Naturvidenskabelig faggruppe - Hf Undervisningsvejledning Juli 2008

Transkript

1 Naturvidenskabelig faggruppe - Hf Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I forhold til den tidligere vejledning for faggruppen er der alene foretaget ændringer i teksten i afsnittet om prøveform (side 14). Citater fra læreplanen er anført i kursiv i afsnit 1-4. Der er pr. 26. juni 2008 udsendt forsøgslæreplan for den naturvidenskabelige faggruppe. Det betyder, at der er skabt mulighed for at vælge mellem den eksisterende læreplan og den nye forsøgslæreplan i skoleåret 2008/09. Valget gælder hele holdet og kræver holdets accept, og valget skal blot indberettes til undervisningskonsulent Annette Damkjær (annette.damkjaer@uvm.dk) senest 15. november Der udarbejdes ikke særskilt vejledning til forsøgslæreplanen. Indhold 1. IDENTITET OG FORMÅL 2 2. FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD 3 3. TILRETTELÆGGELSE 8 4. EVALUERING PARADIGMATISKE EKSEMPLER PÅ UNDERVISNINGSFORLØB UNDERVISNINGSBESKRIVELSE VEJLEDENDE KARAKTERBESKRIVELSE. 26 Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 1

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen består af fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for erkendelse og forståelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser. Faggruppen har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager biologisk, geografisk og kemisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold. Faggruppen giver faglig baggrund for stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold. 1.2 Formål Den naturvidenskabelige faggruppe bidrager til hf-uddannelsens overordnede målsætning ved, at kursisterne opnår indsigt i naturvidenskabelige metoder og fagområder. Gennem arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder skal kursisterne videreudvikle såvel almene som studieforberedende kompetencer. De skal herunder have erfaring med, hvordan man systematisk indsamler, behandler og formidler naturvidenskabelig information, og de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt til anvendelse af naturvidenskab. Undervisningen giver kursisterne viden i biologi, geografi og kemi gennem arbejde med kernestoffet og gennem uddybning og perspektivering af dette. Gennem arbejdet med tværfaglige emner skal kursisterne blive i stand til at se helheder og sammenhænge mellem fagene og få forståelse for relationerne mellem naturvidenskab, teknologi og samfund. Kursisterne får herved baggrund for en nuanceret og kompleks omverdensforståelse, således at de kan forstå betydningen af bæredygtig udvikling som princip og kan deltage i den demokratiske debat på baggrund af opnåede naturvidenskabelige kompetencer. I afsnittene Identitet og Formål i læreplanen er der lagt særlig vægt på det anvendelsesorienterede. Herved tænkes der både på det praktisk orienterede arbejde med fagene i form af eksperimenter og feltarbejde samt på mulighederne for fagenes anvendelse i det praktiske liv uden for skolen. Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 2

3 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål beskriver de faglige kompetencer, som kursisterne skal opnå. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen er det vigtigt, at bestemmelserne i læreplanens afsnit om faglige mål, kernestof, supplerende stof, tilrettelæggelse og eksamensopgaver tænkes sammen. Kun herved opnås en undervisning, som sikrer, at kursisterne opnår de faglige kompetencer, der er målet med undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Kernestoffet i de tre fag er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at opnå kompetencerne. Undervisningen skal omfatte uddybende, supplerende og perspektiverende stof, som tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne: - anvende naturvidenskabeligt fagsprog herunder symbolsprog - relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden - skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis - udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde i hverdagen - foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet - opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg - opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser - identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde - udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt - indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder - analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller - analysere fællesfaglige problemstillinger og opstille enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang - identificere og forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra hverdagen og fra den aktuelle debat - sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. Beskrivelsen af de faglige mål skal ses på baggrund af, at de skal dække alle tre fag. Derfor fokuserer de meget på det fælles og det anvendelsesorienterede. Desuden skal de faglige mål ses i relation til det beskrevne kernestof for fagene og det fællesfaglige indhold. Målbeskrivelserne danner baggrund for evalueringen af kursisternes faglige standpunkt, og der er nær sammenhæng mellem de faglige mål og bedømmelseskriterierne. Kursisterne skal kunne relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden. De skal derfor kunne omsætte iagttagelser som farveskift, gasudvikling osv. til en forestilling om, hvad der sker på det molekylære plan, samt fx skrive et tilhørende reaktionsskema. Kursisterne skal også Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 3

4 kunne relatere observationer og statiske figurfremstillinger til dynamiske beskrivelser af biologiske og geografiske fænomener. Kursisterne skal kunne udføre eksperimentelt arbejde og feltarbejde, og dette indebærer, at arbejdet kan gennemføres ud fra en udleveret vejledning. Der er ikke krav om, at kursisterne skal kunne udføre eksperimenter uden en vejledning, men en vejledning kan være mere eller mindre åben, således at kursisterne er med til at tilrettelægge dele af eksperimentet og/eller databehandlingen. Når der i undervisningen lægges vægt på risiko og sikkerhed, således at kursisterne lærer at omgås kemikalier i laboratoriet, er det bl.a. intentionen, at det vil kunne give en afsmittende effekt på, hvordan kursisterne håndterer kemikalier fx husholdningskemikalier i deres hverdag. At kursisterne skal kunne indhente og vurdere information fra forskellige kilder betyder, at kursisterne kan bruge fx Internettet, aviser, populærvidenskabelige tidsskrifter, varedeklarationer o.l. til at opnå faglig indsigt. Dette vil sammen med opfyldelsen af de to sidste faglige mål medføre, at kursisterne oplever, at fagene kan sættes i relation til hinanden samt til kursisternes dagligdag, og dette er med til at gøre faget anvendelsesorienteret. 2.2 Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Der arbejdes med fællesfaglige emner inden for eller på tværs af følgende områder: - naturvidenskab i hverdagen - sundhed - levevilkår - miljø - resurseudnyttelse, produktion og teknologi - stoffer, materialer og produkter. Andre områder, herunder naturvidenskabernes historie og udvikling, kan inddrages. Biologi Kernestoffet er: - udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA s opbygning og funktion - cellers struktur og funktion samt udvalgte cellulære processer - almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø - den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi - udvalgte organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng - udvalgte økologiske processer og deres betydning. Geografi Kernestoffet er udvalgte geofaglige områder inden for: - vejrforhold og klima - energistrømme og kredsløb i naturen - naturbetingede resurser, produktion og teknologi Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 4

5 - befolknings- og erhvervsforhold. Kemi Kernestoffet er: Stoffers opbygning - grundstoffernes periodiske system - udvalgte organiske og uorganiske stoffers opbygning, navngivning, tilstandsform og blandbarhed. Kemiske reaktioner - simple redoxreaktioner - herunder forbrændingsreaktioner - syre-base-reaktioner og ph-begrebet. Kemiske beregninger - mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer under anvendelse af masse, molar masse, stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration. Fællesfaglige problemstillinger Ved valg af emner skal der tages hensyn til, at disse skal være egnede til samspil mellem biologi, geografi og kemi, således at der tages udgangspunkt i overordnede fællesfaglige problemstillinger. Der skal arbejdes med emner, som er egnede til at inddrage kernestoffet for fagene, og som omfatter et eller flere af følgende områder: - naturvidenskab i hverdagen - sundhed - levevilkår - miljø - resurseudnyttelse, produktion og teknologi - stoffer, materialer og produkter Det er ikke nødvendigt, at alle områder inddrages i det samlede undervisningsforløb. Udover ovenstående områder kan der også tages udgangspunkt i andre fællesfaglige problemstillinger som fx naturvidenskabernes historie og udvikling. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at arbejde særfagligt i en periode, ligesom der i nogle tilfælde kan være perioder med emner, hvor kun to af fagene indgår. Set i det samlede forløb bør der være en ligelig fordeling af det tidsmæssige forbrug på de tre fag. Fagligt indhold for de tre fag Kernestoffet for de enkelte fag i faggruppen beskriver det nødvendige, men ikke tilstrækkelige indhold i undervisningen. Der vil ved valg af emner være mange muligheder for at kombinere indholdet i flere af kernestoffets pinde, såvel indenfor det enkelte fag som på tværs af fagene. Uddybende kommentarer til præcisering af biologis kernestof Udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA s opbygning og funktion Overordnet kemisk opbygning af DNA og organiske stoffer (fx stigemodellen for DNA) samt baseparringsprincippet i DNA og den genetiske kode. Valget af organiske stoffer afhænger i øvrigt af de valgte temaer. Cellers struktur og funktion samt udvalgte cellulære processer Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 5

6 Overordnet beskrivelse af cellers opbygning herunder cellevæg, cellemembran, cytoplasma, ribosomer, mitokondrier samt kerne og kromosomer. Forskellen mellem dyre- og planteceller og mellem prokaryote og eukaryote celler. Overordnet beskrivelse af celledelinger (mitose og meiose). Eksempler på enzymers betydning. Valget af cellulære processer som fx respiration, fotosyntese eller transportmekanismer afhænger af de valgte temaer. Almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø Overordnet beskrivelse af nedarvningsprincipper hos mennesket og/eller andre organismer, herunder genotype/fænotype og dominansforhold. Betydningen af arv og miljø i forhold til udvalgte egenskaber. Den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi Den valgte biologiske teknik, fx kloning, gensplejsning, fermentering eller immunteknologi, afhænger af de valgte temaer. Udvalgte organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng To eller flere organsystemer. Betydningen af livsstil og muligheder for forebyggelse indgår i relation til de valgte problemstillinger. Udvalgte økologiske processer og deres betydning Med udgangspunkt i det valgte tema fokuseres på udvalgte økologiske begreber og sammenhænge. Det kan fx være: - Betydningen af biotiske og abiotiske faktorer og eksempler på tilpasninger hos plante- eller dyrearter i et konkret økosystem. - Primærproduktion, eutrofiering og begrænsende faktorer i forbindelse med vandforurening. - Økotoksikologiske nøglebegreber og -processer i et forløb om miljøgifte. - Kulstofkredsløbet i forbindelse med drivhuseffekt og den globale opvarmning. Uddybende kommentarer til præcisering af geografis kernestof Kernestoffet bør ikke opfattes og behandles som adskilte discipliner, men integreres i de aktuelle emner, som klassen har besluttet sig for at arbejde med. Vejrforhold og klima Væsentlige faktorer i klimasystemet og klimaændringer. Vejrforhold i praksis. Energistrømme og kredsløb i naturen Et eller flere kredsløb i naturen fx vandets kredsløb, kulstofkredsløbet m.v. Virkning af menneskets indgreb i kredsløbet. Naturbetingede resurser, produktion og teknologi Den teknologiske udvikling og de natur- og samfundsmæssige betingelser for en eller flere produktioner, fx landbrug, fødevarer, energi, bioteknologi m.v. Produktionsprocessens miljøpåvirkninger, bæredygtighed og indvirkningen på menneskets hverdag. Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 6

7 Befolkning og erhvervsforhold Den demografiske udvikling med fokus på levevilkår herunder sundhed, produktion og reproduktion. Mennesket i det aktuelle, globale befolkningsperspektiv. Den emneorienterede tilrettelæggelsesform betyder, at det er det valgte emne, der styrer, hvor mange elementer og forskellige fagdiscipliner - klimatologi, demografi etc. - der skal inddrages i den geofaglige analyse, og i hvilket omfang. Udfordringen for læreren ligger i at udvælge og skære det teoretiske stof til på en måde, der sikrer fagligheden, samtidig med at kursisterne oplever, at stoffet fremstår i helheder. Geofaglig er et samlet udtryk for den række af geografiske discipliner fra naturgeografi, geologi og samfundsgeografi, der indgår i faget geografi/naturgeografi i ungdomsuddannelserne. Uddybende kommentarer til og præcisering af kemis kernestof Stoffers opbygning Kursisterne har kendskab til grundstoffernes periodesystem fra folkeskolen. Det forventes derfor ikke, at emnet vil fylde meget ; men det er vigtigt, at kursisterne er fortrolige med principperne og systematikken i periodesystemet, samt at de kan anvende det. Principperne for dannelse af såvel ioner og ionforbindelser som simple kovalente forbindelser omtales. Dette kan ske med udgangspunkt i en opdeling af grundstofferne i metaller og ikke-metaller samt velvalgte eksperimenter. Fra folkeskolen kender kursisterne Bohrs atommodel, så her drejer det sig om at anvende denne til at beskrive de to typer af bindinger samt forklare molekylers og ionforbindelsers opbygning. Hvad ioner angår, vil det være naturligt at inddrage såvel usammensatte som sammensatte ioner og forbindelser heraf. Hvad angår kovalente bindinger inddrages simple forbindelser fra såvel organisk som uorganisk kemi, og det vil være naturligt at nævne eksempler på forbindelser med enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger. Formel- og symbolsprog inddrages løbende. Valget af organiske forbindelser er afhængigt af de valgte fællesfaglige emner. Der lægges vægt på carbonforbindelsernes mangfoldighed og anvendelsesmuligheder. Der anvendes systematisk navngivning, men også trivialnavne medtages, hvor det er naturligt (fx eddikesyre). Desuden anbefales det i visse situationer udelukkende at anvende trivialnavne som fx vand, ammoniak og svovlsyre. Tilstandsformer indføres så tidligt som muligt i forbindelse med reaktionsskemaer og gerne i forbindelse med eksperimentelt arbejde. Som minimum skal kursisterne kende de forskellige tilstandsformer og være fortrolige med skrivemåderne (g), (l), (s) og (aq) samt kende tilstandsformen for udvalgte stoffer - herunder nogle af de stoffer, de møder i dagligdagen. Konsekvent brug af tilstandsbetegnelserne hjælper kursisterne til at se sammenhængen mellem de tre repræsentationsformer: Symbolsproget, modellerne og den observerede virkelighed. Blandbarhed behandles på såvel eksperimentelt som teoretisk grundlag. Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 7

8 Kemiske reaktioner Det forventes, at kursisterne lærer at afstemme reaktionsskemaer. At det drejer sig om simple redoxreaktioner betyder, at kursisterne skal kende til elektronoverførselsreaktioner, men ikke, at de skal kunne afstemme reaktionsskemaer vha. oxidationstal. Mht. forbrændinger vil det være naturligt at beskæftige sig med forbrænding af fossile brændstoffer - herunder fuldstændige og ufuldstændige forbrændinger. I forbindelse med syre-base-reaktioner er det hensigten, at kursisterne lærer Brøndsteds syre-basedefinition at kende, og en omtale af såvel stærke som svage syrer og baser vil være naturlig. I forbindelse med sure og basiske opløsninger er det vigtigt at fokusere på forskellen mellem en syre og en sur opløsning - tilsvarende for en base og en basisk opløsning - da mange kursister har fejlforestillinger om dette. ph-begrebet indføres lettest ved at definere ph. Hermed ser kursisterne, at der er sammenhæng mellem ph og den aktuelle koncentration af oxoniumioner. Dette kan desuden illustreres ved at sammenholde koncentrationsskalaen for oxoniumionen med ph-skalaen. Det er ikke nødvendigt at kende til logaritmefunktionen, og der er ikke krav om, at kursisterne kan udføre ph-beregninger. Mængdeberegninger Formlerne m = n M og n = c V vil være relevante at kende, da det er hensigten, at kursisterne lærer at foretage mængdeberegninger på simple reaktionsskemaer vha. stofmængdeforhold. Hermed bliver kursisterne bl.a. i stand til at regne på data fra kvantitative eksperimenter. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at de faglige mål nås som et resultat af det fællesfaglige arbejde. Tilrettelæggelsen af den særfaglige undervisning og valg af redskaber og metoder sker med henblik på behandlingen af de fællesfaglige problemstillinger. Der lægges i undervisningen vægt på, at det praktiske arbejde, som er knyttet til feltarbejde og andet eksperimentelt arbejde, knyttes til det teoretiske stof med henblik på størst mulig integration. Undervisningen tilrettelægges, således at kursisternes nysgerrighed, aktivitet og kreativitet stimuleres, bl.a. ved at de anvendelsesorienterede aspekter har høj prioritet. 3.2 Arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde Undervisningen organiseres med henblik på at arbejde med fællesfaglige emner eller projekter. Emne- og projektarbejde veksler med kursusperioder, hvor særfaglig grundviden indarbejdes. I emne- og projektperioder arbejdes der fællesfagligt, men ikke nødvendigvis med elementer fra alle tre fag i alle emner og projekter. Der tilstræbes en ligelig fordeling af det tidsmæssige forbrug på de tre fag. Emne- og projektperioderne tilrettelægges med variation og progression fra tværfaglig parallellæsning til projekter med udgangspunkt i en problemformulering, som er helt eller delvist udarbejdet af kursisterne. I løbet af året skal der således være en progression såvel i arbejdsformer som i faglige krav og i kravene til kursisternes selvstændighed. Anvendelsesaspektet skal være i fokus Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 8

9 gennem hele forløbet. Det eksperimentelle arbejde og feltarbejde udgør en integreret del af undervisningen i alle 3 fag og har et samlet omfang svarende til ca. ¼ af uddannelsestiden, herunder skal kursisterne udføre laboratoriearbejde i fagene biologi og kemi i sammenlagt mindst 30 timer. Det skriftlige arbejde i faggruppen skal - styrke tilegnelsen af naturvidenskabelig viden og arbejdsmetoder - opøve kursisternes evne til at formidle naturvidenskabelig information korrekt og præcist - opøve kursisternes evne til at redegøre for, analysere og diskutere eksperimentelle data og naturvidenskabelige problemstillinger - give kursisterne mulighed for at fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger. Den skriftlige dimension i faggruppen omfatter følgende elementer: - journaler over feltarbejde og eksperimentelt arbejde - rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne - opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen - produkter som resultat af projektarbejde. 3.3 It It inddrages i undervisningen ved anvendelse af fx it-baseret undervisningsmateriale, naturvidenskabeligt materiale og data naturvidenskabelige undervisningsprogrammer, dataopsamling, databehandling og dataanalyse programmer til modellering, visualisering og simulering. 3.4 Samspil med andre fag Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i de tre fag. Didaktiske principper og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges på baggrund af kursisternes forudsætninger fra grundskolens undervisning i biologi, geografi og fysik/kemi. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at de faglige mål nås som et resultat af det fællesfaglige arbejde. Dette betyder ikke nødvendigvis, at alle tre fag skal indgå med samme vægt i alle de valgte fællesemner. Det vil ofte være nødvendigt at gennemføre særfaglige forløb i de indgående fag med henblik på at give kursisterne den nødvendige baggrundsviden som grundlag for at beskæftige sig med et fællesfagligt emne. Man skal dog sørge for, at de tre fag inddrages ligeligt i det samlede forløb, ligesom alle tre fag skal inddrages i eksamensopgaverne. Se afsnit 4 Prøveform. Der anvendes forskellige arbejds- og undervisningsformer i den daglige undervisning. I begyndelsen af undervisningsforløbet er det mest hensigtsmæssigt, at lærerne benytter arbejdsformer, der giver mulighed for at introducere kursisterne til de tre fags indhold og metoder. Kursisterne tages med på råd med hensyn til undervisningens organisering og gennemførelse. Det skal sikres, at der Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 9

10 sker en passende progression med hensyn til kursisternes selvstændighed i arbejdet. Kursisterne skal bevidstgøres om betydningen af overgangen fra disciplinorienteret til emneorienteret undervisning, og ved projektarbejde skal der ske en gradvis progression mod projekter, hvor kursisterne opstiller enkle problemformuleringer. Eksperimentelt arbejde og feltarbejde Eksperimentelt arbejde bør inddrages så tidligt som muligt. Kursisterne skal vænnes til, at eksperimenter og observationer er vigtige elementer i naturvidenskab. Det praktiske arbejde i form af feltarbejde og eksperimentelt arbejde indgår som et integreret element i undervisningen, dvs. at der sideløbende med det eksperimentelle arbejde i laboratoriet, i studierummet eller i naturen arbejdes med de tilhørende teoretiske aspekter. Der skal således være nær sammenhæng mellem de emner, som belyses eksperimentelt og teoretisk. I mange tilfælde kan det være en fordel, at det eksperimentelle arbejde danner udgangspunkt for arbejdet med et emne i stedet for omvendt. Det eksperimentelle arbejde er med til at styrke fagenes anvendelsesorienterede aspekter, ligesom kursisternes kreativitet kan styrkes gennem arbejdet med tilrettelæggelse, bearbejdning og/eller formidling af resultater fra eksperimentelt arbejde. Der skal være progression også i det eksperimentelle arbejde. Kursisterne har fra grundskolen erfaringer med eksperimentelt arbejde, som der kan bygges på. Progressionen kan ligge i arten af det apparatur, der anvendes, og i eksperimenternes kompleksitet. Den kan også ligge i tilrettelæggelsen, således at kursisterne går fra at kunne udføre eksperimenter efter en vejledning ( kogebog ) til at kunne tilrettelægge enkle eksperimenter selv. I forbindelse med projektarbejde kan kursisterne evt. selv finde relevante eksperimenter. Den samlede tid til eksperimentelt arbejde og feltarbejde inklusive den del af forarbejdet og efterbehandlingen af resultater, som foregår i undervisningstiden, udgør ¼ af den samlede uddannelsestid. Kursisterne skal herunder arbejde i laboratoriet i biologi og kemi i tilsammen mindst 30 timer. Det eksperimentelle arbejde og feltarbejdet omfatter kursisternes arbejde individuelt eller i grupper med fx: - Indøvelse af konkrete metoder og teknikker. - Iagttagelser, undersøgelser og målinger i laboratoriet og/eller i felten. - Kontrollerede eksperimenter til afprøvning af, om opstillede hypoteser kan underbygges, eller om de skal revideres. - Interviews og spørgeskemaundersøgelser. Ved tilrettelæggelsen af det eksperimentelle arbejde skal det sikres, at der indgår både kvantitative og kvalitative eksperimenter, og at der veksles mellem de forskellige typer af eksperimentelle aktiviteter. Demonstrationsforsøg, analyser af forsøgsresultater fra andre kilder og virtuelle eksperimenter kan inddrages som en inspirerende og uddybende del af undervisningen på linie med andre aktiviteter, men de indgår ikke som en del af kursisternes eksperimentelle arbejde. Risiko- og sikkerhedsforhold Forud for det eksperimentelle arbejde skal læreren sammen med kursisterne overveje og vurdere mulige risikomomenter. Der skal foretages de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet med apparatur, kemikalier og biologiske materialer. Bortskaffelse af affald fra det eksperimentelle arbejde skal ske efter gældende regler og sikkerhedsovervejelserne skal omfatte Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 10

11 såvel beskyttelse af personer som af det omgivende miljø. For at minimere risikoen for ulykker i forbindelse med den eksperimentelle undervisning findes der en række bestemmelser og vejledninger for laboratoriearbejde i skolen. Den bedste sikring mod skader og ulykker er, at lærerne ved hvilke risici, der kan være forbundet med det eksperimentelle arbejde samt, at de har overblik over hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der kan tages i den konkrete situation. Ved eksperimentelt arbejde er kursisterne omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område. Det gælder også selv om arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver (Lovens 2 stk. 3). Bestemmelserne omfatter "Elevers praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter". Kursisterne er derimod ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, når de modtager teoretisk undervisning. Arbejdstilsynet skriver i At-meddelelse nr følgende: Ved planlægningen af undervisningen skal skolen sørge for, at kursisterne kan udføre arbejdet med de praktiske øvelser sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til kursisternes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger. Der skal altså ikke alene træffes de nødvendige praktiske sikkerhedsforanstaltninger. Skolen skal også sørge for, at kursisterne opnår tilstrækkelig rutine i god laboratoriepraksis samt at de får omhyggelig instruktion. Bestemmelser og oplysninger om sikkerhedsmæssige aspekter af betydning for det eksperimentelle arbejde: Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser. At-meddelelse nr , Arbejdsmiljøvejviser 48 for Undervisning, marts 2007, At-vejledning C.0.1 om grænseværdier for stoffer og materialer, august 2007, At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer, februar 2003, Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, Miljøministeriet, bek. nr. 329 af 16. maj 2002, Listen over farlige stoffer, Miljøministeriet, bek. nr. 923 af 28. september 2005, Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, Arbejdstilsynets bek. nr 908 af 27. september 2005, Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og forskning har en hjemmeside om risikomomenter på det gymnasiale område. Hjemmesiden indeholder eller giver henvisninger til alle relevante regler for brug af kemikalier og indretning af undervisningslaboratorier, og den er forsynet med link til bekendtgørelser, vejledninger mv., Undervisningsmaterialer Udover at kursisterne formodentlig har lærebøger, inddrages andet undervisningsmateriale, fx indsamlet materiale fra feltarbejde, temahæfter, tidsskrifter, film, aviser, TV, Internet. Det er vigtigt at Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 11

12 sikre, at kursisterne får et overblik over det materiale, der har været anvendt i forbindelse med et emneforløb. Det skriftlige arbejde, skriftlig og mundtlig fremstilling Såvel skriftlig som mundtlig fremstilling er i høj grad med til at styrke den faglige forståelse. Det skriftlige arbejde skal give mulighed for, at kursisterne trænes i at redegøre for en naturvidenskabelig problemstilling ved korrekt anvendelse af fagudtryk. Herved opøves en kombination af faglige og formidlingsmæssige kompetencer. I forbindelse med kursisternes udarbejdelse af journaler og rapporter bør der fra starten arbejdes procesorienteret, fx ved at der sættes fokus på forskellige aspekter ved notattagning i forbindelse med eksperimenter eller ved bearbejdning af resultater fra eksperimenter. Den mundtlige fremstilling styrkes ved, at den enkelte kursist kommer mest muligt til orde. Det kan være gennem en aktiv dialog med læreren eller med de øvrige kursister i klassen, men også selvstændig fremlæggelse og egentlige foredrag kan indgå. Desuden kan arbejde i mindre grupper som fx matrixgrupper være med til at opøve den mundtlige fremstillingsevne hos kursisterne. Udadrettede aktiviteter Udadrettede aktiviteter indgår som en naturlig del af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Der kan fx være tale om feltundersøgelser og studiebesøg på institutioner eller virksomheder. Gæstelærere kan også inddrages i undervisningen. Ved udadrettede aktiviteter er det muligt at belyse den naturvidenskabelige faggruppes anvendelsesmæssige aspekter, ligesom det giver mulighed for at illustrere, hvorledes fagene i praksis ofte anvendes i kombinationer med hinanden. It It integreres i undervisningen på linje med andre hjælpemidler, hvor det giver en faglig og pædagogisk fordel bl.a. i tilknytning til det eksperimentelle arbejde. It kan fx anvendes til dataopsamling, eller det kan bruges til at øge feltudstyrets anvendelsesmuligheder og kapacitet. It kan også anvendes til beregning og formalisering (tabelopskrivning, kurvetegning m.m.), til informationssøgning, til simulation, til administration af viden og styring af arbejdsprocessen og som arbejdsredskab ved udarbejdelse af rapporter. GIS kan i undervisningen være et nyttigt redskab i forbindelse med emner om vurdering af miljøtilstand, naturudnyttelse eller lignende. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål og det faglige indhold er grundlaget for den løbende evaluering. Den individuelle evaluering tager udgangspunkt i kursistens indsats og faglige niveau i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde. Evalueringen giver baggrund for en vurdering af, om der er behov for ændringer af kursistens arbejdsindsats og arbejdsmetode, herunder samarbejde med andre kursister. Den kollektive evaluering tager udgangspunkt i undervisningen. Her vurderer lærer og kursister i Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 12

13 fællesskab, om der er behov for justeringer og ændringer af arbejdsformer m.m., således at målene for undervisningen opfyldes. 4.2 Prøveform Der afholdes en individuel, mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminatorerne. Opgaverne skal indeholder en overskrift og underspørgsmål samt kendt og/eller ukendt bilagsmateriale, som så vidt muligt omfatter emner/elementer fra alle de tre fag. Bilagsmaterialet kan omfatte tekst, figurer, levende materiale, laboratorieudstyr, modeller m.m. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt og eksaminationen tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner eller projekter, der er arbejdet med i undervisningen. Eksaminationstiden er 30 minutter. Forberedelsestiden er 60 minutter. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1. Ved bedømmelsen lægges der vægt på, om eksaminanden kan - udtrykke sig klart, præcist og forståeligt om naturvidenskabelige emner i et korrekt fagligt sprog - analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller - beskrive og strukturere naturvidenskabelige informationer og problemstillinger - forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis - skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed - beskrive eksperimenter samt præsentere data og vurdere resultater - forholde sig til naturvidenskabelige problemstillinger fra dagligdagen og i den aktuelle debat - vurdere konsekvenserne af lokale natur- og samfundsmæssige forhold set i en regional eller global sammenhæng. Der gives én karakter på baggrund af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Løbende evaluering Formålet med den løbende evaluering er dels at give kursisterne mulighed for at vurdere eget niveau i forhold til de faglige krav og dels at give kursisterne og læreren mulighed for at vurdere undervisningens form og indhold. Evalueringen benyttes som baggrund for justering af kursisternes egen indsats og for justering af undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Screening kan være et udmærket værktøj til at afdække, hvilket fagligt grundlag kursistgruppen har fx ved begyndelsen af det samlede forløb eller ved begyndelsen af de enkelte delforløb. Det vil være naturligt også at gennemføre screening med hensyn til det eksperimentelle arbejde. Der kan indgå prøver ved afslutningen af et forløb med det formål at afdække, hvor kursisten har stærke og svage sider med hensyn til det faglige stof. Undervisningen kan evalueres ved hjælp af fx spørgeskemaer, hvor der spørges om konkrete forhold ved den afholdte undervisning. Disse kan både indeholde spørgsmål om undervisningens form Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 13

14 og indhold, om kursisternes indsats og om lærerens undervisningsform. I nogle tilfælde kan det være en fordel at give kursisterne mulighed for at formulere sig mere frit om aftalte emner. Ved lærer/kursist-samtaler kan der afdækkes forhold af betydning for den enkelte kursists udbytte af undervisningen, som ikke kan synliggøres på anden vis. Kursisterne bør allerede ved afslutning af det første undervisningsforløb præsenteres for, hvilke krav der vil blive stillet til dem ved den afsluttende prøve. Senere kan der løbende trænes i arbejde med eksamensopgaver. Det anbefales, at kursisterne bl.a. får mulighed for at gøre notater til eksempler på eksamensopgaver, og at en kursist fremlægger under prøvelignende former. Prøveform Grundlaget for den mundtlige prøve er holdets undervisningsbeskrivelse. I afsnit 6 vises en kommenteret udgave af Undervisningsministeriets skabelon til undervisningsbeskrivelse. Eksamensopgaverne tager udgangspunkt i de faglige mål og i de fællesfaglige emner eller projekter, der er arbejdet med i undervisningen, og skal så vidt muligt indeholde aspekter fra alle tre fag. Det betyder, at der i praksis vil være opgaver, hvor de tre fag indgår med lige vægt, andre hvor det ene fag indgår med mindre vægt end de to andre og muligvis enkelte hvor, kun de to af fagene indgår. Det centrale er, at der udformes opgaver, som lægger op til, at der kan evalueres på de faglige mål, og at der er sammenhæng i den enkelte opgave. Den enkelte opgave kan ikke forventes at evaluere på alle målene i læreplanen, men eksamensopgaverne skal samlet give mulighed for at evaluere læreplanens faglige mål, og de skal samlet dække de tre fag ligeligt. Den enkelte eksamensopgave kan bruges mere end én gang, når blot alle eksamensopgaverne er lagt frem ved starten af eksamen. Skolen beslutter, hvor mange af klassens lærere i den naturvidenskabelige faggruppe, der deltager som eksaminatorer ved den mundtlige prøve, jf. eksamensbekendtgørelsen 29. Opgaverne til eksamen bør udarbejdes af alle de lærere, som har været ansvarlige for undervisningen. Ved den mundtlige prøve er de tre fagkompetencer tilsammen repræsenteret hos eksaminator og censor. Det betyder, at eksaminationen vil foregå som et samarbejde mellem eksaminatorer og censor. Dette samarbejde kræver for det første, at den enkelte eksamen altid indledes med en fastlæggelse af den konkrete procedure under prøven, hvor rollerne som spørger og samtalepartner, lytter og notar nødvendigvis må veksle. For det andet kræver det, at alle deltagerne bestræber sig på at medvirke på en fleksibel og problemløsende måde. Censor er forpligtet til at have sat sig grundigt ind i undervisningsbeskrivelsens fællesemner og materialet vedrørende eget fag inklusiv felt og eksperimentelt arbejde. Kursisterne har dobbelt forberedelsestid, hvor de på baggrund af den udleverede opgave med tilhørende bilagsmateriale kan forberede sig til eksaminationen. Bilagsmaterialet kan være figurer, tekster, modeller, eksperimentelt udstyr, materiale fra naturen og lignende. Bilagsmaterialet bør hentes fra alle tre fag og ikke være mere omfattende end, at eksaminanden kan nå at sætte sig ind i det hele under forberedelsen. Normalt bør der ikke være flere end 8 bilag. Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 14

15 Eksamensopgavernes opbygning og indhold skal være egnede som baggrund for at vurdere kursisternes præstationer i henhold til bedømmelseskriterierne. Det er ikke muligt i enhver opgave at inddrage alle aspekter i bedømmelseskriterierne, men samlet set skal eksamensopgaverne være egnede til at evaluere på alle aspekter i bedømmelseskriterierne. Opgaverne udformes med afsæt i holdets fællesemner og skal dække undervisningsbeskrivelsen. Konkret kunne en model være at udforme nogle grundspørgsmål til det enkelte fællesemne for derefter at variere den enkelte opgave ved af differentiere underspørgsmål og bilag. Der er ikke defineret et krav om et fast antal opgaver eller hvor ofte spørgsmålene må gå igen, dog skal alle opgaver samt gengangere lægges frem ved eksamens begyndelse, og den sidste eksaminand skal have minimum 4 opgaver at vælge imellem. Det er god praksis at kontakte censor tidligt og at sende eksamensopgaverne i så god tid, at censor har mulighed for at gennemse opgaverne og evt. kommentere disse. Gerne før, men senest under den første eksaminands forberedelse, aftaler eksaminatorer og censor den konkrete procedure for afviklingen af eksamen bl.a. det fælles ansvar for at tage notater. Det er vigtigt for at varetage kursistens tarv bedst muligt, at såvel eksaminatorer som censor etablerer et smidigt og fleksibelt samarbejde under eksamen. Se afsnit 7 for Vejledende karakterbeskrivelser 5. Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb Når undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe planlægges, er det vigtigt at tænke hele forløbet ind at lave en forløbsplan da der skal tages hensyn til ganske mange forhold. Man skal gennem arbejdet med de fællesfaglige emner sikre, at de faglige mål for undervisningen kan nås, at kursisterne bliver undervist i kernestoffet i alle tre fag, og at der inddrages supplerende stof. De viste eksempler på undervisningsforløb opfylder hver for sig kun en del af læreplanens bestemmelser, men er tænkt sammen således, at de i fællesskab dækker kernestoffet i alle tre fag. Fælles for eksemplerne er, at der, efter en fælles introduktion til et overordnet emne, arbejdes særfagligt i en periode, hvorefter der afsluttes med et fælles arbejde om det valgte emne. Ved andre tilrettelæggelser af undervisningen vil det være muligt at arbejde tættere sammen og at integrere de tre fag mere. Eksemplerne er lavet ud fra en forudsætning om, at undervisningen varetages af tre lærere, hvis undervisning er skemalagt med lige mange timer til hver lærer pr uge. Skemastrukturen på skolerne vil have afgørende betydning for mulighederne for graden af integration af fagene i den naturvidenskabelige faggruppe. I det samlede forløb skal der ske en progression. Der kan fx tænkes en progression ind i de fællesfaglige forløb således, at det første forløb afsluttes med et gruppearbejde med en diasstøttet mundtlig præsentation af forskellige delelementer af emnet. Det andet forløb afsluttes med et gruppearbejde, hvor læreren har udarbejdet problemformuleringen, og hvor grupperne afrapporterer via et mundtligt oplæg på basis af en synopsis. Det tredje emne kunne så afsluttes med en projektrapport, hvor kursisterne helt eller delvist har udarbejdet problemformuleringen. Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 15

16 I det følgende præsenteres tre ideer til undervisningsforløb, som vil kunne indgå i kombination med mange forskellige typer undervisningsforløb ved tilrettelæggelse og gennemførelse af det samlede kursusforløb i den naturvidenskabelige faggruppe. VAND Et forløb på ca. 90 timer uddannelsestid. Heraf afholdes enkelte lektioner, hvor alle lærere er til stede. Undervisningsforløbet om vand er ret langt, idet det samtidig benyttes til at introducere den naturvidenskabelige faggruppe og præsentere de faglige mål. Forløb INTRODUKTION Fællesfaglig. Flere lærere til stede PERIODE I Fagene arbejder enkeltvis. Der benyttes forskellige arbejdsmetoder i overensstemmelse med bestemmelserne om undervisningens tilrettelæggelse Indhold Præsentation af samarbejdet i den naturvidenskabelige faggruppe. Præsentation af Den blå planet - hvilken betydning har vand for udvikling og vedligeholdelse af liv på jorden? Præsentation af arbejdsmetoder herunder eksperimentelt arbejde. (Små eksperimenter med vand som opløsningsmiddel). BIOLOGI GEOGRAFI KEMI Vandets betydning for levende organismer Planters og dyrs behov for vand: - som opløsningsmiddel - til transport - i forbindelse med temperaturregulering. Cellen Cellers opbygning og funktion. Diffusion, osmose. Fotosyntese og respiration. Vandets kredsløb Nedbør, fordampning, afstrømning, grundvandsdannelse og indvinding. Regionale forskelle. (Lokale) vejrforhold i praksis. Udnyttelse af vand Drikkevand. Landbrug: regionale forskelle, afhængig af jordbundstyper. Industrielt landbrug: Specialisering i planteproduktion, kunstvanding. Vands egenskaber Skalmodel, periodesystemet, grundstoffer og kemiske forbindelser. Teorien bag introeksperimenterne med vand som opløsningsmiddel, herunder vands opbygning: kovalente bindinger, rumlig opbygning, polaritet. Ionforbindelser: hele kernestoffet samt evt. fældning Mængdeberegning 1 Indførelse af m, n og M samt træning i anvendelse af dem. Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 16

17 Tilpasninger til livet i vand Levevilkår i en sø, herunder temperatur- og iltforhold. Eksempler på tilpasninger hos vandlevende dyr. Åndedrætssystemer og fødesøgning. Søen som økosystem Abiotiske og biotiske faktorer, fødenet, nedbrydning. Kvælstofkredsløbet Udvaskning af nitrat, kvælstoffiksering (blågrønalger) og proteindannelse. Eksperimentelt arbejde Undersøgelse af cellers opbygning. Osmoseforsøg. Fotosynteseforsøg. Begrænsende faktorer for primærproduktion. Vandforurening Punkt- og fladeforurening. Nitrat og pesticider. Vandmiljøplaner Vandresurser globalt En begrænset resurse. Kampen om vand. Agenda 21. Analysemetoder Meget kort om princippet i den spektrofotometriske metode og evt. titrering. Sikkerhedsforhold er ikke nævnt, da det forudsættes inddraget i det eksperimentelle arbejde. Kun eksperimentelt arbejde i forbindelse med søen er nævnt (nedenfor). Der udføres eksperimentelt arbejde i forbindelse med gennemgang af de faglige områder ovenfor. FELTARBEJDE Fællesfaglig ekskursion Flere lærere til stede Feltarbejde ved en sø, der er belastet af næringsstoffer. Jordbund, tilførende vandløb, abiotiske og biotiske faktorer i søen m.v. Data, vand- og jordprøver, dyr og planter m.v. hjemtages til fortsat analyse i fagene. Undersøgelse af plante- og dyrelivet i søen. Beregninger af opland og vandføring Simple jordbundsanalyser. Evt. eksperimenter på stedet: 1) Måling af opløst oxygen med elektrode samt måling af temperatur 2) Kit -test på stedet (fx NO 3 - ) Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 17

18 PERIODE II Fagene arbejder enkeltvis. Der benyttes forskellige arbejdsmetoder i overensstemmelse med bestemmelserne om undervisningens tilrettelæggelse BIOLOGI GEOGRAFI KEMI Vandkvalitet Lokale vandforhold Eksperimentelt arbejde Makroindeks på baggrund med søvandet af artsbestemmelser af de indsamlede organismer. Biomanipulation som restaureringsmetode Med afsæt i en opsamling af feltarbejdet fokuseres på: Drikkevandsresurser. Vandindvinding hvor går det lokale vandskel? Lokale trusler og lokal Agenda 21. 1) Phosphatbestemmelse vha. spektrofotometri. Ikke inddragelse af c. I standardkurven afbildes absorbans som funktion af m(p)/l. Omregning fra m(p) til m(po 4 3- ) 2) Nitratbestemmelse. Metode afhængig af tilgængeligt apparatur (ionselektiv elektrode, kits eller reduktion til NO 2 - med efterfølgende visuel sammenligning eller bestemmelse vha. spektrofotometri). Igen uden inddragelse af c. 3) Evt. bestemmelse af BOD5 med brug af laborantformel. FÆLLES OPSAM- Gruppeopgaver som opfølgning og efterbehandling af emnet. Korte kursistfremlæggelser med udgangspunkt i dias, plancher e.l. LING Alle 3 lærere er med Opgaverne er udformet af lærerne med henblik på repetition af det samlede forløb. ved gruppefremlæggelserne. FÆLLES EVALUE- RING Flere lærere til stede Skriftlig eller mundtlig evaluering kombineret med præsentation af et eksempel på en eksamensopgave. Bemærkninger til forløbet: Forløbet kan fx afsluttes med en plancheudstilling på skolen. Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 18

19 I det følgende er vist to eksempler på eksamensopgaver, som tager udgangspunkt i undervisningsforløbet om vand. Naturvidenskabelig arbejdsmetode Med udgangspunkt i nogle af de eksperimenter og undersøgelser, som vi har gennemført i forbindelse med vores feltarbejde ved Storesø, skal du gøre rede for principperne i naturvidenskabelig arbejdsmetode. Vælg eksempler fra både kemi, biologi og geografi og forklar, hvad man kan få ud af at udføre de valgte eksperimenter og undersøgelser. Herunder skal du - kort redegøre for metoden i eksperimenterne/undersøgelserne - vurdere resultaterne, som blev opnået ved jeres eksperimenter/undersøgelser i forhold til jeres hypoteser og under inddragelse af mulige fejlkilder - redegøre for, hvordan jeres observationer har relation til modellen om søen som økosystem vist i figur 2 Vurder forureningstilstanden i Storesø på baggrund af egne og amtets undersøgelser og giv forslag til, hvordan søens tilstand ville kunne forbedres. Bilag - Model af søen som økosystem - Temperatur- og iltkurver ned igennem søen - Andre resultater fra amtets undersøgelser af søen - Tekst/avisklip med beskrivelse af rensning af søvand Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 19

20 Nitrogenkredsløb og Storesø Med udgangspunkt i erfaringer fra jeres ekskursion til og feltarbejde i Storesø og det vedlagte bilagsmateriale skal du - Redegøre kort for nitrogenkredsløbet i søen. - Gøre rede for opbygning, navngivning samt kemiske og fysiske egenskaber for de uorganiske stoffer, der indgår i nitrogenkredsløbet. - Gøre rede for udviklingen i landbrugets forbrug af gødning og jordbundsforholdenes betydning for nitratudvaskningen. Inddrag jordbundsundersøgelser fra feltarbejdet. - Diskutere, hvordan fremtiden tegner sig for søens miljøtilstand Bilag - Et billede af røde børsteorme, en aborre og en guldsmedenymfe - En temperatur- og iltkurve ned gennem en lagdelt sø - En figur af vandets kredsløb - Et jordbundskort over Danmark - En figur, der viser udviklingen i landbrugets forbrug af gødning - Kort der viser regional fordeling af kvæg og svin i Danmark - En graf, der viser sammenhængen mellem temperatur og oxygenmætning i destilleret vand SUNDHED OG LIVSSTIL Et forløb på i alt ca. 50 timer uddannelsestid. Forløb INTRODUKTION Fællesfaglig. Flere lærere til stede Indhold Introduktionen til emnet sker med udgangspunkt i undersøgelsen af gymnasieelevers anvendelse af rusmidler, Steen Beck & Stine Reesen: Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 20

21 SÆRFAGLIG PERIODE FÆLLES OPSAMLING BIOLOGI GEOGRAFI KEMI Udvikling i levevilkår Den demografiske udvikling af fertilitet og dødelighed, herunder sammenhængen med den produktionsmæssige udvikling. Alkohols optagelse og indvirkning på kroppen Alkoholgæring. Optagelse af alkohol. Alkohol i kredsløbet. Alkoholpromille. Alkohols indvirkning på nervesystemet. Arv og miljø. Eksperimentelt arbejde Gæringsforsøg. Spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med geografi af kursisternes anvendelse af rusmidler på egen skole. Alkohols indvirkning på puls og blodtryk, hudtemperatur, reaktionsevne og, hukommelse. Regionale og sociale forskelle i dødelighed i DK, herunder rygnings og alkohols skadevirkninger. Lokal sundhed. Globale levevilkår og sundhedsforhold, fx AIDS. Eksperimentelt arbejde, der kan indgå Spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med biologi af kursisternes anvendelse af rusmidler på egen skole. En kvalitativ undersøgelse af den enkelte kursists stamtræ mht. levealder, børnetal m.m. Alkoholer Uddybning/repetition af kovalente bindinger. Organisk kemi belyst ved alkoholer. Alkaner som grundlag for systematikken. Forbrændingsreaktioner Redoxreaktioner med vægt på oxidation af alkoholer specielt ethanol. Mængdeberegning 2: Beregninger i forhold til reaktionsskemaer, indførelse af koncentration. Eksperimentelt arbejde til belysning af de faglige områder bl.a.: Oxidation af alkoholer herunder ethanol. Bestemmelse af ethanolindholdet i vin/spiritus samt i den selvfremstillede vin (se biologi: Alkoholgæring) og sammenligning med det teoretiske udbytte.. Gruppearbejde med lærerformuleret problemstilling, som afsluttes med synopsis og mundtlig præsentation. FÆLLES EVALUE- RING Skriftlig evaluering af undervisningen ved anvendelse af spørgeskema og faglig test. Bemærkninger til forløbet: Forløbet afsluttes med en diskussion af skolens alkoholpolitik evt. i samarbejde med andre fag og forskellige instanser, fx MED-udvalget, sikkerhedsgruppen mv. Eksempel på eksamensopgave til et undervisningsforløb om Sundhed og livsstil Hf-bekendtgørelsen, juli 2008 bilag 18 21