Værdien af landdistriktsudvikling i praksis

Transkript

1 Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder fra etablering af Branderup Møllesø august 2010 Projektet er finansieret af EU, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Promilleafgiftsfonden for Landbrug

2 Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Målsætning og Baggrund: Sønderjysk Landboforening har i samarbejde med Videncentret for landbrug, Landbo Nord og Gefion gennemført en række interview for at klarlægge værdien af landdistriktsudvikling i praksis. Hvilken nytte/værdi oplever man ude lokalt i landdistrikterne af de investerede landdistriktsmidler? Projektet skal demonstrere værdien af engagement i den lokale udvikling samt søge at rette fokus og bevidsthed på landdistriktsmidlernes succes og værdi i lokalsamfundene: * Den go e historie og succes * Er der forskel på værdi-/succesoplevelsen hos landmænd og landboer samt * Er der forskel på incitament hos landmænd og landboere til at deltage i landdistriktsprojekter. Som led i projektet har Solveig Kappel fra Sønderjysk landboforening interviewet 6 landmænd og landboere, der alle har deltaget i konkrete gennemførte projekter med landdistriktsstøtte enten som projektholder, idemager, lodsejere eller ildsjæl. Projektet er finansieret af EU, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Promilleafgiftsfonden for Landbrug Produkt: Nærværende rapporten er et delprojekt med analyser baseret på interview med 6 sønderjyder i landdistrikterne i forsøg på at klarlægge disse personers syn på værdien af landdistriktsudvikling i praksis. Interviewene er således glimt eller øjebliksbilleder af de interviewedes holdning og opfattelse af problemstillingerne og med udgangspunkt i deres aktuelle viden. Interviewene er gennemført af projektrådgiver Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening på baggrund af forud udarbejdede spørgeguide. Kriterier for udvælgelse af de interviewede: I Sønderjylland er der valgt at tage udgangspunkt i interviews med 3 landmænd, der alle er projektholdere på projekter, der har opnået støtte fra landdistriktsmidlerne under ordningen med tilskud til Natur og miljøprojekter. En ordning der giver tilskud til ikke produktionsfremmende investeringer, og dermed har karakter af at være uegennyttige projekter til glæde for en bredere kreds eller natur-, miljø og landskabsinteresser. De gennemførte projekter er geografisk beliggende i 3 forskellige lokalområder i hver sin kommune, 2 landkommuner, henholdsvis Vejen og Tønder, samt bykommunen, Kolding. De 3 landmænd er alle større svineproducenter, hvilket er tilfældig. For yderligere 2

3 oplysninger om de enkelte medvirkende i interview-undesøgelsen se beskrivelse i bilag 1. De interviewede kan under et karakteriseres som følgende: Alle bor i og er glade for at have deres hverdag i landdistrikterne og føler sig som en integreret del af et lokalsamfund. Landmændene er stolte over deres erhverv og føler sig anerkendte og respekterede i lokalområderne. Alle har deltaget i, eller har kendskab til konkrete gennemførte projekter støttet af landdistriktsmidler, hvor landmændene er lodsejere, initiativtager og projektholde i de konkrete projekter Landboerne er hhv: * Lodsejer eller på anden måde deltager i projekt * ildsjæl i lokalsamfundet og aktive i projekterne eller * aktive repræsent for lokalområdet i det frivillige foreningsliv eller organisationerne. Resultater: Her nogle af udsagnene fra interviewene un-pluged : Hvad har været det fedeste ved at være med i et projekt? Oplevelsen, fællesskabet og at det lykkedes! En nydelse, hvor godt det ser ud Samarbejdet og det næste projekt Følelsen af at bidrage til noget fælles Stolthed Vi kan, vi vil, vi gør Sjovt og spændende, at være med. En god fritidsinteresse Hvad er værdien af det økonomiske tilskud? Uden tilskud vil det være svært at gennemføre større projekter Tilskuddet er ikke afgørende for lysten til at engagere sig, indgå i fællesskabet og viljen til at investere tid, men tilskud giver strøm på batterierne og begejstring Pengene skaber ikke ideerne, de er kun et middel til gennemførsel Hvis ingen økonomisk støtte så individuelle små-projekter i stedet for gennemarbejdede fællesprojekter Alle de adspurgte er enige om at Landdistriktsmidlerne: styrker trivsel, livskvalitet og fællesskab i lokalsamfundene at den frivillige energi og indsats omsættes i projekter, der har kvalitet og niveau. At begejstring og engagement kan opretholdes gennem projekter At der skabes merværdi gennem investering i konkrete anlægsprojekter for såvel mennesker som natur 3

4 Incitament: Den enkeltes incitament for at deltage i et projekt spænder fra engagement i sit lokalsamfund og personlig virkelyst samt ønske om at medvirke til at bevare og pleje natur, landskab og kultur samt åbne for mulighederne for at færdes i det åben land. Og som der blev sagt drop udkants Danmark Vi føler jo selv vi bor et dejligt sted og tager jo hjem hver dag og ikke ud på landet. Udsagn om incitament for at deltage i et projekt: Trivsel Oplevelsen Indgå i et fællesskab, skabe sammen, sige vi! Naturplan gav indsigt og lyst til mere Jeg vil så gerne dele alle mine fine steder, og nu har jeg lagt trædestenene. Forventningens glæde er altid stor og der bor jo en lille idemager i os alle, alle vil gerne bidrage. Arbejdet med vores udviklingsplan har bare sat så meget i gang og givet struktur Godt at bo et sted, hvor der foregår noget Bevare natur, pleje af landskabet og kulturhistorie Større naturværdi og herlighedsværdi Det go e liv på landet. Flere udsagn: - Vi bor så dejligt centralt lige midt i det hele! - Der burde være mere fokus på kvaliteterne ved at bo på landet. Vi har så mange værdier - Og de (=byboerne)vil jo gerne have del i det - Naboskab er unik og igangsættende, hvilket bedre trives på landet - Idealismen er større på landet og man ved godt at man selv har initiativ-retten - Projekter giver noget ordentligt, at snakke sammen om i stedet for gylle/svin/naboen/ - Ude på landet skal man klare sig selv og yde en indsats, så det beror på idealisme og engagement - Alt udvikling skal ikke foregå inde i byerne - Hobby s må gerne koste noget - Regelstyring svært at acceptere, når man nu brænder for sådan en god ide Landbrugserhvervet afhængig af godt naboskab: Landmændene har, med deres store virksomheder, yderligere et incitament for at være aktiv i lokalsamfundet. De interviewede landmænd tillægger det gode naboskab, omdømme og image stor værdi og de yder gerne en positiv og synlig indsats i lokalsamfundene. Landdistriktsprojekter giver kontakt og samvær mellem producenter og landboer samt indsigt i og forståelse for landbrugets produktionsvilkår. Som en af landmændene sagde Det er vigtigt med et godt naboskab og at vi er accepteret. Vi fylder meget på godt og ondt og vi kan ikke lave den go e historie med tilbagevirkende kraft, hvis der er en smutter. Alle landmændene giver også udtrýk for at der er stolte af deres landbrug og bedrift. Et andet udsagn fra en af landmændene var De alm. landboer er gode til at deltage i arrangementer, men ikke så gode til at skabe dem. Hvis dette udsagn er generelt, så 4

5 bærer landmændene en stor del af ansvaret for at bidrage til det go e liv med aktiviteter og muligheder i landdistrikterne. Landboerne giver udtryk for, at de oplever landmændene som aktive, positive og velvillige medspillere til arrangementer og projekter i lokalsamfundene, både som jordbesiddere, med maskinkraft og som idemagere. Fremtiden: Desværre er der ingen af de interviewede, hverken landmænd eller landboer, der synes at der sker udvikling som batter i deres landdistrikt. Lokalsamfundene er aktive, men selve erhvervsudviklingen halter. Landdistriktsmidlerne sikrer, at trivsel, livskvalitet og fællesskab i lokalsamfundene underbygges. Den frivillige energi og indsats omsættes i projekter, der har kvalitet og niveau. Begejstring og engagement kan opretholdes gennem projekterne. Der skabes merværdi og midlerne geares Initiativ til landdistriktsprojekter skal ske lokalt (Bottom up) Der er behov for lettere tilgængelig information om støttemulighederne og færre regler. Regler og kontrol opleves for bureaukratiske og usmidige, der burde være mere velvillige og mere opbakning/smidighed hos myndigheder og mindre smagsdommeri. Hvad skal laves om, hvis I kunne bestemme? Større respekt for de værdier som vi, os i landdistrikterne, har for et godt liv Drop Udkants Danmark! Større fokus på hjemsted. Vi føler jo selv vi bor et dejligt sted. Vi tager hjem ikke ud på landet Mere smidige regler, mindre mistro, mindre kontrol Landbruget mere retfærdigt omdømme respektabelt og dygtigt erhverv rentabilitet Konklusion: Den overordnede konklusion af disse interview må være: - At landdistriktsmidlerne er en meget væsentlig faktor for at styrke trivsel og skabe oplevelser i lokalsamfundene. Processen giver fællesskab og livskvalitet og understøtter det go e liv på landet - At landdistriktsmidlerne skaber værdi i form af konkrete anlægsprojekter, investeringer eller natur - At landdistriktsmidlerne ikke i den nuværende form alene kan vende eller kickstarte erhvervsudviklingen i landdistrikterne. - at det er landbefolkningen selv, der skal tage initiativ til og ansvar for, at skabe aktiviteter i de enkelte lokalsamfund. Man forventer ikke at nogen udefra vil komme og igangsætte projekter. - At deltagelse i projekter - med eller uden landdistriktsstøtte - er en værdifuld investering i godt naboskab og omdømme for de erhvervsaktive landmænd 5