af :37

Transkript

1 Førstehjælp At-meddelelse nr Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning. Førstehjælp er den første og undertiden livreddende hjælp, der ydes efter en ulykke, en forgiftning eller en pludselig opstået sygdom. Denne At-meddelelse oplyser i kortfattet form om førstehjælp ved arbejdsulykker, Ætsninger og forgiftninger. At-meddelelsen erstatter ikke en førstehjælpsbog, som altid bør findes på arbejdspladsen. At-meddelelsen beskriver visse procedurer, som personer, der har gennemgået førstehjælpskursus, vil kunne gøre brug af, fx udvendig hjertemassage. Formålet med førstehjælp i livstruende situationer er at opretholde normalt åndedræt og blodcirkulation for at beskytte organismen, specielt hjernen, mod iltmangel. Hjernen kan kun undvære ilt 4-5 minutter. En hurtig og rigtig hjælp i de første minutter kan derfor være afgørende. Det er desuden vigtigt, at der etableres foranstaltninger til at modvirke psykiske reaktioner som følge af ulykker og forgiftninger ("psykisk førstehjælp"). Hvad angår førstehjælpslokaler og ildsluknings-, rednings- og førstehjælpsudstyr, så se At-meddelelse nr om faste arbejdssteders indretning. Plan for førstehjælp Førstehjælp gives mest effektivt, hvis sikkerhedsorganisationen i forvejen har taget emnet op og udarbejdet en plan. Medarbejderne skal være orienteret om denne plan evt. ved skiltning. Af planen bør det fremgå: hvem der er ansvarlig for, at den nødvendige førstehjælp kan ydes hvem der eventuelt har gennemgået eller bør gennemgå uddannelse i førstehjælp hvilket ildsluknings-, rednings og førstehjælpsudstyr, der skal være til stede hvor udstyret skal befinde sig hvem der skal føre kontrol med opfyldning og vedligeholdelse af udstyret hvor brugsanvisninger for kemiske stoffer med førstehjælpsinstruks findes hvordan hjælp og transport tilkaldes. Som led i det forebyggende sikkerheds- og sundhedsarbejde i virksomheden kan det være hensigtsmæssigt, at der via sikkerhedsorganisationen føres statistik over, hvor der ydes førstehjælp. Om ulykkesanalyse i virksomheden, se At-meddelelse nr om anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde. Foranstaltninger Ved alvorlige ulykker, Ætsninger og forgiftninger gælder: Begræns omfanget af ulykken Hvis det er muligt - giv førstehjælp på stedet Tilkald hjælp Sørg for at holde transportvejene frie. Den tilskadekomne må kun fjernes fra ulykkeszonen, hvis der ellers ville være fare for yderligere skade, fx hvor: der udvikles giftige dampe

2 branden ikke er slukket den tilskadekomne opholder sig et sted med iltmangel (brønde m.v.) der er risiko for nedstyrtning der kan være fare for, at hjælperen kommer til skade. Herefter kan førstehjælp ydes. Den tilskadekomne bør ved alvorlige skader normalt kun transporteres af ambulancepersonale! Klargør vejen for ambulance ved at stille vagtpost og rydde transportveje. OBS: Ved alle Ætsninger og forgiftninger skal hospitalet underrettes om, hvilke stoffer den tilskadekomne har arbejdet med. Det kan for eksempel ske ved at medbringe brugsanvisning, emballage eller etiket. Førstehjælp ved ulykker Den bevidstløse person: sørg for frie luftveje og kontroller, at personen trækker vejret ved manglende vejrtrækning forsøg med kunstigt åndedræt (mund-til-næse-metode) ved normal vejrtrækning skal personen lægges i aflåst sideleje (Natostilling) og overvåges. NB: Overvåg altid en bevidstløs person og gå kun fra vedkommende, hvis der undtagelsesvis ikke er andre til stede, der kan tilkalde ambulance. hvis der ikke er puls, giv udvendig hjertemassage.

3 Hjertemassage bør kun gives af en person, der er instrueret heri, på førstehjælpskursus. På enhver større arbejdsplads bør der være medarbejdere, der har gennemgået førstehjælpskursus og lært hjertemassage, og disse kan da efter en katastrofeplan tilkaldes til en medarbejder med hjertestop. Chok Symptomerne er bleghed, koldsved, hurtig puls, omtågethed, overfladisk vejrtrækning. læg personen med hovedet lavt kontroller, at personen trækker vejret. Hvis personen ophører med at trække vejret, giv kunstigt åndedræt, se ovenfor Blødning OBS: Brug handsker, så blodkontakt kan undgås. ved sprøjtende blødning tryk straks en finger i såret (behovet for øjeblikkelig hjælp kan umuliggøre anvendelse af handsker læg i stedet stof eller plast imellem) læg den tilskadekomne ned - fasthold trykket, slip ikke, før hjælpen når frem går den tilskadekomne i chok på grund af blødningen, lægges denne med hovedet lavt ved større ikke-sprøjtende blødninger anlægges forbinding. Knoglebrud et knoglebrud bør understøttes i den stilling, som det er brækket i, forsøg aldrig at rette et vinklet brud ud Rygskader undgå så vidt muligt at flytte den tilskadekomne Brystkasseskader hvis der er åbne læsioner, tildæk disse lufttæt, med et stykke plastik læg den tilskadekomne i aflåst sideleje, på den syge side Fremmedlegeme i øje skyl med øjenskyllevæske. Hvis fremmedlegemer ikke forsvinder, eller hvis der fortsat er smerter, søg læge eller skadestue søg altid læge eller skadestue ved glødeskader. El-ulykker rør aldrig direkte ved den tilskadekomne, før strømmen er afbrudt hvis muligt, sluk for hovedafbryderen ved manglende vejrtrækning, giv kunstigt åndedræt, se ovenfor ved manglende puls, giv hjertemassage, se ovenfor NB: Alle, der har forbrændingsmærker eller har været bevidstløse efter at have fået strøm igennem kroppen, skal lægeundersøges, selv om de ikke føler sig utilpasse. Forbrænding og skoldning skyl omgående det forbrændte område med koldt eller helst kuldslået (15-20 C) vand fjern tøjet fra det forbrændte område sænk, hvis det er muligt, det forbrændte område ned i en spand eller et kar med vand, fx et badekar der skylles, til smerterne er ophørt, dog mindst en halv time. Sørg også for skylning på vej til eventuel behandling. Førstehjælp ved ætsninger Indvendig ætsning hvis den tilskadekomne er vågen, gives rigeligt at drikke, mælk eller vand fremkald ikke opkastning Ætsning af hud skyl omgående den ætsede hud med rigeligt vand fra vandhane, slange

4 eller bruse. Sørg også for skylning på vej til eventuel behandling fjern tøjet fra det ætsede område og fortsæt skylningen, til smerterne ophører ved større ætsninger søg altid læge eller skadestue flussyreætsning kræver altid, ud over skylning, hurtig lægebehandling eller behandling på skadestue. Ætsning af øjne ved alle former for øjenætsning skylles øjnene omgående med rindende vand, rigeligt vand fra øjenskylleflaske, drikkefontæne M.V., mens øjenlågene spærres fra hinanden. Øjenskylleflaske er at foretrække, hvor en sådan findes alle øjenætsninger skal omgående lægebehandles, specielt flussyreætsning kræver særlig hurtig indsats alle skylninger fortsættes, indtil læge eller skadestue overtager behandlingen vandet må gerne være behageligt tempereret. Førstehiælp ved forgiftninger Medbring altid etiket og førstehjælpsinstruks fra emballage e.l. til skadestue eller læge. Hjælp til vågen person se førstehjælpsindsats i brugsanvisningen for det kemiske stof overvåg den tilskadekomnes bevidsthedstilstand. Hjælp til bevidstløs person kontroller vejrtrækningen og pulsen ved normal vejrtrækning lægges personen i aflåst sideleje og overvåges ved manglende vejrtrækning forsøg med kunstigt åndedræt ved manglende puls, giv hjertemassage OBS: Ved forgiftning med cyanid (blåsyre) må kunstigt åndedræt aldrig - gives ved mund-til-næse-metode, men på anden vis ved fx maske med ballon (på grund af risiko for forgiftning hos hjælperen). Se i øvrigt fx seneste udgave af Kemikalier og sikkerhed, speciel del, for tiden 3. udgave Førstehjælp ved varme Udmattelse Der henvises også til At-meddelelse nr om temperatur, og herunder arbejde i varme omgivelser. Ved arbejde i varme og specielt ekstremt varme omgivelser kan der opstå: Hedeslag eller solstik ved synsforstyrrelser, kvalme, svimmelhed hovedpine: hjælp personen til køligere omgivelser og giv vedkommende rigeligt at drikke (vand, saft e.l.) foretag evt. afkøling ved at anbringe personens hænder/underarme og fødder/lægge i kuldslået vand ved BESVIMELSE: tilkald straks ambulance. "Psykisk førstehjælp" Psykiske reaktioner: Ved arbejdsulykker opstår der også ofte psykiske reaktioner. Det gælder både for de tilskadekomne og de personer, som har overværet ulykken eller har været de første på ulykkesstedet. Ved fx alvorlige ulykkestilfælde er der ofte behov for professionel psykisk krisehjælp. Denne skal ydes af en sagkyndig person, fx psykolog. Både tilskadekomne og tilskuere til ulykken kan have behov for dette. Nogle af reaktionerne kan være skyldfølelse og selvbebrejdelse for, om man kunne have handlet anderledes genoplevelse af ulykken og følelsen af, at "nu sker det igen" søvnproblemer med hyppig opvågning og katastrofedrømme frygt for at være på eller vende tilbage til arbejdspladsen. Disse reaktioner kommer ofte på forskellige tidspunkter i efterforløbet, og kan

5 opstå måneder efter ulykken. Gode råd og eksempler på, hvordan der kan handles på arbejdspladsen for at modvirke psykiske reaktioner umiddelbart efter ulykken er der behov for både omsorg og beskyttelse, fx en arm om skulderen den ramte må ikke føle sig alene. Vær opmærksom på dette ved eventuel hjemsendelse fra arbejde tal med den ramte person, undgå at isolere den pågældende pga. usikkerhed om, hvad man skal sige til vedkommende hjælp og støt den ramte til at få bearbejdet oplevelsen sig aldrig "glem det" - det er vigtigt at lytte og opfange de signaler, der kommer frem, selv om oplevelsen bliver fortalt både 5 og 10 gange accepter, at de følelsesmæssige reaktioner kan være forskellige fra person til person - undgå at bebrejde eller latterliggøre vær forsigtig med at vise medlidenhed. Det kan øge følelse af utilstrækkelighed og forstærke frygt og angst støt ved konfrontation med virkeligheden, fx når den ramte kommer tilbage til arbejdspladsen. Enkle råd, der gives til den skadelidte: tal med andre undgå isolering gå tidligst muligt på arbejde igen det er ofte nyttigt at være sammen med andre, som har oplevet det samme fortsæt med tidligere fritidsaktiviteter som fx sport søg ved behov professionel hjælp, eventuelt læge, psykolog eller andre, som kan hjælpe Anmeldelse af arbejdsulykker, ætsninger og forgiftningstilfælde Om anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, se At-meddelelse nr H. Elo Petersen