ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ean@erst.dk Kendelse af 25. april 2014 (J.nr ) Afslag på ansøgning om begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed i Danmark. Lov om betalingstjenester, 37, stk. 1, nr. 2 og hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 7 og 90, stk. 1, nr. 5. (Lise Høgh, Elisabeth Stamer, Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 28. juli 2013, modtaget i Erhvervsankenævnet den 3. september 2013, har B på vegne af K [pengeoverførselsvirksomhed] v/a klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 5. august 2013 har afslået en ansøgning om begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed i Danmark. Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 5. august 2013 hedder det: Afslag på ansøgning om begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed Sagsfremstilling Den 6. marts 2013 modtog Finanstilsynet en ansøgning om begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed fra virksomheden K. Da ansøgningen manglede en række bilag og den medsendte hvidvaskforretningsgang var mangelfuld, anmodede Finanstilsynet virksomheden om de manglende bilag og en tilrettet hvidvaskforretningsgang. Den 30. april 2013 modtog Finanstilsynet de manglede bilag. K kontaktede herefter tilsynet telefonisk, da virksomheden var usikker på hvad der skal stå i en hvidvaskforretningsgang. Den 8. maj 2013 oplyste Finanstilsynet Kort sagt skal en forretningsgang beskrive, hvordan alle de krav der står i hvidvaskloven opfyldes i den virksomhed, som det drejer sig om. Forretningsgangen skal henvende sig til virksomhedens medarbejdere og skal beskrive hvad de skal foretage sig, hvordan og hvornår. Der skal blandt andet være regler om: Beskrivelse af hvilken form for legitimation som virksomheden accepterer Hvem er hvidvaskansvarlig

2 - 2 - Underretning til SØIK Hvornår og hvordan undersøges mistænkelige transaktioner Kravene i forordning 1781/2006 Generel opmærksomhedspligt Screeningen af EU s terrorlister Opmærksomheden ifht. FATF s lister Overvågning af transaktioner Transaktioner for tredjemand PEPS (politically exposed persons) Skærpede krav til legitimation Undervisning Opbevaring af identitetsoplysninger m.v. Har virksomheden kun faste kunder eller lejlighedskunder Finanstilsynet modtog 30. maj en tilrettet hvidvaskforretningsgang fra virksomheden, men forretningsgangen havde forsat en række mangler. Derfor skrev tilsynet den 18. juni 2013 til virksomheden, at forretningsgangen ikke kunne godkendes, da den manglede følgende oplysninger/afsnit: Bliver en kunde oprettet som en fast kunde, eller er der tale om lejlighedskunder. Hvem er hvidvaskansvarlig Formål og omfang er en del af legitimationen og er ikke beskrevet. Afsnit om underretning til SØIK Hvornår og hvordan undersøges mistænkelige transaktioner Afsnit om kravene i forordning 1781/2006 Afsnit om generel opmærksomhedspligt Afsnit om screeningen af EU s terrorlister Afsnit om opmærksomhed og kravene ifht. FATF s lister Afsnit om overvågning af transaktioner Transaktioner for tredjemand, hvordan sikrer man at virksomheden ikke overfører for tredjemand Procedure for PEPS (politically exposed persons) Afsnit om skærpede krav til legitimation Afsnit om undervisning Den 18. juni 2013 oplyste Finanstilsynet virksomheden, at forretningsgangen forsat var mangelfuld og derfor ikke kunne godkendes. Den 18. juli 2013 modtog Finanstilsynet en ny hvidvaskforretningsgang fra K Forretningsgangene havde forsat følgende fejl/mangler: Forretningsgangen vedrører kun valutaveksling, men da der ansøges om tilladelse til at udøve pengeoverførselsvirksomhed, skal forretningsgangen også behandle disse aktiviteter jf. hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 7. Der skal ikke ske indberetning til Finanstilsynet. Hvis der ikke tages kopi af legitimation, skal nr. på kørekort eller pas noteres.

3 - 3 - Hvordan vil legitimeringen af distancekunder ske? I afsnittet om mistænkelige transaktioner fremgår det f.eks. ikke at hvis en mistænkelig transaktion afvises, skal der indhentes legitimation til brug for underretning til SØIK. Afsnit om underretning til SØIK. Afsnit om generel opmærksomhedspligt. Afsnit om overvågning. Afsnit om undersøgelsespligt. Formål og omfang er en del af legitimationen og er ikke beskrevet. I afsnittet om PEPS (politically exposed persons) fremgår det ikke hvordan det afklares om en person er PEP eller hvilke krav der skal overholdes. Afsnit om overførsler til lande på FATF s lister, herunder hvilke lande bliver der overført til? Afsnit om screening af EU s terrorlister, herunder hvordan der bliver screenet og hvad virksomheden gør hvis der er navnematch. Retligt grundlag Lov om betalingstjenester og elektroniske penge: 37, stk. 1. Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester her i landet til en virksomhed, når 1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark. Finanstilsynet kan endvidere give en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfattet af 38, nr. 1, til virksomheder, der har hovedkontor og hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf. dog stk. 5, 2) virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, 3) medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion og, hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstjenesteaktiviteter opfylder kravene i 18. Hvis virksomheden drives som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed, finder 18 tilsvarende anvendelse på den eller de for virksomheden personligt ansvarlige enkeltpersoner, og 4) betingelserne i 38 er opfyldt. Afgørelse Det fremgår af 37, stk. 1, nr. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge (herefter BETL), at en virksomhed skal have forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder på hvidvaskområdet, for at kunne få en begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed i Danmark. K har 3 gange indsendt hvidvaskforretningsgange som havde omfattende mangler og derfor ikke var i overensstemmelse med hvidvask-reglerne.

4 - 4 - Finanstilsynet finder på denne baggrund, at K ikke har hvidvaskforretningsgange, som er i overensstemmelse med hvidvasklovens regler og dermed ikke forretningsgange på alle væsentlige områder. Virksomheden kan derfor ikke på det foreliggende grundlag få en begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed. Ved en skrivelse dateret den 28. juli 2013, modtaget i Erhvervsankenævnet den 3. september 2013, klagede B over afgørelsen. Klagen var vedlagt en skrivelse af 29. august 2013, hvoraf fremgår: Forretningsgangs beskrivelse for: K [pengeoverførselsvirksomhed] C [vejnavn] 23. D [bydel](efterfølgende ce) 1) Virksomheden drives af A (efterfølgende [A]) som er indehaver. Virksomheden har ingen ansatte. Hvidvasknings ansvarlig er derfor udelukkende A. A har 10 års erfaring indenfor exchange og valutahandel og bygger meget af sin virksomhed på denne erfaring. 2) Virksomhedens formål er handel med valuta samt pengetransaktioner for kunder. 3) Indehaverens forventninger til virksomheden er en rentabel drift indenfor overkommelig fremtid. Dette bygger især på indehaverens store netværk. 4) Eneansvarlig i virksomheden er A jfr nedenfor. 5) Forretningsgang omkring pengemodtagelse og pengeoverførsel: Når en kunde kommer for at overføre penge accepterer A at overføre beløb uden kr ,00 uden krav om fremvisning af identifikation. Overførsler for 3 die mand accepteres ikke. Ved transaktioner fra til kr. skal kunden fremvise dokumentation i form af pas/kørekort/identifikation fra udlændingeservice og sygesikring. Såfremt kunden ikke har Danske papirer kræves pas fra oprindelseslandet. Formålet med dette er først og fremmest en dokumentation for kundens ægthed men også en sikring af at have dokumentationen på plads i tilfælde af fremtidige eventuelle problemer. Der accepteres ikke distancekunder, kun personlig henvendelse. Dog accepteres distancekunder u kr ,00 såfremt der ikke er tale om hyppige overførsler. Al dokumentation kopieres og gemmes. Der er opsat kamera der dokumenterer transaktionerne og optagelser gemmes.

5 - 5 - Alle kunder oprettes i systemet. Der skelnes ikke mellem engangskunder eller faste kunder. Alle oprettes og kopier af dokumentation gemmes. Den generelle opmærksomhedspligt overholdes bl.a. ved ikke at acceptere transaktioner over kr. samt ikke at foretage transaktioner for 3 mand samt ikke at acceptere transaktioner for personer der ikke fysisk er til stede ved indbetalingen. Skulle der komme sådanne indbetalinger modtages disse men indbetaler bliver indberettet til Finanstilsynet. Derudover er A opmærksom på antallet af transaktioner der foretages af den enkelte kunde og hyppige interval af større transaktioner vil blive indberettet til SØIK. Kravene i forordning 1781/2006 (euro-parlamentets og rådets forordning om oplysninger der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler) er en standard i cc s forretningsgang og vi mener at have beskrevet overholdelsen af kapitel II og fremover. Her henvises også til kapitel III artikel 8 og 9 omkring manglende eller ufuldstændige oplysninger. Som tidligere beskrevet afvises alle ønskede transaktioner hvor der ikke er fuldstændig dokumentation for personens identitet eller hvor personen ikke er fysisk til stede samt transaktioner over kr. samt hyppige transaktioner. Ved hyppige transaktioner kontakter A Finanstilsynet Ved disse transaktioner skærpes opmærksomheden. Hos ec er der derudover opmærksomhed på EU kommissionens nye fokus på hvidvask og terror finansiering og især afsnittet omkring PEPS opfyldes i idet der i ec er skærpet opmærksomhed på disse personer og især i forbindelse med evt hyppige overførsler som igen vil blive indberettet til SØIK Med den store erfaring A har omkring sin virksomhed er A også opmærksom på PEPS. Det er selvfølgelig ikke svært at skelne på diplomater mv. men mere svært at skelne på personer af andre grupper under PEPS men i tilfælde af at A bliver opmærksom på disse vil der blive foretaget skærpet tilsyn og indberettet til finanstilsynet. Det samme gælder i henhold til FATF s lister og når ce bliver godkendt hos Finanstilsynet vil ce gøre alt for at modtage lister omkring FATF og lister omkring EU Terrorister for her også at føre skærpet tilsyn. I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 27. november 2013 udtalt: 1. Sagsfremstilling

6 - 6 - Den 6. marts 2013 modtog Finanstilsynet en ansøgning om begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed fra virksomheden K v. A (herefter; virksomheden) Da ansøgningen manglede en række bilag, anmodede Finanstilsynet virksomheden om de manglende bilag. Den 30. april 2013 modtog Finanstilsynet de manglede bilag. Finanstilsynet påbegyndte derefter selve behandlingen af ansøgningen. Samme dag anmodede Finanstilsynet pr. virksomheden om at indsende en mere uddybende hvidvaskforretningsgang. Finanstilsynet fremsendte i den forbindelse vejledning om Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (herefter; hvidvaskloven) K kontaktede herefter tilsynet telefonisk, da virksomheden var usikker på, hvad en hvidvaskforretningsgang skulle indeholde. Finanstilsynet vendte derefter tilbage ved af den 8. maj 2013 hvori Finanstilsynet blandt andet skrev; Kort sagt skal en forretningsgang beskrive, hvordan alle de krav der står i hvidvaskloven opfyldes i den virksomhed, som det drejer sig om. Forretningsgangen skal henvende sig til virksomhedens medarbejdere og skal beskrive hvad de skal foretage sig, hvordan og hvornår. Der skal blandt andet være regler om: Beskrivelse af hvilken form for legitimation som virksomheden accepterer Hvem er hvidvaskansvarlig Underretning til SØIK Hvornår og hvordan undersøges mistænkelige transaktioner Kravene i forordning 1781/2006 Generel opmærksomhedspligt Screeningen af EU s terrorlister Opmærksomheden ifht. FATF s lister Overvågning af transaktioner Transaktioner for tredjemand PEPS (politically exposed persons) Skærpede krav til legitimation Undervisning Opbevaring af identitetsoplysninger m.v. Har virksomheden kun faste kunder eller lejlighedskunder Finanstilsynet modtog den 30. maj en hvidvaskforretningsgang fra virksomheden, forretningsgangen var ikke ændret siden den først indsendte, og havde derfor forsat en række mangler

7 - 7 - På denne baggrund skrev tilsynet den 18. juni 2013 til virksomheden at forretningsgangen ikke kunne godkendes, da den manglede følgende oplysninger/afsnit; Bliver en kunde oprettet som en faste kunde, eller er der tale om lejlighedskunder. Hvem er hvidvaskansvarlig Formål og omfang er en del af legitimationen og er ikke beskrevet. Afsnit om underretning til SØIK Hvornår og hvordan undersøges mistænkelige transaktioner Afsnit om kravene i forordning 1781/2006 Afsnit om generel opmærksomhedspligt Afsnit om screeningen af EU s terrorlister Afsnit om opmærksomhed og kravene ifht. FATF s lister Afsnit om overvågning af transaktioner Transaktioner for tredjemand, hvordan sikrer man at virksomheden ikke overfører for tredjemand Procedure for PEPS (politically exposed persons) Afsnit om skærpede krav til legitimation Afsnit om undervisning Den 18. juli 2013 modtog Finanstilsynet en ny hvidvaskforretningsgang fra virksomheden Forretningsgangen havde forsat følgende fejl/mangler: Forretningsgangen vedrører kun valutaveksling, men der ansøges om tilladelse til at udøve pengeoverførselsvirksomhed, hvorfor forretningsgangen også skal behandle disse påtænkte aktiviteter jf. hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 7. Det bekrives ikke, at nummeret på det af kunden fremviste ID kort, f.eks. kørekort og pas, skal registreres, såfremt der ikke tages kopi af legitimationen. Forretningsgangen beskriver ikke, hvordan legitimeringen af distancekunder vil ske. Formål og omfang er en del af legitimationen og er ligeledes ikke beskrevet i forretningsgangen. Forretningsgangen mangler beskrivelse af den generelle opmærksomhedspligt, overvågning og undersøgelsespligt. Det følger af forretningsgangen, at medarbejderne skal indberette mistænkelige transaktioner til Finanstilsynet, hvilket ikke er korrekt. Ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering skal indberetning ske til SØIK, hvilket ikke fremgår af forretningsgangen. I afsnittet om mistænkelige transaktioner følger det f.eks. ikke, at i tilfælde hvor en kunde afvises, ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, skal der indhentes legitimation til brug for underretning til SØIK.

8 - 8 - I afsnittet om PEPS (politically exposed persons) fremgår det ikke, hvordan det afklares om en person er PEP, eller hvilke krav der skal overholdes. Forretningsgangen mangler endvidere at adressere, hvorledes virksomheden forholder sig til overførsler til lande på FATF s lister, herunder hvilke lande virksomheden gennemfører overførsler til. Endelig mangler forretningsgangen et afsnit om screening af EU s terrorlister, herunder om hvordan der bliver screenet, og hvad virksomheden gør, hvis der er navnematch. På denne baggrund gav Finanstilsynet den 5. august 2013 afslag på ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, da virksomhedens anden hvidvaskforretningsgang fortsat var mangelfuld og ikke levede op til hvidvasklovens krav 2. Afgørelsens retlige grundlag BETL fastsætter i 37, stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester her i landet til en virksomhed, når virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Hvidvaskloven fastsætter i 1, stk. 1, nr. 7, at udbydere af betalingstjenester er omfattet af hvidvaskloven. BETL fastsætter i 90, stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikke overholder lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Af hvidvasklovens 6 fremgår følgende: "De af loven omfattede virksomheder og personer skal være opmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette gælder især komplekse eller usædvanlig store transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden samt transaktioner, der har forbindelse til lande eller territorier, hvor der i henhold til erklæringer fra Financial Action Task Force anses at være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår pligten til at være opmærksom på transaktioner, der har forbindelse til de pågældende lande og territorier, træder i kraft. Stk. 2. Formålet med de transaktioner, der er nævnt i stk. 1, skal undersøges, og resultaterne af en undersøgelse skal noteres og opbevares, jf. 23." Af hvidvasklovens 25, stk. 1, fremgår følgende:

9 - 9 - "De af loven omfattede virksomheder og personer skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler om kundelegitimation, opmærksomheds-, undersøgelses- samt noteringspligt, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejdere for at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Der skal endvidere udarbejdes tilstrækkelige skriftlige interne regler om overholdelse af Europa Parlamentets og Rådets forordninger om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer." Af hvidvasklovens 12, stk. 3, fremgår følgende: "Hvis kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn, adresse, cvr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis virksomheden ikke har et cvr-nr. Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. dog 21, stk. 1, nr. 2." Af hvidvasklovens 27, stk. 1, fremgår følgende: "Virksomheder og personer omfattet af denne lov, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter 7, el/er at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller terrorfinansiering, jf. dog stk. 2-6." Af hvidvaskvejlednings kapitel fremgår følgende: "Virksomheden skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler på hvidvaskområdet på de i punkt 7 ( 25) nævnte områder. De interne regler bør tage udgangspunkt i virksomhedens egne forhold, dvs. risikoanalysen af virksomhedens forretningsmodel, kundetyper og produkter m.v. og beskrive, hvad der forstås ved hvidvask og terrorfinansiering, hvordan dette kan tænkes at forekomme netop i denne virksomhed og de krav, som gælder i henhold til hvidvaskloven. De interne regler kan bestå af en samling af dokumenter, der tilsammen udgør de interne regler. Der stilles ikke krav om, at der skal foreligge et samlet dokument, selvom dette ofte vil være anbefalelsesværdigt. Om "tilstrækkelige" forretningsgange henvises til kapitel 8.5. om risikostyring. Af Finanstilsynets hvidvaskvejlednings kapitel 8.5 fremgår følgende: "Hvidvasklovens 25, stk. 1, stiller krav om, at virksomheden har tilstrækkelige skriftlige interne regler bl.a. om "interne kontrol, risiko-

10 vurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation", Risikostyring ("risk management') er et passende samlet udtryk for disse aktiviteter. Virksomhedens risikostyring på hvidvaskområdet må tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og de risici, som der vurderes at være for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Virksomheden bør starte "ovenfra" med at foretage en kvalificeret analyse af, i hvor høj grad dens forretningsmodel og forretningsomfang indebærer en risiko for, at virksomheden kan blive udsat for misbrug i form af hvidvask af midler, der hidrører fra kriminalitet, eller terrorfinansiering. Risikoanalysen bør baseres på en risikovurdering af virksomhedens kundetyper, produkter, leveringssystemer, dvs. den måde, som virksomheden stiller sine produkter til rådighed for kunderne på (fysisk fremmøde, internet osv.), forretnings- og transaktionsomfang og geografiske risici. Det er Finanstilsynets vurdering, at følgende faktorer indebærer en højere risiko for hvidvask og terrorfinansiering (eksemplerne er ikke udtømmende), medmindre der er tale om mere ubetydelige transaktioner: 1. Kundeforhold Kunder bosiddende i udlandet. Komplicerede konstruktioner/arrangementer bag virksomhedskunder. Generel usikkerhed om, hvorvidt de(n) person, virksomheden har kontakt med, handler på en andens (andres) vegne. Nystiftede selskaber med begrænset ansvar, som hurtigt opnår en meget stor omsætning. Særligt udsatte brancher, herunder pengeoverførselsvirksomheder og valutaveksling. Korrespondentbanker uden for EU/EØS. 2. Lande og geografiske forhold Lande, som ifølge FATF vurderes ikke at have tilstrækkelige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Lande, som er udsat for sanktioner, embargoer e//er lignende foranstaltninger vedtaget af f.eks. FN. Lande, som ifølge pålidelige kilder, herunder Transparency International, er vurderet at have højt korruptionsniveau eller anden kriminel aktivitet. 3. Forhold vedrørende produkter, transaktioner og leveringskanaler Private Banking. Distancekunde.

11 Pengeoverførsel og valutavekslingsvirksomhed. Betalinger modtaget fra ukendte eller ikke forbundne tredjeparter. Virksomhedens samlede antal transaktioner og/eller transaktionsstørrelser er betydeligt set i forhold til virksomhedens resurser, hvilket vanskeliggør overvågning. Produktet indebærer, at kunden har mulighed for at foretage betydelige indbetalinger, enkeltvis og/eller i alt. Produktet indebærer muligheder for indbetalinger fra tredjemand. Grænseoverskridende transaktioner." 3. Finanstilsynets vurdering Det fremgår af 37, stk. 1, nr. 2, i BETL, at Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, hvis virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige områder. En forretningsgang for overholdelse af hvidvaskloven anses for væsentlig, da udbydere af betalingstjenester kan få inddraget deres tilladelse, hvis de ikke overholder hvidvaskloven, jf. BETL 90, stk. 1, nr. 5. Pengeoverførselsvirksomhed anses for at indebære en højere risiko for hvidvask og terrorfinansiering, og derfor skal virksomheder som udfører pengeoverførselsvirksomhed have procedurer som sikrer, at virksomheden ikke kan misbruges til hvidvaskning af udbytte eller finansiering af terrorisme. Ved indsendelse af ansøgningen vedlagde virksomheden en hvidvaskforretningsgang, der var meget mangelfuld. Finanstilsynet anmodede derfor virksomheden ved af den 30. april 2013 om en generelt mere fyldestgørende forretningsgang. Samtidig henviste Finanstilsynet til vejledning om hvidvaskloven. Virksomheden udarbejdede herefter en ny forretningsgang. Denne forretningsgang var fortsat mangelfuld og indeholdt blandt andet ikke væsentlige emner såsom overvågning, transaktioner for tredjemand og opmærksomhedspligt i forhold til FATF-listen ikke beskrevet. Finanstilsynet sendte tilsynets kommentarer til ovenstående forretningsgang, men modtog derefter en forretningsgang, der indeholdte mange af de samme mangler, da forretningsgangen stort set ikke var ændret. Afslutningsvis indsendte virksomheden en tredje forretningsgang, som udelukkende omhandlede valutaveksling, selvom virksomheden havde ansøgt om tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed. Forretningsgangen er således helt utilstrækkelig og antallet af mangler er fortsat så højt, at Finanstilsynet vurderer, at virksomheden ikke er i stand til at sikre, at hvidvaskloven overholdes. Virksomheden har i klagen ikke specificeret, hvad klagen til Erhvervsankenævnet omhandler. Den seneste praksis fra Erhvervsankenævnet vedrørende

12 afslag på tilladelse til at udføre pengeoverførelsesvirksomhed grundet manglende procedurer på hvidvaskområdet er fastslået i Erhvervsankenævnskendelse af den 26. november 2013 (j.nr ). 4. Konklusion Finanstilsynet fastholder vurderingen af, at virksomheden ikke har tilstrækkelige procedurer på hvidvaskområdet. Forretningsgangen som Finanstilsynet har modtaget i flere versioner er mangelfuld og indeholder procedurer, som ikke følger af hvidvaskloven. Finanstilsynet fastholder på denne baggrund afgørelsen af den 5. august 2013, hvor virksomheden fik afslag på sin ansøgning om tilladelse som pengeoverførselsvirksomhed. Klager er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: Det fremgår af 37, stk. 1, nr. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester her i landet til en virksomhed, når virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Det fremgår af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 7, at udbydere af betalingstjenester er omfattet af hvidvaskloven. Af 90, stk. 1, nr. 5, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fremgår endvidere, at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikke overholder hvidvaskloven. Virksomhedens overholdelse af hvidvaskloven er således et væsentligt aktivitetsområde. Erhvervsankenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Finanstilsynet, at de af klager udarbejdede hvidvaskningsforretningsgange, som klager har indsendt i forbindelse med ansøgningen om begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester her i landet, ikke er i overensstemmelse med de i hvidvasklovens 25 omhandlede krav til virksomhedens skriftlige interne regler. Den senest udarbejdede forretningsgang er således fejlagtig eller ufuldstændig vedrørende emner som overvågning, transaktioner for tredjemand, opmærksomhedspligt i forhold til FATF-listen, tavshedspligt,

13 indberetningspligt, screening af EU s terrorlister, og vedrører i øvrigt kun valutaveksling. Da klager således ikke har foreskrevne forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder tiltrædes det endvidere, at Finanstilsynet har afslået at meddele klager begrænset tilladelse til at udføre pengeoverførselsvirksomhed her i landet. Ankenævnet stadfæster derfor Finanstilsynets afgørelse af 5. august 2013.