Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
|
|
- Elias Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet: Bredevej i Virum, Teknikerbyen, Indre By (PLS RAMBØLL Management) og Hørsholm (RAMBØLL NYVIG). RAMBØLL`s koncerndirektion nedsatte i maj 01 et udvalg, der skulle vurdere koncernens fremtidige muligheder for lokalisering af et fælles domicil i Hovedstadsområdet. Som en del af udvalgets arbejde blev der gennemført en transportanalyse, der dels belyser de ansattes nuværende transportvaner dels tilgængeligheden til udvalgte lokaliseringer i Hovedstadsområdet. Transportvaneundersøgelsen belyser desuden de ansattes holdninger til en række forhold, der evt. kan påvirke deres valg af transportmåde. Trafikken i Hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd skønner, at biltrafikken i Hovedstadsområdet vil vokse med over % de næste 10 år 1. Og det til trods for en omfattende udbygning af den kollektive trafik. Selv med en udbygning af vejnettet vil bilerne i myldretiden kun kunne afvikles med væsentlige forsinkelser. Det er derfor vigtigt at få overflyttet så meget af pendlertrafikken som muligt til cykel og kollektive trafik samt få flere til at køre sammen i bilerne. En undersøgelse blandt ansatte på 52 kontorvirksomheder viser således, at 10-25% benytter bil, hvis arbejdspladsen ligger i Indre By, -60% ved beliggenhed i nærheden af et kollektivt trafikknudepunkt uden for Indre by og 70-85% i virksomheder, der har over 1 km til den nærmeste station. Derimod er den gennemsnitlige afstand mellem bolig og arbejde næsten uafhængig af beliggenheden og nogenlunde konstant på km. Som følge heraf vil der være store forskelle i trafikarbejdet, dvs. hvor mange km bilkørsel, der foretages pr. ansat 2. 1 Hvilken trafik vil vi have i Hovedstadsregionen?. Borgerdebat om Trafikplan 03, Hovedstadens Udviklingsråd 02 2 Arbejdspladslokalisering og transportadfærd. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab 01. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 Selv om der i den enkelte husstand er bil til rådighed, benyttes den langt fra altid til pendling. Undersøgelser af befolkningens rejsevaner viser, at mens 77% af befolkningen har mulighed for at benytte bil, benytter kun 43% bil som fører, mens 6% er passagerer på en tilfældig dag 3. Metode For at få oplysninger om de ansattes transportadfærd er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Der blev udsendt s, hvori der var indsat et link til skemaet. Spørgeskemaerne blev besvaret af godt 900 af de i alt 1.0 ansatte. Besvarelserne er efterfølgende kontrolleret og lagt ind som database på internettet. Herfra har det været muligt direkte at uddrage frekvens- og krydstabeller. Spørgeskemaet omfatter i alt 26 spørgsmål med følgende indhold: Baggrundsoplysninger (arbejdsadresse, stillingsgruppe, køn, alder, bilrådighed) Den enkelte medarbejdes normale transport (transportmåde, turlængde, tidsforbrug) Holdninger til kollektiv transport, cykling, samkørsel og effekten af ændrede transportvilkår. Transportmønstret tirsdag den til/fra den normale arbejdsplads (ærinde undervejs, turlængde, tidsforbrug, transportmåde) Evt. transport fra og til arbejdspladsen (tur-returkørsel) Årsager til valg af transportmiddel den Til vurderingen af tilgængeligheden til RAMBØLL s nuværende adresser og til alternative lokaliseringer er benyttet oplysninger om de ansattes adresser fordelt på postdistrikter. Tids- og afstandsmatricer med bil og kollektiv transport svarende til en morgenmyldretid i 10 er kalkuleret ud fra Hovedstadstrafikmodellen 4. Da det må forventes, at de ansatte på længere sigt vil tilpasse deres bopæl efter domicilets placering, er der endvidere undersøgt en generel tilgængelighed til de alternative lokaliseringer for hele befolkningen i Hovedstadsområdet. Endelig er resultaterne fra transportvaneundersøgelsen og tilgængelighedsanalysen sammenholdt for at belyse, hvor meget trafikarbejdet i bil evt. vil kunne nedbringes ved en alternativ lokalisering. Ud fra interviewresultaterne er krydselasticiteten mellem brug af kollektiv transport 3 Transportvaner og kollektiv trafikforsyning. Rapport 3, Danmarks Miljøundersøgelser 00. Der er set bort fra erhvervstrafik, men det øger kun andelen en smule. 4 Trafikmodel for Hovedstadsregionen udarbejdet af RAMBØLL NYVIG a/s. Her er benyttet plandata og data om rejsemuligheder med de forventede trafikforhold i myldretiden i Trafikdage på Aalborg Universitet 02
3 og personbil vurderet, dvs. hvor mange procent biltrafikken reduceres, hvis rejsetiden med kollektiv transport formindskes 1%. Da besvarelserne er anonyme, er der for de alternative lokaliseringer ikke mulighed for at sammenkoble rejsetider med de ansattes nuværende transportmåde. Derfor estimeres ændringer i trafikarbejdet alene ud fra ændringer i de gennemsnitlige rejsetider med hhv. bil og kollektiv transport. Herved forudsættes, at den procentvise ændring i rejsetiden er ens for de forskellige trafikantgrupper, selv om deres rejsetidsfordeling i dag er forskellig. Desuden benyttes middeltal for rejsetiden i stedet for fordelinger, hvorved det forudsættes, at krydselasticiteten er uafhængig af de absolutte rejsetider. Disse forenklinger giver naturligvis en vis usikkerhed i resultatet, som det ikke umiddelbart har været muligt at vurdere nærmere. Den nuværende transportadfærd Gennemsnitligt rejser de ansatte knap km til deres nuværende arbejdsplads. PLS RAMBØLL har dog kun 12 km til arbejde i Indre By, mens RAMBØLL NYVIG har 25 km til Hørsholm. På analysedagen var transportarbejdet pr. ansat ca. 8% mindre som følge af ferie, sygefravær og hjemmearbejde 5. Hos PLS havde to af de ansatte indenlandske fjernrejser på over 100 km, således at gennemsnittet kom op over km. 80% 70% 60% 50% % % % 10% 0% Bil som chauffør Bil som passager Kollektiv transport Gang og cykel To forskellige Indre By Bredevej Teknikerbyen Hørsholm Alle Figur 1. Transportmåde for pendling til arbejdspladsen den Gennemsnitligt kom 56% i bil som chauffør, mens 4% var passagerer. 11% benyttede kollektiv transport, 24% gik eller cyklede og 5% kombinerede to transportmåder. 5 Ca. 10% af de ansatte arbejdede ikke på deres normale arbejdsplads på analysedagen og er ikke medregnet. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Men der var stor forskel i transportmåde afhængig af arbejdspladsens beliggenhed. Hos PLS RAMBØLL i Indre By kom 19% i bil. De øvrige adresser ligger alle over 1 km fra den nærmeste station, og bilbenyttelsen lå her mellem 58 og 69% på analysedagen. % to forskellige gang + cykel kollektiv transport < >60 min. bil Figur 2. Tidsfordeling og transportmåde. Pendlere i bil brugte i gennemsnit knap ½ time til transporten, mens pendlere med kollektiv transport brugte ca. 45 min. Også på helt korte ture blev der benyttet bil. Adgang til en bil er helt afgørende for transportmåden, idet kun en lille andel af de ansatte benyttede bil på analysedagen, hvis de ikke normalt havde bil til rådighed. Rådigheden er lidt større for mænd end for kvinder, men stiger især med alderen og afstanden mellem bolig og arbejde. Mens der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem alder og afstand, falder andelen af ansatte kvinder tydeligt med afstanden. For både kvinder og mænd øges rådigheden over bil tydeligt med afstanden. 502 Trafikdage på Aalborg Universitet 02
5 kvinder mænd alle >50 Figur 3. Rådighed over bil i afhængighed af afstand og køn. Blandt alle ansatte med bil til rådighed vælger normalt 10% af kvinderne og 15% af mændene ikke at transportere sig til arbejde i bil, selv om de har mulighed herfor. Blandt de, der fravælger bil, er andelen kvinder uafhængig af afstanden mellem arbejde og bolig. Langt hovedparten af de, der fravælger bil, cykler i stedet for til arbejde. Dette ses også af, at andelen, der fravælger bil, er væsentligt større ved korte end ved lange afstande. % >50 Figur 4. Andel af ansatte med bil til rådighed, der ikke bruger bil, sammenholdt med afstand. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Årsager til brug af bil For bilister 6 er langt den vigtigste årsag til brug af bil, at det giver dem den hurtigste transport. Af meget mindre betydning er den større frihed bilen giver. Overraskende er det, at ærinder på udeller hjemturen ikke spiller en større rolle. Noget heraf skjuler sig dog under hurtigst, idet en del bilister givet udtryk for, at det ville tage for lang tid eksempelvis at hente børn i institution. Ca. 70% af bilisterne havde således ærinde undervejs enten på vej til eller fra arbejde. % intet alternativ dårlig forbindelse hurtigst billigst fleksibelt pålideligt sundt brug for bil bagage ærinde andet Figur 5. Bilisters vurdering af den vigtigste årsag til valg af transportmåde. 10% af bilisterne sætter stor pris på den fleksibilitet, bilen giver dem, mens nødvendigheden af egen bil i forbindelse med arbejdet tilsyneladende spiller en mindre rolle. 10% af bilisterne angiver dårlige kollektive forbindelser som den vigtigste årsag til, at de kører i bil. Bilisters vurdering af lokaliseringens betydning 70% af bilisterne opfatter tidsforbruget som det største problem ved at bruge kollektiv transport. Ca. % af bilisterne svarer, at de sandsynligvis ville skifte transportmåde, hvis rejsetiden blev halveret, mens % måske ville gøre det. 2/3 af disse bilister angiver imidlertid samtidig, at de også ville skifte transportmåde, hvis afstanden mellem bolig og arbejde blev halveret. Hovedparten heraf ville formentlig i stedet for gå eller cykle. Hvis adfærden ændres svarende til besvarelserne vil en halvering af rejsetiden med kollektiv transport derfor få mindst ca. 13% af bilisterne til at skifte til kollektiv transport svarende til en krydselasticitet på ca. 0,25. Dette er i 6 Her defineret som fører eller passager i en bil. 504 Trafikdage på Aalborg Universitet 02
7 overkanten af, hvad erfaringer fra udlandet viser, idet man her har fundet krydselasticiteter på 0,04-0,23 7. Lidt over halvdelen af bilisterne opfatter afstanden som den største ulempe ved at cykle til og fra arbejde. Dernæst følger tidsforbruget og behovet for en bil i arbejdet. Hvis afstanden blev halveret angiver ca. halvdelen af bilisterne, at de sandsynligvis ville ændre transportmåde og antagelig gå eller cykle i stedet for. Bilisters vurdering af virkemidler til ændring af transportmåde Ud over lokaliseringen af arbejdspladsen i forhold til den kollektive trafik, kan en række virkemidler hver især få bilister til at skifte til kollektiv transport. Således angiver ca. 10% af bilisterne, at de sandsynligvis vil skifte transportmåde, hvis der gives firmatilskud til den kollektive transport, der er bedre mulighed for at benytte firmabil i arbejdstiden, der er mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen. En firmacykel, der kan benyttes til/fra stationen, vil derimod ikke få mange bilister til at ændre transportmåde. Ca. 5% af bilisterne angiver, at de sandsynligvis vil ændre transportmåde, hvis cykelfaciliteterne (omklædning, badning, værksted etc.) forbedres, cykelvejen mellem bolig og arbejde bliver bedre. Hjælp til samkørsel fx ved at formidle adgang til en samkørselsdatabase vil sandsynligvis kun få forholdsvis få bilchauffører til at ændre transportmåde. Ca. 2% af de ansatte kommer normalt i bil som passager (med ægtefælle, kollega eller anden). Hertil kommer nogle, som skiftevis er chauffør og passager. Effekterne af hvert enkelt virkemiddel kan ikke adderes, idet mange svarer positivt på flere virkemidler. Selv om besvarelserne er uforpligtende og derfor ikke umiddelbart er udtryk for, hvor mange der rent faktisk vil ændre adfærd, vil der sandsynligvis være mange, der en gang imellem vil kunne påvirkes, hvis alternative transportmåder gøres mere attraktive, og der gives bedre information om muligheder. Tilgængelighed med bil og kollektiv transport Placering af et nyt domicil mellem Virum og København vil give den mindste gennemsnitlige rejsetid i bil. Dette skyldes naturligvis, at koncernens ansatte i en vis grad har valgt bopæl i nærheden af deres arbejdsplads. Med kollektiv transport vil rejsetiden også være relativt mindst 7 Fakta om kollektiv trafik, Transportøkonomisk Institutt, Oslo Trafikdage på Aalborg Universitet
8 ved beliggenheder i større afstand fra København, blot det bliver i nærheden af S-banen mellem Hillerød og København. Den samlede bedste placering er i nærheden af den nye Flintholm station, der er ved at blive anlagt, hvor Frederikssundsbanen, Ringbanen og metroen mellem Vanløse og Nørreport krydser hinanden. Her vil den gennemsnitlige afstand mellem bolig og arbejde for de nuværende ansatte være uændret, mens rejsetiden i bil forøges ca. 5% og rejsetiden med kollektiv transport formindskes ca. 15%. Gsn. rejsetid i bil (min): >90 Stjernerne angiver mulige fremtidige lokaliseringer af domicil Gsn. rejsetid i koll. trafik (min): >90 Stjernerne angiver mulige fremtidige lokaliseringer af domicil Figur 6. Gennemsnitlig rejsetid med bil og kollektiv transport fra de ansattes nuværende bopæle til udvalgte lokaliseringer. Herudover er den generelle tilgængelighed til de udvalgte lokaliseringer beregnet. Tilgængeligheden er udtrykt ved, hvor mange personer der inden for en bestemt rejsetid vil kunne nå frem til arbejdspladsen med hhv. bil og kollektiv transport. 506 Trafikdage på Aalborg Universitet 02
9 Antal personer, der kan nå domicilet indenfor min med bil: > Stjernerne angiver mulige fremtidige lokaliseringer af domicil Antal personer, der kan nå domicilet indenfor 45 min med kollektiv: > Stjernerne angiver mulige fremtidige lokaliseringer af domicil Figur 7. Antal personer der kan nås hhv. i bil inden for min. og med kollektiv transport inden for 45 min. rejsetid. Tilgængeligheden er størst i områder med store befolkningskoncentrationer. Med bil giver en lokalisering nær motorvejsnettet desuden en stor tilgængelighed, mens banenettet spiller en væsentlig rolle for tilgængeligheden med kollektiv transport. En samlet lokalisering af Rambølls ansatte på en domicil i nærheden af Flintholm station vil øge tilgængeligheden i forhold til i dag med ca. 5% for bilister, mens tilgængeligheden med kollektiv transport mere end fordobles. Lokaliseringens betydning for trafikarbejdet Det ændrede konkurrenceforhold mellem bil og kollektiv transport vil sandsynligvis medføre, at 5 10% af bilisterne i stedet vil benytte kollektiv transport ved en lokalisering nær Flintholm station. En flytning vil desuden medføre, at nogle cyklister vil ændre transportmåde. Da den gennemsnitlige rejseafstand ikke ændres, vil der antagelig komme lige så mange nye cyklister til, som der falder fra på grund af flytningen. Således vil det gennemsnitlige trafikarbejde med bil pr. ansat antagelig også formindskes 5-10% på en hverdag. Selv om den generelle tilgængelighed bliver bedre for bilister, må det skønnes, at den kollektive transport får væsentligt større fordel af en lokalisering ved Flintholm. Derfor må det forventes, at en større andel af de ansatte også på lidt længere sigt vil bruge kollektiv transport. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Hvis RAMBØLL desuden forbedrer mulighederne for at benytte kollektiv transport, firmabil og hjemmearbejde, vil yderligere flere bilister skifte til kollektiv transport. Herudover vil en forbedring af forholdene for cyklister og mulighederne for at samkøre også kunne bidrage til mindre bilkørsel og dermed en formindskelse af biltrafikken og en forbedring af miljøet. 508 Trafikdage på Aalborg Universitet 02
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereDanskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereTransportvaneundersøgelse for Københavns Energi
Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereUndersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereParkér & Rejs i Hovedstadsområdet
Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereForsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.
HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereForsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger
Læs mereMOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER
MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereMorten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30
Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereMetroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg
Metroens effekter på ansattes transportadfærd delundersøgelser efter åbningen af den københavnske metros anden etape på Frederiksberg Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereBaggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs merePå baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.
NOTAT Projekt Hørsholm Skole trafikforhold Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-29 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Ensretning af Selmersvej Hørsholm Kommune ønsker
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereTest en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel
OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs merePræsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020. Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007
Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020 Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007 Formålet med planen er: at sikre, at infrastrukturen til enhver tid opfylder samtidens
Læs mereOplysningsskema til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114.
til brug for ansøgning om støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse efter servicelovens 114. Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, så nøjagtige og korrekte oplysninger som muligt, til brug
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereRegionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser
Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereReferat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015
1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereEksisterende busruter
BILAG TIL DAGSORDEN TIL ØKONOMI, TEKNIK OG MILJØUDVALGET 19. APRIL 2010 SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Ændringer af buskørslen fra 2011 Eksisterende busruter Buslinjer i 2010: 97N 121 126 210 212
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereSikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling
Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereKundeundersøgelser i køreplanlægningen
Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver
Læs mereFor Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken
For Transportministeriet Potentiale for vækst i togtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Togets markedsandel og konkurrenceposition 4 2.1 Generelle tendenser 4 2.2 Turformål 7 2.3 Geografi 10
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereAf Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder
Læs mere