Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Transkript

1 Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale E, 4. sal, Codanhus Fraværende: Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Omlægning af omsorgsbesøg i hjemmeplejen på ældreområdet 2 2 Orientering om opløsning af Vikarkorpset og decentralisering af afløsningen 5 til distrikterne. 3 Orientering om visitationsmæssig opstramning ift. hjemmeplejeydelser 7 4 Forslag til indgåelse af aftale med Institut for Kvalitet og Akkreditering i 8 Sundhedsvæsenet (IKAS) om akkreditering af medicin- og genoptræningsområderne. 5 Kommunal redegørelse forud for Rammeaftale 2011 på det sociale område 11 (Voksenhandicapområdet) 6 Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget for

2 Side P Omlægning af omsorgsbesøg i hjemmeplejen på ældreområdet Resumé På baggrund af en markant stigning i de visiterede ydelser pr. borger i hjemmeplejen er der behov for en umiddelbar opstramning. Det foreslås konkret at præcisere kvalitetstandarden for psykisk pleje og omsorg. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund Der er konstateret en markant stigning i de visiterede ydelser pr. borger i hjemmeplejen på ældreområdet i andet halvår af 2009 og udviklingen er fortsat ind i Behovet for at bremse denne udvikling er så presserende, at en umiddelbar opstramning er påkrævet. Kvalitetsstandarden for Psykisk pleje og omsorg er karakteriseret ved at være formuleret i rummelige termer med meget vide fortolkningsmuligheder, som i praksis efterlader visitationsprocessen uden klare definitioner og afgrænsninger af omsorgsbesøget og dermed serviceniveauet. En konsekvens heraf har blandt andet været, at anvendelsen af omsorgsbesøg ikke er blevet harmoniseret siden kommunesammenlægningen. Med henblik på en hurtig opstramning vurderer forvaltningen det hensigtsmæssigt, at foretage en revision af kvalitetsstandarden for Psykisk pleje og omsorg, uden at afvente det igangværende arbejde med afbureaukratiseringen af visitationsprocessen på ældreområdet - jf. SÆH-udvalgets beslutning 18. februar som blandt andet indebærer en generel revision af kvalitetsstandarderne på ældreområdet. 2. Sagens indhold Der er i de senere år opstået en række frivillige netværk som f.eks. "ældre hjælper ældre" og diverse private telefonkæder for utrygge ældre, som på forskellig vis går ind og løser en trygheds- og omsorgsopgave for borgere uden netværk en opgave som tidligere blev løst af kommunalt personale. I det perspektiv er det relevant at forholde sig til kommunens rolle i forhold til at levere tryghed og omsorg til borgerne.

3 I den foreslåede kvalitetsstandard indføres der en principiel sondring mellem 2 kategorier af ydelser: tryghed og struktur. Side 3. Tryghed: Der lægges der op til, at kommunen fremadrettet kun leverer tryghedsbesøg som en overgangsydelse i maksimalt 3 døgn til borgere som er blevet udskrevet fra sygehuset eller haft akut sygdom i hjemmet ikke har anden hjælp fra hjemmeplejen i løbet af døgnet Ikke har nødkald Ikke har noget netværk Struktur: Derimod kan hjælp til at strukturere dagligdagen og praktiske gøremål være af mere varig karakter til borgere, som har et nedsat psykisk funktionsniveau eksempelvis borgere med demens. Den afgørende ændring med den nye kvalitetsstandard ligger således i opstramningen omkring tryghedsbesøg. For en uddybning henvises til bilag 1 samt forslaget til ny kvalitetsstandard i bilag Høring Sagen er sendt til høring i Område-MED og i Ældrerådet 13. april. De 2 høringssvar vil foreligge til SÆH-mødet 14. april. Lovgrundlag Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Økonomi Det samlede ressourceforbrug på området kan på baggrund af bilag 1 beregnes til godt 10 mio. kr. i Der forventes en væsentlig reduktion i de visiterede ydelser til især omsorgsbesøg. Det er dog ikke på forhånd muligt at opgøre potentialet præcist, før forvaltningen har været området igennem med implementering af den nye kvalitetsstandard. Den reviderede kvalitetstandard vil træde i kraft umiddelbart efter byrådets godkendelse, og vil således være gældende ift. nye visitationer. Forvaltningen vil herudover igangsætte en hurtig revurderingsproces af alle nuværende omsorgs-

4 besøg i samspil med leverandørerne med henblik på at gennemføre omlægningen inden sommerferien. Side 4. Effekten af omlægningen forventes således at kunne opgøres endeligt ved Økonomirapport 2. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Omsorgsbesøg, omfang og overvejelser 2. Udkast til kvalitetsstandard for psykisk pleje og struktur Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, Sundheds-, Ældre og Handicapudvalget overfor Økonomiudvag og Byråd anbefaler en godkendelse af, at den ny kvalitetsstandard tages i anvendelse øjeblikkeligt ift. nye brugere, der igangsættes en revurderingsproces af de nuværende omsorgsbesøg i samspil med leverandørerne med henblik på at gennemføre omlægningen inden sommerferien.

5 Side A Orientering om opløsning af Vikarkorpset og decentralisering af afløsningen til distrikterne. Resumé Vikarkorpset på ældreområdet blev oprettet som en del af handleplanen for SÆH-området i 2008 med henblik på at minimere udgifterne til eksterne vikarbureauer. Det har efterfølgende vist sig, at økonomien omkring Vikarkorpset ikke længere er bæredygtig, hvorfor der er besluttet at opløse vikarkorpset og decentralisere afløsningen til distrikterne. Sagsfremstilling Vikarkorpset på ældreområdet blev oprettet som en del af handleplanen for SÆH-området i 2008 med henblik på at minimere udgifterne til eksterne vikarbureauer. Udgangspunktet var et forbrug på private vikarbureauer i 2007 på 7,9 mio. kr. Idet der ikke længere er et driftsmæssigt rationale i videreførelsen af det interne vikarkorps, har forvaltningen besluttet at opløse Vikarkorpset og decentralisere afløsningen til distrikterne for hurtigst muligt at bringe tomgangsproblematikken til ophør. De fastansatte vikarer i Vikarkorpset vil blive tilbudt anden beskæftigelse i distrikterne. Der henvises til en uddybende beskrivelse i bilag 1. Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Alle udgifter til vikarkorpset viderefaktureres i dag til de 4 distrikter og udgifterne afholdes indenfor distrikternes budgetramme. Med forslaget om opløsning af Vikarkorpset bortfalder tomgangsudgifterne og distrikterne forventes lettere at kunne overholde deres budgetrammer.

6 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser De fastansatte vikarer i Vikarkorpset vil blive opsagt i deres nuværende stillinger, men vil i stedet blive tilbudt stillinger i de 4 distrikter. Side 6. Det tilstræbes at tilbyde stillinger på samme ansættelsesbrøk, som vikarerne har i dag, men på almindelige lønvilkår dvs. uden de nuværende funktionstillæg for fleksibel arbejdstid. Forvaltningen vil snarest invitere FOA til et møde, hvor omstillingsprocessen og vilkårene for medarbejderne drøftes. Bilag 1: Statusnotat om det interne vikarkorps. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at SÆH-udvalget tager orienteringen til efterretning.

7 Side P Orientering om visitationsmæssig opstramning ift. hjemmeplejeydelser Resumé Af hensyn til budgetoverholdelse imødegås en stigning i de visiterede ydelser med en visitationsmæssig opstramning. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund De visiterede ydelser i hjemmeplejen har været støt stigende siden medio 2009, og hvis det nuværende niveau videreføres resten af året vil det indebære en overskridelse af budgetrammen. 2. Sagens indhold Forvaltningen har foretaget en analyse af udviklingen i de visiterede ydelser, som kan danne grundlag både for den generelle fremadrettede styring og for konkrete opstramninger i visitationen. På mødet orienterer forvaltningen om fremadrettede styringsmæssige tiltag og målsætninger. Lovgrundlag Serviceloven, 83 Økonomi Opstramningen er forudsætningen for budgetoverholdelse. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Analyse af visitering på ældreområdet Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre og Handicapudvalget tager orienteringen til efterretning.

8 Side P Forslag til indgåelse af aftale med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) om akkreditering af medicin- og genoptræningsområderne. Resumé Sundheds-, Ældre og Handicapområdet fremlægger forslag til indgåelse af aftale med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) om akkreditering af medicin- og genoptræningsområderne i jf. Den Danske Kvalitetsmodel. Sagsfremstilling Baggrund Den Danske Kvalitetsmodel er et nationalt kvalitetsudviklings- og akkrediteringssystem, der er målrettet det samlede danske sundhedsvæsen. Kvalitetsmodellen er oprindeligt udviklet indenfor sygehusvæsenet, men er på sigt tænkt at skulle omfatte alle offentligt finansierede sundhedsydelser, og indføres trinvist, herunder også i kommunerne. Formålet med Den Danske Kvalitetsmodel er systematisk kvalitetsudvikling af det danske sundhedsvæsen og bl.a. skabe sammenhæng på tværs af sektorerne og sikre en ensartet høj kvalitet i alle sundhedsydelser til gavn for borgerne. Den Danske Kvalitetsmodel drives af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), der med afsæt i kvalitetsmodellens formål udvikler en række akkrediteringsstandarder som sundhedsaktørerne skal eller kan vælge at implementere, og dermed opnå en akkreditering. Ved akkreditering forstås, en kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt eksternt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder. Mens implementering af akkrediterings-standarder er en skal-opgave for sygehusene, er det frivilligt for kommunerne. Det står således kommunerne frit for selv at vælge, om man ønsker at blive akkrediteret og på hvilke områder det i givet fald skal være. Det frivillige princip understreges af, at kommunerne ikke er tilført økonomiske ressourcer til indførelse af modellen, som det er tilfældet på sygehusene. Der er på det kommunale område indtil videre færdigudviklet 31 akkrediteringsstandarder indenfor 10 temaer og flere er på vej. Fordele for kommunen ved implementering af akkrediteringsstandarder Den Danske Kvalitetsmodels kerneprincip er at skabe kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet via systematisk læring frem for kontrol. Læring og kvalitetsudvikling skal skabes gennem løbende vurdering af den enkelte institutions resultater og

9 ved at fokusere på, hvordan man kan lære af sine erfaringer og dermed løse opgaverne med endnu højere kvalitet. Denne læring er i Den Danske Kvalitetsmodel sat i system, der muliggør at kunne gå meget systematisk til værks og strukturer indsatserne bedre. Side 9. Samtidig er det væsentligt at fremhæve, at der er erfaringen hos de fleste af de kommuner, der arbejder med modellen, at meget af indholdet allerede udføres i dag, men ikke i den styrede eller strukturerede form, som modellen lægger op til. Kommunen kan altså mao. anvende Den Danske Kvalitetsmodel og akkrediteringsstandarderne til at systematisere en allerede eksisterende indsats, til gavn for mere læring og bedre kvalitet i kommunens sundhedsydelser. Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel i Med afsæt i de ovenfor beskrevne fordele foreslås det, at Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet i implementerer akkrediteringsstandarderne indenfor temaerne Genoptræning og Medicinering, med henblik på at kommunen efterfølgende bliver akkrediteret på disse temaer. Akkrediteringsstandarderne indenfor temaerne Genoptræning og Medicinering vurderes at være de mest oplagte at implementere, idet der forventes en række gevinster i form af: Den faglige kvalitet vil blive højnet ved at implementere akkrediteringsstandarderne. Der leves op til mange af kravene i forvejen, men ved at implementere standarderne systematiseres arbejdet på en anden måde. Dermed sikrer vi også løbende, at tingene gøres på den letteste og enkleste måde. Vi får et kvalitetsstempel af IKAS indenfor områderne Genoptræning og Medicinering. Dette kvalitetsstempel kan bl.a. give borgerne en sikkerhed for at kvaliteten af vores ydelser lever op til nationale krav. Et kvalitetsstempel af IKAS på områderne Genoptræning og Medicinering er desuden et godt brand udadtil overfor bl.a. samarbejdspartnere, herunder sygehusene som arbejder med samme kvalitetsmodel. Sundheds-, Ældre og Handicapområdet har oplyst IKAS om, at en forudsætning for at indgå aftale om implementering af akkrediteringstandarderne indenfor temaet Medicinering er, kravene spiller sammen med embedslægetilsynet og embedslægernes krav. IKAS har lovet at imødekomme dette. For en nærmere beskrivelse af det konkrete indhold af akkrediteringsstandarderne henvises til Bilag 2 ( Akkrediteringsstandarder vedrørende Genoptræning ) og Bilag 3 ( Akkrediteringsstandarder vedrørende Medicinering ). Aftalegrundlag for implementering Aftalegrundlaget for implementering af Den Danske Kvalitetsmodel mellem Hjørring Kommune og IKAS indebærer, at forpligter sig til at implementere IKAS akkrediteringsstandarder på de to nævnte områder. IKAS for-

10 pligter sig til at uddanne op til 25 akkrediteringskoordinatorer (ét uddannelsesforløb á 2 dage) og yde akkrediteringsrådgivning til Sundheds-, Ældre og Handicapområdet i. Endvidere foranlediger IKAS, at der gennemføres akkreditering på grundlag af de overdragne akkrediteringsstandarder for kommunen. Sidstnævnte skal der dog indgås særskilt aftale om, som vil ske som et tillæg til denne aftale. Side 10. For en nærmere beskrivelse af det konkrete indhold af aftalegrundlaget henvises til Bilag 1 Aftalegrundlag for implementering af Den Danske Kvalitetsmodel mellem og IKAS. Lovgrundlag Sundhedsloven. Økonomi Det vil koste kommunen kr. årligt at tilslutte sig aftalen med IKAS. Der betales første gang den 1. januar Indsatsen kan udføres indenfor rammen af Sundheds-, Ældre- og Handicapområdets budget. Pris og aftale for akkreditering vil blive udregnet særskilt i forbindelse med indgåelse af aftale om akkreditering som et tillæg til denne aftale. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Indgåelse af aftale om implementering af akkrediteringsstandarder på medicinog genoptræningsområdet vil for personalet betyde fokus på læring frem for kontrol i opgaveløsningen. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Det forventes, at implementeringen af akkrediteringsstandarderne indenfor temaerne Genoptræning og Medicinering vil øge den faglige kvalitet på områderne til gavn for borgerne. Bilag Bilag 1 Aftalegrundlag for implementering af Den Danske Kvalitetsmodel mellem og IKAS. Bilag 2 Akkrediteringsstandarder vedrørende Genoptræning. Bilag 3 Akkrediteringsstandarder vedrørende Medicinering. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at indgår aftale med IKAS om implementering af akkrediteringsstandarder på genoptrænings- og medicinområdet.

11 Side A Kommunal redegørelse forud for Rammeaftale 2011 på det sociale område (Voksenhandicapområdet) Resumé Kommunerne og Region Nordjylland skal hvert år senest 15. oktober indgå en rammeaftale om etablering og udvikling af sociale tilbud. Til brug for udformningen af rammeaftalen skal kommunerne inden 1. maj fremsende en redegørelse til Regionen, der bl.a. beskriver kommunens forventninger til de kommende års behov for sociale tilbud i regionen. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund I henhold til bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde skal de nordjyske kommuner og Region Nordjylland hvert år senest den 15. oktober indgå en rammeaftale for blandt andet socialområdet. Under Sundheds-, Ældre og Handicapudvalget er Nordjyllands Beskyttede Værksted (NBV) og botilbudet på Aage Holms Vej omfattet af rammeaftalen. Som grundlag for rammeaftalerne skal kommunerne i Nordjylland udarbejde en redegørelse, der skal godkendes i de respektive byråd inden 1. maj og derefter fremsendes til Regionen. Redegørelserne skal indeholde informationer om forventet brug af ydelser inden for de områder, der er omfattet af rammeaftalen for socialområdet. I de seneste år har der været anvendt en skabelon, udarbejdet af kommunerne i samarbejde med Region Nordjylland, til de kommunale redegørelser. Forud for Rammeaftale 2011 benyttes denne skabelon imidlertid ikke, da den erfaringsmæssigt har vist sig meget omfattende og administrativt tidskrævende i såvel kommuner som regionen. Forud for Rammeaftale 2011 er det derfor i stedet besluttet, at kommunerne på det sociale område kortfattet beskriver forventningerne til væsentlige ændringer i kommunernes anvendelse af ydelser omfattet af rammeaftalen i forhold til Rammeaftale 2011 udarbejdes på grundlag af: Ventelisteopgørelse

12 Driftsherreindmeldelser Indberetning fra netværksgruppe Kommunernes indberettede forventninger om ændringer i forhold til rammeaftale 2010 Side Sagens indhold I redegørelsen til regionen (bilag 1) beskrives, at det er en målsætning med Masterplanen på bo-området, at bliver selvforsynende, men at fortsat vil efterspørge de mest specialierede tilbud i regionen. Herudover beskrives forventningerne til ændringer i forhold til Rammeaftale 2010: På det socialpsykiatriske og på området for nedsat fysisk og psykisk funktionsevne: opdrift på 6 personer i 2011 (i perioden i alt 14) På dagtilbudsområdet (NBV) og på området for botilbud for fysisk handicappede eller psykisk udviklingshæmmede: ingen forventet ændring. På misbrugsområdet arbejdes der på et alternativ til Misbrugscenteret, som lukker. 2.1 Høring i Handicaprådet s brev til regionen samt sagsfremstillingen er fremsendt til orientering til Handicaprådets møde 13. april Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Lov nr. 58 af 18. januar om Social Service. Økonomi Opgørelsen af forventet forbrug af tilbud og pladser i årene er ikke økonomisk bindende. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser vil indgå i budgetlægningen. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

13 Bilag: s redegørelse på det sociale område til Region Nordjylland. Side 13. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, Sundheds-, Ældre og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at redegørelsen til Region Nordjylland godkendelse.

14 Side G Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget for 2010 Fra udvalgsformanden Fra udvalgsmedlemmerne Fra direktøren

15 Side 15. Underskrifter Lilli Damsgård Christensen Kurt Mikkelsen Knud Størup Bente Schjønning Per Harfeld Lene Frandsen Carsten Winther