 2.117.101
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereUdvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.
Udvidelsesforslag 2016 2019 NR: U 2.3 1-1 IT-løsning til alle elever Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFolkeskolereform i København
Folkeskolereform i København Møde med skolebestyrelser d. 26. august 2013 Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Trin 1 (fra skoleåret 2014/2015): Lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne frivillig
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereStatusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereFremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereUdvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.
Udvidelsesforslag 2016 2019 NR: U 2.2 1-1 IT-løsning til alle elever Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereSkibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011
Skibet Skole i bevægelse Præsentation for forældrene 12. maj 2011 Program Velkomst 5 min. Økonomisk tilpasning / besparelser 5 min. Baggrund for skolen i bevægelse 5 min. Vejle Kommunes projekt for skolerne
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs merePolitisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.
6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som
Læs mereReformen og undervisning i fremmedsprog
Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereProjektkatalog for SMIL(E) projekter
KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan
Læs mereInformation til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012
Information til alle forældre på Humlebæk Skole Nr. 7 juni 2012 Kære forældre Vi nærmer os nu afslutningen på det første skoleår efter fusionen. Der har været mange praktiske problemstillinger, der skulle
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereBeskrivelse og resultater i forsøg med øget løfteevne i Virksomhedsøkonomi
Beskrivelse og resultater i forsøg med øget løfteevne i Virksomhedsøkonomi Skole: ZBC Næstved Tidsrum: August 2015 Maj 2016 Forsøg 1 Ansvarlig: Nikolaj Ruwald Trin/klasser: 1.g (1h og 1b) - En fokusklasse
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereHareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012
Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering
Læs mereStatus på strategiarbejdet på Vordingborg Kommunes skoler
Status på strategiarbejdet på Vordingborg Kommunes skoler Målfastsættelse, evaluering, dansk og matematik Generelt på skoleområdet Der er i efteråret 2015 samarbejdet med samtlige fem distriktsskoler om
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereOversigt over udvidelsesforslag budget 2016 Børn- og Skoleudvalg
Oversigt over udvidelsesforslag budget 2016 Børn- og Skoleudvalg Nr. Projektnavn Basis 2016 2016 2017 2018 2019 Prioritet 1 EUD 10 0,000 0,250 0,250 0,250 0,250 1 2 Projekt "Jeg bor ved Vadehavet" 0,000
Læs mereProjektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund
Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund KL inviterer forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i 15-20 kommuner til at deltage
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereHelhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune
2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2844544 Indstilling: Indstilles til tilskud Indstilles med forbehold Indstilles til afslag X Projektdata: Ansøgers navn Roskilde Tekniske Skole Projektets navn
Læs mere