Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Transkript

1 Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende 12 1

2 Hvad er god kvalitet af fysioterapi til patienten med kronisk neurologisk lidelse og spasticitet? Vend det med sidemanden, skriv ned 2

3 Kvalitet Fra latin (Cicero) qualitas = "art", "beskaffenhed" fra qualis = "hvordan Kan defineres som forholdet mellem oplevelsen af og forventningen til en ting men hvis oplevelse og hvis forventning? Noget alle vil have, men samtidig noget, der er svært at definere (Peter Dahler Larsen: Kvalitetens beskaffenhed) 3

4 Kvalitet Kvalitetsbegrebet har skiftet betydning Før industrialiseringen: Noget unikt, noget særligt, helt specielt (Altså en variation). Modsætning til kvantitet. I slutningen af det 19 århundrede, (specielt under 2. VK): Masseproduktion kvalitet er at nå en norm. Variation er af det dårlige. En del af kvantitet 4

5 Kvalitet er svært at definere Kvalitetsbegrebet har et rigt sæt af betydninger. Noget stort og noget sjældent, men samtidig noget almindeligt og dagligdags. Er det så et hurra ord? 5

6 Kvalitet i sundhedsvæsnet mindst tre elementer Sundhedsfaglig Hvad er resultatet af undersøgelse/behandling Patientoplevet Hvordan oplever patienten behandlingen Organisatorisk Uddannelse, fysiske rammer, ventetider osv.. 6

7 Sundhedsfaglig kvalitet Kan vi sundhedsfaglige eksperter blive enige om, hvad god kvalitet er? Kan eksperternes kvalitetskrav omsættes i praksis (til generalister)? Hvor godt understøtter strukturen disse krav? Der skal være plads til variation, ellers arbejder vi ikke evidensbaseret (de tre ben) 7

8 Patientoplevet kvalitet Der er kvalitet i en ydelse, hvis patientens forventning og behov er opfyldt. Det kræver, at patienterne har specifikke forventninger Der er begrænsning for, hvor meget vi kan bruge det patientoplevede kvalitetsperspektiv. Ikke nødvendigvis samfundsmæssige hensyn Uenige patienter (ikke er enige om hvad der er godt) Findes der godt vejr? Godt vejr for bonden er dårligt vejr for turisten. 8

9 Organisatorisk kvalitet Let at måle! Let at fortolke (også for politikere) At uddannelse, lokaler mv er i orden giver ikke nødvendigvis bedre resultater for patienterne 9

10 Sundhedsloven trådt i kraft , fra baggrund for lovforslaget:..der skabes grundlag for en stærkere indsats for at sikre kvalitet, effektivitet og faglig udvikling i sundhedsvæsnet i samspil med de centrale myndigheder.. Sundhedsfaglig kvalitet er kommet på dagsordenen! Har været tema i valgkampene de senere år, også nu i forhold til valget den 17. Regeringens kvalitetsreform: En reform, der sætter kvalitet og brugerens tilfredshed i centrum (Da statsministeren var sundhedsminister) 10

11 Hvordan er kvaliteten af den vederlagsfrie fysioterapi? Usynlig.. 11

12 Hvordan vurderes kvalitet i det øvrige sundhedsvæsen? Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetssystem, som skal give danskerne højere kvalitet og bedre patientforløb i sundhedsvæsenet. DDKM skal omfatte alle offentlige sundhedsydelser og indføres trinvist. Der udvikles en version af DDKM for hver enkelt sektor i sundhedsvæsenet, men den fælles model sikrer sammenhæng og fokus på overgange. 12

13 Den Danske Kvalitetsmodel Formålet med DDKM er at skabe et system, som på én gang forebygger fejl og dårlig kvalitet inddrager ny viden i daglig praksis fremmer samarbejde mellem sektorer fremmer kvaliteten af patientforløb skaber løbende kvalitetsudvikling Derfor bygger DDKM på den type kvalitetsvurdering, der hedder akkreditering. 13

14 Akkreditering: kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006) 14

15 Akkreditering: Ekstern vurdering af kvaliteten Fastsatte standarder (kvalitetsmål) skal opfyldes Standard: grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet (opfyldes standarden er kvaliteten accepteret). Indikator: En målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Hvis standarderne er opfyldt bliver klinikken akkrediteret og må fortsætte med at behandle Akkreditering er en løbende proces med ekstern vurdering ca hvert 2 3 år 15

16 Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsnet III Der er fokus på såvel patientoplevet kvalitet, sundhedsfaglig kvalitet og organisatorisk kvalitet Journalaudit er en af de helt store kvalitetsparametre i sygehusakkrediteringen og ser også ud til at få en fremtrædende plads i forhold til den kommunale akkreditering 16

17 Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsnet IV Et eksempel kommunal genoptræning r for kommuner/generellestandarder/genoptræning.aspx Se 2.5.3, indikator 1 Husk: Standard: kvalitetsmål indikator: en målbar variabel hvordan måler man, om standarden er opfyldt 17

18 og intervention 2 moduler/ 18