Indledning. Magdabørnehaven læreplaner 2010

Transkript

1 Magdabørnehaven Læreplaner 2010

2 Indledning... 2 Fælles grunddel Område Værdier, menneskesyn og pædagogiske principper... 3 Pædagogiske principper... 3 Læringssyn... 4 Voksenrollen... 4 Magdabørnehavens læreplaner Alsidig personlig udvikling... 6 Sociale kompetencer... 7 Sproglig udvikling... 8 Krop og bevægelse... 9 Natur og naturfænomener... 9 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Fokusområder Begrundelser.... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Krop og bevægelse Leg som bevægelse. (fra aftalestyring) Mål Metoder Sundhed og hygiejne Mål Metoder Dokumentation og evaluering Sproglig udvikling Mål Metoder Inddragelse af børnene Indledning Dette er Magdabørnehavens læreplaner. I denne har vi indsat den fælles grunddel om bl.a. værdier og principper for det pædagogiske arbejde, som er udarbejdet i ledergruppen i område 11. Disse er derefter gennemgået i personalegruppen. Derefter har vi i Magdabørnehaven på en pædagogisk weekend, hvor alle medarbejdere har deltaget og bidraget, udformet vores generelle forståelse og beskrivelse af de 6 udviklingstemaer, der forventes beskrevet i forhold til Dagtilbuds-loven. I sidste afsnit er der beskrevet de 2 temaer, som vi vil have særligt fokus på i år

3 Fælles grunddel Område 11. Den der begynder dagen med et smil, har allerede overvundet mange besværligheder Værdier, menneskesyn og pædagogiske principper Vi tager udgangspunkt i Høje-Taastrup Kommunes fire overordnede værdier: Menneskelighed og positivt livssyn Alle børn har ret til et godt liv, hvor stemning, atmosfære og livsglæde er fundamentet for mangfoldighed og udvikling. FOR AT GIVE BØRNENE LIGE MULIGHEDER, BEHANDLER VI DEM FORSKELLIGT Professionalisme Vi har alle noget forskelligt med i vores rygsæk, men arbejder professionelt ud fra en fælles pædagogisk faglighed. Vi udvikler vores praksis ved at reflektere over vores handlinger og give hinanden faglig feedback og sparring. REFLEKSION OG SPARRING UDVIKLER Engagement Vi er bevidste om vores roller, og vi signalerer nærvær med krop, sprog og handling over for børnene. ENGAGEMENT SMITTER Helhed Vi sætter barnet i centrum. Vi ser det enkelte barn i sin helhed og tager udgangspunkt i dets styrker og ressourcer. Barnets historie skabes i samspil mellem hjem og institution. Vi samarbejder helhedsorienteret, bredt og tværfagligt omkring sammenhænge i barnets liv. DET ENKELTE HELE BARN OG BARNET I SIN HELHED Pædagogiske principper Barnet skal mærke, at vi har en positiv forventning til dets personlighed, og at vi i samarbejde med forældre vil anerkende og udvikle barnets muligheder. I arbejdet med inklusion skaber vi miljøer, der er rummelige og accepterer forskellighed. Vi skal sikre, at institutionens strukturer og pædagogiske rum er 3

4 under forandring, så der skabes de bedste udviklingsbetingelser for børn. Vi skal være inkluderende og sikre alles ret til at være en del af fællesskabet. Vi anvender Howard Gardners Mange intelligenser som redskab til at se det hele barn. Vi bruger barnets styrkesider og sikrer, at vi har læringsmiljøer, der tilgodeser det enkelte barn og fællesskabet. Vi arbejder med barnets historie og med at dokumentere barnets udvikling og oplevelser. Vi inddrager barnet via øjebliksbilleder og børneinterview for at få viden om barnets interesser og motivation. Vi arbejder med babytegn ud fra en tankegang om, at alle har uanset alder brug for at gøre sig forståelig, at kunne kommunikere og skabe relationer. Læringssyn Barnet lærer ved indarbejdelse af indtryk og udtryk ved deltagelse i leg, planlagte aktiviteter og samvær med andre børn og voksne. Barnet lærer og udvikler sin identitet gennem sine relationer. Rammerne for læring skal tilgodese, at læring kan foregå både ved motivation, aktion og fordybelse. Voksenrollen Vi skal som voksne skabe rammer og aktiviteter, der gør det muligt for barnet at vælge. Den voksne skal deltage aktivt og relevant i barnets hverdag. Vi anerkender, at børnenes læring finder sted både i og uden for planlagte rum og aktiviteter. Der skal være gode legemiljøer, hvor børnene får lov og plads. Vi skal se dem, der hvor de er og respektere legens væsen. Vi ser, lytter, forstår, respekterer og tager ansvar i forhold til barnets forståelse af sig selv og handler på det. Vi skal være tilgængelige. Lille spiretop, jeg vil spire op, og i morgen bli r jeg blomst. Hvad tror du jeg bli r? 4

5 Magdabørnehavens læreplaner. Temaerne hænger sammen og flere af temaerne indgår samtidigt i det pædagogiske arbejde ligesom arbejdet og refleksionen i forhold til et tema vil føre videre til et andet både i det enkelte barns og gruppens udvikling. På den måde vil der hele tiden skulle arbejdes i en cirkulær proces, alligevel har vi valgt at beskrive de 6 læreplans-temaer i en skematisk form, da det giver overblik for os i det daglige pædagogiske arbejde. Alsidig personlig udvikling Natur og naturfænomener Sociale kompetencer Kultur og kulturelle udtryksformer og værdier O O I ) - ( Krop og bevægelse Sproglig udvikling 5

6 Alsidig personlig udvikling At styrke selvforståelsen og fornemmelsen for egne følelser og kunnen Det betyder. En positiv personlig udvikling er forudsætningen for at kunne involvere sig i et fællesskab og tage de udfordringer, der er en del af livet. Det vil vi. Børnene skal ses og have støtte til at udvikle et stadig nuanceret kendskab til sig selv. Give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige individer, der selv tager initiativer i dagligdagen Give barnet plads til individualitet i fællesskabet. Give børnene positive oplevelser ved nye muligheder og udfordringer. Give børnene mulighed for medindflydelse. Give børnene medbestemmelse i deres hverdagsliv til at afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. Det gør vi Vi støtter børnene i at kunne sætte ord på følelser, handlinger og tanker. Vi bruger barnets navn når vi henvender os til dem. Vi lader barnet komme i centrum (rundkreds). Det gør vi ved at skabe forskellige legerum, hvor der mulighed for at vælge og have indflydelse. Med barnets bog, ferieposer og vores weekend bamser får det enkelte barn historier med hjemmefra. Det er redskaber der er med til at støtte barnet i at kunne fortælle om sig selv samtidig giver det os kendskab til i hvert fald noget af barnets liv uden for institutionen. Vi laver børneprofiler der giver os indsigt i interesser og kompetencer. Eksempel: Vi har arbejdet med temaet: Her bor jeg. Hvert barn havde billeder med af alt derhjemmefra, værelser, køkken, deres hund eller kat. Vi brugte rundkredsen, hvor hvert barn fortalte de andre børn om deres familie/hus. De voksne sætter barnets historier og billeder ind i barnets bog. Bogen bruges flittigt af børnene til at fortælle om sig selv til de andre børn, voksne og til far og mor. Børnene får bogen med hjem, når de stopper i børnehaven. 6

7 Sociale kompetencer At styrke evnen til at forstå andre mennesker og fungere i et fællesskab Det betyder Gennem omsorg og respekt får børnene mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. De vigtige elementer i sociale kompetencer er empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder. Det vil vi At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne. At børnene udvikler forståelse og respekt for egne og andres følelser, udtryk, reaktioner og integritet. At børnene oplever betydningen af og styrken i et forpligtende fællesskab. At børnene får kendskab til betydningen af demokratiske værdier i fællesskabet. Det gør vi Støtter børnene i etablering af venskaber og respekterer deres valg. Indgår i legegrupper for at støtte etablering og udvikling og medvirke til at konflikter løses. Vi hjælper børnene med at løse konflikter. Vi holder samlinger, hvor børnene skiftes til at fortælle og lytte. Eksempel. I børnehaven har vi Sofus, som er en trøstebamse. I rundkredsen taler vi om omsorg, og det med at hjælpe hinanden. Børnene går selv ud og henter Sofus, hvis et andet barn er faldet og har slået sig, eller hvis et barn er ked af det på en anden måde Det gør, at børnene får større omsorg overfor hinanden. 7

8 Sproglig udvikling At skabe glæde og lyst til at bruge sproget Det betyder. Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige udtryksformer, som alle spiller en rolle i børnenes udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Det vil vi Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børnene udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Børnene støttes i at bruge sproget til konfliktløsning. Det gør vi Vi opfordrer til dialog og til at kunne argumentere for hensigter og meninger. Vi gør børnene opmærksomme på, at kropssprog, mimik og gestus også er kommunikation. Børnenes egne historier, deres beskrivelser af oplevelser, højtlæsning, rim, remser, sange og gode vittigheder, er måder at præsentere og anvende et nuanceret sprog og indgår i hverdagen. Vi sætter ord på handlinger. Vi laver sprogvurderinger på alle børn på 3.4 år. Vi laver sprogvurderinger på børn, der er 4 år og har andet modersmål end dansk. Vi laver børneinterview med børn der er 5 år. Ferieposer: Når et barn har været på ferie og kommer tilbage til børnehaven, har de deres pose med fra ferien. I rundkredsen fortæller de med stor glæde om de ting og billeder, som de har haft med hjem fra ferien. Tingene hjælper børnene med at huske, hvad der har foregået på deres ferie. Billederne sætter vi ind i barnets bog. 8

9 Krop og bevægelse At skabe glæde og lyst til at bruge og mærke kroppen Det betyder. Kroppen udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Det vil vi. Børnene opfordres til at bruge kroppen mest muligt. Børnenes kropsbevidsthed styrkes ved f.eks. at gøre dem opmærksomme på kroppens reaktioner. Give børnene kendskab til sund kost og hygiejne. Det gør vi. Vores grupperum er funktionsopdelte. Vi har indrettet rummene, så der er mulighed for bevægelse. Vi opfordrer børnene til at blive selvhjulpne, f.eks. Ved at kravle op på en stol for at kunne nå. Ved selv tage tøj på og af. Ved at klare håndvask og toiletbesøg. Vi er ude hver dag på legepladsen, derudover går vi ture i nærområdet tager i skoven, hvor der løbes, klatres og slæbes. Vi er opmærksomme på at bevæge os i forskellige terræner. Vi taler om sund kost, når vi spiser. Vi gør opmærksomme på håndvask og anden personlig hygiejne. Kroppen har både brug for aktivitet og rekreation, derfor hviler vi dagligt ½ time. Eksempel: Et barn har i flere dage forsøgt at klatre op i vores klatretræ uden held. Barnet har bedt den voksne om hjælp, og den voksne har hver gang opfordret barnet til selv at prøve. Efter nogle dages træning sidder et stolt barn oppe i træet og råber: Mona, Mona, se jeg ku godt selv. Hviletid: Hver dag mellem kl skal alle børn ligge og hvile sig. Vi sørger for at børnenes krop får hvile og ro. Der spilles stille musik eller der læses højt. 9

10 Natur og naturfænomener At skabe rammer for mangeartede gode naturoplevelser. Det betyder. Den naturfaglige dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres og få svar. Det vil vi. Børn skal gennem leg og med alle sanser lære om, og opleve glæden ved naturen. Børnene skal udfordres, så de bliver opmærksomme, nysgerrige, forundrede og spørgende. At børnene igennem oplevelser af natur og naturfænomener får kendskab til årets gang og miljøets betydning. Det gør vi. Vi er ude hver dag enten på legepladsen eller på tur. Når vi tager i skoven, undersøger vi og forundres sammen med børnene og finder svar. Vi bruger naturmaterialer kreativt, f.eks. i forbindelse med årstiderne. Vi indsamler materialer i skov og ved strand. Vi sorterer papir og andet affald og gør opmærksom på brug af lys, varme og vand. Vi har blomster og bær i haven. Hvert forår har vi sommerfuglelarver. Vi har tradition for en gang om året at have et par dage, hvor vi alle tager i skoven Eksempel Børnene gøres opmærksomme på kulde og varme årstider. Når de er 3 år, er det de voksne, der fortæller hvilket tøj de skal have på udenfor. Efterhånden som de bliver ældre, må de mærke, hvad der er behageligt. Når børnene om sommeren spørger om de må få jakken af, spørger vi om de sveder eller fryser. 10

11 Kulturelle udtryksformer og værdier. At give glæden ved og muligheden for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Det betyder. Det er gennem mødet med andre udtryksformer og værdier, at vi definerer vores kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af, og tilgang til verden. Det vil vi Børnene skal opleve en bred vifte af muligheder, så de bliver nysgerrige og får udviklet deres kreativitet og fantasi. Børnene skal have kendskab til vores kulturelle fællesskab, og de traditioner det bygger på samtidig med, at vi vil være åbne og nysgerrige på andre kulturer og værdier. Det gør vi Vi tager på biblioteket og læser dagligt højt der er både fagbøger og billedbøger, eventyr og anden skønlitteratur. I et af vores funktionsrum er særlig indrettet med bøger og musikanlæg. Vi tilbyder mulighed for at få kendskab til, og arbejde med mange forskellige materialer og værkstedaktiviteter. Vi går i teater mindst en gang om året. Eksempler: I 2009 havde vi et kunstprojekt, hvor alle børn og nogle voksne var på kursus i akvarelmaling. Det vi lærte der, arbejder vi videre med. Vi har i område 11 dannet et børnekor og skrevet en fællessang, som vi sammen med andre børnesange vil indsynge på cd i Vi har mange traditioner, både de fælles danske men også nogle Magdatraditioner. Bl.a. er det en festdag, når vi sender børnene videre i skole. De bliver kørt i trækvogn rundt på legepladsen vinker farvel til os andre, deler karameller ud. Der holdes taler og deles afgangsbeviser ud. 11

12 Børn med særlige behov Vi arbejder inkluderende og tager generelt udgangspunkt i det enkelte barn. Børn der giver anledning til særlig opmærksomhed observeres og bliver drøftet med forældre og i personalegruppen. I samarbejde udarbejdes handleplaner, der kan være med til at give et billede af om vi kan støtte barnet i dets udvikling eller vi skal have andre samarbejder i gang med f. eks talepædagog, psykolog eller andre. Som beskrevet i temaerne arbejder vi bl.a. med sprogvurderinger, børneprofiler og legegrupper for at sikre det enkelte barns udvikling. Fokusområder 2010 I område 11 har vi besluttet at alle institutioner i 2010 skal have 2 temaer som fokuspunkter et fælles og et valgt ud fra det, der er behov for og giver mening i den enkelte institution. Som fælles tema er valgt krop og bevægelse, i Magdabørnehaven har vi valgt at det andet tema er sproglig udvikling. Krop og bevægelse. I temaet krop og bevægelse har vi valgt at have fokus på legen og glæden ved bevægelse og det sunde måltid. Børnehavebørns lyst til at bevæge sig er fundamental, så når rammerne er til stede vil der grundlæggende ikke være behov for særlig struktureret eller skemalagt træning, alligevel har vi fælles løb på skolens fodboldbane eller rytmik og motorik i skolens gymnastiksal ugentligt, dette foregår i et fællesskab og med legen, lysten og glæden som drivkræft. Hvis vi med dette tema skal bidrage til, at det giver langsigtede gode vaner og oplevelser skal det være sjovt, alderssvarende og give mening for børn. Leg som bevægelse. (fra aftalestyring) Mål. At det pædagogiske personale skaber nye legekulturer, som sikrer en større fysisk aktivitet i hverdagen og hvor legen som bevægelse bliver et af vores pædagogiske redskaber til at opnå vores mål, som er at: Alle børn skal have mulighed for gennem legen at finde nye fællesskaber Alle børn skal gennem legen opleve glæden ved bevægelse At vores institutioner såvel indendørs som udendørs skal være indrettet, så alle børn kan blive inspireret af omgivelserne til at bruge legen som bevægelse, til læring og til at danne venskaber. Alle børn skal opleve/ mærke at man igennem legen kan få styrket sine kompetencer Metoder. Vi har i samarbejde med Gerlev center for leg og bevægelseskultur planlagt et projekt, som inddrager børn og voksne. Vi vil gerne skabe de rammer for barnet, som gør det muligt at styrke og dyrke legen. Vi vil aktivt bruge legen som et pædagogisk redskab, fordi vi mener, at legen kan bruges til at styrke det enkelte barns kompetencer og at legen kan danne rammen for læring venskaber. 12

13 Alle børn vil sammen med det pædagogiske personale gennemgå et praktisk forløb planlagt og udført af konsulenter fra Gerlev, hvor man vil blive introduceret i nye lege og fysisk bevægelse. Hele personalegruppen får et grundkursus i motorik og leg Institutionernes indendørs og udendørs områder gennemgås af konsulenter fra Gerlev, som skal rådgive os om hvordan vi kan forbedre områderne. Alle institutionerne får en legetrækvogn med redskaber til legene 3 personaler fra hver institution får et kursus i vilde lege Sundhed og hygiejne Mål At udvikle børnenes kendskab til kroppens funktioner og hvilken betydning det har at passe på sig selv og vide noget om sundhed, kost og hygiejne. At børnene får velvære. energi og udholdenhed. Metoder Vi vil ved måltiderne sætte fokus på madpakker og frugt og tale om hvilke mad- og drikkevaner der er sunde og i hvilke mængder. Vi vil inddrage børnene i lettere madlavning f.eks. ved bagning og tilberedelse af frugt. Vi vil give viden om betydningen af at være ude og bevæge sig. Når man har rørt sig kan kroppen bedre koncentrere sig og sidde stille. Vi vil lære dem, at frisk luft og det at vi er ude, har betydning for vores sundhed og koncentration (tænke, bruge hovedet, fornyet energi). I forhold til hygiejne vil vi gentage et projekt om håndvask og bakterier. I det daglige vil vi minde børnene om håndhygiejne. Vi vil lære dem om gode og dårlige bakteriers påvirkning. 13

14 Sproglig udvikling Sproget er et redskab for kommunikation i et fællesskab. Sproget er en indgangsdør til verden. Sproget bruges til bearbejdelse af indtryk, og til at forstå og blive forstået i forhold til sig selv og andre. ( tale og tænke / eller tænke og tale) Vi oplever at mange af børnene har et unuanceret sprog og på mange områder en begrænset viden. Mål Det er vores mål at børnene får et udvidet ordforråd, at de kan udtrykke sig i sammenhæng. At de kan sætte ord på følelser og handlinger og kan bruge sproget i relationer til andre børn og voksne. At de kan genfortælle oplevelser. At de får et større begrebsapparat og kendskab til omverden. Metoder Vi vil synliggøre for forældre og børn at vi arbejder med sprog, Ved opslag og anden orientering give inspiration og information til at familierne også kan sætte fokus på sproget. Sproglege, rim og remser og højtlæsning i rundkreds. Ved højtlæsning vil vi aldersopdele børnene således at bøgerne/ fortællingen er målrettet og dialogen omkring det fortalte ligeledes bliver mere kvalificeret.. Vi vil gøre børnene nysgerrige og give dem lyst til at udforske verden, ved at støtte deres eksperimenter. Vi vil tage ud i nærmiljøet og f.eks. tage billeder hos slagteren og grønthandleren på Hovedgaden og tage på posthuset og sende et brev og tage disse oplevelser med i lege og samtaler. Vi vil tage på ture i små grupper, så der er mulighed for opdagelser og samtaler. Vi vil bede forældre skrive historier eller dagbøger om deres arbejde så børn på den måde også får indsigt i verden omkring dem og igen for at inddrage forældre. Vil både med Barnets bog og ferieposer få børnene til at fortælle om sig selv vi vil stille spørgsmål, der udvider sproget. Gode hverdagsnakke i garderoben, tale forstå og videregive beskeder. Dokumentation og evaluering I det daglige tager vi billeder og informerer forældre via informationsbøger og samtaler. Vi har som mål i 2010 at udbygge dette med en aktiv hjemmeside. I årets løb vil vi beskrive den daglige pædagogiske praksis, små projekter eller fokusområder ved for alle temaer at udfylde projektforløb- og evalueringsskemaer. Disse vil være udgangspunkter for vores fælles evaluering og refleksion på personalemøder og fremlæggelser på forældrebestyrelsesmøder. Som intern metode til refleksion, vil vi arbejde med praksisfortællinger. Det af materialet, der egner sig, vil også blive anvendt til information for forældrene Inddragelse af børnene. Vi vil i planlægning, dokumentation og evaluering arbejde med at inddrage børnene. 14

15 Børnene deltager blandt andet i at vælge, hvad der skal skrives i vores informations bøger. Børnene inddrages i forhold til alder og udvikling. I FN- konventionen om barnets rettigheder står blandt andet at: Barnet har ret til frit at udtrykke egne synspunkter i forhold, der vedrører barnet. Det vil vi arbejde efter ved at være lydhøre, og nærværende og konkret i år 2010 sætte rammer for hvordan børnemiljøvurderinger og barnets perspektiv kan indgå i det pædagogiske arbejde. Dette var så version 1.0 vi vil i årets løb se kritisk på den hvis andre har lyst til at kommentere eller hjælpe os med det, tager vi gerne imod dette. 15