Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat
|
|
- Ingeborg Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSION 5 SUMMARY AND CONCLUSIONS 7 1 BAGGRUND 9 2 ANALYSE METODE RESULTATER FØLSOMHEDSANALYSE 13 3 DISKUSSION 14 4 KILDER 15 3
4 4
5 Sammenfatning og konklusion Der er gennemført en analyse for Miljøstyrelsen af omkostningerne ved en grænseværdi for nitratudvaskning fra rodzonen på 75 og 150 mg nitrat/liter for sandede og lerede jorde. Analyser foretaget af DJF viser, at ca ha vil overskride de anførte grænseværdier. Opgørelserne er opgjort på kommuneniveau, således at kommunernes gennemsnitlige kvælstofudvaskning holdes op imod et vægtet gennemsnit baseret på jordtypefordelingen i kommunen. Reduktionsbehovet er opgjort til 59 tons N, når VMPIII antages at give 7,5 kg N pr. ha. Efterafgrøder er valgt som virkemiddel fordi det er omkostningseffektivt og det er antaget, at der opnås en reduktion på 30 kg N pr. ha. Det areal, hvorpå der etableres efterafgrøder, omfatter derfor ca ha, der helst skal placeres, hvor udvaskningen i de udvalgte kommuner er størst. Omkostningerne ved etablering af efterafgrøder er sat til 500 kr. pr. ha. Dette omfatter udsæd og såning, samt mindre omkostninger som følge af sædskiftebegrænsninger. De samlede omkostninger er opgjort til ca. 1 mio. kr. årligt svarende til et kapitaliseret beløb på 16 mio. kr. ved en rente på 6 pct. Følsomhedsanalyser omfatter nye grænser alene for sandjord på henholdsvis 62,5 og 87,5 mg NO3/l. De viser, at omkostningerne kan svinge fra 0,4 til 2,8 mio. kr. årligt. Når også usikkerhed på VMPIII inddrages, kan omkostningerne variere fra 0,2 til 3,5 mio. kr. Det helt afgørende for følsomheden er imidlertid den skala hvorpå tallene opgøres. Miljøstyrelsen har her antaget, at en opgørelse på kommuneniveau (275 stk.) overordnet set svarer til en opgørelse foretaget på grundvandsforekomstniveau. En opgørelse på mark niveau vil øge det overskridende areal betydeligt. Der er ikke indregnet omkostninger i forhold til eventuelle grundvandsforekomster med pesticidforekomster over grænseværdien på 0,1 mikrogram/l. 5
6 6
7 Summary and conclusions In this paper the costs of introducing a maximum level for nitrate leaching of 75 and 150 mg nitrate per litre for sandy and sandy clay soils has been estimated for The Danish Environmental Protection Agency. The calculation is based on analyses made by the Institute of Agricultural Sciences showing that 16,000 ha will exceed the above mentioned limits. The calculations have been made on the municipality level where the average leaching within this area is compared with a weighted average based on the distribution of soil types in that municipality. The total required reduction is 59 tonne N, assuming that the Plan for the Aquatic environment III reduces the nitrate leaching by 7.5 kg N per ha. Catch crops has been chosen as the sole measure as analyses have shown that this measure is cost effective and able to give a reduction in leaching of 30 kg N per ha. The area with catch crops is estimated to be around 2,000 ha, the area should be located where the nitrate leaching is highest. The costs are estimated to 500 DKK per ha. This includes seed, seeding and some costs related to changes in crop rotations. No administrative costs or benefits are included in the calculations. The total cost is estimated to 1 million DKK a year which correspond to a lump sum of 16 million DKK using an interest of 6 percent and infinite *lifetime. Sensitivity analyses cover changes in the limit for the nitrate content on sandy soil from 62.5 to 87.5 mg Nitrate per. Litre. The analyses show that the cost is between 0.4 and 2.8 million DKK a year. When the uncertainty regarding the implementation of the Plan for the Aquatic environment III (5-10 kg N/ha) is included the minimum cost is 0.2 million DKK and the maximum cost is 3.5 million DKK. The analysis shows that the level of aggregation is important for the cost estimate. The Danish Environmental Protection Agency have assumed that the municipality level is a suitable proxy for the ground water reserve level. An analysis at the field level will therefore increase the area which exceeds the limit for nitrate in groundwater. No costs for too high pesticide levels been included, as the Agency for the Environment find that the level of 0.1 microgram per litre will not be exceeded. 7
8 8
9 1 Baggrund FØI har som forarbejde til dette notat gennemført en analyse af omkostningerne for landbruget, hvis der opstilles en grænseværdi på 50 mg NO 3 /l i det vand der forlader rodzonen (Jacobsen, 2005). I det notat blev udvaskningen opgjort på markniveau, men Miljøstyrelsen har senere vurderet at en opgørelse på kommuneniveau bedre svarer til det opgørelsesniveau der er indeholdt i grundvandsdirektivet. I nærværende notat er udgangspunktet fra Miljøstyrelsen, at grænsen på 50 mg NO 3 /l skal opgøres i grundvandsforekomsten. Dette betyder, at det antages, at det er nitratkoncentrationen som gennemsnit i den pågældende grundvandsforekomst, der skal overholdes ifølge direktivet. Der kan dog godt til flere forekomster forefindes flere forskellige boringer der giver forskellige resultater. Det antages med ovenstående at der i grundvandsforekomsten sker en opblanding af vand med forskelligt niveau af nitrat da det kommer fra et relativt stort areal. Da der ikke forefindes opgørelser for alle grundvandsforekomster, er det i oplægget fra Miljøstyrelsen antaget, at opgørelser på kommuneniveau svarer til en opgørelse på den enkelte grundvandsforekomst. Det vurderes, at antallet af grundvandsforekomster og antallet af kommuner er på stort set samme niveau. Endvidere betyder en opgørelse af nitratkoncentrationen i grundvandsforekomsten, at der fra rodzonen til grundvandsforekomsten er sket en reduktion af kvælstofindholdet. Grænsen på 75 og 150 NO 3 /l for det vand, der forlader rodzonen, er opstillet af Miljøstyrelsen, og det betyder, at der er antaget en reduktion på 1/3 på sandjord og 2/3 på lerjord fra rodzonen til grundvandsforekomsten. Opgaven løses i samarbejde med DJF, der har beskrevet det areal, der overskrider grænsen på 75 og 150 mg NO 3 /l på henholdsvis sand og lerjord. Udover en grænse på 50 mg NO3/l er der i direktivet også en grænse i forhold til pesticider på 0,1 mikrogram. De analyser, der er gennemført her omfatter ikke omkostninger ved en eventuel reduktion af pesticidindholdet. Det antages, at omfanget og eventuelle omkostninger er opgjort i andet regi. De forskellige bedriftstyper har forskellige niveauer for gødningstilførsel og gødningstype. Der analyseres på forskellige jordtyper, idet jordtypen er bestemmende for udbytteniveau og udvaskningen. Bedriftstyperne udgør kvæg, svin, planter og blandede bedrifter. Bedrifterne er fordelt på bedriftstype ud fra husdyrproduktion og husdyrintensitet, der stort set svarer til de definitioner, der anvendes i miljøanalyser i Danmarks Statistik. Inddelingen er således ikke foretaget efter standarddækningsbidraget, som anvendes af FØI og Danmarks statistik i forbindelse med indkomstopgørelser. Effekten af VMPIII er inddraget i analyserne fra DJF således at effekten kan være fra 5, 7,5 eller 10 kg N/ha. I de angivne oversigter indgår kun en effekt på 7,5 kg N/ha, mens intervallet indgår i følsomhedsanalysen. Den samlede effekt på national plan er knap tons N. I VMPIII indgår udover en række specifikke virkemidler også reduceret landbrugsareal, bedre fodring og CAP-reformen. Den forventede effekt af 9
10 10 CAP-reformen er en lille reduktion i kornproduktionen (ekstensivering), nedgang i produktionen af oksekød og en lille stigning i produktionen af svinekød. De nævnte poster påvirker N-overskuddet med henholdsvis -1, -5 og +2%, men en nærmere geografisk lokalisering er ikke mulig. Samlet giver dette en reduktion på lidt under 5%.
11 2 Analyse Som det fremgår af tabel 1, vil en grænse på 75 mg og 150 NO 3 /l for sand og ler betyde, at ca ha opgjort på kommuneniveau overskrider grænsen svarende til 0,6% af landbrugsarealet. Arealet findes i kommuner hvor den største del af arealet tilhører plante- og kvægbedrifter, men det er ikke nødvendigvis disse bedrifter der primært er årsagen til at den pågældende kommune overskider grænsen. Tages der hensyn til den usikkerhed, der følger af VMPIII implementeringen, indgår der ha ved ovennævnte grænse. Opgøres arealomfanget i stedet ved de tre nitratkoncentrationsniveauer er det på ha, som angivet i tabel 1. Det samlede reduktionsbehov i forhold til grundvandsdirektivet udgør 24 til 166 tons N ved de tre nitratkoncentrationer og en effekt af VMPIII på 7,5 kg N/ha, hvilket er et meget beskeden reduktionskrav i forhold til målet med VMPII og VMPIII. Reduktionsmålet svarer til 4 til 8 kg N pr. ha ved forskellige koncentrationer og effekter af VMPIII. Tabel 1. Areal [1000 ha] og areal-procent [%] hvor nitratkoncentrationen overstiger 50 og 75 mg NO3/l opgjort på bedrifts- og jordtyper. VMPIII effekt er indregnet med en reduktion på 7,5 kg N/ha. 62,5 og 150 mg NO3/l 75 og 150 mg NO3/l 87,5 og 150 mg NO3/l 1000 ha Kvæg 5,5 5,3 2,0 Svin 3,3 3,0 0,4 Blandet 1,6 1,5 0,5 Planter 7,5 6,2 3,4 Alle 17,9 16,1 6,4 % Kvæg 0,6 0,6 0,2 Svin 0,4 0,4 0,1 Blandet 0,9 0,8 0,3 Planter 0,9 0,8 0,4 Alle 0,7 0,6 0,2 Kilde: Børgesen og Jørgensen(2005) 2.1 Metode For at nå den ønskede reduktion er der i det følgende givet en kort beskrivelse af valg af virkemidler og den kombination, der kan realisere målsætningen. Det gennemsnitlige krav til reduktion i N-udvaskning er som tidligere angivet beskeden. Det er her vigtig at erindre, at der sker en udjævning, idet der på nogle arealer er en høj udvaskning, mens der på andre arealer er en lav udvaskning. 11
12 Ved valg af virkemidler er det nødvendigt at have den rigtige kombination af virkemidler for at tilgodese denne variation, idet omkostningerne ikke stiger lineært. Arbejdet under VMPIII viste, at vådområder og efterafgrøder var de to mest omkostningseffektive virkemidler. Imidlertid påvirker vådområder kun overfaldevand, hvorfor den ikke kan indgå. Efterafgrøder blev derfor udpeget som det eneste relevante virkemiddel. Da omfanget udgør ha er det vurderet, at dette kan gennemføres uden omfattende ændringer i sædskiftet, hvorfor omkostningerne kun vil være lidt højere end angivet i VMPIII. Der antages stigende marginalomkostninger ved implementering af efterafgrøder. DMU har analyseret afgrødefordelingen og det fremgår heraf at der forud for VMPIII var plads til og ha på henholdsvis kvæg og svinebedrifter (Blicher-Mathiesen og Grant, 2003). Hvis der under VMPIII etableres yderligere ha efterafgrøder, vil der således stadig være plads til yderligere efterafgrøder. Generelt gælder, at effekten af virkemidler (fx efterafgrøder) typisk vil være større målt pr. ha på de bedrifter, hvor udvaskningen er højere, end for landet som helhed. Dette betyder at effekten i denne sammenhæng vil være højere end angivet i VMPIII forarbejdet (Se Jacobsen et al., 2004). Effekten af efterafgrøder blev i VMPIII gennemsnitlig anslået til 25 kg N pr. ha. Det fremgik dog samtidig, at effekten på husdyrbrug på sandjord var noget højere, mens den på plantebedrifter på lerjord var noget mindre. Det vurderes på den baggrund, at efterafgrøder kan klare reduktionskravet alene. Det er i samarbejde med DJF vurderet, at en hensigtsmæssig placering vil betyde, at en reduktion på ca. 30 kg N pr. ha er realistisk. Dette reducerer det areal, hvor der skal etableres efterafgrøder yderligere. Tiltaget omfatter herefter efterafgrøder på ca ha i hovedscenariet. Det skal i den forbindelse erindres, at der som følge af VMPIII aftalen allerede sker en stigning i efterafgrødearealet fra 6 til 10/14% (alt efter husdyrintensitet) på ha. Omkostningerne til såning blev i VMPIII analysen opgjort til 225 kr. pr. ha, idet der ikke blev antaget nogen udbytteeffekt hverken negativ eller positiv i samme eller følgende år (Jacobsen, 2004). Da der på nogle arealer sker en såning efter hovedafgrøden vil dette øge omkostningerne til 400 kr. pr. ha. Der blev i VMPIII analysen på nationalt plan derfor anvendt et gennemsnit på 250 kr. pr. ha. Da der her kun er tale om en mindre forøgelse af efterafgrødearealet, anvendes der her en omkostning på 500 kr. pr. ha. Når omkostningen er højere end VMPIII, skyldes det, at analyser omfattende Odense Fjord og Ringkøbing Fjord har vist, at en større andel med efterafgrøder vil øge omkostningerne (se Jacobsen et al., 2004 og Abildtrup et al., 2004). 2.2 Resultater Jordrentetabet er opgjort som erhvervets tab og det er opgjort til ca. 1 mio. kr. årligt. Tilbagediskonteret er nutidsværdien af tabet ca. 16 mio. kr. ved en rente på 6% og en uendelig tidshorisont. En rente på 3% vil øge nutidsværdien til 33 mio. kr. 12
13 Tabel 2. Jordrentetab (mio. kr.) og efterafgrødeareal (ha) ved forskellige krav til nitratkoncentration ud af rodzonen. VMPIII giver 7,5 kg N pr. ha. 62,5 og 150 mg NO3/l 75 og 150 mg NO3/l 87,5 og 150 mg NO3/l Jordrentetab Kvæg 0,9 0,3 0,1 Svin 0,5 0,2 0,0 Blandet 0,3 0,1 0,0 Planter 1,2 0,4 0,2 Alle 2,8 1,0 0,4 Areal med efterafgrøder (ha) Reduktion i N (kg N pr. ha) Kilde: Egne beregninger Ved en lavere grænse på 62,5 mg NO 3 /l på sandjord øges omkostningerne til 2,8 mio. kr., mens en grænseværdi på 87,5 NO3/l på sandjord vil reducere omkostningerne til 0,4 mio. kr. årligt. Der er i alle scenarier antaget, at det er muligt at placere efterafgrøderne, så de giver 30 kg N pr. ha. 2.3 Følsomhedsanalyse Som angivet er de nævnte analyser beregnet udfra en effekt af VMPIII på 7,5 kg N/ha. For at belyse effekten af VMPIII aftalen angives også omkostninger ved 5 og 10 kg N/ha. Tabel 3. Samlet årligt jordrentetab ved ændrede forudsætninger (mio. kr.) Forudsætninger for sand- og lerjord 62,5 og 150 mg NO 3 /l 75 og 150 mg NO 3 /l 87,5 og 150 mg NO 3 /l Baseline - 2,8 1,0 0,4 kommuneniveau VMPIII 5 kg N/ha 3,5 1,7 0,8 VMPIII 10 kg 2,1 0,5 0,2 N/ha Kilde: Egne beregninger Det økonomiske tab opgjort, som det velfærdsøkonomiske tab, hvor tabet ved efterafgrøder er korrigeret med nettoprisfaktoren på 1,17 er 17% højere end angivet ovenfor svarende til 1,2 mio. kr. (Jacobsen et. Al., 2004). 13
14 3 Diskussion Det fremgår at dette notat, er omkostningerne ved en grænse på 75 og 150 mg nitrat/l opgjort på kommuneniveau ca. 1 mio. kr. årligt. Det fremgår at valg af grænse for koncentrationsniveau har nogen betydning for resultatet, idet omkostninger ved de tre grænser for nitratkoncentration svinger fra 0,4 til 2,8 mio. kr. En anden faktor af betydning er vandmiljøplan III. Omkostningerne ved grundvandsdirektivet varierer godt 1 mio. kr. alt efter om der opnås en høj eller lav effekt af Vandmiljøplan III. Analyserne har vist, at den skala, som analyserne er lavet på, har størst betydning. En analyse med en grænse på 75 og 150 mg NO3/l opgjort på markniveau vil give et areal på over ha mod de ca ha angivet ovenfor. Hvis amter eller vanddistrikter fremover vælger at opdele vandforekomster mere detaljeret end hvad der svarer til kommuneniveau så vil det betyde, at arealet med overskridelser stiger. Et andet forhold er, at den fastsatte grænseværdi er en minimumsgrænse. Såfremt amter/vandmyndigheder vælger en anden grænse for drikkevandsreserver (fx 25 mg NO 3 /l som i Fyns Amt), så vil dette øge omkostningerne væsentligt. Dette vil imidlertid ikke være en konsekvens af grundvandsdirektivet, men en konsekvens af nationale eller regionale mål. Der er nogen usikkerhed om retentionen fra rodzonen og ned til grundvandet. Dette kan betyde, at selv grænserne på 62,5 og 150 mg NO 3 /l ikke vil være tilstrækkelig, fordi N-reduktionen er mindre end antaget. Endelig kan eventuelle pesticidfund være med til at øge de angivne omkostninger. 14
15 4 Kilder Abildtrup, J.; Ørum, J.E.; Jensen, J.D. og Jacobsen, B.H: (2004). Økonomiske analyser af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen til Ringkøbing Fjord. Working Paper nr. 04/2004, Fødevareøkonomisk Institut. Blicher-Mathiesen G. og Grant, R. (2003). Faglige vurderinger af VMPIII scenarier. Notat fra Danmarks Miljøundersøgelser. Jacobsen, B.H. ; Abildtrup, J.; Andersen, M., Christensen, T.; Hasler, B.; Hussain, Z.B.; Huusom, H.; Jensen, J.D.; Schou, J.S. og Ørum, J.E. (2004). Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmiljøet Forarbejde til vandmiljøplan III. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. Jacobsen, B.H. (2005). Vurdering af omkostninger for landbruget ved indførsel af en grænseværdi for nitratudvaskning på 50 og 75 mg NO3/l. Notat. Fødevareøkonomisk Institut. Jørgensen, U. og C.D. Børgesen (2005a). Konsekvenser for landbruget af indførelse af en grænseværdi for nitratudvaskning fra rodzonen på 50 og 75 mg nitrat/l. Notat DJF. Børgesen C.D. og Jørgensen, U. (2005b) Screening af Danmarks landbrugsareal for overskridelser af grænseværdier for nitratudvaskning fra rodzonen. Notat DJF. Kommisionen (2003). Forslag til Europa parlamentets og Rådsdirektiv om beskyttelse af grundvand mod forurening. EU-kommisionen /com2003_0550da01.pdf Schou, J. og Abildtrup, J. (2005). Opgørelse af mistet jordrente ved arealekstensivering i landbruget. Rapport fra Jordrenteprojektet. Rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser og Fødevareøkonomisk Institut. 15
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereN-balancer på bedrifts- & oplandsniveau
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereSpecifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. Publication
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereNaturstyrelsen december 2013
Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan
Læs mereØkonomisk Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III
Juni 2009 Økonomisk Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III Udarbejdet af Brian H. Jacobsen, FOI, KU Berit Hasler, DMU, AAU Line Block Hansen, DMU, AAU Fødevareøkonomisk Institut (Afd. for miljø og regional
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereVurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereFejlindberetninger til EU
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 319 Offentligt Fejlindberetninger til EU - manglende repræsentativitet Grundvand i direktivets forstand er vand i DEN MÆTTEDE ZONE Dybdefordeling GRUMO-indtag
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSustainable use of pesticides on Danish golf courses
Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereNB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø
Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereProjektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereLandbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?
Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne? Christian Thirup, ekspertisechef, NIRAS Workshop 3 - Grundvandsbeskyttelse ATV Vintermøde - 7. MARTS 2018 Link til rapport: http://mst.dk/media/133303/landbrugspakkenomkostninger-for-vandforbrugere-ogkommuner.pdf
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereKonvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereØkonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereNotat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereAARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd
AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereNeopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereNotat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereErhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mere