Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Transkript

1 xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede xxx telefonisk og han sagde med det samme ja til at lade sig interviewe. Han fortalte allerede i telefonen, at han stadig ser venskabsfamilien og at han er glad for dem. Interviewet foregår i hans lejlighed. Han tager glad imod mig og byder på noget at drikke. Vi sætter os i stuen og jeg begynder at optage. Interviewet varer ca. 35 minutter. Vil du starte med at fortælle lidt om hvem du er hvad du laver, hvor du bor og hvor gammel du er? Jo. Jeg er 22 og jeg er ved at uddanne mig som bygningsinstruktør, det er jord- og betonarbejde, er det hårdt arbejde? Det er hårdt arbejde. Jeg har lige kørt ja, jeg har arbejdet hele weekenden faktisk, 32 timer fra fredag til lørdag formiddag. Så det har været meget. Vi salter ude i lufthavnen ude i Kastrup, og det skal være perfekt så flyene kan stå fast. Det er rart der er nogen der gør det, det er jo lige det det er lige det. Så men ellers så Du bor her bor du alene?, jeg er lige gået fra min kæreste for 3 måneder siden, har hun ellers boet her eller har I boet et andet sted? Altså, jeg har boet i det her kvarter hele 22 år, rundt omkring i forskellige lejligheder, men nu flytter jeg snart til Næstved sammen med en kammerat for at prøve noget nyt. Og så ja, så har der bare været så meget med det med de ex-kærester, det er bare gået op i hat og briller. Så nu prøver jeg noget nyt det kan godt tage rimeligt meget energi sådan noget, det kan det. Og især når det er en lille by som ccc, hvor alle kender alle, og det gjorde hun og jeg kender også alle. Så bliver det noget værre juks.. Så I har de samme venner og sådan?, det har vi. Og så bliver det bar noget værre juks. Og de skal høre på det ene og de skal høre på det andet, og så bliver det bare noget værre juks. Så nu prøver jeg noget nyt. Min kammerats far, han ejer ccc nede i ccc, og der er en lejlighed lige oppe over som vi lejer, mig og min kammerat. 140 m2, så det er nok til to mennesker Kanon!, det er dejligt Ikke dårligt! Hvis du spoler tiden tilbage til dengang din søster og du fik en venskabsfamilie hvad var årsagen til det? Hvorfor vi skulle det? Det var fordi min far han døde af en blodprop i hjernen i 98, og så fik vi foreslået sådan en feriefamilie som kunne aflaste min mor og så jeg ikke rodede mig ud i alle mulige ting, som man ikke skulle rode sig ud i, fordi det var hvad var jeg? det var der i års alderen, så det var lige der hvor der begyndte at ske nogle ting til højre og venstre. Så fik vi sådan én, så hun kunne få ferie, så hun ikke stod med os begge to så der fik vi vi har jo haft to Og den første familie var vi stærkt utilfredse med allerede den første dag vi havde været deroppe., hvad skete der, der? men, for det første kommer vi to en på 13 år og min søster på 9 og så havde de inviteret hele familien, tanter og onkler og alt muligt, og sådan var det bare. Og så kom vi op weekenden efter, tror jeg det var, og første dag vi var der, der sad de to manden og konen de sad bare og drak kaffe. Og vi foretog os ikke noget rigtigt, vi sad bare som vi kunne havde gjort herhjemme og så fjernsyn. Og 1

2 det var en meget gammeldags familie, så det var ikke lige noget interessant. Men så fik vi så den i ccc og dem har vi stadig kontakt til. Og det har været super. De har virkelig hjulpet os meget der har ikke været noget der. Nej. Kan du huske første gang I kom hen til dem? men det kan jeg godt. Jeg havde været til militærovernatning med mit fodboldhold, så jeg havde sovet to timer den nat, så jeg kom derop hvor jeg lå i min mors bil med dyner og pis og lort, og jeg lignede simpelthen noget der var løgn. Og det var meget sjovt at se hvordan det var første gang med, og det var meget sådan jeg var meget sådan, spændt. Lige da vi kom ind, der tænkte vi hold da op, for der var autocamper og der var Mercedes og der var Nissan og vi tænkte hold da op, det er sgu da den dyre ende vi er kommet i her. Men vi kom så ind og de var ganske søde. De er så manden han er ved at være 60 nu og kvinden hun er lidt over 50, tror jeg. Så der kom vi ind og vi blev præsenteret rundt og vi fandt ud af at manden han spillede meget musik og var kørelærer og alt sådan noget Hvad lavede moren eller kvinden? men de arbejder begge to på Novo Nordisk, hvor manden han laver akryl til vaskepulver og konen hun laver noget til sukkersyge og sådan noget. Så det laver de så til hverdag og manden han spiller så musik og har køreskole i sin fritid. Og så har de så fået et barn her for 6-7 år siden. Hun havde ellers fået at vide at hun ikke kunne blive gravid, men det skete så en eller anden dag, så Bang! så var der sgu et barn! Det var lidt sent, tænkte de også godt selv, men de ville gerne have et barn, så det ville de gerne Så har vi været på ferie med dem. De første 3-4 år der var vi 3 uger med dem i udlandet hvor vi bare kørte rundt i hele Europa og det var jo meget fint, men så blev jeg lidt ældre og så kunne jeg sgu ikke lige overskue at sidde 5 personer i en autocamper i 3 uger i træk. Så to år i træk der var min søster alene af sted, hvor jeg så bare valgte at sige nej tak, fordi der var lige nogle andre ting som var lidt mere interessante, eller hvad man kan sige. Men så du dem så i de år i weekenderne alligevel eller men, i starten der så vi dem kun hver vinterferie, sommerferie, helligdage. Og så tog vi derop et par dage. Og ellers har det været hvis min mor sagde, at nu var det på tide at vi lige tog af sted en weekend, men ellers har det ikke været sådan at det var aftalt. Det har været sådan fælles, at nu har vi haft brug for at komme væk eller hun har haft brug for at få fri, eller hvad man kan sige. Så det det har ikke været sådan her og her skal I af sted, - ikke bortset fra ferier. Har du altid glædet dig til det når du skulle af sted?, det har jeg. For jeg vidste, at de altid havde et eller andet, når man tog derop. Det var ikke altid det vildeste, men så tog man måske ud til en eller anden dam hvor man kunne kaste brød til ænderne eller et eller andet. Vi skulle altid foretage os noget og de havde båd og alt muligt, så mig og ham manden vi sejlede nogen gange til Samsø, så sejlede vi bare af sted i ti timer eller sådan noget Okay Og der var altid fjernsyn det måtte vi ikke det gad de ikke. Sådan var det og altså, jo om aftenen kunne de godt se fjernsyn Så der har altid været noget. Vi har aldrig bare siddet og kedet os, vi har altid foretaget os noget og det har de også altid planlagt. I forvejen, når I skulle komme?, det tror jeg faktisk lidt de har. Kan du huske hvad du tænkte om dem, først da du mødte dem? Først da jeg hørte ordet feriefamilie, så tænkte jeg: jeg skal satanedeme ikke ha sådan en familie, fordi jeg følte at det var sådan et eller andet det var folk der var folk der var fattige eller børn der var uartige eller at ens forældre havde efterladt dem eller sådan noget. Og det var der også mange af mine venner, først da de hørte det, de troede straks at det var en plejefamilie, og det er jo to vidt forskellige ting 2

3 Så der måtte man lige forklare dem det ene og det andet og sådan noget. Så først da tænkte jeg, at det havde jeg faktisk ikke lyst til, og slet ikke efter den første oplevelse oppe hos dem første familie, da sagde jeg til min mor, at det gider jeg ikke. Men hun var fast besluttet dengang at hun havde altså brug for noget frihed, så vi gav det så en chance og det gik jo så godt Men efter jeg så dem første gang, der havde jeg ikke nogen problemer med det. Der glædede jeg mig bare til at komme derop.. Var det meget anderledes at være der end at være herhjemme?, både ja og nej. Fordi at vi har jo altid bare sådan altså, hvis vi havde lyst til at se fjernsyn, så kunne vi se fjernsyn og hvis vi havde lyst til at gøre dit, så kunne vi bare Men de havde meget sådan socialt samvær hele tiden. Det var ikke noget med at de sad i hver sin ende af huset. Det var lidt anderledes men det var hyggeligt nok og det var også en fin måde at prøve tingene på. Så det var lidt anderledes men ikke negativt overhovedet Nej, det var bare noget andet?, det var det Har du følt at du var en del af deres familie altså, at I ligesom var i familie sammen? ja, det vil jeg mene fordi vi er altid blevet inviteret med til deres familiefester og deres dreng kalder mig og yyy for søster og bror, så ja, men alligevel vidste man jo godt, at det er bare en feriefamilie, ik. Men man følte sig da velkommen og man følte sig også som en del af familien når man var til familiefester med dem og sådan noget. Så det var ikke sådan at man følte sig totalt som 3.mand, eller hvad kan man sige. Nej. Følte du at I skulle være høflige og at I var på besøg, eller følte du dig hjemme? Altså, man skulle ikke spille nogen facade, hvis det var det du mente. Jeg har været mig selv fuldt ud og jeg har da også været oppe og skændes med dem et par gange. Men så var det hurtigt overstået for så har man fået det snakket igennem og sådan noget, for sådan er det bare oppe hos dem. Så der har ikke været noget med noget, det har altid været fint nok. Har du haft hjemve og savnet din mor mens du var der? Altså når man var de 3 uger af sted så var det lidt hårdt. Der den sidste uge og sådan. Men når det har været weekend eller et par dage, så har det ikke været noget problem for tiden er bare gået så stærkt for man har bare lavet noget hele tiden. I har været i fuldt sving?, det har vi. Så der har ikke været noget savn som sådan når man har været væk Nej. Hvad så når du skulle af sted hvordan var det når I skulle sige farvel til jeres mor? men vi var jo faktisk godt klar over at det var fordi hun skulle kunne have lidt frihed uden at skulle tænke på os hele tiden og sørge for os, og hvis det endelig var at hun ville i byen eller skulle på cafe med veninderne, så skulle hun ikke stå og finde børnepasser og alt muligt. Så jeg vidste godt, at når vi skulle af sted, så var det for at hun lige kunne slappe af og være sig selv uden at skulle have to børn hængende hele tiden, som hun havde haft. Så det var jeg helt afklaret med og jeg syntes det var fint nok. Så du følte ikke at det var enten synd for hende eller synd for jer? Nej nej jeg var godt klar over hvorfor vi var deroppe, så det var helt fint Du sagde at du følte at du var en del af familien hvordan kan man mærke at man er det?` Tjaa altså, man bliver jo hurtigt en interessant person, når deres familie ikke er vant til at se mig og yyy, altså, så komme folk hen til én og spørger og man falder i snak og så videre, ik. Så efter første familiefest, så når vi har været til fødselsdag eller noget, så har det bare været som om at man er familie og kender hinanden og ved hvad personerne laver og sådan noget. Så der har ikke været noget sådan Nej. Har det ændret noget, at de så fik et barn? 3

4 Kun til det positive, vil jeg sige. Altså der er krudt i røven på ham drengen der, så nogen gange så tænker man sgu selv at man måske selv har været sådan på det tidspunkt (griner). Så nej eller jo, selvfølgelig har det ændret noget, men kun til det positive. Der har selvfølgelig været mere opmærksomhed på ham da han var helt lille, hvor man ikke bare kunne sige, nå, nu fiser vi lige derhen eller derhen. Der var meget mere forberedelse over det, ik. Så skulle der pakkes bleer og alt det det, så der skulle tages mere hensyn, men det er ikke negativt overhovedet Nej. Føler du, at det er din lillebror? Altså, ja, altså, han vil altid kunne ringe til mig hvis der er noget galt. Og han har også været hernede på weekend, hvor de er kommet ned og har dumpet ham af og så har jeg taget ham en weekend. Så ja, det gør jeg. Det er min lillebror men jeg ved også godt at det ikke er helt rigtigt, men jeg vil altid se ham sådan og han kan altid ringe og sådan. Hvordan er din kontakt til dem nu? Besøger du dem og er du stadig på weekend, eller besøger de dig, eller?, men det er så blevet lidt der er lidt længere afstand mellem det nu, fordi jeg har fast arbejde og jeg skal passe mig skole og uddannelse og jeg er 22 så jeg fiser også i byen engang imellem, eller rimeligt tit, så de sidste 2-3 år for mit vedkommende, der har det faktisk bare været til fødselsdage og omkring jul hvor man lige bytter julegaver og sådan noget. Og de var her også lige her i slutningen af oktober til min fødselsdag. Men altså - vi ser da hinanden 5-6 gange om året, hvor det før i tiden, der var jo faktisk hver eneste gang der var lidt ferie, der så vi hinanden. Men jeg ringer stadig til dem engang imellem, når jeg synes der er gået lidt for lang tid. Så ringer jeg lige og så får vi lige en sludder om hvordan det står til og hvordan det går og sådan. Er det både dem der ringer til dig og dig der ringer til dem? men det er sådan lidt op og ned. Ham den lille han har fået sin egen telefon, så en overgang ringede han kraftedeme 30 gange om dagen (griner), så ja, det kommer begge veje fra. Hvad kan man sammenligne det med? Er det ligesom at have en tante og onkel, eller hvad er det for et forhold man får?, det er faktisk et godt spørgsmål Er det som nogle gode venner eller er det som reserveforældre eller hvordan men, det er nok lidt ligesom tante og onkel, som du siger. Det er nok det nærmeste jeg lige ville Jeg vil ikke sige det er venner, fordi det er jo ligesom en familie, som I også kalder det: feriefamilie, ik. Så det er jo nok tante og onkel, morbror og moster eller noget i den stil der. Det er mere end bare gode venner?, det er det bestemt! Hvad med det der med, at det var pinligt overfor dine venner og sådan noget. Er du blevet ved med at synes det mens du var teenager, eller har det ændret sig for dig? men altså, lige i starten da syntes jeg det var lidt pinligt at skulle fortælle det, altså...hvorfor skulle jeg det og det kunne de ikke forstå og bla bla bla. Men det var første gang de skulle have historien at vide, og så var det det. Der var ikke så meget i det Hvordan forestiller du dig at dit forhold vil se ud til dem i fremtiden? men, det kommer sgu an på mange ting, for hvis jeg flytter til ccc, så er der endnu længere til ccc. Så det er noget af en tur. Og når jeg er udlært så skal jeg til at købe hus og alt sådan noget, så det bliver nok bare begrænset til fødselsdag og jul, hvor vi lige vil ses 2-3 gange om året, tror jeg. Men vi vil stadig have kontakt, jeg vil da stadig opsøge dem og se dem. Det er ikke sådan at jeg bare vil sige, nå hej hej tak fordi I lige var der da vi havde brug for jer og nu er det bare farvel. Slet, slet ikke. Altså, jeg vil altid kunne ringe til dem og altid kontakte dem og lige høre hvordan det går med dem. Mmm 4

5 Og jeg forventer da også, når drengen han bliver ældre, at han så altså, nu er han kun 6 år og han har virkelig krudt i røven, jeg kan ikke engang styre ham alene, så der skal nok lige gå lidt før at han kan komme på besøg alene igen, men jeg tror da altid jeg vil have kontakt til dem, så det er sådan en familieagtig relation det er ikke bare noget der lige ville kunne forsvinde? Nej, overhovedet ikke. Hvis du tænker i sådan et lidt større perspektiv, hvad har de så givet dig, at du har haft kontakt til dem og haft dem i dit liv? Hvad betydningen har været? Ærlig talt hvis vi ikke havde haft dem, og min mor kun skulle have stået med mig alene, så havde jeg nok ikke en ren straffeattest mere, tror jeg. Det tror jeg ikke! Var du på vej ud i noget ballade dengang? Lige da han døde (faren, red.) der skete der nogle ting som nok ikke skulle ske. Og det er nok også fordi, at det kvarter her (peger ud af vinduet), det er nok ccc slumkvarter. Og her har jeg boet hele mit liv, så man kender jo alle de ballademagere der bor herude. Så jeg tror at hvis jeg ikke havde haft dem, så jeg kunne komme væk i de lange ferier hvor man ikke havde noget at lave og hvor fodbolden holdt pause og hvor skolen holdt pause og hvor man faktisk bare rendte og kedede sig, så tror jeg sgu det var gået galt. Så det er kun positivt at vi fik sådan en familie gennem Red Barnet. så de har ligesom aktiveret dig? men, de har jo holdt mig i ørerne og ham manden han har jo ligesom været min far på det tidspunkt hvor min mor ikke havde min stedfar. De har jo været sammen i 7-8 år nu, så det er ligesom min far i gåseøjne. Men på det tidspunkt da min mor hun var single, da var han jo som en far eller reservefar, eller hvad kan man sige: manden man kunne komme til hvis man ville snakke om noget. Har du gjort det så?, vi brugte dem meget når der var noget galt i skolen eller noget, som man ikke lige ville fortælle mor, så fortalte vi det til dem. Og de har været meget omsorgsfulde, der har ikke været noget der. Og de har altid villet løse problemerne eller villet tage snakken, hvis der var noget galt. Så du har også kunnet fortælle dem ting der måske ikke var såååå smarte?, det er rigtigt. Det fortalte jeg dem helt i starten, ik. De spurgte hvad vi lavede og så sagde jeg, at jeg spillede fodbold og sådan noget. Og så fik jeg jo sagt nogle ting, fordi man blev jo nødt til at være åben altså, hvis man skulle give det en chance så bliver man jo nødt til at være åben, så nytter det ikke noget du lukker dig inde. Så jeg var bare åben omkring mig selv, og jeg fortalte at jeg havde lavet lidt griseri og så fik vi os lige en snak om det Hvad sagde de så til det? men, de blev ikke sure eller noget. De spurgte hvorfor og sådan noget. Og så sagde jeg, at det var nok fordi at nu vidste man at man kunne tørre mor lidt uden far han kom, ik. Så, de sagde ikke noget. De spurgte bare hvorfor og kunne jeg godt se, at bare det spørgsmål de var faktisk nok til at sige jamen, det ved jeg faktisk ikke. Der var nok ikke nogen grund til at gøre de ting som lige foregik der. Nej så det gik lidt op for dig selv, at det nok ikke var så smart?, lige præcis. Og så plus de der ferie vi havde, hvor vi var deroppe, og der kendte man jo ikke dem som man gjorde her. Så det var lidt en måde at komme væk fra det hele.. Så det har virkelig givet dig meget i dit liv nu?, præcis. Rigtig meget! rigtig, rigtig meget! Det tror jeg. Eller det er jeg helt sikker på! Bruger du dem stadig til at betro dig til? Nej, ikke sådan rigtigt. Altså, jeg fortæller dem at jeg gik fra min kæreste og sådan nogle ting. Men det er ikke sådan at hvis jeg nu har et problem med arbejde eller sådan noget, at jeg så ringer og siger jeg er sgu lidt ked af det eller sådan noget. Altså, de sidste 4-5 år har der faktisk heller ikke været man sådan kunne kalde problemer. 5

6 Men du ville godt kunne gøre det? ja. Altså, hvis det var helt galt, og hvis vi nu siger at jeg kom til at lave noget kriminalitet i en brandert, så ville jeg hellere henvende mig til dem end til min mor. Fordi min mor ville blive tosset, lige på stedet. Og med dem der ved jeg at jeg ville kunne tale ud om det, uden at det skulle blive til et skænderi eller en diskussion. Men nu er jeg på rette spor og det har jeg været i mange år. Så det er der ikke nogen risiko for Nej, det er der ikke Jeg har et sidste spørgsmål her til sidst Hvis du skulle give et godt råd til en familie der skal tage imod et fremmed barn Hvis der er en familie der gerne vil være feriefamilie for et andet barn?, hvad er så vigtigt for at man som barn føler sig godt tilpas der? Hvad er det man skal gøre? men, de første par gange, i vores tilfælde, der var det meget stille og roligt, bare kortspil og bare lære hinanden at kende stille og roligt. Men jeg synes at hvis man overvejer det, så skal man kunne tilbyde børnene nogle ting, som de ikke får i deres dagligdag. Altså, for eksempel, nu har vi jo haft alt muligt, vi har haft båd og autocamper og alt muligt, og det er jo ikke alle der har det, og derfor kan man jo godt være en perfekt familie selvom man ikke har de ting. Men man skal have mod på at gøre en masse ting og lave noget. Og altså, det behøver ikke været det helt vilde, det kan være at spille kort eller gå i biffen eller tage en tur ud i byen, det behøver ikke være noget som koster røven fuld af penge, men Og så skal man det er jo svært Man skal være parat til, som i vores tilfælde, der kom vi jo med en ordentlig mundfuld fordi min far han døde, så man skal være parat til at der kan være mange problemer som kan ligge under det hele. Altså sådan jeg var ved at komme ud i noget kriminalitet og det kunne være kommet længere ud med det, og sådan noget. Så man skal være parat til at få nogle ting at vide. Og ja.. Det vigtigste er nok bare at man ikke er sådan en der ligger ned en hel dag og ser film og fjernsyn. Det er vigtigt at man laver noget, synes jeg. Fordi at se film og TV, det kan man jo altid gøre hjemme, så det er jo ikke meget hjælp eller støtte man får ud af det Nej. Så det er noget med at have overskud til at gå ind i det og gøre noget aktivt?, præcis! En anden ting jeg lige kommer til at tænke på hvordan med sådan nogle helt almindelige ting som f.eks. hvordan man spiser og hvordan man gør ting i den anden familie var det svært at finde ud af? Nej fordi de lå faktisk rimeligt tæt op ad vores egen dagligdag herhjemme, altså, mad-ritualer og sådan noget. Altså, man rejser sig ikke før alle har spist op, og sådan noget, og det har vi også været vant til herhjemme, og man spiste ikke i hver ende af huset og sådan noget. Der lå de faktisk rimeligt tæt op ad os, så det har ikke været sådan en total omvæltning, ikke andet end at det bare var andre mennesker, så de har haft nogenlunde samme normer som I var vant til derhjemme, bortset fra at fjernsynet, det var først klokken 9 om aftenen. Så det var en hård tilvænning. Så det var en kold turker for jer (griner)? (griner) det var det godt nok. Og jeg ser jo meget fodbold og det måtte jeg heller ikke se, for de er slet, slet ikke sportsinteresserede og de havde kun ét fjernsyn fordi at fjernsyn det siger dem ikke noget, så det var hårdt men det var fint nok i sidste ende.. Så kom I til gengæld ud og oplevede en masse andre ting, præcis! jeg tror jeg har spurgt om alt det jeg gerne ville Nu kan jeg godt slukke for den her 6