Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde"

Transkript

1 marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en ny interviewundersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført i slutningen af 214. I alt er godt 3.8 tilfældigt udvalgte danskere blevet interviewet, heraf halvdelen om køb af sorte ydelser og den anden halvdel om salg, altså udbud af sort arbejde. Andelen af danskere, der købte sorte ydelser i 214, var 4 pct., hvilket er et fald fra 2, hvor andelen var 53 pct., jf. figur 1. Faldet ses for alle betalingsformer, men mest udpræget for sorte ydelser betalt med kontanter og med gentjenester altså såkaldte vennetjenester. Mens 35 pct. af de adspurgte havde betalt kontant i 2, var andelen 26 pct. i 214. Tilsvarende faldt andelen, der havde betalt med en gentjeneste, fra 27 til 19 pct. Spørger man køberne af sort arbejde, hvorfor de har brugt sort arbejdskraft, er det mest brugte svar For at spare penge efterfulgt af Fordi jeg kender nogen, der kunne gøre det sort. Når danskerne selv skal forklare deres brug af sort arbejde, er svaret altså penge og netværk. Færre sorte timer I lighed med tidligere har Rockwool Fondens Forskningsenhed også set på, hvor mange danskere der udfører sort arbejde, og hvor mange timer om ugen de gør det. I 214 havde mellem hver fjerde og hver femte dansker (22 pct.) mellem 18 og 74 år arbejdet sort i løbet af det seneste år. Det er hverken færre eller flere end de foregående fem år. Til gengæld brugte dem, der arbejdede sort i 214, mindre tid på det end tidligere. Ifølge Peer Ebbesen Skov, der er forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, tyder meget på, at der reelt er sket et fald i sort arbejde fra 2 til 214, og at dette Figur 1: Andelen af danskere, der har købt sort arbejde, 2 og Samlet køb Kontant betalt Betalt med en gentjeneste Betalt med en ting I 214 brugte fire ud af ti danskere sorte ydelser. Det er et markant fald siden 2, hvor der var tale om fem ud af ti. Faldet er især sket i kontant betalt sort arbejde (fra 35 til 26 pct.) og sort arbejde betalt med en gentjeneste (fra 27 til 19 pct.). Andelen af danskerne, der har betalt for sort arbejde med naturalier, er stort set uændret. fald er drevet af en mindre efterspørgsel: Der er nogenlunde lige så mange som tidligere, der arbejder sort, men de gør det i mindre tid. Samtidig ser vi et stort fald i andelen, der har brugt sorte ydelser. Det er derfor nærliggende at antage, at faldet i udbydernes sorte tidsforbrug er drevet af et fald i efterspørgslen. Forklaringen på faldet i efterspørgslen er det sværere at sige noget om, men Camilla Hvidtfeldt, der også er forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, siger: Dels har vi haft nogle økonomisk turbulente år med en stor krise, der endnu ikke havde sluppet sit greb om danskernes privatforbrug i 214. Dels har Folketinget de senere år vedtaget en række regelændringer, også ændringer som gør det mere risikabelt at være køber. Vi ved dog ikke, hvor stor betydning disse forandringer har haft. 1

2 Samme andel, færre timer A ndelen af danskere, der arbejder sort inden for et år, har i store træk ikke ændret sig i perioden Ud af den aldersgruppe, der normalt er på arbejds markedet, nemlig de årige, har ca. hver fjerde arbejdet sort i løbet af et år. Det viser en undersøgelse fra 214 af omfanget af sort arbejde udført af Rockwool Fondens Forskningsenhed. I alt har danskere svaret på, om de har været aktive på det sorte arbejdsmarked i løbet af de seneste 12 måneder. arbejdstimer. Tallet er faldet i 214, hvor de samlede sorte arbejdstimer kun udgjorde 1,6 pct. af de hvide arbejdstimer. Hvis man antager, at det sorte arbejdsmarked ligner det hvide med hensyn til produktivitet, sammensætning af brancher osv. så kan tallet siges at være et groft estimat på det sorte arbejdes andel af BNP. Figur 3: Sorte arbejdstimer i pct. af hvide arbejdstimer, Til gengæld brugte dem, der arbejdede sort i 214, gennemsnitligt mindre tid på det, end dem, der svarede ja til at have arbejdet sort de tidligere år. I 214 var gennemsnittet 1,7 time om ugen, mens der tilbage i 29 og 2 var tale om 3,1 time om ugen, jf. figur 2. Det er et statistisk sikkert fald. 6, 5, 4, 3, Figur 2: Sorte arbejdstimer og andel af befolkningen, der arbejder sort, Deltagelsesfrekvens Deltagerfrekvens Sorte timer pr. uge 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Fra 29 til 214 er det gennemsnitlige antal timer brugt på sort arbejde blandt dem, der arbejder sort faldet fra 3,1 til 1,7 time pr. uge. I samme periode har andelen af årige danskere, som arbejder sort, ligget relativt stabilt på omkring de 25 pct. Gns. sorte timer pr. uge 2, 1,, Sort arbejdsuge ift. formel arbejdsuge 95 pct. usikkerhedsinterval Omfanget af det sorte arbejde målt som forholdet mellem sorte og hvide arbejdstimer var væsentligt lavere i 214 end i årene Intervallet angiver usikkerheden på beregningen af omfanget af sort arbejde. Figuren viser, at den korrekte værdi for forholdet mellem sorte og hvide arbejdstimer med 95 pct. sikkerhed lå et sted mellem 1,3 og 2, pct. i 214. Som ved alle repræsentative undersøgelser er tallene behæftet med statistisk usikkerhed. Men selv når der tages højde for denne usikkerhed, tyder de seneste resultater på, at det samlede omfang af sort arbejde er faldet fra 29 til 214, jf. figur 3. Omfanget af sort arbejde Ud fra andelen af danskerne, der arbejder sort, og hvor meget de gør det, kan det udregnes, hvor mange timer hver eneste voksne dansker mellem 18 og 66 år ca. gennemsnitligt bruger på sort arbejde. Sættes dette tal i forhold til timerne brugt på det hvide arbejdsmarked, opnår man et bud på omfanget af sort arbejde. Udregningen viser, at de sorte arbejdstimer i årene udgjorde mellem 2,4 og 3,3 pct. af de hvide Stadig dobbelt så mange mænd som kvinder I 214-undersøgelsen er det også undersøgt, hvem der arbejder sort, og hvem der køber sorte ydelser. Ligesom tidligere viser det sig, at der næsten er dobbelt så mange mænd som kvinder, der udbyder sorte tjenester uden at informere skattevæsenet. Blandt mænd har 28 pct. arbejdet sort i 214, mens det samme gælder 16 pct. af kvinderne. 2

3 Billedet er et helt andet, når det gælder efterspørgslen på sort arbejde. Mænd og kvinder er lige gode om at købe sort. For begge køn gælder, at fire ud af ti har gjort brug af sorte ydelser i løbet af 214. Unge arbejder oftest sort Alder spiller en stor rolle for, om man udbyder sin arbejdskraft sort. Det er nemlig i overvejende grad de unge, der trækker i arbejdstøjet på det sorte arbejdsmarked. Cirka hver tredje i alderen år har udført sort arbejde i 214, mens det samme kun er tilfældet for hver femte i fyrrerne og blot hver ottende dansker over 5 år. I forhold til købernes alder er billedet noget mere blandet. Omkring 4 pct. af de årige har købt sort arbejde, og samme andel gælder for de 4-59-årige. De mest ivrige købere er de 3-39-årige, hvor halvdelen har købt en eller flere ydelser det seneste år. I aldersgruppen over 6 år er det til gengæld kun hver tredje person, der har købt sort arbejde i nævnte periode. Ændringer siden 212 Siden 212, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed sidst indsamlede oplysninger om sort arbejde, har Folketinget vedtaget en række lovændringer, der kan tænkes at påvirke niveauet. Det handler dels om at øge den oplevede risiko ved at arbejde sort, dels om at fritage forskellige typer af arbejde og tjenesteudvekslinger fra beskatning. Den øgede risiko ved at udføre sort arbejde er primært baseret på følgende fire tiltag: For det første skal ethvert servicekøb (fx køretimer, håndværksydelser eller installation af hvidevarer) på.2 kr. eller derover betales digitalt. Gør man ikke det, risikerer man som køber (både private og virksomheder) at komme til at hæfte for sælgers eventuelle manglende betaling af skat og moms. For det andet har arbejdsudøvende pligt til at oplyse deres CPR-nummer og vise gyldig legitimation til SKAT. Tredje ændring er, at SKAT kan lave kontrol på udendørs byggepladser på privat grund. Endelig drejer fjerde ændring sig om, at der skal være tydelig skiltning på byggepladser, der viser, hvilke virksomheder der er aktive. I december 215 blev SKATs ret til at gennemføre kontrol på privat grund ophævet igen. Dette har dog ikke betydning for 214-undersøgelsen. I forhold til fritagelse af visse typer tjenester fra beskatning er der tale om tre ændringer. Den første er, at unge under 16 år kan arbejde skattefrit i private hjem (fx lufte hund, passe børn, gøre rent og slå græs), hvis arbejdet udføres for private. Den anden er tilsvarende regler for folkepensionister, som for op til. kr. årligt kan arbejde skattefrit i private hjem. Tredje ændring er en præcisering af, hvilke vennetjenester der er henholdsvis skattepligtige og skattefri. Både lommepenge og småopgaver for familie og venner er som udgangspunkt skattefri, mens det fortsat er sort arbejde at bytte tjenester, ligesom en betaling for en tjeneste også er skattepligtig. 3

4 Danskere med høj indkomst køber mest sort arbejdskraft E fterspørgslen på sort arbejde varierer alt efter danskernes indkomstniveau. Dem med den højeste ind komst er også dem med det højeste forbrug af sort arbejdskraft. Det står klart, når man dykker ned i undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der omhandler efterspørgslen på sort arbejde i Danmark. Som det fremgår af figur 4, er sort arbejdskraft mest efterspurgt blandt danskere med høj indkomst. Således har omkring hver anden dansker i den øverste indkomsthalvdel købt sort arbejde i løbet af 214, mens det samme kun er gældende for ca. hver tredje i den nederste indkomsthalvdel, jf. figur 4. Kigger man på, hvordan den sorte arbejdskraft bliver betalt, viser der sig også en klar tendens, som hænger sammen med køberens indkomstniveau. Personer med høj indkomst er mere tilbøjelige til at betale kontant for de sorte ydelser, de køber, mens personer med lavere indkomst oftere tyer til vennetjenester som modydelse. Blandt køberne af sort arbejde har fire ud af fem af personerne i den højeste indkomstgruppe Figur 4: Køb af sort arbejdskraft fordelt på indkomst, betalt kontant for sort arbejde. Det samme gør sig kun gældende for omkring to ud af tre købere i de øvrige indkomstgrupper, jf. figur 4. Håndværkere bytter tjenester Indkomsten spiller altså en væsentlig rolle for efterspørgslen og betalingsformen og det samme billede ses, hvis man i stedet fokuserer på uddannelse. Køberne er oftest kendetegnet ved at have en videregående uddannelse bag sig, hvad enten denne er kort, mellemlang eller lang. Tabel 1: Køb af sort arbejde fordelt på uddannelse, 214 Uddannelse Samlet Kontant Vennetjenester Grundskole og gymnasial 35 pct. 24 pct. 17 pct. Erhvervsfaglig 42 pct. 23 pct. 23 pct. Kort videregående 48 pct. 31 pct. 25 pct. Mellemlang videregående 49 pct. 33 pct. 2 pct. Lang videregående 44 pct. 37 pct. 8 pct. I alt 4 pct. 27 pct. 19 pct. Tabel 1 viser, hvordan efterspørgslen på sort arbejde og betalingsformen varierer med uddannelsesbaggrunden. Tabellen medtager ikke alle betalingsformer, og man kan have betalt på flere måder. Hyppigheden for samlet køb kan derfor både være større eller mindre end summen af kontant betalt sort arbejde og gentjenester. Som det fremgår af tabel 1, har især mennesker med en kort eller mellemlang videregående uddannelse købt sort arbejdskraft i løbet af 214, mens personer uden nogen erhvervskompetencegivende uddannelse i mindre grad køber sort arbejde Samlet Kontant Også i forhold til betalingsform og uddannelse tegner der sig et klart billede. Personer med en lang videregående uddannelse er således de mest tilbøjelige til at betale kontant for en sort ydelse (37 pct.) og anvender kun sjældent (8 pct.) gensidige tjenester også kaldet vennetjenester som betalingsform. Figuren viser efterspørgslen på sort arbejdskraft, som den fordeler sig i de forskellige indkomstgrupper i befolkningen. Det fremgår, at det især er dem med størst indkomst, der betaler kontant for ydelserne. De nederste pct. (-) svarer til en indkomst på under 88. kr., mens de øverste pct. (9+) tjener mere end 529. kr. om året. Anderledes forholder det sig fx hos de, der har en erhvervs faglig uddannelse, altså mennesker, der kan et hånd værk. For dem er der i lige så høj grad tale om gensidige tjenester som køb mod kontant betaling. Begge betalingsformer er brugt af 23 pct. af de spurgte håndværkere. 4

5 Lavindkomstgrupper arbejder oftest sort U dbudssiden af det sorte arbejdsmarked i Danmark er i høj grad kendetegnet ved, at det er dem med de laveste indkomster, der udfører de sorte ydelser. Således har hver tredje person blandt de pct., der tjener mindst, udført sort arbejde i 214, imens situationen er helt anderledes i den anden ende af skalaen. Blandt de pct., der tjener mest, har kun cirka hver tiende udført sort arbejde i samme periode, jf. figur 5. Også i forhold til betalingsformen, som den sorte arbejdstager kræver til gengæld for den pågældende ydelse, spiller indkomsten ind. Andelen af personer, der kræver kontant betaling for en sort ydelse, er ti gange større hos gruppen med de laveste indkomster (15 pct.), når man sammenligner med gruppen med de højeste lønindkomster (1,5 pct.). Figur 5: Salg af sort arbejdskraft fordelt på indkomst, Samlet Kontant Figur 5 viser salg af sort arbejdskraft fordelt på seks forskellige indkomstgrupper. De nederste pct. (-) svarer til en indkomst på under 88. kr., mens de øverste pct. (9+) tjener mere end 529. kr. om året. Især håndværkere Også i forhold til uddannelsesbaggrunden er der forskel på tilbøjeligheden til at udføre sort arbejde uden at betale skat af indtægten. Der er således en tendens til, at det især er borgere uden kompetencegivende uddannelse (dvs. kun grundskole og gymnasium) og i særlig grad de erhvervsfagligt uddannede, der arbejder sort, jf. tabel 2. Den modydelse, som den sorte arbejdstager får som betaling, er relativt uafhængig af uddannelsesbaggrunden. Det generelle billede er, at en tredjedel af dem, der arbejder sort, gør det for kontanter, mens to tredjedele har gjort det som gensidige vennetjenester, jf. tabel 2. Tabel 2: Salg af sort arbejde fordelt på uddannelse, 214 Uddannelse Samlet Kontant Vennetjenester Grundskole og gymnasial 22 pct. 8 pct. 13 pct. Erhvervsfaglig 28 pct. 9 pct. 21 pct. Kort videregående 17 pct. 3 pct. 11 pct. Mellemlang videregående 2 pct. 7 pct. 13 pct. Lang videregående 14 pct. 3 pct. 9 pct. I alt 22 pct. 7 pct. 15 pct. Især mennesker med en erhvervsfaglig uddannelse arbejder sort, mens de, der har en lang videregående uddannelse, har mindst tendens til at sælge ydelser sort. Tabellen medtager ikke alle betalingsformer, og man kan have betalt på flere måder. Hyppigheden for samlet salg af sort arbejdskraft kan derfor både være større eller mindre end summen af kontant betalt sort arbejde og gentjenester. Der er ikke blot forskel på længden af uddannelse for dem, der arbejder sort men også på retningen af uddannelsen, altså hvilket fagområde man er uddannet i. Blandt personer med en uddannelse indenfor håndværk, produktion og transport har 37 pct. været aktive på det sorte arbejdsmarked inden for de seneste 12 måneder, mens det samme kun gælder 14 pct. med en uddannelse inden for de pædagogiske og humanistiske fag og 17 pct., der er uddannet inden for samfund, kontor og handel. 5

6 Dalende lyst til at arbejde sort V illigheden til at påtage sig sort arbejde er faldende. I 214 er der i forhold til tidligere år sket et markant fald i andelen af befolkningen, der, selvom de ikke har arbejdet sort, gerne ville gøre det, hvis muligheden bød sig. Knap hver fjerde giver udtryk for vilje til at gøre det, hvis det var muligt. Det er markant færre end i perioden 29-12, hvor omkring hver tredje nikkede bekræftende til det samme spørgsmål, jf. figur 6. Som det fremgår af artiklen side 2, har en tilsvarende andel af befolkningen 24 pct. rent faktisk arbejdet sort det seneste år. Samlet set har fire ud af ti danskere enten arbejdet sort eller giver udtryk for, at de ville have gjort det, hvis muligheden havde budt sig. Mest ok for håndværkere I undersøgelsen er der ikke bare blevet spurgt, om man selv ville arbejde sort, men også om holdningen til, at andre arbejder sort. Generelt viser det sig, at der er størst forståelse for, at en håndværker arbejder sort, mens accepten er mindre, hvis en arkitekt eller en kontanthjælpsmodtager gør det samme. Graden af accept afhænger af både køn og af, om man selv har udført sort arbejde, jf. tabel 3. Tabel 3: Andel, der mener, at det er acceptabelt, at en arkitekt, håndværker eller kontanthjælpsmodtager arbejder sort, 214 Arkitekt Håndværker Kontanthjælpsmodtager Har selv arbejdet sort 34 pct. 42 pct. 24 pct. Har ikke arbejdet sort pct. 18 pct. 14 pct. Mænd 18 pct. 27 pct. 16 pct. Kvinder 11 pct. 19 pct. 17 pct. Alle 15 pct. 23 pct. 17 pct. Tabel 3 er baseret på respondenters svar på spørgsmålet: Er det acceptabelt, at en arkitekt/håndværker/kontanthjælpsmodtager tjener 1.5 kroner om måneden på sort arbejde? Figur 6: Villighed til at arbejde sort, Villighed til at arbejde sort Blandt de, der ikke har arbejdet sort, giver relativt færre i 214 udtryk for, at de ville gøre det, hvis de fik muligheden for det. Faldet gælder i øvrigt for alle aldersgrupper og hos begge køn. gruppe, der mener, at det er ok, at en kontanthjælpsmodtager arbejder sort ved siden af den offentlige forsørgelse. Hos dem, der ikke selv arbejder sort, er accepten af andres deltagelse på det sorte arbejdsmarked mindre. Færre end hver femte (18 pct.) mener, at det er i orden, at en håndværker tjener ekstra penge på arbejde uden bilag, mens 14 pct. ville kunne acceptere, at en kontanthjælpsmodtager arbejder sort. De danskere, der ikke udfører sort arbejde, anser det for mere acceptabelt, at en kontanthjælpsmodtager (14 pct.) tjener sorte penge end en arkitekt ( pct.). Måske er holdningen, at arkitekten med sin formodede høje lønindkomst ikke burde have behov for at arbejde sort? Accepten af det sorte arbejdsmarked er størst blandt mænd. Hver fjerde mand synes, at det er acceptabelt, at en håndværker arbejder sort, mens det samme kun er gældende for hver femte kvinde. Hver femte mand synes, at en arkitekt godt må tjene sorte kroner ved siden af sit job, mens kun hver tiende kvinde mener det samme. Er der tale om en person på kontanthjælp, der tjener penge uden om skattevæsenet, er kønnene dog enige. Det finder kun hver sjette mand og kvinde nemlig acceptabelt. Fire ud af ti af de danskere, der selv arbejder sort, synes, at det er acceptabelt, at en håndværker tjener sorte penge. Derimod er det kun hver fjerde (24 pct.) i denne 6

7 Danskerne finder sort arbejde mere risikabelt end tidligere B orgerne opfatter i dag risikoen for at blive opdaget, hvis man udfører sort arbejde, som større end tidligere. Det viser en analyse af 214-svarene på et spørgsmål om, hvor stor man vurderer, at risikoen er. Respondenterne i undersøgelsen har angivet et tal mellem og, hvor er lig med, at man med sikkerhed ikke opdages, mens angiver det modsatte. I gennemsnit var svaret 32, hvilket kan oversættes til en tro på, at der er 32 pct. risiko for at blive opdaget, hvis man udfører sort arbejde. Med andre ord er vurderingen, at hver tredje, der arbejder sort, på et eller andet tidspunkt vil blive opdaget. Det er, jf. figur 7, en stigning fra tidligere år, hvor niveauet har ligget på mellem 25 og 3 pct. For de danskere, der selv arbejder sort, er risikovurderingen lavere, og den har ligget stabilt siden 29 på lige omkring de 2 pct. Altså giver denne gruppe udtryk for, at det nok kun er hver femte, som udfører opgaver sort, der vil blive opdaget. For de personer, der ikke selv arbejder sort, er vurderingen af risikoen noget højere, idet denne gruppe mener, at man vil blive opdaget i mere end hvert tredje tilfælde. Figur 7: Oplevet risiko ved at arbejde sort, Risikovurdering Ej arbejdet sort Arbejdet sort Gennemsnit Figur 7 viser danskernes oplevede risiko ved sort arbejde. Et svarer til at tro, at man aldrig opdages, når man arbejder sort, mens svarer til at tro, at man med sikkerhed opdages. Figuren viser, at danskernes vurdering af risiko ved sort arbejde er steget i 214 i forhold til tidligere. Især venner, bekendte og familie køber sort D er er i høj grad personlige relationer i spil, når sort arbejde udføres i Danmark. Den dominerende kundekreds er familie, venner og bekendte, og det foretrukne betalingsmiddel er gentjenester. Det viser svarene på kombinerede spørgsmål om, hos hvem de sorte timer er blevet lagt, og hvilken betalingsform der er anvendt. Som noget nyt er denne sammenhæng undersøgt i 214-udgaven af den tilbagevendende undersøgelse af sort arbejde fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. De absolut primære kunder er venner og bekendte, jf. figur 8. De er aftagere af hele 55 pct. af det sorte arbejde, mens familie står for andre 27 pct. Regningsfri ydelser til fremmede privatpersoner fylder relativt lidt i det samlede billede. Kun 13 pct. af det udførte sorte arbejde er lagt hos fremmede. Resten, i alt 5 pct., er blandt andet blevet lagt sort i det firma, man er ansat i. En tilsvarende undersøgelse blandt de, der køber sort arbejde, viser da også, at sorte ydelser købes hos private ikke firmaer. Ni ud af ti sorte ydelser er udført af private. De hyppigst anvendte argumenter for at have brugt sort arbejde er, at det er billigere end hvidt, og at man har gjort det, fordi man kendte nogen, der kunne udføre opgaven. Gentjenester dominerer Ligesom der er foretrukne kunder, nemlig den nære omgangskreds, så er der også ét betalingsmiddel, der overgår alle andre: Gentjenesten. Altså, at jeg gør noget for dig nu, fordi du har gjort eller gør noget for mig, eller fordi jeg forventer, at det vil ske på et senere tidspunkt. 7

8 Spørgsmålet om betalingsmiddel for det sorte arbejde er blevet stillet år efter år i undersøgelserne, og billedet er meget stabilt. Det er omtrent de samme andele af befolkningen, der har modtaget de forskellige betalinger: 15 pct. har arbejdet for gentjenester, 7 pct. har modtaget penge, 3 pct. har fået naturalier, mens andre 3 pct. har solgt varer sort. Figur 8: Fordeling af, hvem der arbejdes sort for, 214 Ikke overraskende fordeler betalingsmidlerne sig forskelligt, alt efter den relation den sortarbejdende har til modtageren, jf. tabel 4. Tabellen skal læses lodret: Af dem, der har modtaget kontanter for sorte ydelser, har 15 pct. fået det fra familie, 55 pct. fra venner og bekendte etc. Det fremgår, at mere end 9 pct. ( pct.) udført som gentjenester finder sted for familie og venner, mens kun 3 pct. af den type transaktioner sker i forhold til fremmede privatpersoner. Modsat gælder, at 25 pct. af sort arbejde mod kontant betaling sker for fremmede privatpersoner. Det virker oplagt, at afstanden i relationer mellem mennesker kan ses i fordelingen af betalingsformer på kunder. Det er formentlig noget mere besværligt at udveksle tjenester med en person, man ikke har mødt tidligere, så her er klingende mønt det foretrukne betalingsmiddel. I forhold til familie, venner og bekendte er man mere sikker på at få sin modydelse, og man vil også have en god idé om kvaliteten af denne modydelse. Øget afstand i relationen mellem mennesker øger behovet for kontanter. Familie Egen arbejdsgiver eller firma Fremmede privatpersoner Venner og bekendte Andet Godt otte ud af ti danskere, der har arbejdet sort, har gjort det for familie, venner og bekendte, altså mennesker, man i forvejen har en eller anden relation til. Tabel 4: Fordeling af, hvem der arbejdes sort for i 214 Kontant Gentjenester Naturalier Sort salg Familie 15 pct. 31 pct. 2 pct. 8 pct. Venner og bekendte 55 pct. 62 pct. 54 pct. 19 pct. Privatpersoner 25 pct. 3 pct. 14 pct. 54 pct. Egen arbejdsgiver el. firma 3 pct. 2 pct. 7 pct. pct. Andet 2 pct. 2 pct. 5 pct. 18 pct. I alt pct. pct. pct. pct. 8

9 Mest efterspurgt: Frisør, elektriker og mekaniker N år danskerne er på udkig efter sort arbejdskraft, er det en bred vifte af ydelser fordelt på en række fagområder, der efterspørges. Dog er der tre typer ydelser, der ligger klart i spidsen. Mest efterspurgt på det sorte arbejdsmarked er frisørarbejde, mens elektriker- og automekanikerarbejde følger umiddelbart efter. Det viser undersøgelsen fra 214 om køb af sort arbejde. Undersøgelsen viser, at flest danskere har fået klippet håret uden bilag (syv pct.), fået hjælp til strømmen derhjemme (seks pct.) og fået repareret bilen (fem pct.), mens fire pct. har købt tømrerhjælp, fået passet deres kæledyr eller fået gjort rent, uden at der blev betalt skat og moms af ydelsen, jf. figur 9. I 2 blev det ligeledes undersøgt, hvad der især blev købt af sorte ydelser. Også her lå frisører, elektrikere og automekanikere i top over de mest efterspurgte faggrupper, ligesom der er status quo på de næste pladser over populære sorte ydelser. Det samlede billede er dog, at der er sket et fald i efterspørgslen på arbejdsydelser uden om skattevæsenet. På Figur 9: De mest efterspurgte sorte ydelser, 2 og 214 nær havearbejde er købet af samtlige ydelser faldet fra 2 til 214. Udviklingen stemmer godt overens med det generelle fald i danskeres brug af sort arbejdskraft, hvor andelen, der har købt sort arbejde, i samme periode er faldet til 4 pct. (fra 53 pct.). Køberne af sort arbejde efterspørger færre ydelser Kigger man på, hvor mange sorte arbejdsydelser hver person efterspørger, står det klart, at størstedelen af køberne kun har gjort brug af én type sort ydelse i løbet af et år. Blandt kunderne gælder det i 214, at halvdelen har købt én type ydelse, en fjerdedel to typer ydelser, mens den sidste fjerdedel har købt tre eller flere typer ydelser. Sammenholdt med undersøgelsen fra 2 er der ikke de helt store udsving, men vi ser dog en faldende tendens, da hver enkelt sorte arbejdsgiver i dag i snit køber færre forskellige typer ydelser, jf. tabel Tabel 5: Antal købte typer af ydelser blandt dem, der køber sort, 2 og 214. Andel i procent En 51 pct. 45 pct. To 24 pct. 24 pct. Tre 11 pct. 13 pct. Fire 5 pct. 7 pct. 1 Frisør 2 Elektriker 3 Mekaniker Vi får især ordnet hår, el-installationer og biler sort. På den delte 4-6-plads ligger tømrerhjælp, pasning af kæledyr og rengøring. 4-6 Tømrer 4-6 Pasning af dyr 4-6 Rengøring Fem eller flere 9 pct. 11 pct. Der er en lille tendens til, at der i dag efterspørges et mindre antal forskellige typer ydelser end tidligere. Således er der sammenlagt 25 pct., der i 214 efterspurgte tre eller flere ydelser, mens andelen fire år tidligere lå på 31 pct. 9

10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Andre udgivelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed kan ses på Rockwoolfonden.dk/forskning

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Sort arbejde er på retur i Tyskland

Sort arbejde er på retur i Tyskland Nyt fra Maj 213 Sort arbejde er på retur i Tyskland Omfanget af sort arbejde i Tyskland er mindre i forhold til tidligere. Det viser resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som via 14 interviewundersøgelser

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Sort arbejde er faldet

Sort arbejde er faldet Nyt fra April 26 Sort arbejde er faldet Befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 25 end i 21. Det viser en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af interview

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa. Analysenotat Krisen har øget danskernes internationale jobmobilitet Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Det sorte arbejde stagnerer

Det sorte arbejde stagnerer maj 2017 Nyt fra rff issn 2446-3086 Det sorte arbejde stagnerer R OCKWOOL Fondens Forskningsenhed har i mere end tre årtier nøje fulgt udviklingen i danskernes udbud af sort arbejde. I bogen Danskernes

Læs mere

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?

Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? 2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Lederløn 2015 Lederne December 2015

Lederløn 2015 Lederne December 2015 Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i

Læs mere

BANKERNE STRAMMER GREBET

BANKERNE STRAMMER GREBET BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen arbejdspapir 45 juni 2016 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 45 Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen København 2016 Prisen på

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Danskerne bryder stadig loven på nettet

Danskerne bryder stadig loven på nettet ANALYSE Danskerne bryder stadig loven på nettet Resumé Det lovlige marked for streamingtjenester bliver stadigt større, og som forbruger kan du i dag vælge mellem en lang række udbydere inden for tv-serier

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012

Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA oktober 2011 Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Om analysen HORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2011 gennemført en omfattende undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne

Læs mere

Her er de nye regler for sort arbejde

Her er de nye regler for sort arbejde Her er de nye regler for sort arbejde Her er en oversigt over de nye regler, der træder i kraft 1. januar 2013 og som skal skærpe myndighedernes muligheder for at stoppe sort arbejde. Reglerne byder blandt

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere