Tolvmandssektionens årsberetning lang vej til et scenarie, hvor vækst, udvikling og investeringer står øverst på dagsordenen.

Transkript

1 Medlemsblad for Tolvmandssektionen - sektionen for de større erhvervsorienterede jordbrugsbedrifter beretning oktober 2011 Tolvmandssektionens årsberetning Året der gik I lighed med de foregående år blev 2010/11 et år med en række udfordringer for landbruget i Danmark. Som for resten af samfundet var den økonomiske og finansielle situation med til at sætte rammerne for erhvervet og selvom driftsresultaterne i en vis udstrækning viste en forbedring i forhold til de tidligere år, er der stadig lang vej til et scenarie, hvor vækst, udvikling og investeringer står øverst på dagsordenen. Uvished om rammevilkårene Året var i høj grad også præget af den store uvished om fremtiden for mange bedrifter blandt andet som følge af implementeringen af ikke mindst EU s vandrammedirektiv. Selvom det vedvarende pres fra blandt andet landbruget førte til en række afklaringer og til dels forbedringer af situationen, er der stadig mange uacceptable elementer og mange spørgsmål som stadig udestår. Fortsættes på næste side

2 Helt afgørende i denne forbindelse er, hvordan de fremtidige rammevilkår vil blive udformet. EU s direktiver skal implementeres i dansk lovgivning, men det er nu op til de danske politikere at sikre, at det sker på en måde, der ikke handicapper et helt erhverv i den internationale konkurrence. Der udestår således stadig et stykke arbejde med at få landbrugets samfundsøkonomiske betydning for velfærd, arbejdspladser og indtjening slået fast i både politikernes og den brede befolknings bevidsthed, således at det bliver en fælles interesse at sikre vores fremtid. Realisering af mærkesag for Tolvmandssektionen Netop historien om landbrugets bidrag til det danske samfund er en central del af den nye fortælling Landbrug & Fødevarers store imagekampagne, som blev sat i søen i Kampagnen er udtryk for et paradigmeskift i landbrugets kommunikation med omverdenen, der blandt andet består i, at der fremover skal være en konstruktiv, løsningsorienteret tilgang til omverdenens krav. Paradigmeskiftet betyder, at erhvervet italesættes på en ny måde i forhold til omverdenen, og den nye fortælling handler om at samle de gode historier om erhvervet. Kommunikation og image-pleje for landbruget har i mere end 10 år været et af de projekter, som Tolvmandssektionen har arbejdet intenst for at få realiseret. Det er derfor meget tilfredsstillende, at det lykkedes at opnå enighed om en nytænkende og målrettet indsats på dette område. Den nye fortælling ligger i klar forlængelse af de nye politiske arbejdsmetoder, som blev lanceret i forbindelse med dannelsen af Landbrug & Fødevarer og selvom det er en langvarig proces at ændre opfattelsen af et helt erhverv, er der fra Tolvmandssektionens side fortsat ingen tvivl om, at det er den rigtige kurs. Fortsat mandat til strategien Dette blev også slået fast i forbindelse med de to ekstraordinære delegeretmøder, der i årets løb blev afholdt i Landbrug & Fødevarer, og hvor der blandt andet gennem valget af den 2 tidligere næstformand Niels Jørgen Pedersen til formand blev givet et klart mandat til at fortsætte den hidtidige strategi. At Landbrug & Fødevarer efter kun to år måtte vælge ny formand skyldtes som bekendt, at Michael Brockenhuus-Schack blev ramt af sygdom og i den forbindelse valgte at trække sig fra formandsposten. Som resten af organisationen modtog Tolvmandsudvalget denne besked med stor beklagelse, da hans indsats og betydning for succesen i forbindelse med dannelsen af Landbrug & Fødevarer ikke kan undervurderes. Fuld opbakning til den valgte linje Årets første ekstraordinære delegeretmøde blev afholdt i marts måned, hvor man valgte at holde et møde med Grøn Vækst og vandplanerne som tema, da der fra visse sider blev givet udtryk for utilfredshed med Landbrug & Fødevarers håndtering af udfordringerne på miljøområdet og informationsniveauet til medlemmerne. Denne utilfredshed gav også senere på året anledning til såkaldte traktordemonstrationer rundt om i landet, der kulminerede med en demonstration i centrum af København. Som det flere gange er understreget, bakker Tolvmandsudvalget fuldt op om Landbrug & Fødevarers politiske strategi med at søge dialog frem for konfrontation, og udvalget er overbevist om, at vejen frem mod bedre vilkår for landbruget i Danmark er ved at være en del af løsningen på de udfordringer, der er på blandt andet miljøområdet. Der skal peges på alternative løsninger og sættes fokus på, hvordan man kan kombinere et værdifuldt, konkurrencedygtigt landbrugserhverv med hensynet til natur og miljø. Når det er sagt, kan det altid diskuteres, om kommunikationen med baglandet kunne have været bedre eller grebet anderledes an, men det vigtigste er at se på, hvad der kan gøre en forskel og være med til at sikre et konkurrencedygtigt erhverv også i de kommende år. Tolvmandssektionen som central aktør I arbejdet med at sikre interesserne for de større, erhvervsorienterede jordbrugsbedrifter er Tolvmandssektionen en central aktør. Både når det handler om miljøspørgsmål, skattepolitik eller EU s landbrugspolitik har sektionen hele tiden medlemmernes interesser for øje. Sektionen løfter derved en opgave, som ikke varetages af andre i Landbrug & Fødevarer. Det er derfor også fremover vigtigt, at der er opbakning til sektionen og et stabilt medlemsgrundlag, da sektionens mulighed for at sætte fingeraftryk i høj grad hænger sammen med medlemsgrundlaget. Ønsket er således en fortsat god dialog med medlemmerne, så stadig flere erhvervsorienterede landmænd ønsker at bakke op om sektionen og dens arbejde. Tro på fremtiden Med en ny regering, vandplaner, der stadig mangler at blive gennemført, en skrøbelig økonomisk situation og en forestående revision af EU s landbrugspolitik er der nok at give sig i kast med på den erhvervspolitiske dagsorden. Fra Tolvmandssektionen vil fokus i den kommende tid især være på rammevilkår, vækst og konkurrenceevne, ligesom vi vil arbejde for, at en ny regering får øjnene op for landbrugserhvervets betydning for samfundet. Herudover vil sektionen fortsætte arbejdet med sine øvrige mærkesager som fx afskaffelse af bo- og gaveafgiften, sikringen af den private ejendomsret, lige konkurrencevilkår uanset størrelse og nationalitet og muligheden for frit at kunne producere, hvad markedet efterspørger. Selvom udfordringerne er mange, er det vigtigt at holde fokus på at finde løsninger i stedet for konfliktpunkter. Tolvmandssektionens arbejde tager udgangspunkt i at tro på og sikre fremtiden for landbrugserhvervet i Danmark. Og med et engageret bagland og en god dialog med medlemmerne er vi allerede et godt stykke på vej. Tolvmandsudvalget

3 Stort behov for stabilitet Den økonomiske situation globalt og nationalt var i 2010 præget af eftervirkningerne af finanskrisen og den økonomiske krise i såvel 2008 som Et kortvarigt opsving blev afløst af en global vækstafmatning frem mod 2011, der blandt andet kan ses som resultat af landenes ekspansive finanspolitik i kriseårene. For landbrugets vedkommende betød udviklingen dog en række positive ting - blandt andet blev en del af forringelsen af landbrugets bytteforhold neutraliseret i løbet af 2010 med en stigning på godt 7 pct. De generelt lave finansieringsomkostninger var også med til at sikre bedre resultater for landbruget generelt, men udviklingen er dog langt fra nok til at sikre landbrugenes økonomiske robusthed. Der er således stadig et markant behov for, at der fra politisk side gøres en indsats for at sikre erhvervets muligheder for vækst og fremdrift. Positiv udvikling i driftsøkonomien Prisudviklingen på korn i 2010 var med til for første gang i tre år at sikre et positivt resultat for planteavlen som gennemsnit. Kornpriserne steg med op mod 60 pct. i løbet af året, og selvom priserne på både gødning og olie også steg, var resultatet et gennemsnitligt positivt driftsresultat. Også svineavlerne oplevede en positiv udvikling i driftsresultaterne fra 2009 til Den positive udvikling skyldtes lige som hos planteavlen en stigning af afregningspriserne kombineret med faldende finansieringsomkostninger og større bedrifter. I gennemsnit oplevede dansk svineproduktion et positivt resultat for første gang siden 2006, men hvis den gode udvikling skal fortsætte vil det forudsætte en fortsat stigning i afregningspriserne. For kvægbedrifterne som gennemsnit lykkedes det ikke på trods af en markant forbedring af driftsresultaterne - at ende med positive tal på bundlinjen. En høj og uventet stabil mælkepris på både verdensplan og i EU var med til at sikre den markante forbedring af resultatet, men det generelle billede er fortsat en meget stor spredning i de opnåede resultater. Prognoserne for 2011 og frem viser for alle tre driftsgrene, at indtjeningen vil opleve et generelt løft som et resultat af blandt andet stigende produktpriser, stigende effektivitet og fortsat lave renter. Hvis disse positive forudsigelser holder stik, vil der dog stadig være tale om indtjening på så lave niveauer, at der fortsat vil være en ekstrem sårbarhed over for udefrakommende forhold som vejrforhold, sygdom, ændrede renteforhold m.v. Målet for landbrugsproduktionen på sigt bør være et overskud, der kan sikre en fornuftig og stabil forrentning af egenkapitalen. Fortsat mange bedrifter under pres Ser man på landbrugets samlede gæld steg den i 2010 med ca. 10 mia. kr. til 359 mia. kr. I forhold til tidligere år er der tale om en yderst begrænset stigning, der blandt andet skal ses i lyset af faldende ejendomsværdier og generel finansiel ustabilitet. Ejendomsværdifaldet resulterede også i en stigning af landbrugets gældsprocent til 53 pct. af værdien på de samlede aktiver. For heltidsbedrifterne er gældsprocenten oppe på 62 pct., hvilket svarer til niveauet fra På trods af den samlede fremgang i landbrugets økonomi er der fortsat mange bedrifter, der er berørt af de økonomiske og finansielle kriser. Opgørelser viser, at op mod 6 pct. af alle landbrugsbedrifter er teknisk insolvente, hvilket også afspejles i et svagt stigende antal tvangsauktioner, der dog slet ikke når op på niveauet fra kriseårene i slutningen 1980 er og starten af 1990 erne. Dybt problematisk med tilbagerulning af jordskattelettelser Som situationen er nu, er landbruget, som det ses af ovennævnte, meget følsomt over for udsving i både afregningspriser og prisen på finansielle omkostninger. På denne baggrund er der fortsat behov for, at erhvervet sikres gode og stabile rammevilkår, således at der vil være tilstrækkelig stabilitet på bedrifterne til at klare sådanne udsving også fremover. Set i det lys vil det være dybt problematisk, hvis en kommende regering, som den har varslet, vælger at tilbagerulle den sænkelse af jordskatterne, som blev gennemført som en del af Grøn Vækst. Hvis ikke det stigende antal restriktioner på blandt andet miljøområdet kompenseres, fx gennem skattelettelser, vil det være en urimelig forringelse af erhvervets i forvejen forringede konkurrenceevne. Visioner efterspørges Overordnet bliver det i den kommende tid meget spændende at se, hvilke visioner en ny regering har for landbrugserhvervet. Først og fremmest er det vigtigt, at de politikere, der kommer til at tegne landet i de næste år, forstår vigtigheden af, at erhvervslivets vilkår sættes højt på dagsordenen. Vækst og udvikling skal være de centrale elementer i den fremtidige politik både generelt og i særdeleshed i den politik, som lægger rammerne for landbrugserhvervet. n 3

4 Grøn vækst er fortsat en udfordring for landbruget Grøn Vækst blev også i det forgangne år det helt centrale emne på den miljø- og landbrugspolitiske dagsorden. Da Grøn Vækst og GV 2.0 i vidt omfang sætter rammerne for den danske indsats i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet, er gennemførelsen af og opfølgningen på den politiske aftale helt afgørende for de endelige vandplaner, der forventes udsendt i efteråret Grøn Vækst love vedtaget Grøn Vækst fastlægger også rammerne for de love, som implementerer dele af vandplanerne randzoneloven, gødskningsloven og den såkaldte samlelov. Gødskningsloven blev vedtaget i 2009 og blev i foråret 2010 og foråret 2011 yderligere udmøntet gennem bekendtgørelser. Landbrug & Fødevarers holdning i forbindelse med vedtagelsen af bekendtgørelsen i 2011 var blandt andet, at der er behov for flere alternativer til at etablere efterafgrøder, at omregningsfaktorerne for flere af de alternative virkemidler, som der peges på, er for dårlige, og at krav om reduceret jordbehandling og forbud mod ompløjning skal gøres mere fleksible. For så vidt angår de ha målrettede efterafgrøder, der efter loven skulle have været implementeret i 2010, afventer den endelige implementering af disse, vandplanernes endelige vedtagelse. Landbrug & Fødevarer har krævet, at de ha efterafgrøder fjernes helt fra planerne, da der er stor usikkerhed om det faktiske reduktionsbehov i de enkelte vandoplande. Randzonelov uden styr på konsekvenserne Randzoneloven, der fastlægger, at der i efteråret 2012 skal udlægges 10 m dyrkningsfri randzoner langs alle søer og vandløb i Danmark, blev vedtaget i maj Landbrug & Fødevarer var gennem hele forløbet stærkt kritiske over for forslaget, bl.a. fordi kortgrundlag, konsekvensvurderinger og kompensationsordning ikke var på plads, og den reelle P-gevinst var meget begrænset. Blandt hovedkritikpunkterne var: Der mangler konsekvensanalyser loven hviler på et uoplyst grundlag Det er uacceptabelt at vedtage et lovforslag uden kendt kortgrundlag (først klar i 2012) 5 pct. loftet er alt for højt mange vil reelt blive udsat for ekspropriation Kompensationsmodel og beløb kendes ikke de tidligere udmeldte satser vil i mange tilfælde være alt for lave Ny faglig viden om manglende P-effekt er ikke indarbejdet Frem mod 2012 vil Landbrug & Fødevarer løbende være i kontakt med myndighederne om randzonekravet og blandt andet arbejde for, at der kommer klare udmeldinger på, hvilke vandløbsstrækninger der lige som ikke-målsatte vandløb i marsken er undtaget fra randzonekravene. Ålegræs, Arbejdsgruppens konklusioner Rapporten fra ålegræsarbejdsgruppen indeholder dels en beskrivelse af Naturstyrelsens arbejde med ålegræs som indikator og ålegræsværktøjet som beregningsværktøj, dels arbejdsgruppens vurderinger af værktøjet og gruppens anbefalinger til det fremadrettede arbejde med at opnå forbedringer i miljøtilstanden, herunder fastsættelsen af reduktionsmål for næringsstoffer. I rapporten konkluderer arbejdsgruppen bl.a.: At ålegræs er en vigtig organisme, der har stor betydning for økosystemets funktion At udbredelsen af ålegræs påvirkes af en række forskellige faktorer, herunder næringsstoffer som kvælstof og fosfor At ålegræs mange steder ikke kommer tilbage, selvom der er tilstrækkeligt lys, fordi fysiske forhold (som bølger, for blød bund, sandorme, makroalger) forhindrer udbredelsen. Ålegræs kan hjælpes på vej med udplantning og beskyttelse mod forstyrrelser i etableringsfasen. At ålegræs har en filtervirkning tætte bevoksninger holder kvælstof og andre næringsstoffer væk fra vandfasen. Konsekvensen er, at etablering af ålegræs vil betyde, at reduktionsbehovet er mindre, end hvis der ikke findes ålegræs. Arbejdsgruppen finder endvidere: At ålegræsværktøjet bør erstattes af en forbedret model, der kan indregne betydningen af en række andre betydende faktorer, såsom dækningsgrad af ålegræs, andre biologiske variable (klorofyl, bunddyr mv.) og fosforkoncentration At der er et stort behov for øget viden om de økologiske sammenhænge og flere og bedre data At der for at nedbringe usikkerheden på opgørelsen af indsatsbehovet er behov for en betydelig indsats til udvikling af forvaltningsværktøjet, herunder væsentligt større datamængder og mere avancerede modeller. 4

5 Positive tilkendegivelser på vandløbsområdet Landbrug & Fødevarer var også meget kritisk over for forslaget om den såkaldte Grøn Vækst-lov eller Samleloven, men flere af organisationens kritikpunkter blev dog hørt i forbindelse med den endelige vedtagelse. Blandt andet blev det i forbindelse med ændringer i vandløbsloven slået fast, at vandplanerne ikke nødvendigvis giver anledning til ophør eller reduceret vedligeholdelse af vandløb men at der kan være behov for en ændret vedligeholdelse af vandløb (ændret grødeskæringsteknik eller lign.). Miljøministeren fastslog også, at der kun skal laves en indsats i forhold til ændret vedligeholdelse af vandløbene, så længe der er penge til at kompensere de lodsejere, som kommer til at lide et tab. Den økonomiske ramme på 52 mio. kr. årligt begrænser således indsatsen. Utilstrækkeligt fagligt grundlag Selvom vandplanerne kom i høring i efteråret 2010, var der mange ting, som fortsat var uafklaret i forbindelse med det faglige udredningsarbejde, som blev lagt fast i forbindelse med de to Grøn Vækst aftaler. Dette understregede endnu en gang Landbrug & Fødevarers pointe om, at det faglige grundlag for vandplanerne på mange områder er utilstrækkeligt og bør opgraderes, inden planer med så alvorlige konsekvenser for landbrugserhvervet kan vedtages og gennemføres. En vigtig del af de udredninger, som skal gennemføres er kvælstofudredningen, der skal se på, hvordan en stor del af kvælstofreduktionen kan opnås herunder en analyse af markedsomsættelige kvælstofkvoter og andre reguleringsmodeller, en analyse af de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser samt en udredning af anvendelsen af alternative virkemidler, fx stenrev og minivådområder. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, og det vides fortsat ikke, hvornår der kan forventes et endeligt resultat. Udskydelse af tons N En del af kvælstofudredningen har dog givet anledning til et markant resultat. I forbindelse med Grøn Vækst 2.0 blev det vedtaget, at der skulle laves en analyse af, hvor hurtigt man gennemfører vandrammedirektivet i andre lande. Initiativet blev hilst velkommen af Landbrug & Fødevarer, der i mange måneder havde presset på for blandt andet at få dette belyst. I februar 2011, dvs. midt i vandplanernes høringsperiode, udkom den længe ventede rapport Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark, og resultatet af denne var, at miljøminister Karen Ellemann besluttede at udskyde det fastlagte mål om at reducere landbrugets kvælstofudledning med tons kvælstof i Kvælstofudledningen skal i stedet reduceres med tons kvælstof i 2015 og med yderligere tons kvælstof i 2027, således at Danmark bruger de samme planperioder som vore nabolande. Ikke ændring af overordnede mål Udskydelsen ændrer ikke noget ved det overordnede mål i vandplanerne, men tempoet skrues ned ved at udskyde miljøkrav til Denne beslutning blev mødt med stor tilfredshed i både Landbrug & Fødevarer og i Tolvmandssektionen. Resultatet kan ses som en foreløbig kulmination på det meget store faglige og politiske arbejde, der har været i gang siden den første offentliggørelse af vandplanerne i januar 2010, og har sat fokus på vandplanernes mange fejl og mangler og på de samfundsmæssige konsekvenser, en uovervejet gennemførelse ville have. Faglige arbejdsgrupper som resultat af politisk pres Et andet resultat, som blev opnået i forbindelse med at styrke det faglige grundlag for vandplanerne, var nedsættelsen af 9 faglige arbejdsgrupper. Grupperne blev nedsat samtidig med, at den offentlige høring startede, og var resultatet af et politisk pres lagt på miljøministeren. Af grupper med særlig interesse for landbruget kan nævnes: markvanding, baseline, ålegræs og vandløb. Af disse 4 arbejdsgrupper blev kun gruppen om markvanding afsluttet til tiden i februar Arbejdsgruppen om ålegræs blev afsluttet i maj måned (se tekstboks). Konklusionen viste, at Landbrug & Fødevarers vedvarende kritik af beregningsmetoden har været berettiget. I den forbindelse påpeger organisationen derfor, at viden skal forbedres på økologiske sammenhænge og marine virkemidler især reetablering af ålegræs, og der skal udvikles en langt bedre model, der inddrager alle betydende parametre også marine virkemidler som fiskeri, stenrev, retablering af ålegræs mv. De resterende to grupper om baseline og vandløb er endnu ikke afsluttet. I arbejdsgruppen om vandløb har Landbrug & Fødevarer ikke været inviteret med. Organisationen har dog løbende presset på for at få en proces i gang, som omhandler gennemgang af kortgrundlag og den anvendte klassifikation i forbindelse med vandløbsindsatsen og en udtagelse af flere af vandløbene fra planerne. Mange vandløb er i virkeligheden gravede grøfter, kanaler m.m., og de bør omklassificeres, således at der stilles færre krav til tilstanden for disse vandløb. Med hensyn til baseline har Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug beregnet, at man er nået væsentligt længere med reduktion af kvælstofudledningen, end hvad Miljøministeriet lægger op til. Da Miljøministeriets beregninger er udgangspunktet for den kvælstofreduktion, der er fastlagt, bør det resultere i, at der skal hentes færre tons kvælstof, og at fx krav om yderligere efterafgrøder herved bliver overflødigt. Stadig lang vej til en tålelig regulering Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der set med Tolvmandssektionens øjne stadig er meget lang vej, før Grøn Vækst og vandplanerne finder et reguleringsniveau, som gør tiltagene tålelige for landbrugserhvervet. Med de restriktioner, der lægges op til nu og den fortsatte mangel på reelle Fortsættes på næste side 5

6 væksttiltag og fleksibilitet, er det meget svært at se, hvordan landbruget og ikke mindst planteavlen i Danmark skal kunne klare sig i en hård konkurrence med udenlandske kolleger, som har helt andre muligheder for optimal drift. Den konstante undergødskning kombineret med randzoner, efterafgrøder og reduceret eller ingen vandløbsvedligeholdelse opstiller et skræmmende scenarium for de kommende år, og det er helt afgørende, at der fortsat lægges et massivt politisk og fagligt pres på myndigheder og lovgivere for at opbløde disse forhold. Heldigvis har det forgange år vist, at det er muligt at påvirke situationen til det bedre. Ikke mindst det store faglige pres fra Landbrug & Fødevarer har på flere områder båret frugt. Netop den faglige tilgang betyder nu, at de opnåede indrømmelser vedr. fx ålegræsværktøjet og på vandløbsområdet næppe vil blive rullet tilbage af den nye regering. Plads til vækst og udvikling Der er dog stadig alt for mange udeståender, og det er helt uacceptabelt, at samfundsøkonomiske analyser, konkurrenceevneanalyse og en række faglige udredninger hverken er helt eller halvt færdige. Det vidner om myndigheder, som ikke vil anerkende de konsekvenser, de pålægger et erhverv, der på den ene side er trængt af den økonomiske situation, men som på den anden side giver et uundværligt bidrag til den danske samfundsøkonomi. Det er på tide, at politikerne lever op til deres ansvar og sikrer en gennemførelse af blandt andet vandrammedirektivet på en måde, der fortsat giver plads til vækst og udvikling i erhvervet. Fra Tolvmandssektionens side, vil der også i det kommende år blive givet indspil til denne proces blandt andet gennem et fortsat fokus på at regulere på udledning af næringsstoffer i stedet for tilførsel, således som sektionen allerede for flere år siden foreslog med den såkaldte vandkvalitetsmodel. n Mere end indsigelser mod urimelige vandplaner I oktober 2010 kom de længe ventede vandplaner endelig i høring. Oprindeligt var det forventet, at planerne skulle have været sendt i offentlig høring i december 2008, men regeringens beslutning om at fastlægge rammerne for planerne i Grøn Vækst betød en væsentlig forsinkelse af høringsprocessen. Landbrugets massive kritik af Grøn Vækst og de planer, der blev sendt i kommunal forhøring i januar 2010, førte i foråret 2010 til Grøn Vækst 2.0, og denne proces betød en yderligere forsinkelse. Endelig oplevede regeringen et massivt pres fra egne rækker, da en række folketingspolitikere fra Venstre i sommeren 2010 stillede over 200 kritiske spørgsmål til vandplanerne og Grøn Vækst. Dette resulterede i en række ændringer i planerne i sidste øjeblik, ligesom en række faglige udredninger til landbrugets tilfredsstillelse blev igangsat. Lille forbedring i planudkast Der er ingen tvivl om, at den lange proces fra offentliggørelsen af Grøn Vækst og frem til høringsperiodens start var med til at trække vandplanerne i en for landbruget mere tålelig retning. For eksempel var spørgsmålet om markvanding og restriktioner i denne forbindelse på baggrund af landbrugets kritik taget helt ud af planerne. Dog var der stadig meget langt til en regulering og implementering af vandrammedirektivet, som ikke ville handicappe de danske landmænd i forhold til deres udenlandske kolleger, ligesom det på baggrund af de udsendte planer var svært at se, hvordan et konkurrencedygtigt landbrugserhverv fortsat skulle kunne udvikle sig under danske forhold. De vigtigste elementer i planerne var set med landbrugets øjne kvælstofregulering og vandløb. Blandt de store jokere i denne forbindelse var spørgsmålet om, hvordan reduktionen på de t N, som ikke blev håndteret gennem de skærpede efterafgrødekrav, skulle gennemføres, hele baselineproblematikken og spørgsmålet om ålegræsværktøjets egnethed. På vandløbssiden var det især spørgsmålet om forkerte udpegninger, ændret vedligeholdelse og åbning af rørlagte vandløb, som gav anledning til bekymring. Bredt koordineret høringsindsats Set i lyset af de utilfredsstillende planer var det vigtigt, at landbrugets høringsindsats blev sikret det bedst mulige forløb. I samarbejde med Videncentret for Landbrug koordinerede Landbrug & Fødevarer indsatsen, således at overordnede politiske og faglige indsigelser blev samlet i et centralt høringssvar, mens de lokale foreninger og deres konsulenter blev klædt på til at udarbejde høringssvar af mere lokal karakter. Herudover valgte en række lodsejere også at afgive separate og individuelle høringssvar. En vigtig del af den faglige indsats både før og under høringsperioden var endvidere inddragelse af eksterne fagfolk, der på foranledning af Landbrug & Fødevarer blandt andet udarbejdede rapporter om ålegræsværktøjet og konsekvenserne af reduceret vandløbsvedligeholdelse. Over høringssvar Høringsprocessen på vandplanerne alene resulterede i langt over 3000 høringssvar, der skal gennemgås og behandles i Naturstyrelsen. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvordan de mange høringssvar vil afspejles i de endelige vandplaner, som forventes offentliggjort i efteråret Landbrug & Fødevarer har i perioden fra afgivelsen af høringssvar i april løbende holdt en tæt kontakt til embedsmænd og politikere for at sikre et fortsat pres på processen. Indsatsen har især fokuseret på vandløbsindsatsen, hvor en nedklassificering af en række vandløb er blandt kravene. Fra dansk side har man 6

7 valgt at udpege op mod 90 pct. af de danske vandløb som naturlige, hvilket betyder meget høje målsætninger for vand- og naturkvalitet i vandløbet, og som kræver en umådelig stor indsats. I Tyskland har man til sammenligning valgt at udpege små 50 pct. som naturlige vandløb og denne forskel forekommer helt uacceptabel og konkurrenceforvridende. Fokus vil derfor være på at sikre, at der kun iværksættes en indsats på vandløbsstrækninger, hvor der er tilstrækkelig viden om konsekvenserne, og hvor man er sikker på, at det reelt vil give en forbedret naturindsats. Muligt sagsanlæg mod staten Et andet vigtigt fokusområde for Landbrug & Fødevarer er det juridiske spor. Vandplanerne rejser en række juridiske spørgsmål, der tilsammen evt. vil kunne danne grundlag for en retssag mod den danske stat. Der er derfor igangsat en proces, hvor det ved hjælp af ekstern juridisk assistance vurderes, om der er grundlag for en sådan retssag. De juridiske problemstillinger kredser blandt andet om: Ekspropriation ejendomsrettens ukrænkelighed i henhold til Grundlovens 73 og EU-rettens beskyttelse af ejendomsrettens kerne. Kravet om yderligere efterafgrøder samt vandplanernes samlede effekt har en sådan karakter og intensitet, at der kan være tale om ekspropriation. Proportionalitetsprincippet der synes ikke at være klar sammenhæng imellem restriktionerne og den ønskede effekt af reglerne Vandplanernes retlige status vandplanerne er så konkret udformet, at de i realiteten vil blive bindende direkte for borgeren, hvorved individuelle hensyn og kontradiktionsprincippet sættes under pres. Ufuldstændigt fagligt grundlag vandplanerne er fyldt med faglige og faktuelle fejl. Ålegræsværkstøjet vurderes eksempelvis at være uegnet til vurdering af kvælstofindsatsbehov. Det vides endnu ikke, hvad det juridiske udredningsarbejde vil munde ud i, men der er ingen tvivl om, at det er et emne, der optager Tolvmandssektionen og dens medlemmer, og som vil blive fulgt tæt i den kommende periode. Fokus på alternative virkemidler Fra sektionens side har der løbende gennem høringsprocessen været sat fokus på betydningen af vandplanerne for landbruget generelt og Fortsættes på næste side Hovedindholdet i Landbrug & Fødevarers høringssvar Der mangler detaljerede og retvisende konsekvensvurderinger Det er stærkt kritisabelt, at retvisende konsekvensvurderinger ikke er indgået i den politiske proces og i forbindelse med anvendelse af undtagelsesbestemmelserne. De endelige vandplaner bør afvente detaljerede vurderinger af konsekvenserne for både erhverv, samfundsøkonomi og beskæftigelse. Der er store juridiske problemer ved den foreslåede indsats Der kan sættes en lang række juridiske spørgsmålstegn ved forhold knyttet til den danske implementering af direktivet. Det faglige grundlag er yderst mangelfuldt Landbrug og Fødevarer henstiller til: At indsatsen udelukkende baseres på velegnede modeller og gode data At alle kilder og deres relevans undersøges og dokumenteres nærmere At de rette løsninger vælges virkemidler, der er omkostningseffektive og doseres efter behov De valgte virkemidler er for dyre og for dårlige Virkemidlerne lever ikke op til kravet om omkostningseffektivitet og fleksibilitet. Der er valgt løsninger af generel karakter, hvilket ikke harmonerer med de specifikke miljømål for de enkelte vandområder. Indsatsen skal i langt større grad ske gennem frivillighed, fleksible løsninger og mod erstatning, og der bør ske følgende overordnede prioritering af indsatsen: Tiltag uden påvirkning af dyrkningen Tiltag med begrænset indvirkning på dyrkningsmulighederne Tiltag på dyrkningsfladen Manglende inddragelse er uacceptabel Den manglende inddragelse i arbejdet med vandplanerne har bidraget til de mange problemer og uklarheder. Vandrammedirektivet foreskriver en betydelig interessentinddragelse, og der bør derfor ske en langt større inddragelse fremadrettet. 7

8 ikke mindst for sektionens medlemmer. Blandt andet blev der på Tolvmandssektionens årsmøde i oktober 2010 for første gang for alvor sat fokus på, hvilke alternative indsatser der kunne anvendes for at nå kvælstofreduktionskravene. Beregninger lavet for Tolvmandssektionen viste, at de ønskede mål ville kunne nås langt billigere for samfundet og med langt færre konsekvenser for landbrugserhvervet, hvis alternative tiltag som stenrev, minivådområder og muslingedyrkning blev taget i brug. Denne tilgang til planerne har ligget til grund for en stor del af den indsats, der efterfølgende er sket fra Landbrug & Fødevarers side, og Tolvmandssektionen har løbende været med til at påvirke processen blandt andet gennem arbejdet i Landbrug & Fødevarers bestyrelse. Samtidig har sektionen fortsat arbejdet for gennemførelsen af de principper, der ligger i den såkaldte Vandkvalitetsmodel nemlig en regulering af næringsstofudledningen frem for tilførslen. Tilfredsstillende tilkendegivelse fra statsministeren Det var derfor meget tilfredsstillende, at statsminister Lars Løkke Rasmussen på Landbrug & Fødevarers årsmøde den 7. juni udtalte, at miljøreguleringen fremover skal ændres fra regulering af adfærd og input til regulering i forhold til udledning og belastning. Det skal i den forbindelse slås helt fast, at målet for både Tolvmandssektionen og for Landbrug & Fødevarer er, at man skal kunne drive et økonomisk rentabelt landbrug med mulighed for både vækst og udvikling, og at både erhverv og regering har et fælles ansvar for at sikre dette. Enhver stramning af landbrugets miljøforhold skal modsvares fuldt ud af staten, og der skal ske en forbedring af erhvervets generelle rammevilkår. Det er på tide, at politikerne viser, at de forstår landbrugserhvervets betydning og dets behov. n Oversvømmelser med uoverskuelige konsekvenser Formand for Tolvmandsudvalget Lars Hvidtfeldt dukkede i flere omgange op i både landbrugspressen og på landsdækkende TV-kanaler i eftersommeren Anledningen var de ødelæggende oversvømmelser, som sommerens mange skybrud have givet anledning til ikke mindst i landets sydlige egne. Landbrug & Fødevarer vurderede i august måned, at op til ha kunne være påvirket af vandet. De økonomiske konsekvenser af den manglende høst på disse arealer kendes endnu ikke. Selvom sommeren 2011 var udsædvanlig våd, er der flere forhold end vejret, der har givet anledningen til den dybt kritiske situation på mange marker. Manglende vedligeholdelse af en række vandløb har været en af hovedårsagerne, og dette er i høj grad kommunernes ansvar. Forskud på vandplanerne Mange steder i landet er oplevelsen, at kommunerne har taget forskud på vandplanernes indsats med reduceret grødeskæring i vandløb og stik imod både regulativer og udmeldinger fra Miljøministeriet har valgt at stoppe med grødeskæringen allerede nu, inden planerne er endeligt vedtaget. Der er i øvrigt tale om en fortsættelse af den gradvise nedprioritering af afvand ingen, der er pågået de seneste mange år. En sådan ageren fra kommunerne er helt uacceptabel, og Landbrug & Fødevarer har derfor lagt et stærkt pres på de relevante politikere for at sikre, at kommunerne i første omgang lever op til deres forpligtelser. Der er således sendt et brev til miljøminister Karen Ellemann, hvor der lægges vægt på, at vandafledningen skal prioriteres i en fremtidig vandløbsforvaltning. Karen Ellemann fulgte op ved at sende et såkaldt hyrdebrev til kommunerne, hvor hun slog fast, at vedligeholdelsen skal ske i henhold til regulativerne, og at kommunerne ikke kan vælge at nedprioritere vedligeholdelsen med henvisning til de kommende vandplaner. Der blev også taget kontakt til Kommunernes Landsforening med en opfordring om over for kommunerne at indskærpe behovet for vandløbsvedligeholdelse, ligesom Landbrug & Fødevarer og de lokale foreninger har kontaktet en række folketings- og lokalpolitikere. Krav om fortsat vedligeholdelse Næste skridt bliver at få slået fast, at den indsats, der skal ske gennem vandplanerne i form af ændret vandløbsvedligeholdelse, ikke må få den konsekvens, at oversvømmelse af værdifulde dyrkningsarealer bliver en årligt tilbagevendende begivenhed. Dette betyder, at flere vandløb skal nedklassificeres, så vedligeholdelse også fremover bliver mulig, ligesom der også skal gøres en faglig indsats for at udvikle grødeskæringsmetoder, der kan tilgodese mål om vand- og naturkvalitet, samtidig med at vandføringsevnen forbedres eller bevares. Tolvmandssektionen bakker helt op om Landbrug & Fødevarers indsats og finder, at det i denne sag kan være overordentligt frugtbart at skabe alliancer med andre grupper, der også er ramt af oversvømmelserne, fx villaog sommerhusejere. Selvom man som landmand altid vil være i hænderne på vejrguderne, skal det være muligt at opleve de stadig hyppigere sommerskybrud uden at frygte for, at store dele af årets indtjening drukner eller rådner op. n 8

9 Biodiversitet og Natura 2000-planer FN s biodiversitetsår 2010 satte på mange måder rammen for den stadig voksende bevågenhed på natur og biodiversitet hos både politikere og i medierne. Både nationalt og internationalt er naturen højt på dagsordenen, og med blandt andet nye biodiversitetsstrategier fra både FN, EU og snart også fra den danske regering lægges rammerne pt. for, hvad der må forventes at blive en række nye tiltag inden for natur og biodiversitet. Naturen blev også sat på dagsordenen af mange af Folketingets partier, der udarbejdede forslag til naturpolitiske handleplaner. Landbrug & Fødevarer måtte dog i flere tilfælde tage afstand fra disse blandt andet på grund af forslag om modulation af den direkte landbrugsstøtte og udtagning af store driftsarealer til naturformål. Positive takter i naturdebatten i årets løb var, at der var en generel enighed blandt både politikere og myndigheder om, at naturpleje skal udvikles til at være en driftsgren på lige fod med anden landbrugsdrift. Dette viser en generel anerkendelse af, at landbruget er en vigtig aktør i forbindelse med naturindsatsen, og at naturpleje ikke længere opfattes som en gratis sideeffekt af landbrugsproduktionen. Natura 2000-planerne i høring På den hjemlige scene stod høringen af Natura 2000-planerne som et af de vigtigste elementer, og selvom der var en tendens til, at disse planer blev sat lidt i skyggen af vandplanerne, er der ingen tvivl om, at de kan få store konsekvenser for de berørte lodsejere. Høringsperioden, der var parallel med vandplanerne, løb fra oktober 2010 til april Selvom indholdet i planerne allerede var delvist kendt fra den kommunale forhøring i foråret, blev det i høringsprocessen helt klart, at det ville blive et meget stort arbejde at forholde sig til de 254 planer både for Landbrug & Fødevarer overordnet set og for de enkelte lodsejere, der ville blive berørt af en eller flere Natura 2000-planer. Dette skyldtes blandt andet, at det ud fra de udsendte planudkast ikke var klart, hvilke tiltag der skulle ske som følge af Natura 2000-planen. Planudkastene kom ikke med konkrete retningsliner for, hvor en indsats skulle finde sted, men opstillede en række målsætninger, mulige virkemidler og et indsatsprogram, der først i forbindelse med udarbejdelsen af de kommunale handleplaner efter en vedtagelse af Natura 2000-planerne ville blive koblet til de konkrete arealer. Kritisk høringssvar fra Landbrug & Fødevarer Arbejdet med afgivelse af høringssvar blev i Landbrug & Fødevarer delt således, at sekretariatet på Axelborg udarbejdede et generelt landsdækkende høringssvar til Naturstyrelsen, der pointerede en række overordnede faglige og politiske problemstillinger. Lokale overordnede høringssvar blev udarbejdet af de lokale landboforeninger blandt andet på baggrund af en guideline udarbejdet af Axelborg og Videncentret for Landbrug og endelig var der mange enkelte lodsejere, der udarbejdede høringssvar specifikt for deres egen bedrift. Hovedpunkterne i Landbrug & Fødevarers overordnede og på mange områder meget kritiske høringssvar til Natura 2000-planerne var blandt andet: Det er yderst kritisabelt, at man fra statens side i forbindelse med høringen af Natura 2000-planerne ikke har tilstræbt at lave en afdækning af de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Fortsættes på næste side 9

10 Det er meget problematisk, at det ikke på baggrund af planerne er muligt at gennemskue konsekvenserne for den enkelte lodsejer på bedriftsniveau. Det faglige grundlag for planerne (udpegningsgrundlag, baggrundsdata og kortmateriale) er i visse tilfælde utilstrækkeligt eller forældet. Det er helt afgørende, at planerne byggger på bedst tilgængelig viden og retvisende data. Landdistriktsprogrammet, som det er udformet i dag, kan på ingen måde stå alene som det redskab, der skal gennemføre Natura 2000-planerne i Danmark. Det er dybt kritisabelt, at man sender udkast til planer i høring, uden at have et reelt overblik over hvordan disse planlægges gennemført, og om det overhovedet er økonomisk og praktisk muligt at leve op til de mål, der er fastlagt for første planperiode. Natura 2000 indsatsen skal gennemføres via fuld kompensation til de berørte lodsejere og ikke gennem erstatningsfri regulering eller via vilkår, der stilles i forbindelse med tilladelse efter anden lovgivning, fx i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. En succesfuld implementering af Natura 2000-planerne vil forudsætte, at man som lodsejer kan stole på de aftaler, der indgås med det offentlige. Det vil være helt uacceptabelt, hvis lodsejere oplever, at de bliver fanget i en given drift som følge af indgåelse af en frivillig aftale til gennemførelse af Natura 2000-planen. Frivillige aftaler i centrum Helt centralt for indsigelserne mod Natura 2000-planerne og ikke mindst gennemførelsen heraf var, at regeringen i forbindelse med Grøn Vækst vedtog, at Natura 2000-indsatsen overvejende skal finansieres gennem EU s landdistriktsprogram og gennem frivillige aftaler. Som udgangspunkt bakker Landbrug & Fødevarer helt op om brugen af frivillige aftaler som 10 redskab, men det forudsætter, at der tilvejebringes de fornødne ressourcer og tilskudsordninger, således at lodsejere finder det attraktivt at indgå i en aftale. Samtidig fandt organisationen det dybt problematisk, at der i planerne blev foreslået en række tiltag, som der reelt hverken var virkemidler eller finansiering til at gennemføre, og Landbrug & Fødevarer insisterede i den efterfølgende dialog med blandt andet Miljøministeriet på, at dette misforhold blev bragt i orden. Det er derfor meget tilfredsstillende, at Naturstyrelsen efterfølgende har meldt ud, at planerne, inden de vedtages endeligt, vil blive revideret, således at alle tiltag, der ikke findes virkemidler eller finansiering til, tages ud af planerne i første planperiode. Det betyder blandt andet, at udlægning af bufferzoner omkring natur ikke bliver en del af planerne, ligesom en stor del af den konvertering fra landbrugsjord til natur, der oprindeligt var lagt op til, fjernes. Samtidig valgte Naturstyrelsen også delvist at efterkomme Landbrug & Fødevarers ønske om lodsejerinddragelse ved at tage direkte kontakt til de 350 lodsejere med størst areal i Natura 2000-områder. Tolvmandssektionen har fokus på Natura 2000 Tolvmandssektionen har løbende søgt at sætte øget fokus på Natura 2000-planerne og konsekvenserne af disse. På grund af den mere generelle karakter har det i høj grad være vandplanerne og de alvorlige konsekvenser af disse, der har stjålet det faglige og politiske fokus, men det har været afgørende for sektionen, at der også var den fornødne faglige og politiske bevågenhed på Natura Også muligheden for at gøre indsigelse for den enkelte lodsejer har også været central, hvorfor Natura 2000-planerne og indspil til høringssvar spillede en vigtig rolle på Tolvmandssektionens velbesøgte temadag om vand- og Natura 2000-planer i marts måned. Det er nu stadig helt afgørende, at den fremtidige gennemførelse af planernes målsætninger og udmøntningen af de kommunale handleplaner kommer til at ske på et grundlag, som sikrer lodsejernes medindflydelse og ikke mindst den kompensation og erstatning, som der forudsættes i Naturbeskyttelsesloven. Krav om klare linjer for naturforvaltningen Brugen af landdistriktsprogrammet som den vigtigste finansieringskilde giver en række udfordringer, og det er i den forbindelse afgørende, at myndighederne får løst nogle af de store problemer, som kendetegner naturindsatsen generelt. Mange lodsejere afholder sig i dag fra at indgå i naturordninger på grund af en generel mistro til myndighederne og de gældende regelsæt. Hvis både Natura 2000-indsatsen generelt og den brede naturindsats skal intensiveres, forudsætter det, at der bliver et samspil mellem reglerne på nationalt og på EU-niveau, således at lodsejere fx ikke kan risikere at blive trukket store beløb i støtte, hvis pleje af et naturareal på grund af vejr eller andre udefrakommende forhold ikke lever op til de givne krav. Samtidig er det vigtigt, at støtteordninger m.v. tilpasses efter de reelle omkostninger, og at lodsejeren gives et incitament til at indgå i naturtiltag. Direkte demotiverende for en fremtidig indsats er tilfælde, hvor landmænd efter udlæg af naturområder oplever, at disse efterfølgende kan blive en hindring i forbindelse med fx miljøgodkendelser. Lodsejere skal kunne stole på aftaler med det offentlige, både hvad angår muligheden for at komme ud af disse og lægge om til normal drift og i relation til støttesatser og opretholdelsen af disse. Tolvmandssektionen vil også i det kommende år have fokus på naturindsatsen og forholdet til den private ejendomsret og være med til at sikre en rimelig balance mellem samfundets behov og den betaling, der ydes herfor. n

11 Mere vækst i landbrugspolitikken Et helt centralt landbrugspolitisk emne, der strækker sig både over det forgangne og de kommende år, er revisionen af EU s landbrugspolitik. Revisionen af landbrugspolitkken eller CAP en vil sætte rammerne for muligheden for vækst og udvikling for landbrug i hele Europa, og det er derfor vigtigt, at også Danmark får sat sit fingeraftryk på beslutningerne og får sikret en politik, der tilgodeser centrale interesser. Tolvmandssektionen havde allerede på sit årsmøde i 2010 nogle klare holdninger til indholdet i en kommende landbrugspolitik herunder: Behov for en ny model for landbrugsstøtte, der kompenserer for europæiske landmænds indsats vedr. fx miljø- og dyrevelfærd Ens konkurrencevilkår for alle i hele EU og ens administration af kontrol og sanktioner Samme vilkår uanset størrelse, både hvad angår krav i fx miljøregulering og brugen af støttelofter eller andre former for progressiv modulation. Langvarig proces Processen med revisionen startede for alvor i november 2010, hvor EU-kommissionen udsendte sin meddelelse om den fremtidige landbrugspolitik. Denne meddelelse, der skitserede rammerne for Kommissionens ideer, følges den 12. oktober 2011 op af et decideret forslag fra Kommissionen. Herefter skal forslaget drøftes i EU s ministerråd og EU-parlamentet og målet er en ikrafttræden af den nye landbrugspolitik 1. januar Det vurderes dog allerede nu, at det kan blive overordentligt vanskeligt at nå dette mål, da drøftelserne om EU s budgetrammer stadig udestår. Et forslag til budget blev fremlagt i sommeren 2011, men det forventes først forhandlet endeligt på plads i løbet af andet halvår På denne baggrund vil der tidligst kunne opnås enighed om en ny landbrugspolitik i 1. halvår 2013 mindre end et år inden, de nye regler forventes at træde i kraft. Centrale forslag fra kommissionen Selvom Kommissionens endelige forslag endnu ikke er offentliggjort, er der lækket versioner af forslaget fra interne høringer i Kommissionen, hvoraf følgende centrale punkter fremgår: Udjævning af den direkte støtte mellem medlemslandene Kommissionen lægger op til en tilnærmelse af støtten per hektar i medlemslandene over perioden ; endvidere lægger den op til en fuld eller næsten fuld udjævning i Der er uklarhed over budgetkonsekvenserne for Danmark, men et forsigtigt bud vil være en reduktion i Danmarks nationale loft for direkte betalinger (søjle 1) på 5-6 pct. Udjævning af de direkte betalinger internt i medlemslandene Kommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal inddrages og genuddeles. I forbindelse med genuddelingen skal der reserveres 30 pct. til den grønne komponent. Den resterende del, der skal udbetales som en basisstøtte, skal udjævnes over en femårig periode. Grøn komponent (Landbrugsdrift til gavn for klimaet og miljøet) Kommissionen foreslår, at 30 pct. af de direkte betalinger skal gøres betinget af overholdelse af to-tre krav, der ligger ud over krydsoverensstemmelseskravene. Midlerne skal fordeles med et ens beløb per hektar til alle landbrugsarealer i et medlemsland eller region. Betingelsen for at få præmien vil være følgende krav: Afgrødevariation: Hver landmand/ bedrift på over tre hektar skal minimum have 3 forskellige afgrøder hvert år. Den enkelte afgrøde skal som minimum udgøre 5 pct. af det samlede omdriftsareal (dvs. ekskl. permanent græs og andre permanente afgrøder) og maksimalt udgøre 70 pct. af arealet. Miljøfokusarealer: Hver landmand/ bedrift skal have 7 pct. af sit areal eksklusive vedvarende græsarealer udlagt med forskellige miljøfokusarealer. Disse arealer defineres ikke nærmere. Men som eksempel nævnes brakarealer, randzoner og andre såkaldte landskabselementer. Vedvarende græsarealer: Landmændene skal opretholde de vedvarende græsarealer, som de har i 2014 (dog med en tilladt afvigelse på 5 pct.). Økologisk drevne arealer: Økologiske arealer kvalificerer uden videre til den grønne komponent. Koblet støtte Medlemslandene kan som hovedregel anvende 5 pct. af det nationale loft til at yde en koblet støtte. Støtten kan ydes til en lang række sektorer. Medlemslandene kan søge Kommissionen om tilladelse til at anvende en højere procentsats. Gradvis beskæring af støtten til store bedrifter Kommissionen foreslår at beskære støtten (efter at lønomkostninger, skatter og sociale bidrag er trukket fra) til de store bedrifter. Reduktionen stiger gradvis fra 20 pct. for beløb over til 100 pct. for beløb over Beskårne beløb overføres til landdistriktspolitikken i medlemslandet. Landdistriktspolitikken Det lækkede udkast til ny landdistriktsforordning giver stort set de samme støttemuligheder som den nuværende forordning. Derfor vil der Fortsættes på næste side 11

12 tilsvarende være de samme begrænsninger, som der er i den nuværende forordning. Ikke nok fokus på markedsorientering Landbrug & Fødevarers grundholdning til revisionen har været, at der er behov for en fortsat stærk fælles landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor. Politikken skal bygge på en fælles finansiering og forhindre indførelse af konkurrenceforvridende statsstøtte. Endvidere skal politikken så vidt muligt bygge på fælles rammevilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Umiddelbart var Landbrug & Fødevarers reaktion, da Kommissionen fremlagde sin meddelelse i 2010, at forslaget ikke var ambitiøst nok til at styrke den europæiske fødevareproduktion. Der skal være mere fokus på at øge væksten og derved styrke konkurrenceevnen og bidrage til nye arbejdspladser i Europa. Anerkendelse af danske frontløbere I forbindelse med de mere specifikke forslag til indhold i landbrugspolitikken er det især den grønne komponent, der har været fokus på fra organisationens side. Overordnet set er det et krav, at der sker en anerkendelse af den danske frontløberstatus i forhold til tiltag på miljøområdet. Samtidig skal listen over miljøtiltag, der kan regnes med i de såkaldte miljøfokusarealer, udvides kraftigt, så eksisterende landskabselementer - fx læhegn, 10 meter randzoner, vildtstriber, småskove, brakarealer m.v. regnes med. MVJ-arealer, som jo netop er eksempler på frivillige frontløber-tiltag, bør også kunne indgå i de 7 pct. For så vidt angår landdistriktspolitikken er det afgørende, at Danmark får et væsentligt større landdistriktsbudget, end det er tilfældet i dag. Der bør været et øget fokus på vækst og udvikling og miljø og natur og større mulighed for at prioritere målrettede tiltag højt. Disse skal være med til at afhjælpe en række af de udfordringer, som erhvervet står overfor, blandt andet i tilknytning til vandramme- og habitatdirektivet. Samtidig 12 er det vigtigt, at landdistriktspolitikken kommer til at spille bedre sammen med den øvrige landbrugspolitik, således at muligheden for at gøre en indsats for ikke mindst natur og biodiversitet forbedres. Central vækstdagsorden Tolvmandssektionen er på de centrale områder helt enig med Landbrug & Fødevarers strategi i forbindelse med processen vedr. den nye landbrugspolitik. Det er afgørende at sikre, at danske landmænd ikke handicappes yderligere af nye tiltag som fx kravene i den grønne komponent men at de i stedet langt om længe belønnes for at være længere fremme miljømæssigt end kollegerne i andre lande. Herudover er vækstdagsordenen helt central, lige som der ikke kan herske nogen tvivl om, at der skal ses på fordelingen af midler mellem medlemslandene. Klar afstand fra diskriminerende støttelofter En af de afgørende mærkesager for Tolvmandssektionen i forbindelse med EU-politikken er dog muligheden for at producere på ens vilkår uanset størrelse. De nye forslag om reduktion af støtten for de største er lige så uspiselige, som støttelofter altid har været. Holdningen i Landbrug & Fødevarer er fortsat en klar modstand mod sådanne konkurrenceforvridende og diskriminerende tiltag, og denne holdning blev delt af den forhenværende regering med fødevareminister Henrik Høegh i spidsen. Der er dog ingen garantier for, at en ny regering vil have sammen fornuftige indstilling til støttelofter, og Tolvmandssektionen vil derfor følge udviklingen tæt. På internationalt niveau forventes det dog, at der vil være modstand mod forslaget i en række andre lande, og det er derfor tvivlsomt, om forslaget, som det ser ud nu, vil få en plads i den endelige politik. En af Tolvmandssektionens afgørende mærkesager i både danske og international politik er ens konkurrencevilkår uanset størrelse og nationalitet, og dette vil være et helt centralt fokuspunkt i det videre arbejde frem mod en ny landbrugspolitik. n Skærpelser og ad Loven om godkendelser af husdyrbrug blev revideret og endeligt vedtaget i januar Den nye lov betød på den ene side en væsentlig skærpelse af ammoniakkravet til husdyrbrug i nærheden af ammoniakfølsomme naturtyper. På den anden side resulterede loven i en række administrative lettelser i form af anmeldeordninger, således at visse ændringer af produktionsanlæg m.v. ikke vil kræve en fornyet miljøgodkendelse. Op til lovens vedtagelse gennemførte Landbrug & Fødevarer en lang række aktiviteter i form af høringssvar, ministermøder, foretræde for folketingsudvalg, fremsendelse af spørgsmål, udarbejdelse af juridisk responsum om erstatningspligt i forbindelse med skærpelse af ammoniakkrav, inddragelse af lokale foreninger og løbende dialog med folketingspolitikere på både centralt og lokalt niveau. Behov for afbureaukratisering Det har længe været et ønske fra både Landbrug & Fødevarer og fra Tolvmandssektionen, at der blev skabt klarhed og forenkling i reguleringen af en række områder på husdyrområdet. Med de nye anmeldeordninger blev der lagt op til en udvidelse af de allerede eksisterende ordninger, som kan sikre mere fleksibilitet og afbureaukratisering i forbindelse med sagsbehandlingen af husdyrgodkendelser. Forhåbentlig vil dette afspejle sig i hele processen vedr. husdyrgodkendelserne, således at området tilføres den nødvendige fremdrift, der kan sikre løbende udvikling og tilpasning til markedsforhold og produktionskrav. Urimeligt lange sagsbehandlingstider og uvished om mulighederne for etablering og udvidelse er med til fastfryse husdyrproduktionen i et udviklingsstop, der både har konsekvenser for værditilvækst, miljø- og dyrevelfærdsforbedringer og beskæftigelsen i såvel primærlandbruget som i de afledte erhverv. Tolvmandssektionen vil fortsat følge