Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Transkript

1 Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

2 Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan

3 Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne er pressede Samfundet stiller store krav til udnyttelsen af næringsstofferne, både til nuværende og nye produktioner Det skal ikke kun opfyldes med reducerede normer Effekt af lavere foderforbrug er store og omkostningseffektive Kvælstof Total N udskillelse falder ca. 16 % NH 3, NO 3 og N 2 tabet er mindst 25 % på husdyrgødning i forhold til 0 i salpeter Fosfor Total P udskillelse dklll fld falder ca. 13 % P tabet i jorden er afhængigt af jordtype og mætningsgrad

4 Økonomi 30 mio. producerede 30 kg grise 10 FEs / gris 1,8 kr. / FEs 17 kr. /gris ½ Mia. kr. på landsplan 20 mio. producerede slagtesvin 20 FEsv /gris 1,7 kr. /FEsv 34 kr. /gris ½ Mia. kr. på landsplan

5 Sohold ldtil 7 kg Ændring Hvorfra Grise/årsso 29,6 32, % avl Frav. Vægt ,7 0, % vægt FE/årsso ,0 +19/gris 40 polte FE/gris 51,5 47,2 4,2

6 7 30 kg Ændring Hvorfra Frav. Vægt 7 6,7 0,32 Salgsvægt 30,6 30,6 0,00 Døde 2,9% 1,9% 1% FEsv/kg tilv 1,95 1,77 0,18 Avl: 67% FEsv/gris 46,0 42,3 3,7 37

7 Slagtesvin Ændring Start Vægt 30,6 30,6 0,00 Salgsvægt 107,2 107,2 0,00 Døde 3,3% 1,9% 1% FEsv/kg tilv 2,86 2,60 0,26 Avl: 46% FEsv/gris 219,0 199,11 19,9 9

8 Samlet overblik Grise/årsso 2,5 1,3 avl Sundhed 1,8 Polterekruttering 1,3 Foderforbrug o ,5 2,9 avl Foderforbrug ,9 9,2 avl Samlet ændring 30 13,4 avl

9 AVL Kernestyring eller indkøbte polte Lassoavl Moderegenskaber? kan måske øge kuldstørrelsen osv. Slagteegenskaber g kan ikke ses på soen Soen leverer over 50 % af slagtesvinenes gener Stor risiko for at avle baglæns på vækst, foder og kød Købere af smågrise : Kræv at se indekset

10 Sundhedsstatus d t Samme sundhedsstatus i alle stalde Find diagnosen Vacciner, hvis der er behov Vi kan risikere, at økonomi er 2. prioritet Syge grise behandles Sker der ikke noget skal der tages action Skift leverandør Saner Gør noget!

11 Sygestalde Indtil man har saneret eller fundet en ny leverandør Sygestalde indrettes efter VSP retningslinjer Sygestalden bruges aktivt, selv små syge grise tages ud, de smitter Efter sanering bruges sygestald til lagerrum

12 Super sektionering med størst mulige indsættelser Fyld ejendomme af så få omgange som muligt ukendte sygdomme brænder ud mellem indsættelser mindsker risiko for tilbagesmitte Det er hamrende rationelt Slagteriet betaler mere for grisen

13 Rengøring, udtørring og desinfektion Rengør Få en ven i stalden Desinficer Udtør Opvarm Det gør kyllingefolket De gør det hver 40. dag De kunne ikke drømme om at snyde Hvorfor mon?

14 Foderspild forbudt!

15 Formalingsgrad Partikelfordeling i korn til melfoder gælder både byg og hvede Formalings grad Meget fint formalet Fint formalet Mellem groft formalet < 1 mm mm mm > 3 mm Groft formalet Forventet foderudnyttelse, FEsv/kg Melfoder 2,75 2,80 2,90 3,0 3,15 Pelleteret 2,70 2,75 2,80 2,85 foder Forventet gennemsnitligt maveindeks* Melfoder 25 2,5 15 1,5 05 0,5 03 0,3 Pelleteret foder 3, ,7

16 Mavesår Det er ikke et problem Gammel stålskivekværn og ren byg = flotte maveindeks Foderforbrug? >3 Find årsagen til mavesårene Formalingsgrad er kun en af mange kilder Gaspustere på grund af dårligt foder PRRS, PCV2, Influenza, osv. Mavesår kan nogen gange g fjernes med Tylan

17 Når man har gjort det hele? Og det virker stadig ikke Nye grise Men der er ingen at få Hvor meget tjener man på dårlige resultater? Hvor meget koster det at have en tom stald? Hvad er bedst?

18 30 FEsv/gris Konklusion Alt skal i spil Avlen skal udnyttes Sundheden skal være i top Det kræver masser af viden og masser af indsats og indsats, og indsats. og risikovilje Det kan være det, som der skal til, for at holde,, slagtesvinene i Danmark