Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning"

Transkript

1 Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

2 INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål, som presser sig på, og det kan være svært at overskue genopstarten og de krav, som arbejdspladsen igen stiller. Denne pjece giver information og gode råd om, hvordan du bedst muligt kan få en god genopstart på dit arbejde, så du ikke risikerer en ny sygemelding. En hensigtsmæssig genopstart stiller krav til både dig og din arbejdsplads, og det vil derfor være en god idé at tage denne pjece med enten til din leder eller arbejdsmiljørepræsentant. FØR DU STARTER PÅ ARBEJDE IGEN Før du starter på dit arbejde igen, er det vigtigt at finde ud af, hvilke muligheder du har for at ændre på de ting, der var med til at gøre dig stresset. Det varierer meget mellem arbejdspladser og jobtyper, hvilke former for belastninger, der tynger os så meget, at vi bliver syge af det. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad der har været belastende i netop dit arbejde, før en genopstart kan tilrettelægges: Har der været en usædvanligt stressende periode, som nu er overstået, eller er der stadigvæk et konstant højt arbejdspres? Har der været en periode med mange organisatoriske forandringer? Har du fået støtte til at omstille din arbejdsindsats til de nye vilkår? Har du haft mulighed for at løse dine opgaver på en tilfredsstillende måde? Har der været tale om uklar ansvarsfordeling eller uklare mål for dit arbejde? Har det været tydeligt, hvem der havde ansvaret for, at dine arbejdsopgaver og arbejdsvilkår hang sammen? Typen af belastninger bør have indflydelse på, hvordan din genopstart planlægges. Det gælder både på kort sigt, dvs. under genopstartsforløbet, og på langt sigt, så du ikke ved endt sygemelding vender tilbage til samme problematiske situation, som du oprindeligt blev syg af. Pjecen er udgivet af: Pjecen kan rekvireres på: Arbejdsmedicinsk Klinik Tlf Regionshospitalet Herning Fax Gl. Landevej Herning arbejdsmedicin@vest.rm.dk Pjecen er redigeret af: Internetudgave: Psykolog Lisa Nelholt (aut.) 2 3

3 Følgende symptomer er især vigtige at tage hensyn til: Næsten alle stressramte oplever, at de bliver hurtigere trætte end normalt. Det betyder f.eks., at de ikke kan holde til nær så meget, eller i så lang tid ad gangen, som de kunne, før de blev stressede. Langt de fleste stressramte oplever også i en længere periode efter sygemelding at have symptomer, der samlet set kaldes for kognitive symptomer. Det kan være symptomer som: RESTSYMPTOMER ER NATURLIGT Det er sjældent hverken muligt eller hensigtsmæssigt at vente med at starte på arbejde igen, til alle symptomer er væk, bl.a. fordi genopstarten ofte er med til at få bugt med de sidste symptomer. Langt de fleste vil stadig have en række symptomer, når arbejdet igen kalder. Det giver oftest en hurtigere bedring, hvis du starter op igen på nedsat tid og med passende skånevilkår end hvis du er langvarigt fuldt sygemeldt. Men hvis kravene overstiger det, du kan holde til lige nu, kan symptomerne fortsætte eller vende tilbage. Derfor er det vigtigt, at genopstartsforløbet er tilpasset dine symptomer og den mængde arbejde, du kan klare lige nu. På den måde kan du fortsat få det gradvist bedre frem mod en fuld raskmelding. Hukommelsesbesvær - du har problemer med at huske, og du kan have svært ved at koncentrere dig om selv simple opgaver. Svært ved at lære nyt - mange stressramte oplever at have behov for at få tingene forklaret flere gange end normalt. Svært ved at holde overblikket - du har måske problemer med at vende tilbage til en arbejdsopgave, du er blevet afbrudt i, eller det kan virke uforholdsmæssigt krævende, hvis der sker ændringer i dine planer. Støjfølsomhed - flere stressramte oplever, at de er blevet mere støjfølsomme, end de tidligere har været. Til arbejdspladsen Som arbejdsplads er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt. Jo mere der kan arrangeres skånehensyn i forhold til de symptomer, som medarbejderen oplever, jo større er chancen for et vellykket forløb. Hvis genopstartprogrammet sigter mod fuld genoptagelse af arbejdstid og -opgaver, er det afgørende, at der indarbejdes skånehensyn. Ud over kognitive symptomer, er følgende symptomer hyppige hos stressramte: søvnproblemer og træthed, kort lunte, appetitændringer, svimmelhed, hjertebanken, hyppige smerter i hovedet eller maven, energiløshed, lettere til tårer og nedsat lyst til social kontakt. Jo mere din arbejdsplads kan tage hensyn til symptomerne under genopstartsperioden, jo hurtigere vil du typisk opleve en symptombedring. 4 5

4 FALDGRUBER UNDERVEJS I GENOPSTARTEN Det kan være svært under et genopstartsforløb at vurdere, hvor meget man kan klare på et givet tidspunkt; hvad er for meget, og hvad overbelaster én? Mange sygemeldte kommer til at overvurdere, hvad de kan magte, fordi de falder tilbage til gamle vaner, eller fordi de har dårlig samvittighed over for deres kolleger, der måske må løbe hurtigere i en periode. Problemet er dog, at hvis du bliver overbelastet under genopstarten, så kan det være medvirkende til, at det tager længere tid, før dine symptomer mindskes og forsvinder. Det er hverken i din egen, i din arbejdsgivers eller i dine kollegers interesse. Øvelsen i hverdagen er altså at holde fokus på, hvad du magter lige nu og ikke på, hvad du plejer at kunne, når du er sund og rask. Og så at overholde den nye grænse. Jo mere det lykkes dig at holde dig inden for den inderste grænse, jo hurtigere vil du opleve symptombedring, og dermed også, at den inderste mængde bliver større. Jo mere du overskrider den inden du er klar, jo længere tid tager det. Mange vil også undervejs i denne proces have gavn af at overveje, hvor grænsen bør gå, når man engang er blevet helt raskmeldt igen - sigter man efter at kunne klare lige så meget, som man gjorde før sygemeldingen, eller kunne det være en idé at nedjustere lidt på grænsen permanent? Et af grundsymptomerne ved stress er, at ens ressourceniveau nedsættes voldsomt. Hvis man i løbet af dagen kan lykkes med kun at bruge de ressourcer, man har lige den dag - så vil de fleste opleve at have det relativt godt. Dermed kan du selv og dine kolleger fejlagtigt tro, at du er rask og kan magte det, du kunne før sygeforløbet. Hvis du derefter kaster dig ud i flere og større opgaver, end du reelt kan holde til, opleves en tydelig symptomforværring. Tegningen er en illustration af problemstillingen. Forestil dig, at den yderste ring er den mængde ressourcer, du normalt har, mens den inderste ring er dine nuværende ressourcer. Den yderste grænse har du vænnet dig til over mange år, mens den inderste er ny, og det er svært at vide, hvor den går. Hvis du ikke tænker over det i hverdagen, vil vanens magt altså styre efter den yderste. Efterhånden, som du i løbet af dagen går i gang med flere og flere opgaver, vil du krydse grænsen, og dermed have opbrugt alle dine ressourcer, langt før du forventede. Lykkes det ikke at bremse i tide, vil du sandsynligvis opleve tydelig symptomforværring, og det kan på sigt betyde en længere sygemeldning. 6 7

5 GRADVIST TILBAGE TIL ARBEJDET Genopstartsforløbet foregår som oftest i din egen stilling. I nogle tilfælde kan det dog være bedre, at forløbet sker et andet sted i organisationen, indtil du er klar til en fuld raskmelding. Uanset hvad, bør forløbet planlægges sådan, at du starter med korte arbejdsdage med få opgaver og gradvist øger timeantallet og opgavemængden. Ikke to genopstartsforløb er ens, og der skal altid tages hensyn til både dine behov og begrænsninger, samt til de muligheder og begrænsninger din arbejdsplads har, herunder dine opgavers kompleksitet. Det nedenstående skal derfor kun ses som overordnede ideer, der efterfølgende tilpasses jeres situation. HVOR MANGE TIMER? Et godt bud på en startplan for de fleste ligger et sted mellem 2-4 timer om dagen, 2-4 dage om ugen. Herfra trappes op i tid og opgaver, efterhånden som du får det bedre og kan magte mere. Optrapning bør foregå med lave og lange trin i starten, og højere og kortere trin i slutningen. Optrapning bør som udgangspunkt ske med mindst 14 dages mellemrum, gerne mere i starten. Til arbejdspladsen Aftal nøje de opgaver, som medarbejderen skal løse, mens han eller hun er på arbejde under genopstartsforløbet. En klar opgaveplan gavner alle parter i forløbet. Optrapning bør kun ske, når du er klar til det og ikke ud fra andres behov. Der bør være mulighed for at justere planen undervejs, hvis du mod forventning ikke oplever tilstrækkelig bedring. DEN TYPISKE START: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 2-3 timer 2-3 timer 2-3 timer Et mindretal af stressramte kan begynde med et højere niveau end dette, hvis de: vender tilbage til meget velordnede og overkommelige arbejdsvilkår har meget få restsymptomer (hvis forløbet op til sygemelding har været kort og knap så voldsomt) I dette tilfælde kan man forsøge med 4 dage om ugen frem for 3, men stadig med 2-3 timer pr. dag. Uanset startpunkt, så hold gerne fast i den/de ugentlige fridag(e) så længe som muligt under genopstartsforløbet. Det er vigtigt at have mulighed for at restituere i løbet af ugen. Den videre optrapning kan se således ud: Den videre optrapning kan se således ud: Uge Mandag tirsdag onsdag torsdag Fredag Fri 3 Fri Fri 4 Fri Fri Fri

6 HVILKE SKÅNEVILKÅR? Herunder er en række principper for, hvad du bør overveje, når indholdet af opstartsplanen sammensættes: Opgavemængden skal tilpasses den nedsatte tid, gerne med ekstra margen, da du som stressramt typisk arbejder langsommere end normalt. I opstartsperioden bør arbejdsdagen tilrettelægges så struktureret og forudsigeligt som muligt. Især den første måned kan med fordel planlægges helt ned i detaljen. Herunder hvornår du skal komme og gå, hvad du skal lave, hvor du skal sidde, hvem der tager sig af det, du ikke kan løse, hvordan og hvornår andre bør henvende sig, og hvem der har ansvaret for den sygemeldte. For det resterende opstartsforløb er det et godt princip at have en konkret og afgrænset oversigt over præcis hvilke opgaver, du skal varetage. Alt, der ikke står på denne liste, er pr. definition ikke dit bord. Listen kan evt. hænges op på væggen eller på anden måde gøres tilgængelig for din leder og kolleger. Så vidt muligt bør eventuelle tidspunkter med spidsbelastninger undgås, især i begyndelsen af opstarten. Start med så få opgaver som muligt. Disse bør være kendte og rutineprægede, og udskyd opgaver, der kræver megen koncentration, til senere i forløbet. Nogle starter de første uger med administrative opgaver, der normalt slet ikke hører til deres stilling. Vent så længe som muligt med at tage møder med i opstartsplanen. Fokuser i stedet på egne opgaver. Undgå så vidt muligt skift i arbejdsopgaver og arbejdstider og undgå mange afbrydelser (er der f.eks. mulighed for eget kontor i opstartsperioden?) Hvis det er nødvendigt, at andre overtager dine opgaver, skal dette afklares med dem, gerne inden du starter. Overvej, om der skal indføres åbningstid, dvs. en fast periode på f.eks. en time, hvor andre må henvende sig til dig om faglige spørgsmål. Så vidt muligt bør faglige henvendelser ske via mail

7 Inden opstart kan enten du, din leder eller tillidsrepræsentant med fordel rundsende en mail til kolleger og evt. andre samarbejdspartnere med en kort oversigt over de af vilkårene for opstarten, der er relevante for dem at kende til. Herunder hvilke opgaver du skal tage dig af, samt evt. henstillinger om, hvordan kolleger opfordres til at forholde sig til dig. Et eksempel er, at de gerne må komme og hilse på og hyggesludre, men helst vente et par uger med at spørge for meget ind til din sygemelding. Ændringer i planen undgås så vidt muligt, men hvis nødvendigt bør de varsles med minimum to arbejdsdage. Den første del af genopstartsforløbet kan betragtes som en investering i at finde sit fodfæste igen på arbejdspladsen. Hvis der er tid nok til dette, vil man ofte kunne klare væsentligt større stigninger senere i forløbet, end hvis man kun lige hænger i med det yderste af neglene fra starten. Pauser på ét af trinene kan være en normal del af genopstartsprocessen, da symptomudsving er en kendt del af stresssymptombilledet. Det er eksempelvis helt normalt, at der kan ske en kortvarig genopblussen af symptomer de første 1-2 uger efter opstart. Der bør jævnligt afholdes evalueringssamtaler mellem dig og din leder eller en anden fast kontaktperson, gerne en gang om ugen, og helst hele genopstartsforløbet igennem. For mange er det en god idé at lave en struktur for, hvornår og hvor længe man skal holde pauser i arbejdsdagen. Selv om man kun arbejder i to timer, vil man oftest kunne undgå symptomer i længere tid ved at holde flere pauser undervejs, eksempelvis 1-2 gange i timen. Køb evt. et æggeur til at minde dig om at få holdt pauserne. Genopstartsplaner skal altid tilpasses undervejs ud fra, hvor hurtigt eller langsomt det går med at få det bedre. Det kan være smart ikke at øge arbejdstid og antal opgaver på samme tid, da begge betyder en øget belastningsgrad. Nogle gange kan det være nødvendigt at stagnere på et trin i genopstartsplanen i længere tid end man har planlagt, eksempelvis ved mindre tilbagefald

8 HVILKE OPGAVER? Det kan være en god ide at skabe overblik over alle dine arbejdsopgaver ved at skrive dem ned og inddele dem efter, hvor belastende de er, f.eks. ved at give dem farverne GRØN, GUL og RØD: Ønsker du inspiration til, hvad der kan være grønne, gule og røde opgaver, så kan du på nettet finde rapporten 8 brancher og stress, hvor der er beskrevet eksempler på dette inden for disse 8 områder: Den administrative medarbejder, sygeplejerske, folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver, leder, akademisk medarbejder, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent. Grøn = kan klares ved opstarten Rutineprægede og forudsigelige opgaver Held og lykke med genopstarten. Det skal nok gå - det lykkes for langt de fleste. Gul = Kan ikke klares nu, men forventes på kort sigt Begyndende alene-ansvar og mere komplekse opgaver, men med mulighed for at gå til og fra Rød = Kan ikke klares nu, men forventes på længere sigt Opgaver, der kræver megen koncentration eller overblik, diffuse og uklart beskrevne opgaver, mange samarbejdspartnere, korte deadlines eller tempokrav (typisk hurtige ad hoc-opgaver) Et sådant skema giver et godt overblik og kan bruges som udgangspunkt for en drøftelse med din leder af, hvornår de forskellige arbejdsopgaver skal genindføres i løbet af opstarten

9 UNDGÅ NYE SYGEMELDINGER I FREMTIDEN Når du er blevet helt rask, er det vigtigt at tage stilling til, om de forhold, du blev syg af i første omgang, stadig er til stede. Hvis forholdene ikke er ændret på nogen måde, er der risiko for, at du eller én af dine kolleger kan blive syg igen. Derfor er det vigtigt at overveje, om der kan skabes mere permanente ændringer i arbejdsvilkårene. Det vil være meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads hvilke ændringer, der skal til, og hvad der kan lade sig gøre. Konkret kan der være tale om; En mere tydelig afklaring af rolle-, ansvars-, og kompetencefordeling Tydeligere udmeldinger fra ledelsen om, hvad succeskriteriet konkret er for dit arbejde hvornår har du gjort det godt nok? En ledelsesmæssig prioritering af, hvilke opgaver der er vigtige, og hvilke, der må nedprioriteres, hvis ikke alt kan nås En konkret afklaring af arbejdsmængde, samarbejdsforhold og ledelsesansvar Bedring af støttemuligheder i form af f.eks. supervision, flere administrative ressourcer eller aflastningsmuligheder Forbedring af kommunikationen, f.eks. mødehyppighed. Hvor ofte ser du din leder? Er det hyppigt nok? Hvis det viser sig for vanskeligt at bedre forholdene tilstrækkeligt, kan du overveje en midlertidig eller permanent omplacering. Til arbejdspladsen Når en medarbejder er blevet sygemeldt med stress er det ikke et individuelt problem. Det er et kollektivt problem for hele arbejdspladsen Benyt derfor chancen for at få disse ting afklaret for alle medarbejderne, sådan at nye stress-sygemeldinger kan undgås i fremtiden.

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning PÅ ARBEJDE IGEN Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der

Læs mere

Du er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.

Du er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med. 1 PAS PÅ DIG SELV! Stress er ligesom en sygdom. Influenza er kroppens reaktion på et virus angreb. Stress er kroppens naturlige reaktion på en kortvarig belastning. Når denne belastning er vedvarende over

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

TILBAGE EFTER STRESS

TILBAGE EFTER STRESS TILBAGE EFTER STRESS Forord Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Både for dig som skal tilbage og for dem, som står og venter på din arbejdskraft. Eksempelvis

Læs mere

TILBAGE EFTER STRESS

TILBAGE EFTER STRESS TILBAGE EFTER STRESS Forord Det kan være svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Både for dig som skal tilbage og for dem, som står og venter på din arbejdskraft. Eksempelvis

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Stresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1

Stresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1 1 Formålet med vores stresspolitik er at sikre: At stress er et problem vi alle har ansvar for at løse At forebygge stress At vi har opmærksomhed på uhensigtsmæssig stress At vi tidligt sætter ind overfor

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Stress skal løses i fællesskab 3 INDHOLD: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress

Læs mere

8 brancher og stress 29.10.2013. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet

8 brancher og stress 29.10.2013. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet 8 brancher og stress 29.10.2013 Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig, koordineret, tværfaglig

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene

Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Sproggrupperne Bastebjerg 60 2690 Karslunde Telefon 46 15 15 21. Velkommen til Sproggrupperne

Sproggrupperne Bastebjerg 60 2690 Karslunde Telefon 46 15 15 21. Velkommen til Sproggrupperne Sproggrupperne Bastebjerg 60 2690 Karslunde Telefon 46 15 15 21 Velkommen til Sproggrupperne Velkommen Egne notater Kære Vi glæder os til at hilse på dig. Der er plads til dig i sproggruppe: Fra den /

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet

Læs mere

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12

Læs mere

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Socialforvaltningens sygefraværspolitik Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide

Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Faglig Forsvarlighed - en spørgeguide Afdækning af sammenhænge mellem Faglig forsvarlighed og arbejdsmiljøet En spørgeguide til brug for FTR, TR, AMiR og faglige konsulenter Muligheden for at yde en faglig

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål: Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Perspektiver på travlhed og stress

Perspektiver på travlhed og stress Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,

Læs mere

Nedsæt tempoet, når du gør rent

Nedsæt tempoet, når du gør rent KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når du gør rent - til dig, som arbejder med rengøring Helbred og arbejde i højt tempo Du og dine kolleger, som arbejder med rengøring er sandsynligvis på benene stort set hele

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær

Læs mere

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016 Fra fravær og stress til nærvær og trivsel Marts 2016 2 Vi vil nedbringe sygefravær og forebygge stress De sidste år har der været en stigning i sygefraværet og flere bliver henvist til psykologhjælp på

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Hvis du bliver syg...

Hvis du bliver syg... FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Snak penge med dit barn

Snak penge med dit barn Snak penge med dit barn Din forældreguide til dit barns privatøkonomi, herunder lommepenge, budget, opsparing og lån Kære forældre Du er en vigtig rollemodel, når det gælder dit barns økonomiske velvære.

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? pau-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Løb for begyndere og let øvede

Løb for begyndere og let øvede Der løbes i tre grupper: Løb for begyndere og let øvede Kom i form til Svendborgløbet i maj A: Begyndere, programmet forudsætter at du kan gå 5-6 km i rask tempo B: Let øvede, programmet forudsætter at

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Arbejdsdirektoratet Februar 2007 Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIG

Læs mere

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere