Økonomien i biogasproduktion

Transkript

1 Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

2 Forventning: Biogassen står overfor et afgørende gennembrud. Det vil gøre dansk landbrug til storleverandør af energi til samfundet uden at det koster en eneste ha. produktionsjord Samtidig ændres håndtering og anvendelse af husdyrgødningen med markante miljøgevinster som resultat. Endelig giver det landbruget øget fleksibilitet i strukturudviklingen og i tilpasningen til stadigt strammere miljøkrav og international konkurrence

3 Gårdanlæg eller fællesanlæg? -Forskellen er mere organisatorisk end teknisk Gårdanlæg: Hele risikoen, men også hele gevinsten Al bøvlet Ofte dårlig varmeudnyttelse Lette at placere Fællsesanlæg: Lille risiko/gevinst Andre får bøvlet Lettelser, omkostningsbesparelser Fleksibelt ifht. strukturudviklingen Ofte god varmeudnyttelse Ofte vanskelige at placere Omfordeling, evt. separering Valget må afhænge af manden og situationen, vi vil nok se begge typer

4 Fremtidens anlægskoncept Bedrifter Transportsystem Spredning og anvendelse Biogas anlæg Lagertanke Efterseparering Separering på nogle gårde Forbehandling måske? Fx dybstrøelse? Handelsgødning?? Langdistance transport til GØDNING ELLER FORBRÆNDING? (Evt. forgasning, ethanol, methanol mv)

5 Forudsætninger, der er afgørende for succes: -Grundigt forarbejde, proffessionalisme hele vejen -Undersøg alle muligheder -Lad flere øjne se projektet -Uafhængig rådgivning -Tilstrækkelig biomassemængde og kvalitet -Energiafsætning, mængde og kvalitet -Robusthed -Engageret landmandsgruppe -Management

6 Grundigt forarbejde er afgørende -Brug tid på at undersøge tingene, hvad er det vi vil med vores anlæg -Undersøg alle muligheder -Besøg tilsvarende anlæg, og snak med erfarne biogasfolk -Lad flere øjene se på projektet, brug uafhængig rådgiver -Lad en eller flere erfarne driftsledere se på projektet -Evt. samarbejde med naboanlæg -Spørg til referencer -Træf først derefter valg om hvilket anlæg det skal være

7 Biomassegrundlag -Der skal være rådighed over tilstrækkelige mængder tørstof man kan ikke producere biogas af vand - -Gylle -Fjerkrægødning, dybstrøelse og andre faste gødninger -Opkoncentreret gylle eller gyllefibre -Andet Hidtil har anlæggene justeret gasproduktionen ved tilsætning af organisk affald. Det kan vi kun i begrænset omfang regne med i fremtiden. Det handler derfor om husdyrgødning og tørstof fra husdyrgødning

8 Energiafsætning Der skal være afsætning for den producerede energi, og til en acceptabel pris Afsætning af varme kan være et problem om sommeren I dag: Afsætning til lokal kraft-varme I fremtiden, måske Afsætning via naturgasnettet, til kraft-varme og transport

9 Anlæg og økonomi skal være robust -Jo mere drift og økonomi kan baseres på husdyrgødning, desto mere robust er det. -Jo større anlæg, desto lavere produktionsomkostninger pr. enhed. Der skal derfor bygges så stort som muligt i forhold til husdyrgødningsressourcerne og mulighederne for energiafsætning. -Jo mere kendt og velafprøvet teknik der anvendes, desto større er sikkerheden for fremtidig velfungerende drift og økonomi.

10 Landmandsgruppens engagement er vigtig -Det er vigtigt, at landmandsgruppen har en interesse i at anlægget fungerer optimalt, teknisk og økonomisk, og fx er villig til at gøre noget for at levere en god råvare. Ingen regler uden undtagelser, men det er erfaringsmæssigt en god ide at landmændene er ejere eller medejere af anlægget. Management -Driftsledelsen er naturligvis vigtig. Det gælder både på ejersiden og for det personale, der ansættes til at passe anlægget.

11 Hvad er gassen værd? Eksempel: Producerer selv el og varme 1 m3 CH4 = 10 Kwh Virkningsgrad el 37 % = 3,7 Kwh Virkningsgrad varme 53 % = 5,3 Kwh Virkningsgrad total 90 % = 9 Kwh Elpris 0,745 kr/kwh = 2,76 Kr/m3 CH4 Konverteringsomkostn 0,2 kr/kwh = 0,74 Kr/m3 CH4 Værdi af el produktion 2,02 Kr/m3 CH4 Varmepris 0,4 kr/kwh 2,12 Kr/m3 CH4 I alt værdi pr m3 CH4 I alt pr. m3 biogas 4,14 pr m3 CH4 2,69 pr m3 gas

12 Og hvad er så gyllen værd? Blandingsgylle, kvæg - svin TS % kg TS VS % kg VS m3 CH4 m3 CH4 m3 biogas Pris pr m3 Værdi pr. ton pr. ton pr kg VS pr ton pr ton biogas kr/ ton Gylle TS 2 % , ,6 16 Gylle TS 5 % , ,6 40 Gylle TS 8 % , ,6 64 Gylle TS 10 % , ,6 80

13 Kr. pr. ton Indtægter og omkostninger pr. ton behanlet. Gyllebaseret Modelanlæg, ton pr dag behandlingskapacitet, ton pr. dag Beh. omkostn i alt, Værdi gylle v. 10 % TS Værdi gylle v. 8 % TS Værdi gylle v. 5 % TS Værdi gylle v. 2 % TS

14 Kr. pr. ton Indtægter og omkostninger pr. ton behandlet. Værdi af gylle opgjort med og uden varmeudnyttelse Gårdanlæg 30 tons pr. dag Tørstofindhold %TS Beh. omkostn i alt, Værdi ved fuld varmeudnyttelse Værdi uden varmeudnyttelse

15 Tørstofindholdet (og omsætteligheden af den) i den gylle der tilføres er derfor helt helt afgørende. I Holland er det almindeligt med 10 % TS i svinegylle. Sådan er det desværre ikke i Danmark. Der vil derfor være behov for forskellige tiltag til at højne tørstofundholdet i gyllen, der leveres til biogasanlægget. For de viste anlægsstørrelser skal TS indholdet øges til ca. 10 % for at give økonomisk balance uden anvendelse af organisk affald. Der er forskellige tiltag, med forskellig pris og forskellig tidshorisont. -Mindske vandspild -Ændrede fodringssystemer -Indretning af fremtidens stalde (kildeseparering) -Anvende tørstofrige gødningstyper - -Gylleseparering.

16 På kort sigt kommer vi næppe uden om gylleseparering Hvem? -De producenter der har interesse i at separere -De der har for tynd gylle -De der ligger længere væk end den almindelige kreds af gylleleverandører

17 Incitamenter for gylleseparering. Pris: 20 kr/ton +/- Forudsætning: Biogasanlægget står for afsætning af næringsstofoverskud Svineproducenter -Farvel til fiberfraktion -120 kg N pr. DE i tynd fraktion -Derved spares kg N pr. ha. (knap 500 kr/ha ved 8 kr/kg N) -Op til 60 % mindre harmoniareal (5000 kr/ha/år ved kr i overpris og ved 5 % i rente) Mælkeproducenter -Farvel til fiberfraktion % mindre harmoniareal Incitamenterne er klart stærkest for svineproducenterne, der også har den tyndeste gylle. Separering har begrænset relevans for kvægfolk, der normalt kan levere gylle med højere TS

18 Projektgruppens udfordringer -Valg af det rigtige anlægskoncept (og leverandør) og organisering -Vælg mellem mercedes, opel eller billigere modeller -Det skal være attraktivt at være med, helst gratis at levere gylle, men OK med betaling for løsning af harmoniproblematikken -Forholdet til kommunen, godkendelser, placering af anlægget -Finansiering, vanskeligt pt., kommunegaranti erfaringsmssigt en rigtig god mulighed. -Forholdet til KV-værket, en acceptabel pris for gas eller varme. -Ansættelse af dygtig driftsleder.

19 Konklusion: Rammebetingelser og de rette incitamenter er til stede for at vi kan få en betydelig udbygning med store biogasanlæg i Danmark til gavn for klima, miljø og landbrug. Det kræver at -viljen er til stede -der kan findes de rette forudsætninger -udvises rettidig omhu god arbejdslyst