Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv

Transkript

1 Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Indlæg på Finansanalytikerforeningens konference Garanti eller markedsrente - hvem skal bære risikoen i fremtiden? 23. marts 2011 Adm.direktør Per Bremer Rasmussen

2 Indledning det er ikke så simpelt, som det lyder! Medieomtale for eller imod uden nuancer Mange forskellige former for garantier Garantier har pris for blot 10 år siden talte næsten ingen om det

3 Indhold Generelt om pensionssystemet hvorfor ser det ud, som det gør? Udvikling mod færre garanterede produkter, og flere forskellige former for garantier: hvad har udviklingen været? og hvorfor? Konklusion den rette garanti afhænger af personkreds, den del af systemet, vi taler om, og garantiens pris Banalt? - Ja, men hørt i medierne? Det er lettere sagt end gjort

4 Generelt om pensionssystemet den enkelte det offentlige samfundsøkonomien

5 Det danske pensionssystem. Søjle I Søjle II Søjle III - Folkepension - ATP - Arbejdsmarkedspension - Individuel pension - Forhindre fattigdom - Skattefinansieret - Aftalebestemt - Solidarisk - Sikre dækningsgrad - Bidragsfinansieret - individuelle behov - Bidragsfinansieret

6 og søjlernes udbredelse i 2009 Pct Udenfor beskæftigelse: 2,70 mio I beskæftigelse: 2,83 mio. Ca. 2,3 mio. indbetalere Søjle 1 Offentlig pension Søjle 2 Arbejdsmarkedspension Ca. 1,0 mio. indbetalere Søjle 3 Individuel pension

7 Pensionsudbetalinger 2011 over 2/3 kommer fra det offentlige Kr Ufagl. Fagl. Vid. udd. Alle Søjle 2 og 3 ATP Pensionstillæg Grundbeløb

8 Pensionsudbetalinger modne system over halvdelen fra søjle II og III Kr Ufagl. Fagl. Vid. udd. Alle Søjle 2 og 3 ATP Pensionstillæg Grundbeløb

9 Pensionssystemet formål og udfordringer for samfundet Baggrund for udbygning af pensionssystem i slutningen af 1980'erne aktuelt behov for øget opsparing behov for fremtidig aflastning af de offentlige finanser sfa. demografi Systemet er rost af OECD, Verdensbanken osv. Pas på systemet, men selvfølgelig legitimt at diskutere forholdet mellem søjlerne: opfylder søjle II i tilstrækkelig grad målsætningen om at sikre rimelig dækningsgrad og fleksibilitet? skal søjle III fylde mere af hensyn til valgfrihed? skal søjle I fylde mere for at samle restgruppe op?

10 Fra fælleserklæringen i 1987 til det modne pensionssystem Regering, lønmodtagere og arbejdsgivere enige om at udbygge pensioner på LO/DA-området Arbejdsmarkedets parter tog stort samfundsmæssigt ansvar for genopretning af dansk økonomi med kronisk opsparingsunderskud Siden 1990 har der med undtagelse af 1998 været betalingsbalanceoverskud i Danmark Pensionsformue topper omkring 2040 dobbelt så stor som i dag i fht. BNP Udskudt skat på over mia. kr. til de store ældreårgange om 2-3 årtier (fristende hvis man ikke har styr på de offentlige udgifter!)

11 Vending i betalingsbalancen 1990 efter 3 årtier med lav opsparing

12 Underskud på offentlige finanser i mange årtier fremrykket pensionsskat ikke løsningen

13 Udvikling mod lavere garantiindhold

14 Garantityper - gennemsnitsrente Ydelsesgaranti den typiske garanti kunden garanteres en bestemt ydelse for den præmie, der indbetales garantien baserer sig på en fremregning på baggrund af forudsætninger om fx rente, omkostninger og risici i udgangspunktet kan præmien ikke hæves og ydelserne kan ikke sænkes uden kundens accept Rentegaranti sjældnere forekommende garanti om at kundens depot årligt i aftalens løbetid forrentes med en rente, der ikke er lavere end en fastsat garantirente Side Titel

15 Hvem "belaster" garantierne? Kunden/medlemmet gennem realisering af et lavere afkast Kommercielle selskaber: Ejerkredsen. Viser garantien sig mere byrdefuld end forudsat i det tekniske grundlag, må egenkapitalen stå for. Koncernforbindelserne kan blive interessante Arbejdsmarkedspensionsselskaber: Hvad er en garanti i medlemsejet selskab? Den risiko der er bæres af medlemmerne. Side Titel

16 Hvad er konsekvens af, at et selskab ikke kan honorere sine forpligtelser? Genopretningsplan Det kan være nødvendigt at nedsætte garanterede ydelser som led i genopretningsplan Administrationsbo - I yderste konsekvens må selskabet opløses og bestanden overgå til et nyt pensionsinstitut. Garantierne vil blive nedskrevet, da det nyt institut næppe vil være interesseret i at indestå for garantierne. Side Titel

17 "Garanti"-typer i markedsrentemiljø Det afkast, der opnås af investeringsaktiverne, går fuldt ud til kundernes depoter Som udgangspunkt ikke garanti knyttet til markedsrenteprodukt. Hverken for afkast i det enkelte år, for afkast over flere år eller for størrelsen af pensionsydelser Men mulighed for at tilkøbe finansiel garanti, der begrænser risikoen Ingen tal for udbredelsen af garantitilkøb Side Titel

18 Markedsrenteprodukter forskellig risikoprofil Ren unit link kunden træffer alle beslutninger om investering af pensionsopsparingen (indenfor rammerne af de fonde, selskabet stiller til rådighed) Selskabet investerer: Investering med risikoprofil kunden afgør, hvilken risikogruppe investeringerne skal placeres i. Selskabet sammensætter investeringen af pensionsopsparingen Livscyklusprodukter jo længere tid til pensionering, jo højere aktieandel. Automatisk skift til lavrisiko-aktiver, efterhånden som pensioneringstidspunktet kommer nærmere Side Titel

19 Tre typer garantier som tilkøb Set i helikopterperspektiv udbydes tre hovedtyper af garantier som tilkøb til markedsrenteprodukter: "Vandstand" sikrer, at værdien af kundens/medlemmets opsparing stiger når værdien af investeringsaktiverne stiger. Falder aktiverne i værdi, så falder værdien af opsparingen ikke. "Pengene tilbage" sikrer, at hvad der er indbetalt til pensionsordningen også kommer ud dog ekskl. omkostninger og evt. betaling for risikoforsikringer "Garanti mod negativt afkast" sikrer mod negativt afkast i en aftalt periode. Typisk beregnet til at sikre værdien af opsparingen frem mod pensioneringstidspunktet Side Titel

20 "Garantier" i søjle I Folkepensionens grundbeløb følger løn på LO/DAområdet politisk risiko for lovændring Folkepensionens tillæg er indkomstafhængige og afhænger af pension fra søjle II og III igen politisk risiko for lovændring ATP udbetalingsgaranti knyttet til hvert enkelt års indbetaling afhænger af finansielle markeder, levetider mv. Indkomstafhængighed i supplerende folkepensionsydelser afbøder risiko på søjle II og III

21 Hvad skal man så vælge? Behovet for garantier afhænger af livssituation, opsparingsprofil mv. Søjlernes forskellige formål betyder, at der er større behov for sikkerhed i søjle I end fx søjle III Yngre personer kan tåle større risici end ældre personer, jf. livscyklusprodukter Nogle faggrupper har stor opsparing i søjle III, hvilket mindsker behovet for "kompleksitet" i søjle II Og så er der prisen

22 Baggrund for udviklingen mod flere produkter med lavere garantiindhold Garantierne afgivet i en tid med høje nominelle afkast og ingen beskatning af afkast. Faldende inflation, lavere nominelle afkast samt realrentebeskatning og senere PAL-skat gjorde garantierne betydeligt mere bindende Særligt frem mod 1999: faldende aktiekurser, faldende renter og ingen renteafdækning af passiver Finanstilsynet har fra 1994 gradvist nedsat den maksimale grundlagsrente fra 5 til 1 pct. Øget fokus på garantiernes pris

23 Maksimal grundlagsrente skygger statsobligationsrente

24 Mere vægt på og flere produkter med lavere eller intet garantiindhold Vi har ikke gode oplysninger om enkeltprodukter og markedsandele En indikator for udviklingen er andelen af markedsrenteprodukter

25 På nye ordninger udgør markedsrente ¼ - og i kraftig vækst Pct Markedsrente Gennemsnitsrente

26 Over 1 mio. danskere har markedsrenteprodukter, og aktiver udgør ca. 10 pct. af pensionsformue Antal forsikrede Mia. kr Investeringsaktiver (højre akse) Antal forsikrede (venstre akse) 0

27 I Europa høj og svagt stigende andel af markedsrenteprodukter - pct. af pensionsopsparing

28 Garantiernes pris

29 Prisen på garantier Solvens I Under Solvens I er den væsentligste pris på garantier: jo højere garanti, jo mere forsigtig investeringsstrategi Hvis garanti > grundlagsrente: så får man problemer! Ikke sammenhæng mellem risiko og kapitalkrav. Opdager problemer for sent (situationen umiddelbart efter 2000 banede vejen mod risikobaseret solvens) Side Solvens II

30 Prisen på garantier Solvens II Nyt solvenssystem: Risiko og kapitalkrav skal følges ad Incitament til at forstå og styre sin risiko Høje garantier, der er afdækkede, giver ikke høje solvenskrav Høje garantier, der ikke er afdækkede, giver høje solvenskrav Risikofyldte investeringer aktier, corporate bonds giver højere solvenskrav Side Solvens II

31 Effekten af Solvens II Høje lange garantier er dyre at afdække. Livsvarige ydelser findes der ikke et velfungerende marked at afdække på bevægelse mod lavere garantier og væk fra livsvarige ydelser forsikringstagerne bærer en større risiko, men har også udsigt til et højere forventet afkast Side Solvens II

32 Kan prisen for garantier ses i tallene? Ikke i perioden for "typisk" selskab med både gennemsnitsrente- og markedsrenteprodukter Skyldes turbulent aktiemarked (brist af dot.comboblen og finanskrisen 2008), faldende renter og evt. renteafdækning Perioden er kort og præget af særlige forhold I længere tidsperspektiv har aktier givet merafkast på 3-5 pct. point årligt i fht. statsobligationer. Saabye (2003) ,2 pct. Risager & Nielsen (2001) ,1 pct. Engsted & Tanggaard (1998) ,7 pct.

33 Typisk selskab afkast markedsrente vs. gennemsnitsrente

34 Konklusion Struktur i systemet er velbegrundet vigtigt med solid pensionsopsparing for den enkeltes dækning aflastning af offentlige finanser samfundsøkonomien som helhed Incitamenter for den enkelte til at binde opsparing i år eller længere Garantier er mange ting og gode grunde til udvikling i de sidste 20 år Garantier ikke gratis Den rette garanti afhænger af personkreds, den del af systemet, vi taler om, og garantiens pris