Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Transkript

1 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik, om holdninger til nydannelse af ord og til brug af neologismer eller afløsningsord i islandsk og til sidst om selve sprogbrugen, dvs. hvordan virkeligheden ser ud. Oplysninger om hvilke holdninger der findes i samfundet, stammer fra resultaterne fra holdningsundersøgelsen, hvor fire og tyve informanter blev spurgt om deres holdninger til engelsk indflydelse på islandsk. Hvad der kan siges om virkeligheden, stammer så bl.a. fra resultaterne fra projektets undersøgelse om brug af afløsningsord i aviser og indenfor nogle enkelte emneområder. 1. Sprogholdninger Når begrebet islandsk sprogpolitik nævnes, tror de fleste at man derved henviser til en tekst som er blevet defineret og skrevet ned af myndighederne, undervisningsministeriet eller Altinget, og som man kan henholde sig til i skrift og tale. Det vil sige en tekst om hvorledes sproget skal være, hvad man vil beholde, og hvad man skal kæmpe imod. Men virkeligheden er ikke sådan. Der findes ingen bestemmelser angående en officiel islandsk sprogpolitik, og de islandske myndigheder beskæftiger sig meget mindre direkte med sprogrøgt end mange tror. Denne opfattelse kunde man godt mærke hos informanterne i holdningsundersøgelsen, da de blev spurgt om hvor godt de troede de kendte den offentlige sprogpolitik. Eftersom mange af dem troede at spørgsmålet drejede sig om en bestemt offentlig tekst, så var det meget få der sagde at de var godt bekendt med sprogpolitikken. Dette ser vi godt i spørgsmål 7.4 fra holdningsundersøgelsen: De foregående spørgsmål har handlet om sprogpolitik. Hvor godt tror du at du kender den offentlige sprogpolitik her i landet? slet ikke / 5 / 6 / 8 / 5 / 0 / meget godt Kun fem informanter siger at de kender godt islandsk sprogpolitik, fem at de slet ikke kender den og resten er der midt i mellem. De fleste af informanterne havde dog nogle ideer, omend uklare, om hvad islandsk sprogpolitik drejer sig om, troede de i hvert fald. Informanternes ringe viden kan forklares med hvor lidt islandsk sprogpolitik er blevet diskuteret, måske på grund af at den ikke foreligger som offentlig tekst. Jeg ved ikke om man ud fra dette kan slutte at den islandske sprogpolitik er uklar. Men jeg tror at man i hvert fald kan sige at den mere bygger på gammel vane, som stammer fra Islands kamp for selvstændighed, end at den er grundlagt på præmisser der passer godt til islandsk sprogsamfund i dag. De andre nordiske lande er kommet meget længere på vej i deres arbejde mod en officiel tekst om deres sprogpolitik end Island. I de sidste år har alle sprogsamfund i Norden, undtaget det islandske, kommet med et forslag om hvordan deres sprogpolitik burde se ud,

2 2 eller i det mindste er de kommet i gang med den slags arbejde. Vi håber at det samme vil ske også i Island inden en ikke alt for lang tid, fordi vi ser ud til at have stor brug for en. Selvom Island ikke har en speciel lov om sprogpolitik, kan man få indirekte oplysninger om den i loven om islandsk sprognævn. Der kan det bl.a. læses at det anses for ganske vigtigt i nævnets arbejde at samle sammen neologismer, hjælpe til både ved valg og dannelse af nye ord, f.eks. gennem at virke for en organiseret dannelse af neologismer i landet, og at samarbejde med de såkaldte ordnævn som har den opgave at danne islandske ord over nye ting og begreber inden for diverse fagområder. Islandsk sprognævn er ikke særlig kendt i det islandske samfund hvis man generaliserer ud fra de fire og tyve informanter. Næsten halvdelen af dem havde aldrig hørt om sprognævnets sekretariat, resten havde hørt navnet, men med undtagelse af tre informanter der godt kendte til den, havde de slet ikke en anelse om hvilken slags arbejde som foregår der. Men selve nydannelsestraditionen er de dog meget bevidst om. I det islandske samfund har man været enig om at vedligeholde denne tradition i gennem årene, men nu er mange blevet urolige over hvilken indflydelse presset fra engelsk har på denne tradition. Informanterne ser ud til at være tilhængere af nyordspolitikken, fordi de fleste var enige om at man bør danne nye islandske ord i stedet for de engelske som kommer ind i sproget. Informanterne synes at islandske ord bør bruges heller end engelske når man har et valg. En tredjedel af informanterne siger endog at dette bør man gøre også i de tilfælde hvor det engelske ord er meget mere brugt i sprogsamfundet en det islandske. Det kan I se i spørgsmål 6.5 fra holdningsundersøgelsen: I nogle tilfælde hvor der findes både et islandsk ord og et engelsk ord er der ordpar hvor det engelske ord er mere brugt end det tilsvarende islandske, fx húðmjólk (body)lotion; mjólkurhristingur (milk)shake. Hvor enig er du i følgende påstand: Det islandske ord bør bruges? helt uenig / 2 / 3 / 10 / 3 / 6 / helt enig Som kan ses er der ni informanter som er enige om at man bør bruge det islandske ord, og ti er hverken enige eller uenige, selvom hver og en af informanterne indrømmer at de aldrig bruger for eksempel ordet mjólkurhristingur, men at de altid bruger ordet sjeik. Hvorfor burde man bruge det islandske ord når man i virkeligheden aldrig gør det? Ligger der en forskel i ideologi og praksis her? Er der en forskel når man taler om sproget som objekt og som instrument? Når man prøver at gå dybere ned i sagen for at se hvad der ligger bag informanternes påstande, viser der sig en vis forskel. Rigtig nok synes største delen af informanterne godt om nyordstraditionen, og ingen af dem modsætter sig den. Alle informanterne nævner også på eget initiativ neologismer eller afløsningsord som de synes er gode, og som de ser ud til at være meget stolte af. Men på den anden side nævner de også alle sammen at man sommetider slet ikke kan bruge neologismer, og de anfører hvorfor. De mest almindelige forklaringer er at neologismerne sommetider ikke er kendt nok, de kommer for sent, har forkert betydning, er ikke belysende nok, ikke gennemsigtige, uforståelige, svære at udtale, for lange, lyder ikke så godt, er dumme eller ikke cool nok. Vi skal se på tre eksempler fra informanterne.

3 3 Jeg synes for eksempel at mange ord som måske eksisterer, og som er blevet oversat, ofte ikke er blevet gjort bekendt nok. Tit er det meget vigtigt at ordet har været, du ved, til stede lige fra det tidspunkt man begyndte at bruge tingen. Ikke et særlig spændende ord for damerne når de beder om húðmjólk. [Mjólkurhristingur] dér er du kommet frem med sådan et ord som ikke er cool nok. Det ser ud til at nyordstraditionen har været så stærkt indprentet i dem at de alle sammen føler at det er nødvendigt at forklare hvorfor de ikke bruger neologismer i alle tilfælde, til mig i hvert fald, men måske også til sig selv. Hvis man så diskuterer emnet ud fra et andet perspektiv og stiller for eksempel dannelse af nye ord ved siden af tilpasning af de engelske ord, så synes de fleste informanterne at begge metoder er lige gode. Her kan vi se hvad nogle af informanterne sagde om det: Det nemmeste er altid bare at tage det sådan og bare lave det lidt om. Netop, det er sådan, jeg mener flassbakk kan godt være god islandsk selvom det ikke er islandsk. Jeg synes meget godt om denne metode, så taber man ikke meningen i det udenlandske ord og tilpasser det til islandsk retskrivning; det er en meget god metode. Det er ikke sådan at tilpasning af udenlandske ord er ukendt i islandsk, og måske viser disse positive holdninger til tilpassede ord kun det at ord af den type bruges i islandsk og at informanterne er tilfreds med disse ord; de er altså blevet godkendt i sproget. Disse tilpassede og godkendte ord bør dog ikke altid bruges, mener informanterne. De skal selvfølgelig ikke bruges i formel stil og specielt ikke i skriftsproget, mener de, men i mere uformel stil er det helt i orden at bruge denne slags ord, hvilket man kan se i disse eksempler fra to informanter. Nej, slet ikke i formel, men sådan i uformel er man måske... eller jeg er i hvert fald ikke stresset over det hvis jeg opdager at jeg bruger noget af den slags ord. Sikkert bruger man kött og peist, men jeg skriver aldrig seivaðu eller köttaðu. I det sidste eksempel har vi jo tre tilpassede ord, men de er ikke blevet godkendt til at bruges i formelt sprog. Vi har nemlig afløsningsord til disse i sproget, og dem bør vi åbenbart heller bruge i formelt sprog. Det er åbenbart hvorfor informanterne siger at afløsningsord ikke altid er svaret. De synes at der bør laves nye ord i stedet for de engelske som kommer ind i sproget, men også at det er folk selv som skal bestemme hvilket ord der skal bruges. Det ser derfor ud til at det er nok for sprogrøgtens skyld at lave nye islandske ord, det er ikke lige så vigtigt at bruge dem, hvilket klart viser sig hos denne informant: Jeg synes det ville være forfærdeligt hvis nogen siger ja, jeg har lige købt et vídeó [ ] og ikke ved at vídeó hedder myndbandstæki. Så mener jeg nemlig... så er han ved at tabe sproget.

4 4 2. Sprogbrugen Nu har vi set hvad det er man kan henvise til som islandsk sprogpolitik, og hvor vigtigt det er for Island og det islandske sprog at have en officiell sprogpolitik som man kan henvise til og have som forbillede. Hun har også beskrevet holdningerne til sproget som fremkom i hendes undersøgelse, og nu vil jeg fortælle lidt om en anden side af situationen, nemlig muligheden for at finde frem til et tilfredsstillende resultat for det islandske sprog i et fællesnordisk projekt hvor man skal have mulighed til at sammenligne de forskellige resultater med hjælp af skriftsproget. En del af det store forskningsprojekt Moderne importord i språka i Norden er en undersøgelse af afløsningsord i dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. Jeg vil her lægge vægt på den islandske del af undersøgelsen og pege på de metodiske problemer som opstod på grund af den stærke sprogpurisme som endnu er herskende i skriftsproget, og den kløft som synes at vokse mellem talesprog og skriftsprog. Før jeg går videre, er det vigtigt at forklare hvorledes man i projektet skildrer afløsningsord. I projektskissen beskriver Helge Sandøy afløsningsord som et ord som er lavet på den samme måde som traditionelle ord i sproget for at bruges i stedet for et fremmedord. Afløsningsord regnes ikke som fremmedord eller importord selv om man i andre sammenhænge ville se på dem som indirekte lån. De er enten lavet spontant eller ved systematisk sprogrøkt for at erstatte et fremmedord. Dette er et udtryk for leksikalsk purisme. I undersøgelserne af de nævnte sprog bruges ordet afløsningsord som beskrevet hos Helge Sandøy selvom denne brug af termen er bredere end man er vandt til i de enkelte lande, f.eks. Danmark og Sverige. Oprindelig skulle undersøgelsen af afløsningsordene dække såvel skriftsproget som talesproget. Det viste sig at undersøgelse af talesproget var for tidskrævende, og derfor koncentrerede deltagerne sig om skriftsproget alene. Det er helt klart at hvis man havde haft muligheder til også at undersøge islandsk talesprog, ville man være kommet til andre resultater. I undersøgelsen skal deltagerne sammenligne brugen af enkelte importord og afløsningsord og hvorledes ordene svarer til hverandre. I den kvantitative analyse skal de tage hensyn til genrer, fagområder og tempo, medens de i den kvalitative analyse skal prøve at vurdere om de afløsningsord som bliver foreslået eller lavet spontant og får plads i sproget, har specielle sproglige egenskaber som adskiller dem fra andre ord som ikke bliver accepteret, eller om det er noget andet som virker på sprogbrugeren i hans valg. Dette var de kriterier som man startede med efter at have fået materiale fra et vist antal excerperede aviser fra årene 1975 og 2000 fra 4. april og 9. september i alle de respektive lande. Resultaterne af excerperingen var, som forventet, ganske forskellige. Den norske liste havde de fleste fremmedord medens den korteste liste stammede fra Island. Den korte islandske liste kommer ikke bag på en, avissproget i Island er præget af sprogpurismens lange tradition og en god del af fremmedordene stammede fra annoncer. Da deltagerne i delprojektet om afløsningesord begyndte at arbejde med deres materiale, blev de snart enige om at fremmedordene fra de excerperede aviser ikke alene rækkede til sammenligning af afløsningsordenes stilling i de enkelte lande da resultaterne var så vidt forskellige. Derfor besluttede de at vælge fra det indsamlede avismateriale til en fællesliste som kunne undersøges nærmere. Da listen var færdig, bestod den af 140 ord med forslag fra alle deltagerne. Ideen med fælleslisten var at man på denne måde kunne

5 5 sammenligne sprogenes villighed til at bruge afløsningsord i stedet for fremmedord, enten direkte lån eller nye hjemlige ord, og om der var forskel mellem sprogene i dette henseende. Når listen var færdig, skulle hver og en ifølge fremgangsmåden som blev fastsat i begyndelsen af arbejdet, a) undersøge ordenes alder i sproget så grundigt som muligt ved hjælp af databaser og ordbøger, b) undersøge i hvilke typer af tekster og i hvilke omgivelser ordene forekommer, og c) finde ud af hvilke sproglige strukturer bruges ved dannelsen af afløsningsord. De første to undersøgelserne gælder såvel importord som afløsningsord. Deltagerne var endnu ikke helt tilfreds med deres materiale. De blev derfor enige om at d) vælge fire områder til en speciel undersøgelse. Disse områder er informationsteknologi, mad, boldsport og ungdomsmusik. Igen foreslog alle deltagerne ord inden for hvert område og fra disse forslag blev der valgt ti ord til hvert område som alle skulle arbejde med. Nu bestod materialet af 140 ord på fælleslisten og 40 ord fra de fire områder. Nu mente man at materialet ville række til at komme frem til repræsentative resultater. For at resultaterne skulle kunne sammenlignes på en fornuftig måde, blev det besluttet at søge først og fremmest i databaser med avismateriale. Eksemplerne burde ikke være ældre end fra Nu opstod et af de største problemer i undersøgelsen. Det materiale og de databaser som stod til rådighed, var ganske forskellige fra det ene land til det andet. Sprogpurismen har haft stor indflydelse på radio og aviser i Island. Selvom der ikke findes nogen officiel sprogpolitik inden for massemedierne, så har den eksisteret i lang tid. I Island var der kun mulighed for at søge i landets ældste og største avis, Morgunblaðið, som er tilgængelig på nettet fra 1913 til 2005 og dækker derfor hele perioden. Avisens princip har i årtier været at se til at sproget var af god kvalitet. I en lederartikel i april 2005 om den islandske sprogpurisme lægges der vægt på at læserne stiller store krav til avisen i sproglige sager, og at det samme gælder dem som bruger avisens hjemmeside. Man kunne derfor knapt forvente at finde mange fremmedord i avisens artikler eller andre tekster, og det var også tilfældet. Hvis det forekommer fremmedord, står de oftest i anførselstegn eller i parentes. I annoncer findes rigtignok ind i mellem fremmedord, oftest vedrørende biler og maskiner eller mad, musik og mode. I det hele taget kan man sige at islandske aviser gør sig umage med at præsentere afløsningsord inden for alle områder så snart de eksisterer. Jeg vil her kun nævne ordene inden for informationsteknologien som eksempel. Af de ti ord som blev valgt til denne delundersøgelse, er der kun to som findes som fremmedord i Morgunblaðið:

6 6 De 10 udvalgte testord indenfor IT Afløsningsord i Morgunblaðið Årstal for forekomst i Morgunblaðið attachment viðhengi 1995 back-up afrit afritun öryggisafrit cracker tölvuþrjótur 1994 diskette disklingur 1988 download niðurhal niðurhleðsla home page heimasíða 1994 junk mail ruslpóstur 1996 laptop kjöltutölva ferðatölva, fartölva monitor skjár vaktari surf skruna 2000 Tabel over avløsningsord indenfor IT Download forekommer en gang i parentes, det samme gælder monitor og det tilpassede ord sörfa for surf bruges en gang i anførselstegn Alle ordene bruges i talesproget. Det er interessant at følge udviklingen af ordet browser, som rigtignok ikke er med blandt vores 10 udvalgte ord, i databasen. Det forekommer kun i parentes ved siden af et foreslået afløsningsord. De første tre eksempler på afløsningsord er fra 1995, og ordene er rýnir (af verbet rýna 'granske, efterspore', (vef)skoðari (af verbet skoða 'betragte, undersøge') og rápforrit (af verbet rápa 'rende ud og ind' og forrit 'program'). En artikel fra 1997 behandler de foreslåede ord som artikelens forfatter har stødt på, og der finder man for første gang i Morgunblaðið ordet vafri (af verbet vafra 'strejfe om, bevæge sig langsomt frem og tilbage'. Andre afløsningsord er: rápari (af verbet rápa) veflesari (af verbet lesa 'læse') vefsjá (af verbet sjá 'se'). Af disse forslag er det kun vafri som findes i Morgunblaðiðs database i 60 artikler fra 1997 til 2005, noget som peger på at vafri er ordet som bruges inden for informationsteknologien uden at nogen har bestemt det officielt. Fremmedordet browser høres i talesproget, men vafri synes at være det almindelige der også. Af det som allerede er fremkommet, er det klart at sprogpurismen endnu er ganske stærk på Island. Resultaterne fra de fire omåder viser at tendensen er at danne afløsningsord

7 7 så snart som muligt. Enten opstår disse ord i tilknytning til terminologiudvalgernes frivillige arbejde, eller så bliver de dannet af dem som skriver annoncer eller avistekster og har behov for nye islandske ord. Undertiden findes der flere ord i brug samtidigt, f.eks. for monitor: eftirlitsskjár vaktari sívaki síriti sísjá mænir gætir men sædvanligvis bliver et af ordene ovenpå uden at man på forhånd kan gætte hvilket ord og hvorfor. Undersøgelsen af nye ord i et sprog er et yderst interessant forskningsområde. I denne undersøgelse arbejdede jeg for det meste med ord som allerede er blevet accepteret af sprogbrugeren og findes såvel på tryk som i tale. Ind i mellem findes der dog ord som brugtes nogen tid og fremkom i Morgunblaðiðs database, men måtte vige for andre ord med større gennemslagskraft. Som eksempel kan nævnes at de første ord for laptop var ferðatölva 'rejsecomputer' og oversættelseslånet kjöltutölva 'skjød-computer'. Disse ord høres sjældent nu medens fartölva er blevet det dominerende ord og accepteret af alle (d.v.s. at verbet fara udgør førsteleddet og ikke substantivet ferð). Ofte er det umuligt at se hvorfor det ene ord blev valgt medens det andet blev begravet i glemselen. Det er blevet hævdet at afløsningsordenes længde spiller en stor rolle i deres mulighed at blive accepteret i et sprog. Det ser ikke ud til at være tilfældet i islandsk. Det vigtigste er at ordene er gennemsigtige, at almenheden let kan forstå deres mening og knytte dem til andre ord i sproget. Det er grunden til at mange oversættelslån har en nem vej ind i sproget, medens fremmedordene ikke kan nå at rodfæste sig. Det er helt klart at sprogpolitikken i de respektive lande spiller en stor rolle i de forskellige befolkningers holdninger til fremmedord og har en betydelig indflydelse på resultaterne for såvel afløsningsord som for tilpassede ord og fremmedord.