Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser

Transkript

1 NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser. Formålet har ofte været at fremme den enkelte medarbejders og arbejdspladsens sundhed og arbejdsmiljø. Derudover har formålet også været at gøre arbejdspladsen mere attraktiv. Overenskomst parterne har i OK 08 vedtaget bilaget vedrørende Trivsel og sundhed. Om sundhedsfremme står i 6 følgende : Stk. 1. Der skal i regionens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg aftales retningslinjer vedrørende sundhed. Retningslinjerne skal have til formål at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. Retningslinjerne skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer. BEMÆRKNINGER: Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg beslutter, i hvilket omfang retningslinjerne skal udfyldes lokalt (fx i forhold til sektor/institution). Sundhedsfremmeindsatsen kan fx indeholde tilbud om massage, fysioterapi, kiropraktor, motion, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi. Stk. 2. Sundhedsfremmeinitiativernes effekt og anvendelse drøftes og evalueres i medindflydelses- og samarbejdssystemet med passende mellemrum. BEMÆRKNINGER: Drøftelserne kunne fx finde sted i forbindelse med drøftelser af APV, trivselsmålinger eller sygefraværsstatistikker Af arbejdsmiljøpolitikken fremgår det, at I Region Syddanmarks vil vi have et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere får de bedste muligheder for at være fysisk og psykisk velfungerende. I målsætning nr. 8 er beskrevet at Region Syddanmarks sundhedsfremme initiativer især skal fokusere på sund kost, motion og foranstaltninger mod passiv rygning. Sundhedsfremmeinitiativer er desuden en forudsætning for at kunne blive arbejdsmiljøcertificeret. : Hovedudvalgets tre punkt plan

2 1. Hovedudvalget ønsker at retningslinjerne vedrørende sundhedsfremme aftales lokalt i Fælles MED eller lokal MED. Udgangspunkt bør være Hovedudvalgets 10 fokuspunkter for sundhedsfremme (Bilag A) 2. Retningslinjer skal indeholde konkrete sundhedsfremmeinitiativer. Som minimum skal der inden udgangen af 2010 kunne tilbyde alle medarbejdere en KRAMS minimumspakke. (beskrevet nedenfor) 3. Sundhedsfremmeinitiativernes effekt og anvendelse drøftes og evalueres i MED systemet. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med den årlige vurdering af arbejdsmiljøarbejdet. Succeskriterierne er væsentlige at få klarlagt ved opstart af initiativerne. KRAMS pakke KRAMS står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress. KRAMS faktorer har stor betydning for udviklingen af flere forskellige typer sygdomme herunder hjerte-kar lidelser m.m. KRAMS pakken er en tilbuds pakke til alle regionens medarbejdere. Der skal generelt tages udgangspunkt i ydelser, faguddannede medarbejdere i Region Syddanmark kan levere. Ydelserne kan enten fås på den enkelte arbejdsplads eller på en af Region Syddanmarks andre arbejdspladser. F.eks. ved at skabe mulighed for at gå i fitnesscenter på sygehuset i nærheden af det sociale tilbud. Kost. Alle medarbejdere skal have mulighed for at få sund kost hele døgnet på arbejdspladsen. Overvægtige skal kunne tilbydes professionel kostvejledning. Rygning Alle medarbejdere skal tilbydes rygestopkurser. Alkohol Alle medarbejdere med problemer med alkohol skal tilbydes professionel rådgivning og støtte. Motion Alle medarbejdere skal tilbydes træningsmuligheder og mulighed for professionel træningsstøtte. Stress Stress skal tages alvorligt. Forebygges, identificeres, og håndteres. Trivsel skal fremmes. Medarbejdere, skal tilbydes professionel afklaring og støtte i forbindelse med stress. initiativer på basis af Hovedudvalgets KRAMS pakke. Finansiering

3 MED-udvalget skal overveje om tilbuddene delvist skal finansieres ved egenbetaling. Dette kan have betydning for medarbejderens deltagelse i sundhedsfremmeindsatsen. Det skal desuden afklares hvordan finansieringsformen kan have indflydelse på evt. beskatning. Folketingets Forebyggelsesfond stiller mange midler til rådighed for sundhedsfremme projekter. Alle Region Syddanmarks enheder har mulighed for at søge disse midler. Inspiration HR portalens side om sundhedsfremme vil løbende have links til gode hjemmesider om sundhedsfremme, sundhedspolitikker, tilskudsmuligheder, evalueringer samt konkrete ideer til hvordan MED udvalget kan arbejde og arbejder med sundhedsfremme. På denne side vil det være muligt at se rapporten Inspirationspapir om trivsel og sundhed på arbejdspladsen, der tidligere har været forelagt Hovedudvalget. Sagsfremstillingen Hovedudvalgets beslutning drøftes på det kommende dialogmøde med Fælles MEDudvalgene. Fælles MED-udvalgene drøfter hvilke sundhedsfremmeinitiativer de vil foretage med udgangspunkt i Hovedudvalgets beslutninger og overenskomsten. Bilag A 10 fokuspunkter for MED udvalgets arbejde med sundhedsfremme 1. MED udvalget skal give den lokale sundhedsfremme indsats retning og mening. Lokale forhold i arbejdet har betydning for hvilken indsats man vælger og for hvordan en sundhedsfremmeindsats kan give størst effekt. Formålet er at fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. Mange forhold ud over KRAMS faktorer har betydning for medarbejdernes og arbejdspladsens sundhed. Arbejdspladsen skal gøre det nemt at vælge sundheden til. Det attraktive valg bør være det sunde valg. 2. Sundhed på arbejdspladsen kræver dialog.

4 Alle mennesker har en opfattelse af, hvad der netop er sundhed for dem. I forskellige livsfaser kan der være forskellige behov. At have fokus på sundhed er mere end sunde vaner i forhold til kost, rygning, motion og alkohol. Gravide kan have særlige behov. Medarbejdere med kroniske lidelser og meget fravær kan også have særlige behov. 3. Ledelsens engagement i sundhedsledelse er afgørende. Lederes engagement synes at påvirke medarbejdernes engagement i fælles sundhedsfremmeinitiativer. Åbenhed om initiativernes formål og succeskriterier er væsentlige. Den enkelte leder og MED-udvalget skal overordnet lede sundhedsinitiativerne på arbejdspladsen. 4. Sundhedsprojekter er gode sundhedsfremme i drift er bedst. Sundhedsprojekter er gode til at sætte fokus på de fælles muligheder. Indarbejdelse af sundhedstiltag i det daglige arbejde kan formodes at have en vedvarende effekt. Sundhedsinitiativer bør altid evalueres. Klarhed i formål og effektmål på kort og langt sigt kan ofte hjælpe. 5. Sundhedsfremme er godt for nærværet. Raskhedsfremme er godt for fraværet. Fokus for MED-udvalgets indsats har betydning for om formålene for indsatsen opnås på kort og langt sigt. Det kan kræve en type initiativer at mindske fraværet på kort sigt og en anden type initiativer at fremme nærværet på langt sigt. I en nærværskultur er der fokus på indflydelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav. 6. Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Arbejdstilrettelæggelsen kan både give muligheder og begrænsninger for sundhedsfremmeindsatsen. Sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv har betydning for arbejdstilrettelæggelsen og brug af sundhedsfremmende faciliteter. Lokaleforhold, herunder hvile- eller fitnessrum samt aftaler vedrørende kantineforhold har ofte betydning for sundhedsfremmeindsatserne. 7. Individuel sundhed og arbejdsplads sundhed hænger sammen. Den enkeltes sundhed påvirker arbejdspladsens sundhed og modsat. Oplevelsen af f.eks. stress og trivsel påvirker mange på en arbejdsplads. En arbejdsplads med stress kan godt have en god håndtering af medarbejdere med stress uden at være i stand til at identificere og forebygge de årsager, der medfører stress. En sundhedsfremmeindsats har derfor størst effekt, hvis den både er rettet i forhold til enkelt medarbejdere og i forhold til relationerne på arbejdspladsen. Anerkendelse, tillid, retfærdighed og samarbejdsforhold har stor betydning for oplevelsen af sundhed på en arbejdsplads. Sundhed skal indtænkes i forbindelse med nybyggeri og renovering 8. Sundhedsfremme koster på kort sigt men tjenes ind på lang sigt.

5 Sundhedsfremmeinitiativer koster ofte energi og penge at igangsætte. Men hvis gevinsterne er større arbejdsglæde, lavere fravær, anerkendelse og godt omdømme bliver det tjent ind på længere sigt. 9. Sundhedsfremme har særlig betydning for medarbejdere, der arbejder om natten. Medarbejdere der arbejder om natten har særlige behov for sundhedsfremme initiativer og skal i henhold til lovgivningen til bydes helbredsundersøgelser. Medarbejderne bør opfordres til at tage imod tilbud om helbredsundersøgelser. 10. Sundhed handler om værdier og etik. Sundhedsfremme er ordentlighed i det vi gør og siger. Sundhedsfremme er en mulighed for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen. Der bør ikke ske en negativ udstilling af medarbejdere, der ikke ønsker at benytte sig af arbejdspladsens sundhedstilbud