Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Transkript

1 Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes

2 Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

3 Socialarbejdere skal ikke alene være leverandører af data Forskningen bliver i højere grad en del af en læreproces end at praksis bliver en del af en forskningsproces

4 Evidens er det indlysende, visheden om et bestemt fænomen en videnskabelig dokumentation Det skal fremgå klart, hvilket fundament en undersøgelse bygger på Kort sagt gennemskuelighed

5 Der er brug for mange former for viden og forskning i den socialfaglige praksis Kvalificering af det sociale arbejde i forhold til de, som arbejder med det, og de der udsættes for det

6 Praksis skal underlægge sig visse forsknings-luner og forskningen skal underlægge sig visse praksis-luner

7 Påstand 1: Vi bør i højere grad interessere os for kvalitet end for økonomi!

8 Man kan udføre kvalificeret socialt arbejde uden at skulle tænke over de økonomiske konsekvenser

9 Påstand 2: Vi bør i højere grad interessere os for viden end for effektivitet

10 Fremfor at forgribe sig på forsimplingen bør man nærmere forgribe sig på kompleksiteten i det sociale arbejde

11 Spørgsmålet er om man (systematisk) opsøger og opsamler viden Det forventes ikke, at ny viden i form af forskningsresultater indgår i kvalificeringskrav

12 Vidensproduktion i hverdagen er muligheden for at anvende den viden der rent faktisk produceres hver eneste dag gennem mere systematisk opsamling og muligheden for at blive påvirket af deltagelse i sådanne processer Være medproducent af viden

13 Praksis Forskning Brugere

14 Der er i traditionel top-down vidensproduktion primært er tale om indlæring og ikke læring

15 Forskningen må i højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt på behov og forståelser i forskning

16 Det er nødvendigt at supplere top-down vidensproduktion med bottom-up vidensproduktion

17 Viden fra deres personlige liv Viden fra deres professionelle liv Viden fra deres uddannelse samt den forskning de kommer i kontakt med

18 Praksisforskning

19 (Praksis) Forskning i socialt arbejde ikke med Forskningsspørgsmål, design, dataindsamling, analyse og formidling er styret og gennemført af eksterne forskere Der er ikke tale om partnerskab vedr. undersøgelsens øvrige elementer Der kan i nogle tilfælde være tale om samarbejde, hvor dele eller hele projektet præsenteres, men praksis har ingen reel indflydelse på forskningsprocessen

20 Praksisforskning eller praksisbaseret forskning er typer af forskning, evalueringer og undersøgelser udført af praktikere

21 Praksisbaseret forskning er anvendelsen af forskningsinspirerede principper, designs og dataindsamlingsmetoder i almindelig praksis, for at kunne svare på spørgsmål, som udspringer af praksis og svare på måder, der informerer praksis Epstein Forskere i praksis defineres ved at bestå af fagfolk, der arbejder mindst 80% af deres arbejdstid i praksis det vil sige at de i snit passer deres alminelige arbejde 4 dage om ugen, mens de forsker den femte dag Ramian

22 Praksis (og ikke universitetet) er forskningsinstitutionen

23 Praktikerne behøver ikke at være uddannede forskere de skal dog besidde viden om forskning de bør indgå i videnskabende netværk

24 Praksisforskning er typer af forskning, hvor der udføres forskning i et tæt samarbejde mellem praksis og forskning - og hvor selve forskningen er under ledelse af uddannede forskere og af forskningsinstitutioner

25 Udgangspunktet er, at der eksisterer et behov og et krav om et tæt og ofte lokalt funderet samarbejde mellem praksis og forskning Begge parter skal primært gøre det de er bedst til

26 Forskningen udgør en fælles flade for praksis og forskning Viden skabes af både forskning og praksis

27 En kritisk forskning, som beskriver, analyserer og udvikler praksis En forskningsproces præget af nysgerrighed, kritisk refleksion og tænkning hos forskere og praktikere Et tæt og forpligtende ofte lokalt baseret samarbejde mellem et forskningsmiljø og praksis i tilrettelæggelse, gennemførelse og formidling En deltagerorienteret og dialog baseret forskning, som er relevant for udviklingen af praksis og som vægter forskellige typer ekspertise i partnerskabet En type forskning som knytter sig til læreprocesser i praksis En type forskning som analyserer og beskriver aktuelle konkrete problemstillinger såvel empirisk som teoretisk En type forskning som bygger på et anerkendt forskningsteoretisk og metodisk fundament

28 At udvikle forsknings-minded praktikere og praksis-minded forskere Salisbury Statement on Practice Research

29 Forskning som planlægges og udføres af forskere, og som ikke bygger på et forpligtende samarbejde mellem forskning og praksis defineres som (Praksis) Forskning i Socialt arbejde Forskning som fokuserer på, at praktikerne selv skal gennemføre forskning defineres som Praktikerforskning Forskning som har samarbejdet mellem praksis og forskning som omdrejningspunkt defineres som Praksisforskning

30 Praksis forskning i soc. arb Praksisforskning Praktikerforskning Forskning Praksis Forskningsspørgsmål Problem Data indsamling Udredning Analyse Refleksion Konklusion Handling Perspektivering Forbedringer Nye spørgsmål Nye problemer

31 Parterne har forskellige interesser Forskeren ser forskning som et mål i sig selv Praktikeren ser forskning som et middel til kvalificering af praksis Forskere, praktikere og brugere skal være opmærksomme på, at der eksisterer forskelle Forskere, praktikere og brugere skal bevare disse forskelle

32 Kvaliteten i såvel forskningens som praksis funktioner er afhængig af fastholdelsen af egne interesser

33 Der er risiko for at både forskning/uddannelse, praksis og brugerperspektivet bliver tandløs man vil groft sagt risikere at finde den laveste fællesnævner

34 Interessenter i praksisforskning Brugerne Socialarbejderne Systemet den organisatoriske ramme Politikerne Forskerne

35 Brugerne har interesse i, at den støtte de modtager, er så kvalificeret som muligt i forhold til deres individuelle problem

36 Socialarbejderne er bundet op af en politisk-, en institutionel- og en faglig kontekst

37 Systemet den organisatoriske ramme er både under påvirkning fra centralt besluttede politiske rammer og fra lokale organisatoriske, kulturelle og politiske traditioner

38 Politikere vil ofte have behov for at kunne måle effekten af de besluttede politikområder, så de kan forvare beslutningerne overfor befolkningen

39 Forskerne kan i deres tilgang dels være påvirket af egne forskningsmæssige kerneområder og eget behov (eller pres) for at meritere sig

40 Praksisforskning etablerer en række modsætninger og møder, der medfører dilemmaer som både forskere, praksis og brugerne må forholde sig til og handle ud fra

41 Forhandlinger

42 Der er risiko for at samarbejdet mislykkes, hvis der ikke er bevidsthed om modsætningerne og hvis de ikke indarbejdes som dele af partnerskabet

43 Rammen som praksisforskning kan placeres i udgør således en mulighed for at iværksætte processer, som skaber vidensproduktion i den socialfaglige praksis og ikke udenfor

44 Praksis er ansvarlig for læringsprocessen, mens forskningen er ansvarlig for forskningsprocessen

45 Forstyrrende feedback (disturbing feeback) Laursen og Steager At forstyrre konstruktivt Smith & Lytle

46 Fokus på forstyrrelse fremfor konsensus

47 Intet individ er dygtig nok til at give komplette svar Såvel forskerens, praktikerens som brugerens rolle er, at fremkomme med dele af svaret, som et input i en løbende dialog om problemer og risici vi står overfor og om hvordan vi eventuelt kan løse disse problemer Alle er vidensproducerende