Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Transkript

1 Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis ringe. Men da resultaterne fra Studielandbrug betragtes som værende mere realistiske end de beregnede forsøgsresultater, tyder det på at Normudbytterne for grovfoder er for høje. Grundlaget er imidlertid svagt, og spørgsmålet om tabenes størrelse samt de reelle produktioner i marken bør undersøges nærmere. Der har især for græs i flere år været fokuseret på det problem, at nettoudbyttet i praksis ikke stiger og er noget mindre end forventet. Det er diskuteret, hvorvidt udbytteniveauet er et resultat af store tab eller af et lille bruttoudbytte. Der mangler imidlertid analyser af hele produktionskæden for at vurdere, hvor årsagerne er og hvor en indsats vil kunne hæve nettoudbyttet. Indledning Nettoudbytte defineres som den opfodrede mængde i foderenheder (FE) på stald eller under afgræsning. Bruttoudbyttet er den høstede mængde af frisk afgrøde i marken. Eventuelle tab under ensilering og oplagring skal således trækkes fra bruttoudbyttet for at finde nettoudbyttet. Der findes imidlertid meget få resultater, der belyser dette, og vi har derfor koncentreret os om tre grovfodertyper, hvor vi har kunnet finde det største materiale, nemlig majs til ensilering, vårkorn til helsæd og kløvergræs med moderat kløverindhold (under 50 %). Denne kløvergræsnorm er den mest anvendte, da kløverandelen om foråret næsten altid vil være under 50 %. Hovedresultater Der fokuseres på uvandet JB1+3 og vandet JB1+4, da de fleste marker findes i disse kategorier. På studielandbrugene kan 60 % af brugenes sædskiftegræs vandes, og det antages af sædskiftekløvergræs prioriteres højt ved vandingsbehov. I tabel 1 er der givet en oversigt over normer samt nettoudbytter fra studielandbrug og forsøg. Derefter følger en uddybende forklaring, hvad angår de målte resultater. Tabel 1. Normer for N gødskning i 2005/2006 og de tilhørende udbyttenormer. Desuden nettoudbytter i forsøg og på Studielandbrug ved den aktuelle gødskning. Kløvergræs (<50 % kløver) Silomajs Vårbyg til helsæd uvandet vandet uvandet vandet uvandet vandet Norm N-gødskning 1), kg N Normudbytte 1), FE/ha Nettoudbytte fra forsøg, FE/ha Nettoudbytte studielandbr. 2),FE/ha ) Plantedirektoratet. Anon. (2005) Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2005/06. (Norm-gødskning er uden indregning af forfrugtsværdi, da forfrugten for majs og vårbyg antages at være domineret af majs og korn.) 2) Nettoudbyttet er under diskussionen sammenlignet med et beregnet udbytte, hvis der var gødet efter N-norm. 1

2 Resultater fra forsøg I forsøg og afprøvninger er bruttoudbyttet registreret. Bruttoudbytte skal derfor omregnes til nettoudbytte 1, hvilket indebærer væsentlige usikkerhedsmomenter. Kløvergræs og græs Gennemsnit af nedenstående forsøg til tabel 1 er vægtet i forhold til forsøgsår. Desuden er udbyttet justeret til norm-gødskning v.hj.a N-respons nævnt i fodnoten. Nr. 1 og 2 er forsøg i 1. års marker, nr. 3. i års marker og nr. 4 i års marker. Udbyttet er størst i 1. brugsår. Udbyttenedgang under slætforhold er fra resultaterne i nr. 4 beregnet til 21 % fra 1. til 2. brugsår (Søegaard, 2004). Det beregnede udbytte er således højere end et reelt gennemsnit af 1., 2. og 3. års marker. 1. Sortsafprøvning ved LC hos landmænd, (Kilde: resultater fra LC). Taget 4 5 slæt, præcist gødningsniveau kendes ikke, men ifølge plan er der gødet ifølge norm. Jordtype JB 1-4. Resultater fra sortsblanding i hhv. vandede og uvandede forsøg: Vandet, 22 forsøg: FE (min-max; ), minus 20 % tab = FE/ha Uvandet, 21 forsøg: FE ( ), minus 20 % tab = FE/ha Gennemsnit: FE/ha 2. Slæt/afgræsningsforsøg på Foulum ved Burrehøjvej 2004 (under publ.). To afgræsningsperioder og tre slæt. Gødet med 50 N. Udbyttet i den mest realistiske forsøgsbehandling: FE ved slæt. Nettoudbytte % = FE. Dertil kommer FE ved afgræsning. I alt = FE ved 50 N. 1 Brugte konstanter: Brutto til netto: 13 % for majs og byg helsæd. 20 % for kløvergræs. Kristensen & Hermansen (1986) fandt som gennemsnit et tab på 13 % målt i slætgræs og helsæd. Tabet er inklusiv markspild, ensilerings- og udfodringstab. Med ny ensileringteknologi spildes der sikkert mere i marken ved sammenrivningen, til gengæld foregår sammenkørslen og tildækning hurtigere som følge af stor kapacitet. Det antages at de to forhold opvejer hinanden. For kløvergræs har vi imidlertid vurderet, at effekten af kørespor er blevet større Derudover er parceller normalt anbragt i et område, hvor produktionen er større end i marken som gennemsnit. Bruttoudbyttet for hele marken er således mindre end det målte i parceller. N-respons: hvor der ikke er gødet efter N-norm eller meget tæt på N-norm, er N-responsen for kløvergræs sat til 5 netto-fe/kg N ved blandet slæt og afgræsning (60 % af udbytte). Dette er fra Søegaard (2004), som på studielandbrug fandt en respons på 9-13 brutto-fe/kg N ved slæt (1.-2. brugsår) og 8 brutto-fe/kg N ved afgræsning i 1. brugsår. Tidligere undersøgelser baseret på større forsøgsserier med udelukkende slæt viser samme resultat, hvor Søegaard (1989) i gennemsnit fandt 10,5 brutto-fe/kg N, omregnet til netto (80 % af brutto) fås ligeledes 9 netto-fe/kg N. I tidligere afgræsningsforsøg i Danmark er målt respons på 4-6 afgræsnings-fe/kg N (Aaes og Kristensen, 1994). Undenlandske undersøgelser gennemført i afgræsset ren græs viser ligeledes lavere N-respons under afgræsning sammenlignet med slæt (Lantinga & Hurley-forsøgene). For majs regnes der ikke med en N-respons i det aktuelle gødsknings interval på studielandbrug, da der ikke er nogen N-respons i området N ifølge Oversigt over landsforsøgene (2005). For vårbyg til helsæd er N-responsen sat til 1 netto-fe/kg N. Dette bygger på en spinkel baggrund, nemlig at N-responsen for vårbyg til modenhed er 0,5 kg kerne /kg N i intervallet N (Oversigt over Landsforsøgene, 2005). 2

3 3. Afgræsningsforsøg ved Foulum (Søegaard et al., 2001): Kløvergræs (0 N) afgræsning: 7800 FE. Kløvergræs (0 N) slæt= FE 20 % = FE. 4. Slætforsøg hos 3 landmænd (Søegaard, 2004). Kløvergræs gødet med 225 N. Bruttoudbytte: FE ( ) Nettoudbytte: % = FE Majs Der er ved DJF ikke nyere majsforsøg, som kan anvendes i denne sammenhæng. 1. Sortsafprøvningen ved LC udføres ved N-norm, og der er hver gang en sortsblanding (Oversigt over Landsforsøgene). Som gennemsnit af blev der høstet FE/ha i sortsblandingen, med det laveste udbytte i 1998 med og det højeste i 2002 med Med 13 % tab giver det et nettoudbytte på FE Vårbyg helsæd Heller ikke for vårbyg helsæd er der nyere DJF-resultater som er anvendelige. 1. Sortsafprøvningen ved LC udføres ved N-norm, og der er hver gang en sortsblanding med (Oversigt over Landsforsøgene). Som gennemsnit af (ingen resultater i 2002) blev der høstet FE/ha i sortsblandingen med udlæg, med det laveste udbytte i 1997 med og det højeste i med Med 13 % tab giver det et nettoudbytte på FE Resultater fra Studielandbrug ( ) På studielandbrug er der siden 1997 målt nettoudbytter på 23 konventionelle studielandbrug med mælkeproduktion. Data anvendt til beskrivelse af det gennemsnitlige udbytte i sædskiftegræs og majs (tabel 2 og 3) er udvalgt til at opfylde samhørende værdier for data fra besætning, mark og økonomi, mens data til beskrivelse af årsvariationen i indsats af N og udbytte (tabel 4-6) har lidt flere observationer. Data kan således ikke sammenlignes direkte, der er dog ikke væsentlige forskelle i niveau mellem de to datasæt. Kløvergræs og majs I tabellerne 2 og 3 er vist gennemsnit, samt lavt og højt niveau for alle variable. Lavt niveau er værdien for 10 % fraktilen, hvorfor der vil være 10 % observationer med værdier under dette niveau, og tilsvarende er der 10 % observationer med værdier over den angivne værdi i kolonnen højt niveau. 3

4 Tabel 2. Sædskiftegræs 1), Konventionel produktion Gns. lavt Højt Antal bedriftsår 89 Areal, ha/årsko 0,24 0,07 0,48 Andel græs i marken, % af sædskifteareal Andel afgræsning i marken kun sædskiftet, % FE afgræsset af total FE Antal slæt i græsmarken 1,5 1,0 2,3 N husdyrgødning tildelt græs, kg tot-n/ha N kunstgødning tildelt græs, kg N/ha Nettoudbytte, FE/ha Maskinstation, kr./fe 0,21 0,07 0,39 Stykomkostninger, kr./fe 0,13 0,06 0,21 Andel afgræs i stald, % frisk fodret af tot-fe Andel kons græs i stald. % ens. af tot-fe Energikonc. i græsensilage, kg TS/FE 1,20 1,12 1,30 Aske i græsensilage, % aske af TS 10,4 9,1 12,4 1) Inklusiv ca. 10 % areal, der er anført som ren græs afgrøde, gødet med ca. 200 kg handelsgødnings-n/ha, 80 kg tilført husdyrgødnings-n/ha og 40 kg N/ha afsat under afgræsning. Antallet af brug er for lille til at kunne analysere udbytte per jordtype, med og uden vanding. En simpel beregning viste et 350 FE/ha højere udbytte på grovsandede brug (>50% ha med sandede jorde på JB-nr= 1og 3) med vanding (mindst 80 % af sædskiftegræs kan vandes med bedriftens vandingskapacitet) i forhold til andre brug. Yderligere analyse vil være nødvendig for at undersøge mulighed for opdeling af data yderligere, samt vurdering af sikkerheden. På studielandbrug er vanding ikke registreret konsistent, og det er ikke umiddelbart muligt at vurdere vanding i forhold til behovet. Tidligere undersøgelser på helårsforsøgsbrug viste at 8 gårde vandede godt 70 % af sædskiftegræssets behov Kristensen et al (1994). Med udgangspunkt i normaludbytter målt gennem 14 år ved Statens Planteavls forsøgsstationer kan der forventes ca. 20 % merudbytte for vanding på JB-nr 1-4 i områder med lille nedbørsunderskud (Syd Jylland) og 45 % i områder med stort nedbørsunderskud (Øerne) Kristensen og Hermansen (1986). 4

5 Tabel 3 Majs, Konventionel produktion gns. lavt højt Antal bedriftsår 83 Areal, ha/årsko 0,14 0 0,28 Andel majs i marken, % af sædskifteareal Andel majs dyrket efter majs, % majsha efter majs sidste år N husdyrgødning tildelt majs, kg tot-n/ha N kunstgødning tildelt majs, kg N/ha Nettoudbytte FE/ha Maskinstation kr./fe 0,26 0,11 0,48 Stykomkostninger majs, kr/fe 0,25 0,14 0,38 Andel majsens i stald, % majs af tot TSoptagelse Energikonc. i majsensilage, kg TS/FE 1,19 1,12 1,25 Tørstof koncentration i majs, % TS Tidsmæssig udvikling i nettoudbytter Nedenstående er data vist for de enkelte år. Gennemsnit for ét år er gennemsnit af brug i året, og gennemsnit af årene er gennemsnit af ét udbytte per år. Herved vægter små og store brugs udbytter ens. Data er også udregnet dels som arealvægtet gennemsnit, og dels som gennemsnit af alle gårdår. Disse udregninger er ikke vist, da det gennemsnitlige nettoudbytte kun blev påvirket lidt. Data fra 2004 er fra Studielandbrugenes årsrapport, uden samhørende indsats af gødskning. Til sammenligning er nettoudbytte ved sortsafprøvning ved LC vist. Kløvergræs Tabel 4. Sædskiftekløvergræs. Nettoudbytter og N-tilførsel på konventionelle studielandbrug, Kun bedrifter med over 5 % af bedriftens areal som sædskiftekløvergræs er medtaget. År Bedrifts Total Afgræssening sortsafp Hand-N Gylle-N 2) -N 3) udn. N 4) Spred- LC 1) Afgræs Total- -år Slæt+afgr FE/ha Kg N/ha ) (110) år ) Gens. nettoudbytte ved LC s sortsafprøvning 2) Tilført husdyrgødning fra gødningslagre, mængden er beregnet fra aktuelt udskilt, minus tab og afsat under afgræsning, samt forskydninger. 5

6 3) Afsat husdyrgødning under afgræsning er i princippet beregnet proportionalt med FE-optagelse under afgræsning. 4) Total udnyttet N beregnet med 70 % udnyttelse af husdyrgødnings-n tilført og afsat under afgræsning (Anon, 2005). 5) Data er inklusiv ca. 10 % areal med ren græs. Gødskningen lå 30 kg over den i 2006 norm ( ) kg N/ha ved 70 % handelsgødskningsækvivalenter, Anon (2005). Primært pga. højere tildeling i begyndelse af den betragtede periode, hvor normen var højere. I forsøg med husdyrgødskning af kløvergræs findes reelt ofte lavere udnyttelse end 70 %. I rådgivningen anvendes værdital på % for slangeudlagt kvæggylle og % for nedfældet gylle (Anon, 2005a). Ved beregning af gødningsindsatsen med værdital 30 % for afsat husdyrgødning under afgræsning, og for tilført slangeudlagt husdyrgødning i år , 37 % i 2000, 43% i 2001 og 50 % fra % er beregnet som 1/3 slangeudlagt (værdital 30%) og 2/3 nedfældet (værdital 60 %) kan der beregnes en tilførsel på 202 kg handelsgødningsækvivalenter/ha til sædskiftekløvergræs. Majs Tabel 5. Majs. Nettoudbytter på konventionelle studielandbrug, Kun bedrifter over 2 ha majs er medtaget. År Bedrifts-år Total Spredning LC-sortafpr 1) Hand-N Gylle-N 2) Tot-udn. N 3) FE/ha Kg tot-n/ha ) ) ) år ) Gens. nettoudbytte ved LC s sortsafprøvning for sortblandingen 2) Tilført husdyrgødning fra gødningslagre. 3) Total udnyttet N beregnet med 70 % udnyttelse af husdyrgødnings-n tilført (Anon, 2005). 4) To observationer i to små marker på 3 ha med registreret tilførsel af over 800 kg husdyrgødnings- N/ha er ændret til 300 kg husdyrgødnings-n/ha. 5) Data med i gennemsnit. Data fra analysen brugt til tabel 3. Kun har været gødsket svarende til det nuværende norm-niveau, Anon (2005). Igen er det ikke muligt at kvantificere vandingsniveauet sikkert. 6

7 Helsæd af vårbyg Tabel 6. Helsæds nettoudbytter af vårkorn på konventionelle studielandbrug, Kun bedrifter over 2 ha helsæd er medtaget. År Tot- Brugsår Total Spredning LC-sortsafp. 1) Hand-N Gylle-N 2) udn N 3) FE/ha kg tot-n/ha ingen år ) Gens. nettoudbytte ved LC s sortsafprøvning 2) Tilført husdyrgødning fra gødningslagre. 3) Total udnyttet N beregnet med 70 % udnyttelse af husdyrgødnings-n tilført (Anon, 2005). Kun har været gødsket på nuværende normniveau, Anon (2005). Resultaterne i tabel 6 er udelukkende udbyttet i helsædsafgrøden fra marker med vårkorn, eventuelt udbytte i efterafgrøde indgår ikke. Når alle helsædsmarker (dobbelt så mange som i tabel 6 er inkluderet i beregningerne bliver nettoudbyttet lidt højere, FE. Den væsentligste nye afgrøde er ren ært (20 % af alle marker) og byg/ært (21 %), mens vinterhvede kun udgjorde en lille del på 12 % af alle marker. Igen er det ikke muligt at kvantificere vandingsniveauet sikkert. Diskussion Når der sammenlignes med Norm-udbytterne for vandet sandjord er forsøgsresultaterne næsten på niveau, mens studielandbrug er noget mindre. I tabel 1 med hovedresultater er der imidlertid ikke korrigeret for de tilfælde, hvor der ikke er gødet efter N-norm 2005/2006. I tabel 7 er de aktuelle nettoudbytter vist, direkte overført fra tabel 1, samt de korrigerede nettoudbytter til N-norm 2005/2006 gødskning. I sortsforsøgene ved LC er der efter planen gødet efter N-norm det pågældende år, men da vi ikke kender den aktuelle gødskning er der ikke lavet korrektion på forsøgsdelen. Korrektionen gør, at der er for vårbyg til helsæd og kløvergræs er endnu større forskel mellem Norm-udbytte og udbytte i studielandbrug. Tabel 7. Korrektion til nettoudbytte på Studielandbrug ( ) ved N-norm for 2005/2006. Kløvergræs Majs Vårbyg til helsæd Fra tab. 1 N-norm Fra tab. 1 N-norm Fra tab. 1 N-norm Studielandbrug Den brugte N-respons kan ses i fodnote 1 på side 2. Det lavere nettoudbytte på studielandbrug end Norm-udbyttererne kunne skyldes, at markerne ikke var vandet optimalt. Som nævnt tidligere er det ikke muligt i forbindelse med studielandbrugs resultaterne eksakt at beregne, hvor meget de enkelte marker er vandet. Det vurderes, at vandingen generelt har været på et niveau, så nettoudbytterne på studielandbrug primært skal sammenlignes 7

8 med Norm-udbytterne på vandet sandjord og uvandede bedre jordtyper. Foreløbige analyser på de relativt få brug viser inkonsistente sammenhæng mellem græsudbytte på forskellige jordtyper med og uden vanding, hvilket sikkert skyldes at driftsledereffekten/styring overskygger vandingseffekten. Niveauforskellen mellem beregnet nettoudbytte i forsøg og målt nettoudbytte på studielandbrug synes at være systematisk, især for majs (Figur 1). For kløvergræs antyder forløbet i figur 1, at der er en management effekt, som også påvirker forløbet Kløvergræs Majs Sortsafprøvning LC Studielandbrug Nettoudbytte FE/ha Sortsafprøvning LC Studielandbrug Figur 1. Beregnet nettoudbytte ved sortsforsøg og målt nettoudbytte ved studielandbrug. For tolkning af udnytteniveauerne er det derfor nødvendigt at inddrage evt. systematiske forskelle, som enten kan være at tabene fra brutto til nettoudbytte er antaget for lille eller der er andre forsøgsmæssige forhold. De anvendte tab fra brutto til netto er fra undersøgelser i midten af 1980 erne. Der foreligger ikke nyere systematiske undersøgelser på området. Udviklingen mod større bedrifter og dermed større ensilagepartier samt betydelig fokus på opbevaringen taler for at tabet kan være reduceret. For græs er der sket en udvikling mod større andel kløver og tidligere slæt i forhold til afgrødens udvikling som sammen med den større udbredelse af bred skårlægning og sammenrivning kan have øget marktabet. Der er taget højde for dette ved at indregne et tab på 20%, mod 13% fundet i Det er derfor næppe sandsynligt at forskellen mellem niveauet fra Studielandbrug og forsøgene skal søges i omregningen fra brutto til netto. Derimod er der en række mere strukturelle, forsøgsmæssige forhold som kan tænkes at påvirke de opnåede bruttoudbytter, og dermed også nettoudbyttet. LC sortafprøvningerne som er det primære grundlag for de opnåede forsøgsresultater er karakteriseret ved at repræsentere det potentielle udbytte, idet parcellerne er placeret på gode dyrkningsmæssige arealer, der er ingen færdsel i parceller og alle ukurante parceller er undgået. For græsparcellerne gælder der yderligere, at der udelukkende tages slæt og at der kun er resultater fra første brugsår med det højeste udbytte. Studielandbrug er udvalgt ud fra kriterier afstemt efter de løbende projekter, som kan være orienteret mod mark, stald, maskiner eller andre forhold, og er derfor ikke udvalgt efter at skulle være repræsentative for dansk kvægbrug. På studielandbrug modsat sortsforsøgene bliver hele arealet inklusiv ukurante områder benyttet, der er færdsel med tung materiel, en betydelig del af 8

9 græsarealet udnyttes til afgræsning og der er grovfoder i størstedelen af arealet, hvorfor dele af afgrøderne kan være placeret på mindre gunstige arealer for den pågældende afgrøde Der er god grund til at antage at ovenstående forhold kan forklare en betydelig del af den forskel der ses mellem nettoudbyttet i forsøg og på Studielandbrug. Resultaterne fra Studielandbrug vurderes imidlertid til at være de mest realistiske for praksis uden dog nødvendigvis at kunne sætte lig med det totale gennemsnit. Litteraturliste Aaes, O. & Kristensen, E.S Virkning af N-gødskning, græsningsintensitet og kraftfodertype og - mængde ved afgræsning i reguleret storfold. I: produktion og udnyttelse af kløvergræs til mælkeproduktion. Intern rapport nr. 27. marts 2006 Anon. 2005a: Vejledning og skemaer 2005/06. see _godskning_harmoni_ pdf, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Anon. 2005b: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning fra Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret. Planteavl. Anon. 2005b: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning fra Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret. Planteavl. Halberg, N. and Kristensen, I. S. 1997: Expected crop yield loss when converting to organic dairy farming in Denmark. Biological Agriculture and Horticulture 14[1], Kristensen, I. S. 2005: Kløverindhold i sædskiftekløvergræs på private kvægbrug i Notat. Kristensen, I. S. and Halberg, N. 1995: Markens nettoudbytte, næringsstofforsyning og afgrødetilstand på økologiske og konventionelle kvægbrug. (ed. E.S. Kristensen, Økologisk landbrug med udgangspunkt i kvægbedriften.). Intern Rapport 42, Kristensen, I. S. and Hermansen, J. E. 1986: Handlingsprogram for gennemførelse af høst og konservering af græs og helsæd til ensilage. Statens Husdyrbrugsforsøg, Beretning 615[Kap 14], Kristensen, I. S., Kristensen, T., and Halberg, N. 1994: Græsmarkernes nettoudbytte - hvor meget kan klimatiske vilkår og gødskning forklare? Statens Husdyrbrugsforsøg. Intern rapport 27, Oversigt over Landsforsøgene, Søegaard K. 1989: Græs og kløvergræs. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning S 1996, Søegaard, K., Lund, P., Vinther, F.V., Petersen, S.O. & Aaes, O Afgræsning med malkekøer. Betydningen af kløveriblanding, PBV- og AAT-niveau i kraftfoder, slæt/afgræsning, ammoniakfordampning og N2-fiksering for udbytter og N-balancer. DJF-rapport, Markbrug, nr. 51. Søegaard, K Kvælstof til kløvergræs ved forskellige benyttelsesformer. DJF-rapport nr