Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Transkript

1 Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center

2 2

3 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse = dyb venøs trombose = DVT) i benet og er nu startet behandling med indsprøjtning af blodpropforebyggende medicin under huden samt kompressionsstrømpe. Nedenfor finder De nogle af de hyppigste spørgsmål og svar. De er selvfølgelig altid velkommen til at henvende Dem til os enten for at få uddybet et svar, eller hvis De har spørgsmål, der ikke er besvaret i denne folder. Mange patienter har spørgsmål om sygdommen, undersøgelser og behandling, og det kan være svært at huske at få spurgt om det hele. 3

4 Hvad er en veneblodprop i benet? Det er en blodprop i benet, som sidder i de blodkar (vener), der fører blodet tilbage til hjertet. Den kan sidde forskellige steder i benet, men dannes ofte i læggen og kan udvikle sig opad til knæhasen, låret og evt. helt op i bækkenet. I meget sjældne tilfælde kan en del af blodproppen i den akutte fase rive sig løs og sætte sig fast i lungerne. Øger det min risiko for en blodprop i hjertet? Nej, blodpropper i hjerte og hjerne dannes i pulsårerne, en anden slags blodkar (arterier), der fører blodet fra hjertet ud til organerne. Disse blodpropper skyldes ofte åreforkalkning, og risikoen her øges især ved forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, sukkersyge og rygning. Hvorfor får man en veneblodprop i benet? En veneblodprop i benet er en forholdsvis hyppig sygdom. Risikoen for at få en veneblodprop i benet øges med alderen samt i forbindelse med operationer, behandling med gibsbandager eller skinner på benene samt ved immobilisation, hvor man fx er sengeliggende eller på anden måde ikke kan gå. Også p-piller eller anden hormonbehandling, graviditet og sygdomme som infektioner og kræft øger risikoen for at få en veneblodprop. Der kan i nogle familier være en arvelig tendens til veneblodpropper. Hos nogle patienter kan der ikke identificeres en udløsende årsag. Hvilke symptomer giver en veneblodprop i benet, og hvor længe varer det? De hyppigste gener i forbindelse med en veneblodprop i benet er hævelse og smerter. Både smerte og hævelse er mere udtalt, jo større blodproppen er. Smerterne aftager oftest i løbet af de første dage efter start af behandling, men kan i sjældne tilfælde vare nogle uger. Hævelsen mindskes ofte i løbet af den første uge, men det kan i nogle tilfælde vare længere. Hos nogle patienter kan benet hæve sidst på dagen i lang tid efter veneblodproppen. Korrekt brug af kompressionsstrømpen forebygge langvarig hævelse af benet og nedsætter risikoen betydeligt for hudforandringer på benet og skinnebenssår. 4

5 Findes der anledning til yderligere undersøgelser? Hos nogle patienter vil man foretage yderligere undersøgelser for at finde en udløsende årsag til veneblodproppen (fx en arvelig tilstand, kræft eller anden sygdom). Hvorvidt der skal foretages yderligere undersøgelser afhænger af, om De har andre symptomer end blodproppen, og om der blev fundet tegn på sygdom, da De blev undersøgt ved indlæggelsen. Yderligere undersøgelser kan være ekstra blodprøver, røntgenundersøgelser eller ultralydsskanninger. De kan enten blive foretaget, mens De er indlagt, eller ambulant efter udskrivelsen. De vil selvfølgelig altid få resultatet af prøverne. Er det arveligt? Hos de fleste patienter under 55 år bliver der taget specielle blodprøver for at undersøge, om der er arvelige sygdomme, der kan øge blodets evne til at størkne og dermed risikoen for blodpropper. Nogle af disse arvelige sygdomme kan medføre, at den blodpropforebyggende behandling skal fortsætte i længere tid. Hvorfor er det vigtigt at behandle? Behandlingen forebygger, at blodproppen bliver større, mens kroppen forsøger at mindske eller evt. opløse blodproppen. En veneblodprop i benet kan rive sig løs og føres med blodet op til lungerne, hvor den kan sætte sig fast. Drejer det sig om en meget stor blodprop, kan det give anledning til svær åndenød og påvirkning af hjertet. Korrekt behandling mindsker denne risiko. Risikoen for at få en ny blodprop i benet er højest i de første 3-6 måneder afhængig af, hvad der evt. har udløst den aktuelle blodprop. Den blodpropforebyggende behandling gives derfor almindeligvis i 3-6 måneder for at forhindre dannelse af nye blodpropper. Hvilken slags medicin får jeg? De første dage vil behandlingen være en kombination af hurtigt virkende indsprøjtninger under huden og tabletter. Indsprøjtningerne gives én gang daglig og består af et blodpropforebyggende lægemiddel (lavmolekylært heparin), der både forebygger, at blodproppen bliver større, og at der dannes yderligere blodpropper. Disse indsprøjtninger skal gives, indtil tabletterne virker og som regel i mindst 5-7 dage. Tabletterne nedsætter virkningen af vitamin K, som indgår i 5

6 dannelsen af visse enzymer. Herved hæmmes dannelsen af nogle af de stoffer i blodet, der får det til at størkne, og virker derigennem blodpropforebyggende. Tabletterne indeholder warfarin eller phenprocoumon, de såkaldte vitamin K-antagonister. Det varer nogle dage, før tabletbehandlingen er effektiv. Antallet af tabletter, som giver tilstrækkelig effekt i blodet, varierer fra person til person. Det er derfor nødvendigt at kontrollere effekten i blodet med regelmæssige blodprøver. Tabletterne tages som regel om aftenen, da blodprøven, der viser om blodet er passende fortyndet, tages om morgenen. Det er vigtigt, at du giver lægen eller sygeplejersken besked, hvis du tager tabletterne på et andet tidspunkt. Har medicinen bivirkninger? Den vigtigste bivirkning til blodpropforebyggende medicin er let øget tendens til blødninger. Alvorlige blødninger er sjældne, men De kan få blå mærker efter mindre stød/slag, ligesom sår og rifter kan bløde i længere tid end normalt. Der kan ses mindre blødninger i huden, hvor indsprøjtningerne med den blodpropforebyggende medicin gives. De blodpropforebyggende tabletter kan i meget sjældne tilfælde give udslæt, diarre eller hårtab. Hvis De får tilbagevendende eller kraftig næseblødning, blod i urinen, i afføringen eller i øjet, bør De kontakte Deres læge. Hvor tit skal den blodfortyndende behandling kontrolleres? I de første uger skal der tages en blodprøve 1-2 gange om ugen. Herefter er det oftest nok med en blodprøve 1-2 gange pr. måned. Hvor længe skal jeg have behandling? De fleste patienter med en veneblodprop i benet skal have behandling i 3-6 måneder. I særlige tilfælde som fx ved arvelig sygdom i blodets størkningssystem eller ved tilbagevendende tilfælde af blodpropsygdom kan behandlingen pågå i flere år eller evt. livsvarigt. 6

7 Hvorfor skal jeg bruge en kompressionsstrømpe? Strømpens tryk mod benet bevirker, at blodets strømningshastighed gennem benets dybe blodårer øges, og dermed forebygges hævelse af benet;både på kort og på lang sigt. Når De anvender en kompressionsstrømpe, forhindres eller formindskes risikoen for følgevirkninger som åreknuder eller skinnebenssår. Hvordan skal jeg bruge kompressionsstrømpen? Det er vigtigt, at strømpen sidder stramt til om benet og er uden ål, dvs. at den sidder helt glat. Kompressionsstrømpen skal tages på om morgenen og tages af igen lige inden sengetid om aftenen. Hvis der er tendens til at benet hæver i løbet af dagen, er det en god idé at løfte sengens fodende. Hvor længe skal jeg bruge kompressionsstrømpen? Behandlingen med strømpen bør fortsætte i mindst 1 år. Efter det år kan det være en fordel at anvende kompressionsstrømper i særlige risikosituationer som fx ved længere fly-, bus- eller bilrejser eller ved længerevarende stående eller stillesiddende arbejde. Hvilke symptomer skal jeg være opmærksom på i den kommende tid? Åndenød, brystsmerter og stingsmerter kan være symptom på, at en del af blodproppen har revet sig løs fra benet, og har sat sig fast i lungerne. Såfremt De har disse symptomer, bør De straks kontakte Deres læge eller vagtlægen. Hvis De påny får smerter og hævelse i benet, kan det være et symptom på, at blodproppen er vokset, eller at der er kommet en ny, og også i denne situation bør De kontakte Deres læge. Må jeg dyrke motion og anden fysisk aktivitet? Ja. Regelmæssig motion og anden fysisk aktivitet afhjælper hævelse af benet og mindsker risikoen for, at der på længere sigt kommer uro i benet, eksem og kronisk hævelse. Udover motion og fysisk aktivitet er venepumpeøvelser gavnlige for blodomløbet i benet. Det gælder om at bruge musklerne i benene så meget som muligt for at bedre blodomløbet i venerne. De må gerne dyrke sex. 7

8 Må jeg gå på arbejde? Ja. Hvis De i starten har mange gener fra benet, kan det dog blive nødvendigt med en kortere sygemelding, men som hovedregel kan de fleste arbejde kort tid efter, behandlingen er startet. Hvad kan jeg selv gøre for at forhindre en ny veneblodprop? Så længe De får den blodpropforebyggende medicin og blodet er tilstrækkeligt fortyndet, vil De være godt beskyttet mod en ny blodprop. Når behandlingen afsluttes, er det efter nøje overvejelser af gevinsten af fortsat behandling mod den blødningsrisiko, der er. Risikoen efter afslutning af behandlingen kan være øget i forbindelse med operationer, lange fly-, bil- og busrejser samt ved brug af p-piller og andre former for hormonterapi. I nogle tilfælde vil lægen give Dem forebyggende behandling i forbindelse med disse situationer, hvorfor De bør informere lægen om, at De tidligere har haft en blodprop i benet. Rigelig motion hver dag forebygger en ny veneblodprop. Tag fx trappen og ikke elevatoren, cyklen og ikke bilen. Gå lange ture og vær sportsaktiv. 8

9 Venepumpeøvelser Veneblodet strømmer fra foden tilbage til hjertet gennem venesystemet. Denne transport 'mod tyngdekraften' sikres gennem en venepumpe, som aktiveres ved, at musklerne i benet trækker sig sammen og derved presser blodet videre frem mod hjertet. I de dybe vener findes veneklapper, som forhindrer blodet i at løbe den forkerte vej.anvendelse af kompressionsstrømper øger det ydre tryk på benet og understøtter venepumpefunktionen. Aktive venepumpeøvelser udføres som vist på illustrationerne nedenfor. Det er især musklerne i underbenet, som skal aktiveres. Dette opnås ved skiftevis at stå på hle og tæer, at vippe med fødderne, dreje fødderne rundt eller lave ottetaller med forfoden. Evt. kan anvendes vippebræt eller steppemaskine. Disse øvelser kan udføres siddende, stående eller liggende, og bør udføres mange gange dagligt. 9

10 Påtagning af kompressionsstrømpe Strømpen skal tages på om morgenen, hvor benet endnu ikke er begyndt at hæve. Anvend altid Sigvaris gummihandsker. Det forbedrede greb gør det meget lettere at tage strømpen på. Tag glidesokken på Glidesok.TIF Træk strømpen op over hælen. Vær omhyggelig med at sætte foddelen ordentligt. Træk ikke strømpen op, men fordel den ensartet over hele benet. Med flad hånd og med handskerne på skubbes strømpen op mod knæet, så den sidder glat og uden folder. Træk glidesokken af. 10

11 Udarbejdet i samarbejde med: Steen Husted, Med.kard.afd.A, Århus Sygehus, THG Hans Kræmmer Nielsen, Med. afd., Regionshospitalet Brædstrup Birgitte Poulsen, Klinisk Farmakonlogisk afd., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Maja Jørgensen, Trombosecentret, Gentofte Hospital 11

12 Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk Materiale nr: Udarb. af AVH 12.10, Godk. AMT 01.12, Revideres Kilde: