KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version marts 2014 ROJ

Transkript

1 KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin marts 2014 ROJ

2 Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge Byg g Miljø?... 5 Hvrfr Byg g Miljø?... 5 Brugere, lgin g rettigheder... 6 Registreret ejer... 6 Prjektets ejer... 6 Lgin... 6 Fuldmagt g tilknyttede ansøgere... 7 Fuldmagt med NemLg-in... 7 Fuldmagt sm dkumentatinskrav... 7 Tilknyttede ansøgere... 8 Sted Søgesiden Hvad gælder i mrådet? Aktiviteter Aktivitetssiden Udvalgte aktiviteter Alle aktiviteter Aktiviteter g sager Prjekt Sammenhæng mellem prjekt, aktiviteter, sager g dkumentatin Prjektsiden Enkeltsagssiden Dkumentatin Frhld, der kan påvirke din sag Siden: Mine prjekter Ansøgning Siden: Indsend ansøgning... 17

3 Enkeltsagssiden under sagsbehandling Kmmunens sagsbehandling Regelmatrix... 19

4 Om denne vejledning Frmålet med denne vejledning er at give en verrdnet frståelse af de enkelte begreber i Byg g Miljø samt et verblik ver, hvrdan de indgår i sammenhængen. Vejledningens primære målgruppe er medarbejdere i kmmunerne g i Kulturstyrelsen, der skal arbejde med Byg g Miljø, g sm har brug fr verblik. bygge- g miljøsagsbehandlere medarbejdere fra brgerservice administratrer af Byg g Miljø Prfessinelle brugere vil evt. gså kunne have glæde af Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø. Se gså den mere specifikke vejledning: Sagsbehandler i Byg g Miljø

5 Krt m Byg g Miljø Hvad er Byg g Miljø? Byg g Miljø er en selvbetjeningsløsning, hvr brgere g virksmheder kan søge m tilladelse i alle bygge- g fredningssager. Inden fr miljø dækker Byg g Miljø følgende mråder: Etablering g sløjfning af jrdvarmeanlæg Vandindvinding Anmeldelse g afmelding af lietank Håndtering af regnvand g spildevand Våd g tør natur samt sten- g jrddiger Kmmuner g Kulturstyrelsen kan mdtage de indsendte ansøgninger, evt. gennem integratin til ESDH- eller fagsystem. Byg g Miljø understøtter desuden den løbende kmmunikatin med ansøgerne igennem hele prcessen indtil sagens afslutning. Byg g Miljø er et landsdækkende system. Ngle kmmuner har dg ikke tilmeldt sig Byg g Miljøs miljøsager, g enkelte kmmuner har slet ikke Byg g Miljø. Hvrdan kan ansøgerne bruge Byg g Miljø? I Byg g Miljø får brgerne g virksmhederne hjælp til at udarbejde g indsende ansøgninger. Byg g Miljø er udfrmet med henblik på både den almindelige brger uden særlige frudsætninger, mindre virksmheder g den prfessinelle byggerådgiver, der skal håndtere ansøgninger til meget stre g kmplekse prjekter. Ansøgeren bliver trin fr trin guidet gennem hvedfrløbet: vælg sted, vælg aktivitet, se prjekt g pfyld dkumentatinskrav samt indsend ansøgning. Sted Aktiviteter Prjekt Ansøgning Hvrfr Byg g Miljø? Gevinsterne ved Byg g Miljø består først g fremmest i, at kmmunerne vil mdtage ansøgninger digitalt med rette dkumentatin fra begyndelsen. Det betyder, at sagsbehandleren sparer tid i selve ansøgningssituatinen, frdi der er færre tvivlsspørgsmål, der skal besvares, g frdi det i mindre mfang vil være nødvendigt at spørge efter supplerende plysninger. Brgere g virksmheder kan frvente krtere ansøgningsfrløb, frdi spørgsmål g svar i frbindelse med rekvirering af supplerende plysninger typisk er en af de stre tidsrøvere i frbindelse med sagsbehandlingen.

6 Brugere, lgin g rettigheder Brugerne af Byg g Miljø består af dels ansøgere g deres rådgivere, dels af kmmunens sagsbehandlere samt kmmunale g centrale administratrer af systemet. Man kan bruge dele af Byg g Miljø uden at være lgget på, men skal lgge på, før man får mulighed fr at udarbejde dkumentatin g indsende ansøgningen. Registreret ejer En registreret ejer er den registrerede ejer af det sted, dvs. den matrikel, ejendm eller del af ejendm, sm ansøgningen vedrører. Byg g Miljø har ikke mulighed fr at verificere, m en ansøger er registreret. Prjektets ejer Prjektets ejer er den persn, der har startet prjektet ved at lgge på Byg g Miljø, valgt et sted g aktiviteter. Prjektets ejer er ikke nødvendigvis den registrerede ejer, men kan fx være en rådgiver. Lgin Visningen af ngle af siderne på Byg g Miljø varierer afhængigt af, m man er lgget ind. Ansøgere lgger på med NemId. Sagsbehandlere g administratrer lgger på sagsbehandlingssiden (sag.byggmilje.dk) via Danmarks Miljøprtal: brugerrettighedsstyring til sagsbehandling. Kmmunerne skal aktivt tilmelde deres medarbejdere sm brugere. Læs evt. mere m tildeling af rller i Danmarks Miljøprtal i vejledningen Sagsbehandler i Byg g Miljø.

7 Fuldmagt g tilknyttede ansøgere Sm brger kan man ansøge selv, eller man kan give fuldmagt eller tildele rettigheder til anden, fx en rådgiver: Ansøgeren kan tildele fuldmagt via NemID s fuldmagtsløsning, Ansøgeren kan give læse-, bidrage- eller indsenderettigheder til andre persner, herefter kaldet tilknyttede ansøgere. Ansøgeren kan give fuldmagt sm en del af prjektets dkumentatin. Hvis det ikke er den registrerede ejer selv, der har prettet sagen i Byg g Miljø, men fx en rådgiver, er det denne, der skal invitere andre relevante, herunder ejeren ind på sagen. Fuldmagt med NemLg-in Ansøger kan tildele fuldmagt til en anden persn via NemID s fuldmagtsløsning, fx til en rådgiver. Fuldmagten bliver registreret i Byg g Miljø, g når rådgiveren herefter lgger på Byg g Miljø, vil han få vist en side med en liste ver persner han har fået tildelt fuldmagt af. Han kan derefter vælge, hvem han vil lgge ind på vegne af. Når man er lgget ind med en fuldmagt, agerer man fuldt ud sm den persn, man har fået tildelt fuldmagt af, g man vil derfr kunne starte prjekter, udarbejde dkumentatin g indsende sager, samt se ansøgers CPR-nummer, adresse m.m. Man kan ikke give fuldmagt til en virksmhed sm sådan, men kun til navngivne medarbejdere. Fuldmagt sm dkumentatinskrav En rådgiver kan lgge ind med sit medarbejder-id g på en ansøgers vegne starte et prjekt, vælge aktiviteter g udarbejde dkumentatin. Han bliver mødt af dkumentatinskravet Fuldmagt, sm ansøger skal udfylde sm en del af ansøgningen. Herefter kan rådgiveren sende ansøgningen ind. Fuldmagten kan underskrives med en digital signatur. Hvis man ikke ønsker at benytte en digital signatur, gives mulighed fr at udskrive et underskriftsdkument, sm kan underskrives i hånden g efterfølgende indscannes g vedhæftes til dkumentatinskravet.

8 Tilknyttede ansøgere Ansøger kan invitere andre til at deltage i sit prjekt sm tilknyttede ansøgere. Denne funktin kan bruges, hvis man fx vil have en klakmester eller en arkitekt til at indsende tegninger sm en del af prjektets dkumentatin. Der er mulighed fr at tildele rettigheder til at: se prjektet, udarbejde dkumentatin, eller indsende sager i prjektet. Desuden er der mulighed fr at give en anden persn rettigheder på samme niveau sm prjektets ejer. Dette medfører, at denne persn har mulighed fr at slette prjektets ejer fra prjektet. Denne mulighed kræver, at persnen først har fået tildelt en af de andre rettigheder g har accepteret invitatinen. På prjektsiden klikker man på Tilknyttede ansøgere : Man får herefter vist en liste ver de ansøgere, der er tilknyttet prjektet med mulighed fr at redigere i de tildelte rettigheder. Sm udgangspunkt vises kun prjektets ejer på denne liste. Klik på Invitér tilknyttet ansøger fr at invitere andre med i prjektet:

9 På den følgende side udfyldes navn g adresse på den persn, man vil tilknytte, samt en krt besked til mdtageren. Når man klikker på Send invitatin, sendes en til mdtageren med en invitatin. Når invitatinen er accepteret, træder de tildelte rettigheder i kraft. Disse rettigheder kan derefter redigeres på versigtssiden ver tilknyttede ansøgere. Hvis en persn tildeles rettigheder til at indsende ansøgninger i prjektet, vil denne persns kntaktplysninger fremgå af ansøgningen, så sagsbehandler har mulighed fr at kntakte persnen i frbindelse med sagsbehandlingen. Funktinen Tilknyttede ansøgere kan gså benyttes, hvis man ønsker at få hjælp til ansøgningsprcessen af myndigheden. I så fald tildeler man en navngiven persn læserettigheder, g denne kan så se prjektet g på den måde medbetjene ansøgeren.

10 Sted Sted Aktiviteter Prjekt Ansøgning Udgangspunktet fr en ansøgning er et sted. Stedet kan være en adresse, en matrikel, en ejendm på matriklen eller en blig- eller erhvervsenhed i ejendmmen. Brugeren kan finde eller udpege stedet på søgesiden. Søgesiden Man kan søge efter et sted eller udpege det på krtet. En ansøger, der er lgget på Byg g Miljø, kan få vist en versigt ver de steder, vedkmmende ejer. På søgesiden viser Byg g Miljø infrmatin m det sted, ansøgeren har valgt. Det betyder, at ansøgeren får adgang til infrmatin m regler g frhld, der gælder her. dette skærmbillede. De frskellige typer af infrmatin vises i lag (se nedenfr m lag g kilder). Man kan kun få vist ét lag ad gangen på Man skal markere, hvilket lag man vil have vist. Sammen med markeringen er der mulighed fr at se signaturfrklaring. Når et sted er valgt, kmmer ansøgeren videre i frløbet md en ansøgning ved at vælge Start dit prjekt her. Hvad gælder i mrådet? Byg g Miljø søger i en række kilder fr at vise data fr det valgte sted. Data fr hver kilde vises sm et lag på krtet. Der er kun mulighed fr at se de lag, der er relevante fr det pågældende sted. Udvalget af lag styres af Byg g Miljøs regelmatrix Følgende undersøges: Kmmuneplan g lkalplaner

11 Hvis kmmuneplanen findes digitalt, fører et link direkte til en pdf-udgave af den. Hvis lkalplanerne findes digitalt, fører et link direkte til en pdf-udgave af dem. Bygge- g beskyttelseslinjer Frtidsmindebeskyttelseslinjen g 2 m buffer mkring fredede frtidsminder Kirkebyggelinjen Klitfredningslinjen Skvbyggelinjen Strandbeskyttelseslinjen Sø- g åbeskyttelseslinjen Fredning Fredede bygninger Fredede mråder Beskyttede sten- g jrddiger Bevaringsværdige bygninger Frurening Jrdfrurening, V1 (vidensniveau 1 svarende til mistanke m frurening) Jrdfrurening, V2 (vidensniveau 2 svarende til knstateret frurening) Tinglysning Landzne, byzne eller smmerhusmråde Beskyttet natur EF-fuglebeskyttelsesmråder Ramsarmråder EF-habitatmråder Beskyttede naturtyper Beskyttede vandløb Natur- g vildtreservater Fredskv Råstfmråder Drikkevandsinteresser Vandindvindingsbringer Nitratfølsmme indvindingsmråder Varmeplaner Spildevandsplaner

12 Aktiviteter Sted Aktiviteter Prjekt Ansøgning En aktivitet er et stykke arbejde, ansøgeren ønsker at udføre på det valgte sted. Aktivitetssiden Man vælger aktiviteter ud fra en liste ver frskellige typer af aktiviteter. Byg g Miljø indehlder t aktivitetslister: Udvalgte aktiviteter g Alle aktiviteter. Ansøgeren kan springe frem g tilbage mellem de t lister uden at miste aktiviteter, der allerede er valgt. Hver aktivitet består af en verskrift g en frklarende tekst. Udvalgte aktiviteter Sm udgangspunkt vises en liste ver udvalgte aktiviteter. De er samlet i hvedgrupper, sm hver indehlder de mest gængse aktiviteter, sm brgere søger m tilladelse til: Nybygning Tilbygning Ombygning g ændring Nedrivning Vand, varme g energi Fredede bygninger, bjekter g mgivelser mv. Planmæssig frespørgsel (fx spørgsmål til en lkalplan) Listen med udvalgte aktiviteter indehlder kun aktiviteter, der er relevante fr det valgte sted. Det betyder, at der vil være frskel på, hvilke aktiviteter der vises, alt efter m stedet er fx en lejlighed i København, en gård på Midtfyn eller en prduktinsbygning i Aalbrgs industrikvarter.

13 Når man sm ansøger har valgt en aktivitet fra en hvedgruppe, bliver man guidet igennem frskellige præciserende underpunkter. Udvalg g gruppering af aktiviteter styres af Byg g Miljøs regelmatrix. Alle aktiviteter Ansøgeren kan vælge at se alle aktiviteter. Denne liste indehlder alle de aktivitetstyper, man kan ansøge m i Byg g Miljø. Ansøgeren har mulighed fr at søge i listen. Systemet søger i verskrifter g frklarende, krte tekster fr de enkelte aktiviteter. Aktiviteter g sager Enhver aktivitetstype, der kan vælges, relaterer sig til en bestemt sagstype. Fr byggesager svarer sagstyperne til kapitlerne i Bygningsreglementet. Fr miljøsager g sager på Kulturstyrelsens mråde er pdelingen i sager hængt p i lvgrundlaget, dvs. de relevante paragraffer i lvgivningen. Aktivitetstyperne er fastsat ud fra en vurdering af, hvad der giver mening fr en ansøger. Flere frskellige aktivitetstyper kan høre til samme sagstype. Men det skal brugeren ikke tage stilling til: Byg g Miljø frdeler autmatisk aktiviteterne på relevante sager g rienterer undervejs brugeren herm. Ved frdeling af aktiviteter på sager følger Byg g Miljø enkeltsagsprincippet. Det indebærer, at der prettes én sag pr. myndighedsafgørelse. Tilsvarende vil hver sag munde ud i én ansøgning. Frdelingen af aktiviteter på sager styres af Byg g Miljøs regelmatrix.

14 Prjekt Sted Aktiviteter Prjekt Ansøgning Sammenhæng mellem prjekt, aktiviteter, sager g dkumentatin Et prjekt består af de sager, ansøgeren skal søge m tilladelse til fr at udføre de ønskede aktiviteter. Hver aktivitetstype har et nærmere defineret sæt krav til den nødvendige dkumentatin g bestemmer således, hvilke dkumentatinskrav ansøgerne bliver præsenteret fr. Det valgte sted kan medføre en række supplerende dkumentatinskrav, fx hvis stedet er beliggende i et beskyttet naturmråde. Dkumentatinskravene er altså bestemt af den valgte aktivitet g det valgte sted. Dkumentatinskrav til de enkelte aktivitetstyper er fastlagt i lvgivningen g styres af Byg g Miljøs regelmatrix. Eksempel på et prjekt i Byg g Miljø: Prjekt Byggesag 1 Byggesag 2 Miljøsag Aktivitet: Aktivitet: Aktivitet: Aktivitet: Nedrivning af enfamiliehus Opførelse af nyt enfamiliehus Opførelse af garage ver 50 m 2 Sløjfning af brønd (vandindvinding) Dkumentatin: Fx Vælg bygning Dkumentatin: Fx Plantegninger Dkumentatin: Fx versigtstegning ver grunden Dkumentatin: Fx Indtegn anlæg på krt

15 Prjektsiden Prjektsiden giver et verblik ver de sager, prjektet mfatter. Sm ansøger bestemmer man selv, hvr mange aktiviteter man vil samle i prjektet. Man kan tilføje eller fjerne aktiviteter i løbet af prcessen. Fra prjektsiden har ansøgeren adgang til alle de sager, der indgår i prjektet. Det gælder uanset m ansøgningen har status af kladde, eller den er indsendt. rettigheder side 6). På prjektsiden får man mulighed fr at dele sit prjekt med andre, helt eller delvist (se Brugere, lgin g Prjektsiden er indgangen til enkeltsagssiden, hvr man kan udarbejde eller vedhæfte dkumentatin til ansøgningen. Enkeltsagssiden Hver sag har sin egen side, hvr man kan udarbejde eller vedhæfte den krævede dkumentatin. Antallet af dkumentatinskrav til sagen vises i en bar både på enkeltsagssiden g på prjektsiden. Det kræver rettigheder at udarbejde dkumentatin g indsende ansøgninger. Derfr skal man være lgget på. Først når man er lgget på, bliver de frskellige muligheder fr udarbejdelse af dkumentatin aktive g klikbare. Sm ansøger behøver man ikke aktivt at gemme den dkumentatin, sm man har udarbejdet eller vedhæftet en sag. Byg g Miljø gemmer løbende, gså når man frlader et skærmbillede. Det gør det muligt at afbryde arbejdet fr at vende tilbage senere g frtsætte, hvr man km til. Dkumentatin Krav m dkumentatin kan pfyldes enten ved at udarbejde dkumentatinen direkte i Byg g Miljø eller ved at vedhæfte filer. Det vil fremgå af det enkelte dkumentatinskrav, hvilken frm dkumentatinen skal have. Det kan dreje sig m fx: Beskrivelse i tekstfrm Udpegning på krt Indtegning på krt Udfyldelse af frmular Desuden vil der fr ngle krav være mulighed fr at søge dispensatin, ligesm man kan angive at et givet dkumentatinskrav anses fr irrelevant.

16 Frhld, der kan påvirke din sag Under den enkelte sag har ansøgeren adgang til en side, der viser de regler g frhld, der gælder på det valgte sted, g sm er relevante fr den enkelte sag. Der søges i de samme kilder sm fr det valgte sted på søgesiden, her blt yderligere filtreret efter relevans fr den pågældende sag. Data fr hver kilde vises sm et lag på krtet. På denne side kan man vælge at få vist flere lag på én gang. Man markerer, hvilke lag man vil have vist. Udvalget af frhld, der kan påvirke den enkelte sag, styres af Byg g Miljøs regelmatrix. Siden: Mine prjekter Sm ansøger kan man altid lgge på g se sine egne prjekter g de prjekter, man har fuldmagt eller delvis adgang til. Siden findes sm link fra frsiden samt sm underpunkt til ansøgerens lgin øverst til højre på skærmen. Prjekterne har sm udgangspunkt navn efter det sted, de vedrører, men de kan frit mdøbes af ansøgeren. Ansøgeren kan desuden rganisere prjekterne i mapper. Det har især betydning fr prfessinelle rådgivere, der kan have mange sideløbende prjekter.

17 Ansøgning Sted Aktiviteter Prjekt Ansøgning Siden: Indsend ansøgning Ansøgeren indsender hver sag fr sig. Efter indsendelsen vises en kvittering på skærmen, g ansøgeren har mulighed fr at dwnlade kvitteringen. Kvitteringen fr indsendelse er ikke ensbetydende med, at kmmunen har kvitteret fr mdtagelsen. Enkeltsagssiden under sagsbehandling Når ansøgningen i en sag er sendt af sted, viser en statusbar hvr langt behandlingen af sagen er kmmet. Desuden vises sagens status. Ansøgeren kan gså se krrespndance med kmmunen, både ansøgning g dkumentatin, sm brgeren selv har sendt, g meddelelser fra sagsbehandleren. Brugeren bliver adviseret ved en sms eller en efter eget valg, når der er en ny besked fra sagsbehandleren.

18 Kmmunens sagsbehandling Byg g Miljø mfatter et særligt website, hvr kmmunens sagsbehandlere kan lgge på med lgin fra Danmarks Miljøprtal. Her kan man se indsendte ansøgninger g supplerende dkumentatin, g man kan tilføje ansøgningen sagsnummer samt andre plysninger samt krrespndere med ansøgeren. Ansøgeren vil i sin liste ver krrespndance vedrørende sagen kunne se alle angivelser, sm kmmunen har tilføjet sagen. Se vejledningen: Sagsbehandler i Byg g Miljø. Byg g Miljø kan integreres med kmmunens fag- eller ESDH-system. Det betyder, at ansøgninger, bilag g tilhørende data autmatisk verføres hertil, g at sagsbehandleren gennem det pågældende fag- eller ESDH-system vil kunne kmmunikere med brgeren. Hvis der er etableret en integratin, vil det ikke være nødvendigt at bruge Byg g Miljøs sagsbehandleradgang.

19 Regelmatrix Kernen i Byg g Miljø er en mfattende g meget detaljeret regelmatrix. Den styrer: visningen af, hvad der gælder fr det enkelte sted visning af relevante aktiviteter fr et givet sted frdelingen af aktiviteter på sager visning af dkumentatinskrav fr den enkelte sag visningen af, hvad der påvirker den enkelte sag. Ud fra en række betingelser sætter matricen regler p fr, hvilke kilder der er relevante g derfr skal vises i frbindelse med stedet g sagen. Regelmatricen indehlder gså regler fr, hvilken dkumentatin, der er nødvendig fr at ansøge. Regelmatricen er funderet i en meget dybtgående analyse af lve, regler g administrative arbejdsgange, fretaget af en str gruppe faglige g juridiske specialister. Indhldet i regelmatricen kan knfigureres af centrale administratrer, så fx lvændringer let kan reflekteres i løsningen. Det er ikke nødvendigt at kende til regelmatricen fr at udarbejde g indsende ansøgninger i Byg g Miljø.