Velkommen. Program Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Transkript

1 Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin Dispensering Administration af medicin/ lovgivning Scor dig selv Evaluering og Tak for denne gang Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Antipsykotika (skizofreni, skizotypi, psykose, delir) 1. Generation Eks; Truxal, Trilafon, Cisordinol, Serenase 2. Generation Eks; Risperdal, Abilify, Zyprexa, Seroquel, Leponex Antidepressiv (depressive tilstande) MAO-hæmmer Eks; Marplan Tricykliske. Eks; Anafranil NaSSa. Eks; Mirtazapin NARI. Eks; Edronax SSRI. Eks; Cipramil, Fontex, Zoloft SNRI. Eks; Efexor, Cymbalta Lithiumsalte (bipolar affektiv lidelse) Eks; Litarex, Litiumkarbonat 1

2 Centralnervesystemet gruppe N Analgetika smertestillende Opioider (virker på opioidreceptor) Stærke. Eks; Metadon, Oxynorm, Ketogan, Temgesic, Morfin Svage. Eks; Kodein, Dolol Non-opioider Acetylsalicylsyre. Eks; Magnyl, Aspirin, Treo Paracetamol. Eks; Pamol, Panodil, Pinex Centralnervesystemet gruppe N Anxiolytika angstdæmpende Benzodiazepin. Eks; Stesolid, Nitrazepam, Rivotril, Alopam Azapironer. Eks; Buspar Derudover kan antidepressiva, antipsykotika og betablokkere også anvendes ved angsttilstande. Hypnotika (sovemidler) Benzodiazepin. Eks; Nitrazepam, Pronoctan Benzodiazapin lign. stof. Eks; Imozop, Zolpidem, Stilnoct Antiparkinsonmidler (rysten, stivhed, balanceproblemer) Inddeles i flere undergrupper. Eks; Akineton, Lysantin Bivirkninger ved antipsykotika Neurologiske Parkisonisme: muskelstivhed, rysten i hvile, slæbende skridt, mimikfattig. Akinesi: reduceret motorik Blokade af dopaminreceptor, påvirker hjernen = bivirkning Ataksi: manglende muskelkoordination Dystoni: kramper, muskelspænding Tardive dyskinesier: Smasken og stikker tungen frem, ufrivillige bevægelser i ansigtsmuskulatur. 2

3 Neurotransmittorer Bivirkninger ved antipsykotika Autonome Svimmelhed Obstipation Hjertebanken (takykardi) Vægtøgning Mundtørhed Synsforstyrrelser (Akkommodationsbesvær) Træthed Sløvhed Kaffe 3

4 De mest almindelige lægemidlers virkning og bivirkning Del jer i grupper af 5 personer Tag udgangspunkt i jeres medbragte medicinskemaer Drøft hvilke af lægemidlerne I har kendskab til fra jeres eget arbejde - Er der nogle som I alle sammen har på jeres medicinskemaer? - Er der virkninger eller bivirkninger ved dem, som I ikke havde regnet med? Hvis der er lægemidler I ikke kender, så undersøg dem sammen - Hvilken virkning har de? - Og hvad betyder den terapeutiske gruppe? Hvad skal I være opmærksomme på af bivirkninger? Smerter Smerte er en personlig individuel og ubehagelig oplevelse og det er vanskeligt at vurdere andre menneskers smerte. 1. Fysiske Følgende forhold er i spil i forbindelse med smerte: 2. Følelsesmæssige 3. Fornuftsmæssige 4. Sociale 5. Kulturelle Smertetilstande Akutte smerter pludselig opstået smerte pga f.eks knoglebrud beskadiget væv efter operation el organsmerter. Symptomer fra kroppen: 1. Øget puls og blodtryk 2. Hurtigere vejrtrækning 3. Hudforandring bleg klamsvedende 4. Mundtørhed 5. Pupillerne bliver større 6. Evt. kvalme/opkast 7. Kroppens reflekser fjerner personen fra årsagen til skaden (hånden væk fra brændeovn) 4

5 Smertetilstande Kroniske smerter: smerter der over længere tid og som præger personens hverdagsliv og livskvalitet. Kroppen vil efter lang tids smertepåvirkning gradvist tilpasse sig, og der vil således ikke være forhøjet puls/blodtryk etc. Cancersmerter: ikke alle cancer patienter får smerter - de er komplekse fordi flere typer smerter kan være i spil på samme tid: 1. Vævsskade ved f.eks metastaser 2. Nerveskade 3. Behandlingsskader 4. Almentilstand hovedpine mavesyre myoser En psykisk belastning og angst for fremtid kan være med til at øge borgerens oplevelse af fysiske smerter. Smerter Det er altid den enkelte selv der ved hvor ondt det gør VAS: på en skala fra 0-10 hvor 0 er ingen smerter og 10 er det allerværste. Smertebehandling Smertetilstande Nociceptive, somatiske (knogler, led, muskler, slimhinder) Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Ved vævsskade medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesudløst smerte Nociceptive, viscerale (organrelaterede) Smerterne beskrives i mere diffuse vendinger, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad Neuropatiske (nervevæv) Smerter udgår fra centralt og perifert nervevæv som følge af skade eller sygdom, er generelt underdiagnosticerede og vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød 5

6 Smertebehandling Lægemidler Non-opioide analgetika: Paracetamol NSAID (Ibuprofen) Svagt virkende opioider: Dolol (Tramadol) Kodein Stærkt virkende opioider: Morfin Norspan Smertebehandling Lægemidler Øvelse Del jer i 3 grupper 1 gruppe: Akut smerte/ Paracetamol, Magnyl 1 gruppe: Kronisk smerte/ Dolol, Kodein 1 gruppe: Cancersmerte/ Morfin, Norspan Hver gruppe søger viden om deres to lægemidler og redegør kort for observationer, interaktioner bivirkninger etc. Smertebehandling Lægemidler Øvelse Del jer i grupper af 3 personer I skal nu hver især søge sammen med 2 andre fra de andre grupper, således at I er 1 fra hver gruppe. Del jeres viden med hinanden, således at alle skemaer bliver udfyldt Spørg gerne ind til den nye viden, - det er vigtigt at I kan tage denne viden med jer 6

7 Frokost PN medicin hvad er det? Og hvad skal vi være opmærksomme på? Hvornår? Hvor mange? "Pro necessitate" Er du sikker på pillen? Typisk smertestillende eller beroligende medicin Er en hovedpine, altid en hovedpine? DOKUMENTER! Medicinen SKAL være anført på medicinkortet Gives KUN i samarbejde med samarbejdspartner med medicinkompetence - med mindre DU har den SKAL være doseret af en person med kompetence til medicindosering Årsag SKAL være anført på medicinkort Administration af medicin Lovgivning Det er dit ansvar at give den rigtige bruger den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde Medicinen er lægeordineret, og du skal følge lægens ordination og må ikke ændre i ordinationen uden aftale med en læge Er medicinen i dosisæske eller i dosispose, skal du tjekke, at antallet af piller svarer til medicinskema et Du skal tjekke med medicinskema et, på hvilken måde, brugeren skal indtage sin medicin Der skal stå navn, cpr nr., dosering på alle de præparater brugeren får Opmåler du selv medicin, er du ansvarlig for at dosis er korrekt, at det er det rigtige præparat og i den rigtige form Du bør undgå at berøre medicinen direkte - brug handsker 7

8 Dispensering Dosispakket Doseringsæske Administration af medicin Lovgivning Hvis du bliver i tvivl? Rådfør dig med en uddannet kollega, din leder, en læge eller lægevagten: Hvis du kommer i tvivl, om det er den korrekte medicin til den rette bruger Hvis du konstaterer, at der er for meget medicin i forhold til hvad lægen har ordineret Hvis du konstaterer, at der er for lidt medicin i forhold til hvad lægen har ordineret Hvis du konstaterer, at der er forkert medicin i forhold til hvad lægen har ordineret Hvis du glemmer at give medicin Hvis du har givet forkert medicin, f.eks. for meget, for lidt eller på et forkert tidspunkt Hvis en borger selv har taget forkert medicin Scor dig selv 8

9 SCOR DIG SELV Kompetenceprofil / Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger Jeg har kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på området. Ikke relevant for jobfunktionen Jeg kan medvirke ved administration af borgernes brug af medicin Jeg har kendskab til brugen af PN medicin og hvad jeg skal være opmærksom på Er på bar bund Er usikker Jeg kan søge oplysninger om medicin i lægemiddelkatalog og på nettet Jeg kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere Jeg kender til medicinens vej rundt i kroppen Er på vej Rimelig sikker Sikker Jeg kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler Kan inspirere og oplære andre Mål for AMU kursus Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Deltageren kan medvirke ved administration af borgerens brug af medicin og inddrage borgeren i medicineringen med udgangspunkt i borgerens ressourcer. På baggrund af kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger kan deltageren observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler. Deltageren kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere samt udføre sit arbejde ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på området. Mål for Modul 1 1.Du kan medvirke ved administration af borgerens brug af medicin 2.Du kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler 3.Du kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere 4.Du har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger 9

10 Tak for denne gang 10