Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm,

Transkript

1 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006

2 Indholdsfortegnelse 0. Forord Arbejdskraftbalancen for Sjælland og øerne Arbejdskraftbalancen i de enkelte arbejdskraftopland Befolkningen Udviklingen Arbejdskraftoplande Aldersfordelingen Opsamling Arbejdsstyrken Udviklingen Arbejdsstyrkens aldersfordeling Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Erhvervsfrekvensen Erhvervsfrekvens og uddannelse Opsamling Ledigheden Udviklingen Ledigheden fordelt på køn, alder og uddannelse Ledighed fordelt på køn Ledighed fordelt på alder Ledighed fordelt på uddannelse Omsætningen på jobmarkedet Omsætningen på jobmarkedet fordelt på køn Omsætningen på jobmarkedet fordelt på aldersgrupper Omsætningen på jobmarkedet fordelt på uddannelsesgrupper Udviklingen i CRAM-ledigheden Sammenfatning Beskæftigelsen Udviklingen Beskæftigelsesfrekvensen Beskæftigelsen fordelt på køn og alder Beskæftigelsen fordelt på uddannelse Beskæftigelse og uddannelse, køn og alder Uddannelse og geografisk mobilitet Opsamling Produktion og arbejdspladser Udviklingen i arbejdspladser øst og vest for Storebælt Erhvervsstrukturen øst og vest for Storebælt Arbejdskraftoplande på Sjælland og øerne

3 6.4 Udviklingen inden for arbejdskraftsoplande Sammenfatning Vandring af arbejdspladser Alle uddannelser Ikke-faglærte Faglærte Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Sammenfatning Handel med andre regioner og med udlandet Betydningen af handel og eksport Udvalgte erhverv Handel Globalisering Udlændinge på arbejdsmarkedet Udlændinge i Danmark Udlændinge på arbejdsmarkedet Oprindelsesland og opholdstid Indvandrere og efterkommere Alder Uddannelse Eksistensgrundlaget for indvandrere uden arbejde Sammenfatning

4 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en beskrivelse af såvel udviklingen fra 1997 og frem til 2004 som en status for arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne. Beskrivelsen af den historiske udvikling og status for arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne skal ses i sammenhæng med 3 andre delprojekter. Det drejer sig om: En pendlingsanalyse, der danner grundlag for at identificere en række, som beskrivelsen af arbejdsmarkedsstrukturerne på Sjælland og øerne tager udgangspunkt i. En fremskrivning arbejdsmarkedsudviklingen på Sjælland og øerne fra 2005 og frem til En strukturbeskrivelse af hver enkelt af de nye kommuner på Sjælland og øerne Formålet med nærværende delprojekt er at give en aktuel og forbedret viden om det samlede arbejdsmarked på Sjælland og øerne, og hvordan det er flettet sammen gennem ud- og indpendling. Strukturanalysen giver et forbedret vidensgrundlag om det arbejdsmarked og arbejdskraftopland, som det enkelte jobcenter i den kommende struktur befinder sig i. Analysen giver derfor et grundlag for det enkelte jobcenter til at kunne se ud over den enkelte kommunes grænser i planlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen. 4

5 1. Arbejdskraftbalancen for Sjælland og øerne. Arbejdskraftbalancen belyser forholdet mellem arbejdsstyrken (summen af beskæftigede og ledige), beskæftigelsen (den del af befolkningen, der pt. har succes med at udbyde sin arbejdskraft), de ledige (den del, der pt. ikke har succes med at udbyde sin arbejdskraft) og antallet af arbejdspladser i det betragtede område. I det omfang der ikke er balance mellem arbejdsstyrken og antallet af arbejdspladser, giver det sig udslag i enten ledighed eller pendling. 1 I tabel 1.1 ses arbejdskraftbalancen for Sjælland og øerne. Det fremgår, at der pr. 1. januar 2004 bor 2,4 mio. mennesker på Sjælland og øerne, hvilket svarer til 45pct. af Danmarks befolkning. Heraf er 1.6 mio. mennesker mellem 15 og 64 år, hvilket er den aldersgruppe man almindeligvis regner for den erhvervsaktive aldersgruppe. Tabel 1.1 Arbejdskraftudbudet på Sjælland og Øerne 2004 Andel Antal Andel region* resten af landet** årige Andel region Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,9 47, ,8 22,1 Arbejdsstyrke ,1 52, ,2 77,9 Ledighed ,9 5, ,0 5,6 Beskæftigelse ,1 94, ,0 94,4 Løntilskudsjob ,5 0, ,5 0,6 Ordinært beskæftigede ,6 94, ,5 93,9 Note 1:* Andel Region = andel af Sjælland og øerne. ** Andel resten af landet = andel af Fyn og Jylland Note 2:** Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i f.h.t. befolkningen. Andelen af ledige og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen Ledigheden er beregnet p.b.a. tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Ud af de 2,4 mio. i befolkningen er 1,1 mio. (svarende til 47 pct.) ude af erhverv. Det drejer sig hovedsageligt om børn og uddannelsessøgende samt pensionister. Sammenlignes med den tilsvarende andel for resten af landet (47,3 pct.), fremgår det, at relativt færre er ude af erhverv på Sjælland og øerne. Blandt de årige er knapt 23 pct. ude af erhverv. Det er hovedsageligt uddannelsessøgende, førtidspensionister og hjemmegående ægtefæller. For denne aldersgruppe er andelen i resten af landet en anelse lavere end på Sjælland og øerne. Hvis man ikke er ude af erhverv, så er man i arbejdsstyrken. Det gælder for knapt 1,3 mio., svarende til ca. 53 pct. af befolkningen. Denne procentandel kendes også som erhvervsfrekvensen. Som oftest angives erhvervsfrekvensen for den aldersgruppe man almindeligvis regner for den erhvervsaktive aldersgruppe, dvs. gruppen af årige. Erhvervsfrekvensen er ca. 77 pct. på Sjælland og øerne, hvilket dækker over, at knapt 1,3 mio. af de årige er i arbejdsstyrken. Sammenlignes Sjælland og øerne med resten af landet, fremgår det, 1 Pendling defineres som det forhold, at den arbejdssøgende tager til et andet geografisk område for at finde beskæftigelse, eller at der kommer folk udefra ind, og udfylder arbejdspladserne. 5

6 at erhvervsfrekvensen er en anelse lavere, når alle aldersgrupper betragtes. Erhvervsfrekvensen er en anelse højere, når man alene betragter de årige. Man kan således slutte, at der er forholdsvis flere unge og/eller personer i pensionsalderen i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne, mens der er forholdsvist færre i arbejdsstyrken i aldersgruppen år. Dette betyder, at der er forholdsvis flere unge og/eller personer i pensionsalderen i beskæftigelse på Sjælland og øerne, de kun indgår i arbejdsstyrken hvis de er i beskæftigelse. Antallet af ledige udgør personer svarende til 4,9 pct. af arbejdsstyrken. Betragtes ledigheden for de årige udgør disse personer, hvilket svarer til 217 færre ledige end det totale antal. Ledighedsprocenten for gruppen af årige er 5,0 pct. Umiddelbart kan det måske undre, at ledigheden for alle er lavere end for aldersgruppen, der traditionelt regnes for den erhvervsaktive gruppe. Det skyldes imidlertid, at de unge og de gamle udelukkende tælles med i arbejdsstyrken i det omfang de er i beskæftigelse, og dermed kun tæller positivt i opgørelsen. Sammenlignes med resten af landet, fremgår det, at ledigheden på Sjælland og øerne ligger 0,5-0,6 procentpoint under niveauet i resten af landet. Antallet af beskæftigede er godt 1,2 mio., svarende til godt 95 pct. af arbejdsstyrken. Heraf er godt yngre end 15 år eller ældre end 64 år, idet beskæftigelsen i aldersgruppen år er godt lavere end for alle aldersgrupper. Andelen af beskæftigede set i forhold til arbejdsstyrken er ca. 0,5 procentpoint højere på Sjælland og øerne end i resten af landet, jf. den lidt højere ledighed her. Personer i løntilskudsjob udgør med ,5 pct. af arbejdsstyrken på Sjælland og øerne, svarende til niveauet for resten af landet. Hvad angår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen, er der godt 1,2 mio. arbejdspladser på Sjælland og øerne, hvilket er knapt flere arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. De knapt repræsenterer således en nettoindpendling af arbejdskraft udefra. 1.1 Arbejdskraftbalancen i de enkelte Til denne arbejdsmarkedsanalyse er Sjælland og øerne opdelt i 8, der er afgrænset således 2 : Hovedstadsområdet = København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve, Køge, Roskilde, Ringsted, Solrød og Stevns kommune. Odsherred = Odsherred kommune Holbæk = Holbæk kommune Kalundborg = Kalundborg kommune 2 jf. Akf working paper: Pendlingsoplande I Østdanmark, maj

7 Slagelse = Slagelse og Sorø kommune Næstved = Faxe, Næstved og Vordingborg kommune Lolland-Falster = Lolland og Guldborgsund kommune Bornholm = Bornholms kommune I tabel 1.2 ses de enkelte s andel af hhv. befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser på Sjælland og øerne. Det fremgår, at Hovedstadsområdet er det altdominerende arbejdskraftopland med andele fra godt 75 pct. af befolkningen til godt 80 pct. af arbejdspladserne. Af sidstnævnte høje andel fremgår det, at der sker en nettoindpendling til Hovedstadsområdet fra det øvrige Sjælland. De øvrige syv fordeler sig med andele (målt på befolkningen) fra 7,4 pct. i Næstved som det næststørste til 1,3 pct. i Odsherred, som er det mindste. 7

8 Tabel 1.2 Fordeling af befolkning, m.m. på Procent Hovedstads området Odsherred Holbæk Kalundborg Slagelse Næstved Lolland- Falster Bornholm Sjælland og øer Befolkning 75,8 1,3 2,7 2,0 4,3 7,4 4,7 1,8 100 Befolkning år 76,6 1,3 2,7 1,9 4,2 7,2 4,4 1,7 100 Arbejdsstyrke 76,9 1,2 2,7 1,9 4,2 7,3 4,1 1,7 100 Beskæftigelse (ordinær) 77,2 1,2 2,7 1,9 4,1 7,3 4,0 1,6 100 Arbejdspladser 80,4 1,0 2,3 1,7 3,7 5,7 3,7 1,5 100 Arbejdskraftbalance Hovedstadsområdet I tabel 1.3 ses arbejdsmarkedsbalancen for Hovedstadsområdet. Det fremgår, at befolkningstallet er godt 1,8 mio., hvoraf godt 1,2 mio. er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 22,3 pct. ude af erhverv, hvilket er en lidt mindre andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 77,7 pct. for denne aldersgruppe er lidt højere end i resten af landet. Tabel 1.3 Arbejdskraftudbudet i Hovedstadsområdet 2004 Hele befolkningen Andel resten af landet Andel resten af landet Andel opland* årige Andel opland Befolkning Ude af erhverv ,1 47, ,3 22,5 Arbejdsstyrke ,9 52, ,7 77,5 Ledighed ,6 5, ,7 5,6 Beskæftigelse ,4 94, ,3 94,4 Løntilskudsjobs ,5 0, ,5 0,5 Ordinært beskæftigede ,9 94, ,8 93,8 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen Betragtes erhvervsfrekvensen for alle aldersgrupper, ses det, at den med 53,9 pct. er 1,5 procentpoint over andelen erhvervsaktive i resten af landet. Sammenholdt med erhvervsfrekvensen for de årige betyder det, at der er forholdsvis flere unge og/eller personer i pensionsalderen i Hovedstadsområdets arbejdsstyrke end i resten af landet. Som den mest markante afvigelse fra resten af landet er andelen af ledige indenfor arbejdsstyrken ca. 20 pct. lavere i Hovedstadsområdet. Sammenholdt med en lidt lavere forekomst af løn- 8

9 tilskudsjob indenfor Hovedstadsområdet i forhold til det øvrige land, giver det anledning til en andel af ordinært beskæftigede indenfor arbejdsstyrken, som ligger en procent over andelen indenfor resten af landet. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Sidstnævnte udgør 77,2 pct. af hele beskæftigelsen på Sjælland og øerne (jf. tabel 1.2). Af tabel 1.4 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i Hovedstadsområdet, hvilket er godt (4,6 pct.) flere arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Dette arbejdskraftbehov i Hovedstadsområdet dækkes ved indpendling af arbejdskraft udefra. Tallet dækker over, at bosiddende (svarende til 2,5 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor Hovedstadsområdet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Hovedstadsområdet. Således besættes 6,8 pct. af Hovedstadsområdets arbejdspladser af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 97,5 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.4 Arbejdspladser og pendling indenfor Hovedstadsområdet 2004 Bor og arbejder Arbejdspladser Indpendling Udpendling Nettoudpendling i området i Beskæftigelse pct , Arbejdskraftbalance Odsherred I tabel 1.5 ses arbejdsmarkedsbalancen for Odsherred, der er en kommune, der repræsenterer sit eget arbejdskraftopland. Det fremgår, at befolkningstallet er godt , hvoraf godt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 26,6 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 73,4 pct. for denne aldersgruppe er lavere end i resten af landet. Tabel 1.5 Arbejdskraftudbudet i Odsherred 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,0 47, ,6 22,4 Arbejdsstyrke ,0 52, ,4 77,6 Ledighed 868 5,5 5, ,7 5,3 Beskæftigelse ,5 94, ,3 94,7 Løntilskudsjobs 16 0,1 0,5 16 0,1 0,5 Ordinært beskæftigede ,4 94, ,2 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 9

10 Betragtes erhvervsfrekvensen for alle aldersgrupper, ses det, at den med 49 pct. er næsten 4 procentpoint under andelen af erhvervsaktive i resten af landet. Ledigheden er relativt høj i kommunen. Af tabel 1.6 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i kommunen, hvilket er knapt (16 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 32 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor kommunen, mens udefra pendler til arbejdspladserne i kommunen. Således besættes 19 pct. af arbejdspladserne i Odsherred af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 81 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.6 Arbejdspladser og pendling indenfor Odsherred 2004 Udpendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Holbæk I tabel 1.7 ses arbejdsmarkedsbalancen for Holbæk. Det fremgår, at befolkningstallet er godt , hvoraf knapt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 22 pct. ude af erhverv, hvilket er en lidt lavere andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 78 pct. for denne aldersgruppe er en anelse højere end i resten af landet. Tabel 1.7 Arbejdskraftudbudet i Holbæk 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,7 47, ,0 22,5 Arbejdsstyrke ,3 52, ,0 77,5 Ledighed ,3 5, ,4 5,3 Beskæftigelse ,7 94, ,6 94,7 Løntilskudsjobs 116 0,3 0, ,3 0,5 Ordinært beskæftigede ,4 94, ,2 94,1 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 10

11 Ledigheden er lav i dette arbejdskraftopland, næsten et pct. -point lavere end resten af landet. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.8 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er knapt (17 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 41 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor kommunen, mens udefra pendler til arbejdspladserne i kommunen. Således besættes 29 pct. af Holbæks arbejdspladser af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 71 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.8 Arbejdspladser og pendling indenfor Holbæk 2004 Udpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Arbejdspladser Indpendling Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Kalundborg I tabel 1.9 ses arbejdsmarkedsbalancen for Kalundborg. Det fremgår, at befolkningstallet er , hvoraf er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 23,9 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 76,1 pct. for denne aldersgruppe er lavere end i resten af landet. Tabel 1.9 Arbejdskraftudbudet i Kalundborg 2004 Andel Hele befolkningen Andel opland* resten af landet årige Andel opland Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,1 47, ,9 22,4 Arbejdsstyrke ,9 52, ,1 77,6 Ledighed ,9 5, ,1 5,3 Beskæftigelse ,1 94, ,9 94,7 Løntilskudsjobs 98 0,4 0,5 98 0,4 0,5 Ordinært beskæftigede ,7 94, ,5 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen Ledigheden er relativt høj i dette opland. 11

12 Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.10 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i kommunen, hvilket er knapt (12 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 31 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Kalundborg. Således besættes 21 pct. af arbejdspladserne i Kalundborg af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 79 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.10 Arbejdspladser og pendling indenfor Kalundborg 2004 Udpendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Slagelse I tabel 1.11 ses arbejdsmarkedsbalancen for Slagelse. Det fremgår, at befolkningstallet er godt , hvoraf godt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 23,7 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 76,3 pct. for denne aldersgruppe er lavere end i resten af landet. Tabel 1.11 Arbejdskraftudbudet i Slagelse 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,5 47, ,7 22,4 Arbejdsstyrke ,5 52, ,3 77,6 Ledighed ,7 5, ,9 5,3 Beskæftigelse ,3 94, ,1 94,7 Løntilskudsjobs 332 0,6 0, ,6 0,5 Ordinært beskæftigede ,6 94, ,4 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 12

13 Ledigheden er relativt høj i dette opland. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.12 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er (9 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 30 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Slagelse. Således besættes 23 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 77 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.12 Arbejdspladser og pendling indenfor Slagelse 2004 Ud -pendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Næstved I tabel 1.13 ses arbejdsmarkedsbalancen for Næstved. Det fremgår, at befolkningstallet er knapt , hvoraf knapt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 22,8 pct. ude af erhverv, hvilket er på niveau med andelen i resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 77,2 pct. for denne aldersgruppe ligeledes er svarende til niveauet for resten af landet. Tabel 1.13 Arbejdskraftudbudet i Næstved 2004 Hele befolkningen Andel opland* Andel resten af landet Andel resten af landet Andel årige opland* Befolkning Ude af erhverv ,7 47, ,8 22,4 Arbejdsstyrke ,3 52, ,2 77,6 Ledighed ,8 5, ,9 5,3 Beskæftigelse ,2 94, ,1 94,7 Løntilskudsjobs 392 0,4 0, ,4 0,5 Ordinært beskæftigede ,8 94, ,6 94,1 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 13

14 Ledigheden er relativt lav i dette opland. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.14 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er knapt (21 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 32 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne i Næstved. Således besættes 14 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 86 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.14 Arbejdspladser og pendling indenfor Næstved 2004 Udpendling Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Bor og arbejder i området i pct. Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Lolland-Falster I tabel 1.15 ses arbejdsmarkedsbalancen for Lolland-Falster. Det fremgår, at befolkningstallet er knapt , hvoraf ca er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 29,3 pct. ude af erhverv, hvilket er en betydelig større andel end i resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 70,7 pct. for denne aldersgruppe også er et godt stykke under niveauet for resten af landet. Tabel 1.15 Arbejdskraftudbudet på Lolland-Falster 2004 Andel resten Hele befolkningen Andel opland* af lan- det årige Andel opland* Andel resten af landet Befolkning Ude af erhverv ,3 47, ,3 22,3 Arbejdsstyrke ,7 53, ,7 77,7 Ledighed ,5 5, ,7 5,3 Beskæftigelse ,5 94, ,3 94,7 Løntilskudsjobs 369 0,7 0, ,7 0,5 Ordinært beskæftigede ,8 94, ,5 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 14

15 Ledigheden er høj i dette opland. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.16 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen. Der er arbejdspladser i oplandet, hvilket er (8 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 13 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens udefra pendler til arbejdspladserne på Lolland-Falster. Således besættes 6 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 84 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.16 Arbejdspladser og pendling indenfor Lolland-Falster 2004 Udpendling Bor og arbejder i området i pct. Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Beskæftigelse , Arbejdskraftbalance Bornholm I tabel 1.17 ses arbejdsmarkedsbalancen for Bornholm. Det fremgår, at befolkningstallet er ca , hvoraf knapt er i den erhvervsaktive alder. Blandt de årige er 25 pct. ude af erhverv, hvilket er en noget større andel end i resten af landet. Heraf følger, at erhvervsfrekvensen med 74,9 pct. for denne aldersgruppe er et stykke under niveauet for resten af landet. Tabel 1.17 Arbejdskraftudbudet på Bornholm 2004 Andel resten Hele befolkningen Andel opland* af lan- det Andel opland* Andel resten af landet årige Befolkning Ude af erhverv ,8 47, ,1 22,4 Arbejdsstyrke ,2 52, ,9 77,6 Ledighed ,5 5, ,8 5,3 Beskæftigelse ,5 94, ,2 94,7 Løntilskudsjobs 92 0,4 0,5 92 0,4 0,5 Ordinært beskæftigede ,1 94, ,8 94,2 *: Andel opland = andel af t Note: Andelen af personer ude af erhverv, arbejdsstyrken og arbejdspladser er set i.f.t. befolkningen, andelen af arbejdsløse og beskæftigede er set i relation til arbejdsstyrken og andel af personer på løntilskud er beregnet p.b.a. beskæftigelsen 15

16 Ledigheden på 9,5 pct. af arbejdsstyrken, er den højeste på Sjælland og øerne. Antallet af beskæftigede er , hvoraf er ordinært beskæftigede. Af tabel 1.18 fremgår antallet af arbejdspladser samt pendlingsmønstret i forhold til omverdenen, og det fremgår tydeligt, at Bornholm har sit eget isolerede arbejdsmarked. Der er knapt arbejdspladser i oplandet, hvilket er 517 (0,3 pct.) færre arbejdspladser end bosiddende beskæftigede. Det giver sig udslag i, at personer (svarende til 5,7 pct. af de beskæftigede) pendler til arbejdspladser udenfor oplandet, mens 588 udefra pendler til arbejdspladserne på Bornholm. Således besættes 3,1 pct. af arbejdspladserne i oplandet af personer, der kommer udefra. I alt personer bor og arbejder i området, og de besætter således 97 pct. af arbejdspladserne. Tabel 1.18 Arbejdspladser og pendling indenfor Bornholm 2004 Udpendling Bor og arbejder i området i pct. Arbejdspladser Indpendling Nettoudpendling Beskæftigelse , Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, samt pendling indenfor ne I tabel 1.19 har vi mulighed for at sammenligne nogle af de arbejdsmarkedsmæssige karakteristika på tværs af de enkelte. Det fremgår, at erhvervsfrekvensen (såvel for hele befolkningen som for de årige) ligger over gennemsnittet i Hovedstadsområdet og i Holbækoplandet, mens det ligger et stykke under gennemsnittet i oplandene Lolland-Falster og Bornholm. Årsagerne hertil skal findes i erhvervsstrukturen og befolkningssammensætningen i de enkelte oplande, som er nærmere beskrevet i afsnit 2 og 6. Også hvad angår ledighed er der væsentlige forskelle oplandene imellem. Hovedstadsområdet, Holbæk og Næstved ligger under gennemsnittet mens Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Lolland- Falster og især Bornholm ligger over gennemsnittet. Den generelle tendens er, at jo længere væk fra Hovedstadsområdet, des højere er ledigheden. 16

17 Tabel 19. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser, samt pendling indenfor ne Procent Odsherred Holbæk Kalundborg Slagelse Næstved Hovedstadsområdet Lolland- Falster Bornholm Sjælland og øer Erhvervsfrekvens (befolkning) Erhvervsfrekvens ( årige) Ledighed ( pct.) Beskæftigelsesfrekvens (ordinært besk.) Beskæftigelsesfrekvens ( årige i ordinær besk.) Bor og arbejder i området (beskæftigede) 53,9 49,0 53,3 50,9 51,5 52,3 46,7 49,2 53,1 77,7 73,4 78,0 76,1 76,3 77,2 70,7 74,9 77,2 4,6 5,5 4,3 5,9 6,7 4,8 6,5 9,5 4,9 51,1 46,2 50,8 47,7 47,7 49,6 43,3 44,3 50,2 73,7 69,1 74,3 71,1 70,5 73,0 65,5 67,2 72,9 97,5 67,9 58,7 69,3 70,1 67,8 87,1 94,3 98,8 Tilsammen er de to foregående parametre (erhvervsfrekvens og ledighed) bestemmende for beskæftigelsesfrekvensen, så også her genfindes mønstret med nærheden til hovedstaden, således at Hovedstadsområdet og Holbækoplandet har en beskæftigelsesfrekvens over gennemsnittet for Sjælland og øerne, mens Lolland-Falster og Bornholm har de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Tilsvarende afspejler nærheden til hovedstaden sig i hvor stor en andel af de beskæftigede, der både bor og arbejder i oplandet. Jo længere væk fra Hovedstadsområdet des mere hviler oplandet i sig selv, tydeligst illustreret ved Bornholm, hvor 94 pct. af de beskæftigede såvel bor som arbejder i området. Sammenholdt med ledighedsprocenten indebærer den begrænsede udpendling fra Bornholm og Lolland-Falster, at der ikke er lige så gunstige beskæftigelsesmuligheder for de områder på Sjælland og øerne, der ligger længst væk fra metropolen 2. Befolkningen 2.1 Udviklingen Pr. 1. januar 2004 boede der 2,4 mio. mennesker på Sjælland og øerne svarende til 45 pct. af Danmarks befolkning. 1,8 mio personer af befolkningen på Sjælland og øerne bor i Hovedstads-området svarende til ca. 75,0 pct. af befolkningen på Sjælland og øerne og 0,6 mio. på den resterende del af Sjælland og øerne, svarende til ca. 25pct. Befolkningsudviklingen på Sjælland og øerne (regionen) har siden 1997 været stærkere end befolkningsudviklingen i resten af landet. (figur 2.1). På Fyn og Jylland er befolkningen vokset med 1,7 pct., mens den på Sjælland og øerne er vokset med 3,0 pct. 17

18 Den positive udvikling i befolkningsudviklingen på Sjælland og øerne genfindes i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder (15-59 år), som er steget, dog kun med 0,1pct. Dette skal imidlertid sættes i relation til, at udviklingen i hele landet har været negativ med et fald i antallet af personer i denne aldersgruppe på 1,3 pct. Stigningen i befolkningen på Sjælland og øerne er fortrinsvis sket i aldersgruppen fra 0 til 14 år og fra 60 år og opefter, hvor langt den største stigning ses fra de 0-14-årige, idet antallet i denne gruppe er steget med 11,8 pct. i perioden fra 1997 og til 2004 jf. bilagstabel 2.b. Figur 2.1: Befolkningsudviklingen på Sjælland og øerne (1997= indeks 100) Sjælland & Øerne Fyn & Jylland Sjælland og øerne har i perioden fra 1997 og frem til 2001 haft en årlig befolkningstilvækst, der er dobbelt så stor som tilvæksten på Fyn og i Jylland. Dette fremgår tydeligt af figur 2.2 der viser væksten år for år for Sjælland og øerne, Fyn og Jylland samt hele landet. Det fremgår af figuren, at den årlige vækst for Sjælland og øerne har været 0,5 pct. med et toppunkt i 2001/2002, hvorefter den flader ud, og nærmer sig væksten på Fyn og i Jylland, som ligger på mellem 0,2 til 0,3 pct. i årlig vækst gennem hele perioden. Den faldende vækst i befolkningstallet på Sjælland og øerne fra 2001 hænger nøje sammen med, at beskæftigelsen efter en årrække med uafbrudt vækst begynder at falde omkring årsskiftet 2001/2002. Samtidig er der sket en faldende indvandring efter

19 Figur 2.2: Årlig befolkningstilvækst for Sjælland og øerne og Fyn og Jylland ,6 0,5 0,4 Sjælland og øer Fyn og Jylland 0,3 0,2 0,1 0, Samlet set har Sjælland og øerne i perioden 1997 til 2004 været inde i en positiv udvikling med et stigende samlet befolkningstal, dog er stigningen i antallet af personer i den erhvervsaktive alder minimal og svarende til 0,1 pct. Til gengæld har gruppen af 0-14 årige været i kraftig vækst, idet antallet af 0-14 årige er 11,8 pct. højere i 2004 sammenlignet med Udviklingen i befolkningstallet hænger bl.a. sammen med udviklingen i beskæftigelsen, som er mere positiv øst for Storebælt. Befolkningstallet, herunder antallet af personer i den erhvervsaktive alder har en tendens til at stige under en højkonjunktur, idet flere flytter til områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Derudover skyldes en del af den positive befolkningsudvikling flere fødsler i relation til stigningen i de 0-14 årige. 2.2 Arbejdskraftoplande Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland og øerne adskiller sig på mange måder fra hinanden. Det gælder også i forhold til befolkningsudviklingen, som samlet set i Hovedstadsområdet jf. tabel 2.1 er steget med 4,5 pct. fra 1997 til 2004 sammenlignet med den resterende del af Sjælland og øerne, der i samme perioden har opnået en vækst i folketallet på 2,4 pct. Hovedstadsområdet ligger på en årlig befolkningstilvækst, der er dobbelt så stor som resten af Sjælland og øerne frem til 2001, hvorefter den årlige vækst i Hovedstadsområdet falder til et lavere niveau end den årlige vækst i det øvrige Sjælland og øerne. Faldet i Hovedstadsområdet efter 2001 hænger bl.a. sammen med faldet i beskæftigelsen, der kombineret med stigende huspriser, får folk til at flytte væk fra Hovedstadsområdet. 19

20 Betragtes den samlede befolkningsstigning i forhold til forskellige aldersgrupper adskiller Hovedstadsområdet sig ved at have fået flere børn i alderen 0-14 år, end de øvrige arbejdskraft-oplande på Sjælland og øerne, og særlig markant er udviklingen i deloplandet København og Frederiksberg, der har opnået en stigning på næsten 20 pct. på 7 år for de 0-14 årige. Tabel 2.1: Befolkningsudviklingen i ne på Sjælland og øerne og øerne 1997 og 2004 Antal Vækst Δ % København og Frederiksberg ,2 Ydre København ,6 Sydvestkysten ,9 Ydre Nordsjælland ,2 Roskilde, Køge, Ringsted mv ,7 Hovedstadsområdet ,5 Odsherred ,5 Holbæk ,3 Kalundborg ,7 Slagelse ,4 Næstved ,1 Lolland-Falster ,4 Bornholm ,8 Sjælland og Øerne ,0 Fyn og Jylland ,7 Hele landet ,3 Den positive befolkningsudvikling på Sjælland og øerne dækker, som vist i tabel 1, over en meget forskelligartet udvikling internt i regionen. Lolland-Falster og Bornholm har oplevet et fald i befolkningstallet, mens de øvrige har oplevet vækst. Den relative vækst i befolkningstallet svinger fra en negativ vækst på Lolland-Falster og Bornholm og til en positiv vækst på 5,3 pct. i t omkring Holbæk, hvilket er betydeligt over gennemsnittet for det samlede arbejdsmarked på Sjælland og øerne på 3,0pct. Lolland-Falster og Bornholm har ligeledes oplevet et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder mens t omkring Holbæk har haft den største stigning i antallet af årige af samtlige i regionen jf bilagstabel 2.a. Inden for Hovedstadsområdet, som i en befolkningsmæssig sammenhæng udgør 75 pct. af hele arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne, differentierer udviklingen ligeledes fra deloplandet Ydre Nord-Sjælland og øerne, som oplever en stagnerende befolkningsudvikling til deloplandet Sydvestkysten og deloplandet Roskilde, Køge, Ringsted m.v., hvor der kan konstateres en relativt høj befolkningstilvækst i perioden

21 2.3 Aldersfordelingen Tabel 2.2 viser aldersfordelingen i pct. i Det ses af tabel 2, at aldersfordelingen i befolkningen på Sjælland og øerne henholdsvis Fyn og Jylland i store træk kun adskiller sig ved, at andelen af de 0-14 årige på Fyn og Jylland er større end på Sjælland og øerne, mens andelen af årige omvendt er større på den østlige end på den vestlige side af Storebælt. Tabel 2.2: Befolkningens aldersfordeling i pct., år år år Procent København og Frederiksberg 14,8 26,1 26,4 16,1 9,5 6,1 0,9 100 Ydre København 20,2 13,9 22,4 21,7 14,3 7,0 0,6 100 Sydvestkysten 19,3 13,7 22,2 22,7 15,6 5,9 0,5 100 Ydre Nordsjælland 19,6 17,6 22,3 20,8 13,8 5,5 0,4 100 Roskilde, Køge, Ringsted mv. 20,5 14,7 23,6 22,3 13,7 4,8 0,4 100 Hovedstadsområdet 18,3 18,4 23,8 20,0 12,7 6,1 0,6 100 Odsherred 17,1 13,0 19,7 23,9 18,0 7,7 0,6 100 Holbæk 19,9 16,2 22,4 22,1 12,9 5,9 0,5 100 Kalundborg 18,8 15,1 21,1 22,6 15,0 6,8 0,6 100 Slagelse 19,1 16,1 21,9 21,6 14,1 6,6 0,6 100 Næstved 18,5 15,1 21,2 23,0 14,9 6,7 0,6 100 Lolland-Falster 16,5 14,0 19,0 23,8 17,2 8,6 0,8 100 Bornholm 17,6 13,2 19,5 24,4 16,0 8,5 0,9 100 Sjælland og Øerne 18,3 17,6 23,1 20,7 13,3 6,4 0,6 100 Fyn og Jylland 19,5 17,6 21,5 21,0 13,4 6,3 0,6 100 Hele landet 19,0 17,6 22,2 20,8 13,4 6,3 0, år år år 90 år + Alle Tabellen viser også, at det på Sjælland og øerne er Hovedstadsområdet, der tiltrækker de unge, hvilket i høj grad må tilskrives de mange uddannelsesinstitutioner i området. Generelt har Hovedstadsområdet flere i de yngre aldersgrupper (0-44 år) og færre i de ældre aldersgrupper ( over 60 år) end de øvrige på Sjælland og øerne. Udviklingen vender omkring de 45 år, og det kunne se ud som om, at de unge, når de færdiguddannede og etablerede på arbejdsmarkedet, flytter ud af Hovedstadsområdet, idet andelen af personer fra 45 år og opefter er lavere end i den øvrige del af Sjælland og øerne. Deloplandet København og Frederiksberg skiller sig dog ud ved at have markant flere personer i alderen år og markant færre personer i gruppen af årige end for Hovedstadsområdet som helhed. Personer i den erhvervsaktive alder fra år udgør i Hovedstadsområdet 62,2 pct. af det samlede antal indbyggere mod 58,7 pct. i den øvrige del af Sjælland og øerne. Det er deloplandet København og Frederiksberg, der med mange personer i alderen 15 til 44 år er med til at forøge andelen af 21

22 personer i den erhvervsaktive alder i Hovedstadsområdet sammenlignet med den øvrige del af Sjælland og øerne. Set ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv er Hovedstadsområdet og især deloplandet København og Frederiksberg bedre stillet end oplandene uden for Hovedstadsområdet, idet Hovedstadsområdet har flere unge til at tage over for færre ældre, der er på vej ud af arbejdsmarkedet sammenlignet med det øvrige Sjælland og øer. 2.4 Opsamling Ud af en befolkning på 2,4 mio. personer bor 75 pct. i Hovedstadsområdet og 25 pct. på den øvrige del af Sjælland og øerne. Regionen (Sjælland og øerne) har haft en stigning i befolkningstallet, både for befolkningen som helhed og for den erhvervsaktive del af befolkningen. Sjælland og øerne har haft en mere positiv befolkningsudvikling end den øvrige del af Danmark. Den positive befolkningsudvikling på Sjælland og øerne dækker over en meget forskelligartet udvikling internt i regionen. Hovedstadsområdet har haft en større vækst i folketallet end den øvrige del af Sjælland og øerne. Baggrunden er et fald i ne Lolland-Falster og Bornholm. Til gengæld har de øvrige oplande - uden for Hovedstadsområdet - Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Slagelse og Næstved, haft en befolkningstilvækst over regionens gennemsnit. 3. Arbejdsstyrken 3.1 Udviklingen i arbejdsstyrken Arbejdsstyrken på Sjælland og øerne er på personer og udgør 45,2 pct. af arbejdsstyrken i Danmark, heraf bor de i Hovedstadsområdet, hvilket svarer til 76,9 pct. af den samlede arbejdsstyrke på Sjælland og øerne. Det næststørste arbejdskraftopland på Sjælland ligger omkring Næstved med personer i arbejdsstyrken svarende til 7,3 pct. af arbejdsstyrken. Det mindste arbejdskraftopland er Bornholm med indbyggere svarende til 1,8 pct. Arbejdsstyrken = den erhvervsaktive del af befolkningen mellem 15 og 59 år Tabel 3.1 viser, at Sjælland og øerne til forskel fra landet som helhed har oplevet en vækst i arbejdsstyrken på personer fra 1997 til 2004 svarende til 0,2 pct. Danmark har samlet set oplevet et fald i arbejdsstyrken på 0,3 pct. i den samme periode. 22

23 Den uafbrudte vækst i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne fra 1997 og frem til 2003, brydes i 2003, hvor udviklingen vender, og arbejdsstyrken begynder at falde jf. bilagstabel 3.a. En af forklaringerne er den faldende beskæftigelse og stigende ledighed, som sætter ind omkring 2002 efter 10 års uafbrudt vækst i regionen. Den positive udvikling i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne dækker over relativt store fald i nogle dele af regionen, mens andre områder i regionen har haft stigninger i arbejdsstyrken. Ydre København og Ydre Nordsjælland inden for Hovedstadsområdet samt Lolland-Falster og Bornholm på det øvrige Sjælland har haft fald i arbejdsstyrken. De øvrige og deloplande i Hovedstadsområdet har alle oplevet stigninger i arbejdsstyrken. De største stigninger har kunnet konstateres i t Holbæk og deloplandet København og Frederiksberg. Det er generelt kendetegnene for de deloplande og, der har haft de største fald i arbejdsstyrken er, at de geografisk er beliggende langt fra Hovedstaden. Tabel 3.1 Udviklingen i arbejdsstyrken indenfor de enkelte oplande Andel af befolkningen Arbejdsstyrken i arbejdsstyrken Antal Δ % Δ % København og Frederiksberg ,4 54,5 54,9 0,8 Ydre København ,2 55,7 52,9-4,9 Sydvestkysten ,9 54,9 52,6-4,1 Ydre Nordsjælland ,8 54,4 52,5-3,5 Roskilde, Køge, Ringsted mv ,7 58,5 55,6-5,0 Hovedstadsområdet ,3 55,4 53,9-2,8 Odsherred ,3 50,8 49,0-3,6 Holbæk ,4 53,8 53,3-0,8 Kalundborg ,1 52,2 50,9-2,5 Slagelse ,4 52,5 51,5-1,9 Næstved ,7 54,0 52,3-3,2 Lolland-Falster ,3 48,1 46,7-3,0 Bornholm ,3 50,6 49,2-2,6 Sjælland og øerne ,2 54,6 53,1-2,7 Fyn og Jylland ,8 54,0 52,7-2,5 Hele landet ,3 54,3 52,9-2,6 Trods en mindre stigning i antallet af personer i arbejdsstyrken på Sjælland og øerne, er andelen af befolkningen i arbejdsstyrken faldet med 2,7 pct. De fleste deloplande i Hovedstadsområdet har oplevet et væsentligt større fald i andelen af befolkningen i arbejdsstyrken end gennemsnittet for hele regionen, hvor København og Frederiksberg skiller sig ud som eneste område med en positiv udvikling i perioden jf. tabel

24 Stigningen i befolkningen på Sjælland og øerne er fortrinsvis sket i aldersgruppen fra 0 til 14 år og fra 60 år og opefter, hvor langt den største stigning ses fra de 0-14-årige, hvilket kan være med til at forklare, at andelen af personer i arbejdsstyrken ud af det samlede befolkningstal er faldet. 3.2 Arbejdsstyrkens aldersfordeling På Sjælland og øerne er der - i lighed med landet som helhed - sket en ældning af arbejdsstyrken fra 1997 til Der er således inden for de seneste 8 år kommet 6,2 pct. flere i aldersgruppen år på Sjælland og øerne. Der er samtidig sket et fald på 15,0 pct. i antallet af personer i arbejdsstyrken i aldersgruppen år i området, jf. bilagstabel 3.b. Denne udvikling skyldes, at befolkningens aldersgennemsnit er øget. Forskydningen til flere ældre og færre unge i arbejdsstyrken forøger risikoen for, at en større andel af arbejdsstyrken i løbet af de kommende år vil træde ud af arbejdsmarkedet p.g.a. pension eller sygdom. Denne forskydning er en yderligere forklaring på den mindskede andel af befolkningen, der er af finde i arbejdsstyrken i 2004 sammenlignet med Figur 3.1 viser en arbejdsstyrke i Hovedstadsområdet, der er præget af mange unge fra år og mange i mellemgruppen fra år og få i de ældste aldersgrupper. Tilsammen er ca. totrediedele mellem 15 og 44 år og kun ca. en trediedel mellem 45 og 59 år. Hovedstadsområdet har den største andel af unge mellem 15 og 29 år og den største andel af indbyggere i gruppen af årige af samtlige på Sjælland. Modsat har Lolland-Falster og Bornholm relativt mange ældre - omkring 40 pct. - og relativt få unge - hhv. 18 pct.og 19 pct. - i arbejdsstyrken. De resterende på Sjælland og øerne ligger i et mere samlet felt med en andel af personer i de yngre aldersgrupper på omkring 20pct. Der er ligeledes i disse oplande en mere ligelig fordeling mellem gruppen af personer fra år og de ældre aldersgrupper. Figur 3.1 Arbejdsstyrken for de årige indenfor fordelt på aldersgrupper i pct.,

25 % år år år Bornholm Lolland-Falster Næstved Slagelse Kalundborg Holbæk Odsherred Hovedstadsområdet Note: Søjlerne i figuren summer ikke til 100 pct. Den resterende andel op til 100 pct. udgøres af gruppen over 60 år. Inden for Hovedstadsområdet hæver deloplandet København og Frederiksberg sig markant over gennemsnittet for Hovedstadsområdet i forhold til andelen af unge i arbejdsstyrken. København og Frederiksberg er således kendetegnet ved at have en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken i aldersgrupper med høj erhvervsfrekvens (30-44 år) kombineret med en meget høj andel af arbejdsstyrken i de yngre aldersgrupper (15-29 år), som er på vej ind på arbejdsmarkedet for at erstatte den forholdsvis lille andel af ældre (45-59 år), der inden for en overskuelig fremtid er på vej ud af arbejdsmarkedet. Set i et arbejdsmarkedsperspektiv, står Hovedstadsområdet og især København og Frederiksberg umiddelbart godt rustet til fremtidens arbejdsmarked set i forhold til arbejdskraftudbuddet. Imidlertid viser tidligere arbejdsmarkedsanalyser, at en relativt stor andel af arbejdsstyrke i Hovedstadsområdet består af nydanskere fra ikke-vestlige lande, som traditionelt har en højere ledighed og lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Ifølge tabel 3.2 er uddannelsesniveauet på Sjælland og øerne generelt højere sammenlignet med uddannelsesniveauet på Fyn og Jylland, idet de faglærte udgør en mindre andel og gruppen af personer med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse udgør en større andel af arbejdsstyrken. 3 jf. AF-Storkøbenhavns analyser af arbejdsmarkedet for nydanskere i 2002, 2003 og

26 Siden 1997 er uddannelsesniveauet på Sjælland og øerne steget. Området har fået færre ikkefaglærte og flere med en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Samme udvikling ses for landet som helhed jf. bilagstabel 3.c Tabel 3.2: Arbejdsstyrken indenfor ne fordelt på uddannelsesgrupper i procent, 2004 Procent Odsherred Holbæk Kalundborg Slagelse Næstved Hovedstadsområdet Lolland- Falster Bornholm Ikke-faglærte 35,4 36,9 39,7 38,2 38,2 37,5 37,5 37,5 Ufaglært/Uoplyst 23,6 30,2 35,2 33,6 33,6 31,6 31,6 31,6 Studenter, hf, hhx, htx 11,7 6,7 4,5 4,7 4,7 6,0 6,0 6,0 Faglærte 32,2 39,9 43,0 43,0 43,0 41,4 41,4 41,4 Handel- og kontor 14,5 16,1 14,9 14,0 14,0 16,0 16,0 16,0 Bygge og anlæg 4,2 6,1 7,3 6,6 6,6 6,3 6,3 6,3 Jern og metal 4,9 7,0 8,2 10,2 10,2 7,5 7,5 7,5 Social og sundhedsass. 2,9 3,7 5,4 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 Andre 5,7 7,1 7,2 8,2 8,2 7,7 7,7 7,7 Kort Videreg. Udd. 5,4 4,7 3,3 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 Mellemlang Videreg. Udd. 16,2 14,6 11,2 11,5 11,5 13,1 13,1 13,1 Pædagogiske 3,3 3,6 3,7 3,6 3,6 3,5 3,5 3,5 Folkeskolelærere 2,3 3,9 3,0 2,4 2,4 3,2 3,2 3,2 Samfundsfaglig 2,5 1,2 0,8 0,7 0,7 1,2 1,2 1,2 Teknisk mv. 3,0 2,1 1,4 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 Sundhed 2,8 3,2 2,1 2,3 2,3 2,7 2,7 2,7 Bachelor, alle 2,3 0,6 0,4 0,3 0,3 0,5 0,5 0,5 Lang Videreg. Udd. 10,9 4,0 2,7 2,6 2,6 3,3 3,3 3,3 Humanistiske 3,8 1,0 0,6 0,4 0,4 0,9 0,9 0,9 Naturvidenskabelig 2,8 0,9 0,6 0,9 0,9 0,7 0,7 0,7 Samfundsvidenskabelig 1,9 0,7 0,7 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 Sundhed 1,2 0,8 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 Andre 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,5 0,5 0,5 Forskere og Ph.d. 0,7 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Alle uddannelser 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: Kort videreg. udd. = Kort videregående uddannelser, Mellemlang videreg. udd. = mellemlang videregående uddannelser, Lang videreg. udd. = lang videregående uddannelser. Ifølge tabel 3.2 har Hovedstadsområdet en lavere andel af ikke-faglært og faglært arbejdskraft og en højere andel af personer i arbejdsstyrken med kort, mellemlang og lang videregående uddannelse end de øvrige i regionen. 11,9 pct. af arbejdsstyrken i Hovedstadsområdet har en lang videregående uddannelse. Til sammenligning ligger denne pct. på mellem 2,6 og 4,0 i de øvrige oplande. Billedet af uddannelsesniveauet for alle 12 på Sjælland og øerne er, at ikke-faglærte og faglærte udgør mellem ca. 30 pct. og ca. 40 pct. af arbejdsstyrken, og personer med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse udgør mellem ca. 20 pct. og ca. 30 pct. Uden for Hovedstadsområdet 26