Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Transkript

1 Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012

2 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort d. 5. juni Tryk: Haderslev Kommune. Kortmaterialet med vandhandleplanens indsatser er udarbejdet på baggrund af MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Restaureret strækning af Gels Å opstrøms for Bevtoft. Foto: Erik Tveskov. Kontaktadresse: Haderslev Kommune, Erhvervs og Borgerservice, Natur og Landbrug Rådhuscentret Vojens Tlf naturogvand@haderslev.dk

3 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold Forord... 5 Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund... 8 Vandplanernes miljømål... 8 Miljømål for vandløb... 9 Miljømål for søer...12 Miljømål for kystvande...13 Miljømål for grundvand Resumé af de statslige vandplaner...17 Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland...17 Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Vandhandleplanernes indsatser...21 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse...26 Etablering af vådområder til fosforfjernelse Prioritering og gennemførelse af indsatserne...27 Haderslev Kommunes kriterier for prioritering af vandhandleplanens indsatser...27 Beskrivelse af vandhandleplanens indsatser...28 Vandløb...29 Søer...42 Vådområder til fjernelse af kvælstof...45 Spildevand...48 Strukturen i kommunens spildevandsplanlægning...50 Vandplanernes indsatskrav og spildevandsplanlægningen...50 Grundvand...55 Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning...59 Kommuneplanen...60 Råstofplanen...61 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Bilag...64 Prioriteringskriterier for vandløbsindsatsen

4 1. Vandhandleplanens indhold Vandhandleplan for Haderslev Kommune indeholder en beskrivelse af Haderslev Kommunes planer for realiseringen af de indsatser, der ifølge de statslige vandplaner skal gennemføres inden for kommunens geografiske område. De 23 vandplaner, som staten udsendte i slutningen af 2011, skal sikre renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv. Det overordnede mål er at vandområderne senest ved udgangen af 2015 skal have opnået god tilstand. Haderslev Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Vadehavet og Lillebælt/Jylland. På baggrund af vandplanernes indsatsprogrammer har Haderslev Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Handleplanen redegør for, hvordan kommunen vil realisere indsatserne, herunder en prioritering og forventet rækkefølge og tidspunkt for iværksættelse af de enkelte indsatser. Indsatserne skal påbegyndes i perioden fra Vandhandleplanen indeholder desuden en redegørelse i forhold til anden relevant planlægning, herunder kommuneplanen. I Haderslev Kommune skal der iværksættes følgende indsatser: 38 spærringer i vandløb skal gøres passable for fisk og smådyr. 4,3 km vandløb fordelt på tre strækninger skal restaureres. 2 km rørlagte vandløb fordelt på seks strækninger skal åbnes. 91 km vandløb skal have ændret vedligeholdelse. Én sø (Grarup Sø) skal restaureres. 94 ha vådområder til fjernelse af 11 tons kvælstof skal etableres. Indsats over for fire renseanlæg. Indsats over for 11 regnbetingede udløb (overløb fra fælleskloak). Forbedret spildevandsrensning for ca. 540 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse). Statens vandplaner kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Her er det muligt, at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau, herunder de oplysninger om indsatser (MiljøGIS) som kortmaterialet i vandhandleplanen er udarbejdet på grundlag af. Haderslev Kommunes forslag til vandhandleplan kan også ses på kommunens hjemmeside ( Offentlig høring af forslaget til vandhandleplan Forslaget til vandhandleplan udsendes i offentlig høring i perioden 5. juni 15. august Høringssvar kan i denne periode sendes til Haderslev Kommune (se oplysninger om adresse mv. på s. 2). Der gøres opmærksom på, at de indsatser der ifølge statens vandplaner skal gennemføres er bindende, og derfor ikke er en del af høringen. Høringssvar skal derfor primært omhandle kommunens kriterier for prioritering og realiseringsrækkefølge. 4

5 2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan statens vandplaner og deres indsatsprogrammer for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland vil blive realiseret indenfor Haderslev Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Haderslev Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i fire vanddistrikter, hvor hvert vanddistrikt omfatter land- og havområder bestående af et eller flere vandløbsoplande med tilhørende grundvand og kystvand. Haderslev Kommune er beliggende inden for vanddistrikt Jylland og Fyn. Vanddistrikterne er underopdelt i 23 hovedvandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hvert hovedvandopland. Haderslev Kommune er omfattet af to hovedvandoplande: Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10 Vadehavet (se nedenstående kort). Grænsen mellem de to hovedvandoplande ligger umiddelbart vest for den sønderjyske motorvej og opdeler kommunen i to næsten lige store geografiske områder (figur 1). Figur 1. Kort over Haderslev Kommune. Kommunen er omfattet af to hovedvandoplande: Mod øst Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og mod vest Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Den blå linje viser grænsen mellem de to vandoplande. På kortet er desuden vist de fem kommuner, der grænser op til Haderslev Kommune, og som der skal samarbejdes med ved gennemførelse af handleplanens indsatser. De statsligt udarbejdede vandplaner er en helt ny plantype med en seksårig periode fordelt på tre planperioder ( , og ). Vandplanerne indeholder en oversigt over miljømål og påvirkninger på søer, vandløb, kystvande og grundvande. De angiver desuden indsatsprogrammer, der skal reducere påvirkningen på de forskellige vandområder. Vandplanerne indeholder også retningslinjer der, har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration. Disse retningslinjer erstatter regionplanernes retningslinjer 5

6 på vandområdet. Denne første kommunale vandhandleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af ) skal indledes senest den 22. december Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og når vandplanernes indsatser skal realiseres vil Haderslev Kommune derfor indgå i et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med de fem kommuner, der grænser op til Haderslev Kommune. Det drejer sig om følgende kommuner: Kolding, Vejen, Esbjerg, Tønder og Aabenraa Kommuner. Hvordan samarbejdet på tværs af kommunerne konkret skal organiseres vil afhænge af omfanget af de enkelte indsatser, der skal gennemføres ifølge statens vandplan. I mange tilfælde vil der kunne høstes synergieffekter ved samarbejde over kommunegrænsen, og det er derfor vigtigt at kommunerne i størst muligt omfang koordinerer indsatserne. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af ), som er udarbejdet i medfør af 31a, stk. 3 i miljømålsloven (bekendtgørelse 932 af ). Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysninger om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder en prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning (bekendtgørelsens 4 og 5). 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning, herunder bl.a. om forholdet til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen og råstofplanen (bekendtgørelsens 3). 3. Kortbilag, der viser hvor kommunalbestyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der fremgår af vandhandleplanen (bekendtgørelsens 4, stk. 2). 4. Redegørelse for, hvordan offentligheden efter reglerne i særlovgivningen vil blive inddraget i vandhandleplanens gennemførelse (bekendtgørelsens 5). Den kommunale vandhandleplan må ikke stride imod de statslige vandplaner. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. De statslige vandplaner blev offentliggjort 22. december 2011, hvilket vil sige, at forslaget til handleplan skal sendes i offentlig høring senest 22. juni Det skal i den forbindelse nævnes, at statens vandplaner blev offentliggjort med to års forsinkelse i forhold til den tidsfrist, der fremgår af miljømålsloven. Efter den offentlige høring tager kommunen stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Den endelige kommunale vandhandleplan skal således være vedtaget og offentliggjort senest 22. december Tidslinjen fra vandplanens vedtagelse til vandhandleplanens vedtagelse fremgår af nedenstående figur (figur 2). Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. 6

7 Ifølge miljømålsloven vil et forslag til en kommunal vandhandleplan ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan således først vedtages, når der er opnået enighed. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om udformning af handleplanen, er det regionsrådet, der skal fungere som mægler. Kan der stadig ikke opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse 936 af ) skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer, 3, stk. 2 gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis den kommunale handleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser, jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Haderslev Kommunes vandhandleplan indeholder ikke yderligere foranstaltninger end hvad der er indeholdt i statens vandplaner. Der er heller ikke indarbejdet supplerende retningslinjer i forhold til vandplanernes retningslinjer. På denne baggrund vurderer Haderslev Kommune, at vandhandleplanen er dækket af den strategiske miljøvurdering af den statslige vandplan og derfor ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse 936 af ). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af vandhandleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelse af kommunens borgere, i drøftelse af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatserne skal gennemføres. Haderslev Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Forslag til vandhandleplan for Haderslev Kommune er vedtaget af Byrådet d. 29. maj Forslaget til vandhandleplan udsendes i offentlig høring i perioden 5. juni august Bemærkninger og indsigelser kan i denne periode sendes til Haderslev Kommune (se oplysninger om adresse mv. på s. 2). Der gøres opmærksom på, at de indsatser der ifølge statens vandplaner skal gennemføres er bindende, og derfor ikke er en del af høringen. Høringssvar skal derfor primært omhandle kommunens kriterier for prioritering og realiseringsrækkefølge. 7

8 3. Baggrund EU s vandrammedirektiv trådte i kraft d. 22. december 2000 (direktiv nr. 2000/60/EF af ). Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand i alle EU-lande. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand senest ved udgangen af Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (de statslige vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af ). Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. lovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Vandplanerne er således et centralt element i gennemførelsen af vandrammedirektivet, og indeholder opskriften på, hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen i vandrammedirektivet. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne, samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål de enkelte vandområder skal have, og har i de enkelte vandplaner opsat et indsatsprogram for at opnå målene, hvis de ikke allerede er opfyldt. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal vandplanerne følges op af kommunale vandhandleplaner. I vandhandleplanerne skal kommunerne redegøre nærmere for, hvordan kommunerne vil gennemføre de indsatser, som fremgår af de statslige vandplaner og de dertil knyttede indsatsprogrammer inden for de enkelte kommunernes geografiske område, og hvordan målsætningerne og miljømålene i vandplanen derved opfyldes. Vandplanernes miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er som nævnt indledningsvist, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster senest ved udgangen af 2015 skal have opnået miljømålet god tilstand. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden af vandområderne forebygges. Miljømålene i statens vandplaner er fastsat på bag- 8

9 grund af bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål (bekendtgørelse 1433 af ). Overfladevand (søer, vandløb og kystvande) har opnået god tilstand når både den økologiske og kemiske tilstand er god. For grundvand er der god tilstand når både den kvantitative og den kemiske tilstand er god. For overfladevand defineres den økologiske tilstand i forhold til, hvor meget tilstanden afviger fra den helt uforstyrrede tilstand. Den uforstyrrede tilstand kaldes også for referencetilstanden. Den økologiske tilstand i et vandområde kan på den måde udtrykkes ved den såkaldte økologiske kvalitetsratio (Ecological Quality Ratio, EQR), som er forholdet mellem vandområdets tilstand og den upåvirkede referencetilstand. EQR udtrykkes ved en værdi mellem 1 og 0, således at en tilstand tæt på den upåvirkede referencetilstand svarer til en værdi tæt på 1, mens en dårlig, stærkt påvirket tilstand svarer til værdier tæt på 0. God økologisk tilstand er defineret som en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. Til sammenligning vil et vandområde, der er helt upåvirket eller kun afviger ubetydeligt fra den uforstyrrede tilstand have høj økologisk tilstand. I den anden ende af skalaen, vil et vandområde have dårlig økologisk tilstand, hvis der er alvorlige afvigelser fra den uforstyrrede tilstand. Nedenstående tabel (tabel 1) viser de fem forskellige økologiske kvalitetsklasser, der anvendes i vandplanerne udtrykt i forhold til afvigelsen fra den uforstyrrede tilstand. Nogle vandområder er i vandplanerne karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede. Der er tale om vandområder, hvor menneskelig aktivitet har medført fysiske ændringer i en sådan grad, at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. For sådanne vandområder gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale. Tabel 1. Definition af de enkelte økologiske kvalitetsklasser for overfladevand. Den økologiske tilstand er beskrevet i forhold til afvigelsen fra den uforstyrrede tilstand. For vandområder, der i vandplanen er karakteriseret som kunstige eller stærkt modificerede er den økologiske kvalitet beskrevet som økologisk potentiale. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Miljømål for vandløb I vandplanerne er miljømålene for den økologiske tilstand for overfladevande først og fremmest fastlagt ud fra en række forskellige biologiske parametre. I vandløb er miljømålet for den økologiske tilstand fastsat ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) og tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 den dårligste tilstand. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til de faunaklasser, der fremgår af nedenstående tabel (tabel 2). For de fleste vandløb er kravet til god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Den eksisterende tilstand må ikke forringes. Det betyder, at hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 6, er kravet om god tilstand sat til denne faunaklasse. Hvis den nuværende tilstand er faunaklasse 7, sættes målet til denne faunaklasse (høj tilstand). Enkelte vandløb, som ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, vandhastigheden lille og bunden finkornet, er i vandplanen defineret som værende af blødbundstypen. Her betragtes tilstanden som god, hvis faunaklas- 9

10 sen er 4. Vandløb, der er karakteriseret som kunstigt anlagte eller stærkt fysisk modificeret, skal opnå miljømålet godt potentiale, hvilket er opfyldt ved en faunaklasse på 4, 5 eller 6. Tabel 2. Miljømål for økologisk tilstand for vandløb. Inddeling i de økologiske kvalitetsklasser sker ud fra smådyrsfaunaen, som bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Vandløbstype Miljømål, økologisk tilstand Mål for faunaklasse (DVFI) Normale Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede, Kunstige Godt potentiale For at vandløbene kan opnå god økologisk tilstand forudsættes også, at der er sammenhæng (kontinuitet) i deres forløb, så dyrelivet frit kan vandre og sprede sig. Derfor er der i vandplanerne krav om at skabe passage ved en række spærringer i vandløbene. Figur 3. Der findes mange forskellige typer af vandløbsspærringer. Fælles for dem alle er at de skaber en unaturlig niveauforskel i vandløbsbunden som fisk og smådyr kan have svært ved at passere. I dette tilfælde er der tale om en totalspærring for alle vandrende fisk og for smådyr i opstrøms retning. Niveauforskellen er to meter. Foto: Erik Tveskov. 10

11 EU s vandrammedirektiv opererer på vandløbsområdet med tre forskellige kvalitetselementer, som medlemslandene skal opstille mål for og planlægge efter. De biologiske kvalitetselementer er den akvatiske flora, sammensætningen af smådyrlivet og sammensætningen af fiskebestandene. De hydromorfologiske kvalitetselementer er blandt andet sammenhæng i vandløbenes forløb (kontinuitet). De fysisk-kemiske kvalitetselementer er en lang række af parametre blandt andet temperatur, iltforhold, jernindhold og indholdet af organiske stoffer. Den første generation af vandplaner har kun fastsat mål for smådyrlivets sammensætning udtrykt ved faunaklassen, og delvist for de hydromorfologiske kvalitetselementer i form af krav om etablering af passage ved vandløbsspærringer. Det må derfor forventes, at der i de kommende vandplaner skal beskrives tilstand, mål og påvirkninger på en række yderligere elementer, som f.eks. vandløbenes plante- og fiskesamfund. Figur 4. Der er ikke mål for fiskebestandenes sammensætning i første generation af vandplanerne, men det kommer der formodentlig i de næste generationer af vandplaner. Dette er en ungfisk af laks fra Fladså. Foto: Erik Tveskov. 11

12 Miljømål for søer I søerne er miljømålet for økologisk tilstand i vandplanerne fastsat ud fra vandets indhold af klorofyl a. Klorofyl er det stof (farvepigment), som giver planterne deres grønne farve. Alger er små mikroskopiske planter (planteplankton), hvor klorofyl a er det kvantitativt vigtigste farvepigment. Indholdet af klorofyl a er derfor et indirekte mål for mængden af alger i søvandet. Figur 5. Miljømålet for søer sætter krav til hvor mange alger der må være i vandet. I mange søer er miljømålet ikke opfyldt pga. for mange alger som følge af for stor tilførsel af næringsstoffer. På billedet ses algeopblomstring i Haderslev Dam. Foto: Kim Hansen. Søernes indhold af klorofyl a skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Søtypen afhænger bl.a. af søens dybde og kalkindhold. De fleste søer tilhører den lavvandede, kalkrige type (type 9), hvor kravet til opfyldelse af miljømålet god tilstand er et klorofyl-indhold på højst 25 µg/l (mikrogram pr. liter), som er grænsen mellem god tilstand og moderat tilstand. I de dybere, kalkrige søer (type 10) går grænsen ved 12 µg/l. 12

13 Figur 6. Måling af søens sigtdybde giver et godt billede af søens miljøtilstand, og er et indirekte mål for søens indhold af alger. Sigtdybden måles ved at sænke en hvid skive ned i vandet til man akkurat kan ane skiven. Jo flere alger der er, desto mere uklart er vandet. I meget forurenede og uklare søer kan sigtdybden være under 20 cm. I klarvandede og upåvirkede søer kan den hvide skive derimod ses helt ned på 7-8 meters dybde. I vandplanerne fastsættes søernes miljømål ud fra vandets indhold af klorofyl. Klorofyl er det farvepigment, som giver algerne deres grønne farve, og som bruges til at optage energi fra sollyset. Indholdet af klorofyl er derfor et indirekte mål for mængden af alger. Foto: Kim Hansen. Nogle søer, f.eks. Haderslev Dam og Stevning Dam, er opstået ved opstemning af vandløb. Disse søer er i vandplanen udpeget som stærkt modificerede vandområder, hvor miljømålet er godt økologisk potentiale med et klorofyl-indhold svarende til god økologisk tilstand (25 µg/l). Søernes tilstand må ikke forringes. Det betyder, at hvis den nuværende tilstand er høj tilstand, målsættes søen også med miljømålet høj tilstand. For en nærmere redegørelse for fastsættelse af miljømålene for de forskellige søtyper henvises til statens vandplaner. Miljømål for kystvande For kystvandene er miljømålet for økologisk tilstand i vandplanen fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Dybdegrænsen for ålegræssets udbredelse er et indirekte udtryk for vandets klarhed og indhold af alger: Jo færre alger der er i vandet, des længere ude og på større dybder vokser ålegræsset. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. For de fleste kystvande er dybdegrænsen defineret ud fra kendskab til historiske dybdegrænser for ålegræsset. 13

14 Figur 7. Udbredelsen af ålegræs er en vigtig indikator for den økologiske tilstand i de kystnære, marine vandområder. I statens vandplaner er miljømålet for kystvandene fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. I Lillebælt er den minimale dybdegrænse sat til omkring 8 meter. Foto: Naturstyrelsens hjemmeside, Figur 8. Haderslev Fjord er et af de vandområder som der i vandplanen er fastsat miljømål for. Ålegræs skal kunne vokse i hele dybden. Miljømålet er ikke opfyldt og fjorden har ifølge vandplanen en ringe tilstand. Foto: Kim Hansen. 14

15 Miljømål for grundvand Miljømål for grundvand omfatter mål for både den kvantitative og kemiske tilstand. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (bekendtgørelse 1433 af ). Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. med hensyn til indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion inden for sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større procentvis reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske tilstand, hvor miljømålet vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. For en nærmere redegørelse af miljømålene for grundvandets kemiske tilstand henvises til vandplanerne. Vandplanens indsatsprogram Ud fra de fastlagte miljømål i vandplanerne har staten opgjort, hvor stort indsatsbehovet er for at opnå miljømålet i de enkelte vandområder og grundvandsforekomster. Af økonomiske og/eller tekniske årsager er det ikke alle steder muligt at gennemføre det fulde indsatsbehov. Den indsats der skal gennemføres i den første vandplanperiode ( ) betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor staten vurderer, at det ikke er muligt at opfylde det fulde indsatsbehov, er tidsfristen for målopfyldelse forlænget til kommende planperiode(r) efter I hver vandplan er der opstillet et indsatsprogram for indsatskravet i første planperiode, og herunder angivet virkemidler til de enkelte indsatser. Virkemidlerne stammer fra statens virkemiddelkatalog (Virkemiddelkatalog til brug for vandplanernes indsatsprogrammer. Naturstyrelsen, Miljøministeriet), og er de virkemidler som staten efter en cost-benefit-analyse har vurderet som de mest omkostningseffektive. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår virkemiddelkataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. I relation til spærringer i vandløb kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar 15

16 I implementeringen af EU s vandrammedirektiv, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at statens vandplaner er offentliggjort. Senest 1 år efter offentliggørelse af de statslige vandplaner skal de kommunale vandhandleplaner være vedtaget og offentliggjort. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne og Natura 2000-planerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første planperiode udløber 22. december

17 4. Resumé af de statslige vandplaner I dette kapitel gives et resumé af de to statslige vandplaner som Haderslev Kommune er omfattet af: Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Vandplanerne og de tilhørende kort kan også ses på Naturstyrelsens hjemmeside ( Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af I vandplanerne er der fastsat konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand, og opstillet krav til indsatsen. Der er desuden foretaget en strategisk miljøvurdering af planerne. På landsplan skal der i første planperiode ( ) ske en reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget på ca tons kvælstof. Fosforudledningen til søerne skal reduceres med op til 190 tons fosfor. For at nå målene skal der blandt andet etableres op til hektar vådområder, og udlægges hektar randzoner langs vandløb og søer. Op til kilometer vandløb skal have ændret vedligeholdelse eller restaureres for at forbedre de fysiske forhold. Op imod ejendomme i det åbne land skal have forbedret spildevandsrensning, og ved en lang række punktkilder, herunder renseanlæg og regnbetingede overløb, skal forureningen reduceres. Den enkelte vandplan er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen indeholder miljømål for de enkelte vandområder og det indsatsprogram, der skal gennemføres i den første vandplanperiode ( ). Plandelen indeholder desuden en række retningslinjer, som har bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration. Vandplanens redegørelsesdel indeholder en beskrivelse af alle vandområderne, herunder en beskrivelse af vandområdernes tilstand og en opgørelse over påvirkninger af vandområderne. Der er herefter foretaget en vurdering af indsatsbehovet for at opfylde miljømålene for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Endelig er der sammensat et indsatsprogram ved anvendelse af en række virkemidler, der kan reducere påvirkningerne af vandområderne. Indsatsprogrammet er udarbejdet ud fra princippet om størst mulig omkostningseffektivitet. Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Vandplanen for Lillebælt/Jylland dækker et areal på ca km 2, svarende til 8 % af Jyllands areal, og strækker sig fra den sydjyske højderyg mod vest til Vejle i nord og Flensborg Fjord i syd (figur 9). Området berører ni kommuner, heriblandt den østlige halvdel af Haderslev Kommune. I vandplanen er der fastsat specifikke miljømål for km vandløb, 63 søer, heraf 41 større end 5 ha, samt for kystvandene og fjordene. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der i løbet af første planperiode frem til udgangen af 2015 ske følgende indsatser (jf. vandplanens tabel 1.3.1): Ændret vedligeholdelse på 123 km vandløb. Fjernelse af 149 faunaspærringer i vandløb. Restaurering på 23 km vandløb. Genåbning af 19 km rørlagte vandløb. Restaurering af 1 sø. Forbedret rensning på 3 renseanlæg. Forbedret spildevandsrensning på ca. 178 ejendomme i det åbne land. Indsats over for ca. 14 regnvandsbetingede udløb. 17

18 Oversvømmelse af 36,3 ha ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Etablering af op til ha vådområder med henblik på fjernelse af kvælstof. Indsats over for 6 ferskvandsdambrug. Hertil kommer en række andre generelle virkemidler, herunder etablering af op til 10 meter brede randzoner langs vandløb og søer, efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder og forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Ifølge vandplanen beløber de årlige omkostninger sig til i alt ca. 29 millioner kr. pr. år. For en nærmere beskrivelse af vandplanens indhold henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Den del af indsatsen, der ligger i Haderslev Kommune er uddybet i herværende vandhandleplan. Figur 9. Oversigtskort over Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Kortet stammer fra statens vandplan. Vandplanerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, 18

19 Vandplan Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Vandplanen for Vadehavet dækker et areal på ca km 2, svarende til omkring 1/6 af Jyllands samlede areal (figur 10). Området strækker sig mod nord fra Henne Strand på Vestkysten til Billund i øst. Mod sydvest går området ned til Bredebro og mod sydøst til lidt nordvest for Aabenraa. Området berører ti kommuner, heriblandt den vestlige halvdel af Haderslev Kommune. Figur 10. Oversigtskort over Hovedvandopland Vadehavet. Kortet stammer fra statens vandplan. Vandplanerne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, I vandplanen for Vadehavet er der fastsat specifikke miljømål for km vandløb, 60 søer, heraf 39 større end 5 ha, samt for kystvandene. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal der i løbet af første planperiode frem til udgangen af 2015 ske følgende indsatser (jf. vandplanens tabel 1.3.1): 19

20 Ændret vedligeholdelse på 707 km vandløb. Fjernelse af 139 faunaspærringer i vandløb. Restaurering på 13 km vandløb. Genåbning af 17 km rørlagte vandløb. Forbedret rensning på 10 renseanlæg. Forbedret spildevandsrensning på 375 ejendomme i det åbne land. Indsats over for ca. 14 regnvandsbetingede udløb. Oversvømmelse af 9,3 ha ådale med henblik på fjernelse af fosfor. Indsats over for 17 ferskvandsdambrug. Hertil kommer de samme generelle virkemidler, som er nævnt i ovenstående afsnit for vandplanen for Lillebælt/Jylland (10 meter randzoner, efterafgrøder mv.). Ifølge vandplanen beløber de årlige omkostninger sig til i alt ca. 36 millioner kr. pr. år. For en nærmere beskrivelse af vandplanens indhold henvises til Naturstyrelsens hjemmeside. Den del af indsatsen, der ligger i Haderslev Kommune er uddybet i herværende handleplan. 20

21 5. Vandhandleplanernes indsatser Vandhandleplanernes indsatser som Haderslev Kommune skal gennemføre i første vandplanperiode ( ), fastsættes med udgangspunkt i de indsatsprogrammer, der fremgår af statens vandplaner. For Haderslev Kommune drejer det sig om indsatsprogrammet for Hovedvandopland 1.10 Vadehavet og for Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. De indsatser, der skal ske i de enkelte områder er typisk beskrevet som en påvirkning, der skal reduceres for at nå miljømålet. Det kan f.eks. være en reduktion i tilførslen med næringsstoffer (kvælstof og fosfor), eller en fysisk påvirkning som f.eks. en spærring i et vandløb, der skal fjernes. Vandplanens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første vandplanperiode, dvs. indsatserne skal være gennemført inden udgangen af Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, staten vurderer, der skal til for at leve op til miljømålene for de enkelte vandområder, og en opskrift på, hvordan det kan ske med anvendelse af den mest omkostningseffektive kombination af virkemidler. Inden for Haderslev Kommunes geografiske område skal der i første planperiode ( ) gennemføres følgende indsatser: Fjernelse af 38 faunaspærringer i vandløb. Restaurering af 4,3 km vandløb fordelt på tre strækninger. Åbning af ca. 2 km rørlagte vandløb fordelt på 6 strækninger. Ændret vedligeholdelse i 91 km vandløb for at skabe bedre fysiske forhold og nedbringe okkerbelastning. Restaurering af én sø (Grarup Sø). Etablering af ca. 94 ha vådområder til fjernelse af knap 11 tons kvælstof. Fire renseanlæg, hvor der skal ske en supplerende indsats. 11 regnbetingede udløb (overløb fra fælleskloak), hvor der skal ske en supplerende indsats. Ca. 540 ejendomme i det åbne land (spredt bebyggelse), hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Tabel 3 indeholder en oversigt over den del af vandplanernes indsatsprogrammer, som skal gennemføres i Haderslev Kommune, fordelt på de to hovedvandoplande (Vadehavet og Lillebælt/Jylland). Den geografiske lokalisering af indsatserne i forhold til vandløb, søer og spildevand (spredt bebyggelse, renseanlæg og regnvandsbetingede udløb) er desuden vist på oversigtskortene på figur En nærmere beskrivelse af de enkelte indsatsområder og kommunens forslag til hvordan indsatsen skal prioriteres fremgår af kapitel 6. Tabel 3. Vandplanernes indsatsprogram i Haderslev Kommune. Oversigt over den del af vandplanernes indsatsprogrammer, der omfatter Haderslev Kommunes geografiske område og kyststrækning, og som skal gennemføres i 1. vandplanperiode frem til udgangen af Tabellen er baseret på oplysningerne i vandplanernes tabel Indsats: Påvirkning som skal reduceres og tilhørende virkemiddel Fysisk påvirkning af vandløb og søer Hovedvandopland 1.10 Vadehavet Ændret vandløbsvedligeholdelse 81,06 km 9,67 km Fjernelse af faunaspærringer 19 stk. 19 stk. Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland Vandløbsrestaurering 3,20 km (2 strækninger) 1,10 km (1 strækning) Genåbning af rørlagte vandløb - 1 2,11 km (6 strækninger) Sørestaurering - 1 lokalitet (Grarup Sø) 21

22 Påvirkning fra punktkilder Renseanlæg forbedret spildevandsrensning 3 anlæg 1 anlæg Regnbetingede udløb, bassiner 3 udløb 8 udløb Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning ca. 400 ejendomme Diffus påvirkning fra næringsstoffer landbrug mv. Etablering af vådområder til fjernelse af kvælstof Oversvømmelse af ådale med henblik på fjernelse af fosfor Randzoner op til 10 m langs vandløb og søer 2 Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker 2 Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder 2 Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret 2 Ændring af normsystemet 2 ca. 140 ejendomme - 94 ha (10,6 tons kvælstof) - - Generelle virkemidler som anvendes i sø- og kystoplande Generelle virkemidler som anvendes i sø- og kystoplande Yderligere brug af efterafgrøder ha (opland til Avnø Vig) 526 ha (opland til Haderslev Fjord) 1 Der er peget på en genåbning af en strækning af Blå Å. Indsatsen håndteres af nabokommunerne. 2 Der er her tale om generelle virkemidler til reduktion af næringsstoffer fra landbrugsarealer, som anvendes i alle søog kystoplande uanset indsatskrav. Virkemidlerne implementeres bl.a. gennem landbrugslovgivningen. 3 De yderligere efterafgrøder implementeres via lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og hertil hørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli

23 Figur 11. Oversigt over indsatsen i vandløb og søer. 23

24 Figur 12. Oversigt over indsatsen i forhold til renseanlæg og regnbetingede udløb. 24

25 Figur 13. Oversigt over indsatsen i forhold til spildevandsrensning for spredt bebyggelse. 25

26 Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse En del af indsatsen for at reducere udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer til fjorde og kyster omfatter etablering af vådområder. Denne indsats forløber udskilt fra de øvrige indsatser, og indsatsen i forhold til etablering vådområder er allerede igangsæt i Der er i vandplanen fastsat krav til etablering af i alt 94 ha vådområder i Haderslev Kommune. Omfanget af vådområderne er fastsat ud fra nøgletallet 113 kg kvælstof pr. ha, som er minimumskravet til den årlige gennemsnitlige kvælstoffjernelse inden for det enkelte delvandopland. Vådområdeindsatsen er fordelt på 22 ha i oplandet til Avnø Vig samt 72 ha i oplandet til Haderslev Fjord, hvilket svarer til en reduktion i kvælstofudledning på hhv. 2,5 og 8,1 tons kvælstof om året. Der skal således findes 94 ha lavbundsarealer, som er egnede til at genoprette som vådområder. Haderslev Kommune udpeger egnede projektarealer, hvorefter vådområdestyregruppen (den såkaldte VOS) for Lillebælt/Jylland prioriterer de projekter, som skal forundersøges og eventuelt realiseres. En nærmere beskrivelse af denne indsats fremgår af kapitel 6. Læs mere om vådområdeindsatsen på kommunens hjemmeside (find den aktuelle side ved at søge efter vådområde i søgefeltet på forsiden). Figur 14. Kort over Haderslev Kommune med vandoplandene til Avnø Vig og Haderslev Fjord, hvor der ifølge vandplanen skal etableres vådområder til kvælstoffjernelse. På kortet er desuden vist de vandløb som er miljømålsatte i vandplanen. Etablering af vådområder til fosforfjernelse Indsatsen med etablering af vådområder i oplande til søer - såkaldte fosfor-ådale eller P-ådale skal først og fremmest reducere fosfortilførslen til søerne. Naturstyrelsen har vurderet, at der af tekniske og økonomiske årsager ikke skal etableres vådområder til fosforfjernelse inden for Haderslev Kommunes geografiske område i denne planperiode frem til

27 6. Prioritering og gennemførelse af indsatserne Den kommunale vandhandleplan skal, jf. 5 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1209 af ), indeholde kommunens realiseringsrækkefølge og forventet tidspunkt for igangsættelse af hver enkelt foranstaltning, der skal gennemføres. I dette kapitel beskrives de kriterier Haderslev Kommune har lagt til grund for prioritering af de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde vandplanernes mål. Vandplanernes første planperiode løber frem til udgangen af 2015, og inden for denne periode skal indsatsen for vandløb, søer og spildevand være afsluttet. En del af spildevandsindsatsen (renseanlæg og regnvandsbetingede udløb) rækker dog frem til 2018 (se nærmere beskrivelse i det pågældende afsnit). For hvert indsatsområde er der vist en prioriteret rækkefølge for realiseringen og det forventede tidspunkt for igangsættelse af de enkelte indsatser. Der er desuden givet en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatser. Haderslev Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Miljømålsloven fastlægger, at foranstaltninger, som er indeholdt i et indsatsprogram første gang skal være iværksat senest d. 22. december 2012, hvor iværksættelsesdatoen falder sammen med datoen for, hvornår kommunen senest skal have vedtaget og offentliggjort den endelige vandhandleplan. Det skal her tilføjes, at statens udsendelse af vandplanerne var to år forsinkede i forhold til miljømålslovens bestemmelser. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved vandhandleplanens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Haderslev Kommune forventer at påbegynde indsatserne, så snart finansieringen er til rådighed. Haderslev Kommunes kriterier for prioritering af vandhandleplanens indsatser Ved prioritering af indsatsen har Haderslev Kommune lagt vægt på, at der planlægges ud fra en helhedsorientering, som sikrer en omkostningseffektiv gennemførelse ( mest miljø for pengene ), og at de anvendte kriterier er objektive og fagligt velfunderede. Prioriteringen er foretaget ud fra nedenstående overordnede kriterier. Hertil kommer en række mere detaljerede kriterier, som er beskrevet for de enkelte indsatsområder. Indsatsen fordeles jævnt så ressourceforbruget er ens i de resterende tre år af 1. vandplanperiode, der er til rådighed til gennemførelse af indsatserne. De forskellige typer af indsatser iværksættes i et parallelt forløb. Fra starten af igangsættes både indsatser, der vurderes let gennemførlige, og indsatser, der vurderes at være mere tids- og ressourcekrævende. Indsatserne gennemføres, så der så vidt muligt opnås synergi både mellem de forskellige indsatser i vandhandleplanen og til Natura 2000-handleplanerne. Ved flere indsatstyper i det samme vandløb, gennemføres de så vidt muligt samtidigt. Indsatsen prioriteres højt i de vandløb, hvor der ud fra en samlet faglig vurdering opnås bedst naturkvalitet i forhold til den omkostning indsatserne er forbundet med. Den supplerende indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse prioriteres i den rækkefølge, der forventes at resultere i de største miljøforbedringer. Indsatsen iværk- 27

28 sættes først i søoplande, dernæst i vandløbsoplande med god/høj fysisk tilstand i vandløbet, og til sidst i oplande, hvor vandløbenes fysiske tilstand er ringe/dårlig. Prioriteringen af den øvrige spildevandsindsats (renseanlæg og overløbsbygværker) skal harmonere med kommunens spildevandsplan, og i øvrigt så der på lang sigt opnås de mest hensigtsmæssige løsninger. Inddragelse af offentligheden Haderslev Kommune lægger stor vægt på borgerinddragelse, og at berørte lodsejere, landboforeninger, interesseorganisationer mfl. involveres i en gensidig dialog i forbindelse med planlægningen og gennemførelse af de indsatser, som skal gennemføres ifølge statens vandplan. Det vil bl.a. ske gennem den offentlige høring af kommunens forslag til vandhandleplan, hvor alle interessenter har mulighed for at kommentere på kommunens forslag, herunder de kriterier kommunen bruger til at prioritere indsatserne efter. Offentligheden vil desuden blive inddraget i vandhandleplanens gennemførelse efter reglerne i særlovgivningen for de enkelte indsatsområder. Det betyder f.eks., at foranstaltninger i vandløb (f.eks. restaurering og åbning af rørlagte vandløb) skal godkendes efter vandløbslovens bestemmelser. Godkendelsesproceduren skal sikre, at der både tages hensyn til vandløbets afstrømning og miljø, og at alle berørte parter har mulighed for at få medindflydelse på projektet. Godkendelsesproceduren inkluderer en offentlig høring af et projektforslag, og efterfølgende en fire ugers klagefrist ved offentliggørelse af den endelige godkendelse af projektet. Annoncering af de enkelte projekter vil typisk ske i ugeavisen og på kommunens hjemmeside. Lodsejere, der ejer jord, hvor der skal gennemføres indsatser vil altid blive kontaktet af kommunen inden indsatsen iværksættes. Beskrivelse af vandhandleplanens indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. De følgende afsnit fungerer som en uddybning af kapitel 5 og indeholder en mere detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. De enkelte afsnit indeholder et kort beskrivende afsnit for hvert indsatsområde. Der redegøres her for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. En del af indsatsen med etablering af vådområder til kvælstoffjernelse er allerede iværksæt, og her redegøres der for hvor langt kommunen er nået med projekterne. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter de forskellige lovgivningers regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Redegørelsen for de enkelte indsatser er dog ikke så konkret, at den foregriber det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der skal træffes i forbindelse med gennemførelse af vandhandleplanen, hvilket er i overensstemmelse med 4, stk. 1 i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1209 af ). I beskrivelsen henvises til kommunekortene i kapitel 5 samt detailkort i herværende kapitel, der viser indsatsområdernes geografiske placering. Ud over de specifikke, målrettede indsatser der skal gennemføres ifølge vandplanernes indsatsprogrammer, har regeringen truffet beslutning om, at der også skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer (se også tabel 3 i kapitel5). Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af vådområder til kvælstoffjernelse og tilbageholdelse af fosfor (såkaldte fosfor-ådale). Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 28

29 Vandløb I statens vandplaner er der for hele landet fastsat mål for km vandløb, og indsatsen omfatter op til km vandløb. I Haderslev Kommune er der fastsat miljømål for i alt 449 km vandløb. Der er fastsat en indsats indenfor fire hovedtemaer der berører vandløb: etablering af passage ved vandløbsspærringer, restaurering af vandløb, åbning af rørlagte strækninger samt ændret vandløbsvedligeholdelse. Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (lovbekendtgørelse 933 af ) er udpegede og kan bl.a. ses på Danmarks Arealinformation ( Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes efter vandløbslovens bestemmelser (lovbekendtgørelse 927 af ) og efter bekendtgørelsen om vandløbsregulering og restaurering (bekendtgørelse 1436 af ). Som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i førnævnte bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Hvis vandplanerne foreskriver, at vandløbsvedligeholdelsen ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. EU s vandrammedirektiv forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Staten udvikler redskaber til brug for disse vurderinger. Prioritering af indsats i forhold til spærringer i vandløb Der skal etableres passage for vandløbenes dyreliv ved 38 spærringer i Haderslev Kommune. Fire af disse er beliggende på grænsevandløb, hvor det er nabokommunerne der gennemfører projekterne. Ved en enkelt spærring (Kastrup engvandingsanlæg) bliver indsatsen gennemført af staten, repræsenteret af Naturstyrelsen. En af spærringerne der er peget på i vandplanen eksisterer ikke. Der er således 32 spærringer tilbage, hvor indsatsen skal prioriteres. En række oplysninger om spærringerne og vandløbene de ligger på, er blevet indsamlet, dels fra vandplanernes datagrundlag og dels ved en besigtigelse af en række af spærringerne. De vandløbsspærringer der ikke er blevet besigtiget foreligger der fotos af og oplysninger om fra Naturstyrelsen. Indsatsen er prioriteret således at spærringer hvor der er størst gevinst i forhold til miljøforholdene i vandløbene sammenholdt med udgiften forbundet med at lave passage, fjernes først. Indsatsen for spærringer på samme vandsystem er i flere tilfælde puljet således, at de fremstår med samme prioritering. Dette er sket ud fra en betragtning af, at det er en fordel at skabe passage i ét samlet vandsystem ad gangen. I et enkelt tilfælde er indsatsen rykket tidsmæssigt frem af hensyn til synergieffekt med ændret vedligeholdelse. Følgende oplysninger om hver enkelt spærring er blevet indsamlet og brugt til at tildele en score til hver spærring (nærmere oplysninger om tildeling af scorer er vist i bilaget i kapitel 8): Vandløbets størrelsestypologi (fra vandplanernes datagrundlag) hvor spærringen ligger. Store vandløb prioriteres højere end små. 29

30 Den fysiske variation af vandløbet fra spærringen og opstrøms. Vandløb med god fysisk variation i opstrøms retning prioriteres op. Længden af målsatte vandløb opstrøms spærringen. Indsatsen prioriteres op, hvor der bliver åbnet op til flest kilometer vandløb ovenfor spærringerne. Længden af gydeområder for ørred opstrøms strækningen. Gode gydeområder i opstrøms retning vægter højt. Længden af vandløbsstrækninger af blødbundstypen opstrøms spærringen. Indsatsen prioriteres lavere, hvor vandløbenes fysiske forhold er ringe ovenfor spærringerne. Længde af kunstige strækninger opstrøms for spærringen. Etablering af passage til kunstige strækninger prioriteres ned. Længde af opstuvningszone. Ved visse spærringstyper stuves vandet op ovenfor spærringen. Jo længere denne zone er des vigtigere vurderes det at etablere passage. Vandløbets biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning. Vandløb med en god biologisk tilstand ovenfor spærringen prioriteres højt. Passagemulighed i nedstrøms retning for ørred- og laksesmolt. Hvor der er risiko for at en del af de ungfisk af ørred og laks, der produceres i vandløbet går tabt f.eks. som følge af søer i vandløbssystemerne prioriteres indsatsen ned. Anslået pris. De billigste projekter scorer højest. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og realiseringstidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne (tabel 4). Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. 30

31 Tabel 4. Prioritering af indsatsen over for vandløbsspærringer i Haderslev Kommunes vandløb. Numrene på de enkelte spærringer stammer fra statens vandplan. Det forventede realiseringstidspunkt (år) er vist i højre kolonne. Spærringsnummer (fra vandplanen) Vandløb Prioritet Tidspunkt for iværksættelse RIB Enggård Bæk RIB Hoptrup Bæk RIB Hoptrup Bæk RIB Vojens Bæk RIB Vojens Bæk RIB Tilløb til Enggård Bæk RIB Vedbøl Bæk RIB Vedbøl Bæk RIB Vedbøl Bæk RIB Holbækken RIB Fole Bæk RIB Skovbæk RIB Langeng Bæk * RIB Langeng Bæk * RIB Langeng Bæk * RIB Starup Bæk RIB Starup Bæk RIB Tilløb til Fole Bæk RIB Tilløb til Elkær Bæk RIB Tilløb til Skallebækken RIB Sillerup Bæk RIB Sillerup Bæk RIB Sillerup Bæk RIB Sillerup Bæk RIB Åstrup Bæk RIB Låddenmose Bæk RIB Stensbæk RIB Stensbæk RIB Nørkær Bæk RIB Tilløb til Knudbæk RIB Tilløb til Kokær Bæk RIB Tilløb til Vojens Bæk * Passageprojekterne i Langeng Bæk er fremrykket til 2013 pga. synergi med ændringen i vedligeholdelse, der skal ske i Vandløbsspærringernes placering og den rækkefølge projekterne vil blive gennemført i, er vist på de følgende fire detailkort (figur 15-18). 31

32 Figur 15. Området omkring Gram og Arnum med prioritering af indsats for spærringer i området. Navnet på spærringen efterfølges af prioriteringsnummeret. Spærringer med prioriteringsnummer 0 varetages af nabokommuner eller staten/naturstyrelsen. 32

33 Figur 16. Området omkring Mølby, Vojens og Hammelev med prioritering af indsats for spærringer i området. Navnet på spærringen efterfølges af prioriteringsnummeret. Spærringer med prioriteringsnummer 0 varetages af nabokommuner eller eksisterer ikke. 33

34 Figur 17. Området omkring Haderslev og Fjelstrup med prioritering af indsats for spærringer i området. Navnet på spærringen efterfølges af prioriteringsnummeret. Figur 18. Området omkring Hoptrup og Skovby med prioritering af indsats for spærringer i området. Navnet på spærringen efterfølges af prioriteringsnummeret. 34

35 Prioritering af indsats i forhold til restaurering af vandløb Indsatsen omfatter tre vandløbsstrækninger på i alt 4,30 km. To af strækningerne er beliggende på hovedløbet af Gelså, og den tredje er den nedre del af Skallebækken, der er et tilløb til Haderslev Dam beliggende på nordsiden ved sygehuset. Kriteriet for prioritering er, at vandløb med forekomst af snæbel og laks prioriteres højest (dvs. Gelså), og at nedstrøms beliggende strækninger i samme vandsystem prioriteres højest. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og realiseringstidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne. Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. Tabel 5. Prioritering af indsatsen i forhold til restaurering af vandløb. Numrene på de enkelte strækninger stammer fra statens vandplan. Realiseringstidspunktet er vejledende. Nummer på vandløbsstrækning Vandløb Tidspunkt for iværksættelse (fra datagrundlaget til vandplanen) RIB_ Gelså 2013 RIB_ Gelså 2013 RIB_ Skallebækken 2014 Figur 19. Prioritering af indsats for vandløbsrestaurering i Haderslev Kommune. Strækningerne er markeret med rød signatur. Navnet på strækningerne efterfølges af prioriteringsnumrene. Prioritering af indsats i forhold til åbning af rørlagte strækninger Indsatsen omfatter ni vandløbsstrækninger på i alt 2,95 km. Tre af disse er beliggende på grænsevandløb, og indsatsen varetages her af Vejen og Kolding kommuner. Tilbage er 2,11 km rørlagte vandløb fordelt på seks strækninger, hvor indsatsen skal prioriteres. Indsatsen på strækninger beliggende indenfor Natura 2000-områder prioriteres højest (tilløb til Bankel Sø). Dette sker af hensyn til områdets udpegningsgrundlag og med henblik på at nedsætte belastningen af Bankel Sø med næringsstoffer. Tilløb til søer (Ejsbøl Sø) prioriteres herefter, hvilket begrundes med at en genåbning af en rørlagt strækning, og genetablering af naturlignende forhold på en vandløbsstrækning, vil medføre en forbedret stofomsætning i vandløbet. Dette vil gavne søens miljøtilstand. Der er i vandplanen peget på, at den eksterne belastning med fosfor til søen skal nedbringes. De resterende tre strækninger prioriteres herefter ud fra et pointsystem, hvor en række af de samme variable, som blev benyttet ved prioriteringen af vandløbsspærringerne indgår. Disse er: 35

36 Vandløbets typologi hvor store vandløb prioriteres over små. Den fysiske variation af vandløbet i opstrøms retning. Længden af målsatte vandløb opstrøms for strækningen. Længden af gydeområder for ørreder i opstrøms retning. Længden af vandløb af blødbundstypen i opstrøms retning (trækker ned i prioriteringen). Længden af kunstige vandløb i opstrøms retning (trækker ned i prioriteringen). Den biologiske kvalitet med hensyn til smådyrlivets sammensætning i opstrøms retning. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og realiseringstidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne. Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. Tabel 6. Prioritering af indsatsen i forhold til åbning af rørlagte vandløbsstrækninger. Numrene på de enkelte strækninger stammer fra statens vandplan. Det forventede realiseringstidspunkt (år) er vist i højre kolonne. Nummer på vandløbsstrækning Vandløb Tidspunkt for iværksættelse (fra datagrundlaget til vandplanen) RIB_ Tilløb til Bankel Sø 2013 RIB_ Tilløb til Ejsbøl Sø 2013 RIB_ Hummelgårdsbæk 2014 RIB_ Aastrup Bæk 2014 RIB_ Spangsbæk 2014 Figur 20. Prioritering af indsats for åbning af rørlagte vandløb i Haderslev Kommune. Strækningerne er markeret med rød signatur. Navnet på strækningen efterfølges af prioriteringsnummeret. 36

37 Prioritering af indsats i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse Indsatsen omfatter i alt 90,73 km vandløb. Af disse er indsatsen fordelt på 47,7 km vandløb som et virkemiddel til bekæmpelse af okker. Indsatsen er prioriteret efter følgende kriterier: Indsatsen på vandløbsstrækninger indenfor Natura 2000-områder prioriteres højest. Dernæst prioriteres indsatsen i vandløb, der løber til Natura 2000-områder hvor der er habitatnaturtyper der er truet af næringsrigt overfladevand fra vandløbene. Dernæst prioriteres vandløb hvor der er synergieffekt med vådområdeprojekter som følge af vandplanen (vådområder til kvælstoffjernelse). Derefter prioriteres vandløb der afvander til habitatområder hvor vandløbene er en del af habitatområdet (Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde). Dette begrundes med at en del af udpegningsgrundlagene (snæbel og laks) er truet af forringet vandkvalitet). Prioriteringsrækkefølgen af disse vandløb er således at de okkerpåvirkede vandløb prioriteres højest. På de resterende strækninger prioriteres vandløb hvor der er andre indsatser der skal gennemføres (fjernelse af spærringer). Herefter prioriteres de største vandløb (højeste typologi). Vandløb prioriteres lavest, hvor nye bedømmelser af den fysiske variation (beskrevet vha. Dansk Fysisk Indeks og foretaget af Naturstyrelsen) viser at tilstanden er god. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne. Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. Tabel 7. Prioritering af indsatsen i forhold til ændret vandløbsvedligeholdelse. Numrene på de enkelte strækninger stammer fra statens vandplan. Nummer på vandløbsstrækning (fra datagrundlaget til vandplanen) Vandløb Tidspunkt Bemærkning RIB_ , RIB_ Flovt Bæk og Skovbækken 2013 RIB_ Sillerup Bæk 2013 RIB_ Fjelstrup Bæk 2013 RIB_ Lunding Bæk 2013 RIB_ , RIB_ RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ Enggård Bæk, Langeng Bæk, Fælled Bæk og Nørkær Bæk (Kastrup engvandingsanlæg) RIB_ , RIB_ Gelså 2013 RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ Kastrup Bæk og Markskel Grøft 2013 Gabøl Bæk og Valsbæk 2013 Nipså 2013 Dele af Nipså er grænsevandløb. Tønder Kommune står for vedligeholdelsen af denne del og også indsatsen. Immervad Å og afløb fra Abkær Mose

38 RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ RIB_ , RIB_ , RIB_ , RIB_ Spangs Å 2014 Dele af Spangså er grænsevandløb til Kolding Kommune. Haderslev Kommune står for vedligeholdelsen og indsatsen. Fole Bæk og tilløb til Fole Bæk 2014 Billund Bæk 2014 Gelså og Hyrup Bæk 2014 RIB_ Barsbøl Bæk 2015 RIB_ Tingvad Bæk 2015 RIB_ , RIB_ Starup Bæk 2014 Ændringen i vedligeholdelsen af Starup Bæk er rykket frem til 2014 pga. synergi med de spærringsprojekter der skal gennemføres i 2014 RIB_ , RIB_ , RIB_ Nørreå nedstrøms Mølby 2015 Figur 21. Prioritering af indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse i Haderslev Kommune. Strækningerne er markeret med rød signatur. Årstallet for realisering er angivet. Hvor signaturen er 0 betyder det at nabokommuner gennemfører indsatsen. Nedenfor (figur 22-25) er vist detailkort over indsatsen for ændret vandløbsvedligeholdelse. Rækkefølgen og realiseringstidspunkt er vejledende. 38

39 Figur 22. Detailkort over prioritering af indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse i området omkring Haderslev. Strækningerne er markeret med rød signatur. Strækningsnummeret er angivet efterfulgt af prioriteringsnummeret. Hvor prioriteringsnummeret er 0 betyder det at nabokommuner gennemfører indsatsen. 39

40 Figur 23. Detailkort over prioritering af indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse i området omkring Vojens og Sommersted. Strækningerne er markeret med rød signatur. Strækningsnummeret er angivet efterfulgt af prioriteringsnummeret. 40

41 Figur 24. Detailkort over prioritering af indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse i området omkring Gram. Strækningerne er markeret med rød signatur. Strækningsnummeret er angivet efterfulgt af prioriteringsnummeret. Figur 25. Detailkort over prioritering af indsats for ændret vandløbsvedligeholdelse i området omkring Bevtoft, Strandelhjørn og Abkær. Strækningerne er markeret med rød signatur. Strækningsnummeret er angivet efterfulgt af prioriteringsnummeret. 41

42 Søer På landsplan er der i alt udpeget 18 søer, hvor der ifølge statens vandplaner skal gennemføres sørestaurering i første planperiode ( ). I Hovedvandopland Lillebælt/Jylland er Grarup Sø i Haderslev Kommune udpeget som den eneste sø i hovedoplandet og den eneste sø i Haderslev Kommune - hvor der skal gennemføres restaurering. Da der kun skal gennemføres indsats i én sø er det ikke relevant at foretage en egentlig prioritering af realiseringsrækkefølgen. Haderslev Kommune forventer at igangsætte indsatsen i Grarup Sø så snart det fra statens side er afklaret, hvordan finansieringen skal ske, og der foreligger retningslinjer for hvordan den pågældende sørestaurering skal gennemføres. Restaurering af søer Baggrunden for at gennemføre sørestaurering er at vandkvaliteten i mange søer er for dårlig til at opfylde miljømålet god tilstand. Hovedårsagen er årtiers forhøjede tilførsel af næringsstoffer, hvor især fosfor er et problem. For meget fosfor skaber gode betingelser for vækst af mikroskopiske alger (planktonalger), som resulterer i uklart vand og mindsket biologisk mangfoldighed. På grund af uklart vand reduceres udbredelsen af undervandsplanter, eller de forsvinder helt. For mange alger kan også resultere i en ændring af søens fiskebestand, så den er domineret af fredfiskene skalle og brasen, mens rovfisk som gedder og aborre går tilbage. Sådanne søer kommer med andre ord ud af balance. Nedenstående figur (figur 26) viser hvordan en sø kan ændre sig, når der tilføres for mange næringsstoffer. Figur 26. Ændringer i en sø når tilførslen af næringsstoffer øges. Figuren stammer fra rapporten Sørestaurering i Danmark, Faglig rapport fra DMU nr. 636, For at forbedre søernes tilstand er det derfor nødvendigt at reducere tilførslen af fosfor, og der er gennem de sidste årtier også gjort store indsatser for at begrænse fosfortilførslen (forbedret spildevandsrensning mv.). Problemet i mange søer er imidlertid, at selvom fosfortilførslen fra omgivelserne er nedbragt kan der gå mange år, før der ses en forbedring af vandkvaliteten. Årsagen er, at der gennem tiden med stor fosfortilførsel er ophobet en stor pulje af fosfor i bunden af søen (i sedimentet). Om sommeren frigives fosforen fra bunden til vandet (intern fosforbelastning) og giver anledning til algeopblomstring. Der kan gå mange årtier før den interne fosforbelastning er væk. En anden årsag til at en sø ikke opnår bedre miljøkvalitet, men fastholdes i en dårlig tilstand til trods for reduceret fosfortilførsel, kan være en uhensigtsmæssig sammensætning af fiskebestanden med for mange fredfisk (skalle og brasen) og for få rovfisk (aborre og gedde). Fredfiskene lever af smådyr i vandet (dyreplankton) som f.eks. dafnier, der igen lever af algerne. En stor bestand af fredfisk vil derfor holde bestanden af dyreplankton nede, som derfor får svært ved at holde mængden af alger nede. Resultatet er for mange alger og uklart vand. 42

43 Metoder til sørestaurering Der findes forskellige restaureringsmetoder til at opnå bedre vandkvalitet i søer. I statens vandplaner er der peget på to metoder: Fosforfældning og biomanipulation. Fosforfældning går ud på at binde fosfor i søen kemisk ved f.eks. at tilsætte aluminium, så fosforen ikke er tilgængelig for algerne. Et sådan indgreb reducerer den interne fosforbelastning, og er bl.a. blevet brugt i Vedsted Sø med lovende resultater. Den anden metode biomanipulation er baseret på et indgreb i fiskebestanden, hvor man intensivt opfisker fredfisk (skalle og brasen) for på den måde at fremme en tilstand, hvor søens smådyr er i stand til at nedgræsse algerne og holde vandet klart. Metoden er med varierende resultat benyttet i mange danske søer, heriblandt Haderslev Dam. I forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne har staten opstillet en række retningslinjer for anvendelse af sørestaurering i den første planperiode ( ). Først og fremmest skal fosfortilførslen fra omgivelserne (den eksterne belastning) være bragt tilstrækkeligt langt ned til at søen vil kunne opfylde miljømålet. En væsentlig forudsætning før realisering af en sørestaurering er desuden, at der først gennemføres en forundersøgelse, der skal sikre at restaureringsmetoden vil medføre opfyldelse af søens miljømål både på kort og lang sigt. I statens vandplaner er der fastsat specifikke miljømål for 23 søer, som er beliggende inden for Haderslev Kommunes geografiske område. Heraf opfylder 8 søer miljømålet. Blandt de 15 søer, som ikke opfylder miljømålet, har staten vurderet, at Grarup Sø opfylder kriterierne for gennemførelse af sørestaurering i form af fosforfældning. For de resterende 14 søer gælder det, at der i første vandplanperiode først skal gennemføres en reduktion af den eksterne fosfortilførsel, eller at statens kendskab til søerne er for ringe til at der kan tages stilling til, hvilken indsats der er nødvendig for at nå miljømålet. Den eksterne fosforbelastning til søerne vil blive nedbragt via vandplanens øvrige indsatser, f.eks. bedre spildevandsrensning og ved etablering af randzoner langs vandløb og søer. For de søer, hvor staten vurderer at det ikke er muligt at opnå målopfyldelse i første vandplanperiode, anvender staten en undtagelsesbestemmelse og udskyder fristen for målopfyldels til efter Grarup Sø Grarup Sø er en 8,7 ha stor sø beliggende ca. 6 km sydøst for Haderslev (figur 27). Søen er lavvandet med en maksimaldybde på ca. 3 meter og en gennemsnitsdybde på ca. 1,6 meter. Det var i Grarup Sø at den største registrerede gedde i Danmark blev fanget i Grarup Gedden skulle have været 150 cm lang og veje ikke mindre end 26,5 kg (figur 28). Grarup Sø er karakteriseret som en næringsrig sø med uklart vand og har i en årrække været præget af algeopblomstringer på grund af for højt fosforindhold. Ifølge vandplanen har søen en moderat tilstand og opfylder derfor ikke miljømålet (god tilstand). I vandplanen vurderes det, at den eksterne fosforbelastning til søen er bragt ned til et niveau, der muliggør at søen vil kunne opfylde miljømålet, men at målopfyldelse forhindres på grund af intern fosforbelastning. For at opnå målopfyldelse er det nødvendigt med en indsats over for den interne fosforbelastning i form af fosforfældning ved tilsætning af aluminium. 43

44 Figur 27. Grarup Sø ligger ca. 6 km sydøst for Haderslev. Søen er den eneste sø i Haderslev Kommune, hvor der ifølge vandplanen skal laves sørestaurering i første planperiode. Figur 28. Til venstre luftfoto af Grarup Sø. Til højre billede fundet på internettet af Grarup Gedden. Gedden blev fanget af Christian M. Damkjær i 1929 og var ca. 150 cm lang og vejede 26,5 kg. Inden realisering af et restaureringsprojekt i Grarup Sø skal der gennemføres en forundersøgelse, der sikrer at søen lever op til de kriterier staten har stillet for sørestaurering. Forundersøgelsen skal også beskrive, hvordan projektet i praksis skal udføres. Et sørestaureringsprojekt, hvor der tilsættes aluminium til fældning af fosfor vil forudsætte en række tilladelser efter særlovgivningen. Grarup Sø er ligesom alle andre søer over 100 m2 omfattet af naturbeskyt44

45 telseslovens 3 om beskyttet natur (lovbekendtgørelse 933 af ). Ifølge lovteksten må der ikke ske tilstandsændringer uden forudgående dispensation. Tilsætning af aluminium forudsætter også en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 27 (lovbekendtgørelse 879 af ). For begge lovbestemmelser gælder det, at en tilladelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævet af berørte lodsejere og en række interesseorganisationer. Haderslev Kommune forventer at påbegynde forundersøgelsen så snart der fra statens side foreligger nærmere retningslinjer for, hvordan forundersøgelsen skal gennemføres, og den økonomiske og administrative proces i øvrigt er afklaret. Projektet vil foregå i tæt dialog med lodsejere, og offentligheden vil blive orienteret om processen gennem annoncering i ugeavisen og/eller på kommunens hjemmeside. Vådområder til fjernelse af kvælstof Den østlige halvdel af Haderslev Kommune er beliggende i Hovedvandopland Lillebælt/Jylland, hvor vådområder ifølge vandplanen skal bidrage med fjernelse af 125 tons kvælstof ud af et samlet reduktionsbehov på 575 tons til Lillebælt på jyllandssiden. I gennemsnit skal der årligt fjernes mindst 113 kg kvælstof pr. hektar pr. delvandopland, hvilket betyder at der skal etableres ha vådområder i Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Heraf skal der etableres ca. 94 ha i Haderslev Kommune fordelt på 22 ha i oplandet til Avnø Vig og 72 ha i oplandet til Haderslev Fjord. De to oplande fremgår af figur 14 i kapitel 5. Prioritering af indsatsen i forhold til etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Denne indsats prioriteres ud fra følgende kriterier: Omkostningseffektivitet i forhold til kvælstoffjernelse. Teknisk mulighed for at genoprette som vådområde. Fremkommelighed hos lodsejerne. Projektet må ikke medføre en samlet forringelse af dyre- og plantelivet. Synergieffekt i forhold til anden indsats og planlægning, herunder Natura planerne, spildevandsplanlægning og grundvand. Prioritering af vådområdeindsatsen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og forventet tidspunkt for realisering: Indsats for vådområdeprojekt i opland til Avnø Vig: Start på forundersøgelse i 2011 og realisering forventet afsluttet i Indsats for vådområdeprojekter i opland til Haderslev Fjord: Start på forundersøgelser i 2012 og realisering forventet afsluttet i Status over vådområdeindsatsen i Haderslev Kommune (ved offentliggørelse af kommunens forslag til vandhandleplan i juni 2012) er følgende: Opland til Avnø Vig: Indsatskrav på ca. 22 ha vådområder svarende til 2,5 tons kvælstof. Oplandet er i 2011 screenet for egnede lavbundsarealer til vådområdeprojekter. Der er udarbejdet tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser på et egnet projektareal. I 2012 tager Naturstyrelsen stilling til, om det forundersøgte projekt skal realiseres. Opland til Haderslev Fjord: Indsatskrav på ca. 72 ha vådområder svarende til 8,1 tons kvælstof. Opland er i 2011 screenet for egnede lavbundsarealer til vådområdeprojekter. Forundersøgelser på tre vådområdeprojekter er igangsat i Vådområdeindsatsen for Hovedopland Lillebælt/Jylland er beskrevet i en vandoplandsplan (en såkaldt N-VOP). Den del af planens indhold, som omhandler Haderslev Kommune fremgår af nedenstående tabel (tabel 8). Af tabellen fremgår det bl.a. at der samlet planlægges etablering af 69,1 ha vådområder og ikke 94 ha som nævnt ovenfor. Det skyldes, at der i de konkrete 45

46 oplande beregningsmæssigt vil kunne fjernes mere end minimumskravet på 113 kg kvælstof pr. ha. Tabel 8: Vandoplandsplan (N-VOP) for den del af Hovedopland Lillebælt/Jylland, som er beliggende i Haderslev Kommune, og hvor vådområdeprojekterne gennemføres af Haderslev Kommune. Der tages forbehold for ændringer i endelig størrelse og kvælstofreduktion på de enkelte projekter, da forundersøgelserne endnu ikke er afsluttede. Projektnavn Delvandopland Kvælstof reduktion (tons pr. år) Størrelse (hektar) Beliggende i Natura område? Status for projektet Sillerup Bæk Avnø Vig 4,0 20,0 Nej Forundersøgelse gennemført Lunding Bæk Haderslev Fjord 2,8 17,8 Nej Forundersøgelse iværksat Åstrup Bæk Haderslev Fjord 1,6 13,9 Nej Forundersøgelse iværksat Ørby Grøft Haderslev Fjord 2,2 17,4 Nej Forundersøgelse iværksat I alt 10,6 69,1 Ud over at vådområderne er med til at reducere udvaskningen af kvælstof til de specifikke indre farvande, kan de også give en rigere natur, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelsen om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter (bekendtgørelse 1349 af ). Arbejdet med vådområdeprojekterne er inddelt i såkaldte VOS-grupper (VådOmrådeStyregrupper). For hvert hovedvandopland findes en VOS-gruppe. Haderslev Kommune er sammen med Vejle, Aabenraa, Sønderborg, Fredericia, Kolding, Hedensted og Vejen kommuner repræsenteret i VOS-gruppen for Hovedopland Lillebælt/Jylland. VOS-gruppen koordinerer vådområdeindsatsen i hovedoplandet og har kontakten til den nationale enhed i Naturstyrelsen. Fremgangsmåden for dialog med lodsejerne i et potentielt vådområdeprojekt er: Lodsejerne kontaktes indledningsvis som første skridt i et muligt projekt. Ønsker fra lodsejerne noteres og indarbejdes i forundersøgelsen. Projektforslag fremlægges for lodsejerne, og eventuelle justeringer laves. Projektet fortsættes, hvis der er lodsejertilslutning til det, og projektforslaget offentliggøres på Haderslev kommunes hjemmeside samt via en pressemeddelelse. Det besluttes i vådområdestyregruppen, hvorvidt der søges om realiseringsmidler til projektet. Lodsejerforhandlinger indledes efter tilsagn om tilskud til projektet fra FødevareErhverv. Projektforslaget sendes i offentlig høring efter afslutning af lodsejerforhandlinger Eventuelle indkomne høringssvar bearbejdes. Endeligt projektforslag sendes i offentlig høring. Godkendelse af endeligt projekt. Start på anlægsarbejde. 46

47 Figur 29. Område ved Sillerup Bæk, som det kunne se ud efter etablering af vådområde. Billedet er taget i 2011 efter ekstremt regnvejr. Foto: Karen Raagaard. Fosfor-vådområder Ifølge statens vandplaner er der ingen indsats i forhold til etablering af fosfor-vådområder inden for Haderslev Kommunes geografiske område i den første planperiode ( ). I de fleste søer, hvor miljømålet ikke er opfyldt, er årsagen at søerne indeholder for meget fosfor, som øger algevæksten og dermed gør vandet uklart (se også afsnittet om søer i herværende kapitel). Formålet med at etablere fosfor-vådområder (også kaldet P-ådale) er at reducere tilførslen af fosfor til søerne. Fosfor-vådområderne skal placeres som naturlige rensningsanlæg i ådalene ovenfor søerne, og sker ved at ændre på de vandløb, der fører vand til søerne, f.eks. ved at hæve bunden eller grave nye slyngninger på lige vandløb, så der kommer midlertidige oversvømmelser af de vandløbsnære arealer i perioder med store vandføringer. En del af fosforen, som transporteres med vandløbsvandet, og som bl.a. stammer fra landbrugsarealer, er bundet til eller i små mineralske og organiske partikler. Når vandløbet går over sine bredder sænkes strømhastigheden, og på den måde aflejres noget af fosforen på de oversvømmede arealer og optages i vegetationen eller jorden når vandet igen trækker sig tilbage. På den måde reduceres fosfortilførslen til de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. Staten har vurderet, at fosfor-vådområderne ikke kan antages at have effekt, hvis de er mindre end 2,5 ha, og i første omgang gennemføres der kun projekter over 5 ha. På landsplan skal der i alt etableres fosfor-vådområder ved 57 søer, som samlet skal reducere fosforudledningerne med 30 tons. Der regnes med en gennemsnitlig fosfortilbageholdelse på 20 kg fosfor pr. ha, hvilke betyder at der i alt skal etableres 1500 ha fosfor-vådområder. Læs mere om fosfor-vådområder på Naturstyrelsens hjemmeside. 47

48 Gennemførelsen af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelsen om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter (bekendtgørelse 1349 af ). Spildevand Generelt om indsatsen på spildevandsområdet I vandplanerne er der både for Hovedopland Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland Vadehavet udpeget renseanlæg og overløb fra fælleskloakker (regnvandsbetingede udløb), hvor der skal gennemføres en supplerende indsats (se også oversigtskortene på figur i kapitel 5). Der er desuden udpeget en række områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse. Der er tale om to særskilte vandplaner, hvilket betyder, at indsatsen i de to hovedvandoplande skal gennemføres sideløbende. Ifølge vandplanerne kan indsatsen i forhold til renseanlæg og regnbetingede udløb fordeles over 1. og 2. vandplanperiode (1. vandplanperiode går til udgangen af 2015). Der er dog sat begrænsninger for handlefriheden. Renseanlæg I vandplanerne er der udpeget en række renseanlæg, hvor der over 1. og 2. vandplanperiode skal gennemføres en indsats. Indsatsen skal tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at spildevandsudledningen fra det pågældende renseanlæg ikke hindrer en opfyldelse af miljømålet for den aktuelle recipient. Dette kan gennemføres ved hjælp af ekstra rensetrin på det pågældende renseanlæg. Alternativt kan der ske en afskæring (nedlæggelse) af det pågældende renseanlæg. Placeringen af de aktuelle renseanlæg fremgår af figur 12 i kapitel 5. I Hovedopland Lillebælt/Jylland er Hjerndrup Renseanlæg udpeget. Indsatsen for dette anlæg kan udskydes til anden planperiode. I Hovedopland Vadehavet er renseanlæggene ved Gabøl, Jegerup og Over Jerstal udpeget. Her kan indsatsen for Jegerup Renseanlæg og Over Jerstal Renseanlæg udskydes til 2. planperiode. Overløb fra fælleskloakker (regnvandsbetingede udløb) I vandplanerne er der udpeget en række regnbetingede udløb fra fælleskloakker, hvor der over 1. og 2. planperiode skal gennemføres en supplerende indsats. Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb, og i nogle tilfælde opstrøms søer for at reducere udledningen af fosfor. Indsatsen består i etableringen af et first-flush bassin, som udgangspunkt til opmagasinering af de første 5 mm regn. Alternativ kan indsatsen bestå i etableringen af lokal rensning af overløbsvandet eller ved at separatkloakere oplandet til overløbsbygværket. Placeringen af de aktuelle regnbetingede overløb fremgår af figur 12 i kapitel 5. Kommunen har to år til at planlægge alle indsatser og derefter to år til at gennemføre 2/5 af indsatsen og derefter de næste tre år til de resterende 3/5, dvs.: : Planlægning af indsatserne : Gennemførelse af 2/5 af den samlede indsats for hhv. Hovedopland Vadehavet og Hovedopland Lillebælt : Gennemførelse af 3/5 af den indsats for hhv. Hovedopland Vadehavet og Hovedopland Lillebælt. Spredt bebyggelse I begge vandplaner er der udpeget en række områder, hvor der stilles krav om forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse (ukloakerede områder). Det vil sige, at der skal ske en forbedret spildevandsrensning på den enkelte ejendom. Sammenlagt er der tale om ca. 540 ejendomme. Indsatsen skal gennemføres ved at meddele ejeren af den enkelte ejendom et påbud om at etablere en forbedret spildevandsrensning. Alternativt kan der ske en kloake- 48

49 ring. For Haderslev Kommunes vedkommende skal indsatsen være gennemført inden udgangen af 1. vandplanperiode ( ). Indsatsområderne fremgår af figur 13 i kapitel 5. Prioriteringen af indsatsen inden for de kloakerede områder i Hovedopland Vadehavet Jævnfør vandplanen skal der ske en indsats mht. renseanlæggene ved Gabøl, Jegerup og Over Jerstal. Indsatserne mht. Jegerup og Over Jerstal Renseanlæg kan jævnfør vandplanen udskydes til 2. planperiode, medens indsatsen mht. Gabøl Renseanlæg skal gennemføres i 1. planperiode. Gabøl Renseanlæg er et mindre anlæg. Haderslev Kommune og Provas skønner, at en nedlæggelse og overpumpning af spildevandet til Gram Renseanlæg vil være den mest hensigtsmæssige løsning. Dette indebærer, at der skal ske en tilkobling ved Kastrup. Kastrup er fælleskloakeret og er en af de lokaliteter hvor der skal ske en indsats med hensyn til overløb fra fælleskloakken. Da overpumpningen af spildevandet fra Gabøl til Gram forudsætter at Kastrup separatkloakeres er indsatsen for overløbet i Kastrup prioriteret til 1. planperiode. Bevtoft er en af de lokaliteter hvor der skal ske en supplerende indsats mht. overløb fra de fælleskloakerede områder. Som et led i centraliseringen af spildevandsrensning skal renseanlægget ved Bevtoft nedlægges, jævnfør kommunens gældende spildevandsplan, og spildevandet skal overpumpes til Over Jerstal Renseanlæg. Overpumpningen forudsætter, at Bevtoft er fuldt separatkloakeret. Derfor er indsatsen mht. Bevtoft prioriteret til 1. planperiode. Den ovennævnte indsats svarer til ca. 2/5 af den krævede indsat mht. overløb fra fælleskloakkerne. Indsatsen for de i øvrigt udpegede overløb ved Tiset udsættes til 2. planperiode. Prioriteringen af indsatsen inden for de kloakerede områder i Hovedopland Lillebælt Jævnfør vandplanen skal der senest i 2. planperiode ske en indsats mht. renseanlægget ved Hjerndrup. Grundet kravet om øvrige indsatser i oplandet vurderer kommunen og Provas, at denne indsats skal udskydes til 2. planperiode. I henhold til vandplanen skal der ske en supplerende indsats mht. overløb fra fælleskloakerede områder i Ladegård, Skovbølling, Fjelstrup og Vonsbæk. De nævnte lokaliteter er blevet separatkloakeret og indsatsen er således gennemført. Ud over de nævnte lokaliteter skal der ske en indsat i Halk, Hejsager, Starup og i Haderslev (et område ved Skallebæk). Planlægningen for Starup og området ved Skallebæk er allerede blevet igangsat før vandplanerne blev udsendt. Det er planen at områderne skal separatkloakeres. Dette forventes igangsat i løbet af 1. planperiode og være gennemført primo 2. planperiode. Af økonomiske og ressourcemæssige årsager ønsker Provas, at indsatsen mht. Halk og Hejsager udskydes til 2. planperiode. Lokaliteterne skal formentligt separatkloakeres, idet Provas på sigt ønsker en nedlæggelse Halk Renseanlæg. Prioritering af indsatsen over for spredt bebyggelse Den supplerende indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse (i alt ca. 540 ejendomme i de to hovedvandoplande) prioriteres i den rækkefølge, der forventes at resultere i de største miljøforbedringer. Der anvendes følgende kriterier: Områder i søoplande prioriteres højest (Rygbjerg Sø og Slivsø). Derefter prioriteres områder i vandløbsoplande med god/høj fysisk tilstand i vandløbet (svarende til Dansk Fysisk Indeks 0,5). Områder i vandløbsoplande, hvor vandløbets fysiske tilstand er ringe/dårlig (svarende til Dansk Fysisk Indeks < 0,3) prioriteres til sidst. 49

50 Strukturen i kommunens spildevandsplanlægning Ved kommunalreformen blev Haderslev Kommune sammenlagt med Gram og Vojens Kommuner samt med dele af Christiansfeld og Nørre Rangstrup Kommuner. De 5 gamle kommuner har på forskellig måde udført planlægningen af deres kloaksystemer. Hovedsageligt skete der en decentral spildevandsbehandling. I alt fandtes der ved kommunesammenlægningen 21 renseanlæg. Mange af kloak-oplandene til renseanlæggene var fælleskloakerede og som følge af dette fandtes der mange overløbsbygværker. Generelt var der ikke planlagt ændringer for hverken renseanlæg eller de fælleskloakerede områder. Kort efter kommunalreformen blev kommunens nugældende spildevandsplaner udarbejdet: Spildevandsplan , Kloakerede områder og Spildevandsplan for det åbne land Den overordnede strategi med hensyn til den offentlige spildevandshåndtering var en centralisering af spildevandsbehandlingen. Det vil sige afskæring af mindre renseanlæg til større renseanlæg. På sigt skulle spildevandet samles på en øst-vest akse gennem kommunen og behandles på et eller flere centrale renseanlæg. Afskæringen af de mindre anlæg forudsatte, at kloak-oplandene til disse skulle være separatkloakerede. På nuværende tidspunkt er 5 ud af 21 renseanlæg blevet nedlagt. Indsatsen i forbindelse med spildevandshåndteringen i det åbne land (den spredte bebyggelse) var tilrettelagt i forhold til Sønderjyllands Amts regionplans udpegninger og i forhold til Miljøstyrelsens udmelding om, at spildevandsudledningerne fra ejendommene i det åbne land efter 1. januar 2015 ikke måtte forhindre opfyldelsen af målene i vandplanerne. Indsatsen var tilrettelagt således at oplandene til de mest følsomme vandområder blev prioriteret. Strategien med hensyn til den offentlige spildevandshåndtering vil i kommunens kommende spildevandsplan fortsat være centraliseringen af spildevandsbehandlingen. På sigt skal spildevandsbehandlingen ske på renseanlæggene i Gram, Vojens og Haderslev. Den kommende spildevandsplan vil dække perioden Hele centraliseringen vil dog ikke kunne gennemføres i løbet planperioden. Dette blandt andet fordi centraliseringen kan nødvendiggøre, at renseanlæggene i Gram, Vojens og Haderslev skal om- eller udbygges, og som tidligere nævnt, fordi centraliseringen af spildevandsbehandlingen som udgangspunkt vil kræve, at de fælleskloakerede områder separatkloakeres. I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende spildevandsplan, vil det blive undersøgt, hvilke områder i det åbne land man med fordel kan kloakere. Vandplanernes indsatskrav og spildevandsplanlægningen Vandplanerne sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Kommunens gældende spildevandsplaner er blevet udarbejdet længe før offentliggørelsen af statens vandplaner. Det betyder, at flere af de i vandplanerne krævede supplerende indsatser ikke kan rummes i de gældende spildevandsplaner. Ud over dette betyder det, at vandplanernes bindende retningslinjer ikke er implementeret i de gældende spildevandsplaner. Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. Her tænkes blandt andet på den supplerende indsats i forbindelse med den spredte bebyggelse, hvor der i kommunen er blevet udpeget en række ekstra områder, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. I forbindelse med den spredte bebyggelse skal følgende nævnes: Kommunens gældende spildevandsplan for det åbne land (den spredte bebyggelse) er baseret på udpegningerne i Søn- 50

51 derjyllands Amts Regionplan. Regionplanernes udpegninger indgår i grundlaget for vandplanernes fastsættelse af den forventede påvirkning i 2015 (den såkaldte baseline 2015, som beregnes som den nuværende påvirkning korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen). Kriterierne for regionplanernes udpegninger var forskellige fra amt til amt, og derfor har staten fortaget en harmonisering af regionplanernes udpegninger. Denne harmonisering har medført, at der nu er udpeget en række områder som ikke var medtaget i Sønderjyllands Amts Regionplan, hvilket igen medfører, at der er mindre områder som ikke er blevet medtaget i kommunens gældende spildevandsplan. Disse områder skal således også implementeres i spildevandsplanen. Områderne kan ses på det nedenstående oversigtskort (figur 30). Figur 30. Oversigtskort over de områder, hvor der ifølge vandplanen skal ske supplerende og nye indsatser i forhold til spildevandsrensning for den spredte bebyggelse. Den blå linje markerer grænsen mellem de Hovedvandopland Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland Vadehavet. Se forklaring i ovenstående tekst. Endvidere tænkes på de supplerende indsatser i forbindelse med overløbsbygværkerne og renseanlæg, som kan nødvendiggøre, at fælleskloakerede områder skal separatkloakeres, og at renseanlæg skal afskæres, det vil sige nedlægges. En oversigt over dette kan ses på nedenstående kort (figur 31). 51

52 Figur 31. Oversigtskort over, hvor der ifølge vandplanen skal gennemføres supplerende indsatser over for renseanlæg og regnbetingede udløb. Nogle af indsatserne i forhold til regnbetingede udløb er allerede gennemført (på kortet vist med en cirkel rundt om det pågældende udløb). Den blå linje markerer grænsen mellem de Hovedvandopland Lillebælt/Jylland og Hovedvandopland Vadehavet. Tidshorisonterne i de gældende spildevandsplaner svarer ikke til tidshorisonterne i vandplanerne. Spildevandsplanerne skal revideres, således at tidshorisonterne svarer til vandplanernes tidshorisonter, og således at administrationsgrundlaget for gennemførelsen af de krævede indsatser tilvejebringes. Af nedenstående tabeller (tabel 9-10) fremgår det, hvor vandplanernes indsatser på spildevandområdet i hhv. Hovedvandopland Vadehavet og Hovedvandopland Lillebælt/Jylland skal indarbejdes i kommunens spildevandsplan. Det fremgår endvidere i hvilken vandplanperiode den enkelte indsats forventes gennemført, og hvilke indsatser der allerede er gennemført. Tabel 9. Hovedvandopland Vadehavet. Oversigt over vandplanens supplerende indsatskrav i forhold til kommunens gældende spildevandsplan. Regnbetingede overløb fra fælleskloakker*) Lokalitet Forhold til gældende spildevandsplan Bevtoft Jf. kommunens spildevandsplan skal de fælleskloakerede områder i Bevtoft separatkloakeres. Dette skulle have været gennemført i løbet af Projektet forventes dog gennemført inden udgangen af 1. planperiode. Tiset I den gældende spildevandplan er der ikke forudsat ændringer for det pågældende område. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen for området forventes udskudt til 2. planperiode. Kastrup I den gældende spildevandplan er der ikke forudsat nogen ændringer for det pågældende område. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen for området forventes gennemført i 1. planperiode. 52

53 *) Uddrag fra vandplanen: Det er kommunerne, der konkret skal tage stilling til de enkelte udledninger og hvordan forbedringerne skal etableres mest optimalt. Derfor afsættes der 2 år til denne planlægning. Indsatsen forventes gennemført fra 2014 over en 5-årig periode, således at 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. Renseanlæg Lokalitet Over Jerstal Renseanlæg*) Forhold til gældende spildevandsplan I den gældende spildevandsplan er der ikke forudsat nogen ændringer for dette anlæg. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen vedrørende anlægget forventes udskudt til 2. planperiode. Jegerup Renseanlæg*) I den gældende spildevandsplan er der ikke forudsat nogen ændringer for dette anlæg. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen vedrørende anlægget forventes udskudt til 2. planperiode. Gabøl Renseanlæg I den gældende spildevandsplan er der ikke forudsat nogen ændringer for dette anlæg. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen vedrørende anlægget gennemføres i 1. planperiode. *) I henhold til vandplanen kan indsatsen mht. Jegerup Renseanlæg og Over Jerstal Renseanlæg udskydes til 2. planperiode. Spredt bebyggelse krav om forbedret spildevandsrensning Supplerende udpegning, inkl. baselineændringer. Jævnfør vandplanerne skal indsatsen gennemføres i 1. planperiode. Ca. 400 ejendomme er berørt. Forhold til gældende spildevandsplan Områderne er ikke udpeget i den gældende spildevandsplan. Områderne skal derfor implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen gennemføres i 1. planperiode. Tabel 10. Hovedvandopland Lillebælt/Jylland. Oversigt over vandplanens supplerende indsatskrav i forhold til kommunens gældende spildevandsplan. Regnbetingede overløb fra fælleskloakker * ) Lokalitet Forhold til gældende spildevandsplan Gl. Ladegård Lokaliteten er blevet separatkloakeret. Indsat er således ikke påkrævet. Skovbølling Lokaliteten er blevet separatkloakeret. Indsat er således ikke påkrævet. Fjelstrup Lokaliteten er blevet separatkloakeret. Indsat er således ikke påkrævet. Vonsbæk/Bæk Lokaliteten er blevet separatkloakeret. Indsat er således ikke påkrævet. Starup Jf. kommunens gældende spildevandsplan skal lokaliteten separatkloakeres. Dette sker i løbet af 1. og 2. planperiode. Haderslev (ved Skallebæk) Jf. kommunens gældende spildevandsplan skal hovedparten af lokaliteten separatkloakeres. Dette sker i 1. og 2. planperiode. Eventuelle yderligere tiltag skal implementeres i spildevandsplanen. Halk I den gældende spildevandplan er der ikke forudsat nogen ændringer for det pågældende område. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen for området forventes gennemført i 2. planperiode. Hejsager I den gældende spildevandplan er der ikke forudsat nogen ændringer 53

54 for det pågældende område. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen for området forventes gennemført i 2. planperiode. *) Uddrag fra vandplanen: Det er kommunerne, der konkret skal tage stilling til de enkelte udledninger og hvordan forbedringerne skal etableres mest optimalt. Derfor afsættes der 2 år til denne planlægning. Indsatsen forventes gennemført fra 2014 over en 5-årig periode, således at 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. Renseanlæg Lokalitet Forhold til gældende spildevandsplan Hjerndrup Renseanlæg **) I den gældende spildevandsplan er der ikke forudsat nogen ændringer for dette anlæg. De nødvendige tiltag skal således implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen vedrørende anlægget forventes udskudt til 2. planperiode. **) I henhold til vandplanen kan indsatsen mht. Hjerndrup Renseanlæg udskydes til 2. planperiode. Spredt bebyggelse krav om forbedret spildevandsrensning Supplerende udpegning, inkl. baselineændringer. Jævnfør vandplanerne skal indsatsen gennemføres i 1. planperiode. Ca. 140 ejendomme er berørt. Forhold til gældende spildevandsplan Områderne er ikke upeget i den gældende spildevandsplan. Områderne skal derfor implementeres i kommunens spildevandsplan. Indsatsen gennemføres i 1. planperiode. Detailplanlægningen af spildevandsindsatsen for de kloakerede områder vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af den nye spildevandsplan for kommunen. Udarbejdelsen af denne er igangsat og det forventes, at denne er vedtaget primo Spildevandsplanen vil dække perioden I løbet af 2015 vil planen blive revideret med henblik på detailplanlægningen af spildevandsindsatsen i vandplanernes 2. planperiode. I perioden frem til vedtagelsen af spildevandsplanen kan det være nødvendigt at udarbejde tillæg til kommunens nugældende spildevandsplan. Af tidsmæssige årsager vil der i forbindelse med indsatsen vedrørende den forbedrede spildevandsrensning i den spredte bebyggelse blive udarbejdet et tillæg til den nu gældende spildevandsplan (Haderslev Kommune - Spildevandsplan for det åbne land, ). Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Akvakultur Alle dambrug skal miljøgodkendes, og senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser revurderes. I den forbindelse meddeles evt. nødvendige påbud. Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt, senest ved udgangen af Gennemførelsen skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse 879 af ) og tilhørende bekendtgørelser, særligt dambrugsbekendtgørelsen (bekendtgørelse 130 af ). Der findes i Haderslev Kommune et ferskvandsdambrug og et havdambrug. Ferskvandsdambruget, beliggende ved Gram å ved Fole, drives som et modeldambrug type 3. Dambruget har såvel miljøgodkendelse som vandindvindingstilladelse (grundvand). Havdambruget, som også er miljøgodkendt, er beliggende i Lillebælt, ca. 2 km. øst for Aarø. 54

55 I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Ifølge statens vandplaner skal der ikke gennemføres forureningsbegrænsende tiltag i forhold til akvakultur i Haderslev Kommune. Grundvand Vandindvinding Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand jf. bekendtgørelsen om indsatsplaner (bekendtgørelse 1319 af ). Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning, som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. I Naturstyrelsens redegørelse for Vandplan gælder det for begge hovedvandoplande (Vadehavet og Lillebælt/Jylland), at der ikke sker overudnyttelse af grundvandet i Haderslev Kommune. Den kvantitative tilstand af grundvandet er således god, og Naturstyrelsen foreslår ingen indsats i form af reduceret oppumpning af vand, heller ikke til markvanding. De overfladenære grundvandsforekomster i områderne Haderslev, Vojens og Gram har en ringe kvalitativ kvalitet på grund af et for stort indhold af nitrat. Naturstyrelsen foreslår ikke nogen særskilt indsats i den anledning i vandhandleplanen, idet indsatsen varetages af generelle reguleringer og de kommunale indsatsplaner. Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne baggrund for kommunens udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. I første omgang skal der tages stilling til indsatsbehovet ved de kortlagte indvindingsoplande til almen vandforsyning. Hvor der er behov for en indsats, vil der blive udarbejdet indsatsplaner. I slutningen af 2011 var fem oplande kortlagt for vandværkerne. Det er Bevtoft, Over Jerstal, Vedsted, Strandelhjørn og Skovby vandværker (figur 32). Inden udgangen af 2015 vil alle oplandene være kortlagt. 55

56 Figur 32. Oversigt over indvindingsoplande i Haderslev Kommune. De røde områder viser de oplande, der ved udgangen af 2011 var kortlagt for vandværkerne i Bevtoft, Over Jerstal, Vedsted, Strandelhjørn og Skovby. Afgrænsningen af særlige og almindelige samt begrænsede drikkevandsinteresser er uændret i forhold til den sidste regionplan, som Sønderjyllands Amt udarbejdede (figur 33). Det samme gælder de nitratfølsomme områder (figur 34) samt indsatsområderne (figur 35). 56

57 Figur 33. Oversigt over drikkevandsinteresser inden for Haderslev Kommunes geografiske område. Figur 34. Oversigt over nitratfølsomme indvindingsområder inden for Haderslev Kommunes geografiske område. Områderne er uændrede i forhold til den sidste regionplan som Sønderjyllands Amt udarbejdede. 57

58 Figur 35. Oversigt over indsatsområder for grundvand inden for Haderslev Kommunes geografiske område. Områderne er uændrede i forhold til den sidste regionplan som Sønderjyllands Amt udarbejdede. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Kun for Bevtoft vandværk er der hidtil beregnet det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO). Øvrige indsatser i kommunen Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 58

59 7. Forholdet til anden relevant planlægning Det er miljømålsloven (lovbekendtgørelse 932 af ), som danner grundlaget for udarbejdelse af både statens vandplaner og de kommunale vandhandleplaner (se også kapitel 3). Miljømålsloven fastsætter bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning. Det betyder f.eks. at kommuneplanen og en række andre planer ikke må være i strid med vandplanen og den kommunale vandhandleplan, der skal realisere vandplanen. Den kommunale vandhandleplan skal indeholde en redegørelse om forholdet til anden relevant planlægning. Det skal her fremgå om der er behov for revision af de eksisterende planer, så disse er i overensstemmelse med vandplanen og den kommunale vandhandleplan. I det følgende beskrives vandhandleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, samt de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Bestemmelser om kommuneplanlægning fremgår af planloven (lovbekendtgørelse 937 af ). Efter planlovens 11 må kommuneplanen ikke stride mod vandplanen, Natura 2000-planer samt handleplaner for realiseringen af disse planer. Derudover er råstofplanen også bindende for kommuneplanens indhold. Det er regionsrådet, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Derudover skal den risikostyringsplan som kommunen skal udarbejde i forhold til implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv koordineres med vandplanen (jf. lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, Lov nr af ). Nedenstående figur (figur 36) viser en oversigt over planlovsystemet som det ser ud efter strukturreformen. Figur 36. Planlovsystemet efter strukturreformen anno Figuren stammer fra Planloven i praksis, Miljøministeriet

60 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Haderslev Kommune har vedtaget Planstrategi 2011 som opstart på revisionen af Kommuneplan Planstrategien udpeger de overordnede pejlemærker for kommunen hvor vil vi hen - samt udpeger de fokusområder som Byrådet ønsker at forfølge i den kommende planperiode. Det vurderes ikke, at der med planstrategien peges på forhold, som vil være i strid med de statslige vandplaner og den kommunale vandhandleplan. I forbindelse med kommuneplanrevisionen, som er tilendebragt ved udgangen af 2013, i form af en endelig vedtaget Kommuneplan 2013, vil vandhandleplanen blive lagt til grund for de dispositioner, som vil have relevans i forhold til denne. Af sådanne dispositioner kan umiddelbart peges på behovet for nye arealudlæg til byudvikling, og hvor vandhandleplanen kan tænkes ind med nye muligheder for områdernes indretning. Eksempelvis vil beskyttelsen af drikkevandet kunne give anledning til udpegning af nye skovrejsningsområder og ekstensivt drevne arealer, ligesom fjernelse af vandløbsrørlægninger og nye vandløbsvedligeholdelser kan styrke naturindholdet og de rekreative muligheder, og dermed betyde flere attraktive byggegrunde med udsigt til nye naturområder. Ud over temaerne for vandløb, søer, kystvande, grundvand, naturområder, og lavbundsarealer, vil vandhandleplanen kunne stille skarpt på temaerne kulturarv og geologi. I forbindelse med kommuneplanrevisionen vil de særligt værdifulde landbrugsområder blive nyudpeget, hvorunder vandhandleplanen vil kunne få indflydelse, ligesom handleplanen vil skulle iagttages ved fastlæggelse af retningslinjer for placering af store husdyrbrug. Kommuneplan 2009 I forhold til den gældende Kommuneplan 2009, giver Forslag til Vandhandleplan anledning til nedenstående primære fokuspunkter, som vil blive iagttaget ved vurderingen af behov for tilpasning i form af et kommuneplantillæg, efter endelig vedtagelse af vandhandleplanen. Udpegninger og retningslinjer for: Byudviklingsområder og områder og aktiviteter til turisme og friluftsliv. Naturområder. Lavbundsarealer. Vandløb, søer og kystvande. Geologi. Jordbrug, herunder særligt værdifulde landbrugsområder. Skovrejsning. Kulturhistorie, med særlig fokus på fortidsmindeområder, kulturlandskaber- og miljøer. Med hensyn til vandløbsvedligeholdelse vil omfanget af tilpasning først kunne vurderes på baggrund af de konkrete projekter. Udlæg af konsekvensområder kan være en metode til håndtering af denne usikkerhed. Ud over de geografiske udpegningerne og tilhørende retningslinjer, vil rammerne for lokalplaner blive iagttaget i det omfang, der vil være tale om ændring af retningslinjer. 60

61 Lokalplaner Med hensyn til de gældende lokalplaner, vil den vedtagne vandhandleplan blive iagttaget og respekteret i den daglige administration, og med hensyn til nye lokalplaner vil disse blive udarbejdet under respekt for vandhandleplanen, uanset der ikke måtte foreligge et kommuneplantillæg, (jf. ovenstående) som administrationsgrundlag for lokalplanlægningen. Råstofplanen Region Syddanmark har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 36. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Den nuværende råstofplan er fra 2008 og regionsrådet har vedtaget at råstofplanen skal revideres i Råstofplanen i forhold til vandhandleplanens vandløbsindsats: Ved Oksenvad er der i råstofplanen udlagt et interesseområde for råstofindvinding. Der er et miljømålsat vandløb (Nørre Å) ca. 150 m syd for graveområdet. Der er å-beskyttelseslinje, og det kan ikke forventes, at der vil blive meddelt tilladelse til råstofindvinding nærmere end 150 m fra vandløbet. Ca. 50 m syd for et graveområde ved Mølby skal der ifølge vandplanen ske ændret vedligeholdelse på en strækning af Selskær Bæk. Her er der ikke å-beskyttelseslinje, men der skal - uanset at områderne er udlagt som graveområde foretages en konkret vurdering i forbindelse med en råstoftilladelse. Med den ovenfor nævnte afstand, samt den mulighed, der er for en konkret vurdering, vurderes det at de udlagte områder i råstofplanen ikke vil være en hindring for gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale vandhandleplan. Råstofplanen i forhold til spildevandsindsats: Et af de renseanlæg (syd for Over Jerstal), hvor der ifølge vandplanen skal gennemføres foranstaltninger, er beliggende indenfor et interesseområde for råstofindvinding. Interesseområder er områder, hvor der skal ske en nærmere kortlægning og undersøgelser før områderne kan udpeges til graveområder. Der skal således før området udlægges, eller før der foretages råstofindvinding i området, tages hensyn hertil, evt. ved at friholde et areal omkring renseanlægget til evt. bassiner. Det medfører dog ikke, at der er behov for at ændre den nuværende råstofplan. Sammenfattende er det vurderingen, at den kommunale vandhandleplan ikke giver anledning til, at Region Syddanmark foretager ændringer i den eksisterende råstofplan (2008) eller i forslag til ny råstofplan (2012). Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 (lovbekendtgørelse 635 af ) fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre 61

62 borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Vandforsyningsplanen for Haderslev Kommune afsluttes i efteråret Det vurderes at denne plan ikke strider mod vandplanen og den kommunale vandhandleplan. Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 (lovbekendtgørelse 879 af ) skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Vandplanerne for hovedvandoplandene 1.10 Vadehavet og 1.11 Lillebælt/Jylland giver Haderslev Kommune anledning til ændringer i kommunens spildevandsplaner. Kommunen har to spildevandsplaner (se også beskrivelsen i kapitel 6): Spildevandsplan , Kloakerede områder Spildevandsplan , Det åbne land Som det ses er disse vedtaget før vandplanerne er blevet udsendt. Dette betyder, at vandplanernes generelle retningslinjer ikke er implementeret i de gældende spildevandsplaner. Ud over dette betyder det, at flere af de i vandplanerne krævede supplerende indsatser ikke kan rummes i de nugældende spildevandsplaner. Tidshorisonterne i de gældende spildevandsplaner svarer ikke til tidshorisonterne i vandplanerne. Spildevandsplanerne skal revideres, således at tidshorisonterne svarer til vandplanernes tidshorisonter, og således at administrationsgrundlaget for gennemførelsen af de krævede indsatser tilvejebringes. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse 635 af ), og 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner (bekendtgørelse 1319 af ). Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Indsatsplanlægningen udføres efterhånden som den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning gennemføres. 62

63 Relation til Natura 2000-handleplaner Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (bekendtgørelse 1219 af ). Af bekendtgørelsens afsnit om Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår det at: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse 1117 af ) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på at realisere Natura 2000-planen, hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplan nr Lillebælt/Jylland giver Haderslev Kommune anledning til at koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner for de vådområder der er omfattet af den statslige vandplan (se beskrivelse af vådområdeindsatsen i kapitel 6). Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen. Det er beskrevet dels under de enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen. 63

64 8. Bilag Prioriteringskriterier for vandløbsindsatsen Prioriteringskriterier i forhold til indsatsen omkring spærringer i vandløb: Variabel Bemærkning Tildeling af score Vandløbets typologi hvor spærringen ligger. Normaliseret Dansk Fysisk Indeks (DFI) på vandløbsstrækningerne opstrøms spærringen. Længden af målsatte vandløb opstrøms spærringen Typologien er fastsat i vandplanen. Tildelingen af score er sket ud fra en vurdering af at det er vigtigere at skabe passage i store vandløb end i små. Bestemmelse af Dansk Fysisk Indeks er en objektiv metode til at beskrive et vandløbs fysiske variation. Værdierne er angivet i datagrundlaget for vandplanerne. Der er beregnet en gennemsnitlig værdi for de strækninger der ligger opstrøms spærringen. Strækninger med høje værdier tildeles højest score. Spærringer med mange km målsat vandløb i opstrøms retning tildeles højest score Type 1 = 1 point Type 2 = 3 point Type 3 = 5 point DFI 0-0,19 = 1 point DFI 0,2-0,39= 2 point DFI 0,4-0,59 = 3 point DFI 0,6-0,79 = 4 point DFI 0,8-1 = 5 point 0,01-0,99 km = 1 point 1-4,99 km = 3 point > 5 km = 5 point Længden af gydeområder for ørred opstrøms strækningen. Længde af vandløbsstrækninger af blødbundstypen opstrøms spærringen.. Længde af kunstige strækninger opstrøms for spærringen. Længde af opstuvningszone. Vandløbets biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning. Sønderjyllands Amt har kortlagt gydeområder for ørreder i de fleste vandløb i det daværende amt. De strækninger hvor der er de længste gydeområder tildeles højest score. Vandplanen definerer vandløb af blødbundstypen som vandløb der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivent er lille og vandløbsbunden finkornet. Disse strækninger nedprioriteres pga. den begrænsede værdi for de fleste vandrefisk. Strækninger der er defineret som kunstige prioriteres lavere i forhold til naturlige vandløb. Nogle spærringer bremser vandet så meget at vandet stuves op oven for spærringen. Jo længere denne opstuvningszone er desto vigtigere vurderes det at gøre noget ved spærringen. Den gennemsnitlige faunaklasse for vandløbsstrækningerne ovenfor spærringen beregnes. Strækninger med en god biologisk tilstand prioriteres højest. 0, m = 1 point m = 2 point m = 3 point m= 4 point >1000 m = 5 point > 0,01 km = -5 point 0,01-10 km = -3 point > 10 km = -5 point 1-20 m = 1 point m = 2 point m = 3 point m = 4 point > 81 m = 5 point Faunaklasse 0-2 = 1 point Faunaklasse 2,1-4 = 2 point Faunaklasse 4,1-5 = 3 point Faunaklasse 5,1-6 = 4 point Faunaklasse > 6 = 5 point 64

65 Passagemulighed i nedstrøms retning for ørred- og laksesmolt. Anslået pris. En faglig vurdering af overlevelsesmulighederne for ungfisk af ørreder og laks der vandrer mod havet. Hvor dødeligheden vurderes at være stor prioriteres indsatsen ned. Billige projekter prioriteres højest. Lav dødelighed = 0 point Mellem dødelighed = -3 point Høj dødelighed (f.eks. flere søer i nedstrøms retning) = -5 point kr = -1 point kr = -2 point kr = -3 point kr = -4 point >= = -5 point 65

66 Prioriteringskriterier i forhold til indsatsen omkring spærringer i vandløb: Følgende kriterier er blevet brugt på restmængden af indsatser, der er tilbage efter at vandløb indenfor Natura 2000 områder og vandløb der afvander til målsattte søer er blevet prioriteret højest: Variabel Bemærkning Tildeling af score Vandløbets typologi hvor spærringen ligger. Normaliseret Dansk Fysisk Indeks (DFI) på vandløbsstrækningerne opstrøms spærringen. Længden af målsatte vandløb opstrøms spærringen Typologien er fastsat i vandplanen. Tildelingen af score er sket ud fra en vurdering af at det er vigtigere at skabe passage i store vandløb end i små. Bestemmelse af Dansk Fysisk Indeks er en objektiv metode til at beskrive et vandløbs fysiske variation. Værdierne er angivet i datagrundlaget for vandplanerne. Der er beregnet en gennemsnitlig værdi for de strækninger der ligger opstrøms spærringen. Strækninger med høje værdier tildeles højest score. Spærringer med mange km målsat vandløb i opstrøms retning tildeles højest score Type 1 = 1 point Type 2 = 3 point Type 3 = 5 point DFI 0-0,19 = 1 point DFI 0,2-0,39= 2 point DFI 0,4-0,59 = 3 point DFI 0,6-0,79 = 4 point DFI 0,8-1 = 5 point 0,01-0,99 km = 1 point 1-4,99 km = 3 point > 5 km = 5 point Længden af gydeområder for ørred opstrøms strækningen Længde af vandløbsstrækninger af blødbundstypen opstrøms spærringen Længde af kunstige strækninger opstrøms for spærringen Vandløbets biologiske tilstand udtrykt ved smådyrlivets sammensætning Passagemulighed i nedstrøms retning for ørred- og laksesmolt Sønderjyllands Amt har kortlagt gydeområder for ørreder i de fleste vandløb i det daværende amt. De strækninger hvor der er de længste gydeområder tildeles højest score Vandplanen definerer vandløb af blødbundstypen som vandløb der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivent er lille og vandløbsbunden finkornet. Disse strækninger nedprioriteres pga. den begrænsede værdi for de fleste vandrefisk. Strækninger der er defineret som kunstige prioriteres lavere i forhold til naturlige vandløb. Den gennemsnitlige faunaklasse for vandløbsstrækningerne ovenfor spærringen beregnes. Strækninger med en god biologisk tilstand prioriteres højest. En faglig vurdering af overlevelsesmulighederne for ungfisk af ørreder og laks der vandrer mod havet. Hvor dødeligheden vurderes at være stor prioriteres indsatsen ned. 0, m = 1 point m = 2 point m = 3 point m= 4 point >1000 m = 5 point > 0,01 km = -5 point 0,01-10 km = -3 point > 10 km = -5 point Faunaklasse 0-2 = 1 point Faunaklasse 2,1-4 = 2 point Faunaklasse 4,1-5 = 3 point Faunaklasse 5,1-6 = 4 point Faunaklasse > 6 = 5 point Lav dødelighed = 0 point Mellem dødelighed = -3 point Høj dødelighed (f.eks. flere søer i nedstrøms retning) = -5 point 66

67 Erhvervs- og Borgerservice Haderslev Kommune Gåskærgade Haderslev 67