Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Transkript

1 Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i overbygningen har en høj grad af motivation for at gå i skole og for at lære nyt. Herved sikres, at de unge opnår mere læring og bedre trivsel, og ad den vej får et bedre grundlag for efterfølgende at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme direkte i beskæftigelse på arbejdsmarkedet. For at understøtte denne udvikling er der brug for, at der udarbejdes en politik for fremtidens overbygning på skolerne. Denne politik skal sikre: At der opstilles en overordnet vision og en række konkrete strategier og mål, der kan styrke og danne en samlet ramme for de nye tiltag, der skal medvirke til at skabe fremtidens overbygning på skolerne At der skabes et grundlag for samarbejde og dialog mellem de mange interne og eksterne interessenter på skoleområdet At der skabes forståelse for og afstemmes forventninger til aktiviteterne og udviklingen på de enkelte skoler. Implementeringen af politikken kommer til at foregå som et innovativt forløb, hvor der blandt andet arbejdes med lokale prototyper i forbindelse med udviklingen af løsninger på de udfordringer, som politikken stiller. Ligeledes vil der på forvaltningsniveau i samarbejde med institutionerne ske en løbende udvikling af det metodiske apparat, der skal indsamle data til vurdering af opfyldelsen af succeskriterierne. Sammenhæng med politikken for inklusion og tidlig, forebyggende indsats Sideløbende med udformningen af ovenstående politik udarbejdes der en politik for inklusion og tidlig, forebyggende indsats. Der er en tæt sammenhæng mellem de to politikker. For at optimere kvaliteten af det samlede resultat og af ressourceanvendelsen i de to forløb vil vi løbende koordinere mellem de to arbejdsgrupper, hvor det er hensigtsmæssigt. Målgruppe Målgruppen for politikken er for alle unge på årgang. Således er unge i fx Ungdomsskolens heltidsundervisning og i specialklasserækkerne også en del af målgruppen for denne politik. 1

2 Forslag til visioner Den overordnede vision for fremtidens overbygning er: Fremtidens overbygning skal sikre, at de unge får et solidt afsæt for at mestre hele livet i en foranderlig og globaliseret verden Nøgleordene i denne overordnede vision er: et solidt afsæt at mestre hele livet en foranderlig og globaliseret verden At fremtidens overbygning skal danne et solidt afsæt for de unge, betyder, at vi med denne vision ønsker at sætte fokus på, at effekterne af politikken for fremtidens overbygning ikke kun skal have en effekt på de unge, mens de er i overbygningen, men at politikken også skal have afgørende indflydelse på de unges liv og handlekompetencer efter de er gået ud af folkeskolen. Folkeskolens overbygning skal sætte varige spor. At mestre hele livet handler om, at overbygningen i Norddjurs Kommune skal give de unge de kompetencer, der er nødvendige for at kunne mestre alle facetter og udfordringer i livet. Fremtidens overbygning skal derfor give de unge evne og lyst til at tage medansvar for deres faglige, sociale og personlige udvikling igennem hele livet De unges faglige udvikling er essentiel, når de skal kunne mestre livet i et videnssamfund som det danske. Derfor skal fremtidens overbygning give de unge evne og lyst til mere læring, viden og kunnen efter de har forladt folkeskolen med udgangspunkt i egne potentialer og optimale måder at lære på. I forlængelse heraf skal fremtidens overbygning også være med til at sikre, at flere unge tager en videre uddannelse. Fagligheden kan dog ikke stå alene og kan ikke udvikle sig optimalt, hvis ikke de unge samtidigt har kompetencer til at indgå i fællesskaber og i samarbejde, eller har viden og handlekompetencer i forhold til deres egen personlige trivsel og sundhed. Det faglige, sociale og personlige liv interagerer med og påvirkes af hinanden, og derfor er alle tre elementer væsentlige, når man skal kunne mestre hele livet. Endelig skal fremtidens overbygning ruste de unge til at kunne agere i en foranderlig og globaliseret verden. De unge kommer ud i en verden, hvor både krav og muligheder hele tiden er foranderlige. En verden hvor det meste er til forhandling, og hvor det gennemgående og fælles er det foranderlige. Med andre ord skal de unge skabe sig selv og skrive deres egen historie den på forhånd givne og store historie er der ikke længere. Fremtidens overbygning skal derfor give de unge kompetencer til at håndtere skiftende miljøer gennem hele livet. 2

3 Samlet set kan den overordnede vision illustreres på følgende måde: Solidt afsæt for at mestre hele livet i en foranderlig og globaliseret verden Evne og lyst til mere læring, viden og kunnen med udgangspunkt i den enkeltes potentiale og optimale måder at lære på Evne og lyst til selv at tage medansvar for faglig, social og personlig udvikling - i skiftende miljøer Flere gennemfører en videre uddannelse Den overordnede vision udpeger således retningen på den bane, som den unge skal have mulighed for at følge, når de har afsluttet folkeskolen og er på vej videre i livet. I politikken for fremtidens overbygning indgår samtidigt fem visioner, der tydeliggør retningen på den bane, som de unge skal følge imens de er i overbygningen. Disse fem visioner handler om: De unge skal lære mere og udvikle forståelse af, hvordan de lærer bedst I fremtidens overbygning skal de unge lære mere, fordi et højt fagligt niveau er nødvendigt i et vidensamfund. Derudover skal de inddrages og involveres i deres egen læring. Det betyder konkret, at de unge skal udvikle en forståelse af, hvordan de lærer bedst og være i stand til at udnytte denne forståelse i deres tilgang til undervisningen. De unge skal vide, hvad de kan og blive nysgerrige på at lære mere I fremtidens overbygning skal de unge kende deres faglige standpunkt og deres udviklingspotentialer. Samtidigt skal de unge opleve en undervisning og læringsmiljøer, der gør dem nysgerrige på at udforske disse udviklingspotentialer yderligere. 3

4 De unge skal tage medansvar for deres egen læring sammen med deres forældre I fremtidens overbygning skal de unge tage medansvar for deres egen læring. Vejen hertil kræver, at de unge ved, hvad de kan og hvordan de lærer bedst. Derudover kræver det, at de får udviklet de personlige kompetencer, der kræves for at kunne tage medansvar. I fremtidens overbygning skal forældrene også tage medansvar for deres børns læring. Det betyder konkret, at der i fremtidens overbygning vil blive udtrykt en klar forventning om, at forældrene tager initiativ, bakker op og tager medansvar for deres børns læringsmål og understøtter deres børns optimale måder at lære på. De unge skal lære, hvem de er og udvikle tro på sig selv I fremtidens overbygning skal de unge opleve, at skolen har fokus på deres selvværd. Det betyder konkret, at de unge skal have kompetencer til at udvikle og bevare en positiv selvopfattelse og denne kompetence skal være fundamentet for, at de unge kan navigere og handle i et foranderligt ungdomsliv. De unge skal opleve sig som en del af fællesskaber og lære, hvordan de agerer og reagerer i samspil med andre I fremtidens overbygning skal de unge opleve sig som en del af fællesskaber. Fællesskaber er grundstenen for overbygningen, og derfor skal de unge have udviklet kompetencer til at agere og reagere hensigtsmæssigt i samspil med andre. 4

5 Succeskriterier De nedenstående succeskriterier refererer både til mål for skolernes direkte resultatskabelse imens de unge går i overbygningen og mål for den langsigtede resultatskabelse efter at de unge har forladt overbygningen. Direkte resultat MÅL I Norddjurs kommune skal der i perioden ske en forbedring af de unges læring og trivsel målt på x antal parametre. Disse parametre kunne fx være: Udvikling i skolernes undervisningseffekt Resultater i nationale test Resultater i folkeskolens afgangsprøver Udvikling i de unges selvværd Udvikling i de unges oplevelse af fællesskaber Udvikling i de unges medansvar og lyst til at lære mere Endelig skal der ske en stigning i de positive tilvalg af folkeskolen i Norddjurs kommune. Stigningen skal være på x procent. Langsigtet resultat STATUS 97 % af en ungdomsårgang optages på en ungdomsuddannelse og 85 % gennemfører i Norddjurs Kommune 41,7 % får en videre uddannelse i Norddjurs, hvilket placerer kommunen som nr. 87 ud af alle kommuner Ca. 7% er i segregerede tilbud MÅL 97 % af en ungdomsårgangs optages på en ungdomsuddannelse og 90 % gennemfører i % af de elever der forlader folkeskolen I Norddjurs Kommune i 2015 får en videregående uddannelse Max. 4% skal være i segregerede tilbud i 2015 og max. 3% skal være i segregerede tilbud i2020 5

6 Strategier For at opnå visioner og succeskriterier er formuleret en række strategier, som gennemgås i det følgende. Skolebestyrelserne fastlægger lokale principper for en række af disse strategier. Strategierne har følgende overskrifter: 1. Autentiske og kompetente voksne 2. Forventningsafstemning med forældre og unge om læringsmål og optimale måder at lære på 3. Nye organiseringer og rammer 4. Skoleledelsen måles på de unges resultater og trivsel 5. Virtuel læring og undervisning færre bøger, mere it 6. Sundhed kost og bevægelse 7. Broen til ungdomsuddannelser begynder i overbygningen 8. Dynamisk og vedvarende proces nytænkning og fremsyn 9. Forventningsafstemning mellem fødeskoler og overbygningsskoler 1. Autentiske og kompetente voksne Denne strategi sigter mod den del af visionen, der handler om de unges læring og deres medansvar herfor, deres selvværd samt deres oplevelse af fællesskaber. Ifølge ungdomsforskningen efterspørger de unge autentiske voksne. De unge skal agere i en verden, hvor de selv skriver deres historie fagligt, socialt og personligt og derfor er de åbne over for dem, der kan inspirere i skriveprocessen. De unges inspiratorer skal fremtræde autentiske de unge går efter de rigtige handlinger mere end efter de rigtige ord. Ud over autencitet efterspørger de unge også troværdige relationer mellem dem og de voksne samt troværdige rammer og ægte ansvar. I tråd hermed mener vi, at autentiske voksne, der har troværdige relationer med de unge og reelt tager ansvar for de unges læring og trivsel, og som samtidigt har stærke fag- og fagdidaktiske kompetencer, vil have en positiv effekt på de unges faglige, sociale og personlige udvikling. At skolerne skal udarbejde en handleplan for, hvordan det sikres, at det er autentiske, fagligt kompetente undervisere med stærke relationskompetencer, der møder de unge 2. Forventningsafstemning med forældre og unge om læringsmål og optimale måder at lære på Denne strategi sigter mod den del af visionen, der handler om de unges læring og deres medansvar herfor samt deres selvværd. Hvis man ønsker at give et signifikant løft af de unges faglighed, så kræver det, at forældrene og de unge selv tager et medansvar for deres læring. Ved at involvere de unge og forældrene i ansvaret skaber man fundamentet for, at de unge og deres forældre oplever at være nødvendige og kompetente medspillere i de unges læring og føle ejerskab for den. 6

7 At skolerne skal udarbejde gensidigt forpligtende aftaler med de unge omkring deres læringsmål og optimale måder at lære på. Aftalerne evalueres og justeres systematisk. Heri ligger, at skolerne skal italesætte og følge op på de unges medansvar for egen læring. At skolerne med udgangspunkt i ovenstående skal indgå gensidigt forpligtende aftaler og systematisk evaluering med forældrene omkring, hvordan de bedst kan støtte op om og tage medansvar for deres børns læring. 3. Nye organiseringer og rammer Denne strategi sigter mod den del af visionen, der handler om de unges læring, deres selvværd og deres oplevelse af fællesskaber. Organiseringen og rammerne for undervisningen har stor betydning for de unges udbytte af undervisningen. Et højt udbytte af undervisningen sikres blandt andet ved, at de unge får tilpas med udfordringer og at de tilbydes fysiske rammer, der understøtter deres læring. Samtidigt er fællesskabet grundstenen for, at de unge har det godt og kan indgå i læreprocesser, og derfor skal organiseringen og rammerne tilrettelægges med respekt for fællesskabet. At skolerne i overbygningen med fællesskabet som udgangspunkt skal træffe klare valg om overbygningens organisering og tilrettelægge rammerne for undervisningen på en sådan måde, at den tilgodeser alle elevers læring. Det skal ske gennem: Anvendelse af skiftende læringsmiljøer både i og uden for skolen Mere fleksibel organisering og struktur i dagligdagen (fx i relation til hold- og klasseinddeling samt opdeling af dagen i skematimer) Øget differentiering af undervisningen Gode og velegnede fysiske rammer 4. Skoleledelsen måles på de unges resultater og trivsel Denne strategi sigter mod den del af visionen, der handler om de unges læring, deres selvværd og deres oplevelse af fællesskaber. Ledelsens rammesætning, tydeliggørelse af mål og beslutninger og opfølgning på resultater, er af afgørende betydning for en positiv udvikling af de unges læring og trivsel. Ledelserne skal sætte ambitionsniveauet højt både til elevernes resultater og trivsel og til lærernes praksis, og skal løbende følge op på mål og resultater. 7

8 At der skal sikres konkrete kompetenceudviklingsmuligheder for lederne At der skal sikres gode vilkår for ledernes udførelse af de ledelsesmæssige opgaver At der i et samarbejde mellem forvaltningen og skolerne skal udvikles et metodeapparat til at måle elevernes resultater og trivsel 5. Virtuel læring og undervisning færre bøger, mere it Denne strategi sigter mod den del af visionen, der handler om de unges læring og læringsmiljø. Udformningen af denne strategi er forankret i en allerede nedsat arbejdsgruppe, der arbejder med udformningen af digitaliseringsstrategien på skole- og dagtilbudsområdet. 6. Sundhed kost og bevægelse: Denne strategi sigter mod den del af visionen, der handler om de unges læring, deres selvværd og deres oplevelse af fællesskaber. Fra forskningen ved vi, at den rigtige kost og motion bidrager positivt til de unges læring. Fra forskningen ved vi også, at motion har en positiv effekt på humør og selvopfattelse, og derfor antager vi, at motionen vil bidrage positivt til elevernes selvværd. Endelig har vi en forventning om, at kost og motion vil kunne udgøre byggesten for fællesskabet fx gennem fællesspisning eller en fælles idrætsaktivitet. At skolerne skal inddrage bevægelse, herunder eventuelt egentlig motion, som en integreret del af dagligdagen både i og uden for undervisningen At skolerne skal have fokus på den eksisterende viden om kostens indflydelse på elevernes læring og sikre at denne viden omsættes til konkrete tiltag. Den enkelte skole udarbejder handleplaner herfor og iværksætter tiltag 7. Broen til ungdomsuddannelser begynder i overbygningen Denne strategi sigter mod den del af visionen, der handler om de unges læring og deres oplevelse af fællesskaber. Ved at udvikle fælles projekter på tværs af overbygningen og ungdomsuddannelserne, erhvervsskolerne og erhvervslivet kan man skabe rum for en anderledes undervisning, der både udfordrer fagligheden og det sociale og personlige hos de unge. Udfordringer, der samtidigt kan være med til at afstemme forventningerne hos de unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse. At det er skolerne i samarbejde med ungdomsuddannelserne, der er ansvarlige for at bygge bro mellem overbygningen og ungdomsuddannelserne, der tydeliggør mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne 8

9 At skolerne i samarbejde med ungdomsuddannelserne, erhvervsskolerne og erhvervslivet systematisk skal udvikle fælles projekter, der skal indgå i tilrettelæggelsen af undervisningen 8. Dynamisk og vedvarende proces nytænkning og fremsyn Denne strategi sigter mod den overordnede vision og den del af visionen, der omhandler de unges læring og læringsmiljøer En verden i forandring den globaliserede verden i forandring og forandring i stadigt stigende hastighed medfører store krav til evne til omstilling, evne til at finde nye løsninger og nye måder at gøre tingene på. At der på skolerne skal skabes en innovationskultur både blandt de voksne og blandt de unge, som gør nytænkning og fremsyn til en naturlig del af dagligdagen på skolerne At skolerne systematisk følger op på, evaluerer og justerer, deres konkrete indsatser og handleplaner samt dokumenterer og sandsynliggør, hvordan og i hvilken udstrækning indsatsen bidrager til opfyldelsen af opstillede mål og visioner At skolerne af egen drift aktivt bidrager til at udbrede kendskabet til egne udviklede praksisformer og tilsvarende søger viden om ny forskning/evidens og nye metoder på tværs af kommunen og i forhold til omverdenen At der til stadighed er øje for samarbejdsmuligheder med øvrige forvaltningsområder For at sikre forsat sammenhæng mellem indsatserne inden for politikkens og strategiernes temaer og mellem arbejdet hermed i forvaltninger og institutioner, oprettes en tværfaglig projektorganisation for en foreløbig udviklingsperiode på 4 år, der skal rammesætte, bidrage til koordineringen og følge udviklingen bl.a. med henblik på at sikre fortsat fokus på indsatsen og for at kunne rapportere samlet tilbage politisk niveau. 9. Forventningsafstemning mellem fødeskoler og overbygningsskoler Denne strategi sigter mod alle dele af visionen Hvis den overordnede vision skal realiseres kræver det ikke kun en indsats i overbygningen det kræver også en indsats i dagtilbuddene, indskolingen og på mellemtrinnet. At overbygningsskolerne i samarbejde med de tilhørende dagtilbud og fødeskoler skal udarbejde en handleplan for, hvordan hver tilbud/organisatorisk enhed bidrager og tager medansvar for realiseringen af den overordnede vision. 9