Community Immunology. Lokalsamfundets modstandsevne Sundhedsfremme i praksis. Gunner Nielsen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Community Immunology. Lokalsamfundets modstandsevne Sundhedsfremme i praksis. Gunner Nielsen"

Birgit Clemmensen
8 år siden
Visninger:

1 Lokalsamfundets modstandsevne Sundhedsfremme i praksis Gunner Nielsen

2 Sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Sundhed er også social tryghed, arbejde, bolig og uddannelse. Sundhed er også fravær af misbrug. Sundhed er også fravær af kriminalitet. Sundhed er meget mere end KRAMS ting. Sundhed er fællesskab i en gruppe, et lokalområde og en kommune.

3 Et sundhedsfremme projekt. 20 års erfaring på Sønderbro.

4 WHO: Sundheden fremmes gennem en konkret og effektiv indsats i lokalmiljøet, hvor man prioriterer, beslutter, planlægger og gennemfører strategier for at opnå en bedre sundhedstilstand

5 WHO: Sundhedsfremme skabes af og med mennesker, ikke fra og til mennesker. Sundhedsfremme sætter grupper, organisationer eller lokalsamfund i stand til at øve indflydelse på de sundhedsbestemmende faktorer.

6 Det betyder at myndigheder, administratorer, kloge hoveder og dem der siger plejer og bør og må og skal træder et skridt tilbage. Det giver mere plads til den frivillige indsats. Det giver mere engagement og ansvarlighed. Det giver mere tilfredse borgere. Det giver sammenhængskraft og øger den sociale kapital.

Det giver mere plads til den frivillige indsats.

7 Sundhedsfremme er altså ikke synonymt med forebyggelse. Sundhedsfremme går altså ikke ud på at finde fejlen. Sundhedsfremme er ikke individrettet. Når man løfter den strakte pegefinger får man en anden finger som svar. Sundhedsfremme er anerkendelse og accept. Et andet KRAM. (Kompetencer, resurser, anerkendelse og mestring.)

8 Vi har stolte traditioner i Horsens. Sund By projektet var og er fortsat et rigtigt godt eksempel. Horsens var for 20 år siden verdensmester i at mobilisere borgerne. Selvhjælpsgrupperne er et godt eksempel. Dialogbaseret sygemelding et andet godt eksempel. Fokuser på muligheder frem for forhindringer.

Horsens var for 20 år siden verdensmester i at mobilisere borgerne.

9 Hvorfor? Hvad skal det til for? Fordi det går skidt med sundheden i Horsens.

10 Vi ligger lavt på den socioøkonomiske gradient Vi ligger lavt på uddannelsesgradienten. Vi ligger lavt i middellevetid.

11 KRAM HORSENS Finn Breinholt Larsen Dagligrygere i Horsens 29 % pers Dagligrygere og uddannelsesniveau Lavt 35 % Middel 30 % Højt 19 %

12 Overdødeligheden for kvinder afhængig af uddannelse: Rygerlunger (KOL): Ufaglært: 297 Faglært: 183 Videregående: 100 Kilde: Politisk Økonomisk udvalg, Folketinget, 2007

13 Overdødeligheden for kvinder afhængig af uddannelse. Hjerteforkalkning: Ufaglært: 267 Faglært: 156 Videregående: 100 Kilde: Politisk Økonomisk Udvalg, Folketinget, 2007.

14 Overdødeligheden for mænd afhængig af uddannelse. Rygerlunger (KOL): Ufaglært: 360 Faglært: 241 Videregående: 100 Kilde: Politisk Økonomisk Udvalg, Folketinget, 2007

15 Overdødeligheden for mænd afhængig af uddannelse: Hjerteforkalkning: Ufaglært: 186 Faglært: 152 Videregående: 100 Kilde: Politisk Økonomisk Udvalg, Folketinget,2007

16 For de 60 årige der er potentielle efterlønsmodtagere har de højtuddannede en forventet levetid på 2 2 ½år mere end de lavtuddannede (2005). Der er ikke sket en udvidelse af gabet i levetiden mellem lavt og højtuddannede for specielt denne aldersgruppe i de seneste 10 år. Kilde: Politisk Økonomisk Udvalg, Folketinget, 2007

Der er ikke sket en udvidelse af gabet i levetiden mellem lavt og højtuddannede

17 Økonomi: Det kræver og koster. Der bliver bevilget og brugt store summer. Det er der blevet i mange år. Altså til det eksisterende væsen, som regeringen har fredet i den eksisterende krise. De kalder det et sundhedsvæsen, men

18 Det burde hedde et sygevæsen, for det tager sig næsten kun af sygdomme. Det hedder jo også sygesikring og sygehus! Og tilsyneladende er det ikke tilstrækkeligt, vurderet på Danmarks placering i statistikken over middellevetid mm.

19 Horsens kommune skal satse på et sundhedsvæsen baseret på sundhedsfremme. Horsens kommune skal vise det mod som Tina Curtis efterspurgte og skifte spor. Horsens kommune kan atter komme på verdenskortet (i Danmark) som den kommune der tog initiativet.

20 Hvad ved vi? Vi ved tilstrækkeligt om sygdom og individbaserede risikofaktorer til på et overordnet niveau at prioritere indsatsen Vi ved for lidt om ikke-indvidbaserede risikofaktorer - dvs. samfundsmæssige forholds betydning - for dårlig sundhed Vi ved noget om effekt af afgrænsede, individrettede tilbud samt rammers, eks. politikker og tilgængelighed, betydning for ændring af sundhedsadfærd Der er behov for studier af effekt af fler-strengede indsatser, indsatser rettet mod grupper af borgere, indsatser der retter sig mod flere aspekter af sundhed (end ændring af sundhedsadfærd) Der er behov for at synliggøre mulige effekter af at tænke sundhed i hele kommunen Der er behov for mere viden om, hvordan vi sikrer succesfuld planlægning og implementering af indsatser; herunder samarbejde på tværs

politikker og tilgængelighed, betydning for ændring af sundhedsadfærd Der er behov for studier af effekt af fler-strengede indsatser, indsatser rettet mod grupper af borgere, indsatser der retter sig

Relaterede dokumenter

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke