Trivsel og social baggrund

Transkript

1 Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne har især en god social trivsel, mens elevernes faglige trivsel samt oplevelse af ro og orden ligger lidt lavere og oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen ligger lavest. Der er omtrent en lige stor andel elever i hver kommune, som har en lav trivselsscore, mens der er lidt mere kommunal variation i andelen af elever, der har en høj trivselsscore. Alder og trivsel Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er højest på de yngste klassetrin, mens social trivsel og oplevelsen af ro og orden er ens på tværs af klassetrin. Den generelle skoletrivsel er også lavest på de ældste klassetrin. Køn og trivsel Drenge angiver generelt højere social trivsel og oplever lidt mere ro og orden end piger. Den generelle skoletrivsel er også højere blandt drenge end piger. Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er omtrent ens på tværs af drenge og piger. Herkomst og trivsel Indvandrere og efterkommere angiver en højere grad af støtte og inspiration samt ro og orden end elever med dansk herkomst. Indvandrere angiver en lavere social trivsel end efterkommere og elever med dansk herkomst. Faglig trivsel er relativt ens uanset herkomst. Forældrebaggrund og trivsel Elevernes trivsel stiger med forældrenes højeste fuldførte uddannelse på stort set alle indikatorer. Kun støtte og inspiration opleves relativt ens på tværs af forældrenes uddannelsesbaggrund.

2 Side 2 af 25 Elevernes oplevelse af mobning Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet af andre, er ens på tværs af drenge og piger, mens andelen er størst på de yngste klassetrin. Mobning af andre elever er mere udbredt blandt drenge end blandt piger, men er nogenlunde ens på tværs af klassetrin. Elevernes oplevelse af toiletforhold Drenge opfatter toiletforholdene som værre end pigerne. Elever på de ældste klassetrin opfatter toiletforholdene som bedre end elever på de yngste klassetrin.

3 Side 3 af 25 Baggrund I foråret 2015 gennemførte landets folkeskoler den første obligatoriske trivselsmåling. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen, hvor et af resultatmålene er, at elevernes trivsel skal øges. I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden, som skal danne grundlag for det nye måltal for trivsel i folkeskolen. Resultatmålet vurderes derfor ud fra en række differentierede indikatorer samt en samlet trivselsindikator. Indikatorerne skal bidrage til at understøtte skolernes og kommunernes arbejde og dialog om at forbedre undervisningsmiljøet lokalt. Der er udarbejdet fire differentierede indikatorer samt en samlet indikator for trivslen blandt elever i klasse. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Endvidere er der udviklet en overordnet samlet indikator, som viser elevernes generelle skoletrivsel på tværs af de fire differentierede indikatorområder. Social trivsel - omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel - omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration - omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden - omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Generel skoletrivsel - er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. I notatet vises de overordnede resultater for hver af indikatorerne samt indikatorerne opdelt på køn, klassetrin, herkomst og forældreuddannelse. Derudover vises der i notatet udvalgte resultater vedrørende elevernes oplevelse af mobning og toiletforhold. I alt har knap elever deltaget i trivselsmålingen. Dette notat ser udelukkende på resultaterne for klassetrin, hvor der er udarbejdet indikatorer. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for klassetrin.

4 Side 4 af 25 Eleverne trives godt socialt, mens oplevelsen af støtte og inspiration er noget lavere Figur 1 viser fordelingen af elevernes gennemsnit på hver indikator. 59 pct. af eleverne har et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel) på indikatoren for social trivsel. Indikatoren for støtte og inspiration har den mindste andel af meget positive svar, idet 10 pct. af eleverne har et gennemsnit over 4,0. Ser man på den generelle skoletrivsel i Figur 1, har 29 pct. af eleverne et gennemsnit over 4,0, mens 63 pct. har et gennemsnit mellem 3,1 og 4,0. Dermed falder godt 92 pct. af eleverne indenfor de to mest positive kategorier. Målingen viser dog også, at der er en lille gruppe af eleverne, som angiver den ringest mulige trivsel (elever med gennemsnit på 2,0 eller derunder). Det drejer sig om mellem nul og fem pct. alt afhængig af indikator. Figur 1 Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, klasse, 2015 Generel skoletrivsel 7% 63% 29% Ro og orden 1 2 Støtte og inspiration 30% 5 10% Faglig trivsel 10% 30% Social trivsel 34% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

5 Side 5 af 25 Kommunal spredning i trivselsindikatorerne Overordnet set er der en vis kommunal variation i andelen af elever, der har en høj trivselsscore. På kommunalt niveau varierer andelen af elever med et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel) inden for social trivsel mellem 46 og 68 pct. Inden for faglig trivsel varierer andelen af elever med bedst mulig trivsel mellem 19 og 38 pct., mens den inden for støtte og inspiration varierer mellem 6 og 15 pct. Indenfor ro og orden varierer andelen mellem 12 og 32 pct. I forhold til den generelle skoletrivsel varierer andelen af meget positive svar fra 18 til 38 pct. Tabel 1 Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for hver indikator for trivsel, klasse Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Landstal 30% 10% 2 30% Maks. 68% 38% 1 32% 38% Min. 4 19% 12% 18% Anm.: Andel meget positive svar defineres som andel elever med gennemsnit over 4,0. Der er mindre variationer mellem kommunerne i forhold til andelen af elever med de mest negative svar (gennemsnit på 2,0 eller derunder) i trivselsmålingen. Social trivsel ligger mellem 0 og 2 pct., og faglig trivsel samt ro og orden ligger mellem 0 til 3 pct. Variationen mellem kommunerne er størst i forhold til støtte og inspiration, hvor andelen af mest negative svar ligger mellem 3 til 11 pct. Tabel 2 Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for hver indikator for trivsel, klasse Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel Landstal 1% 1% 1% 0% Maks. 2% 3% 11% 3% 1% Min. 0% 0% 3% 0% 0% Anm.: Andel meget negative svar defineres som andel elever med gennemsnit på 2,0 eller derunder.

6 Side 6 af 25 Faglig trivsel og oplevelse af støtte falder med stigende klassetrin Figurerne i dette afsnit viser trivselsindikatorerne fordelt efter klassetrin. Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er lavest på de ældste klassetrin, mens social trivsel og oplevelsen af ro og orden er ens på tværs af klassetrin. Den generelle skoletrivsel bliver også lavere, jo højere klassetrin eleverne er på. Som det fremgår af Figur 2 og Figur 5 herunder er social trivsel og oplevelsen af ro og orden stort set ens på alle klassetrin. Figur 3 viser, at den faglige trivsel er lavest på de ældste klassetrin. I 4. klasse har 34 procent af eleverne således et gennemsnit på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens det tilsvarende tal er 27 procent for eleverne i 9. klasse. Figur 4 viser, at oplevelsen af støtte og inspiration er lavest på de ældste klassetrin. I 4. klasse er 19 procent af eleverne i kategorien med bedst mulig trivsel, mens det for eleverne i 9. klasse er 5 %. Figur 6 viser, at 37 procent af eleverne i 4. klasse har angivet den højeste trivselsscore, mens det gælder for 23 procent af eleverne i 9. klasse. Figur 2 Social trivsel opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 3 58% 8. klasse 37% 57% 7. klasse 3 58% 6. klasse 33% 60% 5. klasse 32% 61% 4. klasse 7% 34% 58% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

7 Side 7 af 25 Figur 3 Faglig trivsel opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 12% 61% 27% 8. klasse 12% 63% 24% 7. klasse 11% 61% 27% 6. klasse 9% 58% 32% 5. klasse 9% klasse 9% 5 34% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 4 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 7% 39% 50% 8. klasse 38% 51% 7. klasse 3 53% 6. klasse 29% 57% 9% 5. klasse 4% 24% 14% 4. klasse 3% 20% 58% 19% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

8 Side 8 af 25 Figur 5 Oplevelsen af ro og orden opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 13% 27% 8. klasse 1 60% 24% 7. klasse 17% 60% 22% 6. klasse 1 58% 2 5. klasse 1 58% 2 4. klasse 17% 57% 2 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 6 Generel skoletrivsel opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 8% 68% 23% 8. klasse 8% 69% 22% 7. klasse 8% 67% 2 6. klasse 7% 62% 31% 5. klasse 7% 3 4. klasse 7% 5 37% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

9 Side 9 af 25 Drenge oplever højere social trivsel og mere ro og orden end piger Drenge angiver generelt højere social trivsel og oplever mere ro og orden end piger. Den generelle skoletrivsel er også højere blandt drenge end piger. Faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration er omtrent ens på tværs af drenge og piger. Figur 7 viser, at 64 % af drengene har en trivselsscore på over 4,0 (bedst mulig trivsel) inden for social trivsel, mens det gælder for 53 procent af pigerne. Figur 8 og Figur 9 viser, at der ikke er forskel på drenge og piger med hensyn til faglig trivsel og oplevelsen af støtte og inspiration. Figur 10 viser, at 26 % af drengene er i kategorien med bedst mulig trivsel inden for ro og orden, mens det gælder for 23 procent af pigerne. Figur 11 viser, at den generelle skoletrivsel er lidt højere blandt drengene, hvor 31 procent er i kategorien med den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for 27 procent af pigerne. Figur 7 Social trivsel opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 8% 38% 53% Drenge 31% 64% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

10 Side 10 af 25 Figur 8 Faglig trivsel opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 11% 29% Drenge 10% 31% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 9 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 4% 30% 5 10% Drenge 31% 53% 10% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

11 Side 11 af 25 Figur 10 Oplevelsen af ro og orden opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 1% 1 23% Drenge 1% 1 58% 2 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 11 Generel skoletrivsel opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 8% 64% 27% Drenge 7% 62% 31% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

12 Side 12 af 25 Indvandrere og efterkommere oplever lidt mere støtte og inspiration samt ro og orden end elever med dansk herkomst Figurerne i dette afsnit viser trivselsindikatorerne opdelt efter herkomst. Figur 12 viser, at indvandrere angiver en lavere social trivsel end efterkommere og elever med dansk herkomst. 50 procent af indvandrere har en trivselsscore på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens det tilsvarende tal er hhv. 59 procent og 57 procent for elever med dansk herkomst og efterkommere. Faglig trivsel (Figur 13) er relativt ens uanset herkomst. Figur 14 viser, at 9 procent af eleverne med dansk herkomst har ligger i gruppen med den bedst mulige trivselsscore, når det drejer sig om oplevelsen af støtte og inspiration. Det gælder til sammenligning for 20 procent af indvandrerne og 18 procent af efterkommerne. Også når det gælder ro og orden, ligger elever med dansk herkomst lidt lavere end indvandrere og efterkommere. Her har 24 procent af eleverne med dansk herkomst angivet den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for hhv. 29 procent af indvandrerne og 27 procent af efterkommerne (Figur 15). Den generelle skoletrivsel opleves relativt ens uanset herkomst, dog ligger danskere også her lidt under både efterkommere og indvandrere. Figur 16 viser således, at 33 procent af efterkommerne er i kategorien med den bedst mulige trivselsscore, mens det gælder for 29 procent af eleverne med dansk herkomst og 30 procent af indvandrerne. Figur 12 Social trivsel opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 3 57% Indvandrere 7% 42% 50% Dansk herkomst 34% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

13 Side 13 af 25 Figur 13 Faglig trivsel opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 10% 31% Indvandrere 11% 61% 28% Dansk herkomst 10% 30% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 14 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 4% 23% 5 18% Indvandrere 3% 21% 5 20% Dansk herkomst 31% 5 9% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

14 Side 14 af 25 Figur 15 Oplevelsen af ro og orden opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 2% % Indvandrere 14% 57% 29% Dansk herkomst 1 24% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Figur 16 Generel skoletrivsel opdelt på herkomst, pct., klasse, 2015 Efterkommere 61% 33% Indvandrere 7% 62% 31% Dansk herkomst 8% 63% 29% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

15 Side 15 af 25 Elevernes trivsel stiger med forældrenes uddannelse på stort set alle indikatorer Elevernes trivsel opdelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse viser en klar tendens til, at trivslen stiger med forældres uddannelse. Dette gælder for social trivsel, faglig trivsel, oplevelsen af ro og orden samt den generelle trivsel. Oplevelsen af støtte og inspiration er relativt ens på tværs af forældrenes uddannelsesbaggrund. Inden for social trivsel varierer andelen af elever med den bedst mulige trivselsscore fra 50 procent blandt elever af forældre med grundskoleuddannelse til 64 procent blandt elever af forældre med en lang videregående uddannelse (Figur 17). Inden for faglig trivsel varierer andelen af elever, der ligger i gruppen med den bedst mulige trivselsscore fra 21 procent (grundskole) til 43 procent (lang videregående uddannelse) (Figur 18). Når det kommer til ro og orden er forskellene mindre, men andelen af elever i gruppen med bedst mulige trivselsscore er fortsat lidt højere blandt elever af forældre med længere uddannelser (Figur 20). Den generelle skoletrivsel er ligeledes højere, jo længere uddannelser forældrene har. 24 procent af eleverne af forældre med grundskoleuddannelse har en trivselsscore på over 4,0 (bedst mulig trivsel), mens det gælder 36 procent af eleverne af forældre med en lang videregående uddannelse (Figur 21). Oplevelsen af støtte og inspiration (Figur 19) viser en relativt ens fordeling mellem forældres uddannelsesniveau. Dog er tendensen her modsat de øvrige indikatorer, idet den største andel elever i gruppen med bedst mulige trivselsscore er elever med forældre med gymnasial- eller grundskoleuddannelse. Figur 17 Social trivsel opdelt på forældrenes højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 31% 64% MVU 33% 62% KVU 34% Eud 7% 3 5 Gymn 7% 3 57% Grsk 9% 39% 50% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0

16 Side 16 af 25 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD. Figur 18 Faglig trivsel opdelt på forældrenes højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 52% 43% MVU 8% 58% 34% KVU 9% 60% 30% Eud 13% 62% 24% Gymn 11% 58% 30% Grsk 18% 60% 21% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD.

17 Side 17 af 25 Figur 19 Oplevelsen af støtte og inspiration opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 4% 28% 10% MVU 30% 5 9% KVU 31% 5 9% Eud 32% 53% 9% Gymn 28% 54% 13% Grsk 31% 51% 12% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD. Figur 20 Oplevelsen af ro og orden opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 1% 13% 27% MVU 1% 14% 2 KVU 1% 1 2 Eud 2% 17% 58% 23% Gymn 2% 1 58% 2 Grsk 2% 19% 5 23% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indika-

18 Side 18 af 25 toren, Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD. Figur 21 Generel skoletrivsel opdelt på forældres højeste uddannelse, pct., klasse, 2015 LVU 4% 3 MVU 62% 32% KVU 7% 63% 29% Eud 9% 6 2 Gymn 8% 62% 30% Grsk 12% 64% 24% Mellem 1,1 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Grsk: Grundskole, Gymn: Gymnasial uddannelse, Eud: Erhvervsfaglig uddannelse, KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse, LVU: Lang videregående uddannelse og PhD.

19 Side 19 af 25 Elevernes oplevelse af mobning Elever der selv er blevet mobbet Andelen af elever, der angiver at være blevet mobbet af andre, er ens på tværs af drenge og piger. Figur 22 viser således, at 76 pct. af pigerne og 75 pct. af drengene svarer, at de aldrig er blevet mobbet i dette skoleår. Figur 23 indikerer, at mobning oftest foregår på mellemtrinnet. I 9. klasse angiver 82 procent af eleverne således, at de aldrig er blevet mobbet i dette skoleår, mens det gælder for 67 procent af eleverne i 4. klasse. 17 % af eleverne i 4. klasse bliver mobbet engang i mellem eller oftere, mens det gælder for 7 % af eleverne i 9. klasse. Figur 22 Er du blevet mobbet i dette skoleår? opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 2% 7% 14% 7 Drenge 2% 7% 14% 7 Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figur 23 Er du blevet mobbet i dette skoleår? opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 11% 82% 8. klasse 13% 80% 7. klasse 2% 14% 77% 6. klasse 2% 7% 14% 7 5. klasse 3% 9% 1 73% 4. klasse 3% 4% 10% 1 67% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

20 Side 20 af 25 Elever der har mobbet andre Mobning af andre elever er mere udbredt blandt drenge end blandt piger, men er nogenlunde ens på tværs af klassetrin. Figur 24 viser således, at 77 % af drengene har angivet, at de aldrig mobber andre, mens det gælder for 90 procent af pigerne. Andelen af elever, der aldrig mobber andre, er ens på tværs af klassetrin ca. 83 procent af eleverne har aldrig mobbet andre (Figur 25). Figur 24 Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? opdelt på køn, pct., klasse, 2015 Piger 2% 7% 90% Drenge 1 77% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Figur 25 Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? opdelt på klassetrin, pct., klasse, klasse 1% 4% 11% 84% 8. klasse 1% 4% 12% 84% 7. klasse 1% 4% 13% 83% 6. klasse 1% 4% 12% 83% 5. klasse 1% 4% 11% 84% 4. klasse 1% 4% 12% 83% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig

21 Side 21 af 25 Kommunal spredning i oplevelsen af mobning Der er en vis kommunal variation i andelen af elever, som aldrig har oplevet mobning. Andelen varierer fra 65 procent til 84 procent, jf. Tabel 3. Ligeledes er der også spredning i andelen af elever, som aldrig mobber andre. Her varierer andelen fra 71 procent og 89 procent, jf. Tabel 3. Ser man på andelen af elever, som meget tit har oplevet mobning, er der ikke ret stor kommunal variation. Andelen varierer fra 1 procent til 4 procent. Andelen af elever, der mobber andre, varierer fra 0 procent til 2 procent, jf. Tabel 4. Tabel 3 Kommunal spredning i andel elever med mest positive svar for spørgsmål om mobning og toiletforhold, klasse, 2015 Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal 7 83% Maks. 84% 89% Min. 6 71% Anm.: Den mest positive svarkategori er Aldrig. Tabel 4 Kommunal spredning i andel elever med mest negative svar for spørgsmål om mobning og toiletforhold, klasse, 2015 Oplevet mobning selv Mobning af andre Landstal 2% 1% Maks. 4% 2% Min. 1% 0% Anm.: Den mest negative svarkategori er Meget tit.

22 Side 22 af 25 Elevernes oplevelse af toiletforhold Overordnet svarer 36 procent af eleverne, at de er helt uenige i at toiletterne er pæne og rene (den mest negative svarkategori). Figur 26 viser oplevelsen af toiletforholdene i skolen fordelt efter køn. Piger ser ud til at opleve toiletforholdene lidt bedre end drengene. 32 procent af pigerne er helt uenige i at toiletterne er pæne og rene, mens det gælder for 40 procent af drengene. Oplevelsen af toiletforholdene er bedre på de ældste klassetrin, jf. Figur 27. I 9. klasse er 29 procent af eleverne helt uenige i at toiletterne er pæne og rene, mens det gælder for 40 procent af eleverne i 4. klasse. Figur 26 Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på køn, pct., klassetrin, 2015 Piger 32% 2 27% 13% 3% Drenge 40% 24% 22% 10% 4% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig

23 Side 23 af 25 Figur 27 Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne og rene opdelt på klassetrin, pct., klassetrin, klasse 29% 23% 27% 17% 8. klasse 32% 24% 2 1 4% 7. klasse 3 23% 2 13% 4% 6. klasse 39% 2 24% 10% 3% 5. klasse 40% 2 23% 8% 3% 4. klasse 40% 2 23% 8% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig Kommunal spredning i oplevelse af toiletforhold Der er en meget stor variation mellem kommunerne, når det kommer til elevernes oplevelse af toiletforholdene. Andelen af mest negative svar (elever der er helt uenige i at toiletterne er rene og pæne) varierer således mellem 16 procent og 66 procent. Andelen af de mest positive svar varierer fra 1 procent til 10 procent, jf. Tabel 5. Tabel 5 Kommunal spredning i andel elever med mest positive og mest negative svar for spørgsmål om toiletforhold, klasse, 2015 Toiletforhold - negative svar Toiletforhold positive svar Landstal 3 3% Maks. 6 10% Min. 1 1% Anm.: Den mest positive svarkategori er Helt enig og den mest negative svarkategori er Helt uenig.

24 Side 24 af 25 Værd at vide Hvordan defineres trivsel? Der er udarbejdet fire differentierede indikatorer for trivsel blandt elever i klasse samt en samlet indikator. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Indikatorerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af trivsel, som der især kan være behov for at arbejde videre med. Indikatorerne er: Social trivsel Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærerenes hjælp og støtte. Ro og orden Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Generel skoletrivsel Generel skoletrivsel er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire differentierede indikatorer. 29 af spørgeskemaets 40 spørgsmål indgår i de fire indikatorer. De resterende 11 spørgsmål fra trivselsmålingen kan ikke grupperes i indikatorer.

25 Side 25 af 25 Hvordan beregnes indikatorerne? En indikator beregnes på følgende måde: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringeste mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Herefter er alle elevers gennemsnit kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Om data Trivselsmålingen blev gennemført i foråret 2015 blandt eleverne på klassetrin på alle folkeskoler og kommunale specialskoler. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever i 4.-9 klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse. I alt har knap elever deltaget i trivselsmålingen. Dette notat ser udelukkende på resultaterne for klassetrin, hvor der er udarbejdet indikatorer. Knap elever har besvaret spørgeskemaet for klassetrin. Vil du vide mere? På kan du nemt dykke længere ned i tallene og fx sammenligne trivselsindikatorer samt de enkelte spørgsmål fra trivselsmålingen på tværs af skoler og kommuner. Kik også i de øvrige notater om trivsel eller i Datavarehuset ( som indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter.