Dårligt arbejdsmiljø koster dyrt

Transkript

1 Dårligt arbejdsmiljø F O A f a g o g a r b e j d e koster dyrt Hvad koster et dårligt arbejdsmiljø, og hvad ka vi gøre for at bedre forholdee for de asatte idefor Kost- og Servicesektore? Læs her om de udfordriger vi har, og hvad vi ka gøre ved dem. 1

2 Idledig Arbejdsmiljøet på Kost- og Servicesektores område skal gøres meget bedre og det ka det. Derfor samlede vi i sesommere 2011 sektorformæd, afdeligeres arbejdsmiljøasvarlige og arbejdsmiljørepræsetater for at drøfte, hvad vi hver især ka gøre for at skabe bedre arbejdsforhold for medlemmer ide for sektores område. Det vigtige er, at vi alle i fællesskab får fokus på gode og kostruktive tiltag og iitiativer, der ka uderstøtte det lokale arbejdsmiljøarbejde. Både i forbud, i afdeliger og på arbejdspladsere. Vi skal samme arbejde på løsiger, der gør, at sektores medlemmer ikke i al fremtid skal toppe statistikke over fravær, edslidig og førtidspesio. Her i rapporte, ka I læse korte sammedrag af de forskellige oplæg, samt de mage forslag og bemærkiger, som deltagere på semiaret diskuterede sig frem til. Sektore vil idtæke alle de gode ideer og bemærkiger fra dage i vores hadligspla på arbejdsmiljøområdet. Vi vil arbejde med ideere fremadrettet, så medlemmere oplever at FOA, Kost- og Servicesektore og arbejdsmiljørepræsetatere er aktive medspillere i forbedrig af arbejdsmiljøet ude på arbejdspladsere. Sektore vil se på iitiativer, der ka sikre at alle sektores medlemmer bliver dækket af e arbejdsmiljørepræsetat, der har kedskab til områdere. Vi ved fra forskellige udersøgelser, at sektores medlemmer har et større sygefravær ed FOAs øvrige faggrupper. Og vi ved, at problemer i deres arbejdsmiljø er i risiko for at blive overset, fordi de ofte er repræseteret af arbejdsmiljørepræsetater fra adre fagområder. De ka have e tedes til at fokusere på deres ege områder, og dermed overse særlige problemer hos sektores medlemmer. De arbejdsmiljørepræsetater vi har, kæmper selvfølgelig med de samme problemer som mage adre arbejdsmiljørepræsetater, emlig at det ka være svært at få fri til at deltage i arragemeter, at mage ikke får mulighed for at deltage i grududdaelse og efteruddaelse, og ikke midst mage føler sig meget alee med problemere og saver oge at samarbejde med. Ku 54 procet af sektores medlemmer har været med til at udarbejde e arbejdspladsvurderig, selv om de er lovpligtig. Det betyder, at æste halvdele af sektores medlemmer ikke har været med til at lave såda e vurderig de har ikke haft mulighed for at fortælle, hvad der belaster deres arbejdsdag uaset om det er e moppe, der ikke ka idstilles eller psykisk belastede situatioer som mobig. Og dermed vil de efterfølgede hadligspla ikke kue tage højde for medlemmeres problemstilliger i det daglige arbejde. Et dårligt arbejdsmiljø er selvfølgelig alvorligt for medlemmere, me det er det også for reste af samfudet. Det er dyrt, år meesker er syge og edslides af deres arbejde. For mage ka det betyde e førtidspesioerig eller helt udstødelse fra arbejdsmarkedet. Me det er også dyrt, år dårlige arbejdsforhold betyder, at arbejdet ikke bliver så godt, som det ellers ville blive. Når kvalitete af det arbejde, der udføres bliver rigere på grud af dårligt arbejdsmiljø. Hvis der ikke er sammehæg mellem de ressourcer der er tilrådighed og de opgaver der skal udføres, så må kvalitete blive rigere, måske er der opgaver der slet ikke udføres. Eksempelvis koster ifektioer på hospitalere hvert år flere tuside meeskeliv og tusidvis af ekstra segedage. De fleste ifektioer skyldes maglede hådvask, me dårlig regørig øger risikoe for smitte betydeligt. Arbejdstilsyet (AT) peger på et adet problem. Tilsysførede Alla vo Cotta Poulse fortalte, at medarbejdere ofte ikke keder ATs rolle, og derfor ikke er klar over, at de kommer for at kotrollere arbejdsmiljøet på arbejdspladse ikke for at kotrollere, om arbejdet bliver gjort godt ok. Vi skal i højere grad bruge AT som e medspiller og være bedre til at iformere medlemmere om, hvad de ka bruge AT til. Vi håber hæftet her vil bidrage til ispiratio og hadliger, så vi samme ka styrke arbejdsmiljøarbejdet for disse grupper både i forbud, i afdeliger og på arbejdspladsere. God læselyst Med velig hilse Berit Jakobse, æstformad i Kost- og Servicesektore 2

3 Stress, aleearbejde og dårlige skuldre Iger Bolwikel, forbudssekretær, politisk asvarlig for arbejdsmiljøområdet, FOA Det er tiltrægt, at der kommer fokus på arbejdsmiljøet på Kost- og Serviceområdet, for der er mage problemer med både stort sygefravær, mage arbejdsskader, mage der kommer på førtidspesio og mage, der er asat med løtilskud. Sektores medlemmer har i geemsit 18 sygedage om året, og deres risiko for at komme på førtidspesio er 2,5 gage så stor som de geemsitlige dasker. Iger Bolwikel heviste bladt adet til, at 32 procet af sektores medlemmer ikke syes, de har e god arbejdsplads og at 20 procet ikke føler, de ka å deres arbejdsopgaver. Me mage er samtidig meget ærekære og bage for at miste jobbet, så de arbejder over ude ekstra betalig for at gøre arbejdet godt. E stor del af sektores medlemmer arbejder alee eller er de eeste regørigsmedarbejder på e arbejdsplads eller afdelig. Det ka give esomhed og det ka være svært at fide lydhørhed for de særlige problemstilliger, der er på etop de arbejdsplads. E stresset hverdag 30 procet af sektores medlemmer oplever e stresset arbejdsdag og et tilsvarede atal siger, at deres arbejdsdag er følelsesmæssigt belastede. Det er oftest fordi de oplever, at de ikke ka å opgavere, at der ikke er sammehæg mellem krav og ressourcer, og/eller at ledelse ikke prioriterer mellem opgavere ved sygdom. e sammehæg med arbejdet, og derfor bliver det sjældet aerkedt som e arbejdsskade. Vi havde håbet og håber stadig at uddaelse til serviceassistet efterhåde vil løse ogle af de problemer, fordi uddaelse betyder, at de ka tage sig af mage adre opgaver, og derfor ikke skal gøre ret på fuld tid, sagde Iger Bolwikel. Hu uderstregede, at arbejdspladsvurderiger og hadligsplaere er de hådtag, der skal bruges foret forbedre arbejdsmiljøet og at det er vigtigt, at alle sektores medlemmer bliver omfattet af dem, og ikke midst at de er målrettet dee faggruppe. Iger Bolwikel ævte, at FOAs ege udersøgelser og ATs tal for området ikke er sammefaldede bl.a. fordi AT arbejder med særlige idsatser på hele regørigsområdet. Det betyder, at de går ud og besøger både offetlige og private arbejdspladser, og år de laver statistikker, slår de tallee samme. Vi ka derfor ikke se hvilke problemer AT har fudet på det offetlige område og præcis hvilke påbud, der er givet. Vi har drøftelser med AT om at opdele statistikkere fremover, me vi får se om det lykkes. Mage af sektores medlemmer får ikke de ødvedige uddaelse og istruktio. Måske overses gruppe helt år der aftales retigslijer for, hvorda persoalet skal forholde sig i truede situatioer. Vi har set situatioer, hvor e patiet på e lukket hospitalsafdelig går amok, og alle adre persoalegrupper flygter og er istrueret i, hvad de skal gøre. Ku regørigspersoalet bliver ladt tilbage ude vejledig i at beskytte sig selv. Mage af medlemmere ide for sektores område døjer med smerter i skuldre og akke. Det er svært at dokumetere Sektores medlemmer har i geemsit 18 sygedage om året, og deres risiko for at komme på førtidspesio er 2,5 gage så stor som de geemsitlige daskers. 3

4 AT er e medspiller Alla vo Cotta Poulse, Cad.tech.soc. og fysioterapeut, tilsysførede i Arbejdstilsyet Arbejdstilsyet lavede i 2008 e særlig idsats ide for regørigsbrache, og fadt mage arbejdsmiljøproblemer. I opgørelsere skeler AT ikke mellem offetlige arbejdspladser og private arbejdspladser. Alla vo Cotta Poulse forveter, at store offetlige arbejdspladser i kraft af deres størrelse og historie har et adet udgagspukt for at overholde arbejdsmiljølove ed små, private regørigsselskaber har. For medarbejderes skyld De tilsysførede er ofte stødt på meesker, som ikke helt er klar over, hvilke rolle AT har. Ha har oplevet, at regørigsmedarbejdere har ligget på kæ for at skure gulve, fordi de har troet, at AT også lavede kvalitetstjek, og derfor ville gøre arbejdet ekstra godt. Ha uderstregede, at Arbejdstilsyet er til for at sikre, at alle ka gå trygt på arbejde og udgå at komme til skade på arbejdspladse. Alle ka hevede sig aoymt til AT, hvis ma arbejder uder belastede psykisk, farlige eller skadelige forhold eller keder oge, der gør. Ma skal dog være opmærksom på, at AT ikke altid rykker ud omgåede. Udfordriger for AT Arbejdstilsyet oplever e række udfordriger, år de er på besøg i regørigsbrache Medarbejdere af ade etisk herkomst, der ikke ka dask Deltidsasættelser Arbejde på skæve arbejdstider Brug af uderetrepreører/kædefirmaer Medarbejdere er løst tilkyttet arbejdspladse For at vurdere arbejdsforholdee har de tilsysførede har tit brug for at få svar på, hvor læge e medarbejder arbejder på e bestemt måde, om medarbejdere har adre redskaber Nogle arbejdsgivere meer slet ikke, at AT har ret til at foretage gruppesamtaler, me det må de gere. og om eksempelvis mopper ka idstilles rigtigt. Det er ogle svar der er rigtig svære at få ide for især regørig og serviceområdet. I Ifølge arbejdsmiljølove har medarbejdere krav på at få udleveret redskaber, der passer til arbejdet. Mage asatte er ku kort tid i regørigsbrache og får derfor ikke istruktio eller kommer på kurser. Det kigger AT også på, me hovedfokus er på ergoomisk og psykisk arbejdsmiljø. Geerelt aser AT det for problematisk, at der ofte er tale om stort misforhold mellem mægde af arbejdsopgaver og de tid ma har til rådighed. Det høje tempo er e del af problemere. I løbet af de særlige idsats besøgte arbejdstilsyet 214 virksomheder, og der faldt 266 afgørelser om ergoomi, og de fordelte sig således: 154 hadlede om arbejdsstilliger og bevægelser 76 hadlede om løft, træk og skub 17 drejede sig om fysisk astregede arbejde 13 om esidigt getaget arbejde 6 om øvrigt ergoomisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø e udfordrig Når AT kommer på besøg bruger de ofte gruppesamtaler for at få idblik i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladse. Me dee type samtaler er e udfordrig på arbejdspladser, hvor eksempelvis to kommer fra Makedoie, e fra Damark og to fra Litaue. Normalt er folk glade for at have et arbejde og har ikke lyst til at lægge sig ud med hverke kolleger eller arbejdsgiver ved at æve problemer i samarbejdet. Når AT kommer på besøg, ka det godt virke lidt overvældede. Ma ka godt spørge, om AT får sadhede om det psykiske arbejdsmiljø, idrømmede ha. Hvis vi kommer 4-5 persoer (AT, arbejdsgiver og mellemleder) og heveder os til e ekelt kvide, der måske taler dårligt dask, og spørger Hvorda går, det, ka ma godt forestille sig, at vi ikke får et fyldestgørede svar, forklarede ha. De fleste afgørelser fra AT om psykisk arbejdsmiljø drejer sig om vold og traumatiske hædelser, me billedet ville muligvis se aderledes ud, hvis AT havde mulighed for at beytte adre arbejdsmetoder. 4

5 De mest almidelige problemer AT fadt, år det gælder arbejdsstilliger og -bevægelser: Maglede idstilligsmuligheder og/eller redskaber som ikke passer i højde Vridig af klude Aftørrigsopgaver i uhesigtsmæssige arbejdsstilliger. De mest almidelige problemer AT fadt, år det gælder løft, træk og skub: Træk og skub af liedvoge Træk og skub af regørigsvoge Løft og bærig af gulvspade Affaldshåterig. De mest almidelige problemer AT fadt, år det gælder fysisk astregede arbejde og esidigt belastede arbejde Regørig af store gulvarealer Redskaber som ikke passer til opgave. Ha opfordrede til at sørge for, at der bliver geemført e APV og at de opfølgig ma aftaler i hadligsplae bliver fulgt op og geemført. Det er vigtigt for at få så mage problemstilliger frem i lyset som muligt også dem der hadler om det psykiske arbejdsmiljø. Regørigsområdet er præget af højt sygefravær og ofte bliver der ikke hetet vikarer id. Arbejdstilsyet ka ikke give påbud om vikardækig, og år de tilsysførede spørger om afløsig, lyder svaret ofte, at arbejdsgivere trækker oge id, selv tager over eller at arbejdet får lov at vete. Arbejdstilsyet skal lave e y særlig idsats i regørigsbrache i 2012 og vil bruge tidligere erfariger og arbejde målrettet for at få et så godt billede af de arbejdsforhold som medarbejdere i regørigsbrache bliver mødt af i deres daglige arbejde. AT vil forsøge at få et så godt kedskab til virksomhedere, heruder registrerig af udeladske virksomheder. Arbejdstilsyet har dog ikke plaer om at opdele tilsyee, så ma ka adskille private regørigsfirmer og offetlige istitutioer, der har eget regørigskorps. Det ærgrer Kostog Servicesektore, idet vi oplever, at der er store forskelle på arbejdsmiljøproblemere i hver af de to områder. Alla vo Cotta Poulse opfordrede til at sørge for, at der bliver geemført e APV, og at de opfølgig, ma aftaler i hadligsplae, bliver fulgt op og geemført. Det er vigtigt for at få så mage problemstilliger frem i lyset som muligt også dem der hadler om det psykiske arbejdsmiljø. 5

6 Deltageres bud på idsatser og aktiviteter resultater af dages gruppearbejde Ledere Hvad: Arbejdsmiljø skal være e del af lederes uddaelse på alle iveauer Hvorda: Alle FOA-ledere skal have tilbudt lovpligtig uddaelse i arbejdsmiljø Hvem: Lederforum (sektorkurser) Ledere Hvad: Sikre at yasatte får itroduktio til arbejdet og arbejdsmiljø Hvorda: AMO skal udarbejde retigslijer til itroduktio af yasatte Hvem: BAR vejledig FOA-afd. på virksomhedsbesøg, hvor der skabes dialog mellem partere og ledere oplever at det er et tilbud ma ikke ka sige ej til Udliciterig H-MED repræsetater skal uddaes Spottere Kosekveser Kotrol/bud Gør besparelser sylige Udfør ku de stadard som politikere har vedtaget medlemmer/forbudet/afdelig Lav ku det du får lø for AMR Hvad: Uddaelse Hvorda: Forbudssektore, lokalafdelig, iput Hvem: Sektores medlemmer Forslag til procedureaftaler vægt på AM Task-force Syliggørelse af egative kosekveser ved udliciterig 6

7 Syliggørelse samarbejde abejdspladser uddaelse Faglig stolthed Syliggør kosekvesere for dårlig regørig Mediere, medlemmer, afdeliger, forbudet f.eks. E sit dow dag AMR Flere resurser til K/S AMR på små arbejdspladser Afd. skal afgøre, hvad de vil med AM-arbejdet; bradslukig eller forebyggelse og målrette resursere dertil Respekt for arbejdet Arbejdspladsmøder eller møder i FOA Temadage, fyraftesmøder FOA arbejdsgiver medarbejder (evt. 3F) AMR Metorordig og etværk Netværke med ade FOA-faggruppe, da vi er så små Samle AMR og defiere idividuelle problemstilliger, idividuel guidig Uddae udvalgte AMR ere til metorer for deres AMR-kolleger Sylig APV Hvorda: Italesættes dagligt. Hvem: Persoale, ledelse Hvorda: Pukt på persoalemøder Hvem: Persoale, ledelse Hvorda: Eme på arbejdspladsbesøg Hvem: FOA Mere fokus på APV e Flere forskellige APV er (dialogbaseret, elektroisk, idividuel) Fortrolighed Ledelse skal holdes op på APV e Ma skal føle ejerskab for APV 7

8 Højere sygefravær ed reste af FOA Berit Jakobse, æstformad i Kost- og Servicesektore Medlemmer af Kost- og Servicesektore har højere sygefravær ed reste af FOA. Det viste e udersøgelse, som sektore geemførte i Udersøgelse omhadlede både sygefravær og arbejdsmiljø. Udersøgelse viste, at medlemmere i Kost- og servicesektore i geemsit havde 10,1 sygedage om året, og serviceassistetere skilte sig ud med et geemsit på 17,5. Meget overraskede viste det sig, at serviceassistetere havde et højere sygefravær ed reste af sektores medlemmer. Det var overraskede, fordi de etop havde fået e uddaelse, der skulle give dem et midre belastede arbejde et arbejde med større variatio. Det er bare ikke sket. Halvdele af serviceassisteteres arbejdsdag går med regørig og deres helbred er i bud. Det viste sig, at ku omkrig halvdele 54 procet havde været med til at udarbejde e lovpligtig arbejdspladsvurderig (APV). Det ka betyde, at et dårligt arbejdsmiljø bladt sektores medlemmer, ikke bliver opdaget i tide og ka være grude til sygefraværet. Rapporte viser, at det helt store geerelle problem på sektores områder er esformigt fysisk arbejde i højt tempo. Det giver sygefravær me medlemmere er geerelt glade for deres fag. E af koklusioere i udersøgelse er, at ledelsere rudt om på arbejdspladsere skal lave e bedre fraværsstatistik og igagsætte e jobudviklig for serviceassistetere. FOA skal være med til at sikre disse medlemmer gode arbejdsvilkår, me e af vores store udfordriger er, at vi har så svært ved at fide frem til arbejdsmiljørepræsetatere fra vores områder. FOA holdt et arbejdsmiljø-træf i 2009 me det var e meget edslåede oplevelse, for ud af 234 AMR ide for vores område, kom der ku fire arbejdsmiljørepræsetater. Berit Jakobse ser gere, at det private og det offetlige område adskilles, for at syligøre kosekvesere af kokurreceudsættelse, udliciterig og det kostate pres på det offetlige område. Problemet er, at det er svært at få valgt arbejdsmiljørepræsetater ide for vores områder, og vi ser desude ofte at det er adre faggrupper, der dækker vores områder år det hadler om arbejdsmiljø. Det behøver ikke at være et problem, me alt for ofte har de pågældede AMR mere fokus og vide ide for sit eget arbejdsområde. Det betyder alt for ofte, at sektores områder overses eller at der ikke bliver taget ordetlig håd om arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser. De arbejdsmiljørepræsetater vi har, kæmper selvfølgelig med de samme problemer som mage adre arbejdsmiljørepræsetater, emlig at det ka være svært at få fri til at deltage i arragemeter, at mage ikke får mulighed for at deltage i grududdaelse og efteruddaelse, og ikke midst mage føler sig meget alee med problemere og saver oge at samarbejde med. Lagt færre arbejdsskader aerkedes FOAs medlemmer er overrepræseteret i arbejdsskadestatistikke. I 2009 ameldte 2 procet af FOA-medlemmere e arbejdsskade mod 1,3 procet i arbejdstyrke som helhed. Ku omkrig halvdele af de ameldte skader blev aerkedt. Kost- og Servicesektores medlemmer får skader, som akerkedes lagt sjældere ed adre FOA-gruppers. Bladt SOSU-sektores medlemmer aerkedes 52 procet af de ameldte skader, bladt Tekik- og Servicesektore er det 47 procet, Pædagogisk sektor 43 procet og bladt Kost- og Servicesektore ku 36 procet. Det ligger lige til højrebeet, for der er tale om e faggruppe, der ka varetage rigtigt mage forskellige opgaver, og så vil jeg gå så vidt som at sige, at det er e uasvarlig ledelse, der beslutter sig for at uddae sie medarbejdere me efterfølgede fravælger at bruge deres kompetecer. Det er e skadale, meer Berit Jakobse. 8

9 Ser ma på, hvad det er for arbejdsskader Kost- og Servicesektores medlemmer amelder, så hadler over halvdele om sygdomme i bevægeapparatet - og de er æste umulige at få aerkedt. Psykiske sygdomme udgør 17 procet og hudsygdomme 14 procet, og de er også bladt de sygdomme, der er sværest at få aerkedt. Det er svært helt præcist at påvise, at sygdommee skyldes arbejdet. Sektore står overfor disse udfordriger: Erhvervssygdomme i bevægeapparatet aerkedes stort set aldrig Ku 27 procet af fald- og styrtulykker og 39 procet af overbelastigsulykkere aerkedes Arbejdstempo er stadig e væsetlig faktor for både fysisk og psykisk edslidig Ku 54 procet af medlemmere havde (2009) været med til at udarbejde e APV Regørigsarbejde øger risikoe for astma. Dobbelt så mage i regørigsbrache som i adre fag har astma, viser e udersøgelse fra Syddask Uiversitet. 9

10 Het vide i BAR Maria Glargaard, BAR Service- og Tjeesteydelser I Damark har vi 12 brachearbejdsmiljøråd. Regørig og service hører uder flere bracher. Der arbejdes med disse områder både i BAR SOSU og BAR service- og tjeesteydelser. I BAR SOSU laver ma materialer, der er målrettet eks. plejehjem, sygehuse og børeområdet, heruder service og regørigsopgaver, der udføres på disse arbejdspladser. Få hjælp mod tuge løft, faldulykker, smittespredig. BAR Service- og Tjeesteydelser har både pjecer og DVD er, der ka hjælpe med at forbedre arbejdsmiljøet. I BAR service er det især det private område, og rigtig mage af materialere herfra er gode, fordi de er så målrettet arbejdsfuktioe regørig og service. Her er sektoræstformad Berit Jakobse med i rådet. BAR Service- og tjeesteydelser har over 40 forskellige materialer fra DVD til pjecer målrettet serviceområdet, heruder regørig, service, vaskeri, idræts- og sportshaller, svømmehaller mv. Hjælp til APV Her ka ma for eksempel få hjælp til at lave e APV. Der er lavet e hjemmeside ku om APV: her ka ma gå id på si ege brache og læse forskellige forslag og tig ma særlig skal være opmærksom på. Me der er også materialer om kemikalier, ergoomi, psykisk arbejdsmiljø, graviditetspolitik og meget mere. E del af materialere er også udkommet på fremmede sprog eks. thai og kiesisk. Nogle af materialere er gratis adre ka købes. Koferecer er gratis. Fid hjælp og flere materialer om arbejdsmiljøet i servicebrache på: og Arbejdstilsyet: FOA tillidszoe 10

11 11

12 Politisk asvarlig: Berit Jakobse, æstformad i Kost-og Servicesektore Tekst: Igrid Pederse Kosulet: Jeaette W. Staffeldt Grafisk tilrettelæggelse: Bete Stese Christese/Girafisk Desig Tryk: FOAs trykkeri og Pjec1hede Udgivet: jauar Stauigs Plads Købehav V Tlf.: