3D: Hans Christian Asmussen, NATiON
|
|
- Jette Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAPITEL 1 MERE MAD TIL MILLIARDER AF MENNESKER Det globale befolkningstal stiger voldsomt. Der hvor væksten i befolkningstallet er størst er uheldigvis også der, hvor jorden er mindst frugtbar og hvor klimaændringerne påvirker fødevareproduktionen mest. Det er bekymrende, fordi milliarder af mennesker på kloden allerede i dag sulter og er fejlernærede. Hvordan kan jordbruget producere nok fødevarer til alle disse mennesker nu og i fremtiden? Kan vi inddrage mere jord til opdyrkning? Kan vi øge høstudbyttet på den eksisterende landbrugsjord? Er der brug for, at vi ændrer vores kostvaner? Og hvordan vil det mon gå, når stigende velstand i tidligere udviklingslande øger efterspørgslen på energi, vand og kød? 3D: Hans Christian Asmussen, NATiON
2 10 KAPITEL 1 Mere mad til milliarder af mennesker Figur 1.1. Den globale udvikling i befolkningstallet for perioden fra 1950 til 2050 fordelt på verdensdele. 2050: 9,5 mia. 2000: 6,4 mia. 1950: 2,6 mia. n Europa n Sydamerika n Asien n Nordamerika n Afrika n Oceanien Befolkningstilvæksten er stærkt stigende I dag lever der næsten 7 milliarder mennesker på kloden, hvoraf mere end 60 % lever i Asien. Estimaterne for den fremtidige befolkningstilvækst tyder på, at befolkningstallet vil stige til mere end 9 milliarder mennesker omkring år Dog vil befolkningstallet ikke stige lige meget overalt (Figur 1.1). Den største tilvækst sker i Afrika og Asien. I Amerika forventes befolkningstilvæksten ikke at stige særligt meget og i Europa forventer man et markant fald. Der er for nylig lavet en undersøgelse, der viser, at den europæiske andel af verdens befolkning bliver halveret indtil år 2100 fra det nuværende niveau på 12 % til kun at udgøre 6 % af den globale befolkning. I øjeblikket stiger det globale befolkningstal med ca. 78 millioner mennesker om året eller 148 i minuttet. Det er stærkt bekymrende. For hvordan skal det lykkes at brødføde så mange mennesker i en verden, hvor ca. 900 millioner mennesker i forvejen sulter, fordi de får for få kalorier? Og næsten 3 milliarder mennesker lider af underernæring, fordi føden, de indtager, indeholder for få essentielle næringsstoffer. FN har analyseret befolkningsudviklingen i alle verdens lande frem mod år 2300 og konkluderer, at der ikke er udsigt til, at det globale befolkningstal vil falde i denne periode. Den fremtidige fødevareproduktion skal derfor øges de næste 40 år, så der kan skaffes mad til mindst 2 milliarder flere mennesker, end der er på kloden lige nu. Der er desværre kun ganske få løsninger på denne problematik: n Begræns befolkningstilvæksten n Forøg landbrugsarealet n Forøg høstudbyttet pr. arealenhed n Omlæg kostens sammensætning n Kan man begrænse befolkningstilvækst? Til trods for at verdenssamfundet og lokale regeringer i årtier har arbejdet på at begrænse befolkningstilvæksten i udviklingslandene, er det ikke lykkedes i store dele af Asien og Afrika. I lande som Indien og Indonesien stiger befolkningstallet fortsat voldsomt og det samme er tilfældet i Afrika. De lokale regeringer har forsøgt at regulere befolkningstallet via en lang række forskellige politiske tiltag og ikke mindst ved at informere om prævention. Men det er langt fra lykkedes og i de fattigste afrikanske lande stiger befolkningstallet fortsat med 2,5-3 % årligt. En så voldsom stigning indebærer, at befolkningstallet i disse områder bliver fordoblet over en periode på blot 25 år. I Kina har man siden 1979 forsøgt at begrænse befolkningstilvæksten via 1-barnspolitikken, der gør det dyrt og mindre attraktivt for forældre at få mere end et barn. Det vil reducere befolkningstilvæksten. Men først i 2050, hvor befolkningstallet i Kina når 1,5 milliarder mennesker, forventer man, at tallet begynder at falde for første gang. Erfaringerne fra Kina viser, at regulering af befolkningstallet på denne måde er en meget langsommelig proces, hvor et egentligt resultat først er synligt efter flere generationer. n Kan man øge landbrugsarealet? Den danske landbrugsjord er blandt de mest frugtbare i verden. Jorden er dannet efter sidste istid for ca år siden og indeholder derfor en lang række forskellige ler- og siltmineraler,
3 Mere mad til milliarder af mennesker KAPITEL 1 11 Hektar = 100x100 m, dvs m² eller 0,01 km² der gør jorden porøs og gradvist frigiver næringsstoffer til planterne. Det er meget vigtige egenskaber, der sikrer, at rødderne kan ånde og at jorden kan fastholde vand og næringsstoffer omkring plantens rødder. I store dele af troperne er jordene dannet for mange millioner år siden og det betyder, at de har været udsat for en jordbundsudvikling i mange flere år end de `unge danske jorde. Tropejordene er derfor ofte stærkt forvitrede, porøsiteten er lav og mange af næringsstofferne er vasket ud af jorden med nedbøren. Der er derfor uhyre stor forskel på tropejordens og istidsjordens frugtbarhed og dermed udbytterne (Figur 1.2). Adgangen til landbrugsjord varierer globalt. Det dyrkede landbrugsareal i Danmark er på 2,9 mio. hektar (ha), hvilket svarer til 63 % af det samlede danske landareal. Fordeler vi landbrugsarealet på alle 5,5 millioner danskere, giver det 0,53 ha landbrugsjord pr. dansker. Arealets størrelse, jordens frugtbarhed og måden vi gøder og dyrker på giver mulighed for en meget stor planteproduktion og eksport af fødevarer - især svinekød, korn, grøntsager og mælkeprodukter. Det amerikanske landbrugsministerium har tilsvarende beregnet, at der er brug for mindst 0,48 ha pr. amerikaner for at opretholde en fødevareproduktion, der sikrer en sund og varieret kost. En kost der består af vegetabilier, æg, mælk og kød. Størrelsen af landbrugsarealet afhænger af jordens frugtbarhed. Men hvor meget jord er der egentlig brug for på globalt plan, hvis man ønsker at opretholde en fødevareproduktion, der kan sikre en sund levevis? Det er der ikke noget enkelt svar på, for det afhænger af en række faktorer, som jordens frugtbarhed, klimaet og adgangen til vand og plantenæringsstoffer i form af gødning. Da tropejordens frugtbarhed er markant lavere end landbrugsjorden i f.eks. Europa og Nordamerika, kræver det generelt et betydeligt større landbrugsareal pr. indbygger i troperne for at kunne producere et tilstrækkeligt høstudbytte. Landbrugsjorden i troperne giver små udbytter. FAO har analyseret arealanvendelsen i 57 ulande. Resultatet viser, at mere end 50 % af alle landbrug har mindre end 1 ha til rådighed og 80 % har under 2 ha. Med en familiestørrelse på 4-6 personer betyder det, at der typisk er 0,15 0,20 ha pr. person til rådighed i troperne. Med den forventede befolkningstilvækst vil dette tal falde til under 0,1 ha pr. person i de områder, hvor den største befolkningstilvækst foregår. Med de nuværende høstudbytter vil et areal af denne størrelse, langt fra være nok til at forsyne et menneske med de nødvendige kalorier. Natur på frugtbar jord. I øjeblikket dyrkes 1,462 mio. ha på verdensplan og dette tal kan teoretisk set øges til 3,848 mio. ha såfremt alt potentielt dyrkbart jord bliver inddraget til landbrugsproduktion. Med 9 milliarder mennesker i 2050 betyder det altså, at arealet kan øges til 0,4 ha pr. person og det er næsten dobbelt så meget jord som i dag (Figur 1.3 på næste side). Det er dog meget tvivlsomt, om man reelt kan forøge landbrugsarealet markant på globalt plan. Årsagen er, at meget af den potentielt dyrkbare jord ligger på arealer, der pt. anvendes FAO er FN s Fødevare- og landbrugsorganisation. FAO støtter både de industrialiserede nationer og udviklingslandene. Målet er at hjælpe udviklingslande og lande i overgangsfasen med modernisering og forbedring af deres landbrug, skovbrug og fiskeri for sikre alle en god ernæring. 100% Danmark Brasilien Uganda Kenya Mozambique Zambia Figur 1.2. Relative høstudbytter for korn i en række lande i forhold til maksimal potentiel produktion. I Danmark kan vi ikke øge høstudbytterne ret meget, fordi landbruget er fuldt industrialiseret og der er skrappe restriktioner på brugen af kunstgødning. Brasilien er et udviklingsland, som satser massivt på landbruget som økonomisk motor, derfor høster de mange steder lige så høje udbytter som f.eks. i USA. I de afrikanske lande er udbytterne langt under potentialet, fordi der ikke bruges gødningsmidler og jordens naturlige frugtbarhed er lav.
4 12 KAPITEL 1 Mere mad til milliarder af mennesker til græssende husdyr, er dækket af regnskov eller rummer andre beskyttelsesværdige naturværdier. Opdyrkning vil ødelægge økosystemerne, reducere biodiversiteten, øge CO 2 emissionen og ofte føre til erosion og ødelæggelse af jordens frugtbarhed på sigt. Derfor er det ikke realistisk på globalt plan at øge landbrugsarealet mærkbart ved at inddrage potentielt frugtbar jord fra naturlige økosystemer. Samtidig konkurrerer landbruget om jord med voksende byer, infrastruktur og industri. I lande såsom USA, Rusland, Indonesien, Brasilien og Østeuropa er der muligheder for at øge det dyrkede areal. Men de fleste prognoser viser dog, at samlet set vil det ikke føre til markant forøgelse frem mod år Faktisk regner man med, at faldet i det dyrkede areal pr. verdensborger vil accelerere på grund af en række faktorer, som man har meget svært ved at kvantificere virkningen af. De væsentligste af disse faktorer er: udpining og forsuring, erosion, salinitet, tørke og øget urbanisering, som påvirker det dyrkede landbrugsareal i negativ retning. Disse faktorer er desværre fremherskende i de områder af verden, hvor jorden i forvejen er dårlig og befolkningstilvæksten størst. Udpining og forsuring. Når planter vokser, medfører det helt naturligt en forsuring af jorden ph værdien falder gradvist år efter år. Det skyldes, at roden udskiller CO 2, når den respirerer samt uorganiske syrer (H + ) og organiske syrer (citronsyre) som biprodukter fra stofskifteprocesserne i rødderne (Figur 1.4). Forsuringen medfører, at jorden ikke længere kan fastholde plantenæringsstofferne, som derfor udvaskes, når det regner. Desuden medfører forsuringen, at jordens mineraler frigiver giftige aluminium-ioner, som ødelægger rødderne. Disse processer fører til en udpining af jordens frugtbarhed. Det betyder at der gradvist produceres et mindre høstudbytte, hvis man ikke tilfører gødning og kalk. Mange fattige bønder har ikke råd og mulighed for at købe kalk (CaCO 3 ) eller andre jordforbedringsmidler, der kan hæve ph. Men det er en nødvendighed for at opretholde jordens evne til at producere plante-biomasse år efter år. FAO regner med at ca. 1/3 af alle dyrkede jorde i verden er forsurede i en grad, så det påvirker jordens frugtbarhed. Erosion. Erosion af overflade-jorden er et tiltagende problem på verdensplan i de tropiske og subtropiske områder. Når nyt landbrugsareal bliver indvundet, sker det ofte i områder, hvor jorden er bevokset med skov og anden frodig vegetation. Skoven hugges ned, brændes af og græsarealerne afgræsses af husdyr. Ved at fjerne den naturlige vegetation, fjernes rodnettet, som holder fast på jorden. Når man samtidig bruger dyrkningsmetoder, hvor der ikke tilføres organisk materiale (kulstof), mister jorden humusstoffer og dermed evnen til at absorbere og holde på vand. Ved styrtregn opstår der let oversvømmelser, som fører overjorden, hvor de fleste næringsstoffer findes, bort fra marken (Figur 1.5). Problemet er akut, fordi flere dele af verden har oplevet perioder med usædvanlig meget nedbør. Årsagen kender man ikke præcist, men man formoder at det er forbundet med ændrede havstrømme og global opvarmning. Salinitet. Saline jorde dannes under forhold, hvor fordampningen af vand fra overfladen overstiger mængden af nedbør f.eks. i troperne. Under disse forhold transporterer jordvæsken 0,42 0,38 0,23 0, Figur 1.3. Den globale udvikling i landbrugsarealet per verdensborger (ha pr. person) siden O OH Blade OH HO O Stængel H + CO 2 Rodhår Figur 1.4. Når en plante vokser, producerer den en lang række forskellige syrer såsom kuldioxid (CO 2 ), citronsyre, æblesyre og ikke mindst protoner (H + ). De udskilles via rodhårene og de får ph-værdien til at falde. De frugtbare landbrugsjorde i Danmark har en ph-værdi på 6,5-7,5, mens forsurede jorde i troperne typisk har en ph-værdi mindre end 5,5. De fleste vigtige landbrugsafgrøder vokser dårligt ved lave ph-værdier, fordi giftige Al 3+ forbindelser frigives i jorden.
5 Figur 1.6. Stor fordampning forårsager høje saltkoncentrationer i de øverste jordlag. I egne med rigelige nedbørsmængder bliver næringsstofferne udvasket til grundvandet. 13 de opløste salte (Na +, K +, Mg 2+, Ca 2+, Cl - 2-), SO 4 fra de dybere liggende jordlag mod overfladen. Her fordamper vandet og efterlader en forøget koncentration af letopløselige salte i de øverste jordlag især NaCl. Ophobningen af af Na + ødelægger rødderne og jordens struktur. Når denne proces foregår over en årrække, stiger saltkoncentrationen til et niveau, hvor planter ikke længere trives. I Danmark regner det så meget, at der i størstedelen af året er en nedadgående vandbevægelse i jorden. Næringsstofferne bliver udvasket fra planternes rodzone - det modvirker jordbrugeren ved at tilføre gødning på marken (Figur 1.6). Andelen af saline jorde er steget voldsomt de seneste 20 år. Det skyldes primært et øget brug af kunstvanding og skovning af træer og buske i områder, man anvender til landbrugsproduktion. Det vand der bruges til kunstvanding indeholder salt. Når vandet fordamper bliver saltet i jorden. Hvis man sparer så meget på vandet at der ikke sker en udvaskning, bliver saltet opkoncentreret og jorden bliver ødelagt. Når man fælder træer og buske, der typisk har et dybt rodnet, stiger grundvandsspejlet. Herved bliver de opløste salte i et øget omfang transporteret mod overfladen, når fordampningen finder sted. I Australien anslår forskere, at 17 mill. ha (6 gange landbrugsarealet i Danmark) frugtbar landbrugsjord i de kommende 50 år må tages ud af produktion, da jorden bliver ødelagt af salt og derfor ikke længere vil være egnet til plantedyrkning. Er jorden først blevet salin, er det ikke praktisk muligt at fjerne saltene og jorden vil være permanent ødelagt (Figur 1.7). Na + Cl - Ca 2+ Mg 2+ Grundvand Tørke og ørkendannelse. De fleste afgrøder er meget vandkrævende. Det kræver ca kg vand at producere blot ét kg korn. Vandmangel har altid været en udfordring for jordbruget. Selvom tørkeperioden blot er kortvarig, kan perioder uden regn forårsage stor og uoprettelig skade på planternes vækst. Planter bruger fordampning af vand fra bladoverfladen til at køle bladene ned, såkaldt transpiration. Mange landbrugsplanter er ikke særlig tolerante overfor høje bladtemperaturer. De udtørrer og dør, når bladtemperaturen bliver for høj. I det seneste årti er stadig flere landbrugsområder på kloden blevet ramt af længerevarende tørkeperioder. Årsagen til dette er ikke veldokumenteret, men ændrede havstrømme og den generelle opvarmning af atmosfæren er under stærk mistanke for at spille en rolle. Årene 2005 og 2010 er de hidtil varmeste år, man nogensinde har målt i den meteorologiske historie. I dele af Australien, Asien og Afrika har tørken nu taget et omfang, som gør, at man må opgive landbruget i regioner med ellers meget frugtbare jordbundsforhold. Urbanisering. I 1900 boede 13 % af verdens befolkning i byerne, i 1950 var tallet vokset til 29 % og i 2005 boede 49 % svarende til ca. 3,4 milliarder mennesker i byerne. I dag bor over halvdelen af jordens befolkning i byer. Den store vækst i befolk- Figur 1.5. Massiv jorderosion i Swaziland. Overgræsning har ført til eksponering af jorden. Når regndråberne rammer direkte på jorden slås de små jordaggregater (jordknolde) i stykker og forsegler jordoverfladen. Dermed kan regnen ikke trænge ned i jorden, men løber på overfladen og skaber erosion. Foto: Andreas de Neergaard. Figur 1.7. Salin australsk jord. Bemærk de hvidlige udfældninger på jordens overflade, det er salt. Vegetation inklusiv træer bliver ødelagt af de høje saltkoncentrationer. Foto: Mark Tester.
6 KAPITEL 1 Mere mad til milliarder af mennesker 2500 mio. t Figur 1.8. Kornproduktion på globalt plan fra mio. t Figur 1.9. Forbrug af kunstgødning på globalt plan fra Tilførslen af kunstgødning har været den primære årsag til de øgede udbytter 2500 mio. under t den grønne revolution Urbanisering betegner det fænomen, at en stigende andel af befolkningen bosætter sig i byerne ningstallet, som vi oplever i dag, foregår næsten udelukkende i byerne, det gælder især udviklingslandene og ikke mindst Kina. I Kina foregår urbaniseringen på nogle af de mest frugtbare jorde. Her bebygger man dem, konverterer dem til lossepladser og mange af de eksisterende landbrugsjorde i områderne bliver forurenet og ødelagt i takt med, at byerne vokser sig større. n Kan man øge høstudbyttet? Høstudbyttet af en plante er styret af en lang række forskellige faktorer såsom plantens genetiske sammensætning, jordens frugtbarhed, klima og ikke mindst jordbrugerens talent for at passe planten i perioden fra fremspiring til høst. De fleste af faktorerne kan man justere og derved øge høstudbyttet, men de klimatiske parametre lader sig kun i meget begrænset omfang styre. Man kan f.eks. kunstvande og etablere skygge for planterne og derved forbedre vækstvilkårene, men ofte er der kun meget begrænsede muligheder for at ændre på klimaet. Forædling var én effektiv vej til øgede udbytter. Plantens genetiske sammensætning er en meget vigtig forudsætning for, at de øvrige parametre kan få indflydelse på plantens vækst. Derfor har man gennem hundredvis af år, forædlet planterne ved at udvælge planter med særligt gode egenskaber, krydse dem og derefter avle videre på afkommet. På den måde har man fremelsket en række særligt attraktive egenskaber, f.eks. resistens mod plantesygdomme, højt udbytte eller velsmag. I begyndelsen af 40 erne blev man for alvor opmærksom på, at man måtte gøre noget radikalt for at øge høstudbyttet hos de vigtigste afgrøder såsom majs, hvede og ris, hvis man skulle undgå en global sultkatastrofe. Derfor iværksatte man planteforædlings-programmer, der skulle frembringe særligt højt-ydende kornplanter. Resultatet af disse forædlingsprogrammer var planter med et stærkt forøget høstudbytte (Figur 1.8). Både ris, hvede og majs blev forædlet efter at kunne reagere mest muligt på tildeling af kunstgødning (Figur 1.9). Der blev især brugt kvælstof og i vid udstrækning pesticider og kunstvanding for at maksimere udbyttet (læs mere om perioden fra 1945 til 1980, der bliver kaldt Den grønne revolution på faktaside). Siden slutningen af den grønne revolution omkring 1980 er den globale kornproduktion begyndt at aftage. Og fra 1995 og frem til 2007 har der ikke været en statistisk sikker forøgelse af udbyttet. Årsagerne til denne tendens er ikke fuldt belyste, men det er påvist, at: n stigende minimums-temperaturer om natten reducerer høstudbyttet af f.eks. ris med 10 %
7 Tabel 1.1. Hollandske forskere har undersøgt det nødvendige arealbehov til at producere de 3000 Cal, som et menneske i vesten har brug for dagligt. Læg mærke til, hvordan arealbehovet ændrer sig, når man går fra en kødbaseret diæt til en vegetabilsk diæt. Mere mad til milliarder af mennesker KAPITEL 1 Fødevare Nødvendigt areal (m 2 ) pr. kg fødevare Energi (Cal) pr. kg fødevare Nødvendigt areal (m 2 ) af landbrugsjord pr. person pr. år Oksekød 20, Svinekød 8, Æg 3, Mælk 1, Frugt 0, Grønsager 0, Kartofler 0, n flere og flere regioner rammes af tørkeperioder, som ødelægger høsten. I 2010 blev Rusland, som er en af verdens største korneksportører, ramt af den værste tørke i 130 år. Tørken ødelagde 10,3 mio. ha, hvilket svarer til mere end 3 gange det dyrkede areal i Danmark. n de stigende oliepriser og omkostninger til produktion af kvælstofgødning spiller en væsentlig rolle. Det globale forbrug af kvælstof toppede i slutning af 80 erne og er ikke steget konsekvent siden. Desuden diskuterer planteforædlere, hvorvidt den genetiske pulje af attraktive gener er ved at være udtømt. Det betyder, at det bliver stadigt vanskeligere at finde attraktive gener, som man kan overføre til de nye højtydende sorter. n Kan kostens sammensætning omlægges? Produktion af kød i landbruget er meget ressourcekrævende. Der bliver brugt enorme mængder af vand som drikke til dyrene og til vanding af planterne, der anvendes til dyrefoder: korn, hø og halm. Store mængder af energi bliver brugt i form af fossilt brændsel til maskiner og til fremstilling af kvælstofgødning, som alene tegner sig for 40 % af det samlede energiforbrug i kornproduktionen. En omlægning af kosten vil frigive landbrugsjord. Der skal gennemsnitligt bruges ca. 6 kg plante-protein som foder til kvæg, grise og kyllinger for at producere 1 kg kød-protein. I USA har man beregnet, at man kan spare 365 kg korn årligt for hver amerikaner, der omlægger kosten fra en kødbaseret diæt til en laktovegetarisk diæt. Hvis alle amerikanere bliver vegetarer (næppe helt realistisk), vil det frigøre mad til 840 mio. mennesker. Det er paradoksalt nok næsten identisk med det antal af mennesker, der sulter på verdens plan i dag. Hvis vi rent teoretisk forestiller os, at man kan leve af kartofler, kræves kun ca. 300 m 2 pr. menneske årligt (Tabel 1.1). Hvis vi ønsker en mere varieret kost bestående af lige dele frugt, grønsager og kartofler vil det kræve ca. 850 m 2. Hvis vi erstatter 1/3 af kalorierne med mælk, æg og kød (især oksekød) vil det flerdoble arealforbruget. Der er derfor helt indlysende grundlag for at frigive et stort landbrugsareal ved at reducere indtaget af kød. Efterord På baggrund af ovenstående kan vi altså slå fast, at der ikke er store muligheder for at øge det dyrkede areal. Det ser heller ikke ud til, at der er mange muligheder for at øge høstudbyttet pr. arealenhed i det moderne industrialiserede jordbrug og derfor må vi altså lede efter andre løsninger. Måske skal vi overveje, måden vi anvender kornprodukterne på. Kan vi udnytte dem mere effektivt i vores kost f.eks. ved at omlægge vore madvaner og derved frigive nogen ressourcer? Kan det frigjorte areal reelt bruges til at øge produktionen af plantebaserede fødevarer, som vi kan eksportere fra det rige Nord til fattige Syd? Eller skal vi måske satse på at forøge udbytterne lokalt i det fattige Syd? Løsningen på problemet vil vi undersøge nærmere i de kommende kapitler. Nord betegner de industrialiserede lande i Europa, Nordamerika, Japan og Australien. Syd er en samlebetegnelse for udviklingslandene i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika. Inden for denne gruppe er der naturligvis meget store forskelle på velstand. Laktovegetarisk diæt er en kost der er baseret på æg, plante- og mejeriprodukter.
8 16 KAPITEL 1 Mere mad til milliarder af mennesker FAKTASIDE DEN GRØNNE REVOLUTION Den grønne revolution er en fællesbetegnelse for udviklingen af mere produktive landbrugssystemer i udviklingslande fra slutningen af anden verdenskrig og frem til begyndelsen af 1980 erne. Forædlingen af højt-ydende sorter af navnlig majs, hvede og ris blev kombineret med øget brug af kunstgødning, sprøjtemidler, kunstvanding og mekanisering af landbruget. Det betød, at udviklingslandenes kornproduktion blev mangedoblet på fire årtier og hævdes at have reddet mere end en milliard mennesker fra sult og underernæring. Udvikling af højt-ydende sorter Selvom ordet Den grønne revolution først blev hæftet på i slutningen af 1960 erne, startede udviklingen i Mexico - allerede ved slutningen af anden verdenskrig. Her var Norman Borlaug (senere nobelprismodtager) med til at udvikle de højt-ydende majssorter, som revolutionerede Mexicos majsproduktion i løbet af få år. Den grønne revolution har været mest succesfuld i Asien ikke mindst i Indien, som har mangedoblet udbyttet af mange afgrøder - såsom hvede, majs og ris siden 1960 (Figur 1.10). De højtydende sorter er karakteriseret ved resistens mod mange plantesygdomme, og store høstudbytter. Men de har også alle det til fælles, at de har et stort vandforbrug og desuden kræver de meget kvælstofgødning. Derfor er de ikke velegnede under tørre forhold, hvor der ikke er mulighed for kunstvanding og hvor infrastrukturen hindrer en let adgang til kunstgødning. Normalt vil planter, der bliver gødet kraftigt med kvælstof, blive høje og bladene så tunge, at strået bøjer eller knækker. Derfor har man forædlet dværg-gener ind i kornarterne, så de får korte strå med store kerner (Figur 1.12). Grøn revolution i Afrika udeblev I Afrika er den grønne revolution slet ikke slået igennem på samme måde som i Asien (Figur 1.11). Årsagen til dette er ikke helt klar, men en af de vigtigste årsager, er den mangelfulde infrastruktur, der gør det meget vanskeligt at transportere kunstgødning og pesticider ud i lokalområderne til markerne. Desuden er der mange steder ikke mulighed for kunstvanding af afgrøderne. Kritikere af den grønne revolution har påpeget at miljøbelastningen fra den intensiverede brug af sprøjtemidler og kunstgødning er for stor, at energiforbruget til gødning og mekanisering er for højt, og at de fremavlede sorter har ledt til en ensidig og mindre ernæringsrigtig kost. Desuden er den grønne revolution ofte blevet kritiseret for kun at gavne de mere velstillede bønder, som havde jord, viden og ikke mindst råd til at investere i forædlet frø, kunstgødning og sprøjtemidler. Norman Borlaug afviste store dele af kritikken ved at sige, at hvis man først har prøvet at sulte, vil man hilse enhver udvikling velkommen. Endnu en grøn revolution er nødvendig Man er begyndt at tale om en ny grøn revolution i erkendelse af, at der er behov for igen at øge udbytterne i udviklingslandene set i lyset af den voldsomme befolkningstilvækst. I den forbindelse fokuserer man nu på at forædle nye sorter og udvikle transgene planter. Disse sorter skal være egnede til at modstå de stadigt mere ugunstige dyrkningsbetingelser f.eks. tørke forårsaget af global opvarmning og udpining af jordens frugtbarhed kg pr. ha Figur Effekten af den grønne revolution på hvedeudbyttet i Indien kg pr. ha Figur Effekten af den grønne revolution på kornudbytter i Afrika syd for Sahara.
9 Mere mad til milliarder af mennesker Figur Traditionel (th.) og forædlet (tv.) hvede. I dværg-arten bliver flere af fotosynteseprodukterne brugt på at producere kerner i stedet for stængelbiomasse. Foto: Stephen A. Harrison.
10
Mere mad til milliarder af mennesker
kapitel 1 Mere mad til milliarder af mennesker Det globale befolkningstal stiger voldsomt. Der hvor væksten i befolkningstallet er størst er uheldigvis også der, hvor jorden er mindst frugtbar, og hvor
Læs mereFødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereOESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt
OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook
Læs mereØkologiske og konventionelle dyrkningssystemer
kapitel 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereHvad har klima med mad at gøre? Christian Ege
Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereKvælstof i luften, på land og til vands
kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereFoto: Hans Christian Asmussen, NATiON
KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det
Læs mereRikke Pape Thomsen er uddannet biolog og arbejder med kommunikation og forskningsformidling.
mad til milliarder forord Mad til milliarder KOLOFON Institut for Plante- og Miljøvidenskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Udgivet
Læs mereHvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?
status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores
Læs mereThe World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like
The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereGEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16
1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereFSC logo. Rikke Pape Thomsen. Søren Husted. Andreas de Neergaard
MAD TIL MILLIARDER FSC logo KOLOFON Institut for Jordbrug og Økologi LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C Udgivet 2011 Oplag 4000 Økonomisk
Læs mereProduktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk
Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereKassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Læs mereDanske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereNational reserve 2006
National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereLandbrugets globale *47 udvikling
Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs merekatastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter
Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp
Læs mereØkonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ
Økonomisk analyse 2. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Asien producerer mest fjerkræ Efterspørgslen efter fjerkrækød med hovedvægt på
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereFÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF
FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereHvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG
Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereGEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD
RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD 1.1 Sydafrika og guldet (2) Dette cirkeldiagram viser verdens 10 største guldproducenter og deres andel af verdens guldproduktion. Uzbekistan 3,0 % Andre 35,2 % Kina 11,8
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereØkonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport
Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereSENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER
SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mere2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereSingapore 2016- en by med vand
Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereValutaindekseret obligation
Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mere