Objektivt målte fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere inden for rengøring, industri og transport

Transkript

1 Objektivt målte fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere inden for rengøring, industri og transport Marie Birk Jørgensen, Julie Lagersted-Olsen, Mette Korshøj, Camilla Hartmann Pedersen, Dorte Ekner, Jørgen Skotte, Klaus Hansen, Nidhi Gupta og Andreas Holtermann

2

3 Objektivt målte fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere inden for rengøring, industri og transport Marie Birk Jørgensen, Julie Lagersted-Olsen, Mette Korshøj, Camilla Hartmann Pedersen, Dorte Ekner, Jørgen Skotte, Klaus Hansen, Nidhi Gupta og Andreas Holtermann 1

4 NFA-rapport Titel Forfattere Institution(er) Udgiver(e) Objektivt målte fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere inden for rengøring, industri og transport Marie Birk Jørgensen, Julie Lagersted-Olsen, Mette Korshøj, Camilla Hartmann Pedersen, Dorte Ekner, Jørgen Skotte, Klaus Hansen, Nidhi Gupta og Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Udgivet Marts 2016 ISBN Internetudgave Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

5 FORORD Denne rapport Objektivt målte fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere inden for rengøring, industri og transport er finansieret af satspuljebevillingen Nye Veje til at øge arbejdsevnen blandt udsatte grupper. Det overordnede formål med satspuljeprogrammet var at undersøge arbejdsevnen blandt udsatte grupper, og hvordan den kan forbedres for at styrke arbejdsmarkedstilknytningen og forebygge førtidig tilbagetrækning. Medarbejdere i erhverv med fysisk krævende arbejde er særligt udsatte for førtidig reduktion af arbejdsevne og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Medarbejdere inden for brancherne rengøring, industri og transport er blandt andet kendetegnet ved at have en overhyppighed af reduceret arbejdsevne, sygefravær og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og udgør derfor målgruppen for dette projekt. Vores viden om de underliggende fysiske komponenter for arbejdsevne (fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred) for målgruppen er næsten udelukkende baseret på usikker selvrapporteret information. Dette kan have stor betydning for vidensgrundlaget for forebyggelsen af reduceret arbejdsevne, helbred og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Projektets overordnede formål var derfor at indsamle pålideligt objektivt målt information om fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbredstilstand for denne målgruppe. I rapporten har vi fokuseret på at give et overblik over dette for brancherne rengøring, industri og transport. For at give et nærmere indblik i fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred blandt medarbejdere med forskellig arbejdsevne og alder har vi givet alle værdierne for grupperne opdelt på medarbejdere med høj og lav arbejdsevne samt for medarbejdere i tre forskellige aldersgrupper. Grundet den stærkt opdelte kønsfordeling i rengøring (primært kvinder) og transport (primært mænd) har vi ikke lavet yderligere grupperinger baseret på køn. Vi har afholdt os fra at lave statistiske analyser af forskelle mellem grupperne, idet de i høj grad ville afhænge af antallet af personer med målinger i hver gruppe. I stedet har vi præsenteret og fortolket dem i forhold til praktiske og arbejdsmiljømæssige forskelle. Dette er gjort med det formål, at resultaterne skal være gennemskuelige og forståelige for læsere uden videnskabelig eller statistisk uddannelse. Vi har lavet beskrivelser af andelen, der er højt eksponeret for en række af de objektivt målte arbejdskrav på baggrund af teoretiske antagelser og tidligere studier. Vi vil dog påpege, at der mangler veldokumenterede grænseværdier for nærmest alle de objektivt målte fysiske arbejdskrav, og at de dermed ikke kan fortolkes som anerkendte eller veldokumenterede grænseværdier. I de kommende år vil datamaterialet blive yderligere analyseret, fortolket og rapporteret i mange forskellige videnskabelige artikler, som vil bidrage med dokumentation for dose-respons og grænseværdier for sammenhænge mellem fysiske arbejdskrav og udfald som udvikling af muskelsmerte og sygefravær. Der vil blive udgivet danske resumeer af disse fremtidige artikler. Da denne form for biomekaniske data af fysiske arbejdskrav på flere hundrede mennesker er ny inden for 3

6 epidemiologisk forskning, og det kræver flere års opfølgning at undersøge sammenhæng med blandt andet sygefravær, vil det kræve flere års arbejde, før der kan siges noget troværdigt om dette. På baggrund af denne rapport og eksisterende videnskabelig litteratur kan vi ikke give direkte anbefalinger til specifikke forebyggende tiltag på arbejdspladserne. I rapporten nævner vi dog nogle mulige forebyggende tiltag baseret på tidligere forskning rettet mod forbedringer af de fysiske arbejdsevnekomponenter. Der er mange at takke for bidraget til dette projekt. Vi ønsker at takke DPhacto forskergruppen bestående af projektgruppen og kollegaer ved NFA, Pascal Madeleine, Morten Villumsen, Afshin Shamani og studenterhjælpere fra Aalborg Universitet, Karen Søgaard fra Syddansk Universitet, Ole Steen Mortensen fra Holbæk Sygehus, Københavns Universitet samt de mange kollegaer, der har været med til at indsamle data til projektet. Derudover ønsker vi at takke Peter Faarbæk og Una Arnbjørn fra 3F samt Marie Louise Raben fra Falck Healthcare for det gode samarbejde og bidrag med rekruttering af virksomheder og ansatte samt dataindsamling i projektet. Vi ønsker også at takke de 15 deltagende virksomheder og ansatte for deres bidrag. Endelig en tak til rapportens lektører: Mogens Theisen Pedersen, Lektor ved Københavns Universitet og Merete Labriola, Lektor ved Århus Universitet. God læselyst, Marie B. Jørgensen & Andreas Holtermann 4

7 SAMMENFATNING Baggrund Arbejdsevne har betydning for medarbejderes risiko for sygefravær og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Arbejdsevne er defineret som balancen mellem de krav, arbejdet stiller og medarbejderens fysiske kapacitet og helbred. Medarbejdere i erhverv præget af fysisk krævende arbejde er særligt udsatte for førtidig reduktion af arbejdsevnen. Vores viden om arbejdsevne blandt medarbejdere i fysisk nedslidningstruede erhverv er primært baseret på usikker selvrapporteret information om de underliggende fysiske komponenter af arbejdsevnen (fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred). Dette kan have væsentlig betydning for forebyggelse af førtidigt fald i arbejdsevne. Det er veldokumenteret, at medarbejdere inden for brancherne rengøring, industri og transport har en overhyppighed af reduceret arbejdsevne. Derfor udgør disse brancher målgruppen for projektet. Formål Det overordnede formål med projektet var at frembringe pålideligt objektivt målt information om væsentlige fysiske arbejdsevnekomponenter (fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred) blandt medarbejdere inden for brancherne rengøring, industri og transport. Et yderligere formål med projektet var at give troværdig information til deltagende medarbejdere og arbejdspladser om deres fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbredstilstand. Metode Disse formål er opnået gennem udvikling, validering, afprøvning og gennemførelse af præcise målinger med tekniske metoder af fysiske arbejdskrav henover flere arbejdsdage samt dataindsamling af fysisk kapacitet og helbred. Data er indsamlet blandt 677 medarbejdere fra produktionen i 15 virksomheder i industri (n=485), rengøring (n=130) og transport (n=62) med efterfølgende individuel tilbagemelding til alle deltagende medarbejdere og arbejdspladser. Resultater Projektet lykkedes med at udvikle, validere, afprøve samt indsamle pålideligt objektivt målt information om fysiske arbejdskrav samt at indsamle information om fysisk kapacitet og helbredsforhold blandt medarbejdere i produktionen fra 15 arbejdspladser i brancherne rengøring, industri og transport. Fælles for deltagerne fra rengørings-, industri- og transportbrancherne var, at en høj andel blev målt til eller rapporterede at have en reduceret arbejdsevne og et dårligt selvvurderet helbred, være overvægtige og have et forhøjet blodtryk i forhold til den generelle arbejdende danske befolkning. Derudover blev der rapporteret høje niveauer af muskelsmerte, og en betydelig andel rapporterede, at smerte dagligt påvirkede deres arbejde meget. Yderligere blev en stor andel målt til at have en lav fysisk kapacitet (håndgrebsstyrke, rygudholdenhed og kondital). 5

8 I forhold til de objektivt målte fysiske arbejdskrav var andelen med en pulsbelastning (det procentuelle pulsniveau mellem hvilepuls og maximale puls) under arbejde over det anbefalede høj, store andele arbejdede meget af arbejdstiden på benene inden for rengøring og industri, mens en betydelig andel af transportbranchen arbejdede meget af arbejdsdagen siddende. En betydelig andel af medarbejderne fra industri- og transportbranchen arbejdede meget af arbejdstiden med løftede arme over skulderhøjde, mens en høj andel inden for rengørings- og industribranchen arbejdede meget tid med ryggen stærkt foroverbøjet. En høj andel af aldersgruppen over 50 år rapporterede et højt niveau af muskelsmerte, at tage meget smertestillende medicin, at smerte påvirkede udførelsen af arbejdet meget samt at en stor andel havde en lav fysisk kapacitet. Derudover tilbragte en høj andel af aldersgruppen over 50 år meget af arbejdstiden på benene og var over den anbefalede grænse for pulsbelastningen under arbejde. Diskussion Projektet giver gennemgående et billede af, at en stor andel af alle tre brancher - og særligt medarbejdergruppen over 50 år - har betydelige helbredsudfordringer, en lav fysisk kapacitet og høje fysiske arbejdskrav. Dette understreger behovet for indsatser målrettet en bibeholdelse og bedring af disse fysiske arbejdsevnekomponenter blandt denne målgruppe, så det bliver muligt for også den udsatte andel blandt dem at være i arbejde indtil efterløns- og folkepensionsalder. I fremtiden vil der være behov for at indsamle pålidelig information om fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred for øvrige udsatte grupper for førtidig nedsat arbejdsevne, så som ældrepleje og bygge- og anlæg samt at afprøve arbejdspladsinterventioner rettet mod de fysiske arbejdsevnekomponenter for at styrke fastholdelsen til arbejdsmarkedet for disse udsatte grupper. 6

9 HOVEDRESULTATER Arbejdsevne blandt medarbejdere inden for rengøring Mange rengøringsassistenter har et dårligt helbred, store smerter, der påvirker deres arbejde og livskvalitet samt en dårlig fysisk kapacitet og høje fysiske krav på deres arbejde. Det viser det samlede billede af resultaterne fra Dphacto-undersøgelsen. Dette stemmer godt overens med, at mange rengøringsassistenter har en forringet arbejdsevne og større risiko for sygefravær og for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Resultaterne fra denne undersøgelse peger på, at der er et stort behov for indsatser, der kan forbedre rengøringsassistenters balance mellem fysiske arbejdskrav og helbred/fysisk kapacitet. Resultaterne i tal Her er en kort sammenfatning af resultaterne for de deltagere i Dphacto-undersøgelsen, der er ansat som rengøringsassistenter. 130 rengøringsassistenter deltog i undersøgelsen 114 af dem var kvinder. Den gennemsnitlige rengøringsassistent er 48 år, har en anciennitet på 11 år og arbejder 35 timer om ugen. Deres helbred Resultaterne fra undersøgelsen viser, at en stor andel af rengøringsassistenterne har et dårligt helbred. 20 procent af dem siger selv, at deres arbejdsevne er forringet. 38 procent af dem siger selv, at de har et dårligt helbred. 33 procent af dem har en BMI på over procent af dem har forhøjet blodtryk. 55 procent af dem tager receptpligtig medicin. De har i gennemsnit et højt smerteniveau - både i nakke/skuldre og i lænderyggen. 15 procent af dem oplyser, at de har taget smertestillende medicin i dage i løbet af de seneste 3 måneder. 72 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at udføre fysisk krævende arbejdsopgaver. 23 procent af dem siger, at smerter dagligt påvirker arbejdet meget. 52 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at deltage i sociale aktiviteter. 64 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at være fysisk aktive i fritiden. 7

10 Deres fysiske kapacitet Resultaterne fra undersøgelsen viser, at en stor del af rengøringsassistenterne har en forholdsvis lav fysisk kapacitet. 56 procent af dem har et kondital under det anbefalede i forhold til deres køn og alder. 46 procent af dem har en lav håndgrebsstyrke og lav udholdenhed i ryggen. De fysiske krav i deres arbejde Resultaterne fra undersøgelsen viser, at arbejdet stiller forholdsvis høje fysiske krav til en stor andel af rengøringsassistenterne. 91 procent af dem er på benene i mere end 75 procent af deres totale arbejdstid, og de går i gennemsnit over skridt i arbejdstiden hver dag. De arbejder i gennemsnit 20 minutter om dagen med ryggen kraftig foroverbøjet (mere end 60 ). De arbejder i gennemsnit næsten 5 minutter om dagen med armene løftet over skulderhøjde. 55 procent af dem arbejder dagligt med en pulsbelastning, der er over det anbefalede niveau. 8

11 Arbejdsevne blandt medarbejdere i industrien Mange produktionsmedarbejdere i industrien har generelt et dårligt helbred, betydelige smerter, der påvirker deres arbejde og livskvalitet samt en dårlig fysisk kapacitet og høje fysiske krav på deres arbejde. Det viser det samlede billede af resultaterne fra denne undersøgelse. Dette stemmer godt overens med, at en betydelig andel af produktionsmedarbejderne i industrien har en forringet arbejdsevne og større risiko for sygefravær og for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Resultaterne fra denne undersøgelse peger på, at der er behov for indsatser, der kan forbedre produktionsmedarbejdernes balance mellem fysiske arbejdskrav og helbred/fysisk kapacitet. Resultaterne i tal Her er en kort sammenfatning af resultaterne for de 485 deltagere i Dphactoundersøgelsen, der er ansat som produktionsmedarbejdere på virksomheder i industrien. 485 produktionsmedarbejdere deltog i undersøgelsen 189 af dem var kvinder. Den gennemsnitlige produktionsmedarbejder er 44 år, har 14 års anciennitet og arbejder 38 timer om ugen. Deres helbred Resultaterne fra undersøgelsen viser, at en stor andel af produktionsmedarbejderne i industrien har et dårligt helbred. 22 procent af dem siger selv, at deres arbejdsevne er forringet. 33 procent af dem siger selv, at de har et dårligt helbred. 26 procent af dem har en BMI på over procent af dem har forhøjet blodtryk. 39 procent af dem tager receptpligtig medicin. De har i gennemsnit et højt smerteniveau - både i nakke/skuldre og i lænderyggen. 11 procent af dem oplyser, at de har taget smertestillende medicin i dage i løbet af de sidste 3 måneder. 60 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at udføre fysisk krævende arbejdsopgaver. 13 procent af dem siger, at smerter dagligt påvirker arbejdet meget. 40 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at deltage i sociale aktiviteter. 57 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at være fysisk aktive i fritiden. 9

12 Deres fysiske kapacitet Resultaterne fra undersøgelsen viser, at en stor andel af produktionsmedarbejderne i industrien har en forholdsvis lav fysisk kapacitet. 69 procent af dem har et kondital under det anbefalede i forhold til deres køn og alder. 35 procent af dem har en lav håndgrebsstyrke. 44 procent af dem har en lav udholdenhed i ryggen. De fysiske krav i deres arbejde Resultaterne fra undersøgelsen viser, at arbejdet stiller forholdsvis høje fysiske krav til en stor andel af produktionsmedarbejderne i industrien. 69 procent af dem er på benene i mere end 75 procent af deres totale arbejdstid, og de går i gennemsnit næsten skridt i arbejdstiden hver dag. De arbejder i gennemsnit 14 minutter om dagen med kraftig foroverbøjet ryg (mere end 60 ). De arbejder i gennemsnit 6 minutter om dagen med armene løftet over skulderhøjde og næsten 30 minutter med armene løftet over procent af dem arbejder dagligt med en pulsbelastning, der er over det anbefalede niveau. 10

13 Arbejdsevne blandt medarbejdere inden for transport Mange transportmedarbejdere har et dårligt helbred, store smerter, der påvirker deres arbejde og livskvalitet, en dårlig fysisk kapacitet, og så har en del af dem høje fysiske krav på deres arbejde. Det viser det samlede billede af resultaterne fra Dphactoundersøgelsen. Dette stemmer godt overens med, at en stor del af transportmedarbejderne har en forringet arbejdsevne og større risiko for sygefravær og for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Resultaterne fra denne undersøgelse peger på, at der er et stort behov for indsatser, der kan forbedre transportmedarbejdernes arbejdsevne. Resultaterne i tal Her er en kort sammenfatning af resultaterne for de deltagere i Dphacto-undersøgelsen, der er ansat som transportmedarbejdere. 62 transportmedarbejdere deltog i undersøgelsen 60 af dem var mænd. Den gennemsnitlige transportmedarbejder er 44 år, har 11 års anciennitet og arbejder 38 timer om ugen. Deres helbred Resultaterne fra undersøgelsen viser, at mange transportmedarbejdere har et dårligt helbred. 23 procent af dem siger selv, at deres arbejdsevne er forringet. 26 procent af dem siger selv, at de har et dårligt helbred. 24 procent af dem har en BMI på over af dem har forhøjet blodtryk. 25 procent af dem tager receptpligtig medicin. De har i gennemsnit et højt smerteniveau - både i nakke/skuldre og i lænderyggen. 13 procent af dem oplyser, at de har taget smertestillende medicin i dage i løbet af de seneste 3 måneder. 46 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at udføre fysisk krævende arbejdsopgaver. 3 procent af dem siger, at smerter dagligt påvirker arbejdet meget. 26 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at deltage i sociale aktiviteter. 49 procent af dem siger, at smerter hæmmer dem i at være fysisk aktive i fritiden. 11

14 Deres fysiske kapacitet Resultaterne fra undersøgelsen viser, at en stor andel af transportmedarbejderne har en forholdsvis lav fysisk kapacitet. 67 procent af dem har et kondital under det anbefalede i forhold til deres køn og alder. 33 procent af dem har en lav håndgrebsstyrke. 53 procent af dem har en lav udholdenhed i ryggen. De fysiske krav i deres arbejde Resultaterne fra undersøgelsen viser, at arbejdet stiller høje fysiske krav til nogle af transportmedarbejderne. 21 procent af dem sidder eller ligger ned i mere end 75 procent af arbejdstiden. De arbejder i gennemsnit 6 minutter om dagen med armene løftet over skulderhøjde. 47 procent af dem arbejder dagligt med en pulsbelastning, der er over det anbefalede niveau. 12

15 Karakteristika for medarbejdere med selvrapporteret høj og lav arbejdsevne Rengøringsassistenter, transportmedarbejdere og medarbejdere i industrien med lav arbejdsevne har stort set de samme fysiske arbejdskrav som kolleger med en høj arbejdsevne. Det viser resultaterne om deltagernes arbejdsevne fra Dphactoundersøgelsen. Det tyder derfor på, at arbejdspladserne kun i begrænset omfang organiserer arbejdet, så de fysiske krav i arbejdet er tilpasset den enkelte medarbejders arbejdsevne. En bedre overensstemmelse mellem de fysiske arbejdskrav og medarbejderens arbejdsevne kan medvirke til at forebygge, at medarbejderens arbejdsevne forringes yderligere, og at medarbejderen må forlade arbejdsmarkedet før tid. 144 af deltagerne i Dphacto-undersøgelsen har vurderet, at de har en lav arbejdsevne 8 eller derunder på en skala fra 0 til 10 (i gennemsnit 6,1). 530 vurderer, at de har en høj arbejdsevne over 8 på skalaen (i gennemsnit 8,9). Der er en ret ligeligt fordeling mellem medarbejderne med lav og høj arbejdsevne i forhold til køn, alder og anciennitet. De mest fremtrædende forskelle mellem medarbejdere med lav og høj arbejdsevne er, at: 58 procent af medarbejderne med en lav arbejdsevne angiver, at de har et dårligt selvvurderet helbred, mens 26 procent af dem med en høj arbejdsevne angiver det samme. det gennemsnitlige smerteniveau er højere både i nakke/skulder og i lænderyggen blandt medarbejderne med lav arbejdsevne end blandt dem, der har en høj arbejdsevne. 19 procent af medarbejderne med lav arbejdsevne angiver at have indtaget smertestillende medicin i dage inden for de seneste 3 måneder, mens det gælder for 10 procent af medarbejderne med høj arbejdsevne. 77 procent af medarbejderne med lav arbejdsevne angiver, at smerter hæmmer dem i at udføre fysisk krævende arbejdsopgaver, mens det gælder for 57 procent af dem med høj arbejdsevne. 58 procent af medarbejderne med lav arbejdsevne angiver, at smerter hæmmer dem i at deltage i sociale aktiviteter, mens det gælder for 36 procent af dem med høj arbejdsevne. 74 procent af medarbejderne med lav arbejdsevne angiver, at smerter hæmmer dem i at være fysisk aktive i fritiden, mens det gælder for 53 procent af dem med høj arbejdsevne. 13

16 26 procent af medarbejderne med lav arbejdsevne angiver, at smerte dagligt påvirker arbejdet meget, mens det gælder for 10 procent af dem med høj arbejdsevne. Disse resultater fra Dphacto-undersøgelsen stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, der viser, at medarbejdere med en lav arbejdsevne i højere grad har et dårligt helbred sammenlignet med medarbejdere med høj arbejdsevne, hvilket øger deres risiko for sygefravær og for at måtte gå på pension før tid. Deres fysiske kapacitet Den fysiske kapacitet var nogenlunde ens for medarbejdere med lav og høj arbejdsevne De fysiske krav i deres arbejde De fysiske krav i arbejde var også nogenlunde ens for medarbejdere med lav og høj arbejdsevne. 14

17 Karakteristika for medarbejdere i forskellige aldersgrupper Mange rengøringsassistenter, medarbejdere i industrien og transportmedarbejdere, som er over 50 år, har udfordringer med helbredet, begrænset fysisk kapacitet og høje fysiske krav i deres arbejde. Det viser resultaterne fra Dphacto-undersøgelsen. Resultaterne understreger behovet for at udvikle og gennemføre indsatser, der kan forbedre disse medarbejderes balance mellem fysiske arbejdskrav og helbred/fysisk kapacitet for at styrke deres mulighed for at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Resultaterne i tal Her er en kort sammenfatning af resultaterne for de rengøringsassistenter, transportmedarbejdere og medarbejdere i industrien, der deltog i undersøgelsen, opdelt i tre aldersgrupper: under 40 år år og over 50 år. 36 procent af deltagerne i den yngste aldersgruppe var kvinder, mens det var 49 procent og 50 procent for de to ældste aldersgrupper. Deres helbred Generelt er deltagernes helbred rimeligt ens på tværs af aldersgrupperne. En mulig forklaring på dette kan være den såkaldte healthy-worker-effekt. Den antager, at sandsynligheden er større for, at medarbejdere med dårligt helbred forlader arbejdsmarkedet efterhånden som, de bliver ældre, end den er for dem med godt helbred. Det er dermed den raske, sunde og stærke andel af medarbejderne, der fortsat arbejder i den ældste aldersgruppe. Healthy-worker-effekten vil dermed mindske eventuelle forskelle i deltagernes helbred i de tre aldersgrupper, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor helbredet er rimelig ens på tværs af aldersgrupperne. Deres fysiske kapacitet En lav fysisk kapacitet øger risikoen for smerter i musklerne, sygefravær og for at forlade arbejdsmarkedet før tid. Det gælder især for medarbejdere med høje fysiske krav i arbejdet. Deltagernes kondital er generelt lavere for den ældste aldersgruppe end for den yngste for eksempel har den ældste gruppe i gennemsnit et kondital på 29, mens det tilsvarende tal er 34 for den yngste aldersgruppe. Næsten halvdelen af deltagerne i alle tre aldersgrupper har lav udholdenhed i ryggen. 44 procent af deltagerne fra den ældste aldersgruppe har en lav håndgrebsstyrke, mens den henholdsvis er 27 procent blandt deltagere under 40 år og 39 procent blandt deltagere på år. 15

18 De fysiske krav i deres arbejde 72 procent af deltagerne på over 50 år er på benene mere end 75 procent af arbejdstiden, mens det gjaldt 66 procent af de øvrige deltagere. Blandt rengøringsassistenterne er hele 91 procent af medarbejderne over 50 år på benene i mere end 75 procent af arbejdstiden. Det kan have stor betydning for medarbejdere over 50 år at være på benene så stor en del af arbejdstiden. Det kan påvirke deres helbred, sygefravær og mulighed for at fastholde deres arbejde. Der er sandsynligvis behov for indsatser, der kan begrænse den tid, medarbejdere over 50 år i rengørings- og industribranchen arbejder på benene i løbet af en arbejdsdag. I alle aldersgrupper arbejder mellem procent af deltagerne dagligt med en pulsbelastning, der er over det anbefalede niveau. Det kan ligeledes være en betydelig barriere for, at de kan forblive på arbejdsmarkedet, indtil de kan gå på pension. Blandt transportmedarbejderne sidder 38 procent af medarbejderne over 50 år ned mere end 75 procent af arbejdstiden, mens det gælder for 26 procent af medarbejderne på år og 6 procent af medarbejderne under 40 år. Blandt deltagere under 40 år arbejder 22 procent med armene over skulderhøjde, og 26 procent arbejder med ryggen foroverbøjet mere end 60. Det er lidt lavere i de ældre aldersgrupper. 16

19 INDHOLD Forord... 3 Sammenfatning... 5 Hoved resultater... 7 Arbejdsevne blandt medarbejdere inden for rengøring... 7 Arbejdsevne blandt medarbejdere i industrien... 9 Arbejdsevne blandt medarbejdere inden for transport Karakteristika for medarbejdere med selvrapporteret høj og lav arbejdsevne Karakteristika for medarbejdere i forskellige aldersgrupper Oversigt: Tabeller og figurer Projektets baggrund og formål Metode Måling af fysisk kapacitet og helbred Objektive tekniske målinger af fysiske arbejdskrav Opfølgning på muskelsmerte, sygefravær grundet smerter og arbejdsevne Eksklusion fra målinger Statistiske opgørelser Resultater Udvikling, validering og afprøvning af tekniske målemetoder til fysiske arbejdskrav Fysiske arbejdsevnekomponenter blandt de tre brancher Fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere med høj og lav arbejdsevne Fysiske arbejdsevnekomponenter på tværs af aldersgrupper Tilbagemelding til deltagende virksomheder Tilbagemelding til deltagende medarbejdere Diskussion Helbred, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav på tværs af brancherne Karakteristika af medarbejdere med høj og lav arbejdsevne Karakteristika af medarbejdere i tre aldersgrupper Objektive tekniske metoder til måling af bevægelse Perspektivering Konklusion Referencer Appendix Appendix 1. Tilbagemelding til deltagende medarbejdere efter baselinemålingerne Appendix 2. Tilbagemelding til deltagende medarbejdere ved 1-årsopfølgningen. 81 Appendix 3. Samtykkeerklæring til deltagende medarbejdere Appendix 4. Åstrands nomogram og gruppering af kondital Appendix 5. Baseline spørgeskema

20 18

21 Oversigt: Tabeller og figurer Tabeller Tabel 1: Deskriptiv information om demografi, livsstil, arbejdsforhold, helbredstilsstand, muskelsmerte og konsekvenser heraf samt fysisk kapacitet for ansatte i rengøring, industri og transportbrancherne. Tabel 2: Objektivt målt information om fysisk aktivitet og kropsposition i arbejde og fritid for ansatte i rengøring, industri og transportbrancherne. Tabel 3: Deskriptiv information om demografi, livsstil, arbejdsforhold, helbred, muskelsmerte og konsekvenser heraf samt fysisk kapacitet for ansatte fordelt på lav og høj arbejdsevne. Tabel 4: Objektivt målt information om fysisk aktivitet og kropsposition i arbejde og fritid fordelt på ansatte med lav og høj arbejdsevne. Tabel 5: Objektivt målt information om fysisk aktivitet og kropsposition i arbejde og fritid hos ansatte med lav og høj arbejdsevne fordelt på branche. Tabel 6: Deskriptiv information om demografi, livsstil, arbejdsforhold, helbred, muskelsmerte og konsekvenser heraf samt fysisk kapacitet fordelt på alder. Tabel 7: Objektivt målt information om fysisk aktivitet og kropsposition i arbejde og fritid fordelt på alder. Tabel 8: Objektivt målt information om fysisk aktivitet og kropsposition i arbejde og fritid fordelt på alder og branche. Figurer Figur 1: Tidslinje over dataindsamling i projektet. Figur 2: Flow af deltagere, der viser, hvor mange der blev inviteret til at deltage og hvor mange, der endte med at indgå i den endelige afrapportering. 19

22 20

23 PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL Projektet er en del af det større satspuljefinansierede forskningsprogram Nye Veje. Programmet har som overordnet formål at udvikle metoder til at bevare og forbedre arbejdsevnen for nedslidningstruede brancher, der med tilbagetrækningsreformen er blevet mere udsatte for førtidig tilbagetrækning. Især ufaglærte og lavt uddannede med fysisk krævende arbejde har en forhøjet risiko for reduceret arbejdsevne (Tuomi, Vanhala et al. 2004) og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Hannerz, Tuchsen et al. 2004). Forebyggelse af reduktion i arbejdsevne er blevet yderligere aktualiseret grundet tilbagetrækningsreformen i Danmark fra 2011, som medfører en gradvis forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen frem til Reformen sigter mod at holde folk længere tid på arbejdsmarkedet, hvilket kan ses som et svar på demografiske ændringer og global konkurrence, som presser velfærdsstaten. Dette projekt omhandler udvikling og brug af teknologiske objektive målinger til indsamling af præcis og pålidelig information om de underliggende fysiske komponenter af arbejdsevne blandt medarbejdere i brancherne: rengøring, industri og transport. En sådan information kan have stor betydning for at afdække behovet for og fremtidige udvikling af effektive forebyggende tiltag til sikring af opretholdelse af arbejdsevnen og fastholdelse af medarbejdere i erhverv, der er truede af fysisk nedslidning. Arbejdsevne er oprindeligt et begreb udviklet i Finland, der reflekterer relationen mellem medarbejderens arbejdskrav og kapacitet (Tuomi et al., 1991). Hvis arbejdskravet er højere end medarbejderens kapacitet over længere tid, kan det udtrykkes, som at medarbejderen har en reduceret arbejdsevne (Tuomi et al., 1991). En reduceret arbejdsevne har vist at øge risiko for udbrændthed, træthed, muskelsmerte, kronisk sygdom, længere perioder med sygefravær, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og førtidig død (Alavinia et al., 2009; Sell et al., 2009; von Bonsdorff et al., 2011; Kivimaki et al., 2011; von Bonsdorff et al., 2012). Risikofaktorer for en reduceret arbejdsevne er blandt andet fysisk krævende arbejde, ringe mulighed for pauser under arbejde, dårlig ledelse, lavt selvvurderet helbred og lav indflydelse på arbejdet (Tuomi et al., 2001; Ilmarinen et al., 1991; Alavinia et al., 2007). Disse risikofaktorer forekommer hyppigst i erhverv karakteristeret af manuelt arbejde og kort uddannelse (van den Berg et al., 2009). Arbejdsevne måles typisk med arbejdsevneindekset, som er et omfattende spørgeskemaredskab, der anvendes inden for både arbejdsmedicinsk praksis og forskning (Tuomi et al., 1998). Arbejdsevneindekset beregnes af en række spørgsmål inden for 7 dimensioner, der primært afdækker arbejdskrav samt medarbejderens ressourcer og helbredsforhold (Ilmarinen, 2009). Dette arbejdsevneindeks er dog krævende at besvare både i henhold til læseevne, forståelse og tidsforbrug. Derudover er det baseret på selvrapporteret information, der kan være farvet af den adspurgtes forståelse af

24 spørgsmålene og svarkategorier, hukommelse, holdninger og personlige karakteristika. Derfor er pålidelighed og præcision begrænset (Kwak et al., 2011; Prince et al., 2008; Sabia et al., 2014). Eksempelvis er det vist, at personer med smerte overvurderer deres fysiske arbejdskrav (Mikkelsen et al., 2007). Dette kan medføre en betydelig systematisk skævvridning i vurderingen af disse personers arbejdsevne. Derudover er det sandsynligt, at personer med en lav fysisk kapacitet føler, at de fysiske arbejdskrav er mere anstrængende end personer med en høj fysisk kapacitet. Dette kan medføre en systematisk skævvridning af rapporterede fysiske arbejdskrav afhængig af den adspurgtes fysiske kapacitet. Dette medfører usikkerhed om vores eksisterende viden om de fysiske komponenter af arbejdsevne og kan dermed forringe forebyggende indsatser for reduceret arbejdsevne. For at få pålidelig information angående de fysiske komponenter af arbejdsevne blandt medarbejdere i erhverv, der er truede af fysisk nedslidning, er det derfor nødvendigt med objektive tekniske målinger. Der har i længere tid eksisteret valide objektive metoder til måling af fysisk kapacitet såsom muskelstyrke og kondition (Westhoff, 1994; Hyytiäinen et al., 1991; Biering-Sørensen, 1982; Åstrand & RYHMING, 1954; Bäckman et al., 1995) samt måling af helbred såsom blodtryk og kropskomposition (Han et al., 2006; Bang et al., 2009). Pålidelige målinger af fysiske arbejdskrav har tidligere primært været begrænset til laboratoriestudier eller kortvarige arbejdspladsobservationer (Jørgensen et al., 2013; Takala et al., 2010). Dette har begrænset gyldigheden (eksterne validitet) af vores viden om de fysiske arbejdskrav under almindelige arbejdsforhold. Derfor var der et behov for at udvikle og afprøve nye objektive teknologiske metoder til målinger over flere døgn af fysiske arbejdskrav (Kwak et al., 2011). Derfor udviklede og validerede vi en metode, hvor der anvendes pålidelige små, vandtætte bevægelsesmålere uden ledninger til registrering af varighed og frekvens af en række fysisk aktiviteter (eks. gå, løbe og armbevægelser) og kropspositioner (eks. sidde, stå og foroverbøjning af ryg). (Skotte et al., 2014; Stemland et al., 2015; Ingebrigtsen et al., 2013; Korshøj et al., 2014; Schneller et al., 2015). Disse informationer kan kombineres med målinger af puls, hvilket kan bruges til at angive, hvilken intensitet den enkelte fysiske aktivitet er udført ved. Information om intensitet af fysisk aktivitet kan beregnes via pulsbelastningen (det procentuelle pulsniveau mellem hvilepuls og maximale puls) (Karvonen et al., 1957). En høj pulsbelastning angiver, at den ansatte laver et fysisk arbejde på et relativt højt niveau af sin fysiske arbejdskapacitet, og dermed indikerer en nedsat fysisk arbejdsevne, hvis det forekommer over længere tid (Gupta et al., 2014). Udviklingen, valideringen og afprøvningen af disse nye objektive teknologiske metoder til måling af fysiske arbejdskrav blev gennemført i starten af projektet. Overordnet set, viste resultaterne af vore undersøgelser, at de nye udviklede metoder er præcise, pålidelige og velegnede til anvendelse på et bredt udsnit af erhvervsgrupper med forskellige arbejdskrav (Skotte et al., 2014; Stemland et al., 2015; Ingebrigtsen et al., 2013; Korshøj et al., 2014; Schneller et al., 2015). De overordnede resultater fra metoderne bliver beskrevet i resultatdelen af rapporten. De metodiske detaljer og specifikke resultater fra de gennemførte valideringsstudier af disse objektive teknologiske metoder for måling af fysiske arbejdskrav kan findes i de publicerede videnskabelige artikler 22

25 (Skotte et al., 2014; Stemland et al., 2015; Ingebrigtsen et al., 2013; Korshøj et al., 2014; Schneller et al., 2015). Grundet tidligere mangel på objektive metoder til måling af fysiske arbejdskrav i felt har vi ikke kendskab til tidligere studier, der har afdækket fysiske arbejdskrav over flere døgn, fysisk kapacitet og helbred med objektive målinger fra mange medarbejdere inden for lignende erhverv. Denne manglende pålidelige information om de fysiske komponenter af arbejdsevne blandt erhvervsaktive i Danmark med størst risiko for langtidssygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan have stor betydning for forebyggelse af reduktion i arbejdsevne og fremme af fastholdelse på arbejdsmarkedet. Denne rapport kan derfor danne grundlag for forebyggende indsatser blandt erhvervsgrupper med overhyppighed af sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Målgruppen for projektet er arbejdstagere, som primært er ansat i erhverv, karakteriseret af kort uddannelse og manuelt arbejde med høj risiko for reduceret arbejdsevne, langtidssygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Brancherne: rengøring (både offentlige og private virksomheder, eks. dagrengøring på hospitaler, skoler, kommuner og i lufthavne), industri (virksomheder med produktion inden for metal, plastik, fødevarer og vaskeri) og transport (transport af post og skrald) blev udvalgt på baggrund af, at de er karakteriseret som nedslidningstruede og med kort uddannelse, høje fysiske arbejdskrav, en høj forekomst af lav fysisk kapacitet og dårligt helbred samt overhyppighed af langtidssygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Arbejdstilsynet, 2013). En repræsentativ undersøgelse af danske arbejdstageres arbejdsforhold og helbred (2015) gennemført i 2014 blandt beskæftigede i Danmark understøtter de tre udvalgte brancher som særligt nedslidningstruede. I alle tre brancher rapporterer medarbejderne at have en lavere arbejdsevne, generelt højere fysiske arbejdskrav samt ringere selvvurderet helbred end gennemsnittet blandt danske arbejdstagere. Det overordnede formål med projektet var derfor at indsamle pålideligt objektiv målt information om væsentlige fysiske arbejdsevnekomponenter (fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred) blandt medarbejdere i brancherne: rengøring, industri og transport. Et yderligere mål med projektet var at give information til deltagende medarbejdere og arbejdspladser om resultaterne af deres målinger. For at opnå disse formål gennemførte vi følgende aktiviteter i projektet: 1. Udviklede, validerede og afprøvede objektive tekniske metoder til feltmålinger af fysiske arbejdskrav. 2. Objektive målinger af fysiske arbejdskrav over flere dage samt fysisk kapacitet, helbred, selvrapporteret arbejdsevne og muskelsmerte blandt medarbejdere i produktionen fra 15 virksomheder fra brancherne: rengøring, industri og transport. 23

26 1. Gav information til deltagende medarbejdere og arbejdspladser om fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet, helbred og muskelsmerte, som de så kunne bruge til forebyggelse af reduceret arbejdsevne. 24

27 METODE Data i projektet er indsamlet på 901 medarbejdere i produktionen fra 15 deltagene virksomheder fra brancherne: rengøring, industri og transport. Medarbejdere i administrative og/eller ledende stillinger blev kun tilbudt deltagelse, når det var et krav fra virksomhederne, og indgår derfor ikke i denne rapport. Virksomhederne blev overvejende rekrutteret i samarbejde med fagforeningen 3F og bør anses som et udsnit, der ikke nødvendigvis er repræsentativt for virksomheder i brancherne: rengøring, industri og transport. Forud for målingerne blev møder afholdt med virksomhedens ledelse samt tillids-, arbejdsmiljø-, fagforenings- og medarbejderrepræsentanter. Derudover blev der afholdt mindst et informationsmøde for medarbejdere på hver virksomhed typisk med tilstedeværelse af lokale 3F-formænd. Skriftlig information om projektet blev her uddelt til alle medarbejdere på virksomhederne sammen med et kort screeningsspørgeskema til udfyldelse til eller umiddelbart efter mødet. Efterfølgende kunne medarbejderne give tilsagn om hvorvidt, de ønskede at deltage i projektet eller ej. For at sikre højst mulig deltagelse og lokalt ejerskab blev planlægning af dataindsamlingen på den enkelte virksomhed udført i tæt samarbejde med både 3F og virksomheden selv. Dataindsamlingen blev udført på arbejdspladserne i arbejdstiden og forløb henover perioden fra april 2012 til maj 2014 med løbende opstart og afslutning i de enkelte virksomheder. Alle målinger blev udført af uddannet forsknings- og sundhedspersonale. Målingerne blev indledt med mundtlig information om projektet samt underskrift af samtykkeerklæring for deltagelse i projektet af den enkelte medarbejder. I baselinemålingerne indgik et spørgeskema, test af fysisk kapacitet og helbred samt objektive tekniske målinger af fysiske arbejdskrav. Efterfølgende blev medarbejderne fulgt med månedlige spørgsmål angående muskelsmerter, sygefravær og arbejdsevne løbende i et år. 25

28 Figur 1: Tidslinje over dataindsamling i projektet. Måling af fysisk kapacitet og helbred Spørgeskema Medarbejderne udfyldte et computerbaseret spørgeskema ved baseline. Spørgeskemaet omhandlede demografiske spørgsmål som alder, køn, familiære forhold som hjemmeboende børn og ægtefælle/samlever, fødeland og ansættelsesstatus. Sundhedsvaner og livsstil blev rapporteret med spørgsmål om rygning, alkoholforbrug, medicinindtag, sovemønstre og selvvurderet helbred (Ware & Sherbourne, 1992; Bjorner et al., 1998), muskelsmerte (Kuorinka et al., 1987), sygefravær relateret til muskelsmerte (Jørgensen et al., 2013), indtag af receptpligtig medicin, tab af produktivitet og dets indflydelse på daglige aktiviteter i arbejde og fritid (Jørgensen et al., 2013), udvalgte elementer angående arbejdsevne fra the Work Ability Index (Ahlstrom et al., 2010; Tuomi et al., 1998), løftebyrder samt fysisk anstrengelse under arbejde (Borg, 1990). Psykosociale forhold i arbejdet blev evalueret med spørgsmål om indflydelse i arbejde (Pejtersen et al., 2010) og social støtte fra leder og kolleger (Pejtersen et al., 2010). Måling af helbred Alle medarbejdere blev inviteret til at deltage i en række målinger af helbred. Blodtryk blev målt med Omron M6 Comfort tre på hinanden følgende gange efter minimum 5 minutters siddende hvile. Målt blodtryk over 140/90 mmhg blev evalueret som værende i forhøjet sundhedsrisiko (Bang et al., 2009). Højde blev målt opretstående uden sko (Seca model ), og vægt og fedtprocent blev målt uden sko og strømper på en bioimpedansvægt (Tanita BC418). BMI blev beregnet baseret på højde og vægt (kg/m 2 ). BMI over 30 blev evalueret som værende i forhøjet sundhedsrisiko (WHO expert committee, 1995; 1995). BMI over 30 har vist sig at øge risikoen for muskelsmerte, sygefravær, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, førtidig død, diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og gigt (Flegal et al., 2013). Livvidde blev målt horisontalt midt mellem øverste hoftekant og nederste ribben med målebånd (Model Seca). Gennemsnittet af to målinger blev noteret. Referenceværdierne for høj livvidde og forhøjet sundhedsrisiko var 102 cm for mænd og 88 cm for kvinder (Woods & Buckle, 2006). 26

29 Målinger af fysisk kapacitet Fysisk kapacitet blev målt ved test af kondition, statisk rygudholdenhed, rygsmidighed og håndgrebsstyrke. Alle tests af fysisk kapacitet er udvalgt på baggrund af kriterier som høj validitet, betydning for den relative belastning på kroppen ved udførelse af fysisk krævende arbejdsopgaver, og at de var mulige at udføre på arbejdspladsen med minimale præstationskrav af medarbejderen. Kondition blev målt ved en submaximal konditionstest udført på ergometercykel 874 E (Monark AB, Varberg, Sverige). Testen blev udført med en startbelastning baseret på alder og vurderet konditionsniveau typisk mellem 60 og 90 W med en omdrejningsfrekvens på 60 omdrejninger/minut. Puls blev målt med Oximeter (Nellcor OxiMax N- 65, US) på medarbejderens fingerspids gennem testen. Hvis pulsen var under 110 slag/minut efter første minut af testen, øgedes modstanden med det formål at opnå en puls på 60 % af estimeret maxpuls og minimum 120 slag/min. Testen køres indtil, medarbejderen opnår et pulsplateau, defineret som mindre end 5 slag/minuts forskel mellem 5. og 6. minut. Hvis ikke et stabilt pulsplateau er opnået, køres testen videre til, dette er opnået, dog i maximalt 10 minutter. Cyklens modstand og pulsen ved pulsplateauet anvendes til estimering af kondition med Åstrand-Rhyming nomogram (Åstrand & RYHMING, 1954) med korrektion for alder og køn (se appendix). Resultatet er rapporteret som kondital (ml O 2 /min/kg). Grupper med høj sundhedsrisiko blev evalueret baseret på konditallet i henhold til alder og køn (Åstrand, 1960) (se appendix). En standardiseret isometrisk rygudholdenhedstest (Biering-Sorensen, 1984) blev anvendt som kapacitetsmål for rygudholdenhed. På en skrå plint på gulvet lå medarbejderen i udgangsstilling udstrakt med ansigtet mod underlaget. Plinten var placeret under hoften, således at overkroppen fra hoften og op var fri af underlaget, og armene krydset foran brystet. Medarbejderen blev instrueret i ved testens start at løfte overkroppen fri af gulvet til horisontalt niveau, det vil sige cirka 15 cm over underlaget. Denne position skulle holdes længst muligt dog maksimalt i 6 minutter (Ito et al., 1996). Håndgrebsstyrke blev målt med digitalt hånddynamometer (NC70144, North Coast) ved håndgrebsfleksion i siddende position (Essendrop et al., 2001). Medarbejderen blev instrueret i at holde løst om måleinstrumentet for derefter gradvist at øge trykket i håndgrebet over 5 sekunder for derefter at holde det maksimale tryk over 2 sekunder og derefter slippe trykket igen. Testen blev udført tre gange på den dominerende hånd. Medarbejderen blev stærkt verbalt opmuntret til at yde maksimal kraft under hvert forsøg. Grupper med høj sundhedsrisiko blev evalueret baseret på håndgrebsstyrke i henhold til alder og køn (Bäckman et al., 1995). 27

30 Billede 1-4. Viser de fire fysiske kapacitet tests: Statisk rygudholdenhed, rygsmidighed, aerob kapacitet og håndgrebsstyrke. Objektive tekniske målinger af fysiske arbejdskrav Fysiske arbejdskrav blev målt ved en kombination af accelerometri med ActiGraph GT3X+ (ActiGraph, Florida, U.S.A) og pulsmåling med Actiheart (CamnTech, Cambridge, United Kingdom). Alle medarbejdere blev inviteret til at bære 4 accelerometrer placeret på den øvre del af ryggen, dominerende overarm, højre hofte og lår. Accelerometrene er små (19 g, 4,6 x 3,3 x 1,5 cm), vandtætte og ledningsfrie. Puls blev målt med pulsmåler placeret på brystet med elektroder, som ligeledes er vandtætte. Alt måleudstyr blev påklistret direkte på huden for at sikre korrekt placering under hele målingen samt for at skabe mindst mulig gene for medarbejderen. 28

31 Billede 5-6. Viser påsatte Actiheart og Actigrapher til måling af fysiske arbejdskrav. Medarbejderne blev bedt om at bære udstyret 24 timer i døgnet i 4 til 6 døgn. Måledagene dækkede over minimum to arbejdsdage og om muligt også to fridage. Medarbejderne blev instrueret i at føre dagbog gennem måleperioden med registrering af tidspunkter for arbejdstid, fritid og sovetider. Ligeledes blev medarbejderne instrueret i at fjerne udstyret ved øget hudirritation og modtog ekstra plaster til at genmontere udstyret, hvis dette skulle falde af under målingen. Måleudstyret blev efter endt måling indsamlet på arbejdspladsen. Data fra de objektive målinger blev indledningsvist downloadet i rå format i det kommercielle software (ActiLife og CamnTech) og er efterfølgende behandlet i et specielt udviklet software, designet til estimering af fysisk aktivitet og kropsposition i dette projekt (Skotte et al., 2014). Med disse objektive tekniske målinger er det muligt at kortlægge medarbejdernes fysisk arbejdskrav ved måling af fysiske aktivitetstyper som at gå, gå på trapper, løbe og cykle samt kropspositioner som at ligge, sidde og stå. Metoden har en meget høj validitet både under semistandardiserede forhold (Skotte et al., 2014; Ingebrigtsen et al., 2013; Korshøj et al., 2014) samt under ikke-standardiserede forhold (Stemland et al., 2015). Målingerne inddeltes efter medarbejdernes dagbogsregistreringer i henholdsvis arbejdstid, fritid (henholdsvis på arbejdsdag og på fridage) og søvn. Tid med foroverbøjning af ryggen under arbejde blev defineret ud fra det totale antal minutter i foroverbøjet position over 60. Tid med løftede arme under arbejde vil blive defineret ud fra det totale antal minutter over 60 og 90 (arm over skulderhøjde). For at blive inkluderet i de endelige opgørelser i denne rapport var kriteriet, at målingen skulle have en varighed på minimum 4 timer og 75 % af en estimeret normal arbejdsdag. 29

32 Opfølgning på muskelsmerte, sygefravær grundet smerter og arbejdsevne Med henblik på at give en præcis og kvalificeret tilbagemelding til medarbejderne et år efter baselinemålingerne blev alle medarbejdere inviteret til at deltage i opfølgning på selvvurderet muskelsmerte i lænderyg og nakke/skulder samt sygedage grundet muskelsmerte, baseret på tre spørgsmål hver fjerde uge henover 1 år (Johansen & Wedderkopp, 2010). Spørgsmålene lyder: På en skala fra 0-10, hvad har din værste nakke/skuldersmerte været inden for den sidste måned? (0=ingen smerte, 10=værst mulig smerte) (Kuorinka et al., 1987). På en skala fra 0-10, hvad har din værste lænderygsmerte været inden for den sidste måned? (0=ingen smerte, 10=værst mulig smerte) (Kuorinka et al., 1987). Indenfor den sidste måned, hvor mange dage har du været væk fra arbejde grundet smerter i muskler eller led? Svar fra 0-31 (Jørgensen et al., 2013). Derudover modtog medarbejderne yderligere tre spørgsmål hvert kvartal angående arbejdsevne og konsekvenser af eventuelle smerter med følgende ordlyd: På en skala fra 0-10, hvor mange point vil du give din nuværende arbejdsevne? ( 0=Ude af stand til at arbejde, 10=Bedste arbejdsevne ) (Ahlstrom et al., 2010; Tuomi et al., 1998). Indenfor de sidste 3 måneder, har smerter i muskler eller led påvirket udførslen af dine mest krævende fysiske arbejdsopgaver? Svar på en skala fra (0=Ingen påvirkning, 10=Fuldstændig forhindret det) (Jørgensen et al., 2013). Indenfor de sidste 3 måneder, har smerter i muskler eller led påvirket udførslen af dine sociale aktiviteter? Svar på en skala fra (0=Ingen påvirkning, 10=Fuldstændig forhindret det) (Jørgensen et al., 2013). Alle spørgsmål blev udsendt til deltagerne på sms hver fjerde søndag via det kommercielle internetbaserede software SMS-Track ( Ved ubesvaret spørgsmål fik medarbejderen samme spørgsmål gensendt den følgende dag. Ved fortsat ubesvarede spørgsmål blev telefonisk kontakt forsøgt den følgende uge. Procedure for udsendelse og rykker blev udført i henhold til anbefalinger fra SMS-Track ( 30

33 Eksklusion fra målinger Medarbejdere blev ekskluderet fra måling af fysisk kapacitet og helbred, hvis de var gravide eller havde feber på testdagen. Endvidere blev medarbejdere ekskluderet fra fysiske kapacitetstests (eksempelvis konditest eller rygudholdenhedstest), hvis de var diagnosticeret med angina pectoris, diskusprolaps eller havde fået målt forhøjet blodtryk på testdagen (systolisk blodtryk 160 mmhg og/eller diastolisk blodtryk 100 mmhg) eller dagligt indtog hjerte- eller lungemedicin. Derudover blev medarbejderne adspurgt om muskelsmerter i syv forskellige kropsdele, hvor eksempelvis store lænderygsmerter kunne medføre eksklusion fra rygsmidighedstesten og rygudholdenhedstesten. Medarbejdere blev derudover ekskluderet fra de objektive tekniske målinger af fysiske arbejdskrav, hvis de rapporterede plasterallergi. Statistiske opgørelser Der blev kun anvendt enkle deskriptive statistiske analyser. Alle tal er opgivet i gennemsnit (middel) med standardafvigelse, samt i andele (%) opdelt på brancherne rengøring, industri og transport. Vi har desuden oplyst andele af de brancher, der ligger over eller under en grænseværdi for variable, som har en praktisk, arbejdsmiljømæssig eller helbredsmæssig relevans. Medarbejderne blev kategoriseret som overvægtige ved BMI 30 kg/m 2. Selvvurderet helbred blev kategoriseret som dårlig ved følgende svar: Meget dårligt, Dårligt, nogenlunde og som god ved følgende svar: Godt og Virkelig godt. Selvrapporteret fysisk aktivitet i fritiden blev kategoriseret som lav, hvis medarbejderne rapporterede at gå, cykle eller lettere motion, hvor du ikke bliver forpustet eller sveder under 2 timer om ugen eller dyrker ikke denne aktivitet. Kondition blev defineret som lav baseret på Åstrand-Rhyming-nomogram (Åstrand & RYHMING, 1954) med korrektion for alder og køn. Rygudholdenhed blev defineret som lav, hvis medarbejderen gennemførte rygudholdenhedstesten på under 90 sekunder (Hamberg-van Reenen et al., 2006). Håndgrebsstyrke blev defineret som lav baseret på en standardiseret model justeret for alder og køn (Bäckman et al., 1995). Blodtryk målt over 140/90 mmhg (systolisk/diastolisk) blev defineret som forhøjet. Høj livvidde blev defineret som 102 cm for mænd og 88 cm for kvinder (Woods & Buckle, 2006). Pulsbelastningen under arbejde var defineret som høj ved (Wu & Wang, 2002): 1. ved gennemsnitlig pulsbelastning >45 % ved 4 arbejdstimer per arbejdsdag 2. ved gennemsnitlig pulsbelastning >33 % ved arbejde mellem 4-8 timer per arbejdsdag 3. ved gennemsnitlig pulsbelastning >30.5 % ved 8-10 timers arbejde per arbejdsdag 4. ved gennemsnitlig pulsbelastning >28 % ved >10 timers arbejde per arbejdsdag. Meget siddende/liggende tid under arbejde og i fritid blev defineret som > 75 % af tiden. Meget tid med løftede arme blev defineret som 10 minutter med armen over skulderhøjde (over 90 ) per arbejdsdag. Meget tid med foroverbøjning af ryggen over 60 blev 31

34 defineret som 20 minutter per arbejdsdag. Grundet manglende præcis dokumentation af dose-respons forholdet mellem disse eksponeringer og helbredsudfald (for eksempel muskelskeletbesvær og sygefravær) er disse tærskelværdier ikke ensbetydende med, at risikoen for helbredsudfald stiger markant ved at blive eksponeret for tid over disse tærskelværdier ved disse eksponeringer. For at give et nærmere indblik i helbred, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav blandt ansatte med forskellig arbejdsevne og alder har vi givet alle værdierne for grupperne opdelt på høj og lav arbejdsevne (lav<8 og høj 8 på en skala fra 0-10) samt for medarbejdere i forskellige aldersgrupper. Grundet den stærkt opdelte kønsinddeling i rengørings- (nærmest kun kvinder) og transportbranchen (nærmest kun mænd) har vi ikke lavet yderligere grupperinger baseret på køn. Vi har afholdt os fra yderligere statistiske analyser, idet de i høj grad ville afhænge af antallet af personer med målinger i hver gruppe. I stedet har vi præsenteret data i forhold til praktiske og arbejdsmiljømæssige forskelle. Dette er gjort for, at data skal være gennemskuelige og forståelige for læseren uden videnskabelig og statistisk uddannelse og til fri fortolkning. 32

35 RESULTATER Ud af de ansatte, som vi alt i alt inviterede til at være med til projektet, var der 1.087, som ønskede at deltage i projektet. Blandt dem, som ikke deltog i projektet, var der 630, som aktivt takkede nej til at tage del i projektet, og 390 ansatte, som vi ikke fik kontakt med på grund af sygefravær, ferie eller andre årsager til manglende besvarelse af screeningen. Blandt de 1.087, der ønskede at deltage i projektet, var der 178, som ikke ønskede at deltage i de objektive tekniske målinger af fysiske arbejdskrav. Dermed kom i alt 909 ansatte med i undersøgelsen, hvoraf 759 var ansatte fra produktionen, og 150 var ansatte fra administrationen. Vi har foretaget en sammenligning mellem deltagere og ikke-deltagere i projektet. Der var ikke store forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere. Deltagerne var lidt yngre, lidt lavere og lidt lettere og rapporterede en lidt højere arbejdsevne og en lavere grad af let fysiske aktivitet end ikke-deltagerne. Den mest markante forskel var, at der var en større andel af kvinder (53 %) i gruppen, der sagde ja til at deltage i undersøgelsen end i gruppen, der sagde nej til at deltage (39 %). Figur 2: Deltagerflow, der viser, hvor mange der blev inviteret til at deltage og hvor mange, der endte med at indgå i den endelige afrapportering. 33

36 Udvikling, validering og afprøvning af tekniske målemetoder til fysiske arbejdskrav De anvendte metoder til måling af fysiske arbejdskrav har nærmest ikke tidligere været afprøvet. Derfor gennemførtes i starten af projektet en række undersøgelser indeholdende udvikling, validering og afprøvning af objektive tekniske metoder til måling af en række fysiske aktiviteter, bevægelser og kropspositioner. Disse undersøgelser blev gennemført i laboratorium under delvist kontrollerede forhold i felt og under normale arbejdsforhold i felt. Ud over at disse undersøgelser validerede den udviklede metode, bidrog de ligeledes til afprøvning af procedurer for, hvordan accelerometrene fæstes til huden med mindst mulig gene for deltageren. Disse undersøgelser er afrapporteret i 5 videnskabelige artikler (Skotte et al., 2014; Stemland et al., 2015; Korshøj et al., 2014; Ingebrigtsen et al., 2013; Schneller et al., 2015). Opsummerende viste valideringen, at den udviklede metode har en høj (> 95 %) pålidelighed (målt som sensitivitet og specificitet) i at kunne bestemme følgende fysiske aktiviteter: gå, løbe, gå på trapper og cykle samt følgende kropspositioner: sidde og stå (Skotte et al., 2014). For at sikre at disse målinger også var valide, når de blev indsamlet i felt, gennemførtes et valideringsstudie af fysiske aktiviteter og kropspositioner i felt (Stemland et al., 2015). Her sås generelt en moderat til høj sensitivitet og specificitet (Stemland et al., 2015), hvilket angiver, at disse målinger er valide til bestemmelse af fysiske aktiviteter og kropspositioner såvel i laboratorium som i felt. Der blev ligeledes gennemført en validering og afprøvning af accelerometermålinger på øvre ryg og overarm i laboratorium med henblik på at måle foroverbøjning af ryg- og armbevægelser (Korshøj et al., 2014). Denne validering viste, at accelerometermålingerne giver pålidelig information om foroverbøjning af ryg og elevation af overarmen under en række arbejdsforhold og opgaver. Yderligere blev der gennemført en validering af antal skridt og gang- og løbehastighed målt via accelerometermålingerne (Ingebrigtsen et al., 2013). Denne semistandardiserede validering viste, at det udviklede beslutningstræ med høj nøjagtighed estimerede antal skridt og gang- og løbehastighed. I tillæg hertil validerede og afprøvede vi, om accelerometermålingerne gav pålidelige estimater af energiforbrug under semistandardiserede forhold (Schneller et al., 2015). 34

37 Fysiske arbejdsevnekomponenter blandt de tre brancher Tabel 1 og 2 viser profilen for de fysiske arbejdsevnekomponenter i de tre brancher: rengøring, industri og transport. Tabel 1 viser de informationer, vi har indsamlet med spørgeskema eller foretaget under helbreds- og kapacitetsmålingerne. Tabel 2 viser de informationer, vi har indsamlet ved hjælp af objektive tekniske målinger af fysiske arbejdskrav over flere døgn. Alle informationer kan findes i tabellerne, men i den nedenstående tekst har vi lagt vægt på de informationer, hvor brancherne særskilt adskiller sig fra hinanden eller fra øvrigt referencemateriale i forhold til demografi, livsstil, arbejdsrelaterede forhold, helbred, muskelsmerte, konsekvenser af smerter, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav. 35

38 Tabel 1. Deskriptiv information om demografi, livsstil, arbejdsforhold, helbredstilsstand og fysisk kapacitet for ansatte inden for rengøring, industri og transport. Produktionsarbejdere (N=677) Produktionsarbejdere (N=677) Rengøring (N=130) Industri (N=485) Transport (N=62) N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD Demogafi Alder (år) år (%) år (%) >50 år (%) Køn, kvinder (%) Børn (% hjemmeboende) Ægtefælle/partner (% ja) Livsstil Alkoholindtag (genstand/uge) 633 4,4 6, ,5 3, ,7 6,4 59 5,7 8,0 Indtag af receptpligtig medicin (% ja) Fysisk aktivitet i fritiden (% lav)**** Rygning Ikke-ryger (%) Ryger (%) Arbejde Anciennitet (år) Arbejdstimer (timer/uge) ,8 5, ,1 4, ,4 5, ,5 8,0 Faglært/ufaglært (% ufaglært) Indflydelse på arbejdet (0-100)* ,6 26, ,0 28, ,8 24, ,2 29,8 Samarbejde (0-100)* ,0 16, ,5 17, ,8 15, ,8 17,8 Produktivitet (0-10)** 674 8,3 1, ,5 1, ,2 1,3 61 8,8 1,8 Arbejdsevne (0-10)** 674 8,3 1, ,3 1, ,3 1,4 61 8,5 1,6 Arbejdsevne (% lav) Fysisk aktivitet på arbejdet Stillesiddende (%) Mest stående eller gående (%) Stå eller gå med løft/bære på noget (%) Anstrengende fysisk arbejde (%) Bære/løft under arbejde Op til 1/4 del af tiden (%) Halvdelen af tiden (%) /4 og næsten hele tiden (%) Skubbe/trække Op til 1/4 del af tiden (%) Halvdelen af tiden (%) /4 og næsten hele tiden (%) Helbredstilstand Selvvurderet helbred (% dårlig) BMI (kg/m2) ,5 4, ,0 5, ,4 4, ,9 5,2 BMI (% overvægtige (>30)) Livvidde (cm) ,3 13, ,4 13, ,3 12, ,2 13,7 Livvidde (% over anbefalet) Blodtryk, systolisk ,7 14, ,8 17, ,7 14, ,4 12,3 Blodtryk, diastolisk ,7 10, ,9 9, ,9 10, ,7 9,3 Forhøjet blodtryk (%) Smerte og konsekvenser Nakke/skulder smerte (0-10)*** 674 3,3 3, ,6 3, ,4 3,1 61 2,7 2,8 Lænderygsmerter (0-10)*** 674 3,4 3, ,6 3, ,4 3,0 61 3,2 3,2 Smerter hæmmet fysisk krævende arbejdsopgaver (%) Smerter har hæmmet sociale aktiviteter (%) Smerter har hæmmet fysisk aktivitet i fritiden (%) Smerte der dagligt påvirker arbejde meget (%) Dage med smertestillende medicin (sidste 3 mnd.) Op til 7 dage (%) dage (%) dage (%) Fysisk kapacitet Håndgrebsstyrke (kg) ,7 12, ,3 8, ,5 123, ,1 8,3 Håndgrebsstyrke (% lav)ⁱ Ryg udholdenhed (sek) ,7 54, ,3 53, ,9 55, ,3 51,7 Rygudholdenhed (% under anbefalet) Kondital (ml O2/min/kg) ,6 9, ,8 9, ,6 9, ,0 8,2 Kondital (% under anbefalet) For kvinder over 88 cm, for mænd over 102 cm Blodtryk på/over 140 eller 90 mmhg Ikke indsamlet blandt transport ⁱ Baseret på køn og alder Under 90 sekunder ⱶbaseret på køn og alder *Hvor 0 er lavest og 100 er højest **Hvor 0 er dårligst og 10 er bedst *** Hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst mulige smerte 36

39 Rengøringsgruppen består hovedsageligt af kvinder (88 % er kvinder), transportgruppen består primært af mænd (97 % er mænd), mens industri er mere ligeligt fordelt med 39 % kvinder og 61 % mænd. I transportgruppen er der 70 %, der bor sammen med en partner og har børn, mens det er 81 % i industrigruppen og 80 % i rengøringsgruppen. Alkoholindtaget er 5,7 genstande per uge transportgruppen, 4,7 genstande per uge i industri, og kun 2,5 genstande per uge i rengøringsgruppen. Næsten 80 % af de ansatte inden for rengøring er ufaglærte, mens det kun gør sig gældende for 56 % blandt de industriansatte. Hele 30 % af medarbejderne inden for transport oplever, at arbejdet er fysisk anstrengende, mens det var gældende for 22 % af medarbejderne inden for rengøring og 13 % inden for industri. Mere end 70 % rapporterer at have bære/løftearbejde i mere end ¾ af tiden blandt medarbejderne inden for transport, for rengøring er det cirka1/3, der oplever dette, og inden for industri cirka ¼. Blandt rengøringsassistenter er der 33 %, som er overvægtige med en BMI over 30, mens det er 26 % og 24 % i henholdsvis industri- og transportgrupperne. I transportgruppen er det 31 %, der har en livvidde over det anbefalede, mens det er 56 % og 41 % i henholdsvis rengøring og industri. I transportgruppen er der mere end 50 %, som har forhøjet blodtryk, mens niveauet er på cirka 40 % i de to andre jobgrupper. Det gennemsnitlige smerteniveau i nakke/skuldre og lænderyg ligger på godt 3 i alle tre grupper. Rengøringsgruppen ligger højst i smerte og rapporterer i markant højere grad, at de er hæmmede i udførelsen af de fysisk krævende arbejdsopgaver på grund af smerter. En høj andel af rengøringsgruppen (72 %) og industrigruppen (60 %) rapporterer høj hæmning i arbejdet på grund af smerter, mens det var 46 % transportgruppen. Når det gælder smerters hæmmende effekt på sociale aktiviteter i fritiden, er andelen 26 % i transportgruppen, 40 % i industrigruppen, og 52 % i rengøringsgruppen. Resultaterne af den gennemsnitlige hæmning i arbejdet på grund af smerter i de tre jobgrupper understøttes af, at andelen, der oplever, at smerte dagligt hæmmer deres arbejde meget, er hele 23 % i rengøringsgruppen, 13 % i industrigruppen og 3 % i transportgruppen. Ligeledes indtager hele 55 % i rengøringsgruppen receptpligtigt medicin, mens andelen er 39 % i industrigruppen og 25 % i transportgruppen. Alle tre grupper har generelt relativt lavt kondital (gennemsnitligt knap 32 mlo 2/ min/kg). Både industri- og i transportgruppen har mere en 2/3 et kondital, som ligger under det anbefalede. I rengøringsgruppen er det 46 %, som har en lav håndgrebsstyrke, mens det er henholdsvis 35 % og 33 % i industri- og transportgrupperne. Blandt industrigruppen er det 44 %, der har en lav rygudholdenhed, mens det er henholdsvis 53 % og 46 % i transport- og rengøringsgrupperne. For især rygudholdenhedstesten og konditesten er det dog vigtigt at nævne, at eksklusionskriterierne har betydet, at personer med eksempelvis meget generende smerter i muskler og led eller forhøjet blodtryk ikke har gennemført testen. I transportgruppen er det 21 %, der sidder ned mere end 75 % af arbejdstiden, mens nærmest ingen sidder så meget ned i de øvrige to grupper (henholdsvis 3 % i industri- 37

40 gruppen og 0 % i rengøringsgruppen). I gennemsnit er det 68 %, der er på benene mere end 75 % af tiden. I rengøringsgruppen er det 91 %, i industri er det 59 %, og i transport er det 13 %, der er på benene i mere end 75 % af tiden. På trods af de store forskelle i, hvor meget arbejdstid grupperne bruger på benene, tager alle grupperne relativt mange skridt på en arbejdsdag med et overordnet gennemsnit på mere end skridt per arbejdsdag. Rengøringsassistenterne når dog gennemsnitligt op på over skridt på en arbejdsdag, skønt deres arbejdsdag i snit er en time kortere end de øvrige jobgruppers. I industrigruppen arbejder 19 % med armene løftet over skulderhøjde i 10 minutter eller mere per arbejdsdag, mens denne andel er lidt mindre blandt transportgruppen (12 %) og langt mindre blandt rengøringsassistentgruppen (3 %). Hele 35 % af rengøringsassistentgruppen arbejder en betydelig andel af arbejdstiden med foroverbøjet ryg mere end 60, mens andelen er 19 % i industrigruppen og 3 % i transportgruppen. Alle tre jobgrupper har gennemsnitlig en pulsreserve, som ligger på eller over det anbefalede niveau på en almindelig arbejdsdag på cirka 7-8 timer. Især i rengøring (55 %) og i transport (47 %) er det en stor andel af medarbejderne, som arbejder over det anbefalede niveau af pulsbelastningen. I fritiden udfører de tre grupper meget lidt tid med moderat til høj fysisk aktivitet (7,3 min i gennemsnit). 38

41 Tabel 2. Objektivt målte oplysninger af fysisk aktivitet, bevægelser og arbejdsstillinger under arbejdstid og fritid for ansatte inden for rengøring, industri og transport. Objektive målinger Produktionsarbejdere (N=677) Rengøring (N=130) Industri (N=485) Transport (N=62) Arbejdstid N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 677 0,1 0, ,1 0, ,1 0,1 62 0,1 0,3 Sidde (timer/dag) 677 2,4 1, ,6 0, ,3 1,7 62 4,5 1,8 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Stå stille (timer/dag) 677 2,5 1, ,9 0, ,8 1,1 62 0,8 0,5 Gå (timer/dag) 677 2,6 1, ,3 0, ,5 1,1 62 1,8 0,9 Stå/gå (% >75% af tiden)** Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 677 3,8 4, ,4 6, ,0 2,5 62 6,9 6,8 Skridt (antal/dag) Løftede arme >60 grader (min/dag) ,6 21, ,0 10, ,9 18, ,3 40,5 Løftede arme >skulderhøjde (min/dag) 659 5,7 5, ,6 2, ,0 5,7 60 5,7 5,7 Løftede arme >skulderhøjde (% høj) Foroverbøjning >60 grader (min/dag) ,2 19, ,1 14, ,8 20,9 62 5,2 5,0 Foroverbøjning >60 grader (% høj) Pulsbelastning (%) Pulsbelastning (% høj)*** Antal dage målte 677 2,6 1, ,4 0, ,8 1,0 62 2,3 0,9 Målt tid/dag (timer) 677 7,6 1, ,0 1, ,8 1,1 62 7,4 2,1 Objektive målinger Produktionsarbejdere (N=677) Rengøring (N=130) Industri (N=485) Transport (N=62) Fritid N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 677 0,9 0, ,9 1, ,9 0,8 62 0,8 0,9 Sidde (timer/dag) 677 4,7 1, ,8 1, ,6 1,3 62 5,1 1,8 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Gå (timer/dag) 677 1,5 0, ,9 0, ,4 0,5 62 1,6 0,6 Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 677 7,3 11, ,8 13, ,5 10, ,0 15,6 Skridt (antal/dag) Antal dage målte 677 2,6 1, ,4 0, ,8 1,0 62 2,3 0,9 Målt tid/dag (timer) 677 8,8 1, ,7 1, ,5 1,4 62 9,2 2,3 *Personer der ligger/sidder over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden **Personer der står/går over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden ***Høj pulsbelastning er bestemt udfra længden af arbejdstiden Antal skridt/dag er beregnet ud fra gang, bevægelse og moderat til høj fysisk aktivitet Løftede arme over skulderhøjde (% høj) defineres som >90 grader i 10 min/dag Foroverbøjet ryg (% høj) defineres som 20 min/dag Fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere med høj og lav arbejdsevne Tabel 3, 4 og 5 viser profilen for de fysiske arbejdsevnekomponenter for populationen opdelt i medarbejdere, der rapporterede lav (N=144) og høj arbejdsevne (N=530). Tabel 3 viser informationer, vi har indsamlet med spørgeskema eller foretaget med helbreds- og fysiske kapacitetsmålinger. Tabel 4 og 5 viser de informationer, vi har indsamlet ved hjælp af objektive tekniske metoder af de fysiske arbejdskrav over flere døgn. Alle informationer kan findes i tabellerne, men i det nedenstående har vi lagt vægt på de informationer, hvor arbejdsevnegrupperne adskiller sig fra hinanden i forhold til demografi, livsstil, arbejdsrelaterede forhold, helbred, smerter, konsekvenser af smerter, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav. 39

42 Tabel 3. Information om demografi, livsstil, arbejdsforhold, helbredstilsstand, muskelsmerte samt fysisk kapacitet fordelt på lav og høj arbejdsevne. Produktionsarbejdere (N=677) Produktionsarbejdere (N=677) Lav arbejdsevne (N=144) Høj arbejdsevne (N=530) N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD Demogafi Alder (år) år år >50 år Køn, kvinder (%) Børn (% hjemmeboende) Ægtefælle/partner (% ja) Livsstil Alkoholindtag (genstand/uge) 633 4,4 6, ,1 5, ,5 6,5 Indtag af receptpligtig medicin (% ja) Fysisk aktivitet i fritiden (% lav)**** Rygning Ikke-ryger (%) Ryger (%) Arbejde Sektor Rengøring (%) Industri (%) Transport (%) Anciennitet (år) Arbejdstimer (timer/uge) ,8 5, ,6 6, ,1 5,2 Faglært/ufaglært (% ufaglært) Indflydelse på arbejdet (0-100)* ,6 26, ,5 27, ,1 26,4 Samarbejde (0-100)* ,0 16, ,6 16, ,1 16,2 Produktivitet (0-10)** 674 8,3 1, ,2 1, ,6 1,0 Arbejdsevne (0-10)** 674 8,3 1, ,1 1, ,9 0,8 Fysisk aktivitet på arbejdet Stillesiddende (%) Mest stående eller gående (%) Stå eller gå med løft/bære på noget (%) Anstrengende fysisk arbejde (%) Bære/løft under arbejde Op til 1/4 del af tiden (%) Halvdelen af tiden (%) /4 og næsten hele tiden (%) Skubbe/trække Op til 1/4 del af tiden (%) Halvdelen af tiden (%) /4 og næsten hele tiden (%) Helbredstilstand Selvvurderet helbred (% dårlig) BMI (kg/m2) ,5 4, ,7 5, ,5 4,9 BMI (% overvægtige (>30)) Livvidde (cm) ,3 13, ,6 12, ,1 13,2 Livvidde (% over anbefalet) Blodtryk, systolisk ,7 14, ,4 14, ,8 14,9 Blodtryk, diastolisk ,7 10, ,6 9, ,5 10,5 Forhøjet blodtryk (%) Smerte og konsekvenser Nakke/skulder smerte (0-10)*** 674 3,3 3, ,3 3, ,1 3,0 Lænderygsmerter (0-10)*** 674 3,4 3, ,3 3, ,2 3,0 Smerter hæmmet fysisk krævende arbejdsopgaver (%) Smerter har hæmmet sociale aktiviteter (%) Smerter har hæmmet fysisk aktivitet i fritiden (%) Smerte der dagligt påvirker arbejde meget (%) Dage med smertestillende medicin (sidste 3 mnd.) Op til 7 dage (%) dage (%) dage (%) Fysisk kapacitet Håndgrebsstyrke (kg) ,7 12, ,2 12, ,1 12,7 Håndgrebsstyrke (% lav)ⁱ Ryg udholdenhed (sek) ,7 54, ,7 51, ,6 54,7 Rygudholdenhed (% under anbefalet) Kondital (ml O2/min/kg) ,6 9, ,9 10, ,6 8,8 Kondital (% under anbefalet) For kvinder over 88 cm, for mænd over 102 cm NB: Tre forsøgspersoner har ikke besvaret spørgsmålet om arbejdsevne, Blodtryk på/over 140 eller 90 mmhg disse er derfor ikke afrapporteret i tabellen. Ikke indsamlet blandt transport ⁱ Baseret på køn og alder Under 90 sekunder ⱶbaseret på køn og alder *Hvor 0 er lavest og 100 er højest **Hvor 0 er dårligst og 10 er bedst *** Hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst mulige smerte **** Under 2 timers fysisk aftivitet om ugen 40

43 Blandt medarbejderne med høj arbejdsevne har 56 % hjemmeboende børn, mens det er 47 % blandt medarbejderne med lav arbejdsevne. Blandt medarbejderne over 50 år rapporterer 26 % at have en lav arbejdsevne, mens det gjorde 21 % af medarbejderne under 40 år og 18 % mellem år. Blandt medarbejderne med høj arbejdsevne er det 28 %, der ryger, mens det er 39 %, der ryger blandt gruppen med lav arbejdsevne. Blandt medarbejderne med lav arbejdsevne er der 68 % ufaglærte, og 23 % rapporterer at løfte/bære arbejde i ¾ eller mere af arbejdstiden, mens det er 58 % ufaglærte og 32 % rapporterer at løfte/bære arbejde i ¾ eller mere af arbejdstiden blandt medarbejderne med høj arbejdsevne. Blandt medarbejdere med lav arbejdsevne rapporterer 60 % et dårligt selvvurderet helbred, mens det gør 23 % af medarbejderne med høj arbejdsevne. I gruppen med lav arbejdsevne har 43 lav håndgrebsstyrke 56 % lav rygudholdenhed, mens det er henholdsvis 35 % og 43 %, der har lav håndgrebsstyrke og rygudholdenhed blandt gruppen med høj arbejdsevne. Gruppen med lav arbejdsevne rapporterer et højt smerteniveau (Cirka 4 i nakke/skulderog lændesmerter på en skala fra 0-10), og 77 % rapporterer, at smerter har hæmmet udførelsen af fysisk krævende arbejdsopgaver, 58 % at det har hæmmet sociale aktiviteter, og 74 % at det har hæmmet fritidsaktiviteter. Det er mere end en fjerdedel af gruppen med lav arbejdsevne, som oplever, at smerte hæmmer arbejdet meget, og 16 % tager hyppigt, og 19 % tager næsten dagligt smertestillende medicin. Andelen blandt gruppen med høj arbejdsevne er betydeligt lavere for alle disse smerterelaterede forhold. Tabel 4 viser de målte fysiske arbejdskrav og aktiviteter i arbejde og fritid blandt medarbejdere med lav og høj arbejdsevne inden for de forskellige sektorer. 41

44 Tabel 4. Objektivt målte oplysninger af fysisk aktivitet, bevægelser og arbejdsstillinger under arbejdstid og fritid fordelt på ansatte med lav og høj arbejdsevne. Objektive målinger Produktionsarbejdere (N=677) Lav arbejdsevne (N=144) Høj arbejdsevne (N=530) Arbejdstid N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 677 0,1 0, ,1 0, ,1 0,2 Sidde (timer/dag) 677 2,4 1, ,2 1, ,4 1,7 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Stå stille (timer/dag) 677 2,5 1, ,3 1, ,5 1,2 Gå (timer/dag) 677 2,6 1, ,7 1, ,6 1,1 Stå/gå (% >75% af tiden)** Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 677 3,8 4, ,9 4, ,8 4,3 Skridt (antal/dag) Løftede arme >60 grader (min/dag) ,6 21, ,1 23, ,7 20,6 Løftede arme >skulderhøjde (min/dag) 659 5,7 5, ,3 4, ,8 5,5 Løftede arme >skulderhøjde (% høj) Foroverbøjning ryg >60 grader (min/dag) ,2 19, ,3 12, ,5 20,6 Foroverbøjning ryg >60 grader (% høj) Pulsbeleastning (%) Pulsbelastning (% høj)*** Antal dage målte (dage) 677 2,6 1, ,5 0, ,7 1,0 Målt tid/dag (timer) 677 7,6 1, ,3 1, ,7 1,3 Objektive målinger Produktionsarbejdere (N=677) Lav arbejdsevne (N=144) Høj arbejdsevne (N=530) Fritid N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 677 0,9 0, ,9 1, ,8 0,9 Sidde (timer/dag) 677 4,7 1, ,7 1, ,6 1,4 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Gå (timer/dag) 677 1,7 0, ,7 0, ,6 0,7 Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 677 1,5 0, ,6 0, ,5 0,6 Skridt (antal/dag) Antal dage målte (dage) 677 2,6 1, ,5 0, ,7 1,0 Målt tid/dag (timer) 677 8,8 1, ,0 1, ,8 1,6 *Personer der ligger/sidder over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden NB: Tre forsøgspersoner har ikke **Personer der står/går over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden besvaret spørgsmålet om arbejdsevne, ***Høj pulsbelastning er bestemt udfra længden af arbejdstiden disse er derfor ikke afrapporteret i tabellen. Antal skridt/dag er beregnet ud fra gang, bevægelse og moderat til høj fysisk aktivitet Løftede arme over skulderhøjde (% høj) defineres som >90 grader i 10 min/dag Foroverbøjet ryg (% høj) defineres som 20 min/dag 42

45 Tabel 5. Objektivt målte oplysninger af fysisk aktivitet, bevægelser og arbejdsstillinger under arbejdstid og fritid hos ansatte med lav og høj arbejdsevne fordelt på rengøring, industri og transport. Objektive målinger Rengøring (N=130) Industri (N=483) Transport (N=61) Arbejdstid Lav arbejdsevne (N=26) Høj arbejdsevne (N=104) Lav arbejdsevne (N=104) Høj arbejdsevne (N=379) Lav arbejdsevne (N=14) Høj arbejdsevne (N=47) N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 26 0,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0,1 14 0,0 0,0 47 0,1 0,4 Sidde (timer/dag) 26 1,5 0, ,7 0, ,0 1, ,4 1,7 14 4,8 1,4 47 4,3 1,8 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Stå stille (timer/dag) 26 1,9 0, ,9 0, ,5 1, ,9 1,1 14 1,0 0,4 47 0,8 0,5 Gå (timer/dag) 26 3,3 0, ,3 0, ,7 1, ,5 1,0 14 1,8 1,1 47 1,8 0,8 Stå/gå (% >75% af tiden)** Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 26 4,7 4, ,6 6, ,2 2, ,9 2,6 14 7,5 8,9 47 6,6 6,1 Skridt (antal/dag) Løftede arme >60 grader (min/dag) 26 24,2 12, ,7 10, ,1 19, ,4 18, ,2 48, ,6 38,7 Løftede arme >skulderhøjde (min/dag) 26 4,7 3, ,5 2,5 99 5,5 5, ,2 5,9 14 5,1 3,1 45 5,9 6,4 Løftede arme >skulderhøjde (% høj) Foroverbøjning ryg >60 grader (min/dag) 26 21,2 20, ,9 12, ,3 9, ,2 23,1 14 6,3 5,3 47 4,9 4,9 Foroverbøjning ryg >60 grader (% høj) Pulsbeleastning (%) Pulsbelastning (% høj)*** Antal dage målte (dage) 26 2,4 0, ,4 0, ,5 1, ,8 0,9 14 2,7 1,0 47 2,2 0,9 Målt tid/dag (timer) 26 6,8 1, ,1 1, ,3 1, ,9 1,1 14 7,7 2,1 47 7,2 2,1 Objektive målinger Rengøring (N=130) Industri (N=483) Transport (N=61) Fritid Lav arbejdsevne (N=26) Høj arbejdsevne (N=104) Lav arbejdsevne (N=104) Høj arbejdsevne (N=379) Lav arbejdsevne (N=14) Høj arbejdsevne (N=47) N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 26 0,7 0, ,9 1, ,0 1, ,8 0,8 14 0,6 1,1 47 0,8 0,8 Sidde (timer/dag) 26 4,8 1, ,8 1, ,7 1, ,5 1,3 14 4,9 1,6 47 5,2 1,8 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Gå (timer/dag) 26 1,9 0, ,9 0, ,5 0, ,4 0,5 14 1,5 0,6 47 1,6 0,6 Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 26 5,5 6, ,6 14, ,4 6, ,9 11, ,1 14,4 47 9,6 16,1 Skridt (antal/dag) Antal dage målte (dage) 26 2,4 0, ,4 0, ,5 1, ,8 0,9 14 2,7 1,0 47 2,2 0,9 Målt tid/dag (timer) 26 9,6 1, ,7 1, ,9 1, ,4 1,3 14 9,0 2,0 47 9,3 2,3 *Personer der ligger/sidder over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden NB: Tre forsøgspersoner har ikke besvaret spørgsmålet om arbejdsevne, disse er derfor ikke afrapporteret i tabellen. **Personer der står/går over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden ***Høj pulsbelastning er bestemt udfra længden af arbejdstiden Antal skridt/dag er beregnet ud fra gang, bevægelse og moderat til høj fysisk aktivitet Løftede arme over skulderhøjde (% høj) defineres som >90 grader i 10 min/dag Foroverbøjet ryg (% høj) defineres som 20 min/dag 43

46 Andelen, der sidder ned mere end 75 % af arbejdstiden, er større i transportgruppen med høj arbejdsevne (23 %) end i transportgruppen med lav arbejdsevne (14 %). Andelen, der er på benene mere end 75 % af arbejdstiden, er højere i rengørings- og industrigrupperne med lav arbejdsevne (96 % henholdsvis 72 %) end blandt dem med høj arbejdsevne (89 % henholdsvis 69 %). I rengøringsgruppen med lav arbejdsevne er det en større andel, der arbejder med armene over skulderhøjde (8 %) end blandt rengøringsgruppen med høj arbejdsevne (2 %). Den modsatte tendens ses dog inden for industri og transportgrupperne, der har større andele af dem med høj arbejdsevne arbejder med armene over skulderhøjde end dem med lav arbejdsevne. Foroverbøjning af ryggen mere end 60 er stort set ligeligt fordelt mellem medarbejdere med høj og lav arbejdsevne inden for hver af de tre brancher. I rengøringsgruppen med lav arbejdsevne er det 67 %, der arbejder over den anbefalede pulsreserve, mens det er henholdsvis 52 % blandt gruppen med høj arbejdsevne. En lignende tendens ses inden for industrigruppen. I transportgruppen er det omvendt, således at der er flere i gruppen med høj arbejdsevne, der arbejder over den anbefalede pulsreserve (50 %) end i gruppen med lav arbejdsevne (38 %). I fritiden er der ikke de store forskelle i fysiske aktiviteter mellem medarbejdergrupperne med lav og høj arbejdsevne. Fysiske arbejdsevnekomponenter på tværs af aldersgrupper Tabel 6, 7 og 8 viser profilen for de fysiske arbejdsevnekomponenter for de deltagende medarbejdere opdelt i tre aldersgrupper; >40 år, år og >50 år. Tabel 6 viser de informationer, vi har indsamlet med spørgeskema eller foretaget med helbreds- og fysisk kapacitetsmålinger. Tabel 7 og 8 viser de informationer, vi har indsamlet ved hjælp af objektive tekniske metoder over flere døgn. Alle informationer kan findes i tabellerne, men i det nedenstående har vi lagt særlig vægt der, hvor aldersgrupperne betydeligt adskiller sig fra hinanden i forhold til demografi, livsstil, arbejdsrelaterede forhold, helbred, smerter, konsekvenser af smerter, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav. 44

47 Tabel 6. Deskriptiv information om demografi, livsstil, arbejdsforhold, helbredstilsstand, og fysisk kapacitet hos ansatte fordelt på aldersgrupper. Produktionsarbejdere (N=677) Produktionsarbejdere (N=677) 40 år (N=208) år (N=247) >50 år (N=222) N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD N Gennemsnit/% SD Demogafi Alder (år) Køn, kvinder (%) Børn (% hjemmeboende) Ægtefælle/partner (% ja) Livsstil Alkoholindtag (genstand/uge) 633 4,4 6, ,6 7, ,8 4, ,9 6,2 Indtag af receptpligtig medicin (% ja) Fysisk aktivitet i fritiden (% lav)**** Rygning Ikke-ryger (%) Ryger (%) Arbejde Sektor Rengøring (%) Industri (%) Transport (%) Anciennitet (år) Arbejdstimer (timer/uge) ,8 5, ,0 5, ,6 5, ,7 5,3 Faglært/ufaglært (% ufaglært) Indflydelse på arbejdet (0-100)* ,6 26, ,2 23, ,8 27, ,1 27,1 Samarbejde (0-100)* ,0 16, ,5 15, ,2 17, ,0 16,1 Produktivitet (0-10)** 674 8,3 1, ,2 1, ,3 1, ,5 1,3 Arbejdsevne (0-10)** 674 8,3 1, ,4 1, ,4 1, ,1 1,5 Arbejdsevne (% lav) Fysisk aktivitet på arbejdet Stillesiddende (%) Mest stående eller gående (%) Stå eller gå med løft/bære på noget (%) Anstrengende fysisk arbejde (%) Bære/løft under arbejde Op til 1/4 del af tiden (%) Halvdelen af tiden (%) /4 og næsten hele tiden (%) Skubbe/trække Op til 1/4 del af tiden (%) Halvdelen af tiden (%) /4 og næsten hele tiden (%) Helbredsilstand Selvvurderet helbred (% dårlig) BMI (kg/m2) ,5 4, ,1 5, ,7 4, ,6 4,6 BMI (% overvægtige (>30)) Livvidde (cm) ,3 13, ,5 12, ,8 13, ,0 13,0 Livvidde (% over anbefalet) Blodtryk, systolisk ,7 14, ,5 12, ,5 15, ,9 14,8 Blodtryk, diastolisk ,7 10, ,1 9, ,4 11, ,3 9,3 Forhøjet blodtryk (%) Smerte og konsekvenser Nakke/skulder smerte (0-10)*** 674 3,3 3, ,3 2, ,2 3, ,6 3,2 Lænderygsmerter (0-10)*** 674 3,4 3, ,3 2, ,3 3, ,7 3,4 Smerter hæmmet fysisk krævende arbejdsopgaver (%) Smerter har hæmmet sociale aktiviteter (%) Smerter har hæmmet fysisk aktivitet i fritiden (%) Smerte der dagligt påvirker arbejde meget (%) Dage med smertestillende medicin (sidste 3 mnd.) Op til 7 dage (%) dage (%) dage (%) Fysisk kapacitet Håndgrebsstyrke (kg) ,7 12, ,9 12, ,2 12, ,4 11,7 Håndgrebsstyrke (% lav)ⁱ Ryg udholdenhed (sek) ,7 54, ,1 54, ,0 55, ,7 53,9 Rygudholdenhed (% under anbefalet) Kondital (ml O2/min/kg) ,6 9, ,3 9, ,9 8, ,1 8,1 Kondital (% under anbefalet) For kvinder over 88 cm, for mænd over 102 cm Blodtryk på/over 140 eller 90 mmhg Ikke indsamlet blandt transport Lav arbejdsevne er baseret på en besvarelse under 8 ⁱ Baseret på køn og alder Under 90 sekunder ⱶbaseret på køn og alder *Hvor 0 er lavest og 100 er højest **Hvor 0 er dårligst og 10 er bedst *** Hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst mulige smerte **** Under 2 timers fysisk aftivitet om ugen 45

48 Andelen af kvinder er lidt lavere blandt aldersgruppen under 40 år (36 %) end blandt de ældre aldersgrupper (49 % og 50 %). Der er cirka 70 %, der har hjemmeboende børn i aldersgrupperne op til 50 år, mens der i aldersgruppen over 50 år kun er 21 %, der har hjemmeboende børn. Alkoholindtaget er 3,8 genstande per uge i den midterste aldersgruppe (40-50 år), 4,6 genstande per uge i den yngre og 4,9 genstande per uge i den ældre aldersgruppe. Indtag af receptpligtig medicin er stigende i takt med stigende aldersgruppe (henholdsvis 31 %, 38 %, 53 % for den yngste, midterste og ældste aldersgruppe), mens andelen af rygere falder med stigende alder (henholdsvis 36 %, 32 % og 24 %). Der er naturligt nok en øget jobanciennitet med stigende aldersgruppe (8, 13 og 17 år for henholdsvis den yngste, midterste og ældste aldersgruppe). Der er flere ufaglærte i de to højeste aldersgrupper (henholdsvis 66 % og 61 % for de årige og for dem over 50 år) end i den yngste aldersgruppe (52 %). Den mindste andel, der rapporterer dårligt selvvurderet helbred, findes i den midterste aldersgruppe (40-50 år (28 %)) i forhold til de yngre (34 %) og de ældre (38 %). Andelen, der har forhøjet blodtryk, er højere i de ældre aldersgrupper (fra 27 % i den yngste aldersgruppe til 51 % i den ældste aldersgruppe). Der er 17 % i den ældste aldersgruppe, som oplever, at smerte påvirker udførelsen af arbejdet meget, mens det er 12 % i den midterste aldersgruppe og 13 % blandt de yngste. I den ældste aldersgruppe er der 16 % som tager smertestillende medicin hyppigt, mens det er henholdsvis cirka 10 % i de to øvrige aldersgrupper. Der ses ikke nævneværdige forskelle i fysisk kapacitet mellem aldersgrupperne. Tabel 7 viser de målte fysiske arbejdskrav og aktiviteter i arbejde og fritid blandt de tre aldersgrupper, mens tabel 8 viser aldersopdelingen inden for hver sektor. 46

49 Tabel 7. Objektivt målte oplysninger af fysisk aktivitet, bevægelser og arbejdsstillinger under arbejdstid og fritid hos ansatte fordelt på aldersgrupper. Objektive målinger Produktionsarbejdere (N=677) 40 år (N=208) år (N=247) >50 år (N=222) Arbejdstid N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 677 0,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0,2 Sidde (timer/dag) 677 2,4 1, ,5 1, ,5 1, ,2 1,8 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Stå stille (timer/dag) 677 2,5 1, ,5 1, ,4 1, ,5 1,1 Gå (timer/dag) 677 2,6 1, ,4 1, ,6 1, ,8 1,2 Stå/gå (% >75% af tiden)** Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 677 3,8 4, ,1 4, ,4 3, ,0 5,2 Skridt (antal/dag) Løftede arme >60 grader (min/dag) ,6 21, ,9 22, ,2 23, ,8 17,9 Løftede arme >skulderhøjde (min/dag) 659 5,7 5, ,0 6, ,4 5, ,8 4,0 Løftede arme >skulderhøjde (% høj) Foroverbøjning ryg >60 grader (min/dag) ,2 19, ,4 30, ,5 9, ,1 10,4 Foroverbøjning ryg >60 grader (% høj) Pulsbeleastning (%) Pulsbelastning (% høj)*** Antal dage målte (dage) 677 2,6 1, ,6 1, ,5 1, ,8 0,9 Målt tid/dag (timer) 677 7,6 1, ,6 1, ,7 1, ,6 1,2 Objektive målinger Produktionsarbejdere (N=677) 40 år (N=208) år (N=247) >50 år (N=222) Fritid N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 677 0,9 0, ,9 0, ,9 0, ,8 0,9 Sidde (timer/dag) 677 4,7 1, ,3 1, ,7 1, ,0 1,4 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Gå (timer/dag) 677 1,7 0, ,7 0, ,6 0, ,7 0,7 Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag) 677 1,5 0, ,6 0, ,5 0, ,5 0,6 Skridt (antal/dag) Antal dage målte (dage) 677 2,6 1, ,6 1, ,5 1, ,8 0,9 Målt tid/dag (timer) 677 8,8 1, ,5 1, ,8 1, ,1 1,5 *Personer der ligger/sidder over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden **Personer der står/går over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden ***Høj pulsbelastning er bestemt udfra længden af arbejdstiden Antal skridt/dag er beregnet ud fra gang, bevægelse og moderat til høj fysisk aktivitet Løftede arme over skulderhøjde (% høj) defineres som >90 grader i 10 min/dag Foroverbøjet ryg (% høj) defineres som 20 min/dag 47

50 Tabel 8. Objektivt målte oplysninger af fysisk aktivitet, bevægelser og arbejdsstillinger under arbejdstid og fritid hos ansatte inden for rengøring, industri og transport opdelt i aldersgrupper. Objektive målinger Arbejdstid 40 år (N=27) Rengøring (N=130) år (N=47) >50 år (N=56) 40 år (N=159) Industri (N=485) år (N=176) >50 år (N=150) 40 år (N=22) Transport (N= 62) år (N=24) >50 år (N=16) N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 27 0,1 0,2 47 0,1 0,1 56 0,1 0, ,1 0, ,1 0, ,1 0,1 22 0,1 0,3 24 0,2 0,3 16 0,1 0,4 Sidde (timer/dag) 27 1,7 0,8 47 1,8 0,9 56 1,4 0, ,4 1, ,3 1, ,1 1,7 22 3,7 1,6 24 4,8 1,9 16 5,1 1,6 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Stå stille (timer/dag) 27 1,7 0,6 47 1,9 0,5 56 2,0 0, ,8 1, ,8 1, ,9 1,1 22 0,9 0,5 24 0,9 0,4 16 0,7 0,4 Gå (timer/dag) 27 3,3 0,9 47 3,3 0,9 56 3,4 0, ,3 0, ,6 1, ,7 1,2 22 2,2 1,0 24 1,7 0,8 16 1,5 0,8 Stå/gå (% >75% af tiden)** Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag)27 5,3 3,8 47 5,1 5,3 56 5,7 8, ,2 2, ,7 2, ,1 2,7 22 8,6 8,9 24 4,9 3,5 16 7,6 6,7 Skridt (antal/dag) Løftede arme >60 grader (min/dag) 26 24,3 13, ,8 9, ,4 10, ,4 19, ,2 16, ,2 18, ,2 37, ,3 48, ,3 27,9 Løftede arme >skulderhøjde (min/dag) 26 4,9 3,0 47 4,7 3,1 56 4,2 2, ,4 6, ,6 5, ,1 4,7 21 6,1 6,7 23 6,0 6,4 16 4,6 2,8 Løftede arme >skulderhøjde (% høj) Foroverbøjning ryg >60 grader (min/dag) 27 22,6 19, ,7 10, ,0 13, ,2 34, ,0 8, ,0 7,2 22 5,4 4,8 24 5,7 5,9 16 4,1 3,7 Foroverbøjning ryg >60 grader (% høj) Pulsbelastning (%) Pulsbelastning (% høj)*** Antal dage målte (dage) 27 2,3 0,8 47 2,2 0,9 56 2,6 0, ,7 1, ,7 1, ,0 0,8 22 2,2 0,9 24 2,3 0,9 16 2,4 1,1 Målt tid/dag (timer) 27 6,9 1,0 47 7,1 0,9 56 7,0 1, ,8 1, ,8 1, ,8 0,9 22 7,0 2,4 24 7,6 1,8 16 7,6 2,0 Objektive målinger Rengøring (N=130) Industri (N=485) Transport (N= 62) Fritid 40 år (N=27) år (N=47) >50 år (N=56) 40 år (N=159) år (N=176) >50 år (N=150) 40 år (N=22) år (N=24) >50 år (N=16) N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD N Gennemsnit SD Ligge (timer/dag) 27 0,8 0,9 47 1,0 1,1 56 0,9 1, ,0 0, ,9 0, ,7 0,8 22 0,9 1,0 24 0,7 0,8 16 0,7 1,0 Sidde (timer/dag) 27 4,6 1,2 47 4,7 1,2 56 4,9 1, ,2 1, ,6 1, ,0 1,3 22 4,7 1,5 24 5,1 1,6 16 5,5 2,3 Ligge/sidde (% >75% af dagen)* Gå (timer/dag) 27 2,2 0,8 47 1,9 0,8 56 2,0 0, ,6 0, ,5 0, ,6 0,6 22 1,7 0,7 24 1,5 0,6 16 1,8 0,6 Moderat til høj fysisk aktivitet (min/dag)27 2,1 0,8 47 1,8 0,7 56 1,9 0, ,4 0, ,4 0, ,4 0,5 22 1,7 0,7 24 1,5 0,6 16 1,4 0,5 Skridt (antal/dag) Antal dage målte (dage) 27 2,3 0,8 47 2,2 0,9 56 2,6 0, ,7 1, ,7 1, ,0 0,8 22 5,6 1,8 24 2,3 0,9 16 2,4 1,1 Målt tid/dag (timer) 27 9,8 1,4 47 9,6 1,5 56 9,8 1, ,2 1, ,5 1, ,8 1,3 22 9,3 2,3 24 8,9 2,2 16 9,6 2,4 *Personer der ligger/sidder over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden **Personer der står/går over 75% af henholdsvis arbejdsdagen og fritiden ***Høj pulsbelastning er bestemt udfra længden af arbejdstiden Antal skridt/dag er beregnet ud fra gang, bevægelse og moderat til høj fysisk aktivitet Løftede arme over skulderhøjde (% høj) defineres som >90 grader i 10 min/dag Foroverbøjet ryg (% høj) defineres som 20 min/dag 48

51 Der er små forskelle i andelen, der sidder ned mere end 75 % af arbejdstiden mellem aldersgrupperne generelt samt inden for rengøring- og industrigruppen. Andelen, der er på benene mere end 75 % af arbejdstiden, er 72 % i aldersgruppen over 50 år, mens den er 66 % i de to øvrige aldersgrupper. I rengøringsgruppen er andelen, der er på benene mere end 75 % af arbejdstiden, meget høj i alle aldersgrupper (89-93 %), og andelen er lidt lavere og jævnt fordelt mellem aldersgrupperne blandt industrigruppen. I aldersgruppen under 40 år er der en større andel, der arbejder med armene over skulderhøjde (22 %) end blandt aldersgruppen år (15 %) og under 40 år (9 %). Den samme tendens for en højere andel af de unge, der arbejder med armene over skulderhøjde end blandt de ældre aldersgrupper, ses ligeledes inden for hver af de tre brancher. Ligeledes er andelen med foroverbøjning af ryggen mere end 60 højest i aldersgruppen under 40 år (26 %), mens den er 18 % både blandt aldersgruppen år og aldersgruppen under 40 år. Den samme tendens for en højere andel af de unge, der arbejder med foroverbøjning af ryggen mere end 60, ses ligeledes inden for hver af de tre brancher. I alle aldersgrupper er andelen, der arbejder over den anbefalede pulsreserve rimelig ens (mellem %), og det samme er gældende inden for hver af de 3 sektorer. I fritiden ses der ikke de store forskelle i fysiske aktiviteter mellem de tre aldersgrupper. Tilbagemelding til deltagende virksomheder Undervejs i projektet blev alle virksomheder tilbudt to møder med tilbagemelding baseret på målingerne gennemført på deres arbejdsplads. Ved hvert møde modtog virksomheden mundtlig og visuel information om helbredstilstand, fysisk kapacitet og fysiske krav i arbejde målt på deres medarbejdere. Konkrete værdier blev kun rapporteret for personer grupperet af mindst 8 medarbejdere grundet krav om anonymitet. Tilbagemeldingerne blev fokuseret eller tilpasset efter virksomhedernes eventuelle ønsker. Som ved planlægningsmøderne inden dataindsamlingen var både virksomhedens ledelse samt tillids-, arbejdsmiljø-, fagforenings- og medarbejderrepræsentanter inviteret til tilbagemeldingsmøderne. Første møde blev afholdt cirka 3 måneder efter baselinemålingerne med præsentation af alle målinger af helbred og fysisk kapacitet samt udvalgte relevante elementer fra spørgeskemaundersøgelsen, som eksempelvis selvvurderet arbejdsevne. På baggrund af de objektive målinger blev det angivet hvor stor andel af de deltagende medarbejderes arbejdstid, der blev brugt i forskellige aktivitetstyper kropspositioner og bevægelser. 49

52 Denne information biddrager til en overordnet beskrivelse af de fysiske arbejdskrav, der kunne danne baggrund for tiltag for at reducere de høje fysiske arbejdskrav. Præsentationen af information om helbredstilstand, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav blev på dette møde anvendt til at identificere eventuelle risikoområder samt igangsætte en refleksion med virksomheden over, hvad der kunne være relevant for virksomheden at have fokus på for at højne medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø og sundhed. Andet møde blev afholdt i forbindelse med opfølgningsmålingerne på deltagerne efter et år, hvor deskriptive resultater af de objektive målinger af de fysiske krav i arbejde blev præsenteret. Den grundige højfrekvente opfølgning på medarbejdernes lænderyg- og nakke/skuldersmerte over et år blev ligeledes præsenteret ved dette møde. De gentagne målinger af lænderyg- og nakke/skuldersmerte blev eksemplificeret ved præsentation af forskellige forløb samt deskriptive værdier på tværs af medarbejderne. Der vurderes at ligge et stort potentiale i disse opfølgningsinformationer, idet den indsigt og viden, den enkelte virksomhed kan udvinde heraf, er særlig anvendelig i den primære forebyggelse af lænderyg- og nakke/skuldersmerte, da både gennemsnit og variation af lænderyg- og nakke/skuldersmerte blev afrapporteret. Generelt udtrykte virksomhederne stor tilfredshed ved modtagelsen af denne information om helbredstilstand, fysisk kapacitet og fysiske krav i arbejde for virksomhedernes medarbejdere. Gode refleksioner førte på flere virksomheder til konkrete forebyggende og sundhedsfremmende tiltag for medarbejderne, som eksempelvis indkøb af udstyr til mindre sundhedstjek, som medarbejderne selv kunne benytte, eksempelvis blodtryksmålere og vægt med fedtprocentsmåler. Andre tiltag som indkøb af træningselastikker, foredrag med sundheds- eller arbejdsmiljøfokus, gåtursklubber og cykler-til-arbejde blev ligeledes etableret på flere virksomheder. Derudover har flere virksomheder givet udtryk for, at projektet har givet et øget fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Kun to virksomheder kunne ikke prioritere at modtage tilbagemeldingsmødet efter et år, men modtog i stedet skriftligt materiale og et kortere telefonisk eller personligt møde. Tilbagemelding til deltagende medarbejdere Alle deltagende medarbejdere blev tilbudt individuel personlig tilbagemelding baseret på målingerne to gange gennem projektets løbetid. Første tilbagemelding blev givet umiddelbart efter baselinemålingen baseret på de målte helbredsparametre og fysisk kapacitet i forhold til anbefalede referenceværdier (se appendix 1). Alle 901 medarbejdere modtog denne tilbagemelding umiddelbart efter baselinemålingerne fra testinstruktøren. På baggrund af de givne oplysninger og mulighed for at diskutere dem, udtrykte mange medarbejdere, at de oplevede en dybere indsigt i egen sundhedstilstand, og hvordan de eventuelt kunne forbedre den. Desuden blev medarbejdere opfordret til at søge yderligere information og eventuelt læge for yderligere undersøgelse ved forhøjet blodtryk (systolisk blodtryk 140 mmhg eller diastolisk blodtryk 90 mmhg). 50

53 Ydermere blev alle medarbejdere tilbudt en tilbagemelding efter et år angående helbredstilstand, fysisk kapacitet og de fysiske arbejdskrav (Appendix 2). Ud af de 901 medarbejdere, der deltog i baselinemålingerne, var 809 medarbejdere stadig på arbejdspladsen ved tidspunktet for et-års-tilbagemeldingen. 729 medarbejdere deltog i den personlige tilbagemelding efter et år, mens de resterende enten ikke ønskede at deltage, ikke var til stede på virksomheden de pågældende dage eller ikke havde deltaget i hverken objektive målinger eller SMS-opfølgning og dermed ikke bidraget med yderligere data siden baselinemålingerne. Disse medarbejdere fik udleveret information om egen helbredstilstand, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav i tilbagemeldingsskemaet i en lukket kuvert distribueret gennem virksomheden. Ved den personlige tilbagemelding blev medarbejderen præsenteret for en visueltbaseret beskrivelse af medarbejderens egne fysiske arbejdskrav og aktiviteter henover en dag (Appendix 2). Ligeledes fik medarbejderen en grafisk fremstilling af selvvurderede smerter i lænderyg og nakke/skulder over de første 9 måneder af opfølgningsperioden. Generelt udtrykte medarbejderne stor tilfredshed med informationen ved tilbagemeldingerne. Mange var positivt overraskede over, hvor præcis information om de fysiske krav i arbejde og aktivitetstyper de objektive målinger kunne give. Mange kunne genkende deres adfærd i arbejdet og eksempelvis identificere pauser eller specifikke arbejdsopgaver. Ydermere udtrykte mange overraskelse over, hvor inaktive de i virkeligheden havde været i fritiden den pågældende dag, og at de her kunne identificere bestemte aktiviteter henover dagen. Der var generelt en stor interesse for pålidelighed og præcision af de objektive målinger af fysiske krav i arbejde og aktiviteter i arbejde og fritid. På baggrund af disse tilbagemeldinger havde medarbejderne mulighed for selvrefleksion over vaner i forhold til helbred og fysiske aktivitetsmønstre i arbejde og fritiden samt at diskutere det med testinstruktøren. 51

54 52

55 DISKUSSION I dette kapitel diskuteres de primære resultater fra rapporten blandt de deltagende medarbejdere i rengørings-, industri- og transportbranchen, dernæst blandt deltagere med lav og høj arbejdsevne og til sidst i de tre forskellige aldersgrupper. Derefter diskuteres erfaringerne og perspektiver for de teknologiske målemetoder af fysiske arbejdskrav, herunder styrker og svagheder. Afslutningsvist gives en bred perspektivering af rapportens resultater. Helbred, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav på tværs af brancherne I det følgende vil de overordnede resultater for helbred, fysiske arbejdskrav og fysisk kapacitet i de tre brancher; rengøring, transport og industri blive diskuteret. Helbred På tværs af brancherne viser helbredsmålingerne, at en høj andel generelt har et dårligt helbred i forhold til den generelle danske befolkning. Dette ses blandt andet ved, at en stor andel af medarbejderne har et BMI over 30. Særligt i rengøringsbranchen ses en høj forekomst (33 %) af ansatte med en BMI over 30, men hyppigheden er også højere inden for industribranchen (26 %) og transportbranchen (24 %) end i den generelle danske befolkning (Holtermann et al., 2010b). Ligeledes er der en høj andel af medarbejderne på tværs af brancherne, der har et forhøjet blodtryk. I transportbranchen har mere end halvdelen et forhøjet blodtryk (52 %), og andelen af ansatte med forhøjet blodtryk er højere end i den generelle danske befolkning i alle tre brancher (Kronborg et al., 2009b). Den høje forekomst af forhøjet blodtryk kan blandt andet skyldes overvægt og livsstil (Ibsen et al., 2009), men også forhold i arbejdet. Generelt ses et højt indtag af receptpligtig medicin, særligt i rengøringsbranchen, hvor mere en halvdelen angiver at tage receptpligtig medicin. Andelen af rygere er rimelig ligeligt fordelt mellem brancherne, hvor omkring hver tredje til hver fjerde angiver at ryge, hvilket er lidt højere end i den generelle danske befolkning (Holtermann et al., 2010b). Graden af muskelsmerte er ligelig fordelt i rengørings- og industribranchen, men transportbranchen ligger lidt lavere. En stor andel af de ansatte i rengøringsbranchen rapporterer at være meget hæmmet af smerte i forbindelse med arbejde (23 %). Yderligere ses det, at 15 % af ansatte i rengøringsbranchen angiver at have indtaget smertestillende medicin i dage inden for de seneste 3 måneder, som tilsvarende er 11 % for ansatte i industribranchen og 13 % for ansatte i transportbranchen. Tidligere studier har ligeledes fundet, at rengøringsbranchen har en høj forekomst af muskelsmerte (Sjøgaard et al., 2006; Unge et al., 2007; Woods & Buckle, 2006; Jørgensen et al., 2011). Det er velkendt, at et højt niveau af smerte i nakke/skulder og lænderyg øger risikoen for langvarigt sygefravær og førtidig afgang fra arbejdsmarkedet (Andersen et 53

56 al., 2012) særligt blandt medarbejdere, der også har høje fysiske arbejdskrav (Holtermann et al., 2010a). Disse resultater indikerer et stort potentiale i forebyggende indsatser mod muskelsmerter - særligt i rengøringsbranchen - med henblik på en reduktion af risiko for langvarigt sygefravær og førtidig frafald fra arbejdsmarkedet. I rengøringsbranchen angiver hele 38 % at have et dårligt helbred, men andelen er også høj i industri- (33 %) og transportbranchen (26 %). Niveauet er højt i forhold til den generelle danske befolkning, hvor cirka 17 % angiver at have dårligt helbred (Borg et al., 2000). Det dårlige selvvurderede helbred ligger i tråd med de målte helbredsfaktorer, hvor især rengøringsbranchen rapporterer at være hæmmet af smerter, hyppigt at indtage receptpligtig medicin og hyppigere at have en BMI over 30. Resultaterne peger på, at der bør rettes opmærksomhed mod at fremme helbredet inden for disse brancher og særligt rengøringsbranchen. Et bedre helbred - eventuelt via tiltag for arbejdsmiljøet og for sundhedsfremme - vil formentlig kunne bidrage til at sænke risikoen for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i disse brancher. Fysisk kapacitet Generelt blandt disse tre brancher har mange lav fysisk kapacitet. Over halvdelen af ansatte i alle tre brancher har en kondition under det anbefalede; rengøring 56 %, industri 69 % og transport 67 %. Næsten halvdelen (45 %) har en rygudholdenhed under det anbefalede, hvilket også ses i brancherne separat; rengøring 46 %, industri 44 % og transport 53 %. I tillæg hertil ses, at 37 % har en lav håndgrebsstyrke, med 46 % i rengøring, 35 % i industri og 33 % i transport. Denne lave fysiske kapacitet kan muligvis hænge sammen med, at 32 % af den samlede population angiver at have et lavt fysisk aktivitetsniveau i fritiden. Ved et givent fysisk arbejde vil medarbejdere med en lav fysisk kapacitet have en relativt højere belastning af muskulatur og/eller hjertekarsystem i forhold til en medarbejder med god fysisk kapacitet (Karvonen et al., 1957). Ligeledes kan en kombination af en lav fysisk kapacitet og høje fysiske arbejdskrav potentielt indebære en øget risiko for både muskelsmerte, sygefravær og dødelighed på grund af hjertekarsygdom (Holtermann et al., 2010b; Holtermann et al., 2010c). Det er veldokumenteret, at den fysiske kapacitet øges ved fysisk aktivitet i fritiden (McArdle et al., 2007) også blandt medarbejdere med høje fysiske arbejdskrav (Proper et al., 2003; Conn et al., 2009). For eksempel kan en times konditionstræning i arbejdstiden for rengøringsassistenter både øge konditionen, sænke pulsbelastningen under arbejde samt generelt påvirke helbredet positivt (Korshøj et al., 2015a; Korshøj et al., 2015b). Omvendt tyder det ikke på, at det generelt høje niveau af fysisk aktivitet under arbejde gavner den fysiske kapacitet (Saltin & Rowell, 1980; Holtermann et al., 2011; Holtermann et al., 2010b). Forebyggende indsatser på arbejdspladsen for at bedre den fysiske kapacitet kan derfor vurderes for at reducere muskelsmerte, hjertekarsygdom, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Fysiske arbejdskrav Belastningen af hjertekarsystemet under arbejde (pulsbelastningen) er gennemsnitlig på 31 % for alle deltagerne, og 41 % har en pulsbelastning over det anbefalede (Wu & Wang, 2002; Bonjer, 1971). Hele 54 % af de ansatte i rengøringsbranchen blev målt til at have en 54

57 pulsbelastning under arbejde, som lå over det anbefalede niveau. En øget pulsbelastning kan potentielt forhøje blodtrykket (Korshøj et al., 2015b) og risikoen for hjertekarsygdom (Lewington et al., 2002) (Krause et al., 2007; Krause et al., 2015). Desuden er det vist, at en høj pulsbelastning under arbejde hænger sammen med dårligere selvvurderet arbejdsevne (Gupta et al., 2014). Blandt ansatte i rengøringsbranchen blev hele 91 % målt til at arbejde på benene > 75 % af arbejdstiden, hvilket også afspejles i, at de i gennemsnit tager 10,149 skridt/arbejdsdag. Ligeledes arbejdede en stor andel (69 %) i industribranchen på benene > 75 % af arbejdstiden. Meget arbejdstid på benene er vist at øge risikoen for at få åreknuder, særligt hvis det kombineres med bære og løftearbejde (Tuchsen et al., 2005; Tabatabaeifar et al., 2015). Yderligere kan meget arbejde på benene nedsætte arbejdsevnen (Tuomi et al., 1997), give smerter i lænderyg og knæ (Waters & Dick, 2015; Messing et al., 2008; Sterud & Tynes, 2013) samt øge sygefravær (Sterud, 2014) og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Albertsen et al., 2007). En reduktion i mængden af tid på benene for dem, der står og går nærmest hele arbejdstiden, hvilket synes at være mest relevant for ansatte i rengøringsbranchen, bør derfor evalueres som et forebyggende tiltag. I transportbranchen var det en betydelig andel (21 %), der sidder eller ligger > 75 % af arbejdstiden. Meget tid med stillesiddende arbejde kan potentielt øge risiko for både muskelsmerter og hjertekarsygdomme (Overgaard et al., 2012). En reduktion af stillesiddende arbejde blandt de ansatte i transportbranchen, som sidder nærmest hele arbejdsdagen, bør dermed evalueres som en forebyggende indsats. Ud fra de objektive målinger kan det ses, at den samlede population arbejder med armene løftet mere end 60 i næsten en halv time og med armene løftet over skulderhøjde i cirka 6 minutter i løbet af arbejdsdagen. Yderligere ses, at 15 % arbejder med armene løftet over skulderhøjde i over 10 minutter per dag. Særligt i industribranchen ses en høj andel (19 %), der arbejder med armene løftet over skulderhøjde over 10 minutter per dag. Ansatte i transportbranchen har dog den længste gennemsnitlige varighed (49 min/arbejdsdag) med arbejde med armene løftet mere end 60. En femtedel af medarbejderne i de tre brancher arbejder med ryggen foroverbøjet mere end 60 i over 20 minutter per arbejdsdag. Især mange ansatte i rengøringsbranchen arbejder med ryggen foroverbøjet mere end 60 i over 20 minutter per arbejdsdag (35 %). Både meget arbejdstid med armene løftet over skulderhøjde og arbejde med foroverbøjning af ryggen mere end 60 er generelt antaget at være risikofaktorer for smerte i skulder/nakke og lænderyg samt sygefravær (van Rijn et al., 2010; Jansen et al., 2004; Hoogendoorn et al., 2002). Der mangler dog gode referencematerialer og tidligere studier med objektive målinger af disse fysiske arbejdskrav, som begrænser os fra videre fortolkninger angående hvilken andel, der er overbelastede, og deres risiko for helbredsgener. 55

58 Overordnet set, har en betydelig andel af medarbejderne inden for de tre brancher et dårligt helbred, en lav fysisk kapacitet og høje fysiske arbejdskrav. Der er rimelig god dokumentation for, at disse komponenter øger risikoen for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er således formentligt et betydeligt behov for forebyggelsesindsatser i disse tre brancher. Karakteristika af medarbejdere med høj og lav arbejdsevne Helbred Inddelingen af den samlede populationen i høj ( 8) og lav (<8) arbejdsevne på en skala fra 0 til 10 viser, at dem med en lav arbejdsevne (gennemsnitlig 6,1) generelt har et dårligere helbred sammenlignet med dem med en høj arbejdsevne (gennemsnitlig 8,9). Blandt dem med en lav arbejdsevne angiver 58 % at have et dårligt helbred, mens kun 26 % blandt dem med en høj arbejdsevne angiver at have et dårligt helbred. Yderligere ses, at en stor andel af medarbejderne med en lav arbejdsevne indtager receptpligtig medicin (47 %) og rapporterer et højt niveau af nakke/skulder- og lænderyg-smerter, samt at smerter hæmmer udførelsen af fysisk krævende arbejdsopgaver, sociale aktiviteter, fysisk aktivitet i fritiden og det daglige arbejde. Disse resultater understøtter tidligere studier, der viser, at medarbejdere med en lav arbejdsevne i højere grad har et dårligt helbred end medarbejdere med høj arbejdsevne, hvilket øger deres risiko for sygefravær og førtidspensionering (Pensola et al., 2015). Fysisk kapacitet I og med at arbejdsevnen er et udtryk for balancen mellem medarbejderens kapacitet, arbejdskrav og helbred, kan en del af forklaringen på lav arbejdsevne formentlig findes i en nedsat fysisk kapacitet. Det ses også i denne gruppe, hvor en højere andel af dem med lav arbejdsevne har en håndgrebsstyrke, rygudholdenhed og kondition under det anbefalede i forhold til dem med en høj arbejdsevne. Fysiske arbejdskrav Overordnet set, er de fysiske arbejdskrav relativt ens for medarbejderne med høj og lav arbejdsevne. For eksempel er det blandt dem med lav arbejdsevne, 70 % der står og går > 75 % af arbejdstiden, som er på hele 96 % blandt dem med lav arbejdsevne inden for rengøringsbranchen. Meget stående og gående arbejde har vist at øge risikoen for at få åreknuder (Tuchsen et al., 2005; Tabatabaeifar et al., 2015). Yderligere kan meget arbejde på benene øge risiko for smerter i lænderyg og knæ (Waters & Dick, 2015; Messing et al., 2008; Sterud & Tynes, 2013), sygefravær (Sterud, 2014) og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Albertsen et al., 2007). Derfor er der sandsynligvis et stort potentiale for forebyggelse i at sænke meget arbejdstid på benene blandt medarbejderne med lav arbejdsevne inden for industri og rengøring. Derudover ses, at en stor andel af medarbejderne med lav arbejdsevne arbejder med en pulsbelastning over det anbefalede niveau (45 %), som gør sig specielt gældende særligt i rengørings- og industribranchen, hvor en stor andel af de med lav arbejdsevne har en pulsbelastning over det anbefalede under arbejde (rengøring 67 % og industri 41 %). Der 56

59 er tidligere vist en tværsnitssammenhæng mellem høj pulsbelastning under arbejde og reduceret arbejdsevne (Gupta et al., 2014), hvilket kan pege på et særligt behov for en forebyggelsesindsats blandt personerne med lav arbejdsevne. Blandt de ansatte i rengørings- og industribranchen med lav arbejdsevne er der også en stor gruppe med lav kondition. Et givent arbejdskrav vil betyde en højere pulsbelastning blandt individer med lav kondition end blandt individer med høj kondition (Karvonen et al., 1957). Således kan det også være nødvendigt at sikre, at ansatte får mulighed for at vedligeholde deres kondition, hvis arbejdet stiller store krav til pulsbelastningen. Overordnet peger resultaterne på, at medarbejderne med lav arbejdsevne kun i begrænset omfang (for eksempel foroverbøjning af ryg) har lavere fysiske arbejdskrav i forhold til medarbejdere med høj arbejdsevne. Dette indikerer, at arbejdspladserne i begrænset omfang organiserer arbejdet, så de fysiske arbejdskrav bliver tilpasset medarbejderens arbejdsevne. En bedre tilpasning af de fysiske arbejdskrav til medarbejderens arbejdsevne kan således være et organisatorisk tiltag for at forebygge yderligere forringelse af arbejdsevnen og dermed formentlig også dårligt helbred, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt denne udsatte gruppe. Karakteristika af medarbejdere i tre aldersgrupper I det følgende vil de overordnede resultater i de tre aldersgrupper under 40 år, år og over 50 år diskuteres med hovedvægt på helbred, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav. Helbred Den mest fremtrædende forskel i helbred mellem aldersgrupperne var i andelen med forhøjet blodtryk, hvor 27 % har forhøjet blodtryk i den yngste aldersgruppe, 41 % i aldersgruppen mellem 40 til 50 år og 51 % i den ældste aldersgruppe. Denne stigning i andelen med forhøjet blodtryk er væsentligt højere end i den generelle danske befolkning (Ibsen et al., 2009; Kronborg et al., 2009a). Indtag af receptpligtig medicin steg også betydeligt med højere aldersgruppe (henholdvis 31, 38, 53 % for den yngste, midterste og ældste aldersgruppe). Dette er i tråd med den aldersrelaterede stigning, der kan forventes (Holtermann et al., 2010b). Derimod er andelen af rygere faldende med stigende alder (henholdsvis 36, 32 og 24 % for de 3 aldersgrupper). I den generelle befolkning ses, at cirka hver fjerde voksne ryger 1. Aldersgruppen over 50 år indtager smertestillende medicin hyppigere (16 %) end de to yngre aldersgrupper (9-10 %). Ligeledes er det en større andel i den ældste aldersgruppe, som oplever, at smerte påvirker udførelsen af arbejdet meget (17 % versus % i de øvrige aldersgrupper). Det gennemsnitlige smerteniveau i nakke/skulder (3,6 på en skala fra 0-10) og i lænderyg (3,7 på en skala fra 0-10) er ligeledes højt i aldersgruppen over 50 år. Et højt niveau af smerte i nakke/skulder og lænderyg er kendt for at øge risikoen for langvarigt sygefravær og førtidig frafald fra arbejdsmarkedet (Andersen et al., 2012) og særligt blandt medarbejdere, der også har høje fysiske arbejdskrav (Holtermann et al., 2011). 57

60 Disse resultater indikerer et relativt stort behov for forebyggende indsatser mod muskelsmerter - særligt i aldersgruppen over 50 år, men også for de yngre aldersgrupper - for at reducere risiko for langvarigt sygefravær og førtidig frafald fra arbejdsmarkedet blandt medarbejdere i disse brancher. Udover de nævnte helbredsforhold, så var helbredet generelt rimelig ligeligt fordelt mellem aldersgrupperne. En mulig forklaring på dette kan være healthy-workereffekten, der angiver at medarbejdere med dårligst helbred har en øget sandsynlighed for at falde ud af arbejdsmarkedet med stigende alder (Buckley et al., 2015). Dette medfører, at det er den raske, sunde og stærke andel af medarbejdere, der er tilbage i arbejdet, og som indgår i denne rapport. Healthy-worker-effekten vil dermed reducere eventuelle helbredsforskelle mellem aldersgrupper og kan være en del af forklaringen på det ens helbred mellem aldersgrupperne. Denne healthy-worker-effekt er også kendt at være særligt udslagsgivende i jobs med kortere uddannelse og høje fysiske arbejdskrav (Buckley et al., 2015), som karakteriserer disse tre brancher. Fysisk kapacitet Andelen, der har rygudholdenhed og kondital under anbefalingerne, er ikke væsentlig højere blandt den ældste aldersgruppe i forhold til de yngre aldersgrupper. Anbefalinger for grænseværdier af fysisk kapacitet i forskellige aldersgrupper tager dog ikke hensyn til de fysiske arbejdskrav. Hvis man kigger på gennemsnittet for rygudholdenhed og kondital, så er den lavere for den ældste aldersgruppe end for den yngste aldersgruppe (for eksempel 29 versus 34 i kondital for den ældste og yngste aldersgruppe). For håndgrebsstyrke så er andelen under anbefalingen væsentlig højere blandt den ældste aldersgruppe i forhold til de yngre aldersgrupper (27, 39 og 44 % for den yngste, mellemste og ældste aldersgruppe). En lav fysisk kapacitet er kendt for at øge risikoen for muskelsmerte, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Hamberg-van Reenen et al., 2007) særligt blandt medarbejdere med høje fysiske arbejdskrav (Hamberg-van Reenen et al., 2006; Holtermann et al., 2010a). Dette indikerer et behov for indsatser for at bibeholde og øge den fysiske kapacitet særligt i aldersgruppen over 50 år, men også for de yngre aldersgrupper for at reducere risiko for muskelsmerte, langvarigt sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt medarbejdere i disse brancher. Fysiske arbejdskrav I andelen af de, der sidder ned mere end 75 % af arbejdstiden, fandt vi kun forskelle mellem aldersgrupperne inden for transportbranchen, hvor 38 % af den ældste aldersgruppe sidder ned mere end 75 % af arbejdstiden, mens 26 % af aldersgruppen mellem år og kun 6 % af aldersgruppen under 40 år sidder ned mere end 75 % af arbejdstiden. Dette kan indikere, at der sker en særlig fordeling af arbejdsopgaverne i transportbranchen. Dette er måske noget branchen skal være opmærksom på, - siden det ikke umiddelbart er fordelagtigt at sidde ned store dele af arbejdstiden, som mere end en tredjedel af de ældste gør. Det anbefales derfor, at branchen ser på årsagerne til, at 58

61 arbejdsfordelingen er, som den er, på tværs af aldersgrupper og vurderer, om det er den mest hensigtsmæssige. Andelen, der er på benene mere end 75 % af arbejdstiden var nærmest lige høj i de tre aldersgrupper (72 % i aldersgruppen over 50 år og 66 % både i aldersgruppen mellem år og under 40 år). I rengøringsbranchen var andelen, der er på benene i mere end 75 % af arbejdstiden i aldersgruppen over 50 år på hele 91 %, mens den var 72 % i aldersgruppen over 50 år inden for industribranchen. Den store andel af medarbejdere i den ældste aldersgruppe, der er på benene mere end 75 % af arbejdstiden, kan have en stor betydning for deres helbred, sygefravær, og mulighed for at fastholde deres arbejde (Sterud, 2014; Albertsen et al., 2007). Et eksempel på dette er vist i et studie fra Norge, hvor langvarigt stående arbejde medførte den stærkeste risiko for lænderygbesvær blandt klassiske ergonomiske risikofaktorer (Sterud & Tynes, 2013). Derfor er der et stort behov for indsatser, der reducerer meget arbejdstid på benene blandt den ældre medarbejdergruppe i rengørings- og industribranchen. Både for arbejde med armene over skulderhøjde og foroverbøjning af ryggen mere end 60 var andelen med højt eksponerede høj blandt den unge aldersgruppe (22 % for arbejde med armene over skulderhøjde og 26 % for arbejde med foroverbøjning af ryggen mere end 60 ). Dette resultat indikerer, at de unge i større grad end de ældre udfører arbejdsopgaver, der kræver meget arbejde med armene over skulderhøjde og foroverbøjning af ryggen. Både arbejde med armene over skulderhøjde og foroverbøjning af ryggen er risikofaktorer for smerte i skulder/nakke og lænderyg samt sygefravær (van Rijn et al., 2010; Jansen et al., 2004; Hoogendoorn et al., 2002). Resultaterne støtter dermed op om, at brancherne nærmere vurderer initiativer rettet mod en reduktion af meget arbejdstid med løftede arme og foroverbøjning af ryggen særligt blandt unge produktionsmedarbejdere. Objektive tekniske metoder til måling af bevægelse Et vigtigt element i projektet var udvikling, validering, afprøvning og senere anvendelse af de objektive tekniske metoder til feltmålinger over flere døgn af fysiske arbejdskrav og fysisk aktivitet (fysik aktivitet: gå og løbe; kropsposition: sidde, stå, foroverbøjning af ryg og løftede arme samt energiforbrug). Udviklingen af disse metoder var nødvendige grundet tidligere mangel på præcise objektive metoder til måling af fysiske arbejdskrav i felt over længere tid. Overordnet set, viste resultaterne af vores undersøgelser af de nye metoder at være præcise, pålidelige og mulige at anvende på et bredt udsnit af erhvervsgrupper med forskellige arbejdskrav (Skotte et al., 2014; Stemland et al., 2015; Ingebrigtsen et al., 2013; Korshøj et al., 2014; Schneller et al., 2015). Det, at bevægelsesmålerne er vandtætte, ledningsfri, ikke større end en tændstikæske og kan fæstes direkte på huden, muliggjorde feltmålinger af en række fysiske arbejdskrav og aktiviteter henover flere døgn (i gennemsnit 3,7 døgn) på flere hundrede produktionsmedarbejdere inden for rengøring, industri og transport. Eftersom selvrapporterede fysiske arbejdskrav er kendt for at være 59

62 upræcise (Kwak et al., 2011; Prince et al., 2008; Sabia et al., 2014) samt muligvis systematisk skævvredet af personens karakteristik (eksempelvis smerte) (Mikkelsen et al., 2007), så anser vi dette som et vigtigt videre skridt i forskningen og forebyggelsen af dårligt helbred, sygefravær og tabt arbejdsmarkedstilknytning blandt medarbejdere inden for brancher med høje fysiske arbejdskrav. Anvendelsen af denne metode kan sandsynligvis bidrage til fremme forebyggelsen af dårligt helbred, sygefravær og tabt arbejdsmarkedstilknytning relateret til fysiske arbejdskrav i Danmark. Bidraget til forebyggelsen kan være gennem: Resultaterne fra metoden, så som i denne rapport, vil kunne give arbejdsmiljøprofessionelle og interessenter (For eksempel interne og eksterne arbejdsmiljøkonsulenter, arbejdsgiver- og arbejdstager- organisationer, virksomheder, medarbejdere og forskere) mere præcis og pålidelig viden om de faktiske fysiske arbejdskrav og aktiviteter inden for en række brancher. Der vil ligeledes være et behov for en lignende kortlægning af de fysiske arbejdskrav med bevægelsesmålere i en række øvrige brancher med øget forekomst af dårligt helbred, tabt arbejdsevne, sygefravær og tabt arbejdsmarkedstilknytning, så som inden for bygge & anlæg-, børnepasnings- og plejeområdet. Bevægelsesmålerne kan give pålidelige og præcise målinger over flere døgn på en række fysiske arbejdskrav og aktiviteter. Sådanne målinger vil kunne bidrage til en bedre dokumentation og et bedre kendskab til dosis respons-forhold og tærskelværdier mellem eksponering af fysiske arbejdskrav og udvikling af helbredsproblemer, sygefravær eller risiko for tabt arbejdsmarkedstilknytning. Dette vil kunne medføre bedre anbefalinger og retningslinjer angående det fysiske arbejdsmiljø og dermed styrke forebyggelsen af de nævnte forhold. Data fra bevægelsesmålerne kan give bedre muligheder for kortlægning af behov for nedsættelse af fysiske arbejdskrav. Dermed kan muligheder for igangsættelse af forebyggende tiltag ude på arbejdspladserne i Danmark forbedres. Disse forebyggende tiltag kan eksempelvis være organisatoriske (for eksempel fordeling af fysisk krævende arbejdsopgaver og rotationsordninger). Dette har projektet bidraget til gennem de tilbagemeldingsmøder, der blev afholdt med hver virksomhed. Derudover kan forebyggende tiltag være på medarbejderniveau (for eksempel gennem bedre indsigt i medarbejderens fysiske arbejdskrav). Dette bidrager projektets individuelle personlige tilbagemeldinger til. Her modtog medarbejderne information om helbred, fysisk kapacitet og fysiske arbejdskrav. Bevægelsesmålere vil forbedre mulighederne for en mere pålidelig og præcis vurdering af arbejdsevnen samt rehabilitering af medarbejdere med for eksempel muskelsmerte og høje fysiske arbejdskrav. Bevægelsesmålere udvikles hele tiden. Nyere og mere anvendelige bevægelsesmålere kan blive anvendt af arbejdsmiljøpraktikere uden behov for særskilt teknisk eller forskningsmæssig indsigt. Styrker og svagheder I dette kapitel diskuterer vi fremtrædende styrker og svagheder ved rapporten, som man bør være opmærksom på ved tolkning af rapportens resultater: 60

63 Styrker Anvendelsen af de præcise, pålidelige og anvendelige objektive metoder til måling af fysiske arbejdskrav og fysiske aktivitet i felt på flere hundrede produktionsmedarbejdere. Tidligere information og viden om fysiske arbejdskrav er enten baseret på usikre selvrapporterede målinger (Kwak et al., 2011), laboratoriestudier på få personer under kunstige forhold eller observationer under korte perioder af arbejdsdagen (Takala et al., 2010). Derfor giver disse nye metoder med bevægelsesmålere ny og mere præcis information om de fysiske arbejdskrav inden for de tre brancher. Varigheden af målingerne af fysiske arbejdskrav var flere døgn under naturlige arbejdsforhold med minimal gene for deltagerne. Der blev gennemført tekniske og troværdige målinger med validerede og standardiserede metoder af en række helbredsfaktorer og fysisk kapacitet. Målgruppen i rapporten var produktionsmedarbejdere inden for brancherne rengøring (både offentlige og private virksomheder, eks. dagrengøring på hospitaler, skoler, kommuner og i lufthavne), industri (virksomheder med produktion inden for metal, plastik, fødevarer og vaskeri) og transport (transport af post og skrald). Det vurderes at være en yderst relevant gruppe i forhold til at undersøge de fysiske arbejdsevnekomponenter, idet grupperne er karakteriseret som nedslidningstruede, med kortere uddannelse, relativt høje fysiske arbejdskrav, lav fysisk kapacitet og dårligt helbred samt overhyppighed af langtidssygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Målingerne blev gennemført på et rimeligt stort antal virksomheder inden for de tre brancher geografisk spredt over hele Danmark. Svagheder Rekrutteringen af arbejdspladserne til projektet var baseret på arbejdspladsernes interesse for at deltage. Derfor repræsenterer gruppen af arbejdspladser ikke nødvendigvis bredden i de tre brancher. Eksempelvis kan de arbejdspladser, der valgte at deltage, være mere ressourcestærke, end de arbejdspladser, der valgte ikke at deltage. Dette medfører, at resultaterne i denne rapport ikke nødvendigvis er repræsentative for brancherne. Deltagelse i projektet kræver en betydelig indsats og investering af arbejdspladserne på grund af de objektive målinger, derfor ville det ikke have ladet sig gøre inden for projektets rammer at gennemføre en tilfældig udtrækning og rekruttering af virksomheder til at indgå i projektet. Ligesom arbejdspladsernes deltagelse var frivillig, var også de ansattes deltagelse frivillig. Det betyder også, at de ansatte, som deltog, kan adskille sig fra gruppen, der ikke deltog. Derfor er der, som et led i rekrutteringen, indsamlet information fra både deltagere og ikke-deltagere. Disse informationer viser, at der ikke var store forskelle på deltagere og ikke-deltagere, den mest markante forskel var, at der var flere kvinder end mænd, der deltog. Der er således en større repræsentativitet blandt kvinderne end blandt mændene. Dog er andelen, der deltager, på cirka 50 % meget typisk for denne type undersøgelser. 61

64 Det lykkedes kun at rekruttere 62 transportmedarbejdere til at deltage. Det er en velkendt udfordring at gennemføre arbejdsmiljø- og måleprojekter inden for transportbranchen muligvis på grund af de logistiske udfordringer, der er forbundet med at samle de mobile chauffører. Dette er en betydelig svaghed, idet det lave antal virksomheder og medarbejdere øger risikoen for, at det er en udvalgt ikkerepræsentativ gruppe, vi har målt på, som ikke nødvendigvis giver et pålideligt billede af de fysiske arbejdsevnekomponenter inden for transportbranchen. For nogle af de målte fysiske arbejdskrav findes der ikke gode videnskabeligt veldokumenterede øvre grænseværdier for hvor meget tid, man må eksponeres for, inden det udgør en reel helbredsrisiko. Den eksisterende videnskabelige litteratur er primært baseret på selvrapporterede eksponeringsmålinger. Dette gælder i særdeleshed for arbejde med løftede arme, foroverbøjet ryg og arbejdstid tilbragt på benene. Der er dog rimeligt velbegrundede teoretiske argumenter til at pege på nogle grænseværdier, hvor disse eksponeringer kan øge risikoen for for eksempel muskelsmerte, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor har vi fastsat nogle øvre grænseværdier for disse eksponeringer ud fra en teoretisk vurdering om, hvornår risikoen for disse udfald øges. Grænseværdierne er derfor vores bedste bud, men der kræves meget yderligere forskning for at vurdere, om grænseværdierne er optimale. I denne rapport er der præsenteret enkle deskriptive opgørelser af data. Dette blev gjort for, at resultaterne skal være gennemskuelige, forståelige for læsere uden videnskabelig eller statistisk uddannelse og til fri fortolkning. Vi ønskede i stedet at præsentere og fortolke eventuelle forskelle mellem brancherne og arbejdsevne- og aldersgrupper i forhold til praktiske og arbejdsmiljømæssige betydningsfulde forskelle. Der var ikke mulighed for at måle bære- og løftearbejde og skub/træk af genstande under arbejde med objektive metoder. Derfor anvendes medarbejdernes egne rapportering af disse fysiske arbejdskrav, hvilke ikke er så præcis og troværdig som objektive mål. Flere steder i verden arbejdes der i øjeblikket på at udvikle og validere objektive tekniske målinger for bære- og løftearbejde (Lunde et al., 2014). I denne rapport blev der ikke nærmere undersøgt sammenhænge mellem de forskellige fysiske arbejdsevnekomponenter. Denne form for tekniske data på fysiske arbejdskrav fra flere hundrede mennesker er ret ny inden for epidemiologisk forskning, hvilket betyder, at der kræves en del udviklingsarbejde for at klargøre data til denne type analyser. Desuden vil analyserne kræve opfølgning på en række helbredsudfald henover flere år, som først vil være klar om nogle år. Vi ser dog frem til, at forskningen i de kommende år på blandt andet data fra denne rapport vil kunne sige noget troværdigt om prospektive sammenhænge mellem for eksempel objektivt målt fysiske arbejdskrav og risiko for udvikling af muskelsmerte og sygefravær. Perspektivering I dette kapitel vil en bred perspektivering af nogle af de vigtigste aspekter fra resultaterne af rapporten blive præsenteret. 62

65 Behov for tiltag, der styrker de fysiske arbejdsevnekomponenter? I alle tre brancher sås fælles forhold relateret til de fysiske arbejdsevnekomponenter. Dette var blandt andet en høj andel, der rapporterer reduceret arbejdsevne, dårligt selvvurderet helbred, overvægt og et forhøjet blodtryk. Derudover var det gennemsnitlige smerteniveau højt både i nakke/skulder- og lænderyg, og en betydelig andel rapporterer, at smerte dagligt påvirker arbejdet meget. Når det gælder disse smerterelaterede forhold, så var rengøringsbranchen hårdest ramt. Andelen med lav fysisk kapacitet (håndgrebsstyrke, rygudholdenhed og kondital) var også betydelig inden for alle tre brancher. For eksempel havde 56 % af rengøringsbranchen, 69 % af industribranchen og 67 % af transportbranchen et kondital under det anbefalede. Andelen med en pulsbelastning over det anbefalede niveau under arbejde var ligeledes høj på tværs af brancherne og størst i rengøringsbranchen. For en stor andel af arbejdstid på benene (>75 % af tiden) sås en høj hyppighed i rengørings- og industribranchen. I transportbranchen var andelen, der sidder eller ligger >75 % af arbejdstiden rimelig høj. For arbejde med løftede arme over skulderhøjde var andelen høj i industribranchen (19 %). For foroverbøjning af ryggen (> 60 ) var andelen høj i rengørings- (35 %) og industribranchen (19 %). Samlet set, giver disse resultater et gennemgående billede af, at en rimelig stor andel i alle tre brancher har reduceret helbred, betydelige smerter, der påvirker arbejdet og livskvaliteten, en nedsat fysisk kapacitet og høje fysiske arbejdskrav. Dette er tilsvarende resultater i eksisterende forskningslitteratur og nationale statistikker angående sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Danmark blandt disse brancher (Arbejdstilsynet, 2013; 2015), hvilket peger mod et væsentligt behov for indsatser rettet mod de fysiske arbejdsevnekomponenter i disse tre brancher. Tidligere forskning har vist, at sundhedsfremme på arbejdspladsen (for eksempel fysisk træning) kan være effektivt for helbred, smerte, fysisk kapacitet og selvvurderet fysisk anstrengelse under arbejde blandt jobgrupper med høje fysisk arbejdskrav så som rengøringsassistenter (Korshøj et al., 2015a) og social- og sundhedsansatte (Jakobsen et al., 2015). Dog har disse sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen blandt jobgrupper med høje fysiske arbejdskrav vist at være svære at opretholde over længere tid og implementere i det daglige arbejde (Conn et al., 2009). Derudover er de ofte afhængige af medarbejderens eget initiativ og motivation og kan derfor medføre, at det er de mest ressourcestærke medarbejdere, der deltager på lang sigt. Participatoriske ergonomiske interventioner er anbefalet til reduktion af høje fysiske arbejdskrav (Punnett et al., 2013; Rivilis et al., 2008). Der er dog manglende dokumentation for, at participatorisk ergonomi alene er effektiv til reduktion af høje fysiske arbejdskrav og muskelsmerter (Van et al., 2010). I de afrapporterede fysiske arbejdskrav var variationen i graden af eksponering imellem brancherne ret stor. Et tiltag til reduktion og øget variation i fysiske arbejdskrav er jobrotation, hvor medarbejdere roterer mellem forskellige arbejdsopgaver (Leider et al., 2015b). Jobrotation er anbefalet til forebyggelse af muskelsmerter, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt jobgrupper med høje fysiske arbejdskrav (Leider et al., 2015b). Dog viser en nylig litteraturgennemgang manglende dokumentation for de positive effekter (Leider et al., 2015a; Haukka et al., 2008). Et andet muligt tiltag er job crafting, hvor 63

66 arbejdsopgaverne tilpasses den enkeltes helbred og fysiske kapacitet (Tims et al., 2013), eksempelvis vil medarbejdere med det bedste helbred og høj fysisk kapacitet få flere fysisk krævende arbejdsopgaver end medarbejdere med dårligt helbred og lav fysisk kapacitet. En væsentlig udfordring er, at kun en lille andel i disse brancher har et godt helbred og en høj fysisk kapacitet. Yderligere medfører det en øget risiko for overbelastning, dårligere helbred og arbejdsevne blandt de med mest fysiske arbejdsopgaver. Den seneste forskning påpeger, at kombinerede flerstrengede participatoriske indsatser med stærk organisatorisk forankring på arbejdspladsen kan være de mest effektive til at forebygge muskelsmerte, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Guzman et al., 2002; Karjalainen et al., 2003). Et eksempel er et interventionsprojekt blandt social- og sundhedsansatte, der integrerede fysisk træning, kognitiv adfærdsrelateret smerteforebyggelse og håndtering samt participatorisk ergonomi. Her lykkedes det at reducere lænderygsmerte, øge den fysiske kapacitet og reducere antal løft uden hjælpemidler (Rasmussen et al., 2015). Vi ønsker at påpege, at på baggrund af denne rapport og eksisterende forskningslitteratur kan vi ikke give direkte anbefalinger til hvilke specifikke forebyggende tiltag, der bør igangsættes for disse brancher, da der er behov for meget mere forskning inden for området. På trods af, at de fysiske arbejdsevnekomponenter var rimeligt ensartede mellem brancherne, var der også nogle forskelligheder (for eksempel smerter, der påvirker arbejde, meget stående og gående arbejde). Derfor er der troligt behov for tiltag, der specifikt er tilpasset de konkrete arbejdsevnekomponenter inden for hver branche. Yderligere anbefales det at udvikling, implementering og evaluering af forebyggende tiltag på arbejdspladser tilpasses lokale medarbejder- og ledelsesinvolverede behovsevalueringer (needs assessment) og systematisk udvikling af tiltagene eksempelvis gennem intervention mapping framework (Bartholomew et al., 1998). Den demografiske udvikling og fysiske arbejdsevnekomponenter De store demografiske ændringer af befolkningen i Europa samt den øgede globale konkurrence var årsagen til tilbagetrækningsreformen i Danmark fra 2011, som medfører en gradvis forøgelse af efterløn- og folkepensionsalderen frem til Specielt medarbejdere med høje fysiske arbejdskrav og kortere uddannelse har en øget risiko for nedsat arbejdsevne (Tuomi et al., 2004) og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet {Hannerz et al. 2004}. Et vigtigt aspekt i dette projekt var derfor at kortlægge de fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejderne over 50 år i de tre brancher. De objektive metoder til måling af bevægelse viste, at en stor andel af dem tilbringer mere end 75 % af arbejdstiden på benene samt arbejder over den anbefalede grænse for pulsbelastning. Det er sandsynligt, at disse eksponeringer udgør betydelige barrierer for et langt og godt arbejdsliv. Yderligere sås det, at den fysiske kapacitet (håndgrebsstyrke, rygudholdenhed og kondital) var betydeligt lavere for aldersgruppen > 50 år end for de yngre aldersgrupper. Derudover rapporterede en højere andel af aldersgruppen > 50 år at tage smertestillende medicin mellem dage de seneste 3 måneder, at smerte

67 påvirker udførelsen af arbejdet meget samt et generelt højt smerteniveau i nakke/skulder og lænderyg end blandt aldersgruppen < 40 år. Samlet set, angiver disse resultater en høj forekomst af høje fysiske arbejdskrav, lav fysisk kapacitet samt et højt smerteniveau og hæmning af arbejdet blandt aldersgruppen > 50 år. Rapporten understøtter derfor behovet for forebyggende tiltag rettet mod disse fysiske arbejdsevnekomponenter for, at produktionsmedarbejdere inden for disse tre brancher skal have mulighed for at bibeholde arbejdsevnen og helbredet til at forblive på arbejdsmarkedet i længere tid grundet tilbagetrækningsreformen. Fremtidig anvendelse af tekniske målemetoder på arbejdspladser De udviklede objektive metoder til måling af bevægelse giver præcise og pålidelige informationer om en række fysiske arbejdskrav henover flere døgn på produktionsmedarbejdere inden for brancherne rengøring, industri og transport. Disse data giver forbedrede muligheder for kortlægning af fysiske arbejdskrav og derved et bedre grundlag til igangsættelse af forebyggende tiltag. Yderligere er der behov for en sådan kortlægning i en række øvrige brancher, der har dårligt helbred, arbejdsevne, højt sygefravær og dårlig arbejdsmarkedstilknytning så som bygge- & anlæg-, børnepasnings- og plejeområdet. De udviklede objektive metoder til måling af bevægelse er udviklet til forskningsformål, så anvendelse og tolkning af data kræver en vis teknisk og videnskabelig baggrund. Dette er en stor begrænsning i udnyttelsen af det potentiale, der ligger i kortlægning af de fysiske arbejdskrav på danske arbejdspladser. Derfor bør en udvikling af disse metoder tilstræbes, så arbejdsmiljøpraktikere også kan anvende og tolke disse objektive metoder til måling af bevægelse. Et eksempel på en nylig udviklet nem bevægelsesmålemetode er en mobiltelefon-applikation udviklet af Prof. Mikael Forsman ved Karolinska Universitetet, Stockholm, Sverige. Efter gratis download af mobiltelefonapplikationen til ens mobil bliver mobilen brugt som bevægelsesmåler af overarmens position og bevægelser (fordi nyere mobiler indeholder lignende bevægelsessensorer som i det udstyr, vi har anvendt i denne rapport). Efter målingen giver mobiltelefonapplikationen de relevante informationer angående armens bevægelser og positioner henover måleperioden direkte til brugeren på en overskuelig måde Denne type, nemt tilgængelige og anvendelige bevægelsesmålemetoder, antager vi, vil gøre disse målinger langt mere udbredt og anvendt inden for det forebyggende arbejde relateret til fysiske arbejdskrav på danske arbejdspladser og dermed bidrage til en bedre forebyggelse ude på de danske arbejdspladser. 65

68 66

69 KONKLUSION I projektet er vi lykkedes med det overordnede formål at tilvejebringe pålidelig og præcist objektivt målt information om væsentlige fysiske arbejdsevnekomponenter (fysiske arbejdskrav, fysiske kapaciteter og helbred) blandt medarbejdere inden for rengøring, industri og transport. Det er efter vores viden første gang, dette er gennemført i dette omfang blandt disse brancher. Projektet lykkedes ved, at vi udviklede, validerede og afprøvede de objektive tekniske metoder, så de egnede sig til feltmålinger over flere døgn af fysiske arbejdskrav og aktiviteter. Udviklingen af disse målemetoder vil i fremtiden give arbejdsmiljøprofessionelle og interessenter et mere præcist og pålideligt vidensgrundlag om de faktiske fysiske arbejdskrav inden for en række brancher. De fælles resultater for de fysiske arbejdsevnekomponenter for rengørings-, industri- og transportbrancherne var en høj andel med reduceret arbejdsevne og selvvurderet helbred, overvægt og forhøjet blodtryk i forhold til den generelle arbejdende danske befolkning. Derudover var det gennemsnitlige niveau af muskelsmerte ret højt. En betydelig andel rapporterede, at smerte dagligt påvirker arbejdet meget, og andelen med målt lav fysisk kapacitet var stor inden for alle tre brancher. I forhold til de fysiske arbejdskrav var andelen med en pulsbelastning over det anbefalede under arbejde høj og andelen, der arbejder meget af arbejdstiden på benene stor. I industribranchen arbejder en betydelig andel af arbejdstiden med løftede arme, og andelen, der arbejdede meget med stærkt foroverbøjet ryg, var særskilt stor blandt rengøringsbranchen. En høj andel af aldersgruppen over 50 år rapporterede højt niveau af muskelsmerte, at tage meget smertestillende medicin, at smerte påvirkede udførelsen af arbejdet meget, samt at en stor andel havde reduceret fysiske kapaciteter. Derudover viste de objektive målinger af de fysiske arbejdskrav blandt aldersgruppen over 50 år, at hele 72 % af tilbringer mere end 75 % af arbejdstiden på benene, samt at hele 43 % arbejder over den anbefalede grænse for pulsbelastningen henover en arbejdsdag. Samlet set, så viser projektet et gennemgående billede af, at en stor andel af alle tre brancher har betydelige helbredsudfordringer, nedsat fysisk kapacitet og høje fysiske arbejdskrav. Dette støtter op om et betydeligt behov for indsatser for at forbedre de fysiske arbejdsevnekomponenter blandt medarbejdere i disse tre brancher og i særdeleshed for medarbejdere over 50 år for at styrke arbejdsevnen og fastholdelse til arbejdsmarkedet. 67

70 68

71 REFERENCER 1. Physical status: The use and interpretation of anthropometry. WHO technical report series AH Ahlstrom L, Grimby-Ekman A, Hagberg M & Dellve L. The work ability index and single-item question: associations with sick leave, symptoms, and health- -a prospective study of women on long-term sick leave. Scand.J.Work Environ.Health 2010;36(5): Alavinia SM, van den Berg TI, van DC, Elders LA & Burdorf A. Impact of workrelated factors, lifestyle, and work ability on sickness absence among Dutch construction workers. Scand.J.Work Environ.Health 2009;35(5): Alavinia SM, van Duivenbooden C & Burdorf A. Influence of work-related factors and individual characteristics on work ability among Dutch construction workers. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2007;33(5): Albertsen K, Lund T, Christensen KB, Kristensen TS & Villadsen E. Predictors of disability pension over a 10-year period for men and women. Scand.J.Public Health 2007;35(1): Andersen LL, Clausen T, Mortensen OS, Burr H & Holtermann A. A prospective cohort study on musculoskeletal risk factors for long-term sickness absence among healthcare workers in eldercare. International Archives of Occupational and Environmental Health 2012;85: Arbejdstilsynet. Særligt nedslidningstruede brancher i Arbejdstilsynet; Åstrand I. Aerobic work capacity in men and women with special reference to age. Acta Physiol Scand.Suppl 1960;49(169): Åstrand PO & RYHMING I. A nomogram for calculation of aerobic capacity (physical fitness) from pulse rate during sub-maximal work. J.Appl.Physiol 1954;7(2): Bäckman E, Johansson V, Häger B, Sjöblom P & Henriksson KG. Isometric muscle strength and muscular endurance in normal persons aged between 17 and 70 years. Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicine 1995;27: Bang LE, Bruun NE, Christensen KL, Ibsen H & Svendsen TL. Hypertensio arterialis - behandlingsvejledning Dansk Hypertensionsselskab: 13. Bartholomew LK, Parcel GS & Kok G. Intervention mapping: a process for developing theory- and evidence-based health education programs. Health Educ.Behav. 1998;25(5): Biering-Sørensen F. Low back trouble in a general population of 30-, 40-, 50-, and 60-year-old men and women. Study design, representativeness and basic results. Danish Medical Bulletin 1982;29(6):

72 15. Biering-Sorensen F. Physical measurements as risk indicators for low-back trouble over a one-year period. Spine 1984;9: Bjorner JB, Damsgaard MT, Watt T & Groenvold M. Tests of data quality, scaling assumptions, and reliability of the Danish SF-36. J.Clin.Epidemiol. 1998;51(11): Bonjer FH. [Possibilities and perspectives of screening as a weapon against ischemic heart disease]. Ned.Tijdschr.Geneeskd. 1971;115(42): Borg G. Psychophysical scaling with applications in physical work and the perception of exertion. Scand.J.Work Environ.Health 1990;16 Suppl 1: Borg V, Kristensen TS & Burr H. Work environment and changes in self-rated health: A five year follow-up study. Stress Medicine 2000;16(1): Buckley JP, Keil AP, McGrath LJ & Edwards JK. Evolving methods for inference in the presence of healthy worker survivor bias. Epidemiology 2015;26(2): Conn VS, Hafdahl AR, Cooper PS, Brown LM & Lusk SL. Meta-analysis of workplace physical activity interventions. Am.J Prev.Med 2009;37(4): Essendrop M, Schibye B & Hansen K. Reliability of isometric muscle strength tests for the trunk, hands and shoulders. International Journal of Industrial Ergonomics 2001;28(6): Flegal KM, Kit BK, Orpana H & Graubard BI. Association of all-cause mortality with overweight and obesity using standard body mass index categories: a systematic review and meta-analysis. JAMA 2013;309(1): Gupta N, Jensen BS, Sogaard K, Carneiro IG, Christiansen CS, Hanisch C & Holtermann A. Face validity of the single work ability item: comparison with objectively measured heart rate reserve over several days. Int.J.Environ.Res.Public Health 2014;11(5): Guzman J, Esmail R, Karjalainen K, Malmivaara A, Irvin E & Bombardier C. Multidisciplinary bio-psycho-social rehabilitation for chronic low back pain. Cochrane.Database.Syst.Rev. 2002;(1):CD Hamberg-van Reenen HH, Ariens GA, Blatter BM, Twisk JW, van MW & Bongers PM. Physical capacity in relation to low back, neck, or shoulder pain in a working population. Occup.Environ.Med. 2006;63(6): Hamberg-van Reenen HH, Ariens GAM, Blatter BM, Van Mechelen W & Bongers PM. A systematic review of the relation between physical capacity and future low back and neck/shoulder pain. Pain 2007;130(1-2): Han TS, Sattar N & Lean M. Assessment of obesity and its clinical implications. BMJ 2006;333(7570): Haukka E, Leino-Arjas P, Viikari-Juntura E, Takala EP, Malmivaara A, Hopsu L, Mutanen P, Ketola R, Virtanen T, Pehkonen I, Holtari-Leino M, Nykanen J, Stenholm S, Nykyri E & Riihimaki H. A randomised controlled trial on whether a participatory ergonomics intervention could prevent musculoskeletal disorders. Occup.Environ.Med. 2008;65(12):

73 30. Holtermann A, Hansen JV, Burr H & Søgaard K. Prognostic factors for longterm sickness absence among employees with neck-shoulder and low-back pain. Scandinavian Journal of Work & Environmental Health 2010a;36(1): Holtermann A, Hansen JV, Burr H, Søgaard K & Sjøgaard G. The health paradox of occupational and leisure-time physical activity. British Journal of Sports Medicine Holtermann A, Jørgensen MB, Gram B, Christensen JR, Faber A, Overgaard K, Ektor-Andersen J, Mortensen OS, Sjøgaard G & Søgaard K. Worksite interventions for preventing physical deterioration among employees in jobgroups with high physical work demands: Background, design and conceptual model of FINALE. Bmc Public Health 2010b. 33. Holtermann A, Mortensen OS, Burr H, Søgaard K, Gyntelberg F & Suadicani P. Physical demands at work, physical fitness, and 30-year ischaemic heart disease and all-cause mortality in The Copenhagen Male Study. Scandinavian Journal of Work & Environmental Health 2010c;36(5): Hoogendoorn WE, Bongers PM, de Vet HC, Ariens GA, van MW & Bouter LM. High physical work load and low job satisfaction increase the risk of sickness absence due to low back pain: results of a prospective cohort study. Occup.Environ.Med. 2002;59(5): Hyytiäinen K, Salminen JJ, Suvitie T, Wickström G & Pentti J. Reproducibility of nine tests to measure spinal mobility and trunk muscle strength. Scand J Rehab Med 1991;23: Ibsen H, Jørgensen T, Jensen GB & Jacobsen IA. Hypertension - Prevalence and treatment. Ugeskrift for Laeger 2009;171(24): Ilmarinen J. Work ability - a comprehensive concept for occupational health research and prevention. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2009;35(1): Ilmarinen J, Vouhevaara V, Korhonen O, Nygård CH, Hakola T & Suvanto S. Changes in maximal cardiorespiratory capacity among aging municipal employees. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 1991;17(suppl1): Ingebrigtsen J, Stemland I, Christiansen C, Jorgen S, Hanisch C, Krustrup P & Holtermann A. Validation of a commercial and custom made accelerometerbased software for step count and frequency during walking and running. Journal of Ergonomics 2013;3(2). 40. Ito T, Shirado O, Suzuki H, Takahashi M, Kaneda K & Strax TE. Lumbar trunk muscle endurance testing: an inexpensive alternative to a machine for evaluation. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 1996;77: Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Jay K, Aagaard P & Andersen LL. Physical exercise at the workplace prevents deterioration of work ability among healthcare workers: cluster randomized controlled trial. BMC.Public Health 2015;15(1): Jansen JP, Morgenstern H & Burdorf A. Dose-response relations between occupational exposures to physical and psychosocial factors and the risk of low back pain. Occup.Environ.Med. 2004;61(12):

74 43. Johansen B & Wedderkopp N. Comparison between data obtained through real-time data capture by SMS and a retrospective telephone interview. Chiropr Osteopat 2010;18(10). 44. Jørgensen MB, Faber A, Hansen JV, Holtermann A & Søgaard K. Effects on musculoskeletal pain, work ability and sickness absence in a 1-year randomised controlled trial among cleaners. Bmc Public Health 2011;11(1): Jørgensen MB, Korshøj M, Lagersted-Olsen J, Villumsen M, Mortensen OS, Skotte J, Søgaard K, Madeleine P, Thomsen BL & Holtermann A. Physical activities at work and risk of musculoskeletal pain and its consequences: protocol for a study with objective field measures among blue-collar workers. BMC.Musculoskelet.Disord. 2013;14: Karjalainen K, Malmivaara A, van TM, Roine R, Jauhiainen M, Hurri H & Koes B. Multidisciplinary biopsychosocial rehabilitation for subacute low back pain among working age adults. Cochrane.Database.Syst.Rev. 2003;(2):CD Karvonen MJ, Kentala E & MUSTALA O. The effects of training on heart rate; a longitudinal study. Annales Medicinae Experimentalis et Biologiae Fenniae 1957;35(3): Kivimaki M, Batty GD, Hamer M, Ferrie JE, Vahtera J, Virtanen M, Marmot MG, Singh-Manoux A & Shipley MJ. Using additional information on working hours to predict coronary heart disease: a cohort study. Ann.Intern.Med. 2011;154(7): Korshøj M, Lidegaard M, Skotte J, Krustrup P, Krause N, Søgaard K & Holtermann A. Does aerobic exercise improve or impair cardiorespiratory fitness and health among cleaners? A cluster randomized controlled trial. Scandinavian Journal of Work & Environmental Health 2015a;41(2): Korshøj M, Ravn MH, Holtermann A, Hansen AM & Krustrup P. Aerobic exercise reduces biomarkers related to cardiovascular risk among cleaners: effects of a worksite intervention RCT. Int.Arch.Occup.Environ.Health 2015b. 51. Korshøj M, Skotte JH, Christiansen CS, Mortensen P, Kristiansen J, Hanisch C, Ingebrigtsen J & Holtermann A. Validity of the Acti4 software using ActiGraph GT3X+accelerometer for recording of arm and upper body inclination in simulated work tasks. Ergonomics 2014;57(2): Krause N, Brand RJ, Arah OA & Kauhanen J. Occupational physical activity and 20-year incidence of acute myocardial infarction: results from the Kuopio Ischemic Heart Disease Risk Factor Study. Scandinavian Journal of Work & Environmental Health 2015;41(2): Krause N, Brand RJ, Kaplan GA, Kauhanen J, Malla S, Tuomainen T-P & Salonen JT. Occupational physical activity, energy expenditure and 11-year progression of carotid atherosclerosis. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 2007;33(6): Kronborg CN, Hallas J & Jacobsen IA. Prevalence, awareness, and control of arterial hypertension in Denmark. Journal of the American Society of Hypertension 2009a;3(1): Kronborg CN, Hallas J & Jacobsen IA. Prevalence, awareness, and control of arterial hypertension in Denmark. J.Am.Soc.Hypertens. 2009b;3(1):

75 56. Kuorinka I, Jonsson B & Kilbom A. Standardized Nordic questionnaires for the analysis of musculoskeletal symptoms. Appl Ergonomics 1987;18: Kwak L, Proper KI, Hagströmer M & Sjöström M. The repeatability and validity of questionaires assessing occupational physical activity - a systematic review. Scandinavian Journal of Work & Environmental Health 37(1): Leider PC, Boschman JS, Frings-Dresen MH & van der Molen HF. Effects of job rotation on musculoskeletal complaints and related work exposures: a systematic literature review. Ergonomics 2015a;58(1): Leider PC, Boschman JS, Frings-Dresen MH & van der Molen HF. When is job rotation perceived useful and easy to use to prevent work-related musculoskeletal complaints? Appl.Ergon. 2015b;51: Lewington S, Clarke R, Qizilbach N, Peto R & Collins R. Age-specific relevance of usual blood pressure to vascular mortality: a meta-analysis of individual data for one million adults in 61 prospective studies. Lancet 2002;360: Lunde LK, Koch M, Knardahl S, Waersted M, Mathiassen SE, Forsman M, Holtermann A & Veiersted KB. Musculoskeletal health and work ability in physically demanding occupations: study protocol for a prospective field study on construction and health care workers. BMC.Public Health 2014;14: McArdle WD, Katch VL & Katz JN. Exercise Physiology, -Nutrition, Energy and Human Performance. Lippincott Williams and Wilkins; Messing K, Tissot F & Stock S. Distal lower-extremity pain and work postures in the Quebec population. Am.J.Public Health 2008;98(4): Mikkelsen S, Vilstrup I, Lassen CF, Kryger AI, Thomsen JF & Andersen JH. Validity of questionnaire self-reports on computer, mouse and keyboard usage during a four-week period. Occupational and Environmental Medicine 2007;64(8): Overgaard K, Grøntved A, Nielsen K, Dahl-Petersen IK & Aadahl M. Stillesiddende adfærd - en helbredsrisiko? Vidensråd for forebyggelse; Pejtersen JH, Kristensen TS, Borg V & Bjørner JB. The second version of the Copenhagen Psychosocial Questionaire. Scandinavian Journal of Public Health 2010;38: Pensola T, Haukka E, Kaila-Kangas L, Neupane S & Leino-Arjas P. Good work ability despite multisite musculoskeletal pain? A study among occupationally active Finns. Scand.J.Public Health Prince SA, Adamo KB, Hamel ME, Hardt J, Connor GS & Tremblay M. A comparison of direct versus self-report measures for assessing physical activity in adults: a systematic review. Int.J.Behav.Nutr.Phys.Act. 2008;5: Proper KI, Hildebrandt VH, Van der Beek AJ, Twisk JWR & Van Mechelen W. Effect of individual counseling on physical activity fitness and health - A randomized controlled trial in a workplace setting. American Journal of Preventive Medicine 2003;24(3): Punnett L, Warren N, Henning R, Nobrega S & Cherniack M. Participatory ergonomics as a model for integrated programs to prevent chronic disease. J.Occup.Environ.Med. 2013;55(12 Suppl):S19-S24. 73

76 71. Rasmussen CD, Holtermann A, Bay H, Sogaard K & Birk JM. A multifaceted workplace intervention for low back pain in nurses' aides: a pragmatic stepped wedge cluster randomised controlled trial. Pain 2015;156(9): Rivilis I, Van ED, Cullen K, Cole DC, Irvin E, Tyson J & Mahood Q. Effectiveness of participatory ergonomic interventions on health outcomes: a systematic review. Appl.Ergon. 2008;39(3): Sabia S, van H, V, Shipley MJ, Trenell MI, Hagger-Johnson G, Elbaz A, Kivimaki M & Singh-Manoux A. Association between questionnaire- and accelerometer-assessed physical activity: the role of sociodemographic factors. Am.J.Epidemiol. 2014;179(6): Saltin B & Rowell LB. Functional adaptations to physical activity and inactivity. Fed.Proc. 1980;39(5): Schneller MB, Pedersen MT, Gupta N, Aadahl M & Holtermann A. Validation of five minimally obstructive methods to estimate physical activity energy expenditure in young adults in semi-standardized settings. Sensors.(Basel) 2015;15(3): Sell L, Bultmann U, Rugulies R, Villadsen E, Faber A & Sogaard K. Predicting long-term sickness absence and early retirement pension from self-reported work ability. Int.Arch.Occup.Environ.Health 2009;82(9): Sjøgaard G, Søgaard K, Hermens HJ, Sandsjö L, Läubli T, Thorn S, Vollenbroek-Hutten MMR, Sell L, Christensen H, Klipstein A, Kadefors R & Merletti R. Neuromuscular assessment in elderly workers with and without work related shoulder/neck trouble: the NEW-study design and physiological findings. European Journal Of Applied Physiology 2006;96: Skotte J, Korshoj M, Kristiansen J, Hanisch C & Holtermann A. Detection of physical activity types using triaxial accelerometers. J.Phys.Act.Health 2014;11(1): Stemland I, Ingebrigtsen J, Christiansen CS, Jensen BR, Hanisch C, Skotte J & Holtermann A. Validity of the Acti4 method for detection of physical activity types in free-living settings: comparison with video analysis. Ergonomics 2015;58(6): Sterud T. Work-related mechanical risk factors for long-term sick leave: a prospective study of the general working population in Norway. Eur.J.Public Health 2014;24(1): Sterud T & Tynes T. Work-related psychosocial and mechanical risk factors for low back pain: a 3-year follow-up study of the general working population in Norway. Occup.Environ.Med. 2013;70(5): Tabatabaeifar S, Frost P, Andersen JH, Jensen LD, Thomsen JF & Svendsen SW. Varicose veins in the lower extremities in relation to occupational mechanical exposures: a longitudinal study. Occupational and Environmental Medicine 2015;72(5): Takala EP, Pehkonen I, Forsman M, Hansson GA, Mathiassen SE, Neumann WP, Sjogaard G, Veiersted KB, Westgaard RH & Winkel J. Systematic evaluation of observational methods assessing biomechanical exposures at work. Scand.J.Work Environ.Health 2010;36(1):

77 84. Tims M, Bakker AB & Derks D. The impact of job crafting on job demands, job resources, and well-being. J.Occup.Health Psychol. 2013;18(2): Tuchsen F, Hannerz H, Burr H & Krause N. Prolonged standing at work and hospitalisation due to varicose veins: a 12 year prospective study of the Danish population. Occupational and Environmental Medicine 2005;62(12): Tuomi K, Huuhtanen P, Nykyri E & Ilmarinen J. Promotion of work ability, the quality of work and retirement. Occupational Medicine 2001;51(5): Tuomi K, Ilmarinen J, Eskelinen L, Jarvinen E, Toikkanen J & Klockars M. Prevalence and incidence rates of diseases and work ability in different work categories of municipal occupations. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 1991;17: Tuomi K, Ilmarinen J, Jahkola A, Katajarinne L & Tulkki A. Work Ability Index 2nd revised edn. Helsinki, Finland: Finnish Institute of Occupational Health; Tuomi K, Ilmarinen J, Seitsamo J, Huuhtanen P, Martikainen R, Nygard CH & Klockars M. Summary of the Finnish research project ( ) to promote the health and work ability of aging workers. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 1997;23: Tuomi K, Vanhala S, Nykyri E & Janhonen M. Organizational practices, work demands and the well-being of employees: a follow-up study in the metal industry and retail trade. Occup.Med.(Lond) 2004;54(2): Unge J, Ohlsson K, Nordander C, Hansson GA, Skerfving S & Balogh I. Differences in physical workload, psychosocial factors and musculoskeletal disorders between two groups of female hospital cleaners with two diverse organizational models. International Archives of Occupational and Environmental Health 2007;81(2): van den Berg TIJ, Elders LAM, de Zwart BCH & Burdorf A. The effects of workrelated and individual factors on the Work Ability Index: a systematic review. Occupational and Environmental Medicine 2009;66(4): van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW & Burdorf A. Associations between work-related factors and specific disorders of the shoulder a systematic review of the litterature. Scandinavian Journal of Work & Environmental Health 2010;36(3): Van ED, Cole D, Irvin E, Mahood Q, Keown K, Theberge N, Village J, St VM & Cullen K. Process and implementation of participatory ergonomic interventions: a systematic review. Ergonomics 2010;53(10): von Bonsdorff MB, Seitsamo J, Ilmarinen J, Nygard CH, von Bonsdorff ME & Rantanen T. Work ability in midlife as a predictor of mortality and disability in later life: a 28-year prospective follow-up study. CMAJ. 2011;183(4):E235- E von Bonsdorff MB, Seitsamo J, Ilmarinen J, Nygard CH, von Bonsdorff ME & Rantanen T. Work ability as a determinant of old age disability severity: evidence from the 28-year Finnish Longitudinal Study on Municipal Employees. Aging Clin.Exp.Res. 2012;24(4):

78 97. Ware JE & Sherbourne CD. The Mos 36-item short-form health survey (SF-36).1. Conceptual-framework and item selection. Medical Care 1992;30(6): Waters TR & Dick RB. Evidence of health risks associated with prolonged standing at work and intervention effectiveness. Rehabil.Nurs. 2015;40(3): Westhoff M. The inter-observer reliability of a standardized protocol to measure the physical capacity of the musculoskeletal system. [Thesis]. Faculty of Human Movement Sciences, Department of Health Science. Vrije Universiteit. Amsterdam, Holland.; WHO expert committee. Physical status: the use and interpretation of anthropometry Woods V & Buckle P. Musculoskeletal ill health amongst cleaners and recommendations for work organisational change. International Journal of Industrial Ergonomics 2006;36(1): Wu HC & Wang MJJ. Relationship between maximum acceptable work time and physical workload. Ergonomics 2002;45(4):

79 APPENDIX 77

80 78

81 Appendix 1. Tilbagemelding til deltagende medarbejdere efter baselinemålingerne 79

82 80

83 Appendix 2. Tilbagemelding til deltagende medarbejdere ved 1-årsopfølgningen 81

84 Appendix 3. Samtykkeerklæring til deltagende medarbejdere 82

85 Appendix 4. Åstrands nomogram og gruppering af kondital 83

86 Alder (år) 60 % af maximal puls (slag/min) KVINDER KONDITAL (mlo 2 /min/kg) MÆND LAVT MIDDEL HØJT LAVT MIDDEL HØJT < >43 < > < >41 < > < >40 < > < >36 < > < >36 < > Tabel udarbejdet efter Åstrand,

87 Appendix 5. Baseline spørgeskema 85

88 86

89 87

90 88

91 89

92 90

93 91