Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Transkript

1 Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU Midt-Vest Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Med vedtagelsen af den nye lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen fra 2006, som får virkning fra august 2007, har læreruddannelsen fået et nyt linjefag specialpædagogik. Mange læsere vil måske indvende, at faget specialpædagogik næppe kan beskrives som et nyt fag heller ikke i læreruddannelsen. Specialpædagogik er et traditionsrigt og velkendt fag. Men intet fænomen hvor veldefineret og velkendt det end er kan uforandret flyttes fra én kontekst til en anden. Linjefaget specialpædagogik bliver et nyt fag, fordi læreruddannelsen er ny, og fordi stort set alle de andre kontekster, som faget indgår i, er under forandring. Kommunalreformen har skabt forandringer for fagets praksis. Dannelsen af Centre for Videregående Uddannelse (CVU), der ved årsskiftet fusionerer til professionshøjskoler, og oprettelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har skabt forandringer for indhold og organisering af uddannelse samt efter- og videreuddannelse i faget. Og nu sætter den nye lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen en ny kontekst for fagets væsentligste grunduddannelse, nemlig læreruddannelsen. 80

2 Målet med denne artikel er at sætte fokus på faget specialpædagogiks placering i den nye læreruddannelse. Specialpædagogik som fag Indledningsvis må selve begrebet fag defineres. Hvad forstår vi ved et fag, og hvad forstår vi ved et fag på en mellemlang videregående uddannelse som læreruddannelsen? Én måde at definere begrebet fag på, er ved at relatere det til et universitetsfag. I 2002 fik Danmark sin første professor i specialpædagogik, og faget blev dermed et universitetsfag, idet det blev et fag på DPU. Kobler man fagbegrebet til universitetsfagbegrebet, er specialpædagogik i sandhed et ganske nyt fag i Danmark. Men faget specialpædagogik har som mange andre fag i læreruddannelsen ikke rod i et enkelt akademisk grundfag på universitet med dertil hørende grundforskning. Staf Callewaert 1 peger på, at når vi siger fag i de mellemlange uddannelser/erhverv, så mener vi noget som på en gang integrerer alt det, som har med et erhverv at gøre, men også med den som udøver det, hans eller hendes kollegaer, et korps såsom det er i dag, men også fra fortiden og ind i fremtiden. Det omfatter en slags teoretisk kundskab, muligvis videnskabelige sådanne, praktiske kundskaber, ordløs kunstfærdighed og alle de indøvede færdigheder, der skal til for at udføre de handlinger, som hører til: plus alle meninger og attituder, alle vurderinger som hører med; samt alle følelser som hører til 2. Specialpædagogik er i dag primært et praksisfag, hvis status er tæt knyttet til de ansattes praktiske kundskaber, ordløse kunstfærdighed, indøvede færdigheder og vurderinger. Fagets status som praksisfag afspejles også i uddannelsestænkningen omkring faget. Siden læreruddannelsens specialpædagogiske fag, pædagogisk speciale C, i 1982 forsvandt ud af læreruddannelsen, har uddannelsespolitikken inden for området bygget på den forståelse, at et kendskab til virkeligheden går forud for en begrebssættelse af denne virkelighed. Eksempelvis har man forud for en Kobler man fagbegrebet til universitetsfagbegrebet, er specialpædagogik i sandhed et ganske nyt fag i Danmark. optagelse på den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik skullet dokumentere, at man har arbejdet i det specialpædagogiske praksisfelt i mindst to år. Forud for en tilegnelse af relevante pædagogiske, psykologiske, sociologiske eller antropologiske begreber om, hvordan den specialpædagogiske opgave teoretisk kan indfanges, har det således i en årrække været et krav, at den enkelte har gjort sig erfaringer i en specialpædagogisk praksis efter afsluttet grunduddannelse. Men spørgsmålet er, om det har været en hensigtsmæssig prioritering? I sin grundsubstans handler den specialpædagogiske opgave om professionelt at bidrage til andres lærings- og udviklingsprocesser. I de sidste år har der i medierne været rejst en øget kritik af såvel den social- som den specialpædagogiske indsats i institutioner og skoler. Forældre fører i dag retssager mod skoler, der ikke har 81

3 kunnet give deres barn en tilfredsstillende skolegang eller ikke har kunnet bibringe deres barn de nødvendige læsefærdigheder. Kritikken er ofte rettet mod de ansattes indsigt og sprogbrug og mod de ansattes manglende kompetence til netop at kunne støtte og tage vare Denne manglende vægtning af specialpædagogikken har fra mange sider været erkendt som en uholdbar situation. på andres udvikling. Fra et uddannelsespolitisk perspektiv må kritikken give anledning til at stille spørgsmålet: Hvem bør denne kritik rettes mod? Bør den udelukkende rettes mod de mennesker og de institutioner, der i praksis løser de specialpædagogiske opgaver? Eller bør den også rettes mod en specialpædagogisk uddannelsestænkning, der indebærer, at en række lærere og pædagoger i dag må løse komplekse specialpædagogiske opgaver ved hjælp af hverdagsbegreber og hverdagsforståelser uden en grundlæggende teoretisk indsigt og et professionelt sprogbrug? Som nævnt har faget specialpædagogik ikke siden 1982 med afskaffelsen af speciale C haft nogen nævneværdig prioritering på læreruddannelsen. På nuværende tidspunkt er der på lærerseminarierne et kort frivilligt kursus på max. 40 lektioner omhandlende undervisning, der tager sigte på børn med særlige behov. Det har således i høj grad været op til den enkelte seminarielærer og den enkelte studerende, om der i uddannelsesforløbet er blevet fokuseret på specialpædagogik. Samtidig har det vist sig, at helt nyuddannede lærere alligevel ansættes i lærerstillinger med specialpædagogiske opgaver, og at efteruddannelsesmidlerne til området opleves som utilstrækkelige. Denne manglende vægtning af specialpædagogikken har fra mange sider været erkendt som en uholdbar situation. Og i den nye læreruddannelseslov og -bekendtgørelse ses da også en tydelig intention om en opprioritering af fokus på specialpædagogiske problemstillinger i grunduddannelsen: De nye store aldersspecialiserede linjefag dansk og matematik får forpligtelser som undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj og indlæringsvanskeligheder i matematik men i disse fag er der her kun tale om enkelte blandt ganske mange andre centrale kundskabsog færdighedsområder. De pædagogiske fællesfag, almen didaktik, psykologi og pædagogik, skal samarbejde om en række nye temaer, bl.a. specialpædagogiske problemstillinger men selv om de pædagogiske fællesfag får flere forpligtelser i den nye læreruddannelse, bliver de som selvstændige fag reduceret i omfang. De får som selvstændige fag et samlet omfang på 33 ECTS-point, men som en nyskabelse i læreruddannelsen indgår de dog tillige som element i de store obligatoriske linjefag. Den enkelte studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med 82

4 de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, hvor den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet skal opnå en indsigt i andre relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, jf. de udsatte børn. Og endelig oprettes, som nævnt, linjefaget specialpædagogik som en valgmulighed for den interesserede studerende, med et omfang på 36 ECTS-point (et årsværk er 60 ECTS-point) og et vejledende lektionstimetal for linjefaget på 240 timer. I det følgende vil vi rette blikket mod det forandrings- og udviklingspotentiale, der ligger i dette nye linjefag. Vi ved naturligvis endnu ikke, hvor mange lærerstuderende der vil vælge faget. Men specialpædagogik bliver et nyt fag i en ny læreruddannelse, og de studerende, der vælger faget, vil forventeligt forlade seminarierne med en ny specialpædagogisk indsigt og faglighed, bl.a. fordi fagets mange kontekster, herunder læreruddannelsen, er forandret. Specialpædagogik som linjefag i den nye læreruddannelse Den generelle intention om en opprioritering af specialpædagogiske problemstillinger i grunduddannelsen for alle studerende samt oprettelsen af linjefaget specialpædagogik i valgrækken af linjefag må forstås i en bredere sammenhæng: Men specialpædagogik bliver et nyt fag i en ny læreruddannelse. På internationalt plan er visionen om at skabe en mere inkluderende skole formuleret i Salamancaerklæringen og FN s standardregler om ligestilling af handicappede. PISA-undersøgelserne har fremkaldt et stærkt politisk ønske om, at danske skolebørn fagligt skal klare sig bedre i de internationale sammenligninger. Princippet om undervisningsdifferentiering fremgår særdeles tydeligt af såvel folkeskoleloven som bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Kommunalreformen medfører nye organisatoriske og institutionelle rammer for det specialpædagogiske arbejde. PPR bevæger sig i disse år mod konsultative praksisformer 3, med øget fokus på den enkelte lærers ansvar og kompetence. Men i den aktuelle debat om folkeskolens specialundervisning fremføres ofte kritik af det tilsyneladende store omfang og den tilsyneladende ringe effekt 4. Således ser der aktuelt ud til at være mange gode intentioner, men også store problemer med at realisere visio- 83

5 nerne om en mere inkluderende skole i hverdagens praksis. En nødvendig, om end næppe tilstrækkelig, forudsætning vil være bedre specialpædagogiske kvalifikationer i lærergruppen. Og hvad kan det nye linjefag specialpædagogik så bidrage med i denne sammenhæng? Ifølge bekendtgørelsen skal linjefaget specialpædagogik sætte: den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger. Fagets mål tydeliggør endvidere, at den studerende skal udvikle mange forskelligartede kompetencer i forhold til både teori og praksis. Væsentlige generelle fokuspunkter i den ny læreruddannelse og deres betydning for linjefaget specialpædagogik I den ny bekendtgørelse for læreruddannelsen indgår en række generelle fokuspunkter, der også kan få stor betydning for indhold og struktur i linjefaget specialpædagogik. Alle fag er forpligtede på at indgå et nært samspil med praktikken ( 1, stk. 3), integrere informationsog kommunikationsteknologi ( 16), forskningsresultater ( 17) samt evaluering og dokumentation ( 19) i undervisningen. Desuden indgår der som noget helt nyt i læreruddannelsen et tværprofessionelt element ( 20 og 21), og med specialpædagogik som nyt linjefag bliver det fremover muligt for den studerende at udarbejde professionsbache- Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål, at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske problemstillinger, at indgå i tværfaglige drøftelser, at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder, at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov, at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner, at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers, organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige behov, at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk belysning og at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne med særlige behov. 84

6 lorprojektet i tilknytning til linjefaget specialpædagogik. I de følgende afsnit vil vi reflektere over, hvilken betydning disse forhold kunne få for linjefaget specialpædagogik. Øget samspil mellem seminariefag og praktik/praksis Et af de styrkede områder i den ny læreruddannelse er samspillet mellem fag og praktik. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer skal forankres i praktik, og der er obligatorisk praktik i alle linjefag. Denne kobling mellem teori og praksis, mellem uddannelse og profession har mange studerende oplevet som både svær og underprioriteret i uddannelsen 5. Mange af fagets kompetencemål, vedrørende beskrivelse, analyse og vurdering af specialpædagogiske problemstillinger, kan med fordel opfyldes gennem arbejdet med konkrete iagttagelsesøvelser. Det bliver her helt centralt, at de studerende bliver bevidste om de forskellige grundlagsforståelser og paradigmer 6, der har præget og aktuelt præger specialpædagogikken, og som har betydning for hvilke forklaringer og handlemuligheder, der kommer til syne. En kritisk bevidsthed om forskelle og samspilsmuligheder mellem en individ- og funktionsorienteret tilgang og en systemisk og relationel tilgang må være en vigtig del af den professionelle bagage. Øget fokus på informationsog kommunikationsteknologi Informations- og kommunikationsteknologi skal i relevant omfang integreres i alle læreruddannelsens fag. I linjefaget specialpædagogik betyder det bl.a., at den studerende skal have kendskab til de nyere metoder og redskaber, som netop i specialpædagogisk regi kan være en stor hjælp for både underviser og elev. Kendskab til og viden om den nyeste udvikling inden for området kan bl.a. sikres ved tilknytning og kontakt til lokale og nationale udviklings- og videncentre. Inddragelse af forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejder Læreruddannelsen skal i videst mulig omfang inddrage nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder og skal bistå den studerende i at tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sådanne sammenhænge. Som tidligere omtalt har specialpædagogik som fag i vid udstrækning været et praksisfag, hvorfor begrundelser for arbejdsgange og måder at gribe forskellige problemstillinger an på ofte har været knyttet til erfaringer og viden bundet til vaner og traditioner. Nu indgår det i linjefagets mål og CKF, at den studerende skal tilegne sig kompetencer til at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale specialpædagogiske grundspørgsmål. Nyeste forskning og udviklingsarbejder vil kunne studeres som eksempler på, hvorledes fagets problemstillinger kan angribes ud fra forskellige forskningspositioner og med forskellige forskningsmetoder. 85

7 En af intentionerne med at placere læreruddannelsen i de kommende professionshøjskoler er netop at øge mulighederne for et samspil mellem grunduddannelser og udviklings- og forskningscentre. Det vil blive interessant at følge arbejdet med at virkeliggøre intentionerne om, at såvel grunduddannelserne som de studerende får en nærmere tilknytning til eller inddrages i (special-) pædagogisk forskning og udviklingsarbejde. Evaluering og dokumentation Ud over at de studerende skal evaluere og dokumentere eget udbytte af undervisningen på lærerseminariet, skal de studerende også i fagene arbejde med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer. En vellykket specialpædagogisk indsats forudsætter dokumentation og evaluering. Det bliver væsentligt i fællesskab med de studerende at afdække hvilke evaluerings- og dokumentationsformer, der kan relateres til de forskellige specialpædagogiske områder. Tværprofessionelt element I det tværprofessionelle element i uddannelsen skal alle lærerstuderende med udgangspunkt i egen lærerfaglige identitet opnå indsigt i andre relevante uddannelser og forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession. I den konkrete tilrettelæggelse af denne del af studiet kan der indgå projektgrupper sammensat af studerende fra forskellige professionsuddannelser. Denne åbning af lærerfaget ud mod andre professioner er helt i overensstemmelse med seminariernes indgåelse i først CVU er og snart professionshøjskoler. Det vil give mulighed for, at de lærerstuderende i højere grad kan være med i tværprofessionelle diskussioner og projekter, der kan nuancere og udvikle praksis. Øgede tværprofessionelle kompetencer kan være med til at facilitere samarbejdet omkring børn og unge med særlige behov. Professionsbachelorprojekt i specialpædagogik I den nye læreruddannelse vil de lærerstuderende, der vælger linjefaget, have mulighed for at udarbejde et bachelorprojekt i tilknytning til specialpædagogik. Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis Det fremgår videre af uddannelsens bestemmelser, at bachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Dette betyder, at der i løbet af de kommende år uddannes en række lærere, som vil møde den specialpædagogiske praksis med et teoretisk begrebsapparat, der vil kunne danne mulighedsbetingelser for nye erkendelsesprocesser med afsmittende effekt på den specialpædagogiske praksis på skolerne. Et bachelorprojekt i special- 86

8 pædagogik vil kunne øge den studerendes kompetencer og kvalifikationer til at varetage de mangfoldige specialpædagogiske opgaver i praksis. Nye kontekster nyt fag nyt sprog Ændringer i kontekster med bl.a. den nye kommunalreform, de nye professionshøjskoler og ny læreruddannelse vil selvfølgelig få betydning for faget specialpædagogiks indhold og struktur i læreruddannelsen. Bl.a. bliver det en væsentlig opgave at få fagets teori og praksis til at mødes i et udviklende samspil, hvor begge sider lader sig inspirere. Således må faget i forsøget på at finde sin position i både uddannelsen og professionen både rette sig indad for at afklare fagsyn og fagets identitet(er) og ud mod praksis og mod de andre fag i uddannelsen samt andre professioner. Det bliver centralt og vigtigt for de studerende at vide og reflektere over, at faget, som mange andre fag, alt efter kontekst kan tage udgangspunkt i forskellige teorier/grundlagsforståelser og dermed have forskelligt indhold og fokus på specialpædagogik og arbejdet med børn, unge og voksne. Det nye linjefag bliver på flere måder en udfordring, vi med glæde tager imod. Det bliver en udfordring at få et nyt fag integreret i den kontekst, der er med til at konstituere det, men som faget også gerne skulle være med til at påvirke og udfordre. En af de centrale udfordringer fra faget til omgivelserne ligger bl.a. i at være med til at skabe et nyt sprog om børn og unge med særlige behov, så vi i højere grad ser disse børn og unge som elever ikke med men i vanskeligheder 7. Håbet og visionen for det nye fag specialpædagogik er, at de studerende, der vælger linjefaget, opnår teoretiske og praktiske kompetencer til gennem kritiske refleksioner at udvikle og ændre specialpædagogisk praksis og samarbejdet med og om børn, unge og voksne med særlige behov. Noter 1 Calleweart, 2005, side 7 2 Callewaert, 2005, side 8 3 PPR, nr. 43, PPR, nr. 42, 2005, s Laursen, P. Fibæk, 2005, s Tetler, , foredrag på ny Læreruddannelseskonference, Skanderborg 7 Tetler, 2004, s. 90 Referenceliste: Callewaert, S.(2005): Fag og faglighed. I: Gjallerhorn, Tidsskrift for professionsuddannelser, 2005/2, side Laursen, Per Fibæk (2005): Praktik og rummelighed. DPU. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, nr. 43, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, nr. 42, Tetler, S. (2004): Rummelighed i skolen om paradokser, dilemmaer og udfordringer. I: J. Andersen (red.): Den rummelige skole et fælles ansvar. Kroghs Forlag. n 87