Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Transkript

1 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl : Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl : Drøftelse i grupper af resultater og mulige anbefalinger fra Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland og Pædagoguddannelsen Nordsjælland Kl : Præsentation og diskussion af de vigtigste pointer fra gruppernes drøftelser Afslutning: Hvad skal projektgruppen tage med videre i sine betragtninger? Side 1 af 5

2 Projektets titel og tilknytning Projektets titel er: Læring i praktik en øvelse i tilpasning og/eller læring af (professions)kompetencer? Projektet er finansieret af Globaliseringsmidler og interne midler fra grunduddannelserne 1. Projektet gennemføres i samarbejde mellem UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland og UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland i perioden Projektet er tilknyttet Professionshøjskolen UCC's forskningsprogram "Didaktik og læring", og har indgået i diskussioner, sparring, metodekurser og seminar i dette regi. Projektets proces og resultater er løbende formidlet og evalueret gennem undervisning og på udviklingsdage. Formål Formålet med Projekt læring i praktik, har været at undersøge hvilken læring der opstår i praktikken, og på hvilken måde denne udspiller sig i praktikkens læringsrum, på professionsbacheloruddannelserne til sygeplejerske og pædagog. Hvorvidt og på hvilken måde læring i praktikken former sig, lader til at være en generel problemstilling, idet der ikke synes at foreligge nogen entydig indsigt i/viden om, hvordan læring udspiller sig i praktikdelen af professionsbacheloruddannelserne. Fokus har været hvilken læring de studerende opnår, og hvordan man fremadrettet kan forbedre og udvikle de involverede professionsuddannelsers praksis, og derved kvalificere de studerendes læringsrum i praktikken. Begrebsafklaring Praktik er i nærværende projekt valgt som fælles betegnelse for den del af de studerendes uddannelse som ikke foregår på uddannelsesinstitutionen, men på udvalgte undervisningssteder i regioner og kommuner jf. uddannelsernes bekendtgørelser 2 3 I nærværende projekt er begrebet "praktik" dermed identisk med det der jf. Sygeplejerskeuddannelsens Bekendtgørelse benævnes "klinisk undervisning". Tilpasning omfatter den nødvendige socialisering, som finder sted for at den studerende kan få adgang til at lære, på et konkret praktiksted, jf. La- 1 Læs mere på 2 BEK Nr af 27709/2010. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som Pædagog 3 BEK Nr. 29 af 24/01/2008. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Sygepleje Side 2 af 5

3 ve og Wengers teori om at gå fra perifer deltagelse til legitim deltagelse i et praksisfælleskab 4 Læring forstås i henhold til Knud Illeris' definition på læring: "Enhver proces, som i enhver levende organisme fører til en permanent kapacitetsændring, der ikke kun er begrundet i biologisk modning eller aldring 5 Ikke-Læring refererer til situationer, hvor forskellige barrierer af varierende årsager medvirker til at læring enten forhindres i at finde sted eller tilsyneladende ikke finder sted. Kompetencer kan ifølge Illeris udvikling af kompetencebegrebet sammenfattende defineres således: Kompetence udgøres af helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede dispositioner, potentialer og kapaciteter, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger, beslutninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer. 6 Professionskompetencer forstås i projektet som de bekendtgørelsesfastsatte krav, som ekspliciteres i studieordninger og i semester/modulbeskrivelser, og beskriver hvilke kompetencer der er en forventning om at den studerende tilegner sig, for at kunne udfylde en given professions arbejdsfunktion. Metode Det empiriske materiale er indsamlet gennem 4 ikke-deltagende observationsundersøgelser og 4 deltagende observationsundersøgelser i fire udvalgte læringsrum, på hver af de to uddannelsers praktiksteder. Empirien er dels indsamlet på pædagogiske institutioner som daginstitutioner og døgninstitutioner i forskellige kommuner, hvor pædagogstuderende i 3. semester afholder praktikforløb, dels på medicinske og kirurgiske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler, hvor sygeplejestuderende på 4. modul (2.semester) afholder praktikforløb. Der er efterfølgende fulgt op med 6 fokusgruppeinterviews af involverede studerende, vejledere og undervisere, som indgår i observationsundersøgelserne. I efteråret 2012 planlægges der gennemført en komparativ analyse og konstruktion af læringscases. Dette med henblik på at skabe materiale, der kan inspirere til udvikling af rammer for og samspil mellem teori og praktik. 4 Lave J. & Wenger E. Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzel Illeris K. Læring Kap.1 Roskilde universitets forlag Illeris K. Kompetence. Hvad, Hvorfor, hvordan? Samfundslitteratur 2011 S. 64 Side 3 af 5

4 Foreløbige resultater/pointer Der er ingen umiddelbare modsætninger mellem læring og tilpasning. Tværtimod er der en nøje sammenhæng mellem adgangen til praksisfeltet og de muligheder studerende oplever for læring. Hvorvidt denne sammensmeltning foregår succesfuldt beror i væsentlig grad på de studerendes personlige stil og habituelle forudsætninger for at indtræde i praksis og herunder læringsfællesskaber. På den baggrund vil vi pege på at afklaringen på det personlige plan af erfaringer og habitus, ser ud til at have stor betydning for den enkelte studerendes muligheder, for at blive placeret i et udviklende læringsmiljø. Dette ser ud til at omhandle muligheder for at matche den studerendes individuelle behov for udvikling af kompetencer. På pædagoguddannelsen kompliceres udvælgelsen af de studerende til praktikstederne yderligere, af at det ikke udelukkende er et læring der er på spil, men også et ansættelsesforhold hvorunder de studerende indgår i normeringen. Betydningen af kontakten og nærheden til brugere, børn, unge, klienter og patienter kan ikke overvurderes. Det autentiske rum medvirker i særlig grad til udvikling af professionskompetencelæring baseret på den unikke relation. På den baggrund bør der udvises omtanke i udbredelsen af konstruerede læringsrum. Vejledernes rolle og betydning for hvorvidt læringsmiljøet fremstår og virker udviklende for den enkelte studerende, kan ikke overvurderes. Det er altafgørende for et succesfuldt forløb i praktikken, at vejlederen formår at rumme og facilitere den studerendes læring. På den baggrund vil vi pege på at niveauet af efteruddannelse af vejlederne bør sikres. Uddannelsen af vejledere i praktikdelene af professionsbacheloruddannelserne bør generelt styrkes, således at niveauet af uddannelse i vejledning som minimum er på diplomniveau. På længere sigt må et krav være, at praktikvejledernes uddannelse er et niveau højere end de studerende der uddannes (professionsmasterniveau), og dermed sidestilles med gældende krav til underviserne. Et sådan løft (og en fastholdelse af niveauet, på de undersøgte kliniksteder i sygeplejerskeuddannelsen), vil også bidrage til at muliggøre en langt mere systematisk anvendelse og inddragelse af vejlederne i forbindelse med de teoretiske dele af uddannelsen. Side 4 af 5

5 Undervisernes rolle i praktikken kan have betydning, men det er for nuværende kun i enkelte glimt, man på det foreliggende grundlag, kan få indtryk heraf, ud fra et læringsmæssigt perspektiv. Undervisernes rolle lader til at være mere knyttet til formalia og en legitimitet i relation til godkendelsen af de enkelte studerende og praktiksteder. Det vil kræve en ændret indsats i forhold til anvendelsen af undervisernes kompetencer, såfremt man ønsker en styrkelse heraf. Det er bestemt muligt at pege på bidrag fra underviserne, som kunne løfte og udvikle læringsmiljøer i de studerendes praktikker. På baggrund af vores undersøgelse vil vi pege på at det vil kræve en ændret indsats og organisering af undervisernes rolle, f.eks. gennem kombinationsansættelser, fast tilknytning og involvering i enkelte praktiksteder, formaliseret samarbejde og eller udveksling mellem praksissted og uddannelsessted o.l. Projektgruppen Projektleder Uddannelsesleder Pia Ramhøj, pr3@ucc.dk Projektkoordinator Lektor Jesper Frederiksen, jf3@ucc.dk Lektor Karen Sangild Stølen, kss3@ucc.dk, Lektor Lone Zacho, loza@ucc.dk Praktikkoordinator, Underviser Anne Lise Arent, anar@ucc.dk Side 5 af 5