Resultatrevision for Jobcenter Næstved

Transkript

1 Næstved Resultatrevision 2008 for Jobcenter Næstved Side 1

2 Indledning Som led i styringen og overvågningen af indsatsen og udviklingen på arbejdsmarkedsområdet skal jobcentrene hvert år udarbejde en resultatrevision. I resultatrevisionen følges op på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i det enkelte jobcenter. Resultaterne vurderes dels ud fra status og udvikling i det enkelte jobcenter og dels ud fra, hvordan udviklingen har været i jobcentret i forhold til udviklingen i en gruppe af sammenlignelige jobcentre (klyngen) 1. Ud over at se tilbage og vurdere resultater af indsatserne i året der er gået, er det også hensigten, at resultatrevisionen anvendes fremadrettet i forbindelse med tilrettelæggelse af fremtidige indsatser i jobcentret. Jobcentrets forslag til forbedringer af indsatsen indgår således i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen og udgør på denne vis en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i Beskæftigelsesplan Det skal dog pointeres, at de endelige strategier for 2010 først fastlægges i forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller, via Jobindsats.dk, følgende data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen: Scorecard, ministermål (bilag 1): Jobcentrets resultater i forhold til ministerens mål sammenlignes med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Resultatoversigten (bilag 2): Indsats og resultater i jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Sammenligning med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Scorecard, rettidighed (bilag 3): Jobcentrets resultater i forhold til at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet. Besparelsespotentiale (bilag 4): Baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Der er ikke fastlagt krav om resultatrevisionens form og struktur, men det forventes, at jobcentret kommenterer på datamaterialet og forholder sig til såvel positive resultater som områder, hvor jobcentret har udfordringer i forhold til at få forbedret resultaterne. Jobcenter Næstved har valgt herudover at anvende resultatrevisionen som opfølgning på beskæftigelsesplanen. Udover de ovennævnte og lovfastsatte områder, vil målene fra Beskæftigelsesplan 2008 således også blive behandlet i Resultatrevision 2008 for Jobcenter Næstved. I del 1 af denne resultatrevision afrapporteres således på den officielle resultatrevision og i del 2 afrapporteres på målene i Beskæftigelsesplan Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats, skal resultatrevisionen sendes i høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) senest den 1. maj med frist for afgivelse af høringssvar den 21. maj. Senest den 30. juni skal Byrådet godkende resultatrevisionen med LBR s bemærkninger og senest den 1. juli 2009 offentliggøres den godkendte resultatrevision for 2008 på kommunens hjemmeside, ligesom den fremsendes til Beskæftigelsesregionen. 1 Næstveds Klynge består af flg. jobcentre: Varde, Thisted, Vejen, Faxe, Køge, Lemvig og Thisted. Side 2

3 Indhold Del 1: Opfølgning på den officielle Resultatrevision Ministerens mål Udvikling for alle ydelsesgrupper Rettidighed Forsørgelsesudgifter i fht. klyngen Del 2: Opfølgning på Beskæftigelsesplan De unge under 30 år Kvinder mellem år Personer fra ikke-vestlige lande Sygedagpengemodtagere Personer på ledighedsydelse Ny Chance til alle Den virksomhedsrettede indsats Bilag Bilag 1: Scorecard, ministerens mål Bilag 2: Resultatoversigten Bilag 3: Scorecard, Rettidighed Bilag 4: Besparelsespotentiale Side 3

4 Del Opfølgning på den officielle Resultatrevision 2008 Side 4

5 Ministerens mål 2008 I dette afsnit følges op på det seneste års udvikling i Jobcenter Næstved i forhold til Beskæftigelsesministerens mål for Indledningsvist præsenteres Jobcenter Næstveds placering på scorecardet (bilag 1) i forhold til de øvrige jobcentre i klyngen. Efterfølgende behandles udviklingen i 2008 inden for hvert ministermål, ligesom der gives jobcentrets forklaringer på udviklingen. I dette afsnit vil det ikke blive behandlet, hvilke nye initiativer, jobcentret har iværksat eller påtænker at iværksætte. Dette vil i stedet blive gjort i forbindelse med behandlingen af Jobcenter Næstveds mål fra Beskæftigelsesplan 2008 i resultatrevisionens del 2. Beskæftigelsesministerens mål 2008 Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Sygedagpengeforløb over 26 uger 2 Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Placering på Scorecard På Scorecardet sammenlignes udviklingen i Næstved med udviklingen for de øvrige jobcentre i klyngen, og på baggrund heraf tildeles hvert jobcenter en score fra 1 til 7 (den bedste udvikling scores som nummer 1, den dårligste som nummer 7). Score for alle tre mål Jobcenter Næstved har samlet set haft den næstbedste udvikling i klyngen fra 2007 til Arbejdskraftreserven Jobcenter Næstved har haft en stigning på 7,7 pct. (januar 2008 til januar 2009) i antal ledige i arbejdskraftreserven. Dette er den næsthøjeste stigning i klyngen, og Jobcenter Næstved er derfor placeret på en 6. plads. Sygedagpengeforløb over 26 uger Med et fald på 18,3 pct. i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger (december 2007 til december 2008) har Jobcenter Næstved haft den bedste udvikling i klyngen, og er placeret på en 1. plads. Unge på offentlig forsørgelse Der har været en stigning i antal unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse hos alle Jobcentre i klyngen (fra januar 2008 til januar 2009). Jobcenter Næstved ligger dog godt i 2 Sygedagpengemålet erstatter Ny Chance til alle-målet, som udløb den 30. juni 2008 og siden er blevet evalueret. Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor valgt at erstatte Ny Chance til alle-målet, som fra 2009 er det ene af de tre ministermål. Jobcenter Næstved har dog valgt alligevel at følge op på Ny Chance til alle, og dette vil blive gjort i resultatrevisionens del 2 under opfølgningen på målene i Beskæftigelsesplan Side 5

6 forhold til sammenligningsgrundlaget, og er med en stigning på 27,1 pct. placeret på en 2. plads. Arbejdskraftreserven Som det er beskrevet ovenfor, har Jobcenter Næstved oplevet en stigning i arbejdskraftreserven fra januar 2008 til januar 2009, som kan tilskrives en særlig stor stigning i perioden september 2008 til januar Sammenlignes i stedet det gennemsnitlige antal personer i arbejdskraftreserven pr. måned, har der været et fald på 23,6 pct. i arbejdskraftreserven fra 2007 til I 2007 var der gennemsnitligt 808 personer i arbejdskraftreserven pr. måned, mens det tilsvarende tal for 2008 var 617 personer. Som det fremgår af figur 1 har der været en positiv udvikling i arbejdskraftreserven fra maj 2007 til september 2008 (dog afbrudt af en lille stigning i perioden september-december 2007). I september 2008 er udviklingen vendt og i perioden frem til december 2008 har der været en stigning på 32 pct. Der er tale om en markant stigning, som er fortsat med samme kraft i de første måneder af Stigningen fra januar 2008 til januar 2009 i Næstved (7,7 pct.) har været markant større end det er tilfældet for klyngen (2,0 pct.) Figur 1: Udvikling i arbejdskraftreserven Antal personer Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i arbejdskraftreserven Jobcenter Næstved har haft fokus på at vende de ledige i døren, og dette vurderes at have medvirket til kortere ledighedsforløb og dermed en reduktion af det gennemsnitlige antal personer i arbejdskraftreserven, dvs. personer med mere end tre måneders sammenhængende ledighed, fra 2007 til Derudover har den generelt gunstige situation på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse haft en markant positiv indflydelse på arbejdskraftreserven, og det har således været muligt at få mange af de personer, der er blevet ledige, tilbage i beskæftigelse i løbet af ganske kort tid. Tilsvarende har den økonomiske krise, som bl.a. har givet virksomhedslukninger og især store afskedigelsesrunder i regionen i sidste del af 2008, medført stigende ledighed og dermed også en stigning i antal personer i arbejdskraftreserven. Særligt de ufaglærte forsikrede ledige Side 6

7 (industri, byggeri, håndværk) har været hårdt ramt af afskedigelser hidtil, men også andre brancher har været hårdt ramt. Endelig skal det bemærkes, at Jobcenter Næstved generelt matcher højere end sammenligningsgrundlaget, og at jobcentret i løbet af 2008 endvidere har foretaget en generel opmatchning af kontant- og starthjælpsmodtagere. En del af de personer, der tidligere har været matchet ikke-arbejdsmarkedsparate, er blevet ommatchet til arbejdsmarkedsparate, hvilket har været en naturlig udvikling som følge af jobcentrets indsats. Matchningen har betydning for antallet af personer i arbejdskraftreserven, idet arbejdskraftreserven kun omfatter arbejdsmarkedsparate ledige. I december 2008 var 50,3 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne i Næstved matchet som arbejdsmarkedsparate for sammenligningsgrundlaget var det tilsvarende tal 36,5 pct. Sygedagpengeforløb over 26 uger Fra 2007 til 2008 har der været et gennemsnitligt fald på 4,5 pct. i antal sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger. I 2007 var der gennemsnitligt 600 forløb over 26 uger pr. måned, i 2008 var der 573 forløb. Sammenlignes situationen i december 2007 og 2008, jf. scorecardet, har faldet været endnu mere markant: fra 640 personer i december 2007 til 523 personer i december 2008 svarende til et fald på 18,3 pct. Som det ses af figur 2 skyldes det markante fald, at det er lykkedes at vende den uheldige udvikling, der skete tilbage i første halvdel af I perioden maj til december 2008 er antallet af forløb med en varighed over 26 uger således nedbragt mere og mere i forhold til 2007-niveauet. Antal forløb Figur 2: Udvikling i SDP-forløb over 26 uger Kilde: Jobindsats.dk Som det fremgår af scorecardet har Jobcenter Næstved haft den bedste udvikling i klyngen fra december 2007 til december I klyngen har der været et gennemsnitligt fald på 7,9 pct., hvilket er 10,4 procentpoint mindre end faldet i Næstved (18,3 pct.). Side 7

8 Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger Den positive udvikling i 2008 skal i høj grad tilskrives et særligt fokus på at få afsluttet forløb med en varighed over 52 uger. Bl.a. er der blevet etableret en Task Force i Jobcentret, som har haft fokus på at behandle/afslutte sager med en varighed over 52 uger og dette har givet markante resultater. Endvidere har Falck Healthcare i en periode været indkøbt til at behandle/afslutte sager med en varighed på uger. Dette gav en væsentlig reduktion af antallet af disse sager og dermed også reduktion i antallet af sager over 26 uger. Ledigheden blandt unge (18-29 år) Fra 2007 til 2008 har der været en gennemsnitlig stigning i antallet af ledige unge fuldtidspersoner på 5,0 pct. I 2007 var der således gennemsnitligt 596 ledige unge fuldtidspersoner, mens der i 2008 var 626. Stigningen fra december 2007 til december 2008 har med 29 pct. været endnu mere markant: fra 572 fuldtidspersoner i december 2007 til 738 fuldtidspersoner i december Som det fremgår af figur 3, skyldes dette en stor stigning i perioden september til december 2008, som desværre er fortsat med umindsket styrke i januar-februar Figur 3: Udvikling i ledigheden blandt unge Antal fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk Stigningen fra januar 2008 til januar 2009 har været mindre for Jobcenter Næstved (27,1 pct.) end for klyngen (31,8 pct.). Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i ledigheden blandt unge Ligesom det er tilfældet for udviklingen i arbejdskraftreserven, har den økonomiske krise haft en uheldig effekt på antallet af unge ledige. Særligt har store afskedigelsesrunder i regionen i slutningen af 2008, gjort mange ufaglærte unge ledige. Denne gruppe er typisk gået direkte fra folkeskole eller ungdomsuddannelse og ud på arbejdsmarkedet og den hidtidige gunstige arbejdsmarkedssituation har muliggjort dette. I den forbindelse skal det bemærkes, at man fra Jobcentrets side, har haft et stort fokus på arbejde, og at der nu er iværksat forskellige initiativer, der sætter mere fokus på at få de unge til at tage en uddannelse. Side 8

9 Udvikling for alle ydelsesgrupper 2008 Forsørgede i alt I december 2008/januar 2009 var der i alt fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser inden for arbejdsmarkedsområdet i Næstved Kommune. Dette antal er stort set identisk med antallet i december 2007/januar Den gennemsnitlige udvikling for klyngen har været en stigning på 2 pct. I det følgende præsenteres udviklingen i antal fuldtidspersoner på de forskellige forsørgelsesydelser i Næstved Kommune kortfattet. Præsentationen tager udgangspunkt i Resultatoversigten for Næstved (bilag 2). A-dagpenge I januar 2009 var der fuldtidspersoner på a-dagpenge i Næstved Kommune, hvilket er en stigning på godt 25 pct. i forhold til januar Den gennemsnitlige udvikling i klyngen er en stigning på godt 28 pct. Kontant- og starthjælp Fra januar 2008 til januar 2009 har der været en stigning på godt 12 pct. i antal fuldtidspersoner på kontant- og starthjælp fra fuldtidspersoner i januar 2008 til fuldtidspersoner i januar Stigningen har været særlig stor blandt de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (15 pct.), mens den har været på 9 pct. for de ikke-arbejdsmarkedsparate. Stigningen i Næstved Kommune er noget mindre end den gennemsnitlige stigning for klyngen, som er på 15 pct., fordelt på 20 pct. for de arbejdsmarkedsparate og 11 pct. for de ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Sygedagpenge I december 2008 var der i alt fuldtidspersoner på sygedagpenge i Næstved kommune, hvilket er et fald på 29 pct. i forhold til samme måned året før. Den tilsvarende udvikling for klyngen er et fald på 15 pct. Der har været et særligt stort fald i antallet af forløb med en varighed på over 52 uger (23 pct.), men også et markant fald i antallet af forløb med en varighed på uger (15 pct.). For begge varigheder er udviklingen i Næstved Kommune markant bedre end udviklingen i klyngen, hvor der har været et fald i antal forløb med en varighed på uger på 9 pct. og en stigning i antal forløb med en varighed over 52 uger på 2 pct. Revalidering I januar 2009 var der 136 fuldtidspersoner på revalidering i Næstved Kommune, hvilket er et fald på 15 pct. i forhold til januar I klyngen har der været et gennemsnitligt fald på 8 pct. i samme periode. Fleksjob Der har været en stigning på 14 pct. i antal fuldtidspersoner i fleksjob fra januar 2008 til januar I januar 2009 var der således 711 fuldtidspersoner i fleksjob. Den gennemsnitlige udvikling for klyngen er en stigning på 10 pct. Side 9

10 Ledighedsydelse Stigningen i antal fuldtidspersoner i fleksjob modsvares ikke af et fald i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse. I januar 2009 var der således 229 fuldtidspersoner på ledighedsydelse, hvilket er en stigning på 17 pct. i forhold til januar Stigningen i Næstved Kommune har været væsentlig større end stigningen for klyngen (3 pct.). Førtidspension Antallet af fuldtidspersoner på førtidspension er, med fuldtidspersoner i februar 2009, stort set uændret i forhold til februar 2008 (stigning på 1 pct.), hvilket svarer til udviklingen i klyngen. Hvad angår udviklingen i antal påbegyndte forløb fra februar 2008 til februar 2009, har der været et fald på 21 pct. i Næstved Kommune og et fald på 9 pct. i klyngen. Side 10

11 Rettidighed I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a- dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. I målingen af rettidighed er det opgjort, hvor stor en andel af jobsamtaler/aktiveringstilbud, der er gennemført til tiden. Rettidigheden er således et udtryk for, i hvor høj grad Jobcenter Næstved lever op til lovgivningens frister for den aktive beskæftigelsesindsats. Generelt anses det ikke for realistisk at opnå 100 pct. rettidighed, idet målingerne ikke tager højde for en række forhold, som jobcentret ikke har indflydelse på, f.eks. gentagne udeblivelser fra borgerens side og fraflytning fra kommunen. Ligeledes er opgørelsen ikke korrigeret for personer, der pga. f.eks. længerevarende sygdom, barsel, værnepligt eller afsoning af fængselsstraf er fritaget for aktivering/jobsamtaler. Dette betyder, at den reelle (og i refusionsmæssig sammenhæng korrekte) rettidighed for kontant- og starthjælpsmodtagere vil være noget højere, end det fremgår af opgørelsen. Målsætningerne fra centralt hold er fastsat til følgende: A-dagpenge: Minimum 90 pct. af alle jobsamtaler, første og gentagne aktiveringstilbud skal afholdes/tilbydes til tiden Kontant- og starthjælp: Minimum 90 pct. af jobsamtalerne gennemføres til tiden o 80 pct. af første og gentagne aktiveringstilbud for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere afgives til tiden o 75 pct. af første og gentagne aktiveringstilbud for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere afgives til tiden. Scorecardet for rettidighed (bilag 3) indeholder kvartalsvise opgørelser af, hvor stor en andel af den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til a-dagpenge- og kontant- og starthjælpsmodtagere, der gennemføres til tiden i hvert enkelt jobcenter i landet. Ud fra placeringen under hvert enkelt område beregnes en samlet placering for det enkelte jobcenter. Samlet placering Jobcenter Næstved er, sammen med 21 andre jobcentre, placeret på en delt 8. plads. Der er 62 jobcentre, der ligger højere placeret end Næstved og 30 der har samme eller lavere placering. For at have nået de fastsatte målsætninger om rettidighed på alle områder, skulle Jobcenter Næstved have afholdt yderligere 81 samtaler/aktiveringstilbud til tiden i fjerde kvartal Det skal i den forbindelse understreges, at manglende rettidighed ikke er udtryk for, at der ikke er afholdt samtale eller iværksat aktivering, men blot at dette ikke er sket inden for lovgivningens tidsfrister. A-dagpengemodtagere For a-dagpengemodtagere opfylder Jobcenter Næstved målet om rettidighed for jobsamtaler (92 pct.) og første aktiveringstilbud (94 pct.), mens målet for gentagne aktiveringstilbud næsten er opfyldt (89 pct.). Kontant- og starthjælpsmodtagere Jobcenter Næstved opfylder ikke målene om rettidighed for kontant- og starthjælpsmodtagere. For jobsamtaler har jobcentret en rettidighedsprocent på 86, hvilket kun er 4 procentpoint fra det fastsatte mål. For første og gentagne aktiveringstilbud for arbejdsmarkedsparate kontantog starthjælpsmodtagere har jobcentret en rettidighed på henholdsvis 72 pct. og 76 pct. - og Side 11

12 der er således ikke så langt til opfyldelse af målet om 80 pct. rettidighed. For ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er rettidigheden for første aktiveringstilbud 36 pct. og for gentagne aktiveringstilbud 73 pct. Side 12

13 Forsørgelsesudgifter i fht. klyngen Beskæftigelsesindsatsen skal medvirke til, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, kommer i uddannelse eller på anden vis bliver selvforsørgende. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører store udgifter (forsørgelse og aktivering) for Næstved Kommune, ligesom det medfører færre skatteindtægter. Det er derfor afgørende for kommunens økonomi, at antallet af offentligt forsørgede inden for beskæftigelsesområdet reduceres så meget som muligt, og at forløbene på offentlig forsørgelse bliver så korte som muligt. I resultatrevisionen opgøres kommunens potentiale for besparelser på forskellige offentlige forsørgelsesydelser inden for beskæftigelsesområdet (se bilag 4). Besparelsespotentialet er beregnet ud fra en sammenligning af andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16 og 66 år på forskellige offentlige forsørgelsesydelser 3. Ud fra en betragtning om, at det er muligt at reducere andelen af fuldtidspersoner til gennemsnittet for klyngen, beregnes besparelsespotentialet for hver enkelt ydelsesgruppe således: Beregning af besparelsespotentialet Andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelsen af befolkningen mellem 16 og 66 år trækkes fra det tilsvarende gennemsnit for de øvrige kommuner i klyngen. Forskellen i disse andele kan både være positiv og negativ. Differencen mellem andele af fuldtidspersoner i kommunen og klyngen ganges med antallet af personer i befolkningen (16-66 år) i kommunen for at omregne andelen til antal fuldtidspersoner. Endelig ganges antallet af fuldtidspersoner med den årlige udgift til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i kommunen, og besparelsespotentialet fremkommer. Det samlede besparelsespotentiale fremkommer ved at lægge alle positive resultater for besparelsespotentiale for ydelsesgrupper sammen. Negative resultater for besparelsespotentialet er et udtryk for, at kommunen allerede sparer penge i forhold til sammenlignelige kommuner, og beløbet er derfor ikke medregnet i det samlede besparelsespotentiale. De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen, er fratrukket statslige refusioner. Besparelsespotentialet er således opgjort som kommunens potentielle nettobesparelser. A-dagpenge er endnu statsligt finansieret, og her er derfor tale om en statslig besparelse. I 2008 har der gennemsnitligt været 14,76 pct. af befolkningen (16-66 år) på offentlige forsørgelsesydelser inden for beskæftigelsesområdet (inkl. førtidspension) i Næstved Kommune. Det tilsvarende tal for klyngen er 13,09 pct. Andelen af personer på offentlige forsørgelsesydelser er således 1,67 procentpoint større i Næstved kommune end gennemsnittet for klyngen. 3 A-dagpenge, Kontant- og starthjælp (opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate), Introduktionsydelse, Revalidering inkl. forrevalidering, Sygedagpenge, Ledighedsydelse og Førtidspension. Side 13

14 Områder hvor Næstveds udgifter ligger over klyngens gennemsnit Særligt i forhold til førtidspension, arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt a-dagpengemodtagere ligger Næstved noget over det gennemsnitlige niveau i klyngen. Ved sammenligningen med det gennemsnitlige niveau i klyngen fremkommer en potentiel besparelse for Næstved Kommune på 94,0 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1: Besparelsespotentiale Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen i Næstved kommune (16-66 år) Potentiel reduktion af fuldtidspersoner i fht. klyngen Besparelsespotentiale (mio. kr.) A-dagpenge 1, ,1 Kontant- og starthjælp, AM-parate 1, ,9 Kontant- og starthjælp, Ikke AM-parate 1, ,8 Førtidspension 7, ,2 Samlet besparelsespotentiale ,0 Kilde: Jobindsats.dk Ifølge beregningen ville der være en potentiel besparelse på 28,1 mio. kr. hvis Næstved fik reduceret andelen af fuldtidspersoner på a-dagpenge med 194 fuldtidspersoner til klyngens gennemsnitlige niveau. Jobcenter Næstved har en række udfordringer i forhold til at få bragt flere a-dagpengemodtagere tilbage i beskæftigelse og jobcentret har stort fokus på området. Det skal dog også bemærkes, at Næstved kommune med en stor andel personer inden for bygge/anlægssektoren samt en stor andel ufaglærte har en noget anden struktur i arbejdsstyrken end sammenligningsgrundlaget. Og netop bygge/anlægssektoren samt produktion inden for områder med ufaglært arbejdskraft har i slutningen af 2008 været meget hårdt ramt af afskedigelser som følge af den økonomiske krise. Endvidere har jobcentret haft stort fokus på indsatsen i forhold til sygedagpenge, hvor det er lykkedes at få skabt en markant reduktion. Men ikke alle sygedagpengeforløb ender med raskmelding til job, en del er ikke (længere) på arbejdsmarkedet, og overgår således ved raskmelding til a-dagpenge. Endelig skal det bemærkes, at besparelsespotentialet i forhold til a-dagpenge ikke vil påvirke kommunens økonomi, idet der er tale om en ren statslig udgift. Dette ændres dog, når der bliver kommunal medfinansiering på området. I forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere er der, ifølge beregningen, 23,7 mio.kr. at spare, hvis Næstved nedbringer andelen af fuldtidspersoner på ydelsen til gennemsnittet for klyngen. Jobcenter Næstved har en stor opgave med at få nedbragt antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere, og der er stort fokus på området. Særligt er der en stor gruppe unge, hvoraf mange er gået direkte fra folkeskole eller ungdomsuddannelse og ud på arbejdsmarkedet i perioden med høj beskæftigelse, som er blevet ramt af ledighed nu. Der er i løbet af 2008 og der vil fortsat fremadrettet blive gjort en stor indsats for at få denne gruppe til at påbegynde enten en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse, bl.a. i forbindelse med Næstved Kommunes deltagelse i Projekt Ungdomsuddannelse til alle. Endelig er det beregnet, at Næstved Kommune har et stort besparelsespotentiale (42,2 mio.kr.) på førtidspension. En stor del af førtidspensionerne er blevet tilkendt i de gamle kommuner før Særligt i gammel Næstved Kommune har der været en lempelig tilkendelsespraksis, som har givet et stort antal personer på førtidspensioner. Kommunen er meget opmærksom på, at antallet af personer på førtidspension skal begrænses så meget som muligt, og kommunen ligger på nuværende tidspunkt meget lavt i tilkendelsesfrekvens. Endelig skal det bemærkes, at det, i hvert fald på kort sigt, vil være meget vanskeligt at Side 14

15 reducere udgifterne til førtidspension, da der er tale om en permanent ydelse, som først ophører ved overgang til folkepension. Områder hvor Næstved ligger under klyngens gennemsnit Der er dog også en række områder, hvor Næstved ligger under det gennemsnitlige niveau for klyngen. Dette især i forhold til revalidering (inkl. forrevalidering) og sygedagpenge. I tabel 2 er de områder præsenteret, hvor Næstved har et negativt besparelsespotentiale (dvs. hvor andelen af personer på ydelsen af befolkningen (16-66 år) er lavere i Næstved end gennemsnittet for klyngen): Tabel 2: Besparelsespotentiale Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen i Næstved kommune (16-66 år) Potentiel reduktion af fuldtidspersoner i fht. klyngen Besparelsespotentiale (mio. kr.) Introduktionsydelse 0, ,5 Revalidering, inkl. forrevalidering 0, ,5 Sygedagpenge 2, ,5 Ledighedsydelse 0, ,7 I alt ,2 Kilde: Jobindsats.dk Indsatsen på sygedagpengeområdet har været højt prioriteret gennem de seneste år, hvilket også afspejles i en stor reduktion i antal personer på sygedagpenge og en mindre andel end klyngen. Det skal bemærkes, at ikke alle sygedagpengeforløb afsluttes med raskmelding til arbejdsmarkedet. Øvrige afslutningsårsager er: førtidspension, visiteret til fleksjob (ledighedsydelse), raskmeldt til a-dagpenge og fraflytning fra kommunen. Ligeledes har der været fokus på indsatsen i forhold til personer på ledighedsydelse, og der er blevet etableret et stort antal fleksjob i Dette har medført en reduktion af antallet af personer på ledighedsydelse til trods for, at en del personer er blevet visiteret til fleksjob fra sygedagpenge. Næstved ligger en smule under gennemsnittet for klyngen på dette område. Endvidere har Næstved en markant mindre andel personer på revalidering/forrevalidering end gennemsnittet for klyngen. Endelig er der er en lidt mindre andel personer på introduktionsydelse i Næstved kommune end i klyngen. Jobcentrets bemærkninger til besparelsespotentialet Jobcenter Næstved anerkender, at det på nogle områder kan være nyttigt at sammenligne udgiftsniveauet i Næstved med gennemsnittet for klyngen. Det kan medvirke til at synliggøre områder, hvor Næstved ligger særligt højt, og dermed give anledning til overvejelser om, hvorfor Næstved ligger højt, og om og hvordan det er muligt at nedbringe niveauet. Det skal dog understreges, at udregningen af besparelsespotentialet er en teknisk model til sammenligning af forbruget i de forskellige kommuner, og at det udregnede besparelsespotentiale derfor også må betragtes som teoretisk og på flere områder ikkerealiserbart. Jobcentret finder særligt følgende problematisk: I udregningen af det samlede besparelsespotentiale tages ikke højde for minusser, dvs. områder, hvor udgiftsniveauet er lavere i Næstved end for sammenligningsgrundlaget. Dette kan give et misvisende højt besparelsespotentiale. En realisering af Jobcenter Næstveds beregnede besparelsespotentiale i fht. eksempelvis kontant- og starthjælpsmodtagere, må således forventes at få afledte effekter på flere af de øvrige forsørgelsesydelser (Revalidering, inkl. forrevalidering, Ledighedsydelse og Side 15

16 Førtidspension), idet det ikke i alle tilfælde vil lykkes at bringe de berørte personer ud af offentlig forsørgelse. Der er altså tale om forbundne kar, og indsatsen vil i nogle tilfælde resultere i overgang til en anden forsørgelsesydelse. Besparelsespotentialet for førtidspension er ikke-realiserbart. Førtidspension er en permanent ydelse, og mange af udgifterne til førtidspension er affødt af tilkendelser mange år tilbage i tiden. Et højt niveau vil naturligvis give anledning til at se nærmere på kommunens tilkendelsespraksis og -frekvens og sammenligne denne med de øvrige kommuner i klyngen. Side 16

17 Del Opfølgning på Beskæftigelsesplan 2008 Side 17

18 De unge under 30 år Resultatmål Jobcenter Næstved vil nedbringe antallet af ledige under 30 år uafhængig af ydelse og matchkategori med 15 pct. i forhold til året før (svarende til en reduktion på ca. 300 personer eller 120 helårspersoner). Målopfyldelse Målet er ikke opfyldt. Der har været en stigning på 6 pct. i antallet af ledige unge fra 2007 til 2008, svarende til at der i 2008 har været 448 flere unge, der har været ledige i kortere eller længere tid i forhold til i Ses der i stedet på antal fuldtidspersoner, er stigningen fra 2007 til 2008 på 5 pct. (svarende til at der har været 30 flere ledige fuldtidspersoner i 2007 end i 2008). Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i ledigheden for de unge under 30 år Som det også er beskrevet under opfølgningen på Ministerens mål, har den økonomiske krise haft en uheldig effekt på antallet af unge ledige. Særligt har store afskedigelsesrunder i regionen i slutningen af 2008 gjort mange ufaglærte unge ledige. Denne gruppe er typisk gået direkte fra folkeskole eller ungdomsuddannelse og ud på arbejdsmarkedet og den hidtidige gunstige arbejdsmarkedssituation har muliggjort dette. En stor andel af de forsikrede unge ledige i Næstved Kommune har et lavt uddannelsesniveau og er derfor blevet særligt hårdt ramt af ledighed. I den forbindelse skal det bemærkes, at man fra jobcentrets side, har haft et stort fokus på arbejde, og at der nu er iværksat forskellige initiativer, der sætter mere fokus på at få de unge til at tage en uddannelse. Det er dog et problem, at mange af de unge, der er gået direkte i arbejde uden at tage en uddannelse, har været vant til at have mange penge mellem hænderne, og ikke umiddelbart er indstillet på eller i stand til at håndtere en periode på SU. Endelig konstateres der en meget ringe geografisk mobilitet blandt de unge ledige, og de færreste er parate til at pendle til arbejde i f.eks. København. Jobcentret har derfor en stor udfordring i forhold til at få øget den geografiske mobilitet blandt de unge. Den fremadrettede indsats i forhold til de unge under 30 år I samarbejde med Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har Jobcenter Næstved fået gennemført en analyse af ungeindsatsen. Analysen, som er gennemført ultimo 2008, er fremkommet med en række anbefalinger, hvoraf jobcentret allerede har påbegyndt implementeringen af en del. Af centrale nye tiltag skal her fremhæves: Visitationen af de unge er medio marts 2009 taget tilbage til Jobcentret. Dette er sket for at sikre en grundigere og mere målrettet visitation af den enkelte unge. Ny straksaktivering af kortere varighed for de unge, der ikke umiddelbart har problemer ud over ledighed (matchgruppe 1 og 2). Formålet hermed er, at gruppen hurtigere kommer i job/uddannelse eller får afklaret, om de har andre problemer, der kræver en mere intensiv indsats. Den nye straksaktivering, som varetages af ekstern leverandør, igangsættes i maj Side 18

19 Nye initiativer for forsikrede ledige unge. Bl.a. er der etableret et Hurtigt i gang forløb på 13 uger. Desuden er der etableret et 19 dages motivationsforløb på Handelsskolen Sjælland Syd. CV-værksteder to gange ugentligt. Større fokus på anvendelse af tilbud efter serviceloven til unge med psykiske og/eller sociale problemer. Der er iværksat tilbud for målgruppen hos ekstern leverandør og på kommunens egen virksomhed, Susågården. Styrkelse af samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i området. Organisations- og kompetenceudviklingsprojekt blandt medarbejderne i ungeteamet. Side 19

20 Kvinder mellem år Resultatmål Jobcenter Næstved vil nedbringe ledigheden for kvinder mellem år svarende til 1 procentpoint over den gennemsnitlige ledighed for kvinder. Målopfyldelse 4 Det er lykkedes at nedbringe ledigheden for kvinder mellem år relativt mere end den gennemsnitlige ledighed for kvinder. Ledigheden for kvinder i alderen år er således nedbragt fra 9,7 pct. i 2007 til 7,7 pct. i 2008, mens den gennemsnitlige ledighed for kvinder er nedbragt fra 6,9 pct. i 2007 til 5,8 pct. i Målet er dog ikke opfyldt, idet ledigheden for kvinder mellem år er 1,9 procentpoint højere end den gennemsnitlige ledighed for kvinder i Næstved Kommune. Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i ledigheden for kvinder mellem år Indsatsen for kvinder i alderen år har været varetaget i forskellige teams i jobcentret. Således har indsatsen i forhold til de unge under 30 år været varetaget i ungeteamet (uanset forsørgelsesgrundlag), mens indsatsen for kvinder i alderen år har været varetaget i kontanthjælpsteam, henholdsvis match 1-3 og match 4+5, samt team forsikrede. Indsatsen i forhold til kvinderne mellem år har således været en del af den øvrige indsats i de forskellige teams i jobcentret. En af forklaringerne på den fortsat højere ledighed blandt gruppen af kvinder mellem år vurderes at være problematikker i forbindelse med barsel. I forhold til kontant- og starthjælpsmodtagere gør jobcentret en stor indsats med opfølgning under barsel, hvor der bl.a. mindes om opskrivning til institutionsplads. I forhold til forsikrede ledige på barsel har jobcentret ingen opfølgningsmuligheder, idet denne gruppe afmeldes jobcentret ved barsel. Endvidere erfarer jobcentret, at en del af kvinderne i målgruppen plages af lidelser, der befinder sig i, hvad man kan betegne som en psykisk gråzone (f.eks. fybromyalgi og diffuse smertelidelser), og at der har været mangel på tilbud til denne gruppe. Den fremadrettede indsats i forhold til kvinder mellem år Som nævnt indgår kvinderne i alderen år i Jobcentrets øvrige indsats. Der er dog igangsat et enkelt nyt initiativ, der vurderes særligt at skulle anvendes i forhold til denne gruppe kvinder: Særlig indsats for ledige, der befinder sig i en psykisk gråzone (f.eks. med fybromyalgi eller diffuse smerteplagede). For de forsikrede ledige varetages indsatsen via Alle i gang, for kontant- og starthjælpsmodtagere varetages indsatsen på kommunens virksomhed, Susågården. 4 På grund af stor forsinkelse i data for arbejdsstyrken (som skal bruges til beregning af ledighedsprocent) er det ikke muligt at foretage en præcis afdækning af målopfyldelsen. Ledighedsprocenten beregnes i det følgende med udgangspunkt i tallene for arbejdsstyrken i 2007 (opgjort som antal personer ultimo november 2007). I 2007 var der i alt kvinder i arbejdsstyrken i Næstved Kommune. Heraf var de personer i alderen år. Side 20

21 Personer fra ikke-vestlige lande Resultatmål A Beskæftigelsesfrekvensen 5 for personer med anden etnisk baggrund end dansk fra ikkevestlige lande 6 skal forøges med 5 procentpoint i Resultatmål B Erhvervsfrekvensen 7 for personer med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande skal forøges med 5 procentpoint i Målopfyldelse A 8 Ved udgangen af november 2008 var der i Næstved Kommune i alt 1202 borgere med ikkevestlig baggrund i beskæftigelse, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 50,3 pct. Dette er en stigning på 4,3 procentpoint i forhold til beskæftigelsesfrekvensen i Målet om en stigning på 5 procentpoint er således næsten nået. Målopfyldelse B 9 Der har været en stigning i erhvervsfrekvensen på 2,0 procentpoint fra 2007 til I 2008 var erhvervsfrekvensen på 64,7 pct. Målet om en stigning på 5 procentpoint er således ikke nået. Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i ledigheden blandt personer fra ikke-vestlige lande Der er foretaget flere initiativer i forhold til gruppen af ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Blandt andet har indsatsen i forbindelse med Ny Chance til alle, hvor en stor andel af de berørte borgere havde anden etnisk baggrund end dansk, gjort en forskel. Derudover er der, med gode resultater, gennemført en række projekter i samarbejde med Næstved Sprogog Integrationscenter, Susågården samt erhvervslivet. Endvidere er indsatsen i forhold til alle arbejdsmarkedsparate ledige med anden etnisk baggrund end dansk flyttet fra Integrationsteamet til den ordinære indsats medio Dette har medvirket til at skabe større fokus på arbejdsmarked/uddannelse for målgruppen, og resultaterne har været markant positive. Endelig skal det bemærkes, at gruppen af personer fra ikke-vestlige lande har profiteret af den generelt gode situation på arbejdsmarkedet i store dele af Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for de beskæftigedes andel af den samlede befolkningsgruppe. 6 Ikke-vestlige lande defineres som: alle lande bortset fra EU-landene, Island, Norge, Schweiz, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. På trods af eventuelt dansk statsborgerskab registreres første- og andengenerationsindvandrere som personer fra ikke-vestlige lande. 7 Erhvervsfrekvensen er et udtryk for arbejdsstyrkens (personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet; dvs. personer i beskæftigelses eller ledige) andel af den samlede befolkningsgruppe. 8 På grund af stor forsinkelse i data for befolkningssammensætningen (antal borgere fra ikke-veslige lande i Næstved Kommune) (som skal bruges til beregning af beskæftigelsesfrekvensen) er det ikke muligt at foretage en præcis afdækning af målopfyldelsen. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes i det følgende med udgangspunkt i tallene for antal borgere med ikke-vestlig baggrund i 2007 (opgjort som antal personer ultimo november 2007). I 2007 var der i alt borgere i Næstved Kommune i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) med ikke-vestlig baggrund. 9 Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre den eksakte erhvervsfrekvens for 2008 pga. stor forsinkelse i data. I afsnittet beregnes erhvervsfrekvensen som summen af beskæftigede og ledige (med hel eller delvis arbejdsevne) divideret med den samlede befolkningsgruppe. Side 21

22 Den fremadrettede indsats i forhold til personer fra ikke-vestlige lande Indsatsen i forhold til de arbejdsmarkedsparate ledige med anden etnisk baggrund end dansk vil fortsat blive varetaget i forbindelse med den ordinære indsats, da dette vurderes at give de bedste resultater. Indsatsen i forhold til personer på introduktionsydelse samt gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk varetages i Integrationsteamet. Side 22

23 Sygedagpengemodtagere Resultatmål A Antallet af sygedagpengesager med en varighed over 52 uger skal reduceres svarende til 2006-niveauet. (I 2006 var der gennemsnitligt 129 sygedagpengesager med en varighed over 52 uger.) Resultatmål B Den gennemsnitlige varighed for en sygedagpengesag skal nedbringes til 20 uger. Målopfyldelse A Det er lykkedes at reducere det gennemsnitlige månedlige antal sygedagpengesager med en varighed over 52 uger med 2,6 pct. fra 2007 til I 2008 har der således gennemsnitligt været 219 sager med en varighed over 52 uger mod 229 sager i Der er dog fortsat langt til opfyldelse af målet om en reduktion svarende til 2006-niveauet med gennemsnitligt 129 sager med en varighed over 52 uger. Målopfyldelse B Den gennemsnitlige varighed for sygedagpengesager har i 2008 været på 24 uger, hvilket svarer til niveauet for Målet om en reduktion til 20 uger er ikke nået. Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i antal sygedagpengemodtagere Der har været et stort fokus på sygedagpengesager med en varighed over 52 uger, og reduktionen i antallet af sager skal ses i lyset af dette. Som nævnt under behandlingen af ministermålene, er der bl.a. etableret en Task Force i Jobcentret, som har haft fokus på at behandle/afslutte sager med en varighed over 52 uger og dette har givet markante resultater. Endvidere har Falck Health Care A/S i en periode været indkøbt til at behandle/afslutte sager med en varighed på uger. Disse ekstra ressourcer på området gav en væsentlig reduktion af antallet af disse sager, og dermed også reduktion i tilgangen af sager over 52 uger. Efter afslutningen af samarbejdet med Falck Health Care A/S har der været en stigning i antallet af sager med en varighed over 52 uger. Jobcentret har en stor udfordring i at bremse denne stigning og reducere tilgangen af sager med en varighed over 52 uger. På trods af den positive udvikling i antallet af sager med en varighed over 52 uger, har det ikke været muligt at nå målet om en reduktion svarende til 2006-niveauet (129 sager). Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forekommer urealistisk at nå niveauet for 2006, idet dette vurderes at være særligt lavt bl.a. pga. et højt antal tilkendte førtidspensioner i (henholdsvis 499 og 487 tilkendelser). I 2007 og 2008 blev der tilkendt henholdsvis 342 og 454 førtidspensioner. De mange tilkendelser i kan således være en del af forklaringen på det lave antal langvarige sygedagpengesager i Den fremadrettede indsats i forhold til sygedagpengemodtagere Jobcentret har fortsat stort fokus på sygedagpengeområdet og særligt på at få reduceret den gennemsnitlige varighed og antallet af sager over 52 uger. Der vurderes dog at være behov for at sætte ind med en fokuseret indsats markant tidligere end ved 52 uger. Jobcentret arbejder i øjeblikket på at afdække, hvornår det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind. Jobcentret har og vil fremadrettet have stort fokus på at få gjort alle sagsforløb så korte som mulige (ved at sætte ind med en så tidlig og fokuseret indsats som muligt). Side 23

24 Jobcentret har hidtil anvendt enkeltkøb hos en række forskellige eksterne leverandører (private virksomheder). Det er besluttet, at der fremadrettet skal anvendes færre eksterne aktører og mere målrettede tilbud på området. Der foretages annoncering mhp. indgåelse af aftaler med et begrænset antal aktører medio Der arbejdes desuden på bedre anvendelse af kommunens egne virksomheder på arbejdsmarkedsområdet: RevaCenter Nord, Krummerup, Susågården og ViSP. Side 24

25 Personer på ledighedsydelse Resultatmål A 10 Jobcenter Næstved vil nedbringe ledigheden for personer på ledighedsydelse med 5 procentpoint i forhold til 2007-niveau. Resultatmål B Jobcenter Næstved vil nedbringe den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse til max. 40 uger. Målopfyldelse A Der har været en positiv udvikling i ledigheden for personer på ledighedsydelse, og den gennemsnitlige ledighed er reduceret med 1,4 procentpoint fra 2007 til Det er dog ikke lykkedes at opfylde målet om en reduktion på 5 procentpoint. Målopfyldelse B Det har ikke været muligt at udhente data fra egne systemer til opfølgning på målet. Der anvendes derfor data fra Jobindsats.dk, som har en noget anden beregningsmetode for varigheden end den, der er forudsat i målet. Alle varigheder i Jobindsats.dk nulstilles således ved indgangen til et nyt år. Ifølge data fra Jobindsats.dk er den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse reduceret med 4,6 pct. - fra 28,2 uger i 2007 til 26,9 uger i Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i antal personer på ledighedsydelse Siden marts 2008 har indsatsen i forhold til personer på ledighedsydelse fået et løft. Der er således etableret et særligt fleksjobteam (bestående af to jobkonsulenter og to sagsbehandlere). Dette har medvirket til etablering og fastholdelse af et stort antal fleksjob. En del af disse fleksjob er skabt med Næstved Kommune som arbejdsgiver. I 2008 er der således etableret og besat 42 kommunale fleksjob. Når de mange nyetablerede fleksjob ikke har medført et tilsvarende fald i antal personer på ledighedsydelse, vurderes det bl.a. at skyldes den ekstra indsats i forhold til de langvarige sygedagpengesager, som har betydet, at flere personer på sygedagpenge er blevet visiteret til fleksjob. Den fremadrettede indsats i forhold til personer på ledighedsydelse Den fokuserede indsats med et særligt fleksjobteam fastholdes. Der er indgået aftale om etablering af yderligere 50 kommunale fleksjob i Ledigheden for personer på ledighedsydelse er defineret som antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse divideret med summen af antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse og i fleksjob. Side 25

26 Ny Chance til alle Initiativet Ny Chance til alle, som er igangsat fra centralt hold, er et udtryk for de beskæftigelsespolitiske målsætninger om at sætte ekstra fokus på den del af arbejdsstyrken, som befinder sig længst væk fra beskæftigelse. Som led i indsatsen blev der opstillet tre delmål, som skulle bringe gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, tilbage på arbejdsmarkedet. Ny Chance til alle startede 1. juli 2006 og blev afsluttet 30. juni Opgørelsen af målopfyldelsen er derfor fra 30. juni Resultatmål A 25 pct. af personerne omfattet af Ny Chance til alle skal i job eller uddannelse. Resultatmål B Personerne omfattet Ny Chance til alle skal være i selvforsørgelse 15 pct. af tiden. Resultatmål C Personerne omfattet af Ny Chance til alle skal være i aktivering 40 pct. af tiden. Målopfyldelse A 103 ud af 558 personer omfattet Ny Chance til alle er kommet i job eller uddannelse svarende til 18,5 pct. Der er tale om en meget positiv udvikling, men målet er ikke nået. Målopfyldelse B Personerne omfattet af Ny Chance til alle har været selvforsørgende 19,3 pct. af tiden og målet er således opfyldt. Målopfyldelse C Personerne omfattet af Ny Chance til alle har været i aktivering 25,3 pct. af tiden. Målet om aktivering 40 pct. af tiden er ikke nået. Jobcentrets bemærkninger til udviklingen i Ny Chance til alle En kombination af gode konjunkturer på arbejdsmarkedet og en målrettet indsats for borgerne i Ny Chance har affødt de gode resultater. Konjunkturerne har primært hjulpet matchgruppe 1-3 i arbejde, mens den håndholdte indsats har haft effekt for match 4-5. Dog er de gode konjunkturer en forudsætning for at match 4-5 overhovedet har fået en ny chance på arbejdsmarkedet. Selvom der har manglet arbejdskraft, har det fortsat været vanskeligt at placere personer med alkohol- og stofmisbrug, psykisk syge samt folk med truende og kriminel adfærd. Ny Chance projektet har således stadig en relativ stor restgruppe, der ikke er kommet i job eller uddannelse. For denne restgruppe vil det kræve en længerevarende indsats for at overkomme de mange barrierer i form af f.eks. misbrug, kriminel adfærd og post-traumatisk stress-syndrom. Side 26

27 Den fremadrettede indsats i forhold til Ny Chance til alle -målgruppen Den særlige bevilling til Ny Chance er ophørt pr. 30. juni Jobcentret har dog fortsat fokus på målgruppen og igangsat en række initiativer, der skal medvirke til at fastholde de gode resultater. Der er bl.a. udarbejdet en firetrinsmodel for samarbejde med virksomheder. Samarbejdet skal, gennem virksomhedspraktikker eller fleksjob, medvirke til at bringe målgruppen tættere på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Derudover er der etableret specielle forløb på Susågården for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Endelig er jobcentret ved at iværksætte hjemmeaktivering, som skal medvirke til at klargøre de svageste ledige til at påbegynde et rigtigt tilbud. Side 27

28 Den virksomhedsrettede indsats Resultatmål Alle virksomheder i Næstved Kommune skal være bekendt med Jobcentrets serviceydelser over for virksomheder (produktmappen 11 ). Målopfyldelse Det er ikke muligt at udtrække data for målet. Det vurderes, at en meget stor del af virksomhederne i Næstved Kommune er bekendte med produktmappen. Jobcentrets bemærkninger til den virksomhedsrettede indsats I 2008 har der været fokus på at udbrede kendskabet til jobcentrets serviceydelser blandt virksomhederne, og der har været gennemført rigtig mange virksomhedsbesøg, hvor virksomhedskonsulenterne har præsenteret og udleveret produktmappen. Ligeledes anvendes og udleveres produktmappen af jobkonsulenterne. Såvel virksomheds- som jobkonsulenter oplever, at virksomhederne tager godt imod produktmappen. I efteråret 2008 gennemførte KL og de 14 pilotjobcentre en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrene. Resultaterne af undersøgelsen viser, at 53 pct. af de virksomheder fra Næstved Kommune, der har deltaget i undersøgelsen, generelt har været tilfredse med jobcentrets service, mens godt 5 pct. har været utilfredse. De resterende godt 30 pct. har svaret hverken eller. Virksomhederne blev også spurgt, hvorvidt de ville anbefale andre virksomheder at benytte jobcentret. Hertil svarede 57 pct. ja, knap 40 pct. svarede ved ikke og endelig svarede omkring 5 pct., at de ikke ville anbefale andre virksomheder at benytte jobcentret. Fremadrettet i forhold til den virksomhedsrettede indsats Jobcentret har fortsat stort fokus på at udbrede kendskabet til jobcentrets serviceydelser samt generelt forbedre samarbejdet med kommunens virksomheder til gavn for såvel virksomheder som borgere i kommunen. Bl.a. planlægges udarbejdelse af et elektronisk nyhedsbrev til alle virksomheder, der ønsker at modtage informationer om ændrede regler og love, jobmesser og andre relevante tiltag. 11 Produktmappen opdateres løbende, og indeholder pt. informationer om: arbejdsfordeling, arbejdspladsindretning, assistance ved større afskedigelser, delvis syge- og raskmeldinger, fleksjob, flytte- og rejsehjælp, forberedende voksenundervisning, jobnet.dk, jobrotation, kompetenceafklaring af nydanskere, løntilskud, mentorordning, personlig assistance, partnerskabsaftale, rekruttering, rundbordssamtaler, seniorjob, virksomhedspraktik, voksenlærling, voksenuddannelsesstøtte, Work in Denmark samt 56 aftale (refusion ved kritisk/kronisk sygdom). Side 28