Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro. Øre-Næse- Hals sengeafsnit Afsnittet er fysisk placeret i bygning 23, 8 etage. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Øre-Næse-Hals sengeafsnit har et formaliseret samarbejde med Øre-Næse-Halsambulatorie og Øre-Næse-Halsoperationsafdeling samt Høreklinikken. Øre-Næse-Hals sengeafsnit er ligeledes stamafdeling for patienter med øjenlidelser, hvor det ambulante behandlingstilbud i Øjenklinikken, ikke er dækkende for patientens plejebehov. Øre-Næse-hals sengeafsnit ledes af en ledende Overlæge og Oversygeplejerske i fællesskab. På Øre-Næse-Hals sengeafsnit varetages den daglige ledelse af 1 afdelingssygeplejerske og 1 souschef. Der ud over er der 17 sygeplejersker og en afdelingssekretær. Afdelingens lægestab består af en ledende Overlæge, Overlæger, Afdelingslæger, 1.reservelæger, reservelæger. Afdelingen er uddannelsessted for yngre læger, sygeplejestuderende, social og sundhedsassistentelever og sekretærelever. Patientkategorier/borgerkategorier Øre-Næse-Hals sengeafsnit varetager undersøgelser, behandling, rehabilitering og pleje indenfor det oto-rhino-laryngologiske område. Afsnittet er et 7 døgnsafsnit med 20 sengepladser. På Øre-Næse-Hals sengeafsnit yder vi sygepleje til patienter, der er akut og kritisk syge, samt patienter der møder ind til planlagt behandling og operation. Der ydes sygepleje præoperativt (før operation) og postoperativt (efter operation). En stor del af operationerne i afdelingen er sammedagskirurgi. Der ydes sygepleje til patienter, der har brug for konservativ behandling.(uden operation). Der ydes palliativ sygepleje til patienter med hoved/ halscanser. Der ydes terminal pleje til døende patienter. Eksempler på elektive Patientkategorier, vi yder sygepleje til: Oktober 2012 Side 1 af 13

2 Patienter der kommer til fjernelse af mandler (tonsillektomi) Patienter der kommer til fjernelse af polypper (adenoide vegetationer) Patienter der kommer til div. Øreoperationer (Tympanoplastik type I, II og III) Patienter til div. Kikkertundersøgelser (Laryngo-. Oesophago-,broncho-, og mediastinoskopi. Patienter til div. næseoprationer (septumplastik, conchotomi, FESS(functionel endonasal sinus surgery)) Patienter der kommer til strumaoperation (thyreoideaoperation) Eksempler på akutte Patientkategorier, vi yder sygepleje til: Patienter med næseblødning (Epistaxis) Patienter med byld i halsen (Abcessus peritonsillaris) Patienter med fremmedlegeme i spiserøret (Corpus alienum) Patienter med infektion af strubelåget (Epiglottitis) Patienter med brækket næse (næsefraktur) Eksempler på patientkategorier vi yder palliativ og terminal sygepleje til: Patienter der på grund af en hoved/hals cancer ikke kan klare sig i eget hjem. På Øre-næse-hals sengeafsnit modtager og behandler vi også børn i alderen 0-15 år. Største parten af børnene hører under øre-næse-halsspecialet, men der modtages også børn fra andre specialer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patientens møde med hospitalsvæsenet: Interaktionen mellem patient og sygeplejerske. Omsorgsrelationen i forhold til patient og pårørende. Patientens reaktioner på sygdom og indlæggelse. Oktober 2012 Side 2 af 13

3 Modtagelse af patienten til undersøgelse, behandling og operation: Indlæggelsessamtale. Præ- og postoperativ observation og pleje. Pædagogiske overvejelser i forhold til information og vejledning/oplæring af patienter og pårørende i fx brugen af PEG-sonde eller kanylepleje Dokumentation af sygeplejen. Sygepleje til patienten i et behandlingsforløb: Anvendelse af målrettet og professionel kommunikation. Observere, reagere og handle på patientens behov/symptomer Tilrettelægge sygepleje der matcher patientens behov. Observation og pleje af kirurgiske cirkatricer/sår. Observation og pleje af patient med trakealkanyle. Observation og pleje af patienter med Epistaxis (næseblødning) Observation og pleje af patienter med smerter. Palliativ pleje og behandling af terminale cancerpatienter: Personlig pleje Vejledning i forhold til ernæring (sondeernæring) Smertebehandling. Pleje i forhold til kvalme og appetitløshed Obstipation. De administrative og tværfaglige aspekter i sygeplejen: Dokumentation af sygeplejen Stuegang og teamkonferencer (Kollegaer, afdelingens læger, fysioterapeuter, hjemmeplejen) Samarbejde med serviceafdelinger (lab, røntgen, portør og rengørings ass. osv.) Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den studerende vil i forløbet være tilknyttet Øre-Næse-Hals sengeafsnit som stamafdeling, med mulighed for små korte praktik forløb i øreambulatoriet og øreoperationsafdelingen. Formålet med disse praktikker er, at den studerende får mulighed for at følge hele patientforløb og bruge denne viden i forhold til at informere og vejlede patienterne. Forslag til hvordan studerende på modul 11 kan arbejde med lærringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter: (at udføre) Oktober 2012 Side 3 af 13

4 At den studerende fungerer som kontaktsygeplejerske for 1-3 lettere komplekse patienter. At den studerende fungerer som kontaktsygeplejerske for 1 kompleks patient. At den studerende anvender sygeplejeprocessen til indsamling af patientdata og anvender disse i sin tilrettelæggelse af patientplejen. At den studerende selvstændigt dokumenterer i EPJ, herunder opretter nye problemark ved behov (resume, problem, samtale, og udskrivningsark). At den studerende anvender det sygeplejefaglige skøn i sin analyse, konkluderer og evaluerer mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser tilknyttet konkrete sygeplejefaglige handlinger. At den studerende i sin tilrettelæggelse af sygepleje medtænker områderne sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. At den studerende har og anvender viden om de mest hyppige diagnoser og sygdomme, der behandles i afdelingen. At den studerende har og anvender viden i forhold til emner som: o Postoperative observationer og komplikationer, mobiliseringens betydning, ernærings betydning i forhold til afdelingens patient grupper. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden (at udvikle) At den studerende selvstændig er i stand til inddrage praksis-,udviklings- og forskningsbaseret viden i sin argumentation for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger. At den studerende kender og anvender de retningslinjer og instrukser, der er gældende for afdelingen. At den studerende er opsøgende i forhold til ny viden, samt aktivt formidler denne viden til afdelingens øvrige personale og medstuderende (sygeplejekonferencer/undervisning, refleksionklinikker). At den studerende selvstændigt kan søge og vurdere viden til brug for relevante sygeplejehandlinger. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog (at formidle) At den studerende er i stand til at vurdere og videregive relevante observationer og handlinger såvel skriftligt som mundtligt. At den studerende planlægger og udfører undervisning, både i forhold til patienter og pårørende samt medstuderende og elever. At den studerende kan anvende og argumentere for valg af forskellige spørgsmålstyper og samtaleformer. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer (at udføre og at lede) At den studerende planlægger og koordinerer udskrivelses forløb for patienten med inddragelse af relevante ressourcepersoner (pårørende, kommunal visitator, hjemmesygeplejeske o.l) At den studerende medvirker ved modtagelse af akutte patienter. Oktober 2012 Side 4 af 13

5 At den studerende deltager i samarbejde mono- og tværfagligt (sygeplejekonferencer og stuegang). At den studerende kan varetage administrative opgaver: dokumenterer og anvender diverse ark i EPJ og udføre screening i forhold til væske, ernæring, fald og risiko for MRSA smitte for de patienter der kommer i afdelingen. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientforløb/situationer (at udføre) At den studerende kender og anvender retningslinjer og instrukser der anvendes i afdelingen. At den studerende kender begrunder og anvender ABCDE-princippet, VAS scala som metode for dataindsamling. At den studerende kender, begrunder og kan håndtere trakealkanyle pleje. At den studerende kender, begrunder og kan håndtere første hjælp ved akutte blødninger fra næse/svælg. At den studerende er i stand til, at håndtere anlæggelse af perifer venflon, samt at redegøre for observation og pleje af denne. At den studerende er i stand til administrere og observere intravenøs indgift af isotone væsker. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper (at udføre) At den studerende kender og anvender lokale instrukser i forhold til: lægemiddeladministration, lægemiddeldispensering, lægemidler til akutte situationer og smertebehandling og vurdering af denne. At den studerende kender og kan redegøre for virkning og bivirkning, samt observerer patienten for at kunne vurdere effekten af den givne behandling. Herunder tegn til overdosering, interaktioner og kontraindikationer. At den studerende selvstændigt kan søge information om lægemidler At den studerende selvstændigt kan anvende MEM i forhold til registrering og dokumentation af given medicin. At den studerende overholder de hygiejniske og patientsikkerhedsmæssige principper. At identificere og reflektere over fag-etiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje (at udføre) At den studerende i sin udførelse af sygepleje tager hensyn til patientens mulighed for medbestemmelse og autonomi. At den studerende er i stand til at se og reflektere over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. At den studerende anvender sin viden om etiske teorier til kritisk at reflektere over mulige konsekvenser af anvendelsen af gældende retningslinjer i forhold til sygeplejehandlinger. At den studerende er i stand til at indgå i en samarbejdesrelation med patienter uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. Oktober 2012 Side 5 af 13

6 At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger (at udføre) At den studerende er opmærksom på magtforholdet i relationen mellem fagpersonale og patienter. At den studerende er i stand til at identificere og imødekomme den enkelte patients behov for eksistentiel og åndelig omsorg. At den studerende i sin planlægning af sygepleje medtænker patientens behov i forhold til religiøs overbevisning og eksistentielle behov At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer (at udføre) At den studerende forbereder og assisterer ved behandlinger af elektive patienter i det postoperative forløb. At den studerende afholder studiedag i ambulatorium og operationsafsnit. At den studerende er i stand til at formidle til patient og pårørende, hvordan aktuelle undersøgelser bidrager til diagnosticering. At den studerende kender afdelingens elektive patient forløb og anvender den viden i sin information til patienter og pårørende. Typiske patientforløb/borgerforløb Som studerende på Øre-Næse-Hals sengeafsnit er det muligt at tilrettelægge sin kliniske undervisning ud fra forskellige patientforløb. Et eksemplarisk præoperativt forløb for en patient, der møder ind til en planlagt operation på øre-næse- sengeafsnit kunne være: At modtage og vise patienten til rette i afdelingen. Sikre sig at den elektive patient har forstået og handlet efter de informationer der er givet patienten til forundersøgelsen. Samt ved præhospital telefonsamtale dagen før indlæggelse. Planlægge og varetage den præoperative sygepleje: Informere og vejlede patienten om den forestående operation og forebyggelse af komplikationer i det postoperative forløb. Klargøring af patienten udfra hygiejniske standarder, samt identifikation af patienten for at opfylde kravene om patient sikkerhed. Varetage medicinadministration gennem præmedicinering Varetage dokumentationen af det præoperative forløb. Et eksemplarisk forløb for en øre-næse-halspatient, i det peri-og umiddelbare Oktober 2012 Side 6 af 13

7 postoperative forløb, kunne være: Følge patienten til operation Observere operationssygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver Observere Anæstesisygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver Følge patienten til opvågningsafsnittet og her observere en intensivsygeplejerskes sygeplejefaglige opgaver. Et eksemplarisk forløb for en øre-næse-halspatient, i det postoperative forløb kunne være: At identificere patientens behov for sygepleje Opstille mål for, udføre og evaluere egne sygeplejehandlinger At anvende sygeplejeprocessen som metode til at bearbejde og reagere på postoperative observationer. Fx Bevidsthed, cirkulation, smerter, kvalme, blødning, mobilisering og udskillelser. At give information og vejledning til nyoperede patienter på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og instrukser. At dokumentere den udførte postoperative sygepleje i sygeplejejournalen. Samarbejde med patient og pårørende. Tværfagligt samarbejde med fx. læger, sekretær og portør. Planlægning af udskrivelse. Et eksemplarisk forløb for akutte øre-næse-halspatienter kunne være: Kommunikation med vagthavende læge og Falck. Modtage og yde omsorg for patienten der møder direkte i afdelingen til akut behandling Overvåge og observere patienten(værdimåling + score pt i forhold til fysiologiske score system). Assistere lægen og medvirke ved diagnostiske undersøgelse og behandling af patienten. Forestå indlæggelsessamtalen. Kontakt og samarbejde med pårørende. Planlægge, udføre relevante sygeplejehandlinger, samt udføre/igangsætte den/de ordinerede behandling og prøver. Oktober 2012 Side 7 af 13

8 Dokumentere udførte handlinger samt videre plan i EPJ. Et eksemplarisk forløb for øre-næse-halspatienter, der kommer til udredning for canser kunne være: Modtage og yde omsorg for patienten hvor elementer som empati og støtte indgår. Klargøre patienten til operation (se beskrivelse af det præoperativ operative forløb) I det postoperative forløb vurdere patientens behov for information og vejledning i forhold til ernæring, oplæring i håndtering af evt PEG-sonde, NG-sonde eller trakealkanyle. Smertebehandling. Udskrivelse og tilrettelæggelse af det videre udredningsforløb, herunder kontakt til primær sektor. Eksempel på et terminal forløb for en øre-næse-halspatient: Kommunikation/samarbejde med øre-næse-halsafdelingen i Århus. Modtagelse af patienten, med indlæggelsessamtale. Palliativ smertebehandling, Tværfagligt samarbejde med palliativteam. Samarbejde med pårørende, hjemmeplejen, hospice. Yde omsorg for patient og pårørende med fokus på håndtering og mestring af det at skulle dø, og støtte i at miste. Hjælpe til en værdig afslutning på livet. Ovenstående er som beskrevet eksempler på nogle af de patient forløb der kommer i afdelingen. Det er dog vigtigt, at præcisere at der er stor spredning i forhold til kompleksiteten i forløbene. I afdelingen finders der retningslinjer og instrukser, der beskriver patientforløbene og plejen til disse. Sygeplejemetoder Indlæggelses samtaler. (brug af sygeplejeprocessen) Screening i forhold til kost, ernæring og fald. Værdigrundlag for afsnit Ø/B Holstebro Sygehus. Værdigrundlaget skal i sammenhæng med Målsætning for sygeplejen i afsnit Ø/B danne grundlag for god sygepleje i afsnittet. Værdigrundlaget beskriver de holdninger, der forventes at blive brugt i udførelsen af Oktober 2012 Side 8 af 13

9 sygepleje og i kontakten til patienter og pårørende, samt kolleger og elever/studerende. Værdigrundlaget bygger bl.a. På De 20 anbefalinger omkring patientens møde med sundhedsvæsenet. I forhold til vejledning af studerende anvendes! Principperne fra før-under og eftervejledning beskrevet af Lauvås og Handal: Lauvås og Handal deler vejledningen op i tre faser: Førvejledning Gennemførelse Eftervejledning Kilde:(Lauvås og Handal,1997,s 146) Den studerende forbereder sig dagen inden på de handlinger, der skal udføres. Forberedelsen skal indeholde teorien bag den handling, man har valgt at arbejde med. Vejlederen skal også vide hvilket emne, der bliver omdrejningspunktet, således at hun også har mulighed for at forberede sig. Selve førvejledningen foregår ved at vejlederen er aktivt lyttende og spørgende men også ærlig i forhold til den plan den studerende har, da hensynet til patienten vejer tungt. Før-vejledning: Indeholder en drøftelse af noget der skal ske, og kan derfor ikke forudsiges af nogen. Den skal være en hjælp til forberedelse og er rettet mod de konsekvenser, handlingen har eller kan få. Spørgsmål der kunne stilles: Hvad sker der så? Hvad sker der hvis? Hvad vil du opnå ved det? Hvad nu hvis? Det er tænkningen hos den studerende, der er i fokus. Vejledningen skal gerne resultere i, at det lykkes for den studerende, og at det er den studerende, der får æren for det udførte, hvis handlingen ikke lykkes, er det et fælles ansvar. Gennemførelse: Især i begyndelsen af praktikken er det vigtigt, at vejlederen er til stede under udførelse af praksissituationen, idet sygepleje så afgjort har meget med praktisk håndelag at gøre. Den studerende har brug for øvelse og for at få rettet eventuelle uhensigtsmæssige handlemåder. Det er desuden vigtigt, at den studerende ved, hvilken rolle vejlederen har i praksissituationen. Om hun er deltager, iagttager eller om hun vil yde rådgivning her og nu. Vejlederen behøver senere ikke være til stede under udførelse af handlingen, da forberedelsen via førvejledning har afklaret eventuelle problemstillinger. Efter handlingsforløbet skal der gennemføres efter-vejledning. Oktober 2012 Side 9 af 13

10 Efter-vejledning Er kendetegnet ved at: Den foregår på baggrund af de observationer og den refleksion, der er knyttet til det, der skete under handlingen. At planerne og forberedelsen af handlingen vurderes i forhold til det, der faktisk skete. At vejledningen giver mulighed for at reflektere over, hvordan de planer man havde lavet, og virkeligheden harmonerede, sammenhæng mellem teori og praksis Om man har fået nogle handleredskaber, der kan anvendes i lignende situationer. Her har den studerende mulighed for at reflektere over sine handlinger ud fra de planer, hun/han lavede før situationen og ud fra sin egen teoretiske og praktiske viden. Hun/han kommer formentlig frem til en ny erkendelse og kan sætte situationen i nyt perspektiv. Vejlederen skal her give en konstruktiv evaluering af hele seancen, så den studerende kan forholde sig til sin egen praksis. Spørgsmål der kunne stilles: Hvordan oplevede du situationen? Hvordan reagerede patienten på det? Var der noget, der kunne være gjort anderledes? Hvad kan du bruge næste gang? Hvad er du blevet klogere på? Hele vejledningsforløbet indebærer, at den, der bliver vejledt først må formulere sine intentioner, begrundelser og handlingsforslag får frihed til at anvende sine egne praktiske erfaringer og sin viden indenfor grænserne for det acceptable får vurderet sine egne handlinger i forhold til egne praktiske erfaringer og viden får forholdt sine egne praktiske erfaringer, viden og sine egne handlinger til vejlederens Ref. Handal og Lauvås, 1997 Sygeplejekonference. Der afholdes dagligt sygeplejekonferencer, hvor der er mulighed for sparring i forhold til de patientsituationer, man som kontaktsygeplejerske kan have. Onsdagsundervisning: Om onsdagen er der afsat 1 time af til undervisning af relevante emner i forhold til at ajourføre og udvikle sygeplejen i afdelingen. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I afdelingen arbejdes der på flere fronter med kvalitet og udvikling i forhold til den udførte sygepleje. Der arbejdes meget med udarbejdelse af sygeplejefaglige instrukser til opfyldelse af kravene i Den Danske Kvalitetsmodel. I afdelingen har man valgt, at der skal være en Oktober 2012 Side 10 af 13

11 sygeplejerske med speciel funktion inden for de nedenstående hovedområder. F. eks arbejdes der med: 1. Dokumentation/sygeplejeinstrukser (DDKM, Kliniskeretningslinjer) 2. MEM 3. Patientsikkerhed. 4. Hygiejne 5. Ernæring 6. Palliation 7. EPJ 8. Klinisk vejledning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der vil i praktik perioden blive arrangeret 2-3 Kliniske Refleksioner sammen med studiekammerater fra Urologisk, ortopædkirurgisk, dagkirurgisk og bryst kirurgisk afdeling. Formål: At give den studerende mulighed for at reflektere over egen klinisk praksis med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, samt relevant viden knyttet til modulets fagområder. Deltagere: Studerende på modul 11. vejledere fra afd. Ø/B, O, U, K1 og anæstesiologisk afd. Rammer: Med udgangspunkt i en selvoplevet praksissituation eller en undren over et praksisfænomen, udarbejder de studerende på skift et oplæg på max. En A-4 side som skal danne udgangspunkt for refleksion over en klinisk relevant problemstilling. Forventninger: Den studerende skal finde 1-2 relevante teorier til bearbejdning af problemformuleringen. Disse angives i det skriftlige oplæg sammen med litteraturhenvisning hertil. Den studerende sørger for at rundsende oplægget på mail til alle deltagere senest kl.8.00, 2 hverdage før. Til refleksionsseancen gør den studerende mundtligt rede for de valgte teorier, hvorefter der lægges op til diskussion med gruppen. Alle er ansvarlige for at sætte sig ind i de valgte Oktober 2012 Side 11 af 13

12 teorier for derved at kunne deltage diskussionen. Den daglige tilrettelæggelse: Den studerende vil altid være tilknyttet en sygeplejerske som daglig vejleder. Der vil være mulighed for individuel vejledning med Klinisk vejleder en gang om ugen eller efter behov. Den studerende og den kliniske vejleder aftaler og tilrettelægger arbejdstider og studiedage. Forventninger til den studerende Den studerende viser sig aktiv som beskrevet i den Generelle Modulbeskrivelse for modul 11. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Rikke Nielsen er ansat som klinisk vejleder på fuldtid. Rikke er uddannet sygeplejerske fra Viborg sygeplejeskole Efteruddannelse: Klinisk vejleder uddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Afdelingens anbefalet litteratur fremgår af pensumlisten, som den studerende får tilsendt sammen med velkomstbrevet. Den studerende indskriver sit selvvalgte pensum i e-portfolio, senest en uge før intern klinik klinisk prøve. Der er i den Generelle Modulbeskrivelse for modul 11 beskrevet hvad pensum skal indeholde. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Fastlagt studieaktivitet: Pædagogisk plejeplan Det er i afdelingen Ø/B besluttet at, den fastlagte studieaktivitet afvikles som en pædagogisk plejeplan. Formålet er, at den studerende fastholder vigtigheden af at se på patientens helhedssituation. Studieaktiviteten finder sted på det kliniske undervisningssted. Den kliniske vejleder og den studerende aftaler tidspunkt for afvikling af studieaktiviteten. Planlagt studieaktivitet: Seminar Oktober 2012 Side 12 af 13

13 Seminariet afvikles på den samme dag for alle studerende på modul 11. Der vil oftest være 2-3 højest 4 studerende i hver gruppe. Øjenafdelingen og Øre-Næse-Hals sengeafsnit afholder seminar sammen. Seminaret afvikles over i alt 45 minutter. Den studerende har 10 minutter til et indledende oplæg. Derefter er der 30 minutter til drøftelse. På seminariet diskuteres, og nuanceres patientforløb, tema, praksissituation, sygeplejefaglig problemstilling, etisk dilemma mv. som er udvalgt af den studerende Formålet er, at den studerende gennem en kommunikativ aktivitet med andre studerende, opnår ny erkendelse og nye perspektiver på sygepleje til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og relevant viden knyttet til modulets fagområder. Intern klinisk prøve Den interne kliniske prøve afvikles inden for de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Udgangspunktet for prøven er en eller flere patienter valgt af den kliniske vejleder. Den studerende får besked om valget af patienter, dagen før den kliniske prøve. Den interne kliniske prøve består af to delprøver. Første delprøve forløber over maksimum 3 timer, afhængigt af de udvalgte patientforløb og efterfølges af anden delprøve af 40 minutters varighed. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Oktober 2012 Side 13 af 13