Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

2 Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade København K Tlf info@uddannelsesforbundet.dk Illustrationer: Niels Poulsen Layout: Thulin Design Forord Fleksible fagfolk og selvstændige samfundsborgere Almene fag giver succesoplevelser Faglig bredde hører hjemme i uddannelsen Teori og praksis bør gå hånd i hånd Mulighed for at tiltrække flere unge Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Tryk: Elbo Grafisk A/S Pjecen kan også hentes som pdf-fil på Arbejdsgruppen om ungdomsuddannelse - nedsat af Dansk Teknisk Lærerforbunds hovedbestyrelse 2008: Michael Jørgensen, Hotel- og Restaurantskolen, København Arne Christensen, Københavns Tekniske Skole Eva Klixbüll, tidligere Roskilde Tekniske Skole Jørgen Staun, Erhvervsskolerne Aars Sekretær: Elise Andsager, uddannelsespolitisk konsulent

3 Forord Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet Jan Hjort, næstformand for Uddannelsesforbundet Moderne håndværkere og faglærte har i stigende grad brug for gode almene kundskaber. Elektrikeren skal kunne læse en manual på engelsk, og tømreren skal kunne læse beskrivelser af nye materialer eller nye sikkerhedskrav. Arbejdsmarkedet kræver, at håndværkere udover at være fagligt dygtige også er omstillingsparate og fleksible, kan kommunikere og tænke selv, er selvstændige og rige på initiativ. At de forstår forretningsgange og orienterer sig mod løsninger, samt at de er i stand til at tilegne sig og anvende ny viden, skriver Globaliseringsrådet (2006). Men siden 2004 har de almene fag i erhvervsuddannelserne været under pres. Bekendtgørelsen om grundfag blev den gang revideret ud fra et politisk ønske om større erhvervsrettet faglighed og øget fleksibilitet i uddannelserne. Hermed forsvandt pligten til at lade de almene fag være en del af uddannelserne. Dansk, matematik, fremmedsprog, naturfag og samfundsfag samt elementer af grundfag i arbejdsmiljø og informationsteknologi svinder ind. På flere skoler er fagene helt forsvundet fra læreplanen, mens de på andre skoler bliver stærkt beskåret. Det er en helt forkert vej at gå. Vi bør i stedet gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og udvikle de almene grundfag på erhvervsuddannelserne for de unges såvel som for samfundets skyld. Før bekendtgørelsen om grundfag blev revideret i 2004 var der pligt til, at grundfag skulle udgøre en tredjedel af uddannelsernes indhold, men som situationen ser ud nu, så vurderer Uddannelsesforbundet, at undervisningen i de almene grundfag er væsentligt reduceret. Det bekymrer os, fordi vi frygter, at den mindskede undervisning vil begrænse de unges muligheder for at modsvare det globaliserede arbejdsmarkeds krav til håndværkere og faglærte generelt. Uddannelsesforbundet anser de almene fag som absolut nødvendige for, at de fremtidige håndværkere og faglærte skal kunne blive i stand til at opfylde de mangeartede krav, som arbejdsgivere og håndværksmestre rask væk stiller til dem. Erhvervsuddannelserne bør være kendetegnet af faglig bredde og et alment sigte som fuldgyldige ungdomsuddannelser. Det er vores synspunkt, og derfor engagerer Uddannelsesforbundet sig som faglig organisation i debatten om erhvervsuddannelser som ungdomsuddannelser og opfordrer hermed arbejdsmarkedets parter til at holde fast i, at eleverne også skal undervises i eksempelvis dansk, engelsk og matematik, når de uddanner sig til et fag eller et håndværk. 03

4 Set med vores øjne omfatter de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser tre aspekter: Håndværksfaget: Den faglige bredde i teori og praksis i uddannelsen sætter eleven i stand til at anvende og overføre viden fra et område til et andet. Uddannelsen giver eleven mulighed for at lære faget at kende, at føle stolthed over det, at realisere sine drømme om et svendebrev og for at kunne begå sig som faglært på såvel det hjemlige som det globale arbejdsmarked. Videreuddannelsen: Uddannelsen giver eleven mulighed for at give sig i kast med efter- og videreuddannelse og sikrer den faglige fleksibilitet og personlige mobilitet. Samfundsborgeren: Uddannelsen udvikler eleven som samfundsborger og udvider personens mulighed for et godt liv efter fyraften samt mulighed for at agere og give sit besyv med som borger. Fleksible fagfolk og selvstændige samfundsborgere Vi hører ofte den påstand, at erhvervsuddannelserne bliver akademiserede på grund af undervisningen i almene grundfag. Men den udgave af virkeligheden ligger meget langt fra, hvad lærerne på de tekniske skoler observerer i det daglige. Tværtimod så ser vi i hverdagen, at undervisningen bliver mere og mere rettet mod udelukkende at oplære eleverne i specifikke arbejdsfunktioner og i mindre og mindre grad mod at udvikle eleven til et helt menneske og en konstruktiv samfundsborger. Selvfølgelig er formålet med erhvervsuddannelserne at sikre arbejdsmarkedet herunder både de små, de mellemstore og de store virksomheder fagligt stærke, kompetente, fleksible og omstillingsparate håndværkere. Men set fra vores synspunkt er formålet i lige så høj grad at give de unge en undervisning, der sætter dem i stand til at begå sig på et globaliseret arbejdsmarked. 04

5 Almene fag giver succesoplevelser Der eksisterer en myte om, at de almene fag fører til frafald. Modsat denne myte viser lærernes erfaringer, at ingen bliver bremset af de almene fag på erhvervsskolerne. Derimod skyldes elevernes eventuelle frafald, at de kæmper med personlige problemer, manglende motivation samt ensomhedsfølelse som følge af den stigende En undersøgelse af frafaldet på erhvervsskolerne i Sønderjylland (EUC Syd), som er foretaget af Center for Ungdomsforskning på DPU(Katznelson, 2007), viser, at det i høj grad er personlige og sociale problemer, der tynger de unge, som er på kanten til at droppe ud. Undersøgelsen peger også på høje klassekvotienter og lærerfri timer, som et urimeligt vilkår overfor unge, der har behov for ekstra støtte og tæt kontakt til voksne. På EUC Syd har man sat en række initiativer i gang for at forbedre de unges chancer for at kunne gennemføre en uddannelse. Det er blandt andet psykologhjælp, botilbud og skåneforløb, hvor eleven bliver tildelt mere tid og flere lærere under uddannelsen. Undersøgelsen viser, at skolen har opnået at mindske frafaldet betydeligt ved at sætte ind med disse initiativer. Noget tyder altså på, at det generelt er støtteforanstaltninger til de udsatte unge, der er brug for på skolerne, frem for nedskæringer og reduktioner i undervisningen. Kilde: Center for Ungdomsforskning på DPU, 2007 individualisering i uddannelserne, og at eleverne kæmper med høje klassekvotienter og lærerfri timer på skolerne. Samtidig mangler nogle elever de nødvendige forudsætninger fra grundskolen for at gå ind i og gennemføre en uddannelse. Derudover omfatter frafaldet også de bogligt stærke elever, som dropper ud, fordi de mangler faglige udfordringer. Vores erfaring er, at eleverne rent faktisk opnår succesoplevelser med de almene fag og kan se fagenes nytteværdi på erhvervsskolerne. Blandt andet kan fagene rette op på den for nogle elever noget mangelfulde baggrund fra grundskolen. Hvis de almene fag bliver et valgfrit tilbud, vil konsekvensen heraf være, at disse elever aldrig får fat på de almene kompetencer. 05

6 Vi mener, at arbejdsmarkedets parter har et ansvar for at leve op til erhvervsuddannelseslovens formålsparagraf. Særligt 1, stk. 2: Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling. Faglig bredde hører hjemme i uddannelsen Erhvervsuddannelserne er en ungdomsuddannelse, der skal udvikle den enkelte elev både som faglært håndværker, som privatperson og som medborger. Men den aktuelle tendens er en ensidig udvikling af eleven, hvor erhvervsuddannelserne nu i højere grad baserer sig på en udelukkende erhvervsrettet og fagspecifik læring. Eleverne i erhvervsuddannelserne bør udover undervisning i fagrettede fag også undervises i alment dannende fag og dermed få mulighed for at kvalificere sig til fortsat uddannelse, ligesom erhvervsuddannelserne også skal danne basis for livslang uddannelse af den enkelte. For at udbygge sine kompetencer i et livslangt uddannelsesforløb, er det en forudsætning, at deltagerne har et vist basisniveau af almen og teknisk karakter. Fordi en solid basisuddannelse med faglig bredde er et springbræt til efter- og videreuddannelse, der udvikler en mere fleksibel arbejdskraft og samtidig åbner en bred vifte af valgmuligheder for den enkelte. 06

7 Teori og praksis bør gå hånd i hånd I stedet for at fjerne de almene fag fra undervisningen, må vi forbinde fagenes teori og praksis på en måde, så der både er et løft til de praktisk stærke elever, og udfordringer til de bogligt stærke elever. Integration af fagene altså den metode at lade almene grundfag indgå i undervisningen i værkstedsfag sikrer sammenhængen mellem teori og praksis. Som et eksempel på fagintegration kan vi nævne følgende situation: Efter et jordskælv i Pakistan, har eleverne på tømreruddannelsen fået til opgave at udforme et modulopbygget træhus. I matematik beregner eleverne forbrug af materialer. I samfundsfag sætter de sig ind i kulturelle og samfundsmæssige forhold i Pakistan. I engelsk formulerer eleverne arbejdsbeskrivelser og samlevejledninger til brug for de jordskælvsramte pakistanere. Undervejs benytter eleverne sig af it, da al kommunikation med de pakistanske brugere foregår via mail og internet. En forudsætning for en vellykket fagintegration er at lærerne har den fornødne faglige kompetence også indenfor det almene område. Men med den nye bekendtgørelse for erhvervsuddannelser er en del almene grundfag blevet ændret til områdefag. Det burde i sig selv ikke ændre ved indholdet i undervisningen, men konsekvensen af ændringen betyder nu, at skolerne i højere grad selv kan vurdere, om en lærer har de fornødne forudsætninger for at undervise i et fag. > 07

8 > Fagligheden er vigtig for en lærer, uanset om man har en baggrund fra universitetet eller som faglært smed. Uddannelsesforbundet frygter, at fagligheden i forhold til de almene kompetencemål står for fald, hvis lærerne mangler de fornødne forudsætninger. Vi ser en risiko for, at de almene elementer falder bort, hvis eksempelvis metalfaglæreren skal undervise i de kompetencemål, der tidligere for eksempel lå i grundfaget dansk. Det er urimelige krav at stille til den specifikke områdefaglærer, og sandsynligheden for at de almene elementer vil blive tonet ned ligger lige for. Skolerne bør få fagene til at hænge naturligt sammen, så almene og fagspecifikke fag er ligeværdige. Dette kan motivere eleverne på en anden og bedre måde, end de måske er vant til fra folkeskolen. På erhvervsuddannelsen kan det almene indhold sagtens tilrettelægges sammen med det mere faglige indhold i undervisningen, så eleverne oplever sammenhængen i fagene og dermed også relevansen for håndværket. På længere sigt danner undervisningen i almene fag et afsæt for håndværkere og faglærte for at efter- og videreuddanne sig. Med en bredere almen uddannelse i rygsækken bliver de altså en mere fleksibel arbejdskraft, og de opnår et fundament af muligheder for at udvikle sig videre frem i livet. 08

9 Mulighed for at tiltrække flere unge En større bredde i erhvervsuddannelserne vil også styrke uddannelsernes status og evne til at tiltrække de unge også dem, som i dag vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. Uddannelsesforbundet betragter de almene fag som nyttige redskaber for eleverne. Redskaber, der sætter dem i stand til at tilegne sig og anvende viden på et abstrakt niveau. Undervisningen i almene fag udvikler sprogfærdigheder, og sætter eleverne i stand til at forstå den kultur, samfundsorden og de livsvilkår, der er gældende både i Danmark og i andre lande, hvilket indlysende er en fordel for såvel den faglærte håndværker som for de virksomheder, der sender medarbejdere på opgaver i udlandet. Globaliseringen stiller krav til den enkelte borgers kvalifikations- og kompetenceniveau såvel som til de personlige kvalifikationer samt til de sociale og professionelle kompetencer. Håndværksrådet tegner i analysen Globaliseringen og de faglærte (2006) et billede af, at der er brug for følgende forskellige typer af faglærte: De fleksible faglærte er kendetegnet ved at kunne løse komplekse og vanskelige opgaver samt ved globale kompetencer, som for eksempel evne til at hente inspiration udefra. Industrihåndværkeren er for eksempel smeden, der tilser maskinerne på fabrikken, og som skal kunne læse manualengelsk. De globalt orienterede tæller en mindre gruppe af rejsende faglærte, som skal have både kulturelle kompetencer og kunne fremmedsprog. De logistisk faglærte er en noget større gruppe blandt de globalt orienterede. For eksempel tekstildesigneren, som styrer komplicerede produktionsprocesser udenfor landets grænser. Han eller hun skal kunne fremmedsprog og have internationalt flair og åbenhed. Kilde: Håndværksrådet, 2006 Faglig bredde og almene kompetencer gør det nemmere at opretholde mobilitet på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Desuden bidrager faglig bredde til øget fleksibilitet og mobilitet, når det gælder en ændret jobfunktion eller et brancheskift, som følge af globaliseringen. 09

10 Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Med globaliseringen følger et mere komplekst samfund, hvor ungdomsuddannelserne har pligt til at sikre, at de unge udvikler både de personlige og de almene kompetencer, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet igennem et helt liv. På længere sigt er det samfundet, der betaler prisen for et snævert fagspecifikt fokus, der fører til mangel på fleksibilitet og mulighed for at omstille sig på arbejdsmarkedet, hvilket også indebærer en risiko for fysisk og psykisk nedslidning for mange medarbejdere. De almene fag er nødvendige for at eleven kan tilegne sig den faglige viden. Derfor skal de almene fag fordeles jævnt hen over hele uddannelsesforløbet. Elever, der i højere grad er praktisk frem for bogligt orienterede, og som overvejer at begynde på en erhvervsuddannelse skal vejledes bedre. Gennem vejledningen skal det gøres klart for eleverne, at en erhvervsuddannelse også indebærer at beskæftige sig med boglige fag. Vi bør som sagt gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og udvikle de almene grundfag på erhvervsuddannelserne for de unges såvel som for samfundets skyld og derfor opfordrer Uddannelsesforbundet arbejdsmarkedets parter til at fastholde og udbygge de almene grundfag i erhvervsuddannelserne. 10

11 Til egne noter

12 Med globaliseringen følger et mere komplekst samfund, hvor ungdomsuddannelserne har pligt til at sikre, at de unge udvikler både de personlige og de almene kompetencer, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet igennem et helt liv. Moderne håndværkere og faglærte har i stigende grad brug for gode almene kundskaber. De skal udover at være fagligt dygtige også være omstillingsparate og fleksible, selvstændige og rige på initiativ. Men siden 2004 har de almene fag i erhvervsuddannelserne været under pres. På flere skoler er fagene helt forsvundet fra læreplanen, mens de på andre skoler bliver stærkt beskåret. Det er en helt forkert vej at gå. Vi bør i stedet gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og udvikle de almene grundfag på erhvervsuddannelserne for de unges såvel som for samfundets skyld. Uddannelsesforbundet anser de almene fag som absolut nødvendige for, at de fremtidige håndværkere og faglærte skal kunne blive i stand til at opfylde de mangeartede krav, som arbejdsmarkedet stiller til dem. Denne pjece er tænkt som oplæg til debat om erhvervsuddannelser som ungdomsuddannelser. Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade København K