Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Transkript

1 Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde April 2007

2 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater Side 16 Grafiske illustrationer Side 29 Spørgeskema Side 61 Tabeller Side 82 2

3 Metode 3

4 Metode Formål Undersøgelsen har til formål at afdække motivationen bag omlægning af realkreditlån/optagelse af tillægslån, herunder anvendelse af provenu/reduceret ydelse i forbindelse med låntagning. Undersøgelsen er i store træk en gentagelse af tilsvarende undersøgelser i årene , hvilket gør det muligt at følge udviklingen på området. Metode Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview via Vilstrups CATI-center i perioden 10/01/2007 til 3/02/2007. Der er gennemført i alt interview. Målgruppe Husstande i Danmark der har omlagt lån og/eller optaget tillægslån i løbet af 2006 i deres helårsbolig. Stikprøve Undersøgelsen blev gennemført blandt præ-screenede boligejere. Præ-screeningen blev gennemført i perioden december 2006 til februar

5 Metode Gennemførelsesstatistik Sample bestående af boligejere udelukkende: Screening Netto stikprøve Nægtere Ikke hjemme 636 Gennemførte Heraf boligejere Boligejere (100%) Heraf konverteret/optaget tillægslån i (16,5%) Ikke konverteret/optaget tillægslån i (83,5%) Kvalificerede Ønskede ikke genkontakt 61 Rette person ikke truffet 148 Gennemførte Data er vægtet til repræsentativitet for private boligejere på parameteren geografi på basis af tal fra Danmarks Statistik. 5

6 Konklusion 6

7 Konklusion 16,5% af boligejerne i Danmark har omlagt realkreditlån/optaget et tillægslån uden omlægning i deres helårsbolig i Dette er 11,5% point lavere end i 2005, og skal angiveligt ses i sammenhæng med renteudviklingen. Mens flere låntagere har optaget rene tillægslån i 2006 end 2005, har færre valgt at omlægge deres eksisterende lån: 5% af alle boligejere optog rent tillægslån i 2006, hvilket er ca. 2% point flere end i % omlagde lån uden kontant provenu i 2006, svarende til et fald på ca. 9% point i forhold til % af boligejerne omlagde lån og fik kontant provenu i 2006, hvilket er ca. 5% point færre end i Gennemsnitsstørrelsen på det omlagte lån er steget med ca. 12% fra kr. i 2005 til kr. i I tabellen på næste side vises omfanget af de forskellige låneaktiviteter og de gennemsnitlige beløb for henholdsvis reduktionen i ydelsen og udbetalte kontante provenu. Tallene fra 2005 er vist i parentes til sammenligning. 7

8 Konklusion Tallene i denne tabel er baseret både på boligejere med omlægning og rent tillæ g Andel Gennemsnitlig m ånedlig reduktion af ydelse Gennemsnitligt kontant provenu Har omlagt og fået reduceret ydelse 18% (38%) kr. (1.631 kr.) Har omlagt men ikke fået reduceret ydelse 19% (16%) Har omlagt og kun fået udbetalt kontant provenu 22% (17%) kr. ( kr.) Har omlagt og både fået reduceret ydelse og udbetalt kontant provenu 11% (19%) kr. (1.475 kr.) kr. ( kr.) Har optaget rent tillægslån (2005) 30% (10%) kr. ( kr.) Det ses, at den gennemsnitlige månedlige bruttoreduktion af ydelsen er lavere end i Det kontante provenu i forbindelse med omlægning er derimod steget markant i forhold til Andelen af rene tillægslån er steget markant men størrelsen af det udbetalte kontantbeløb er faldet. 8

9 Konklusion Samlet kontant provenu på i alt ca. 52,2 mia. kr. Det estimeres, at det større månedlige rådighedsbeløb for alle danske husstande i ejerbolig andrager ca. 81,2 mio. kr. (brutto) pr. måned, hvilket svarer til ca. 1 mia. kr. på årsbasis*. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2005 Også ved estimering findes et samlet kontant provenu på ca. 52,2 mia. kr. i 2006, der blev udbetalt i forbindelse med omlægningen af realkreditlån i helårsboliger og optagelse af rent tillægslån. Dette er en stigning på ca. 4 mia. kr. i forhold til 2005, hvor det samme tal var 48 mia. kr. Estimeres uden optagelse af rent tillægslån giver dette et samlet kontant provenu på 26,3 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 2005 I nedenstående tabel ses fordelingen af omlægning versus rent tillægslån og den tilsvarende gennemsnitlige månedlige reduktion af ydelse og kontant provenu. Andel Gns. månedlig reduktion af ydelse Gns. kontant provenu Har kun omlagt lån 37 (52,5)% kr. Har omlagt lån med optagelse af tillægslån 33 (37,5)% kr kr. Har kun optaget tillægslån 30 (10,0)% kr. Alle boligejere 100% kr kr. *Beregnet ud fra følgende: Antal husstande (ejerforhold) * %-andel af omlæggelser total * %-andel af husstande der har fået reduceret ydelsen * gennemsnitlige reduktion af ydelsen. 9

10 Konklusion Realkreditinstitutter og pengeinstitutter Der er flere boligejere, der anvender et pengeinstitut (55%) til omlægningen af realkreditlån end et realkreditinstitut (42%) I takt med anvendelse af enten penge- eller realkreditinstitut ved omlægningen er bankrådgiveren brugt som informationskilde i langt højere grad end rådgiveren fra et realkreditinstitut. I 2006 har 69% (63% i 2005) af boligejerne benyttet sig af en bankrådgiver som informationskilde og 35% (30% i 2005) af en rådgiver fra et realkreditinstitut. 22% af boligejerne har skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen, hvilket er 3% point lavere i forhold til sidste år Den generelle tilfredshed med rådgivningen er høj idet næsten halvdelen af boligejerne er meget tilfredse (47%), og andelen af boligejere der er enten tilfredse eller meget tilfredse er 87%. Der ses ingen signifikant forskel i tilfredsheden mellem boligejere, der har omlagt gennem et penge- og realkreditinstitut. Resultaterne viser, at tilfredsheden med rådgivningen gennem ejendomsmæglere er lavere (73%), men der skal dog tages højde for en lav base. 10

11 Konklusion Lånetyper Generelt har flere boligejere omlagt til et fastforrentet lån (54%) i 2006, end i 2005 hvor andelen var 50% og 42% i Det er det almindelige fastforrentede lån er i gået lidt tilbage i forhold til 2005, mens det fastforrentede med afdragsfrihed er gået frem. Der er ikke sket de store forskydninger blandt boligejere, som har valgt rentetilpasningslån og rentetilpasningslån med afdragsfrihed. Rentetilpasningslån med renteloft blev valgt af færre i 2006 end i Kendskabet til prioritetslånet er lidt mindre end i det foregående år. I år kender 63% af boligejerne prioritetslånet, mens den samme andel i 2005 var 70%. Lånet er valgt af 4% af boligejerne i Nedenstående tabel viser andelen af boligejere, der har valgt de forskellige lån. Mdl. Tallene for 2006 i denne tabel er baseret på både reduktion Gns. boligejere med omlægning og rent tillæg af ydelse kontant Andel (brutto) provenu Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut 39% (41%) 766 kr kr. Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut m. afdragsfrihed 15% (9%) kr kr. Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut 13% (14%) kr kr. Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut m. afdragsfrihed 8% (8%) kr kr. Rentetilpasningslån m. renteloft 13% (19%) kr kr. Rentetilpasningslån m. renteloft m. afdragsfrihed 8% (5%) 926 kr kr. Boliglån optaget i pengeinstitut (Prioritetslån) 4% (5%) kr kr. Alle boligejere, der har omlagt lån/optaget l tillægsl gslån n i kr kr. 11

12 Konklusion Lånetyper Nedenstående tabel illustrerer andelen af boligejere, der har valgt de forskellige lån. Tabellen viser lånetyper fordelt på alle boligejere og opdelt på boligejere med henholdsvis omlægning og rent tillægslån. I parentes er angivet tallene fra 2005 Tallene i denne tabel er opdelt på Alle Boligejere Boligejere med boligejere med omlægning og rent tillæg boligejere der har omlagt rent tillæg Andel Andel Andel Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut 39 (41)% 39 (38)% 38 (30)% Fastforrentet lån fra et realkreditinstitut m. afdragsfrihed 15 (9)% 16 (9)% 12 (8)% Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut 13 (14)% 13 (14)% 15 (26)% Rentetilpasningslån fra realkreditinstitut m. afdragsfrihed 8 (8)% 8 (9)% 9 (9)% Rentetilpasningslån m. renteloft 13 (19)% 13 (21)% 12 (9)% Rentetilpasningslån m. renteloft m. afdragsfrihed 8 (5)% 9 (6)% 6 (3)% Boliglån optaget i pengeinstitut (Prioritetslån) 4 (5)% 3 (4)% 8 (6)% Ved ikke 2 (1)% 2 (1)% 3 (9)% Boligejere med rent tillæg har i højere grad valgt et prioritetslån i pengeinstitut. Omvendt har boligejere, der har omlagt et lån, i højere grad valgt det fastforrentede lån med afdragsfrihed. Disse boligejere har også i højere grad valgt det rentetilpassede lån med renteloft og afdragsfrihed. 12

13 Konklusion Reduktion af ydelse Boligejere, der har fået reduceret ydelsen på realkreditlån i forbindelse med omlægningen af lån i 2006, har anvendt det større månedlige rådighedsbeløb på følgende vis. Gns. Estimeret andel af månedlig frigivet kapital reduktion i form af lavere Andel (brutto) ydelse Forbrug 36% (39%) 984 kr. (1.418 kr.) 33% (35)% Opsparing/Investering/afbt.anden gæld 30% (35%) kr. (1.888 kr.) 32% (42)% Investering i boligen 20% (14%) 937 kr. (1.638 kr.) 17% (14)% Komp. for ændrede økonomiske vilkår 14% (10%) kr. (1.510 kr.) 18% (10)% Alle boligejere, der har omlagt lån i kr. (1.577 kr.) Boligejerne har primært anvendt det større månedlige rådighedsbeløb til forbrug og opsparing/investering. Disse andele af boligejere er på niveau med sidste års fordeling på forbrug og opsparing/investering. Der ses en tendens til, at lidt flere boligejere, der har fået reduceret den månedlige ydelse, har brugt beløbet til investeringer i boligen i forhold til Kategori forklaring Forbrug: Større forbrug generelt, Ferie/rejse og Bil/motorcykel/båd Opsparing/Investering/afbt. Anden gæld: Pensionsopsparing, Anden opsparing, Afbetaling på anden gæld, Finansiering af ydelse på lån I anden bolig og Investering/køb af aktiier/obligationer Investering i boligen: Isatndsættelse/indretning af bolig, Tilbygning til bolig, Køb af ejendom og Køb af butik/virksomhed Komp. for ændrede økonomiske vilkår: Rette økonomien op, Fået/skal have barn/børn, Finansieret uddannelse/studie og Arveforskud/gave til børn 13

14 Konklusion Kontant provenu Boligejere, der har omlagt lån og fået udbetalt et kontant provenu i 2006, har anvendt dette på følgende vis. Estimeret andel Gns. af frigivet kapital kontant i form af kontant Andel provenu af provenu Forbrug 17% (18%) kr. ( kr.) 16% (16)% Opsparing/Investering/afbt.anden gæld 25% (20%) kr. ( kr.) 27% (21)% Investering i boligen 54% (62%) kr. ( kr.) 53% (62)% Komp. for ændrede økonomiske vilkår 4% (2%) kr. ( kr.) 4% (1)% Alle med omlægning og kr. kontant provenu Kategori forklaring 54% af boligejerne, der har omlagt lån og samtidigt fået et kontant provenu, har valgt at bruge en del af det udbetalt beløb på boligen. Dette er en fald i forhold til % af boligejerne har valgt at bruge det udbetalte beløb til opsparing/investering, hvilket er 5% point højere end Forbrug: Større forbrug generelt, Ferie/rejse og Bil/motorcykel/båd Opsparing/Investering/afbt. Anden gæld: Pensionsopsparing, Anden opsparing, Afbetaling på anden gæld, Finansiering af ydelse på lån I anden bolig og Investering/køb af aktiier/obligationer Investering i boligen: Isatndsættelse/indretning af bolig, Tilbygning til bolig, Køb af ejendom og Køb af butik/virksomhed Komp. for ændrede økonomiske vilkår: Rette økonomien op, Fået/skal have barn/børn, Finansieret uddannelse/studie og Arveforskud/gave til børn 14

15 Konklusion Kontant provenu Boligejere, der har optaget rent tillægslån. Estimeret andel af frigivet kapital Gns. i form af kontant Andel kontant af provenu Forbrug 23% (19%) kr. 21% (15)% Opsparing/Investering/afbt.anden gæld 18% (18%) kr. 24% (24)% Investering i boligen 54% (66%) kr. 50% (60)% Komp. for ændrede økonomiske vilkår 5% (1%) kr. 5% (1)% Alle boligejere, der har kr. fået kontant provenu 54% af boligejerne, der har optaget tillægslån uden af få reduktion i månedlige ydelse har anvendt lånet til boligen. Dette er i andel et fald fra 2005, men skal samtidigt sammenholdes med at kun 10% optog rent tillægslån i 2005, hvor 30% gjorde det i Reelt er der tale om en stigning af låntagere der anvender tillægslån på boligen. Kategori forklaring Forbrug: Større forbrug generelt, Ferie/rejse og Bil/motorcykel/båd Opsparing/Investering/afbt. Anden gæld: Pensionsopsparing, Anden opsparing, Afbetaling på anden gæld, Finansiering af ydelse på lån I anden bolig og Investering/køb af aktiier/obligationer Investering i boligen: Isatndsættelse/indretning af bolig, Tilbygning til bolig, Køb af ejendom og Køb af butik/virksomhed Komp. for ændrede økonomiske vilkår: Rette økonomien op, Fået/skal have barn/børn, Finansieret uddannelse/studie og Arveforskud/gave til børn 15

16 Hovedresultater 16

17 Hovedresultater Karakteristik af boligejere der har omlagt lån/optaget rent tillægslån Som i de foregående år er det primært boligejere under 50 år, der har omlagt deres lån i Dog er ca. hver tredje boligejer, som har omlagt lån i 2006, 50 år eller derover. Der ses en tendens til at flere boligejere har omlagt deres lån i Københavns-, Århus- og Nordjyllands Amt end i andre af landets amter. 12% af boligejerne med omlagte lån i 2006 var fra Københavns Amt, 12% fra Århus Amt og 11% fra Nordjyllands Amt. Københavns og Frederiksberg kommune har kun en mindre andel bosiddende, ca. 7%, af boligejere, der har omlagt lån. Der ses en relativ ligelig fordeling af alle boligejerne i forhold til hvor lang en periode de har boet i deres nuværende bolig. 35% har boet mellem 0 og 5 år i deres nuværende bolig, 37% mellem 6 og 14 år og 29% har boet mindst 15 år i deres nuværende bolig. Der ses en fordeling på niveau med de foregående år i forhold til erfaringen som boligejer. Dog er andelen der har været kunde hos realkreditinstitutter i få år steget, mens andelen med over 21 års erfaring er faldet. 42% (34% i 2005) har således være kunde hos realkreditinstitutter i 10 år eller mindre, 28% (29% i 2005) har mellem 11 og 20 års erfaring og 30% (37% i 2005) har 21 års erfaring eller derover. 17

18 Hovedresultater Det omlagte lån Boligejere, der har omlagt lån i 2005, havde i gennemsnit 21,6 år tilbage på det omlagte lån, hvilket er på niveau med sidste år. Som i de sidste to år er det også i 2006 de yngre aldersgrupper, der har flere år tilbage end de ældre aldersgrupper. Ligeledes er det i 2006 ca. 6 ud af 10 boligejere, der omlagde realkreditlån, som havde mere end 20 år tilbage på det omlagte lån. Det omlagte låns størrelse i 2006 er i gennemsnit kr. svarende til en stigning på kr. sammenlignet med Også i 2006 ses der en tendens til, at det er de yngre aldersgrupper, der omlægger de største lån. Boligejere i alderen år har i gennemsnit omlagt for kr., boligejere i alderen år har i gennemsnit omlagt for kr. og boligejere på 50 år eller derover har i gennemsnit omlagt for kr. Desuden ses, som forventet, et større lån jo større husstand og jo højere årlig husstandsindkomst. Et større lån ses også nord og vest for København (Frederiksborg + Roskilde Amt) samt i selve Københavnsområdet (Københavns Amt + København og Frederiksberg kommune). 18

19 Hovedresultater Årsager til omlægning af realkreditlån Det primære motiv for at omlægge realkreditlån har ændret sig i forhold til de foregående år. Det er således ikke længere af direkte økonomisk karakter, men årsagen er derimod at boligejerne ønsker at istandsætte/ombygge/forbedre deres bolig. 38% af boligejerne nævner denne årsag, hvilket er en stigning på 13% point i forhold til % af boligejerne nævner generelt en billigere/lavere rente som årsag, hvilket svarer til et fald på 21% point i forhold til sidste år. 15% nævner at de vil spare penge på ydelse, hvilket tillige er et fald, dog kun på 5% point i forhold til Istandsættelsen af boligen er primært motivet for boligejere, der har optaget et rent tillægslån (57%) eller omlagt lån med tillægslån (48%). Blandt boligejere som har omlagt lån uden tillæg er den primære årsag en billigere/lavere rente (30%), mens istandsættelse af boligen kun udgør 14%. Anvendte informationskilder Som i de foregående år er bankrådgiveren også i 2006 den mest anvendte informationskilde hos boligejerne i forbindelse med omlægningen af realkreditlånet. 69% (63% i 2005) af boligejerne benyttede en bankrådgiver og 35% (30% i 2005) benyttede en rådgiver hos et realkreditinstitut i % (61% i 2005) af boligejerne, der har benyttet et realkreditinstitut til omlægningen har også anvendt et sådant til rådgivningen. For boligejerne, der har benyttet en bankrådgiver, har 96% (93% i 2005) af disse anvendt et pengeinstitut til omlægningen. Resultaterne tyder således på, at boligejerne anvender flere informationskilder ved låneomlægningen. Blandt boligejere, der har optaget et rent tillægslån, har 38% (34% i 2005) benyttet en rådgiver fra et realkreditinstitut og 68% (58% i 2005) har benyttet en rådgiver fra et pengeinstitut. 19

20 Hovedresultater Anvendte informationskilder I lighed med sidste år er der en tendens til, at boligejere (både omlægning og rent tillægslån), der benytter en bankrådgiver som informationskilde er mere ensidige i deres valg af informationskilder. Generelt vælger færre af disse boligejere at søge information gennem andre kilder f.eks. Internettet. Dette kan dog skyldes, at boligejerne på forhånd har besluttet gennem hvem de vil omlægge deres lån og derfor ikke har fundet det nødvendigt at opsøge andre informationskilder. Også artikler/omtale i aviser/radio/tv og Internettet/långivers hjemmeside er benyttet af boligejerne som informationskilder. Henholdsvis 18% (19% i 2005) og 29% (18% i 2005) har benyttet disse kilder. Breve og brochurer fra realkreditinstitutter blev benyttet af henholdsvis 13% (9% i 2005) og 11% (8% i 2005) af boligejerne og 6% (11% i 2005) benyttede reklamer fra realkreditinstitutter. Tilfredsheden med den modtagne rådgivning er generelt høj, idet 87% tilkendegiver at være tilfredse eller meget tilfredse. Dette er 1%-point lavere end i Der ses ingen signifikant forskel i boligejernes tilfredshed med rådgivere fra realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Der ses ingen forskel i tilfredsheden med rådgivningen mellem boligejere, der har omlagt lån og boligejere, der har optaget et rent tillægslån. De boligejere, som søgte information om lånet via Internettet benyttede primært denne informationskilde for at foretage konsekvensberegninger på forskellige lånemuligheder (71%). 20

21 Hovedresultater Kanaler ved omlægning af realkreditlån Der ses ingen signifikant forskel gennem de sidste to år i valg af kanaler ved omlægning af realkreditlån. I 2006 valgte 42% (44% i 2005) at benytte sig direkte af realkreditinstitutter, mens 55% (54% i 2005) benyttede sig af et pengeinstitut. Også i 2006 var det 2%, der omlagde via en ejendomsmægler. Dog søgte 19% af boligejerne information eller fik tilbud fra andre låneudbydere, end den de endte med at bruge. 42% af boligejerne, der kun har optaget et tillægslån, har optaget lånet gennem et realkreditinstitut, og 56% har anvendt et pengeinstitut. I forhold til sidste år er andelen, der har anvendt et realkreditinstitut således faldet med 5% point, mens andelen for pengeinstitutter er steget med 5% point. 22% af boligejerne har skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen, hvilket svarer til et fald på 3% point i forhold til

22 Hovedresultater Lånetypen I 2006 har 39% af boligejerne valgt et fastforrentet lån ved omlægningen, mod 41% i 2005 og 30% i Andelen af boligejere, som har omlagt til et lån med loft for rentestigninger (garantilån), er faldet til 13% svarende til 6% point. 13% har omlagt til et rentetilpasningslån fra et realkreditinstitut, og 8% har valgt et rentetilpasset lån med afdragsfrihed. Andelen af boligejere, som har valgt et fastforrentet lån med afdragsfrihed, er steget til 15% svarende til 6% point. Et lån med loft for rentestigninger og afdragsfrihed samt prioritetslånet er valgt af henholdsvis 8% og 4% af boligejerne. 15% af boligejerne, der har optaget et tillægslån uden omlægning, har valgt rentetilpasningslån, og 38% har valgt det fastforrentede lån. Der kan således ikke spores det samme mønster som sidste år, hvor disse boligejere i højere grad valgte rentetilpasningslån. Der er næsten ingen forskel mellem boligejere, der har omlagt uden tillægslån og boligejere, der har omlagt med tillægslån. 22

23 Hovedresultater Fastrenteperiode Boligejere, der har omlagt til et rentetilpasset lån i 2006, har primært valgt en fastrenteperiode på 1 år, 32% har valgt denne periode. 9% har valgt 3 år, 1% har valgt 4 år, 12% har valgt 5 år, 1% har valgt 6 år, 1% har valgt 8 år og 14% har valgt 10 år. Løbetid på nyt lån Ses alene på gennemsnittet af løbetiden på boligejernes nye lån er der ingen markant forskel mellem de forskellige lån. Dog ses en forskel i andelen af boligejere, der har valgt en løbetid på 30 år. Nedenstående tabel viser den valgte løbetid for både omlagte lån og rene tillægslån blandt boligejerne. Løbetid Fastforrentet Fastforrentet med afdragsfrihed Rentetilpasningslån Rentetilpasset med afdragsfrihed Rentetilpasningslån m. renteloft Rentetilpasningslån m. renteloft og afdragsfrihed 5 år 1% - 7% 1% - 1% 10 år 6% 6% 11% 9% 6% 14% 15 år 3% 1% 3% 3% 3% - 20 år 16% 6% 15% 3% 9% 10% 30 år 68% 83% 55% 78% 73% 69% Gennemsnit 26,2 år 27,9 år 23,6 år 27,0 år 27,2 25,6 år 23

24 Hovedresultater Afdragsfrie lån Ca. 31% af alle nye lån er optaget med mulighed for afdragsfrihed. Dette svarer til en stigning på 9% point i forhold til I gennemsnit har boligejere med et nyt lån med afdragsfrihed valgt en løbetid på ca. 27 år og en afdragsfri periode på 8,5 år i gennemsnit. Boligejerne har primært valgt et afdragsfrit lån pga. et ønske om økonomisk frihed/råderum (38%), en lavere ydelse/billigst (19%) og nedbringelse af anden gæld (16%). Det er primært de yngre boligejere, som ønsker at nedbringe anden gæld (21%) samt boligejere med en husstandsindkomst mellem kr. (25%). 24

25 Hovedresultater Ændret ydelse efter omlægning og anvendelsen heraf 42% (63% i 2005) af boligejerne, der har omlagt lån, har fået en lavere ydelse efter omlægningen. I gennemsnit har disse boligejere fået reduceret ydelsen med kr. pr. måned (brutto). Den månedlige besparelse på ydelsen afhænger af typen af lånet, der er omlagt til. Der ses en markant forskel blandt boligejere med omlagt lån afhængig af om de yderligere har optaget et tillægslån eller ej. Blandt boligejere, der har omlagt uden et tillægslån, tilkendegiver 49% (71% i 2005) at have fået en lavere ydelse på lånet ved omlægningen. Blandt boligejere, der også har optaget et tillægslån er det 34% (53% i 2005), der har fået en lavere ydelse. 36% af boligejere, der har fået reduceret ydelsen, anvender det større rådighedsbeløb til forbrug, hvilket er 3%-point lavere end i Der ses en tendens til, at jo lavere husstandsindkomst desto flere boligejere anvender beløbet til et større forbrug. Boligejere, der har anvendt det større rådighedsbeløb på forbrug har i gennemsnit fået 984 kr. mere om måneden (brutto). Dette betyder, at 33% af den kapital, der frigives i form af et større rådighedsbeløb, går til forbrug. 20% af boligejere, der har fået reduceret ydelsen, anvender det større rådighedsbeløb på investering i boligen. Boligejere, der har anvendt det større rådighedsbeløb på at investere i boligen har i gennemsnit fået 937 kr. mere om måneden (brutto). Hermed kan beregnes, at 17% af den kapital, der frigives i form af større rådighedsbeløb går til investeringer i boligen mm. 30% nævner opsparing/investering/afbetaling af anden gæld som anvendelsesområde for det større rådighedsbeløb. Boligejere, der anvendte det større rådighedsbeløb på dette område, har i gennemsnit fået kr. mere om måneden (brutto). Hermed kan beregnes, at 32% af den kapital, der frigives i form af større rådighedsbeløb bruges til anden opsparing. 14% nævner kompensation for ændrede økonomiske vilkår som anvendelsesområde for det større rådighedsbeløb. Boligejere, der anvendte det større rådighedsbeløb på dette område, har i gennemsnit fået kr. mere om måneden (brutto). Hermed kan beregnes, at 18% af den kapital, der frigives i form af større rådighedsbeløb bruges på området. 25

26 Hovedresultater Udbetaling af kontant provenu ved omlægning og anvendelsen heraf 63% af boligejerne har optaget et tillægslån i 2006 (inkl. tillægslån), hvilket er 15% point højere end i 2005 og de har i gennemsnit fået udbetalt kr. 33% har omlagt et eksisterende lån og de resterende 30% har kun optaget et rent tillægslån. Boligejere, der også har omlagt lån, har i gennemsnit fået udbetalt kr. og boligejere, der kun har optaget et rent tillægslån, har i gennemsnit fået udbetalt kr. 54% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2006, har anvendt beløbet til investering i boligen. Dette er 8%-point færre boligejere end i Boligejere, der har anvendt et kontant provenu til investering i boligen har i gennemsnit fået et kontant provenu på kr. Hermed kan beregnes, at 53% af den kapital, der frigives i form af kontant provenu investeres i boligen. 17% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2006, har anvendt beløbet til et større forbrug. Dette er 1%-point færre boligejere end i Disse boligejere har i gennemsnit fået kr. i kontant provenu. Hermed kan beregnes, at 16% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu går til forbrug. 25% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2006, har anvendt beløbet til opsparing/investering/afbetaling på anden gæld. Dette er 5%-point flere boligejere end i Boligejerne har i gennemsnit fået kr. i kontant provenu. Hermed kan beregnes, at 27% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu går til opsparing/investering/afbetaling på anden gæld. 4% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu i forbindelse med omlægningen af lån i 2006, har anvendt beløbet til kompensation for ændrede økonomiske vilkår. Dette er 2%-point flere boligejere end i Boligejerne har i gennemsnit fået kr. i kontant provenu. Hermed kan beregnes, at 4% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu går til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår. 26

27 Hovedresultater Udbetaling af kontant provenu ved optagelse af rent tillægslån og anvendelsen heraf 54% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu ved optagelse af rent tillægslån i 2006, har anvendt beløbet til investering i boligen. Dette er 9%-point færre boligejere end i Boligejere, der har anvendt et kontant provenu til investering i boligen har i gennemsnit fået et kontant provenu på kr. Hermed kan beregnes, at 50% af den kapital, der frigives i form af kontant provenu investeres i boligen. 23% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu ved optagelse af rent tillægslån i 2006 i 2006, har anvendt beløbet til et større forbrug. Det er 5%-point flere boligejere end i Disse boligejere har i gennemsnit fået kr. i kontant provenu. Hermed kan beregnes, at 21% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu går til forbrug. 18% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu ved optagelse af rent tillægslån i 2006, har anvendt beløbet til opsparing/investering/afbetaling på anden gæld. Det er 2%-point færre boligejere end i Boligejerne har i gennemsnit fået kr. i kontant provenu. Hermed kan beregnes, at 24% af den kapital, der frigives i form af kontant provenu går til opsparing/investering/ afbetaling på anden gæld. 5% af de boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu ved optagelse af rent tillægslån i 2006, har anvendt beløbet til kompensation for ændrede økonomiske vilkår. Det er 3%-point flere boligejere end i Boligejerne har i gennemsnit fået kr. i kontant provenu. Hermed kan beregnes, at 5% af den kapital, der frigives i form af kontante provenu går til dette område. 27

28 Hovedresultater Boligkøb 7% af alle boligejere, der har fået udbetalt et kontant provenu, har anvendt en del eller hele beløbet til finansiering af andet boligkøb. Som forventet er det i højere grad de ældre boligejere over 50 år, der har anvendt beløbet til andet boligkøb. 35% af de 8% har finansieret køb af bolig til forældre/børn (boligkøb), 28% sommerhus/fritidshus samt henholdsvis 14% og 13% har finansieret ejendom i udlandet og udlejningsejendom. Risiko ved optagelse af afdragsfrie lån 62% af boligejerne mener, at der er en risiko ved afdragsfrie lån, hvilket er 4% point lavere i forhold til Der ses en tendens til, at ældre boligejere på 50 år og derover i mindre grad mener, at der er en risiko ved optagelse af denne type lån. Af disse boligejere tilkendegiver 54%, at der er en risiko, mens det samme tal for de yngre boligejere er ca. 67%. Ligeledes er der en tendens til, at jo længere boligejerne har boet i deres nuværende bolig, desto færre mener, at der er en risiko. Boligejerne begrunder primært deres risikoopfattelse med, at det er en dårlig idé (36%), at ydelserne vil blive en stor byrde når afdragsfriheden ophører (23%), rentestigninger (20%) og faldende hus/ejendomspriser (20%). Endvidere nævnes en uvis fremtid/man ved ikke hvad fremtiden bringer, mere gæld/større lån samt frygten for at man får et større forbrug generelt. 28

29 Grafiske illustrationer 29

30 Erfaring som boligejer Hvor mange år har De boet i Deres nuværende bolig? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 1003, Basis 2006: (inkl. rent tillæg) 0-5 år år år eller derover Procent 30

31 Erfaring som boligejer Hvor mange år har De været kunde hos Realkreditinstitutter? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 1.003, Basis 2006: (inkl. rent tillæg) 0-10 år år år eller længere Procent 31

32 Det omlagte lån Hvor mange år var der tilbage på Deres tidligere realkreditlån? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: Basis 2005: 904, Basis 2006: 701 (ikke rent tillæg) 0-10 år år år år år Procent 32

33 Det omlagte lån Hvor stort er deres omlagte lån? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 904, Basis 2006: 701 (ikke rent tillæg) Under kr kr kr kr kr kr kr eller derover Ved ikke Gennemsnit: kr. Gennemsnit: kr. Vil ikke oplyse Procent 33

34 Årsager til at omlægge / optage tillægslån Hvad var årsagen til, at De omlagde realkreditlån/optog rent tillægslån? Basis 2006: (inkl. rent tillæg) Billigere/lavere/bedre rente Istandsættelse/ombygning Lavere ydelse/spare penge Indfri anden gæld Større sikkerhed Forventer en stigende rente Til alm. forbrug Boligkøb Nedbringe restgæld senere Pensionsopsparing Sammenlægning Ønskede anden låneform Finansiering af lån i anden bolig Skilsmisse/død Investering af friværdi Køb af langvarige forbrugsgoder Skiftet bank/realkreditinstitut Graviditet/arbejdsløshed Arveforskud, pengegaver til børn Andet Procent Omlagde lån Optog rent tillæg 34

35 Kanaler ved omlægning af realkreditlån Fik De Deres nye realkreditlån via... Basis 2003: 1.001, Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 1003, Basis 2006:1.000 (inkl. rent tillæg) Realkreditinstituttet Pengeinstitut Ejendomsmægler Andre Procent 35

36 Kanaler ved omlægning af realkreditlån Har De skiftet Realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 904, Basis 2006: 701 (ikke rent tillæg) 27 Ja Nej Procent 36

37 Informationssøgning eller tilbud fra andre Søgte De informationer eller fik tilbud fra andre låneudbydere end den De endte med at bruge? Basis 2006: Ja, fik tilbud 10 Ja, indhentede tilbud Nej 81 Ved ikke Procent 37

38 Anvendte informationskilder Hvilke af følgende informationskilder benyttede De i forbindelse med lånet? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 1003, Basis 2006: (inkl. rent tillæg) Rådgiver hos realkreditinstitut Bankrådgiver Brochure fra realkreditinstitut Breve fra realkreditinstitut Reklamer fra realkreditinstitut i aviser og TV Ejendomsmægler Reklamer i øvrigt Artikler/omtale i aviser/radio/tv Internettet/långivers hjemmeside Ingen af disse Procent 38

39 Anvendte informationskilder Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med lånet? (Personlig rådgivning) Basis 2003: 773, Basis 2004: 816, Basis 2005: 960, Basis 2006: 974 (inkl. rent tillæg) Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Procent 39

40 Anvendte informationskilder Hvor tilfreds har De alt i alt været med den rådgivning, De har modtaget i forbindelse med lånet? (Personlig rådgivning) Basis 2006: 974 (inkl. rent tillæg) Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Realkreditinstitut Pengeinstitut Ejendomsmægler Meget utilfreds Ved ikke Procent 40

41 Anvendte informationskilder Da de søgte informationer om lånet via Internettet, benyttede De da Internettet til at... Basis 2006: 286 Foretage konsekvensberegninger på forskellige lånemuligheder 71 Anmode om lånetilbud 19 Bestille hele låneomlægning Søge informationer generelt f- eks. om rente og kurs Andet 1 Ved ikke Procent 41

42 Anvendte informationskilder Da de søgte informationer om lånet via Internettet, benyttede De da Internettet til at... Basis Realkreditinstitut: 133, Basis Pengeinstitut: 140 Foretage konsekvensberegninger på forskellige lånemuligheder Anmode om lånetilbud Bestille hele låneomlægning 3 9 Omlagde lån via realkreditinstitut Søge informationer generelt f- eks. om rente og kurs Omlagde lån via pengeinstitut Andet 1 Ved ikke Procent 42

43 Det nye lån Hvilken af følgende typer af lån omlagde De til (uden tillæg)? Basis 2005: 904, Basis 2006: 701 Fastforrentet lån fra realkreditinst Fastforrentet lån fra realkreditinst. med afdragsfrihed i en periode 9 16 Rentetilpasningslån fra et realkreditinst Rentetilpasningslån fra et realkreditinst. Med afdragsfrihed i en periode 8 8 Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger og med afdragsfrihed i en periode 5 9 Boliglån optaget i et pengeinst. (Prioritetslån) Ved ikke Procent

44 Det nye lån Hvilken af følgende typer af lån optog De (rent tillæg)? Basis 2005: 99, Basis 2006: 299 Fastforrentet lån fra realkreditinst Fastforrentet lån fra realkreditinst. med afdragsfrihed i en periode 8 12 Rentetilpasningslån fra et realkreditinst Rentetilpasningslån fra et realkreditinst. Med afdragsfrihed i en periode Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger og med afdragsfrihed i en periode 3 6 Boliglån optaget i et pengeinst. (Prioritetslån) 6 8 Ved ikke Procent

45 Lånetyper udvikling fra 2003 til * 2006* Fastforrentet lån Fastforrentet lån fra realkreditinst. 57% 30% 41% 39% Fastforrentet lån fra realkreditinst. med afdragsfrihed i en periode 12% 9% 15% Rentetilpasset lån Rentetilpasningslån fra et realkreditinst. 32% 27% 14% 13% Rentetilpasningslån fra et realkreditinst. Afdragsfrit lån med afdragsfrihed i en periode 12% 13% 8% 8% Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger 7% 19% 13% Rentetilpasningslån med loft for rentestigninger og med afdragsfrihed i en periode 3% 5% 8% Boliglån optaget i et pengeinst. (Prioritetslån) 6% 5% 4% Ved ikke Ved ikke 1% 3% 2% 2% *Boligejere med både omlægning og rent tillægslån 45

46 Kendskab til prioritetslån Kender De eller har De hørt om prioritetslån? Basis 2004: 945, Basis 2005: 956, Basis 2006: 956 (inkl. rent tillæg) 67 Ja Nej Ved ikke Procent 46

47 Ændret ydelse efter omlægning og anvendelse heraf Har De ved omlægningen fået en lavere ydelse på lånet? Basis 2003: 1.001, Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 904, Basis 2006: 701 (ikke rent tillæg) 72 Ja Nej Procent 47

48 Ændret ydelse efter omlægning uden kontant provenu Har De ved omlægningen fået en lavere ydelse på lånet? Basis 2005: 527, Basis 2006: 375 Ja Nej Procent 48

49 Ændret ydelse efter omlægning med kontant provenu Har De ved omlægningen fået en lavere ydelse på lånet? Basis 2005: 377, Basis 2006: 326 Ja Nej Procent 49

50 Ændret ydelse efter omlægning og anvendelse heraf Hvor meget er Deres månedlige bruttoydelse blevet lavere efter omlægningen? Basis 2003: 716, Basis 2004: 703, Basis 2005: 573, Basis 2006: 296 (Har fået lavere ydelse) kr kr kr kr kr. eller derover Gennemsnit: kr. Gennemsnit: kr. Ved ikke Procent 50

51 Anvendelse af større rådighedsbeløb efter omlægning Hvad anvender De det større rådighedsbeløb til? Basis 2004: 703, Basis 2005: 573, Basis 2006: 296 (Har fået lavere ydelse) Større forbrug generelt Anden opsparing Afbetaling på anden gæld Istandsættelse af bolig Pensionsopsparing Bil/motorcykel/båd Ferie/rejse Rette økonomien op Deltid/pensionist/-arbejdsløs mm. Fået/skal have barn/børn Finansieret udd./studie Køb af ejendom Køb af butik/selvstændig Investering/køb af aktier Andet Ved ikke/anvender ikke Procent

52 Udbetaling af kontantbeløb ved omlægning og anvendelsen heraf Hvor stort et kontantbeløb fik De udbetalt ved omlægningen? Basis 2003: 511, Basis 2004: 530, Basis 2005: 359, Basis 2006: kr kr kr kr kr kr. eller derover Ved ikke Gennemsnit: ,- Gennemsnit: , Procent 52

53 Udbetaling af kontantbeløb ved rent tillægslån og anvendelsen heraf Hvor stort et kontantbeløb fik De udbetalt som tillægslån? Basis 2005: 99, Basis 2006: 299 (rent tillægslån) kr kr kr kr kr kr Over kr Ved ikke Vil ikke svare Gennemsnit: ,- Gennemsnit: , Procent 53

54 Anvendelse af udbetalt kontantbeløb ved omlægning Hvad anvendes det udbetalte kontantbeløb til? Basis 2003: 511, Basis 2004: 530, Basis 2005: 377, Basis 2006: 326 (ikke rent tillæg) Istandsættelse af bolig Afbetaling på anden gæld Tilbygning til bolig Større forbrug generelt Anden opsparing Bil/motorcykel/båd Ferie/rejse Pensionsopsparing Køb af ejendom Køb af virksomhed/butik Køb af aktier/obligationer Finansiering af ydelse i anden bank Finansiering uddannelse/studie Arveforskud, gave til børn Fået/skal have børn Rette økonomien op Ved ikke Procent

55 Anvendelse af udbetalt kontantbeløb ed rent tillægslån Hvad anvendes det udbetalte kontantbeløb til? Basis 2005: 99, Basis 2006: 299 (kun rent tillæg) Istandsættelse af bolig Afbetaling på anden gæld Tilbygning til bolig Større forbrug generelt Anden opsparing Bil/motorcykel/båd Ferie/rejse Pensionsopsparing Køb af ny ejendom Køb af virksomhed/butik Køb af aktier/obligationer Finansiering af ydelse i anden bank 2 Arveforskud, gave til børn 1 Fået/skal have børn Rette økonomien op Ved ikke Procent 70 55

56 Andet boligkøb Har De anvendt en del af eller hele kontantbeløbet til finansiering af andet boligkøb? Basis 2006: 625 (optaget tillægslån med/uden omlægning) 7% Ja Nej 93% 56

57 Andet boligkøb Hvilken form for boligkøb er der tale om? Basis 2005: 36, Base 2006: 43 Forældrekøb Fritidshus/sommerhus Ejendom i udlandet Udlejningsejendom 13 Andet Procent 57

58 Risiko ved rentetilpasningslån Hvor godt mener De, at De blev informeret om risikoen ved rentetilpasningslån? Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 1003, Basis 2006: Blev informeret særdeles godt Blev informeret godt Blev delvis informeret Blev ikke særlig godt informeret Blev slet ikke informeret Ved ikke Procent 58

59 Risiko ved afdragsfrie af lån Mener De, at der er risiko ved afdragsfrie lån? Basis 2004: 1.001, Basis 2005: 1.003, Basis 2006: Ja Nej Ved ikke Procent 59

60 Risiko ved afdragsfrie lån Hvad er der risiko for? Basis 2004: 596, Basis 2005: 658, Basis 2006: 625 (Ja, der er risiko ved afdragsfrie lån) Dårlig idé - skubber problemerne foran sig Rentestigninger Mere gæld/større lån Ved ikke hvad fremtiden bringer Faldende hus-/ejendomspriser Man får et stort forbrug Ydelserne er en stor byrde Man bruger opsparingen/friværdien Sårbare overfor politiske indgreb Usikkert hvis man mister job Man får ikke betalt sin bolig Efterlader ingen friværdi Andet Procent 60

61 Spørgeskema 61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143