Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
|
|
- Knud Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1
2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen 3 Matematikken i mellembygningen 4 Matematikken i overbygningen 4 Matematikken i fagene 4 Matematikken i hverdagen 4 Elever i matematikvanskeligheder 4 Elever med særlige forudsætninger 5 Testning og evaluering - summativ/formativ 5 Brobygning til og fra grundskolen 5 Udvikling af matematikundervisning 6 Matematikpolitik 6 Funktionsbeskrivelse for matematikvejledere 6 Noter 9 2
3 Overordnet målsætning Alle børn og unge skal gennem deres grundskoleforløb udvikle deres matematiske kompetencer, færdigheder og viden, så de bliver i stand til at deltage i uddannelse og fungere i et moderne og komplekst samfundsliv. Alle børn og unge skal gennem deres grundskoleforløb opnå forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Følgende fokusområder er i centrum: Elevernes lyst til at lære og bruge matematik Eleverne møder i skolen med en enestående lyst til at lære matematik og de møder med en omfattende viden. Generelt medbringer de færdigheder indenfor de fire regnearter, et brøk-/delingsbegreb, et intuitivt sandsynlighedsbegreb, forståelse for placeringer i rummet, erfaringer med målinger og sammenligninger, mønstre og meget mere. Matematikundervisningen skal bygge på og videreudvikle alle disse matematiske områder og stimulere elevernes fortsatte læringslyst og nysgerrighed. Dette skal blandt andet ske gennem arbejde med undersøgende matematik og åbne opgaver, der inspirerer til kreativitet og innovation. Matematikken i førskolealderen Elevernes matematiske referencerammer udvikles gennem naturfaglige eksperimenter og undersøgelser i et tæt lærende samarbejde med forældre, søskende og pædagoger. Matematikundervisningen skal bygge videre på elevernes referencerammer og i denne sammenhæng spiller et tæt samarbejde med forældre og daginstitutioner en væsentlig rolle. Der skal derfor satses på et samarbejde med forældre og daginstitutioner ikke mindst i form af en brobygning mellem daginstitution og skole. Matematikken i indskolingen Matematikken i indskolingen omfatter elever i børnehaveklasserne og klassetrin(1.-2.?) I børnehaveklasserne lægges der vægt på overgangen fra daginstitution til skole og undervisningen omfatter således en gradvis introduktion til 1. klassetrin og dettes faglige pejlemærker i form af for eksempel Forenklede Fælles Mål. Børnehaveklassernes matematikundervisning indgår dels i et fagspecifikt læringsscenarie, dels i de øvrige fag, så eleverne får en oplevelse af, at matematikken er universel og ikke blot et fag. 3
4 Matematikken i mellembygningen Den matematiske læring i mellembygningen bygger videre på den læring eleverne medbringer fra tiden før deres skolegang og den læring, der er sket i indskolingen. Der skal derfor være et tæt samarbejde mellem matematiklærerne i de to afdelinger. Den matematiske læring er også her baseret på åbne opgaver og en undersøgende tilgang. I dette arbejde er det essentielt, at der ikke arbejdes med instrumentel læring, men at læringen hele tiden bygger på den enkelte elevs matematiske forståelse og på elevens matematiske referencerammer. Et klassisk eksempel på instrumentel læring er undervisning i standardalgoritmer, der for de fleste elevers vedkommende har en tendens til at skabe matematikvanskeligheder. Matematikken i overbygningen Den matematiske læring i skolens overbygning er rettet mod folkeskolens afgangsprøver. Prøverne er både summative og formative. Begge perspektiver skal derfor inddrages i læringsprocesserne, men det er vigtigt, at den undersøgende tilgang bevares. Matematikken i overbygningen har endvidere sigte på elevernes ungdomsuddannelser og det er derfor vigtigt, at der er et tæt fagligt samarbejde med områdets ungdomsuddannelser. Matematikken i fagene Det er vigtigt for alle børn og unge, at de kan bruge matematikken i skolens øvrige fag. Der skal derfor udvikles en kultur, hvor matematikken i højere grad synliggøres i skolens øvrige fag. Matematikken i hverdagen Den matematiske læring skal sikre, at den enkelte elev oplever matematikken som et redskab til at fortolke og leve i omverdenen. Det er derfor vigtigt, at elevens hverdagsliv inddrages i så høj grad som muligt i skolens matematiske læring. Det kan for eksempel ske ved at lade eleverne løse praktiske opgaver med relation til hverdagen. Elever i matematikvanskeligheder Det er en erfaring, at mange elever er i matematikvanskeligheder som følge af en instrumentel undervisning. Det er ligeledes en erfaring, at elever i den form for matematikvanskeligheder mister 4
5 troen på at kunne lykkes med matematikken Matematikvanskeligheder rummer således et afhjælpende perspektiv og et forebyggende. Ved at undlade at undervise i bestemte metoder standardalgoritmer forebygges denne form for matematikvanskeligheder. Det er endvidere af afgørende betydning at den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel er synlig. Gennem elevsamtaler sikres den enkelte elevs synlighed, og det er af stor betydning, at der i højere grad er fokus på elevens potentialer end på, hvad eleven eventuelt ikke har lært. Et andet perspektiv er afhjælpning af matematikvanskeligheder. Her er matematikvejledningssamtalen central og denne vil derfor have blandt andet følgende formål: At beskrive elevens matematiske referencerammer og grundlæggende forståelse, at fjerne læringshindringer, at afdække og tydeliggøre elevens læringspotentiale, at anvise læringsveje og at give eleven troen på at kunne lykkes med matematikken. Elever med særlige forudsætninger Der er erfaringsmæssigt 1-2 elever i hver klasse, der har særlige forudsætninger. Disse elever har behov for særlige udfordringer og kan ikke imødekommes blot ved at blive præsenterede for opgaver på efterfølgende klassetrin. Med en åben og undersøgende tilgang til matematisk læring, vil disse elever kunne imødekommes langt hen ad vejen. Et særkende ved undersøgende matematik er, at det er eleven og elevens forudsætninger, der afstikker grænserne for den matematiske læring. Det stiller store krav til læreren og lærerens indstilling til ikke altid at kunne have svar på rede hånd. I denne sammenhæng er det vigtigt, at kunne trække på skolens matematikvejleder og i fællesskab at kunne udvikle læringsmateriale, der imødekommer disse elevers særlige behov. Testning og evaluering - summativ/formativ Ved testning i matematik, er det vigtigt, at der anvendes såvel summativ som formativ testning. Elever der scorer lavt i summativ testning skal således indkaldes til matematikvejledningssamtale, dels for at undersøge testens validitet i relation til eleven, dels for at sætte fokus på eventuelle matematikvanskeligheder. Brobygning til og fra grundskolen Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor af afgørende betydning, at der er et tæt matematikfagligt samarbejde mellem skolen og områdets ungdomsuddannelser. I Faaborg Midtfyn Kommune er der p.t. to matematiske samarbejdsprojekter: Matematikkens Hus og Math Matters, der begge er et matematikfagligt samarbejde mellem grundskolerne og de to gymnasier. Et samarbejde omkring matematikken med Svendborg Erhvervsskole er under udvikling. 5
6 Udvikling af matematikundervisning Der er påbegyndt udvikling af undersøgende matematikundervisning i alle afdeling på Nordagerskolen. Målet med denne udvikling er at flytte matematikundervisningen i en mere åben, kreativ og innovativ retning. Målet er også at forlade den instrumentelle undervisning, der ligger i, at lære eleverne standardiserede metoder indenfor for eksempelvis de fire regnearter. Matematikpolitik Nordagerskolens udviklingsplan (1) for matematikundervisningen omhandler: Et matematisk sikkerhedsnet (2), hvor både elever, lærere og forældre kan henvende sig til en matematikvejleder for at modtage vejledning. Afklaring af matematikvanskeligheder, hvor elever, der i forbindelse med testning ikke opnår tilfredsstillende resultater, skal henvises til en vejledningssamtale, med henblik på at afklare eventuelle læringsvanskeligheder og finde veje til afhjælpning. Tidlig intervention i forbindelse med karaktergivning, hvor et ikke tilfredsstillende resultat forstået for eksempel ved en karakter på 02 eller derunder, udløser en matematikvejledningssamtale med henblik på afklaring af årsager til det ikke tilfredsstillende resultat. Afklaring af problemstillinger omkring elever med adfærdsmæssige (3) problemer, hvor der skal ske henvisning til vejledningssamtale, med henblik på en afklaring af hvorvidt problemerne er funderede i faglige problemer eller ej. Nordagerskolen afsætter de nødvendige ressourcer til implementering af matematikpolitikken. Funktionsbeskrivelse for matematikvejledere Matematikvejlederen (4) skal varetage følgende funktioner Vejlede elever og forældre a. Vejlede elever med hensyn til at afdække og beskrive nærmeste udviklingszone og forstå elevens måde at tænke og forstå matematik. b. Vejlede forældre med hensyn til at finde brugbare metoder til at hjælpe og støtte eget barn. 6
7 Vejlede kolleger og ledelse inden for matematik - indhold, metoder og materialevalg a. Vejlede kolleger i forhold til udmøntningen af ministerielle mål samt læseplan og undervisningsvejledning. b. Støtte nyuddannede lærere og rådgive i for dem særlige spørgsmål. c. Indgå i samarbejde med PLC-teamet for at sikre, at der altid er adgang til et alsidigt udvalg af undervisningsmaterialer til faget i form af bøger, it-hardware og -software, samt konkrete materialer herunder materialer til støtte for elever med enten læringsvanskeligheder eller omvendt særlige interesser og talenter for faget. d. Vejlede i alle forhold omkring afgangsprøverne FSA og FS10 prøvebekendtgørelse samt prøvevejledninger. e. Vejlede omkring evaluering inden for matematik. f. Vejlede omkring undervisning af elever med læringsvanskeligheder og elever med særlige forudsætninger. g. Være særligt kvalificeret indenfor forskellige evalueringsformer, der er anvendelige i matematikundervisningens løbende evaluering med sigte på at styrke og stimulere den faglige udvikling. h. Være særligt kvalificeret indenfor forskellige evalueringsformers anvendelighed og begrænsninger i forhold til at beskrive årsag og virkning i relation til elever med læringsvanskeligheder. Være medansvarlig for at udvikle samarbejdet med forældrene i deres egenskab af læringspartnere for egne børn Være medansvarlig for faglige udviklingsarbejder indenfor matematik med henblik på at forbedre elevernes læring Være ansvarlig for matematik fagteamet på skolen med henblik på at udvikle en løbende dialog om pædagogiske og didaktiske opgaver i undervisningen a. Tage initiativer, der stimulerer matematiklærernes faglige debat. b. Hjælpe med til at fagteamet (5) fungerer, så deltagende lærere reflekterer over og anvender de erfaringer, der udvikles, fremadrettet i egne klasser. c. Opretholde en løbende dialog, der kvalificerer matematikindholdet i tværfaglige problemstillinger og projektarbejder. d. Sikre at fagteamet bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relationer samt evt. superviserer (6) hinanden. e. Medvirke til at gøre forskningsresultater tilgængelige for lærerne (7). f. Bidrage til at formidle erfaringer fra andre skoler (7). g. Løbende afholde møder med skolens ledelse om udvikling (8) og afklaring af forventninger. 7
8 h. Deltage i kommunalt netværk af matematik vejledere/vejlederkoordinatorer i samarbejde med forvaltningens matematikkonsulent. i. Deltage i netværk af matematikvejledere indenfor eget skoleområde. Fortsætte sin faglige og pædagogiske udvikling ved at følge med i matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejder. a. Bevare en nær kontakt til den daglige undervisning. b. Løbende holde sig opdateret med alle ministerielle tiltag indenfor matematikundervisningen samt opdatere sin ekspertise vedr. nødvendige ressourcer af viden om undervisning (9). 8
9 Noter. 1. Udviklingsplanen omfatter planer for: a. Overgang fra lærerbogsstyret undervisning til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål, herunder med læringsmål og tegn på læring som et praktisk redskab til undervisningens planlægning. b. Udvikling af evaluering med det sigte, at undervisningen af den enkelte elev tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone. Summativ evaluering kan ikke løse denne opgave, hvorfor disse former for evaluering ikke må stå alene, men suppleres med formativ evaluering. Vejledningssamtaler med den enkelte elev er et eksempel på formativ evaluering, der har til formål at beskrive elevens nærmeste udviklingszone. c. Lektiebegrebet har en central placering i den gængse undervisning, men rummer for en del elevers vedkommende risiko for at skabe modstand mod undervisning. Dette sker typisk, når eleven ikke har de fornødne forudsætninger for at lave lektierne. Udviklingsplanen skal derfor omfatte bud på, hvordan denne problemstilling løses. d. Forældre er deres børns læringspartnere, og deres indflydelse rækker langt ud over skolens. Udviklingsplanen skal derfor også omfatte, hvordan forældrene involveres som læringspartnere i forhold til matematikundervisningen. Dette forudsætter, at de læringsopgaver forældrene involveres i er af en karakter, der ikke kræver særlige matematiske forudsætninger. e. Faglig opgradering/vedligeholdelse af skolens matematiklærere og vejledere. f. Læringsmidler og materialer, således at eksperimenterende og undersøgende læring kan indgå som en grundlæggende del af undervisningen. Det er således vigtigt, at der er god, hurtig og nem adgang til et stort udvalg af konkretmaterialer og IT. 2. Det er vigtigt, at ingen elev efterlades fagligt, og der er belæg for at antage, at de elever, der klarer sig dårligst i matematikken ikke nødvendigvis gør det, fordi de mangler forståelse for matematikken. Det er tværtimod en erfaring, at disse elever har gode forudsætninger for at lære og forstå matematik, når udgangspunkter er deres nærmeste udviklingszone, men at de har ringe tro på sig selv og egne muligheder. En vigtig del af vejledningssamtalen er derfor at få eleven til at erkende egne muligheder og eget potentiale og en forudsætning for at nå dertil er, at eleven henvises til samtale. 3. En succes men inklusion af elever med adfærdsmæssige problemer afhænger af, at årsagen til problemerne findes. Faglige problemer er ikke sjældent årsag til adfærdsmæssige, både når undervisningen stiller for store krav og for små. Elever med særlige forudsætninger vil for eksempel ofte dele sig i to grupper, en indad reagerende og en udad reagerende. 4. Det forudsættes, at matematikvejlederen har fagspecifik uddannelse som vejleder. Lærere der er under uddannelse til matematikvejledere bør indgå i netværkssamarbejdet og i samarbejdet med Opvækst og Læring. 5. Fagteam er både skolens samlede matematikteam og matematikteam på de enkelte trin. Med trin sigtes til beskrivelserne i Forenklede Fælles Mål. 6. Vejlederen har i forbindelse med denne form for kollegial supervision en særlig opgave med at sikre klare aftaler og retningslinjer, så der ikke efterfølgende opstår problemer og for at sikre supervisionens validitet bedst muligt. 7. Opgaven løses gennem netværkssamarbejdet og gennem samarbejdet med Opvækst og Læring. 9
10 10 8. Udvikling af undervisning og vejledning koordineres med Opvækst og Læring. 9. Vejledernetværk og Opvækst og Læring spiller her en central rolle. Et fælles årligt kursus for vejlederne i samarbejde med UCL, DPU og/eller SDU ville kunne sikre, at opgaven løses forsvarligt.
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereU erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg
U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereEvaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016
Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,
Læs mereMATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN
MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereProjektkatalog for SMIL(E) projekter
KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereKompetencecenter Vibeskolen
Kompetencecenter Vibeskolen Kompetenceråd KAR, ANF, DHOE, LarsPe JRA, AnnSK, BHJ Kompetencecenter Faglig støtte, AKT-opgaver, Tests og LUS, Vejledning/ sparring Medarbejdere Afd. Aunslev Medarbejdere Afd.
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereMatematiklærernes dag. 8. November 2010
Matematiklærernes dag 8. November 2010 Desværre ikke en bi-implikaktion - men ikke ind i himlen.. De forsvundne tegn Eight Franklins Square Bare for at gøre det.. Eight Franklins Square Diameteren i trekanten
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereNy drift. Forudsætninger for økonomisk overslag. Side 1
Nummer 215 Projektnavn Bliv læsehest med Mor og Far - tilbud til forældre med børn i alderen 0-6 år Fagudvalg Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion 05 Aftaleenhed Fagsekretariat Børn Dagtilbud Indsatsområde
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereMELLEMTRINNET 4. 6. årgang
MELLEMTRINNET 4. 6. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt, hvilket alderstrin
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereDispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på
Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:
Læs mereAlgoritis. Instru. mat. mental. ematik. Med fokus på. Standardalgoritmer 07:42
Algoritis Instru mental mat ematik Med fokus på Standardalgoritmer Lidt om mig selv 1977 Lærereksamen og ansættelse på Nordagerskolen 2001 Matematikvejlederuddannelse Odense Seminarium 2001 Samarbejde
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereEn ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 258 Offentligt En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereSundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune
Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Alle elever inviteres elektronisk via forældreintranettet af den sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Bh. Kl. Motorisk
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSkolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning
Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereÅ rsplan for matematik 4. klasse 15/16
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere